årsmagasin 2025-issuu

Page 1


Sidani Proshop

Demodag på rangen, 9. maj kl. 13-18

Golfens Dag 27. april kl. 10-14

Restaurantuge 28 – Spil og Spis i VGC 7.-13. juli 2025

Danmarks smukkeste golfbane

TRYOUT

PRØV GOLF 500,-

ÅRS MAGASIN

Oplag

Annoncesalg

Redaktion

Foto

Layout/design

Tryk

Magasinet udgives af Vejle Golf Club, Fællessletgård, Ibækvej 46, 7100 Vejle
: 1.000 stk.
: Bo Vaaben
: Thorkild Høj
: Poul Willow Sørensen, Jørgen Pagh, Finn Lund, Kristoffer Harreby og Thorkild Høj
: Lunds Grafisk
: Dantryk

Kom med i det givende fællesskab!

Golf handler om at dele ”det gode liv” i en idræt, der både er livsforlængende og rig på oplevelser.

Vejle Golf Club har omkring 1.600 medlemmer og cirka 6.000 årlige gæster. Men vores klub og anlæg kan godt rumme lidt flere, og vi vil rigtigt gerne udbrede golfens glæder til flere.

Vi har derfor et særligt koncept for folk, som ikke har spillet golf før: TRYOUT. Nye medlemmer bliver taget godt imod af vores begynderudvalg og kompetente trænerteam.

Prisen er kun 500 kr. den første sæson, så der er god tid til at prøve golf og mærke efter!

Du behøver ikke at være golfspiller for at benytte klubbens dejlige restaurant – Den Lille Kok – der tilbyder et rigt varieret menukort – både til hverdag og fest, såvel i restauranten eller som take away.

Klubbens dygtige trænerteam tilbyder skræddersyede forløb og udstyr, så alle får det bedste udbytte af deres golf.

Klubben har også gode tilbud til både gæster og erhvervsliv, og vi arbejder løbende på at udvikle klubbens faciliteter, så vi er attraktive og konkurrencedygtige. Vi prioriterer banen, som er noget ganske særligt; Danmarks Smukkeste, når vi selv skal sige det!

Læs mere om de mange aktiviteter i vores dejlige klub i magasinet her – eller på vores hjemmeside vgc.dk, Facebook og Instagram.

Velkommen i Vejle Golf Club

CLAUS SVOLD, Formand

God formuerådgivning skal være lige så præcis som dit golfslag

Ligesom golf kræver præcision og strategi, tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker, fremtidsplaner og finansielle situation, når vi rådgiver dig.

Book et møde med én af vores kompetente Private Banking-rådgivere i Spar Nord Vejle. Sammen kan vi finde den perfekte strategi til at optimere din formue – ligesom du perfektionerer dit golfspil.

Martin Lillelund

Private Banking-rådgiver 76 41 41 04

mali@sparnord.dk

Windfeld-Hansensgade 5, 7100 Vejle

Frederik Kirkegaard Holst

Private Banking-rådgiver 76 41 47 53 fkh@sparnord.dk

Danmarks største Vin- og Specialhandel - super hyggelig oplevelse med mange smagsprøver.

5% HVERIBONUSPÅHELEDITKØB GANG DU HANDLER I GOURMET OUTLET

Altid skarpe tilbud på vin, spiritus, øl og delikatesser

Scan koden og tilmeld dig

TRYOUT 2025

Vejle Golf Clubs begynderkoncept hedder TRYOUT, og det blev opfundet i 2012.

Et TRYOUT-medlem kan;

• Bruge en hel sæson på at opklare, om golf er noget. Selvom mange meget hurtigere bliver klar til golf, så er det fair, at man ikke skal stresse sig igennem opstartsfasen.

• Dygtiggørelse er vigtig for glæden ved golf, og derfor er der inkluderet træning med professio- nelle trænere, så man får de helt grundlæggende ting ordentligt på plads fra starten

• Man behøver ikke at købe udstyr for at komme godt i gang. Det kan man leje i Sidani Proshop på fordelagtige vilkår.

Den bedste start

”Det er klart, at vi har høstet en række erfarin- ger, og løbende tilpasset forløbet, så deltagerne får den bedst mulige start på golf. Vi ønsker at fremme både dygtiggørelse gennem træning og det sociale samvær undervejs”, fortæller Erik Niel- sen, der er formand for begynderudvalget i Vejle Golf Club.

”Nogle deltagere starter sammen med andre, mens andre starter for sig selv. Vi ved, at det er vigtigt ”at følges” og derfor vil vi skabe nogle fælles ”rum”, blandt andet til træning, hvor man møder ligesindede. Der vil også være en lukket Facebook-gruppe til TRYOUT-medlemmerne, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer, finde nogle at træne og spille med”, fortæller Erik Nielsen.

Mere træning og fælles samvær De tre grundprincipper gælder stadig, men i sæ- son 2024 er der udviklet på konceptet, så delta- gerne møder træneren både på træningsbanen, men også under spil på Korthulsbanen, hvor man omsætter sine færdigheder til point.

”Vi vil gerne sikre, at den enkelte deltager lærer, hvordan de udvikler sig som golfspiller. Alle har forskellige forudsætninger – og ønsker – og det skal vi hjælpe med at matche, så golf bliver en god oplevelse”, fortæller Vejle Golf Clubs cheftræ- ner, Talal Sidani.

Det er i Sidani Proshop, at TRYOUTere booker træning, lejer udstyr og får gode råd og vejledning om deres golf.

Læs mere om TRYOUT på VGC.DK

Alt kan arrangeres – vi er parate til at hjælpe!

Hos Den Lille Kok lægger vi vægt på at lave solid dansk mad.

Vi holder til i Vejle Golf Club, hvor du kan nyde vores mad i restauranten, der er omgivet af smuk natur, eller du kan tage maden med hjem.

Vi tilbyder et varieret udbud af god mad, husmandskost, take-away, selskabsmad til barnedåb, konfirmation, bryllup, jubilæum, konference, events, teambuilding m.m.

Vi har menuer, som er forslag, men alt kan tilpasses efter behov.

På vores menu er der både retter med kød, fisk og retter til vegetarer.

Maden kan afhentes i restauranten, men vi kan også levere i nærområdet.

Hos Den Lille Kok tilbyder vi også mødeforplejning i og ud af huset. Vi vil gerne være jeres sparringspartner når i holder møder hos os, så tag da en uforpligtende snak med os om de mange muligheder vi kan tilbyde.

På gensyn hos Den Lille Kok

Alle dine mærkedage...

Fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup, reception, konferencer – mulighederne er mange...

