Sognebladet 1/2016

Sognebladet

Brabrand-Aarslev

Nr. 1 · December 2015 · Januar · Februar 2016

Tema: ”Julegodter” Side 3-10 Højskoleugen 2016

”Julegodter”

Juleaftensdag 2015

Den 29. august - 4. september 2016 arrangerer vi højskoleuge på Jaruplund Højskole i samarbejde med vore nabosogne.

Temaet rummer denne gang en række artikler om julen, som er en ret dynamisk størrelse, der består af mange forskellige begivenheder.

Juleaftensdag kl. 11.00 er der familiegudstjeneste i Brabrand (se bagsiden) samt i år gudstjenester kl. 13.00, 14.15, 15.30 og 16.45.

I Aarslev er der gudstjenester kl. 15.00 og 16.30.

Se side 17

Læs side 3-10

Se side 11 og bagsiden

2 •

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmodning om begravelse/bisættelse sendes digitalt via www.borger.dk, og foretages oftest af et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præsten og kirkegården. Der er mulighed for mindesamvær i Sognegården.

Når et barn skal navngives uden dåb Navngivelse skal ske digitalt på www.borger.dk senest 6 måneder efter barnets fødsel.

Når to skal giftes

Forsidebilledet Julen består af mange forskellige begivenheder.

Foto: Colourbox

I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­ attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Præster

Kirketjenere, besøgstjeneste og sognecafé Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10.

Tlf. 8626 2204

Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand.

Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Lene Kure Besøgstjeneste og sognecafé Telefon 8626 0520 lenekure@hotmail.dk

Kirsten Stejner Ørvadsvej 7A, 8220 Brabrand.

Tlf. 8626 3015. stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte Bruhn Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 eller 8616 4076 ibbruhn@gmail.com

Kirkekontor

Korleder for Børne- og Pigekoret Jytte Kusk Tlf. 2044 2585 jytte.kusk@gmail.com

Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Anders Christensen Kirkegårdskontoret, Engdalsvej 4, mandag-torsdag kl. 12-13.

Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@gmail.com

Kirkekoordinator Søren Schelling Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13.

Tlf. 8626 0645, fax 8626 3810 brabrand.sogn@km.dk

Organist

Kirkesanger, Aarslev Lea Iversen Tlf. 4035 2023 liversen@hotmail.com

Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Hjertestarter Se også aktuelle adresser på side 19.

Uden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.

Tema •

Rør blot ikke ved min gamle jul?

Af Kirsten Stejner Anne elsker jul, Mona hader den.

Men de er enige om, at den er en god forretning. – Sammen har de også skrevet bogen GLADJUUL, udgivet i 2013 af envision, hvor Anne Glad er strategisk direktør og Mona Juul administrerende direktør.

Anne Glad har givet tilladelse til at bringe nedenstående tekst, som er en del af bogens afslutning:

relse; den består af mange forskelligartede begivenheder, som vi til- og fravælger efter egne behov. Det betyder i realiteten, at der ikke er to juleaftener, der er ens, for hvert land, egn, familie har sine egne juletraditioner. Disse traditioner er en blanding af skikke med rødder langt tilbage i historien, skikke med et kristent lag

fernis, skikke importeret fra vores nabolande og helt nyopståede skikke.

Samtidig er der skikke, som er gledet bort i glemsel.

Julen er under konstant udvikling og forandring – næsten. For julen er også statisk. Det er en tilbagevendende begivenhed, som vi fejrer, stort set som vi gjorde sidste år. Det er netop

Omslag: envision.

Fotos: Sofie Klougart

”Rør blot ikke ved min gamle jul Digteren Peter Faber havde fat i den lange ende. Han skrev ordene i 1848, og den dag i dag er Sikken voldsom trængsel en uundværlig del af juleritualet i mange danske familier. Hvilket vel i sig selv bekræfter påstanden.

Men det er ikke hele sandheden.

Faktisk er julen en ret dynamisk stør-

Julen består af mange forskelligartede begivenheder Foto: Colourbox

3

4 •

Tema

kærlighed, samvær, nærvær og glæde – alt det, som det er svært at etablere og fastholde i familien i en travl og hektisk hverdag. Julens kerne synes derfor at forblive den samme, hvilket gør julen til et fast holdepunkt og en meningsskabende begivenhed i vores liv.

Dynamiske ritualer skaber kommercielle rum

Hos os vinder anden over flæskestegen. Foto Colourbox. denne forudsigelighed og uforanderlighed, som vi godt kan lide. Hvert

år ser vi frem til at vække julens værdier til live: Julen indvarsler tid til

Det er denne kombination mellem det statiske og dynamiske, som gør julen interessant set med kommercielle briller. Der er nemlig mange følelser på spil. Juletiden er præget af en helt særlig kulturel intensitet, som giver annoncører og mærker muligheder for at skabe unikke følelsesmæssige bånd med forbrugerne år efter år.

Samtidig er samfundet under konstant forandring. Normer, familiemønstre, arbejdsforhold, levestan-

Juleforberedelser. Foto: Den gamle By/Visit Aarhus.

Tema •

dard og kommunikationsplatforme ændrer sig, hvilket skaber nye forudsætninger for at holde jul og nye behov at opfylde i julen. Det skaber plads til, at varemærker kan hjælpe forbrugerne med at tilpasse juleritualet i takt med disse ændringer.

Eksempelvis har de nye familiestrukturer medført en strøm af henvendelser til herberg og hjælpeorganisationer, der arrangerer juleaften for samfundets marginaliserede.

Blandt de danskere, der henvender sig, er en gruppe skilsmisseforældre, der skal fejre jul uden deres børn.

Behovet for hjælpende hænder er for længst overskredet, så der er altså et rum for den annoncør, som kan tilbyde relevant og sobert indhold for alle de danskere, som ikke rigtig føler for en traditionel julemiddag.”

Vi takker for citatet og runder af med følgende: Julen er alle følelsers sammenrend. Julen er dejlig og forfærdelig. Julen er fællesskabsskabende, julen er forbundet med ensomhed. Julen er glæde, julen er smerte. Julen er for alle, både dem med overskud og dem med underskud – det være sig økonomisk eller mentalt. Alt emmer af jul fra oktober til januar. Glæder vi os eller frygter vi den?

Refleksion På baggrund af GLADJUUL kan vi spørge os selv, hvordan vi har det med julen. Elsker vi julen eller hader vi den?

