BOWLINGNYT NR.9
- OKTOBER
1995
Udgivet den 20. Oktober 1995 ************************************************************
Medlemsblad for Københavns Bowling Union K.B.U. ************************************************************
ØDELÆGGENDE MOMSPOLITIK Bowlinghallerne i Danmark er kommet i den situation, at de nu skal betale moms af alle aktiviteter. D.v.s. at træning såvel som kampe, fremover vil være momspligtige, og det vil givetvis medføre prisstigninger af ganske alvorlig karakter i vores idræt. Det er vigtigt at bowlerne nu tænker sig om, og benytter alle tilrådighed stående midler, for at gøre TOLD & SKAT opmærksom på det helt urimelige i, at en idrætsgren, der i forvejen hører til i den "dyre ende" nu også skal til at betale MOMS af deres IDRÆTSAKTIVITETER. Det er ganske få idrætsgrene der bliver ramt. Golf, motionscentre, svømmehaller 0.1 . er blandt de idrætter der nu skal være med til at redde dansk økonomi, medens over fyrre andre idrætsgrene går fri fra den lede moms, en moms som danskerne efterhånden havde lært at leve med, men mon ikke dette sidste skridt nok skal få nogle til at tænke anderledes. Der arbejdes p.t. i Danmarks Idræts Forbund for at ændre på de nye regler, men de møder, foreløbig, ingen forståelse i TOLD & SKAT. Det er derfor vigtigt at ALLE bowlere benytter sig af deres kontakter til lokalpolitikere og andre som har mulighed for at øve politisk indflydelse, på dette idrætsødelæggende momstiltag.