Vi sætter dig og dine gæster i centrum, så du som vært kan læne dig tilbage og lade os gøre, hvad vi er bedst til.

Med fokus på kvalitet og service bestræber vi os på at give dig minderige oplevelser – både i restauranten eller når vi leverer mad til jeres næste arrangement.

”Alt kan arrangeres – vi er parate til at hjælpe”.

Tag en uforpligtende snak med os på telefon 26 15 57 85, kontakt@hosdenlillekok.dk, WWW.HOSDENLILLEKOK.DK

Restaurantuge i VGC

I uge 28 fra den 7. til den 13. juli 2025 kan du spille Vejles attraktive bane til fordel for Den Lille Kok. Din ”Greenfee” veksles til en voucher, som du kan handle for i restauranten.

Den Lille Kok står klar til at give dig en rigtig god madoplevelse – gerne på den store terrasse – hvor du også kan fordøje dine golfoplevelser i behageligt selskab.

Helstegt pattegris

Den perfekte form for festmad og velegnet til ethvert arrangement...

Helstegt pattegris med flødekartofler og stegte kartofler

· 2 blandede salater

· Hvidløgscreme

· Øl-sovs

· Foccaciabrød og smør

Pris inkl. kok til udskæring min. 40 personer kr. 250,- pr. person

Company days...

Står I som firma og skal afholde møde, konference, jubilæum eller teambuilding for personalet?

I så fald er vi hos Den Lille Kok i samarbejde med Vejle Golf Club mestre i at skabe de perfekte rammer.

En unik golfbane, som ligger i nogle af Danmarks smukkeste omgivelser, kan give et naturligt og opfriskende afbræk. Mad og drikke kan tilpasses præcis efter jeres ønsker.

Der er forsat ledige datoer i 2025, så ring og book jeres arrangement.

Kontaktoplysninger og mere info på VGC.DK

Indendørs golf i VGC

Vejle Golf Club har etableret et indendørs træningsrum med to Trackman golfsimulatorer.

Her kan medlemmerne spille runder på en række kendte og attraktive golfbaner, eller træne målrettet med alle de tekniske hjælpemidler, som en golfsimulator tilbyder. Desuden råder klubbens trænere over lokalet, så de kan udnytte alle Trackmans faciliteter i undervisningen.

”Træningslokalet er værdifuldt i mange sammenhænge og giver medlemmerne muligheder for hygge og målrettet træning året rundt. Efterhånden er der mange ”faste brugere”, som har glæde af træningsrummet, bl.a. juniorafdelingen, TRYOUT, trænerne, eliten og særligt ihærdige medlemmer, som holder svinget ved lige”, fortæller bestyrelsesmedlem Torben Pedersen, der har været blandt initiativtagerne til at få simulatorgolf til klubben.

”Rummet er også dejligt at have i de perioder, hvor vejret lukker banen, og hvor det således kan være svært at komme til at spille golf. Især i den sidste vintermåned, inden sæsonen går i gang, er træningsrummet i høj kurs blandt mange af medlemmerne”, fortæller Torben Pedersen.

Det er som udgangspunkt kun klubbens medlemmer, der kan booke tiderne, og det sker via golfbox, men man er velkommen til at invitere medspillere fra andre klubber. Det indendørs træningslokale har åbnet i tidsrummet kl. 7-23.

Vidste du, at...

• I 2024 blev der slået 268.600 slag på Trackman’en i udslagsrummet

Døgnåben Driving Range

Klubbens bestyrelse har udarbejdet en langsigt plan for ajourføring af træningsfaciliteterne, så medlemmerne – uanset spilleniveau – har gode muligheder for at udvikle deres færdigheder og øge tilfredsheden ved at spille golf.

Klubbens driving range er i 2025 blevet opdateret, dels med overdækning af udslagsmåtterne og be- lysning, dels ved at en robot opsamler trænings- bolde, så boldmaskinen aldrig løber tør.

Alle er velkomne til at benytte driving range. Bolde kan betales ved hjælp af mobilepay eller beta- lingskort. Man kan vælge mellem 20 bolde for 25 kroner eller 45 bolde for 40 kroner. Ved køb af en større mængde er der mulighed for rabat. Se mere på hjemmesiden vgc.dk

Træningsbolde er inkluderet i medlemskabet af klubben (dog ikke for greenfeemedlemmer). Med- lemmerne kan trække bolde med 15 minutters interval, og her skal der bruges GolfMore App eller DGU Kort. Se hjemmesiden vgc.dk for yderligere information.

Alle slag skal slås fra måtten, og vi beder om at man sætter kurvene på plads ved boldautomaten efter brug.

Vi anmoder om, at man fortsat sigter og slår efter de opsatte mål på rangen, så robotten har mulighed for at samle boldene ind igen. Rigtig god træningslyst!

Vidste du, at...

Driving rangen

• I 2024 blev der trukket 1.444.715 bolde eller 3.958 om dagen – hele året!!

• Personen der har trukket flest bolde – trak 18.000

Robot-opsamler

• Samler op til 30.000 bolde i døgnet

• Der kan være op til 1.000 bolde i kurven pr opsamling

Godt kammeratskab, glæde og læring

Dansk Golf Union (DGU) har sat fokus på, at golfklubberne skal tiltrække flere juniorer, ikke mindst piger, og det er en målsætning, vi også i Vejle Golf Club gerne vil tilslutte os.

Trænerteamet og juniorudvalget samarbejder derfor om at realisere DGUs juniorstrategi og skabe et stærkt juniormiljø i klubben, der kan

· tiltrække flere juniorspillere – særligt piger

· fastholde dem – golf skal være for livet

· udvikle egne talenter – ”i verdensklasse”

Vi får brug for flere hænder og hoveder i juniorarbejdet – både til at løse små og store opgaver.

Såvel forældre som bedsteforældre er velkomne.

Aktiviteter for alle aldersklasser

Juniorudvalget og klubben arbejder på at have gode tilbud til alle aldersgrupper. Alle har brug for at være en del af et meningsfuldt og givende fællesskab. Derfor udvikler vi løbende på vores tilbud, men holder også fast i klubbens gode traditioner.

Et par highlights for 2025 er:

· I VGC TOUR Cup dystes der over fire runder om et særskilt junior trofæ

· Fredagsgolf – hver fredag eftermiddag trænes der på stor bane eller Korthulsbane.

· En fredag hver måned er der præmier på højkant og afslutning med fællesspisning.

· Deltagelse i holdturneringer og Danmarksturneringen for hold

· Herudover opfordrer vi til deltagelse i D-tour og D-tour mini. Jo flere vi tager af sted, jo sjovere er det.