Hvad skal der til for at det bliver jul for os?

Pebernødder? Disneys juleshow? Søren Banjomus? Sne? Kirkegang?

Hvor mange personer planlægger du/I at være juleaften?

91,2% af danskerne forventede i 2012 at ville holde jul. 61% planlagde at være 6 eller flere juleaften.

Hvor skal du holde jul? Hjemme? I London? I Thailand? Eller?

Over en halv million danskere overvejede i 2012 at stikke af fra det hele og holde juleferie uden gaver og grantræer.

Hvad planlægger du at spise?

I Region Hovedstaden er der næsten dødt løb mellem and og flæskesteg (71%/67%), I Region Midtjylland vinder anden klart over flæskestegen (71%/46%) Køber du julegaver i butikken eller på nettet?

I 2012 blev det anslået, at hver femte julegave var købt online.

Danmarks største og dit lokale værksted

Tronhjem Biler Edwin Rahrs Vej 84 8220 Brabrand Tlf. 38 420 420 www.tronhjembiler.dk

- Køb og salg af biler HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32

Hovedgadens GENBRUG

Brabrand Hovedgade 41 - et besøg værd!

Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 02 09

5

6 •

Tema

Når lågen lukkes op Er julen truet eller truende?

Af Inger Birgitte Bruhn Julen er i fare! Derfor sendes nogle på jagt efter julemandens gode humør. Andre år er der problemer med at få det gode skib Håbet hjem med forsyninger. En skilsmisse eller sygdom truer familiesammenholdet, eller verden bliver frosset ned af en uhyggelig heks, der ikke levner plads til venskab og kærlighed. I tv’s julekalendere er julen altid i fare, men heldigvis ender det hele godt til sidst.

Kort fortalt er det, hvad der er på færde, når en stor del af danskerne samles foran fjernsynet til en kollektiv juletradition. Op gennem årene har man kunnet iagttage, at det for 30-40 år siden var en trussel mod det ydre, der kunne ødelægge det hele: julegaverne er væk, forsyningerne til julebagningen er forsinket eller juletræshandlen på torvet har været i fare. Men i de senere år er det det mere grundlæggende, som angribes: selve julens kerne er truet.

Det er kærlighed, venskab, sammenhold, der er truet; ja selve fristelsen til at ville være Gud og pynte på historiens gang bringer julen i fare.

Er julen i fare?

Men er det sandt? Er julen i fare? Og hvis den er, hvordan skal vi så redde den? Uden filmhold i ryggen og

magiske vanter, tidsrejser eller nisser på loftet.

Det er en overvejelse værd, om udviklingen i julekalenderplottet afspejler noget dybere. For når hele Danmark samles år efter år foran fjernsynet for at følge med i kampen for julen, som antager flere og flere spidsfindige former, er det måske fordi det er mere end underholdning. Inderst inde er der muligvis en nagende fornemmelse af, at der kunne være noget om snakken. Jul er mere end gaverne, sneen og juletræet.

Jul er knyttet sammen med de største og mest ægte følelser vi kender. Og fra vores egne familier kender vi til, at julen kan være i fare, når jalousi eller sorg eller ensomhed fylder for meget.

Hvorfor så ikke også julen betragtet i en større skala?

Julen åbner døre – også i os selv. Foto: Preben Østergaard.

Julen åbner døre – også i os selv

Tema •

Ikke støde nogen Med forargelse kan vi læse, at man nogle steder i USA har droppet at sige ”merry christmas” og i stedet bare ønsker ”happy season” for ikke at støde nogen ved at bringe Kristus på banen. Eller det år, da Ikea droppede den årlige julefrokost for ikke at favorisere en bestemt gruppes højtid i stedet for en andens. For ikke at tale om dengang en dansk boligforening ville sløjfe juletræet på fællesarealet eller et supermarked ikke ville sælge julepynt med engle eller krybber. Alle disse eksempler giver os tanker om, at julen er truet, men folkets modstand mod sådanne tiltag er på den anden side enorm.

attitude til at holde den anden på to skridts afstand. Og det kan opfattes truende, fordi det fordrer noget af mig. Det fordrer et nærvær og en vedkommenhed, som ikke kan undgå at føre noget med sig, fordi jeg så ikke længere bare skal tage imod, jeg skal også give noget af mig selv. Og det er på en eller anden måde bare mere besværligt.

Det ender altid godt I julekalenderen ender det altid godt til sidst. Det gør det også i evangeliet.

7

Men undervejs kan det være nødvendigt at kæmpe og stå fast og turde tro på, at julens budskab om Gud, der binder sig til vores liv for at tage del i det, er så vigtigt, at vi skal insistere på, at det bliver fortalt og forkyndt og levet, også selv om det kan opfattes truende i forhold til vores eget engagement i verden.

Låger lukkes op. Ikke bare i julekalenderen. Også til noget inde i os selv.

Noget som har potentiale til at kunne blive smukt og dejligt og kærligt, hvis det får lov til at folde sig ud.

Er julen truende?

Mon sandheden snarere er, at julen for nogen er truende? At de store, dybe følelser, som julen sætter i tale, er følelser som kan være bekvemme at gemme væk. Kærlighed, venskab og samhørighed er fine på papiret, men hvis jeg ikke selv mærker dem i mit liv, så vil jeg helst ignorere dem...

Men det kan jo gå endnu tættere på: Jul er, at Gud vil være i øjenhøjde med os, bliver menneske, møder os ansigt til ansigt med de krav, et sådant møde stiller, om at være til stede overfor hinanden uden en skærm eller en avis eller såmænd bare en påtaget

Julens budskab skal gøres levende. Foto: Karen Damsgaard-Bruhn.

Leverer alt i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne ved faglært blomsterdekoratør i Værksted Brabrand/Aarslev.

Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909

8220 Brabrand tlf. 86 26 10 66 

J.P. Larsensvej 13 8220 Brabrand

8 •

Tema

Julens fortid og omgivelser

Af Ove Paulsen Engang i 300-tallet begyndte kristne i Rom at holde en børnefest, den eneste i kirkeåret, til ære for Kristi fødsel, med evangelium hentet på helligtrekongers dag og snart ledsaget af en solid folklore med god mad og drikke, og med gaver til de små. Dagen lå tæt på vintersolhverv og modsat sommersolhverv, hvor Johannes Døber fik sin martyrdag, kaldet sankthans.

