Bowleren - Nr. 10 (1980)

Page 1

OFFICIELT

MEDLEMSBLAD FOR DANSK NR. 10 NOVEMBER 1980-9.

BOWLING ÅRGANG

FORBUND

Sølv og femte-plads

Foto og tekst: Steen Tørner

i ROM

Det var på forhånd ventet, at det danske damelandshold ville blande sig i toppen ved dette års Europa-Cup i Rom. Mange havde måske endda sat næsen op efter en dansk gentagelse af triumfen fra Amsterdam i 1976, hvor vores damer sejrede foran England og Sverige. Det var således også et meget stærkt og rutineret damehold, der repræsenterede vort lands kvindebowling i Rom. En flot 2. plads blev det da også til med samme point-tal som svenskerne, der dog var os overlegne i væltede kegler. Var det på forhånd ventet, at damerne ville blive mellem medaljetagerne, var der ikke mange, der levnede det i Europa-Cup-sammenhæng urutinerede danske herrelandshold nogen stor chance for en topplacering. Men med et strålende sammenhold spillerne imellem kæmpede de danske herrer trods modgang undervejs sig op på en meget hæderfuld 5. plads foran så store bowlingnationer som Finland og Vesttyskland. Generelt for arrangementet var de forholdsvis lave resultater både hos damer og herrer. Dette har dog en meget naturlig forklaring med baggrund i spilleprogrammet, der var meget presset, og således ikke gav spillerne den fornødne hvile. Rejseholdet ankom til Rom lidt før torsdag midnat, og blev kørt den timelange tur ind til hotellet. Efter indkvarteringen og et let måltid gik spillerne i seng ved 2-tiden for at møde til morgenmad ved 9-tiden. Fredag formiddag blev brugt til at inspicere de to haller, der skulle benyttes til spillet. Herrerne i Bowling Brunswick, og damerne i Bowling Roma (AMF-hal). Resten af dagen forløb iøvrigt også i og omkring hallerne, da kugle kontrollen fandt sted over middag. Alle spillernes kugler blev godkendt til turneringen, kun- en enkelt kugle gav problemer, der dog viste sig i at bestå i en fejlvejning. Så efter henvendelse fra de danske ledere blev også denne kugle erklæret kampdygtig. Efter 30 minutters træning sidst på eftermiddagen var man klar til åbningsceremonien, hvor det italienske fjernsyn var på pletten. Flotdansk herrestart Først kl. 21 denne fredag aften lød startskuddet til de første 3 kampe. fortsættes side 3


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.