· Vintergolf. Vi fortsætter med at spille hen over vinteren.

Find årets kalender på VGC.DK eller på vores facebookgrupper; “Vejle Golf Klub U10 – VGC Youngsters” og “Vejle Golf Club’s Juniorer”. Her følger løbende mere info om de enkelte aktiviteter, tilmelding mm.

Nyt fra Sidani Proshop

Så er det igen forår og proshoppen er klar til at hjælpe alle godt i gang med sæsonstarten...

Shoppen

Igen i år kommer er masser af spændende nyheder fra de forskellige leverandører. Det er især brugen af A.I. teknologien, de fleste har taget til sig. Med denne teknologi har de kunne udvikle slagflader, som gør at bolden næsten flyver lige langt, uanset hvor på slagfladen, man rammer.

Kom godt fra start

Vi oplever som trænere, at mange spiller en del af sæsonen, hvor de bliver mere og mere frustrerede, fordi der er noget, som ikke rigtigt fungere.

Og så er det, at de når til den erkendelse, at de nok skal have lidt hjælp, for at komme på rette spor igen.

Kom ind til os og få mere glæde ud af sæsonen!

Start op med et par lektioner allerede i foråret.

Fra 1. marts er vi i fuld gang med undervisning, og skulle vejret ikke spille helt med, har vi fantastiske indendørs faciliteter, hvor vi også tilbyder lektioner.

Du kan finde vores lektionstilbud og priser på www.golfstore.dk/butik/vejle/

Klippekort og sæsonkort

Vi har en række attraktive lektionspakker. Vi kører igen med klippekort på 3 og 6 lektioner, og selvfølgelig med vores populære sæsonkort, hvor man kommer til træning en gang om ugen. Det er helt klart en af de bedste måder at forbedre sit golfspil, ved ugentligt at møde sin træner og få justeret ens sving.

Og med den rette fitting/træning kan man også få hjælp til at få bolden til at flyve derhen, hvor man gerne vil.

Fitting er for alle

Husk, at vi her i shoppen tilbyder fitting til alt salg af udstyr, og det koster IKKE ekstra at blive fittet. Så få det nu gjort, selvom det betyder, at der vil være en smule ventetid på at få udstyret leveret, fremfor at købe et sæt, der måske ikke passer helt til en, blot fordi det er tilgængligt på hylden.

Er du helt ny golfspiller, bør du også få tilpasset dit udstyr, også selvom det er et begyndersæt, du vil i gang med. Her i shoppen sørger vi for, at du får den bedste mulige start med et sæt, der passer til dig.

Prisgaranti

Husk også, at vi her i shoppen giver dig PRISGARANTI. Dvs. vi matcher priser i Danmark, så du altid kan være sikker på, at du ikke kommer til at betale for meget for dine varer. Vi håber, du vil tage fat i os, og støtte shoppen her i klubben, hvis du mangler beklædning eller udstyr til den kommende sæson.

SIDANI PROSHOP

INFO@SIDANI.DK

WWW.GOLFSTORE.DK/BUTIK/VEJLE

TELEFON 75 85 81 43

Gastronomi i særklasse

På Munkebjerg Hotel får du mange forskellige madoplevelser.

Prøv en dejlig frokost i Frokostrestauranten, moderne bistroretter eller nye klassikere i Panorama Restauranten, gourmetmad i vores luksuriøse gourmetrestaurant, Treetop Restauranten, eller en mør bøf i Jackpot Restauranten.

Gå på opdagelse i vores restauranter, og nyd den skønne udsigt ud over bøgeskoven og fjorden.

RÅDGIVNING

DER BETALER SIG

– FOR DIG OG

DIN VIRKSOMHED

BDO står klar lokalt med omfattende faglig rådgivning og globalt udsyn - der åbner muligheder for dig og din virksomhed.

Kontakt BDO i Vejle og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe - og gøre en forskel.

Roms Hule 4, 1., 7100 Vejle, vejle@bdo.dk

Nicklas Overgaard Høj Director, statsautoriseret revisor E-mail: nihoj@bdo.dk Mobil: 30 93 58 24

Gode golfoplevelser kommer ikke af sig selv

Velkommen til medlemmer og gæster på Vejle Golf Clubs dejlige anlæg, hvor greenkeeperne arbejder målrettet på at skabe de bedste forudsætninger for gode golfoplevelser på Danmarks smukkeste golfbane.

En plan for det lange, seje træk

”Vi har en plejeplan, som gennem en række fokusområder, leder os frem til en bane, der både æstetisk og i spilbarhed giver golfspilleren fuld valuta gennem sæsonen. Det er et langt sejt træk, hvor vi hele tiden optimerer de forskellige dele, i bestræbelserne på at indfri visionen”, fortæller chefgreenkeeper Kristoffer Harreby.

Masser af sand tørrer overfladen

”Den største udfordring for alle klubbens greens er fugtighed. For at minimere svampeangreb og skabe hurtigere greens med en fastere spiloverflade, skal overfladen gøres mere tør”, fortæller Kristoffer Harreby.

Udover ”almindeligt prikning/topdress, som laves regelmæssigt, får greens en særlig behandling tre gange i løbet af sæsonen. Der køres fint sand på, greenen vertidrænes og topdress blæses i hullerne. Herefter tromles overfladen tre gange.

”For syvende sæson i træk laver vi denne behandling, og det har haft en helt vanvittig god dræningseffekt. Hvert år får hver green omkring 15 tons rent sand, som både gør overfladen mere tør og giver et bedre rul”, fortæller Kristoffer Harreby.

”Førhen kunne vi ikke klippe lavere end 5 mm på disse greens efter bare 10 mm regn. Nu klipper vi under 3 mm, uden problem, og det giver bolden et ensartet rul på greens”.

Fair rul på greens

En del af forbedringerne i standarden på Vejles greens skal også findes i det skift af græssort, som finder sted. Vi eftersår med sorten krybende hvene, der har flere gavnlige egenskaber. Greens bliver mere faste i overfladen og bedre til at overvintre. Græssorten udkonkurrerer det et-årige rapgræs, og så kan den både holde til at blive klippet kort i perioder og modstå perioder uden nedbør i sommerhalvåret.

Vejle Golf Clubs greenkeeperstab tæller 11 medarbejdere, hvoraf de to er lærlinge. Der arbejdes fra solopgang, og i sæsonen klippes banen efter en nøje tilrettelagt plan, så golfspillerne får maximal fornøjelse af banen. I 2025 bliver fairways på Sletten og de fairways på Parken og Skoven, der er tilgængelige med GPS-signal, klippet af robotter.