På den måde kunne kirkeåret illustrere Johannes’ dunkle ord i Johannesevangeliet: Han skal blive større, jeg skal blive mindre.

(Joh 3,30).

Efter kejser Konstantin den Stores mor Helenas rejse til Jerusalem omkring år 320 begyndte man at gøre

Rom til et billede af Det hellige Land ved at rejse kirker, der svarede til de hellige steder og kirkeårets fester.

Paven kom og holdt messe på de dage, hvor pilgrimmene flokkedes.

Sådan blev det efterhånden som om Rom var ét med Det hellige Land.

Santa Maria Maggiore blev stationskirken, hvor Kristi fødsel blev fejret juleaften og julenat, Roms Betlehem.

Hos os Her ved det yderste hav, hvor kristendommen trods flere forsøg først begyndte at brede sig på Harald Blåtands tid, fik børnefesten for Kristi fødsel det gamle festnavn jul. Dog først anerkendt af kirken i 1992.

Desværre ved vi uhyre lidt om julen i førkristen tid, og vi ved heller ikke meget om den gamle religion.

Der er meget få kilder, og vi mangler viden om, hvordan religionen fungerede. Trods mange teorier er ordet jul en gåde. Ud over at det findes på nordiske sprog, på oldengelsk og gotisk, og meget tidligt er indlånt i finsk, fortoner oprindelsen sig i det uvisse.

Denne fest var, som andre kendte

førkristne fester, bestemt af næringsog arbejdslivet. Den faldt formentlig i november-december efter slagtning, saltning og ølbrygning og i to tempi, som godt kan minde lidt om nutidens julefrokost ude og juleaften hjemme, nemlig et gilde med mindst tre gårde sammen og en husfest i husbond og husmors regi. Der skulle brygges øl til begge fester. Det eneste, vi ved med sikkerhed om fejringen, er øl-velsignelsen ”til år og fred”, hvor ”år” er god vækst i korn og græs og stor fiskefangst. ”Fred” er dels fred indadtil i samfundet, dels husdyrs og menneskers frugtbarhed.

Lysfester I Europas middelalder udviklede den folkelige fejring af kristendommens fester en stribe af lysfester fra allehelgen til fastens begyndelse askeonsdag, altså onsdagen efter fastelavn. Der var en lang række dage med gavegivning, god mad og drikke, udklædning, optrin og optog, senere også fyrværkeri, og den hakkede lige ind igennem advent, fastetiden før jul, som allerede da var temmelig hullet. De vigtigste

Santa Maria Maggiore i Rom. Foto: Ove Paulsen

Tema •

fastebrud var de store gavedage på festerne for den hellige Nikolaus (6. december) og den hellige Lucia (13. december).

Hollænderne bevarede skikken med gaver til de små på Nikolaus’ dag, og udvandrere tog ”Sinterklaas” med sig til Amerika, endnu nogenlunde klædt som det, han var i levende live: biskop af Myra i Lilleasien. I blandingskulturen blev han pumpet op til XXL-størrelse, iført rød dragt med hvide besætninger og tophue, udstyret med en rensdyrtrukket slæde og henvist til at levere sine gaver julemorgen. Som Santa Claus vendte han i triumf tilbage til Europa på samme måde som pizzaen, men tørnede her i landet sammen med den lavstammede drilleånd med rød tophue, hvis navn er Gårdbo, men som allerede meget tidligt er blevet kaldt Nis (nisse), der ligesom Claus/Klaas er en kortform af Nikolaus. Men de to er langtfra fusionerede endnu.

Santa Lucia Svenske forretningsfolk med flair for succes genoplivede i 1920erne Lucia

med en fiskersang fra Napoli om længsel hjem til havnekvarteret Santa Lucia ved fyraftenstid. Den fik en svensk tekst om lys i mørket, fremført af et optog af lysbærende unge piger i hvide gevandter. Fra 1927 blev Stockholms officielle luciabrud udvalgt ved skønhedskonkurrence.

Optogene af syngende unge piger med lys, der spredte mørket, blev kendt viden om, når nobelpristagerne fik morgenbesøg på deres hotelværelser. Nu forsøger Svenska kyrkan at indlemme den nye Lucia i kirkeåret.

Andre svenske adventsskikke, som adventskrans og julefrokost, er med til at præge vores juleforståelse.

Mellem juledag og nytår er der en række mindedage for kirkens martyrer. Den glade jul afløses brat af en blodig stribe fra Stefan, den første martyr 26. december, over de uskyldige børn den 28. til den ret ukendte Sylvester, der dog også lod sit liv for sin kristne tro, den 31. Den folkelige fejring af disse dage har været præget af fæle udklædninger og forsøg på at jage eventuelle dæmoner på flugt med støj og uorden, ja hærværk. For

dæmoner anses for dumme og lette at narre. Hvem sagde nytårsløjer?

Sinterklaas. Reklame for kostume til brug ved gavegivning 6. december. Han ligner stadig en biskop.

Lindholm Høje. Førkristen gravplads med skibssætninger. Foto: Ove Paulsen.

Desværre er de mest interessante oplysninger om den førkristne jul gået i graven med dem, der fejrede den.

9

10 •

Tema

Julegaven Pebernødderne er blevet til en iPad Men sådan har det ikke altid været.

Julegavens historie begynder i midLige nu ligger der læssevis af juledelalderen, hvor det kun var børkataloger i postkassen. Dyre og fine nene, der fik gaver, og den bestod ting sælges, og i år slår vi på landsenten af frugt eller småkager. I plan sikkert også alle rekorder og begyndelsen af 1800-tallet ændrede køber for et mega-stort milliardbegaverne form, og da blev julegaverne løb. Vi skriver ønskesedler, og børtil ting og legetøj til børn. Juletræet nene krydser af i Fætter BRs katavar nu også kommet til, og gaverne log, hvad de ønsker sig. – Salget af blev hængt på træet eller stillet ind spil og legetøj stiger f.eks. med hele under det. Først i 1900-tallet blev de indpakkede gaver almindelige, og 350 % i december! endnu senere blev det også almindeligt, at voksne fik gaver. Men hvorfor egentlig?

