Bowleren - Nr. 01 (1981)

Page 1

-

I

III -

OFFICIELT MEDLEMSBLAD FOR DANSK BOWLING FORBUND NR. 1 . JANUAR 1981 . 10. ÅRGANG

Et farvel til en medarbejder Pr. 1. januar er John Jørgensen ikke længere medarbejder ved »Bowleren«, og dermed er en epoke i dansk bowling slut. John har været bladmand fra starten, ja næsten før bowling begyndte i Danmark. Først som redaktør af det sjællandske »Bowling-journalen« og fra 1.1.1972 som redaktør af det nye landsblad »Bowleren«, hvis start han havde gjort et kæmpearbejde for. J ohn har i disse år sagt og skrevet meget, og det er klart, at ikke alt har været lige populært alle steder. John har jo altid været kendt for at sige sin mening, men har også altid villet stå ved det sagte og skrevne. Det har givet knubs og hårde ord undervejs, men så sandelig også en enorm respekt og beundring, der allerede i 1976 gav sig udslag i tildeling af forbundets hæderstegn i guld. Jeg har haft den glæde at have arbejdet sammen med John i ca. 6 år, og jeg er John dybt taknemmelig for mange gode råd og for godt kammeratskab, og ingen er mere end jeg ked af, at John nu forlader bladet. Som de fleste vel husker, var vi sammen, da forbundet ville prøve det nye blad »Bowling«, og jeg var slet ikke i tvivl, da John kunne fortælle, at han vendte tilbage: Jeg var selvfølgelig klar igen. Allerede i maj 1980 holdt John som redaktør, men har fortsat som skrivende medarbejder, men dette er altså også slut nu. Jeg er dog ikke i tvivl om, at J ohn altid vil være parat med gode råd, for sådan er John bare. »Nekrologer« som denne består jo altid af en masse ros, men i dette tilfælde er der ikke sagt et ord for meget, og til slut vil jeg på samtlige medarbejderes vegne takke John for et godt samarbejde og for hans store arbejde for »Bowleren- og for dansk bowling i det hele taget, og jeg kan ikke lade være med til sidst at komme med et forsigtigt - på gensyn. -pr.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.