Hjælp os under det daglige spil Vi har dog også brug for golfspillernes hjælp i det daglige. Husk at lægge tørv på plads, ret nedslagsmærker op på greens og riv i bunkers, når du har været på besøg. Smid dit affald i affaldsspandene, som findes ved halfwayhouse, klubhuset, driving range og Korthulsbanen. Det er med til at holde vores bane i topform og efterlade en god og fair bane til de spillere, der kommer efter dig.

Hvis du ønsker en mere dybtgående beskrivelse, kan du læse baneudvalgets plejeplan på klubbens hjemmeside VGC.DK

Baneservice spreder gode golf-vibes

Vejle Golf Club har et team af erfarne medlemmer, der udfører klubbens baneservice.

Den omfatter en række daglige gøremål, som skal hjælpe til at spillet på banen er i et godt flow, at gæster og medlemmer har adgang til banen og spillet afvikles efter golfens regler og etikette.

”Tidligere hed teamet Banekontrol, men vi synes, at det er meget mere retvisende at kalde os baneservice”, fortæller Niels Ølholm Hansen, der er leder af teamet.

Snyd er sjældent

”Vi er 11 medlemmer, der i sæsonen er ude på banen for at bestå spillerne med at få spillet til at glide hensigtsmæssigt. Samtidig kontrollere vi også, at spillerne har deres bagmærker synlige og kvitteringer for betalt greenfee. Det hører absolut til sjældenhederne, at vi møder spillere, som ikke har orden i sagerne, men jeg tror så også, at man kan se vores arbejde som en slags forebyggende indsats”, fortæller Niels Ølholm.

Hellere et smil end en løftet pegefinger

”Det sker da, at der opstår situationer på banen, hvor temperamenterne kommer lidt i kog. Klassisk når en flight turner efter at have spillet de første ni, og der så står en anden flight, som er i gang med at slå ud fra teestedet. Hvem har så retten til at gå først? Ja, det står faktisk at læse på et skilt på teestedet, men det hjælper altid at få fortalt, hvordan det er”, fortæller Niels Ølholm.

En anden klassisk konflikt opstår omkring spilletempo, når en spiller ikke helt kan vente med at slå, til spillerne foran er kommet udenfor rækkevidde.

”Så må vi køre op og opfordre til at slå koldt vand i blodet, for det er jo en forudsætning for spillet, at vi passer godt på hinanden”, siger Niels Ølholm.

”Teamet mødes en gang om måneden igennem sæsonen for at planlægge de kommende opgaver og fordele vagterne mellem os. Vi hygger os, og vil gerne levere den bedst mulige service til gæster og medlemmer af Vejle Golf Club”, fortæller Niels Ølholm, der understreger, at de også oplever meget positiv feedback på deres indsats.

Baneserviceteamet hjælper med til at afvikle spillet i et godt flow på banen, blandt andet start- og turntider på travle dage. Udover at være synlige på banen bemander teamet også sekretariatet i weekender, helligdage og sene eftermiddage i travle perioder, hvor opgaverne bl.a. består i at hjælpe med check in og buggy-udlejning, så spillerne får en god start på runden.

Tilbyder en forfriskning på banen ”I samarbejde på restauranten kan vi i visse tidsrum tilbyde spillere på banen at købe øl/vand og chokolade fra restauranten. Betaling foregår via Mobilepay. Typisk vil vi skele til vejret, antallet af bookinger på banen osv, inden vi kører ud, men ellers må man endelig spørge, hvis man er interesseret”, siger Niels Ølholm.

Udover de daglige opgaver træder teamet også til som startere ved Vejle Matchen, elitematcher i turneringsweekender, company dage med mange deltagere og klubberne-i-klubbens turneringer, hvor der bl.a. skal skilte ud på banen, nærmest hullet, længste drive osv.

Arbejdet blev indledt med grundige jordbundsundersøgelser, der viste, at Vejle Golf Clubs bane er anlagt på særdeles fed lerjord, hvor vandet kun med stor vanskelighed trænger igennem – og med meget store variation i de forskellige områder; skov, park og slette, hvor hullerne er anlagt.

På baggrund af undersøgelserne blev der i 2016 udarbejdet en ”dræningsplan 2017-2020”, hvor banen etapevis – og primært i yderdelene af sæsonen - ville blive drænet, således at kvaliteten af hullerne, ikke mindst skovhullerne, ville blive forbedret.

Det bliver smukkere og smukkere

Som vejret siden har udviklet sig med langt mere nedbør, men også med længerevarende tørkeperioder, kan vi kun takke og rose de fremsynede folk i klubbens bestyrelse for at have gjort det helt rigtige – selvom det nok kræver en græsnørd (eller en golfnørd) for at kunne se de store fordele ved de i kroner og øre omfattende investeringer, som har ført til kronede dage for de forædlede græsplanter - (og golfspillere!).

I den tidlige del af 2017 gik gravearbejdet i gang på Parken 5, hvor først den fjerneste halvdel af fairway blev gravet igennem – i bogstavelig forstand på kryds og tværs – og derefter den forreste, for at greenkeeperstaben med hjælp fra eksterne specialister kunne erhverve sig de grundlæggende færdigheder i dræningsarbejdet. Der blev eksperimenteret med både bredde og dybte på renderne, og der blev møjsommeligt fjernet masser af tunge sten fra jorden, ligesom der blev gravet eller renset grøfter inde i skoven, for at vandet kunne ledes væk på en ordentlig måde. Men så kom der altså også gang i afvandingen!

Undervejs i arbejdet stod det også klart, at en række af greens på skovhullerne var anlagt på en måde, som er meget uhensigtsmæssigt i en tid, hvor nedbøren kommer i store mængder på kort tid. Dengang de omtalte greens blev anlagt, havde man ingen vandingsanlæg på banen, og derfor var greenområderne konstrueret til at holde på vandet med et tykt, klappet lerlag under græsset, i stedet for at lede vandet væk hurtigst muligt, som man gør på en moderne green.

Men også denne udfordring blev der fundet en løsning på, og med det intensiverede brug af fint sand, topdress og eftersåning af bedre egnede græssorter, er VGCs bane på vej til at indfri de italesatte forventninger om at være en virkeligt attraktiv bane, som golfspillere gerne vil køre langt for at komme til at spille.

Væk med det ekstra vand Der er i dag en meget stor know-how i greenkeeperstaben, samtidig med at man råder over de maskiner og materialer, som der skal bruges for at leve den bedste dræning af Vejles bane.