Meningen med at give en gave er at gøre den anden glad. Vi pakker fint ind og vore øjne lyser af glæde, når vi giver gaven til den rette modtager. Men bliver vi glade, eller bliver vi skuffede? Drukner det hele i papir og gavebånd? Må vi, når butikkerne lukker op igen, hen at bytte til noget andet og Emil Nolde: ”Heilige Nacht”, 1912. Olie på lærred, 100 x 88 cm. bedre? - Hvad gør © Nolde Stiftung Seebüll vi med gaven?

Af Kirsten Stejner

Guds julegave Vi har fået et barn. Det er julens budskab. Gud har givet os sin søn i julegave. Det skulle være en stor glæde for hele folket, - for os alle sammen.

Emil Nolde viser det på sit billede fra 1912. Maria holder sit barn op.

Hun har lige født ham. Hun holder ham op mod himlen, og stjernen lyser i baggrunden, - hun har fået et barn fra Himlen. Det ligger i sproget: Vi har fået et barn, - vi kan ikke tage et barn, - men altså fået det. Det gælder vore børn. Det gælder også for Marias barn. Hun ser op til sit barn og holder ham op for den verden, der er udenfor, hvor hyrderne er på vej for, som de første, at tilbede barnet. Barnet er noget særligt. Det er Guds Søn, givet til glæde for os. Han skal være en stor glæde, skal give os livsglæde – glæden ved livet. Et barns værdi er uvurderligt. Guds gave til os har en uvurderlig stor betydning.

Guds julegave er den største af alle.

Gaven, der fik navnet Jesus, havde trange kår. Den kunne ikke byttes, mange lod sig skuffe og forsøgte at få gaven ryddet af vejen. Det lykkedes ikke. Der var så meget livskraft i gaven, at den stadig er levende og stadig gives til os også i denne jul.

Af glæde gav Gud os sin julegave, og den blev givet os til glæde. Derfor vil vi også i denne jul ønske hinanden en glædelig jul!

Gudstjenester i plejeboligerne Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30 2. december Kirsten Stejner 22. dec. (tirsdag) Esben Andersen 6. januar Inger Birgitte Bruhn - altergang 20. januar Kirsten Stejner 3. februar Esben Andersen 17. februar Kirsten Stejner

Brabrand Lokalcenter, flg. onsdage kl. 14.30 23. december Inger Birgitte Bruhn 27. januar Esben Andersen

- altergang 24. februar Kirsten Stejner

Indsamling i kirkerne December: Julemærkehjemmene Januar: Det Danske Bibelselskab Februar: Danske Sømands- og Udlandskirker

Gudstjenester • 11

December 2015

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Søndag d. 6.

De ti brudepiger Kl. 9.00 Andersen 2.s.i Advent Søndag d. 13.

Zakarias’ lovsang Kl. 11.00 Stejner 3.s.i Advent De ni læsninger

Pigekoret og Voksenkoret medvirker Johs. Døbers vidnesbyrd Kl. 11.00 Bruhn Søndag d. 20.

4.s.i Advent Torsdag d. 24.

Jesu fødsel Kl. 11.00 Stejner Juleaften Familiegudstjeneste

Kl. 13.00 Stejner

Kl. 14.15 Andersen

Kl. 15.30 Bruhn

Kl. 16.45 Bruhn Fredag d. 25.

Ordet blev kød Kl. 11.00 Stejner Juledag Lørdag d.26.

Om efterfølgelse Kl. 11.00 Andersen 2. Juledag Søndag d. 27.

Flugten til Ægypten Kl. 11.00 Bruhn Julesøndag

Januar 2016

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke Kl. 11.00 Andersen Kl. 9.00 Stejner Lucia Kl. 9.00 Bruhn

Kl. 15.00 Stejner Kl. 16.30 Andersen Kl. 9.00 Stejner

9.00 Bruhn

Sdr. Aarslev Kirke

fredag d. 1.

Fadervor Kl. 14.00 Bruhn Nytårsdag ”Godt nytår” i Sognegården De vise mænd Kl. 19.00 Stejner Søndag d. 3.

Hellig 3 Konger Søndag d. 10.

Kl. 11.00 Bruhn 1.s.e.hellig 3 Konger Jesus og de små børn Søndag d. 17.

Kl. 11.00 Stejner Jesus forudsiger sin død Sidste s.e.hellig 3 Konger Lignelsen om de Kl. 11.00 Preben Mogensen Søndag d. 24.

Septuagesima betroede talenter.

Let frokost i sognegården Se omtale side 14 Torsdag d. 28.

Kl. 17.00 Bruhn Småbørnsgudstj. Børnekoret medvirker Sædens vækst Kl. 11.00 Bruhn Søndag d. 31.

Sexagesima Mandecafeens ”kor” medvirker

Kl. 16.00 Bruhn

Februar 2016

Sdr. Aarslev Kirke

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Bruhn Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Preben Mogensen

Kl. 9.00 Bruhn

Søndag d. 7.

Den blinde ved Jeriko Kl. 9.00 Bruhn Kl. 11.00 Bruhn Fastelavn Kl. 14.00 Stejner Familiegudstj. Pigekoret medvirker Søndag d. 14.

Hvem er størst?

Kl. 11.00 Andersen Kl. 9.00 Andersen 1.s.i fasten

Kl. 17.00 Stejner Valentinsgudstjeneste Den månesyge dreng Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner Søndag d. 21.

2.s.i fasten Søndag d. 28.

Sandhedens og løgnens børn Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn 3.s.i fasten Konfirmander medvirker Ved alle højmesser kl. 11.00 i Brabrand Kirke er der under prædikenen efter behov tilbud om børnepasning for alle mindre børn, der ønsker at være med.

DÅB: Brabrand Kirke kl. 9.00 max 2 dåb, kl. 11.00 max 3 dåb; Aarslev Kirke max 2 dåb.

Den sidste lørdag i måneden er der mulighed for dåb i Brabrand Kirke kl. 11.00.

12 •

Brug en formiddag på verdens fattigste

Af Preben Østergaard Søndag den 13. marts 2016 deltager Sdr. Aarslev og Brabrand Sogne igen i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling til gavn for verdens fattigste.

Nogle mennesker lever i fattigdom af naturskabte årsager. Det kan være tørker, oversvømmelser eller jordskælv, der har skabt nøden. Ofte er det dog forhold skabt af os mennesker, der enten er den direkte årsag eller medårsag til fattigdom. Det gælder

f.eks. i Nepal, hvor landets 4,5 millioner dalitter – også kaldet kasteløse – fastholdes i fattigdom på grund af mange generationers diskrimination mod dem.

Det kan lade sig gøre at afskaffe fattigdom, og det går faktisk bedre i udviklingslandene, end mange tror.

Ekstrem fattigdom er halveret siden 1990, og det betyder, at der nu er 700 millioner færre mennesker, der lever under FN’s fattigdomsgrænse end for 25 år siden. Desværre er der dog stadig 1,2 mia. mennesker, der lever i ekstrem fattigdom.

Den 13. marts 2016 vil vi gå sammen med 1.300 sogne og 20.000 frivillige over hele landet for at støtte Folkekirkens Nødhjælps kamp for verdens fattigste.

Vi deltager igen i sogneindsamlingen, fordi

• det er en god mulighed for at samles i sognet og have en givende, meningsfuld og hyggelig dag eller • når vi vælger at bruge det halve af vores søndag på at samle ind, så gør vi en forskel for flere fattige familier, som virkelig har brug for det eller • dagen er en virkelig god oplevelse for vores konfirmander, der lærer, at det nytter noget gå sammen for at gøre en forskel for andre mennesker.

Sidste år samlede sognene 45.000 kr. ind, og vi håber igen på et godt resultat i 2016.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 13. marts – og meld dig gerne som indsamler på e-mail brabrand. sogn@km.dk.

Foto: Alexander Kinnunen

• 13

Julekoncert med Brabrand kirkekor Torsdag d. 17. december kl. 19.30 er der julekoncert i Brabrand Kirke med Brabrand Kirkekor under ledelse af organist Michael Østergaard Jensen. Koret vil synge et varieret juleprogram, som også indeholder vore kendte og elskede julemelodier.

Efter koncerten er der gløgg og æbleskiver i våbenhuset og i korrummet. Der er gratis adgang til koncerten.

Kirkernes Børneog Pigekor Kirkernes Børne- og Pigekor øver hver tirsdag i Sognegården kl.

15.00 -17.30.

Spirekoret kl. 15.00-15.45 (øver indtil videre i Brabrand Kirke) er for børn i 1. klasse Børnekoret kl. 15.45-16.30 er for børn i 2. og 3. klasse Pigekoret kl. 16.30-17.30 er for piger fra 4. klasse Kontaktperson Korleder Jytte Kusk, tlf. 20 44 25 85

Sognebasarens resultat Igen i år var Sognebasaren en festdag med mange besøgende. Overskuddet på mere end 30.000 kr. sendes til forældreløse børn i Tanzania gennem Danmissions projekt ”Fremtidsbørn”.

De 9 læsninger Søndag d. 13. december kl. 11.00 er der ”De 9 læsninger” i Brabrand Kirke. Gennem bibelske læsninger, korsatser, fællessang og orgelmusik stemmes vore sind til budskabet om Jesu fødsel i verden som noget, der får afgørende betydning.

Medvirkende: Brabrand Kirkes Pigekor under ledelse af Jytte Kusk,

”Vintermødet” I Aarslev bliver vinter til forår

Det traditionelle vintermøde i Aarslev med indbudt gæsteprædikant og foredragsholder gennemføres næste gang den 6. marts 2016, og ikke i februar, som det plejer. Se nærmere oplysninger i Sognebladets næste nummer.

Brabrand kirkekor under ledelse af Michael Østergaard Jensen samt sognepræst Kirsten Stejner.

...genvejen til dit lokalområde! brabrandfællesråd.dk - kontakt: info@brabrandfaellesraad.dk

… genvejen til dit lokalområde!

SOL

GT!

ændres til

Vi kender vejen!

Estate Ole Rasmussen 86 15 86 00 – www.estate.dk

…meld dig ind og få indflydelse i dit lokalområde! gerne med fed skrift.

14 •

Nyt fra kirkegården Af Anders Chistensen I skrivende stund er vi lige startet med grandækning, som vil vare ved de næste 6 uger. Gran, som lægges på kirkegården, er ædelgran, fordelt på Nordmannsgran og Nobilis, da disse ædelgrantyper ikke mister nålene som andre almindelige grantyper gør. Til kistegravstederne benyttes primært Nordmann, da det har en bedre dække­evne end Nobilis. Hvorimod til urnegravstederne vælges Nobilis, da vi synes, det giver et flot spil de blå farver imellem.

På Brabrand kirkegård bruger vi i år knap 5000 kg, som fordeles på 500 kistegravpladser samt 200 urnegravpladser, herudover kommer der ofte en del efterbestillinger. Ved hver kisteplads bruges der ca. 6 kg gran og urnegravstederne heldækkes. Ligeledes har vi op til Allehelgens søndag grandækket fællesgravene samt gravsteder, der er kommet til siden sidste år. Når grandækningen er færdig inden 1. søndag i advent, lægger vi en færdigbundet dekoration ved alle kistegrav-

Nordmann, Abies normanniana

Nobilis, Abies procera steder. Herefter kommer der kranse og puder på, hvor det er bestilt, og få dage inden juleaften sætter vi jule­ tulipaner, hvor disse er bestilt.

Gran får vi fra 2-3 forskellige­ små leverandører for at få den bedste kvalitet, så her er gran fra både Sønderjylland, Midtjylland og Djursland, leveret hver uge, så vi er

sikre på, at det altid er nyklippet fra plantagerne. Nordmannsgran får vi fra juletræer, hvor der klippes i op til ca. 2 meters højde. Over denne højde begynder nålene at gå op ad og er så ikke længere brugbart til pyntegrønt hos os, da vi har brug for at det er fladt og dermed dækker bedre.

Nobilis får vi både fra unge træer og ældre træer. Jo ældre træerne er, des mere blå er grenene ofte. Blandingen af gran fra ældre og unge træer synes vi giver det bedste resultat, da de forskellige aldre på Nobilis giver et flot spil i de blå nuancer.

Grunden til at juletulipanerne sættes få dage inden jul er, at mus gerne vil spise tulipanløg og ofte efterlader tulipanerne lidt rodede. En god idé, såfremt der stilles juletulipaner på kirkegården, er at sætte dem i en kurv eller skål med sand.

Kommer man med kranse eller puder til kirkegården, er det en god idé ikke at lægge dem på gravsten i græsset, da ståltråden som de ofte er bundet med, afgiver rust til gravstenen.