Senest har baneudvalget i tæt samarbejde med chefgreenkeeper Kristoffer Harreby vedtaget en dræningsplan for 2024-2026, og der vil løbende blive holdt øje med eventuelle ”problemområder” på banen, hvor vand og fugt samler sig.

Golfspillerne kan derfor nyde, at det i dag er muligt at spille en bane, som er anlagt med søer og vandløb, som bugter sig gennem skyggefuld skov og åbne områder, og som alligevel byder på et ensartet rul på fairway og greens, trods afvekslende og til tider udfordrende vejr! Det er ikke tilfældigt. Der ligger mange timers hård slid bag!

Klubbens ledelse udviste rettidig omhu, da den for mere end 10 år siden udarbejdede en omfattende plan for en komplet dræning af de 27 huller på banen.

Robotterne sættes i arbejde

Vejle Golf Club tog i sæson 2024 robot klippere i brug til at arbejde på Slettens fairways, og fra sæson 2025 vil robotterne også komme til at klippe på de af Parkens og Skovens fairways, som ligger tilgængelige for styring via gps.

For klubben betyder robotterne væsentlig mindre CO2-udledning, mindre støj og udstødning fra dieselmotorer, samt mindre belastning af fugtige jordoverflader.

”Erfaringerne fra sidste sæson har været rigtigt positive, og det giver derfor god mening at udvide brugen af robotklippere. De giver os en tættere klippet fairway, idet robotten jo klipper græsset hyppigere, end vi tidligere har kunnet gøre med de traditionelle klippere”, fortæller chefgreenkeeper Kristoffer Harreby.

Vidste du, at...

Robotter på VGCs anlæg bruger

• 140 kWh i måneden ved maksimalt brug

• Hver robot kører omkring 8000 km pr. vækstsæson = 2600 timer (8 måneder)

• Knive skiftes hver uge.

9 PARKEN

Husk nedslagsmærket

Nedslagsmærker hæmmer væksten og påvirker puttelinjen negativt.

Derfor er det vigtigt at spillerne er særligt op- mærksomme på at få rettet mærker op, og gjort det på den korrekte måde. Dermed får vi en jævn og ensartet overflade, med græsset i sund vækst og et godt rul på puttet – til glæde for alle.

Sådan retter du et nedslagsmærke op; Stik pitchforken i jorden i kanten af nedslags- mærket og vrik toppen af pitchforken ind over nedslagsmærket. Gentag denne fremgangsmåde på alle fire sider af nedslagsmærket. Pres efterføl- gende overfladen jævn med din putter.

Træet bliver liggende

Vejle Kommune har i disse år en målsætning om at skabe større biodiversitet i skovene.

Det betyder for banen, at de skovområder, der omkranser vores fine golfhuller, er underlagt retningslinjerne for at skabe bedre levevilkår for insekter, fugle, svampe, laug, mos mv.

Der er altså ikke tale om, at greenkeeperne ikke har udført deres arbejde. Tværtimod har de et meget fint samarbejde med skovens folk, og har lavet en treårig plan for fældning og beskæring af træer langs banen, så der kan komme lys og luft til græsset, både på fairways og greens, hvilket er golfklubbens behov, mens træer og grene i skov- bunden er til fordel for dyr og insekter.

Ingen frie drop

Det øgede fokus på biodiversitet og naturens levevilkår betyder for os golfspillere, at bl.a. væl- tede træer bliver liggende, der hvor de er væltet (naturligvis undtaget, hvis det er på selve golfhul- let!). Med hensyn til golfreglerne er der altså IKKE tale om naturgenstande, som greenkeeperne har samlet med henblik på fjernelse, og der er IKKE frit drop med henvisning til denne regel. Du skal altså enten spille bolden som den ligger, bruge E5 (drop ud på fairway) eller tilbage hvor du oprinde- ligt slog fra.

Vil du vide mere om vore produkter: www.dantryk.dk

Netværk med din golf

Vejle Golf Clubs Erhvervsklub er et tilbud om, med golfen som omdrejningspunkt, at møde og skabe længerevarende relationer til andre beslutningstagere.

Med afsæt i medlemskabet af Erhvervsklubben gennemføres fælles arrangementer med erhvervsklubber i omkringliggende golfklubber. Erhvervsklubben er målrettet golfspillende virksomhedsejere, erhvervsledere og øvrige personer med tilknytning til erhvervslivet med DGU-kort.

Program for afvikling af spilledag i Vejle Golf Club kl. 12.00: Let frokostbuffet kl. 13.00: Gunstart kl. 18.00: Middag kl. 19.00: Præmieoverrækkelse kl. 19.15: Evt. Gæstetaler

Spilledage i 2025 – se VGC.DK /erhverv

Et evt. overskud i Erhvervsklubben tilfalder Juniorafdelingen i Vejle Golf Club.

Yderligere information fås ved henvendelse til manager Jens Elvang-Gøransson.

Fritspilsordning giver afveksling

Fuldtidsmedlemmer i Vejle, Kolding, Haderslev, Breinholtgård, Horsens, Gyttegård og Sønderjyllands Golfklub har mulighed for at tilkøbe medlemskab af Greenfee Club no 1, som er en fritspilsordning, der startede for 14 år siden.

Samarbejdet har været en succes, som et stigen- de antal medlemmer gennem årene har gjort brug af. Ordningen er en godt tilbud til aktive spillere, der ønsker variation i spilleoplevelsen, dels som alternativ til at kunne spille, når hjemmeklubben holder arrangementer.

Medlemskab af Greenfee Club no. 1 giver adgang til at spille de deltagende klubbers baner på hver- dage samt weekend- og helligdage i tidsrummet før kl. 9 og efter kl. 12. Prisen for medlemskab kr. 950. Der kan spilles max 10 runder på hver bane.

Greenfee Club no 1 medlemskab købes via golf- box eller ved henvendelse i klubbens sekretariat.

Kend og brug E5

Hvis du nu har slået din bold ud i krattet, og du jo godt ved, at den er uspillelig – og måske også umulig at finde – så lad være med at lede, sæt i stedet en ny bold i spil efter E5 reglen.

Hensigten med den regel er jo at fremme spil- let, og ikke spilde tiden – både ens egen og alle andres – med kratluskeri.

”Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5, droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bol- den krydsede OB grænsen eller skønnes mistet”.

Hurtigere spil – til glæde for os alle

5 konkrete handlinger for hurtigere spil:

1. Første spiller på teestedet slår ud – før der skrives

2. Forbered dit næste slag – før det bliver din tur

3. Gå raskt frem til din bold

4. Stil din bag på vejen mod det næste teested –før der puttes

5. Forlad greenen straks efter sidste put

7 anbefalinger til eftertanke for hurtigere spil:

1. Din runde må gerne tage lang tid, men bare ikke på bekostning af andres runde (= vink igennem)

2. Er det alle de andre, der spiller langsomt?

3. Du må gerne vinke igennem, selvom der går nogen foran

4. Slår du en bold ud af banen, så konstatér, vink og så led

5. På banen er spillet i fokus – i restauranten er det snakken

6. Hvis det er muligt, så læs din puttelinje, mens de andre putter

7. Jo længere tid, du er på banen, desto længere tid tager runden – også for andre

God tur!

Turneringsudvalget

HAR DU OVERVEJET AT VINKE IGENNEM?

BURDE DU?

Kvindegolf i VGC

I de senere år er der et voksende fokus på kvindelige medlemmer af golfklubberne, og således også i Vejle Golf Club, hvor vi er opsatte på at give medlemmerne de bedst mulige betingelser for at trives med golf.

Der findes allerede en række etablerede tiltag, som er målrettet kvindelige medlemmer. Hvert år i maj måned afvikler klubben en traditionsrig Bøgematch, som altid er fuldt booket. Der er klubber-iklubben, bl.a. Morgenfruerne og Ladies Section, der har faste spilletidspunkter og et meget alsidigt program, men nu er tiden inde til også at sætte fokus på tilbud til en medlemsgruppe, som det ikke hidtil er lykkedes for klubben at tiltrække og fastholde.

Kom godt på banen I efteråret 2024 stod medlemmerne Britta Petersen og Gunhild Madsen for et nyt initiativ, som havde til formål at hjælpe nye kvindelige medlemmer ud at spille på ”den store” bane, hvilket er erkendt at være en udfordring, hvis man ikke kender så mange, og hvis man ikke føler sig ”god nok”.

”For de helt nye er det ikke nødvendigvis vigtigt at tælle slag på hvert enkelt hul. Det er meget mere interessant at komme afsted og få oplevelsen af banen, af det hyggelige samvær, af vind og vejr, de smukke omgivelser og mødet med andre ”lidelsesfæller”, fortæller Britta Petersen, der er et meget erfarent medlem af klubbens begynderudvalg.

For alle interesserede kvinder Kvindegolf bliver fremadrettet forankret i Friends of VGC, der er en klub-i-klubben, der står for at sluse de mange nye medlemmer godt ind i klubben og tilbyde en række aktiviteter, der ikke bare handler om at spille turneringer, men om at udvide netværk, hygge med fællesspisning og blive en del af fællesskabet ”på tværs af klubben”, som på sigt også er med til at fastholde medlemmerne.

Når man bliver mere erfaren, får man også større selvtillid og dermed bliver man bedre til at begå sig på golfbanen. I golfbox kan man oprette ”Mine favoritter” og ”Mine favoritter’s tider”, og derigennem se, hvornår der evt er en mulighed for at koble sig op på spillere, som man kender og således komme på banen.

For FoV findes der en gruppe på Facebook, hvor man kan lave et opslag, hvis man har reserveret en starttid og gerne vil have selskab på runden. Vi laver også en gruppe for kvinder, så man har et forum at udveksle tips og gode råd

”Udover at komme ud og spille vores smukke bane, vil vi også gerne ”på tur” til andre baner og få nye og sjove oplevelser” fortæller Britta Petersen, der håber, at initiativet slå rødder og bane vejen for flere kvindelige medlemmer i Vejle Golf Club.

1.

Træn meget nærspil, fra 40 meter og ind Hvis du kan slå disse slag, så bliver de andre dele af spillet også ofte bedre – hele vejen op til driveren.

2.

Spil efter dine styrker

Find ud af, hvilke slag du er bedst til, og prøv at slå disse hyppigt ude på banen. Måske er du bedre fra 100 meter end fra 75 meter?

Flere starttider på banen i fremtiden

Bestyrelsen har igennem sæson 2024 været i dialog med klubberne-i-klubben, sportsafdelingen og turneringsudvalget med henblik på at balancere adgangen til baneanlægget endnu bedre for klubbens mange forskellige medlemsgrupper.

”Vi ønsker at skabe en bedre balance i muligheden for at komme ud på banen. Det skaber vi gennem en mere effektiv forvaltning af de banelukninger og forhåndsreservationer, som vi tillader. I stedet for at gøre ”som vi plejer”, har vi kigget på og analyseret de banelukninger og -reservationer, som har været de seneste sæsoner og set, at der er mulighed for at frigive en række starttider, til gavn og glæde for alle klubbens forskellige medlemsgrupper”, fortæller formand for Vejle Golf Club, Claus Svold.

Ændring af vaner

”Det kræver en lille indsats af os alle, fordi vi skal ændre vaner, når vi melder os til klubbens aktiviteter: Til klubturneringer og deltagelse i klub-i-klubben-aktiviteter skal vi fremover melde os til senest seks dage inden aktiviteten afvikles. Dermed kan de tider, som var reserverede, men ikke udnyttede, frigives til fri afbenyttelse af alle klubbens medlemmer”, pointerer Claus Svold.

Klubbens weekendarrangementer med gunstart vil fremover starte kl. 8.30, og årsagen er, at gunstarter kræver, at banen lukkes to timer før turneringen skal starte. Ved at starte om morgenen frigives starttider om eftermiddagen, som så kan komme de medlemmer til gode, som ikke deltager i turneringen. Skal der ske afvigelser fra denne regel, skal beslutningen godkendes af bestyrelsen.

Flere på banen og færre aflysninger ”Vejle Golf Club har mange medlemmer, der gerne vil på banen i weekenden og efter fyraften, og efter god dialog med de berørte udvalg og afdelinger er det lykkedes at komme frem til en aftale om at reducere banelukningerne, uden at det går ud over kvaliteten af aktiviteterne. Vi sikrer i stedet en bedre udnyttelse af starttiderne, til glæde for klubbens mange forskellige medlemsgrupper”, siger Claus Svold.

Bronze til elitedamerne

Vejle Golf Clubs damehold i elitedivisionen vandt igen i 2024 medaljer ved DM, og som i 2023 blev den af bronze, efter et uhyre spændende opgør mod Viborg, som vi også mødte i kampen om bronze i 2023

Jeanette Egedal Henriksen holede det helt afgørende put på sidste green, i sidste match, mens hele holdet krydsede fingre og holdt vejret i kanten af green. Smørum vandt guld (igen igen) og Køge sølv. Sæson 2024 blev holdet sammensat af:

· Jeanette Egedal Henriksen

· Malene Meldgaard Arildsen

· Josephine Bertelsen

· Katrine Toftgaard Pedersen

· Stephanie Bertelsen

· Linette Holmslykke

· Camilla Christensen

· Signe Hedegaard Bøgh

3.