Præstebytte 24. januar

Som led i vores venskab og samarbejde med den danske menighed i Flensborg Nord er det blevet

aftalt, at vi bytter præst til gudstjenesterne den 24. januar. Mens Esben Andersen står for højmessen i Ansgar Kirke i Flensborg, vil sognepræst Preben Mogensen derfor forestå gudstjenesterne hos os 24. januar kl. 9.00 i Sdr. Aarslev Kirke og kl. 11.00 i Brabrand Kirke.

Preben Mogensen har tidligere besøgt os både med sine konfirmander og til en sogneaften i september, hvor han fortalte om ”Grænser og grænseland”. Nu vil han så forestå gudstjenesterne hos os septuagesima søndag d. 24. januar med evangeliet om arbejderne i vingården. Preben

Mogensen er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 1986 og har lige siden virket som præst for danske menigheder i Sydslesvig – dog også med to år ved den danske menighed i Grimsby, Canada.

Hvis nogen også som kirkegængere har mod på at tage til gudstjeneste 24. januar kl. 10.00 i Ansgar Kirke i Flensborg, vil det være meget velkomment og styrke forbindelserne mellem vore menigheder.

Kontakt gerne Esben Andersen for mere info.

• 15

De Grønne Pigespejdere Et eventyr i London Efter en lang og oplevelsesrig spejderlejr i England er vi nu landet i Danmark med en masse dejlige erindringer i bagagen. Både med dejlige nye venner fra alle dele af verden, bl.a. Mauritius og New Zealand, men også oplevelser på den kulturelle front, både med interessant mad og andre kulturelle vaner.

Vi startede de første 3-4 dage i London. Her stod den på sightseeing, hvor vi bl.a. oplevede The Shard, Hyde Park, Tower Bridge, Tower of London, Baker Street, Pax Lodge, Speakers Corner, Buckingham Palace m.m. Udover det var vi på en større shoppingtur på Oxford Street, hvilket Helene syntes var en langvarig oplevelse. Vi blev da også over en omgang fish and chips hurtigt enige om, at London var den fedeste by vi har besøgt!

Selve lejren startede som sædvanlig med at sætte telt op. Dog var det denne gang den mest bemærkelsesværdige omgang teltopsætning. For både var det i forhold til de engelske normer en utrolig hurtig teltopsætning, men det var åbenbart også et vidunder, at vi ikke havde brug for hjælp! Dette blev dog ikke den første usædvanlige oplevelse. For imens vi er vant til at lave bål et par gange om dagen, når vi er på lejr, blev vi kun udsat for at skulle lave et bål en enkelt gang!

Mens man normalt plejer at brokke

Billede af Rønnebærerne på Pax Loge

Olave International Camp Fra Olave International Camp sig over at lugte af røg og have lidt for sorte tæer, følte man nærmest denne gang et savn efter bare at lugte lidt af bål og få vores daglige 3 tons skidt.

Men det, der var mest usædvanligt og chokerende, var dog sammenholdet i de engelske grupper. Eller det sammenhold, der ikke var til stede!

En af dagene kom der en engelsk pige ved navn Cary’s hen til os og spurgte vantro: ”Sover jeres leder i samme telt, som I gør?” Og vi svarede at ja, det gjorde hun selvfølgelig. Det er en af de væsentlige forskelle, der adskiller de engelske og danske spejdere.

Vi har altid været en lille gruppe med et godt sammenhold, vi er tætte, og der er ikke det, vi ikke kan sige til OIC

Rønnebærrene på Pax Lodge

hinanden. Vi er vant til at have et tæt forhold med vores leder, så at vi sover i samme telt, er ikke noget nyt.

Men det var skam noget nyt for de engelske pigespejdere, som er vant til at blive råbt af og få at vide, at deres mening er underordnet, for det er jo lederne, der bestemmer...

Det er det, der bl.a. har åbnet vores øjne på denne lejr. Den store forskel på at være spejder i Danmark og i England eller andre lande generelt. Hvor godt vi egentlig har det i Danmark, og de værdier vi har i det danske spejdersamfund. De ting, vi generelt tager for givet i den danske spejderkultur, som at tænde bål eller sætte et telt op selv. Men først og fremmest har vi for alvor lært at sætte pris på det sammenhold, vi har, ikke bare i vores spejdergruppe, men rundt omkring i hele Danmark…

Det har været en fantastisk tur med en masse dejlige erindringer, som vi på ingen måde vil bytte for noget andet. Vi har fået en større fornemmelse af, hvad det vil sige at være spejder i Danmark, og sidst, men ikke mindst, har vi fået en masse fantastiske venskaber, som forhåbentlig holder i mange år i fremtiden.

Hilsen Rønnebærrene fra Brabrand

Sidste gang d.27. april Pris: Gratis Tilmelding: Kirsten Stejner, stejner@stofanet.dk Minikonfirmandundervisning er én af mange måder at fortælle sit barn o af dem, der døbt ind i.

16 •

Vil du være minikonfirmand?

Et nyt hold starter i foråret 2016

Vi vil synge, lege og være kreative.

Vi vil spise franskbrødsmadder og drikke saftevand. Vi vil rigtigt hygge os og have det sjovt.

Tilmelding: Kirsten Stejner, stejner@stofanet.dk Minikonfirmandundervisning er én af mange måder at fortælle børnene om den tro og den kirke, de fleste af dem, er døbt ind i.

Fakta

Vi går på opdagelse i kirken. Hvorfor ser den ud, som den gør? Hvad sker der i kirken? Vi går en tur på kirke-

gården og hører om, hvad der sker her. Vi hører bibelhistorier, lærer Fadervor og meget mere.

Hvem: Børn fra 3. a og 3. e Sted: Sognegården, Engdalsvej 1 Tid: onsdage kl. 13.50-15.20 Første gang d. 3. februar Sidste gang d. 27. april Pris: Gratis

Kan du gætte hvem jeg er?

Fastelavnsgudstjeneste søndag d. 7. februar kl. 14.00

Småbørnsgudstjenester - dåbstræf Vera og Viktor har nye fortællinger fra Bibelen at fortælle om til småbørnsgudstjenesterne Torsdag d. 28. januar Onsdag d. 2. marts, hvor der tillige vil være dåbstræf.

Alle børn på 3 år vil få en særlig invitation til gudstjenesten.