Putting er utroligt vigtig

Sæt ekstra fokus på din putning og tag lektioner. Her kan du spare utroligt mange slag.

4.

Lær dine carry-længderAfstandsure og målere er fantastiske værk- tøjer, men ganske meningsløse, så længe du ikke kender dine slaglængder. Lær, hvor langt bolden flyver med den pågældende kølle, og planlæg derefter din spilstrategi, så du undgår forhindringer og dumme fejl.

Robuste løsninger i stærkt samarbejde!

SPECIALISTER I ALT INDENFOR

TRANSPORTBÅND, DRIVREMME OG TANDREMME

FlexBelt har fokus på produkter til interne transportsystemer. Vores målsætning er at tilføre og udvikle vores produktgrupper og serviceområder som giver merværdi hos vores kunder.

FlexBelt har stærke samarbejdspartnere og leverandører og sikrer herved et konstant opdateret produktprogram i forhold til hygiejne, rengøringsvenlighed og fødevaresikkerhed.

Samtidig står dette netværk af leverandører også bag de nyeste udviklinger indenfor energioptimering med fokus på et bedre miljø.

Affaldssortering

Fra starten af 2023 blev der indført nye regler for affaldssortering i Danmark

Derfor er de kendte affaldsspande blevet fjernet fra banen og erstattet af fire affaldsstationer, hvor golfspillerne skal sortere i fem forskellige beholdere;

• Pap/papir

• Metal, plast, drikke- og fødevarekartonner

• Organisk affald (madaffald)

• Brændbart (rest) affald

• Pant

”Vi ved af erfaringerne fra sidste år, at vi har brug for hjælp fra medlemmerne til at få det nye system til at fungere”, fortæller chefgreenkeeper Kristoffer Harreby. ”Tag eventuelt en pose med i bag’en til affald udefra banen og aflever det opsamlede affald, når du passerer en af de fire nye skraldestationer, som findes ved klubhuset, halfwayhouse, Driving Range og Korthulsbanen”.

”Husk også affaldet fra bag-rummet, når du har sat din bag på plads og evt. tømt den for tomme flasker, boldæsker, knækkede tees, skæve bolde, overmodne bananer og utaknemmeligt scorekort. Tag affaldet med til skraldespandene på vej mod parkeringspladsen. På den måde er du (næsten) allerede klar til næste gang, turen i al hast går mod første tee”

Greenkeeperne tjekker/tømmer dagligt skraldestationerne, så vi kan holde banen og omgivelserne fri for affald.

På forhånd tusind tak for din hjælp!

Golfens Dag 27. april 2025

Søndag den 27. april holder Danmarks golfklubber Åbent Hus og inviterer alle interesserede til at komme og prøve golf. Det er gratis at deltage, og man kan låne det nødvendige udstyr i klubben.

”Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd, men kan møde frem i golfklubben – og tag bare familie og venner med. Så bliver det en festlig dag med motion og frisk luft. Vi opfordrer til at man tager en varm trøje med og fornuftige sko på”, siger Erik Nielsen, der er formand for begynderudvalget i VGC.

Vejle Golf Club har desuden et unikt TryOut- medlemskab, hvor man i løbet af en hel sæson har mulighed for at finde ud af, om golf er sagen.

Læs mere på VGC.DK

VGC TOUR CUP er for alle

Vejle Golf Clubs turneringsudvalg står for en særlig turnering, der er for alle medlemmer, som er frigivet til spil på stor bane.

”Der er i alt fire af disse VGC TOUR CUP turneringer fordelt hen over golfsæsonen. Du kan spille med i en af dem, i flere af dem eller i dem alle. Hver af de fire turneringer afsluttes på spilledagen med præmier, umiddelbart efter rækken er færdigspillet. Deltagerne samler point til en gennemgående Race to VGC Tour Cup rankings, hvor vinderne kåres i september.

Første turnering spilles i maj og der er tilmelding via golfbox.

Rækkeinddeling 2025

A-rækken: <15,0 (slagspil)

– Tee 55 Herrer / Tee 46 Damer

B-rækken: 15,1 – 23,0 (Stableford)

– Tee 55 Herrer / Tee 46 Damer

C-rækken: ≥23,0 (Stableford)

– alle spiller fra tee 46

Vejle Matchen

Siden Vejle Golf Club i slutningen af 1970’erne rådede over en bane med 18 huller, har sommeren budt på klubbens traditionsrige eliteturnering.

Henrik slutter sæsonen på toppen af ranglisten

Henrik Daugaard har igen i 2024 gjort sig flot bemærket ved forskellige senior turneringer i Danmark og ligeledes repræsenteret det danske hold ved EM.

Han slutter sæsonen som nr. 1 på Dansk Golf Uni- ons Point Rangliste for seniorer, og den placering fortæller lidt om det flotte og stabile niveau Henrik har haft hen over sæsonen.

Det er i løbet af 2024 blandt andet blevet til 1 sejr, 4 andenpladser og 2 fjerdepladser.

Vi ønsker Henrik stort tillykke med en flot 2024 sæson.

Sportsudvalget Marianne Linde

Gennem årene med deltagelse af nogle af Danmarks mest talentfulde golfspillere, som Thomas Bjørn, Anders Hansen, Mads Vibe-Hastrup, Lisa Holm Sørensen, Anne Normann Hansen og Malene Krølbøll, der alle senere har gjort golf til deres levevej.

Vejle Matchen spilles som slagspil over 54 huller på Sletten/Parken, og publikum har mulighed for at komme helt tæt på de dygtige spillere og få god inspiration. VGC råder over seks wildcards, og der kan maksimalt deltage 75 spillere i feltet.

Kom godt på banen

Fordi VGC har tre sløjfer á 9 huller, har klubben et særligt flettesystem og en boldrende på teestedet, som kan benyttes af spillere uden starttid. Hvis man kigger efter ledige tider i golfbox vil man se, at hver anden tid ikke kan bookes, da den er sat af til turntid/boldrende

Start- og fletteregel på 1. tee på alle sløjfer i prioriteret rækkefølge:

a. spillere med starttiden

b. spillere med én turntid

c. spillere uden starttiden eller én turntid

i. har spillet ”for-9” ii. boldrende

Vi anbefaler, at spillere, der gerne vil på banen i ”prime time” bestiller starttid. ”Prime time” er erfaringsmæssigt hverdage kl 15.30-18.30 og weekend/helligdage kl. 9-12. Spiller man udenfor de mest eftertragtede perioder er det ikke svært at komme på banen i Vejle.