Gudstjenesterne varer ca. 35 minutter, og bagefter er der spisning i Sognegården for hele familien for bare 25 kr. pr. voksen, børn spiser gratis.

Velkommen til alle, der har fået maske på, næse på, hat på og ligner gode feer, barske cowboys, hekse, prinsesser, pirater, bamser, supermen og hvad der nu ellers måtte være af sjove børn og voksne.

Vi starter med familiegudstjeneste i Brabrand Kirke kl. 14.00, hvor også pigekoret medvirker. Derefter går vi i Sognegården og slår katten af tønden.

Der vil være to tønder: én til de store børn og én til de mindre. Vi skal

selvfølgelig også have fastelavnsboller m.m.

Vi håber at se jer til en rigtig festlig eftermiddag.

Private gaver til Sognebladet i 2015 Sognebladet, som De sidder med, holdes i gang ved hjælp af gaver, annoncer samt tilskud fra menighedsrådene. De private gaver er vigtige for at få økonomien til at hænge sammen. Vi takker for disse gaver og betragter dem som en inspiration og udfordring til os om

fortsat at udsende et læseværdigt og aktuelt blad i et smukt tryk.

Et beløb kan overføres til bankkonto reg. 3643 konto 3643 084 899 mrk. Sognebladet. På forhånd mange tak!

Med venlig hilsen Redaktionen

• 17

Syd for grænsen Højskoleuge i Slesvig 29. august - 4. september 2016 Jaruplund Højskole har i samarbejde med Brabrand og Aarslev samt Aaby og Harlev-Framlev Sogne tilrettelagt en højskoleuge, hvor foredrag, samvær og udflugter giver fælles oplevelser om kirke, kultur, kunst og litteratur. På ture til øen För, Husum og Slesvig er der mulighed for at se særprægede landskaber og historiske steder. Højskoleugen er åben for alle interesserede.

Skolen er røgfri. Kursusleder: Højskolelærer Anna Gärtner

Praktiske oplysninger Pris: Kr. 4.600,- alt incl. på dobbeltværelse. Kr. 4.800,- alt incl. på enkeltværelse. Prisen omfatter for en hel uge både kursus med fuldpension, sengetøj og håndklæder, bus tur/retur Brabrand/Jaruplund og alle programsatte arrangementer incl. udflugter af høj kvalitet.

Depositum: Ved tilmelding betales kr. 500,- i depositum.

Den resterende del af prisen betales efter modtagelse af regning fra højskolen.

Billederne er fra Wyk på För.

Tilmelding: Snarest – og senest 31. maj 2016. Kun direkte til Jaruplund Højskole, Postboks 55, 6330 Padborg (eller Lundweg 2, D-24976 Handewitt, Deutschland)

Tlf. 0049 4630 969140 e-mail: kontoret@jaruplund.de Evt. afmelding: Direkte til højskolen.

Prospekt om højskoleugen er fremlagt i sognegårdene.

18 •

Arrangementer

ften

mnet ”Med hjerte, mund og hænder” Sogneaften Under fællesemnet ”Med hjerte, mund og hænder” Tirsdag 19. januar kl. 19.30

Gitte Ørskou. Foto: Mick Andersson.

Kunst på kanten Kunst har det med at trække overskrifter, når der er skandaler i farvandet. Megen kunst bryder grænser og skaber heftig debat – både om kunst, kunststøtte og offentlighed.

Men er det ikke også kunstens opgave at træde nye stier? At reflektere over sin samtid ved at reagere på en virkelighed, der så godt som altid er mere bizar end kunstens?

Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst og museumsdirektør for KUNSTEN i Aalborg, mag.art. Gitte Ørskou, Helenelyst, vil trække tråde tilbage i kunsthistorien og inddrage nutidens kunstdiskussioner i sit oplæg om ”kunst på kanten”.

Sognegården, Engdalsvej 1. Pris: 40 kr. incl. kaffe.

Foto: Mick Andersson.

Legestue i Sognegården

Babysalmesang

Hver torsdag kl. 10-12 hygger, synger og leger børn og voksne i sognegården. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år ifølge med en voksen. I de ulige uger kommer musikpædagog Sofie Holm Nielsen og synger med børnene.

Sidste gang før jul d. 10.december.

Første gang i 2016 d. 7. januar.

Pris: 10 kr. pr. gang. 25 kr. pr. gang i ugerne med musikpædagog.

Kontaktpersoner: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373.

Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303.

Lis Møller, tlf. 8626 5875.

Kirsten Stejner, tlf. 8626 3015.

Der er endnu ledige pladser.

Nyt hold starter d. 1. december og varer i alt 8 tirsdage, nemlig 1., 8., 15. december, 5., 12., 19., 26. januar og 2. februar kl. 10.3012.00. Du og din baby synger, sanser og lytter i Brabrand Kirkes flotte rum.

Gruppen optager 10 børn og skriver gerne på venteliste. Er du på barsel med tvillinger, er du også velkommen, og vi hjælper gerne med at finde en ekstra voksen, hvis du ikke selv har en. Gruppen ledes af musikpædagog Lisbeth Frandsen. Du er velkommen til at kontakte hende på tlf. 2633 3462 og få evt. spørgsmål besvaret.

Pris: 300 kr for de 8 gange.

Tilmelding til kirkekontoret, tlf. 8626 0645, eller på mail, brabrand.sogn@km.dk

Litteraturkredsen Litteraturkredsen mødes som sædvanlig den sidste torsdag i måneden kl. 14-16 i Sognegården.

28. januar ” Knud den store” af Hanne Vibeke Holst.

25. februar ”Pilgrimsrejsen” af Paolo Coelho.

Studiekredsen er åben for alle interesserede.

Kontaktperson: Susanne Schmidt-Hansen, tlf. 3026 3164 eller Bodil Dohm, tlf. 8626 0278.

nuar kl. 19:30 en med at trække overskrifter, når der er skandaler i farvandet. Megen kunst bryd debat – både om kunst, kunststøtte og offentlighed. Men er det ikke også kunst HUSK Juletræstænding er? At reflektere over sin samtid ved at reagere på en virkelighed, der så godt so Vi mødes klokken 16.00 den 29. november foran Brabrand Kirke. kunstens? Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst Søndagscafé Her vil det store juletræ blive tændt, vi synger sammen pige- Helenelyst, Den sidste søndagviil måneden er dertråde ktør for KUNSTEN i Aalborg, mmedens ag.art.