Obligatorisk baneforløb; I VGC spilles altid med uret. Hvis du går ud på Sletten, går du ind på Parken. Går du ud på Parken, går du ind på Skoven. Går du ud på Skoven, går du ind på Sletten. I perioder med Trio-bane skal en 18-hullers runde starte på Sletten.

Desuden er der mulighed for at spilles Korthulsbanen, der ikke kræver tidsbestilling. I perioder, hvor Sletten, Parken og Skoven er lukket, holdes Korthulsbanen fortsat åben fra tee til green, således også gennem hele vinteren.

Læs altid vores lokale regler, så du er ajour til dagens runde.

Regelundervisning for alle

I 2025-sæsonen bliver klubbens regelundervisning åben for deltagelse af alle interesserede.

Der vil i løbet af sæsonen også blive arrangeret praktisk regelundervisning, som foregår på banen, så deltagerne får demonstreret forskellige situationer, hvor mange kommer i tvivl om den rigtige fremgangsmåde.

”Der er mange medlemmer, som ikke kender reglerne så godt, at de har svaret på tungen, når situationen opstår. Og tvivl om fremgangsmåden er med til at forsinket spillet, eventuelt også medvirkende til, at spilleren ganske enkelt laver fejl, som i turneringer vil få dem diskvalificeret, hvilket ikke er hensigtsmæssigt”, fortæller Erik Nielsen, der er formand for klubbens regel- og handicapudvalg.

Du finder oversigten over arrangementer i golfbox under klubturneringer, og husk, at der er tilmelding til de enkelte arrangementer, der så regel er af en times varighed – alt efter spørgelysten.

Golfbox

Golfbox er et af de vigtigste redskaber at kende som golfspiller. Det er her, du kan booke starttider, tjekke handicap, indberette scores online og tilmelde dig arrangementer. Måske er det lidt af et paradoks, men alle typer arrangementer ligger under fanen ”klubturneringer”.

MELD AFBUD

Hvis du bliver væk, så meld afbud/slet din reser- vation.

Det skaber meget frustration og dårlig stemning, når spillere med booket starttid ikke møder frem, og banen derfor er tom i perioder, hvor andre ikke har kunnet få en starttid. Husk derfor at melde afbud, hvis du bliver forhindret.

Hjertestarter – VGC har to

Vejle Golf Club råder over to hjertestartere. Den ene hænger lige indenfor hovedindgangen i klubhuset, til venstre for indgangsdøren. Den anden hænger ved den overdækkede bænk på stien til teestederne på Skoven 4. En hjertestarter er nem at bruge, da den har et indbygget program, som vejleder dig. I tilfælde af hjertestop kan du gøre en afgørende forskel og redde liv. Det værste du kan gøre, er IKKE at gøre noget.

De officielle klubber i klubben

I Vejle Golf Club har medlemmerne en række forskellige tilbud, som fordeler sig på de forskellige ugedage. Her har du en oversigt:

Begynderturneringer spilles på onsdage med fælles start sidst på eftermiddagen. Der spilles 9 huller, hvor spillerne får kendskab til forskellige turneringsformer og med forskellige spillepartnere, da det sociale element spiller en stor rolle. Både nye og øvede spiller med. Dagens runde slutter med efterfølgende samvær i klubhuset.

Begynderafdelingen arrangerer også spil på Korthulsbanen. Se golfbox!

Senior Section er Vejle Golf Clubs største klubi-klubben. Der spilles hver mandag formiddag, 9 eller 18 huller, og der arrangeres forårstur til udlandet, venskabsmatcher, skiftevis hjemme og ude. Der arrangeres fællesspisning. Man skal være fyldt 60 år, eller danne par med en, der er, for at blive medlem af Senior Section.

Men’s Section – er for mandlige medlemmer, der er fyldt 21 år og frigivet til spil på stor bane. Men’s Section spiller torsdag eftermiddag med efterfølgende spisning og præmieuddeling. I sæsonens løb er der udflugter til forskellige baner, en weekendtur og en årlig Cup, hvor de 18 bedste fra fire naboklubber spiller forskellige turneringsformer.

Ladies Section – er åben for alle kvindelige medlemmer af Vejle Golf Club, der er fyldt 21 år og frigivet til spil på stor bane. Der spilles tirsdag eftermiddag. Efter dagens spil er der fællesspisning og hyggeligt samvær. I sæsonens løb er der

udflugter, weekendtur, spil med venskabsklubber og venindegolf.

Ægtepar-turneringerne. Spilles den sidste fredag eftermiddag i hver måned fra april til september. Turneringerne spilles altid i par-formater, og man spiller altid sammen med sin ægtefælle/partner. Efter spillet er der spisning, hygge i klubhuset og uddeling af præmier.

Friends of VGC – en åben klub, der går på tværs af de traditionelle opdelinger i Vejle Golf Club. Det er fællesskabet og samværet om golf, der driver klubben. Arrangementerne er oftest i weekenden, og ellers efter aftale mellem spillerne. Aldersspændet er fra 18 – ca. 70 år.

Erhvervsklubben - Erhvervsklubben er målrettet golfspillende virksomhedsejere, erhvervsledere og øvrige personer med tilknytning til erhvervslivet med DGU-kort. Erhvervsklubben er ramme om fem arrangementer årligt, ikke bare i Vejle Golf Club, men også i erhvervsnetværk i regionen, for at spille golf og fremme netværk mellem deltagerne.

I Vejle Golf Club findes der desuden en række private klubber-i-klubben, der f.eks. spiller på faste ugedage efter nærmere aftale. Der findes også rejseklubber, der udforsker golfbaner i indog udland.

Stålplader til alle formål…

Vi tilbyder salg af stålplader og coils, med hurtig levering, samt standard- og specialvarer fra vores store netværk af samarbejdspartnere fra europæiske handelshuse og lagre.

Tjek også vores online STÅLBØRS, hvor du kan finde partier til specielle tilbudspriser.

Fælles Om. Økonomien

Middelfart Sparekasse i Vejle er med dig, når de største økonomiske beslutninger i livet skal træffes. Det kræver tillid.

Hos os får du en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og er til at få fat på. De bedste løsninger finder vi nemlig i fællesskab.

Læs mere om at være kunde i Sparekassen på midspar.dk/blivkunde. Du kan også ringe direkte til Christian eller John, og høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Tilfredse kunder og godt omdømme.

Du får en personlig rådgiver, som du kan kontakte direkte.

Vi støtter lokale aktiviteter og foreninger i din by.

Toldbodvej 2 7100 Vejle 75 83 66 66 midspar.dk/vejle

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.