Gitte Ømed rskou, trække koret under ledelse af Jytte Kusk. søndagscafé, og det vil sige d. 31.

Seniorfamilien n og inddrage nutidens kunstdiskussioner i sit tiloenplæg ojanuar m ”kunst på kanten”.

Herefter går vi ind i kirken og d. 28. februar.

Det er fra kort familiegudstjeneste. Vi slutkl. 14-16. Der serveres kaffe med Seniorfamilien mødes 1 gang om Engdalsvej 1. iPSognegården ris: 40 kr. incl. terkafaffe. i sognegården, hvor der bliver hjemmebagt kage, der snakkes og måneden, oftest til spisning og efterfølgende program.

Fredag den 11. december kl. 18.00 Julefrokost Fredag den 29. januar 2016 kl. 18.00 ”Pilgrimsvandringer på Hærvejen” ved Christian Rindsig Fredag den 26. februar Laurits Christensen fortæller om oplevelser fra en rejse rundt i Canada

serveret æbleskiver, og måske dukker julemanden op med lidt godter.

Juletræstændingen er for hele byen og arrangeres i samarbejde med Brabrand Fællesråd.

DMS kredsen (Danmission) Kontaktperson: Henry Gosvig, tlf. 8626 2113.

hygges måske også med et par sange.

Søndagscafeen er for alle, der måske synes, at søndag eftermiddag kan være lidt lang; for alle, der bare har lyst til at være sammen med andre og hygge sig måske også med lidt sang og oplæsning. Du kan blive hentet i bil, blot du ringer i god tid til Bente Madsen, tlf. 8626 0836.

Arrangementer • 19

Sangaftener i Sognegården Der er sangaften i Sognegården den første torsdag i hver måned kl. 19.30.

Kom og syng med. Vi synger efter Højskole-sangbogen.

3. december, 7. januar, 4. februar Kontaktperson: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113.

Åben familie Et fællesskab for børnefamilier.

Vi mødes en fredag i måneden, spiser sammen og har en fælles aktivitet.

22. januar: Spilleaften. Hver familie tager spil med.

Kontaktperson: Ulrike Silze, tlf. 8626 5585.

Mandecafeen Torsdag d. 3. december kl. 12 i sognegården. Julefrokost med pakkeleg.

Torsdag d. 7 januar 2016 kl. 15-18 Besøg og rundvisning på DOKK 1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus. Vi mødes i DOKK 1’S café til fælles kaffe med brød, herefter guidet rundvisning kl. 16.15 i ca. 1,5 time. Mødetid kl. 15.00 på DOKK 1 - bus nr. 12 og nr. 15 har holdeplads

ved DOKK 1. Max 40 personer.

Torsdag d. 28. januar kl. 10-12 Øveformiddag med Michael Østergaard for dem, der kan medvirke som herrrekor ved gudstjenesten d.

31. januar. Det plejer at være festligt!

Torsdag d. 4. februar fra kl. 10 til kl.

12 i sognegården Esben Andersen tager igen pulsen på dansk kirkeliv lige nu Torsdag d. 3. marts fra kl. 10 til kl.

12 i sognegården Bestyrelsesformand og rådgiver Lars Fournais kommer og fortæller om sin tid i bl.a. Nordisk Fjer og om sit arbejde med Aarhus Elite (AGF).

Kontaktperson: Erik Kristensen, tlf. 8626 3676.

Sognecafé Hver onsdag fra kl. 14-16. Deltagelse er gratis, kaffen koster 20 kr. Der er mulighed for at blive afhentet.

9. december: Julefrokost. NB! Vi starter kl. 13. Medbring egne drikkevarer samt en pakke til pakkeleg, værdi ca. 20 kr. Tilmelding til Lene Kure senest 1. december. Pris 95 kr.

13. januar: Leif Kerstens fortæller

om Brabrand kirkes historie.

27. januar: Sognepræst Hanne Jul Jakobsen fortæller om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab gennem eksempler fra hendes noveller og digte.

10. februar: Karla og Henry Gosvig fortæller om Danmissions arbejde blandt børn og projekter i øvrigt.

24. februar: Sangeftermiddag ved kirkekoordinator Søren Schelling.

Kontaktperson Lene Kure, tlf. 8626 0520.

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30 Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Lundbyesgade 20, 4. th., 8000 Aarhus C tlf. 5121 2534

Kathrine Fischer, tlf. 6019 3758

www.brabrandkirke.dk

Tage-Hansensgade 13, 2. th. 8000 Aarhus C

Sognebladet

B_vad@hotmail.com

K-klubben Michael Mikkelsen tlf. 2296 3077

michael-t-m@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, tlf. 8626 4005 peterhenriksen@mail.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

Kathrine@fdfbrabrand.dk

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Leif Kerstens Tranebærvej 20E, 8220 Brabrand tlf. 8626 2122 lk@indidacto.dk

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C., tlf. 6127 2142 niels@holm-nielsen.dk

sogneblad@brabrandkirke.dk

63. årgang nr. 1.

Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline for næste nr.: 20. januar 2016 Redaktion: Ingelise Skole Christensen, Ove Paulsen, Leif Kerstens, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.).

Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen

Brabrand Kirke

Børn, bedste, mor og far Familiegudstjeneste juleaftensdag kl. 11.00 i Brabrand Kirke Der kan være mange andre begrundelser for, at det kan være en god idé at komme til gudstjeneste juleaftensdag om formiddagen. Vi skal synge de kære julesalmer, som børnene har øvet sig på hele julemåneden, bl.a. Et barn er født i Betlehem.

Hvad der i øvrigt sker i gudstjenesten, er endnu en hemmelighed, men den vil helt sikkert være lagt an på børnenes præmisser og vil kun vare en god halv time.

Igen i år vil der være familiegudstjeneste i Brabrand Kirke juleaftensdag om formiddagen.

Måske s kal man rejse langt væk og holde juleaften og kan ikke nå frem til gudstjenesten dér. Men man vil ikke undvære at gå i kirke sammen med sine børn og børnebørn juleaften.

• vil man gerne have en dejlig lang eftermiddag derhjemme med familiehygge, tid til TV-julekalendere m.m.

• vil man gerne, at der skal være mere plads og mere for børnene i gudstjenesten.

•

Hjertelig velkommen!

Kirsten Stejner

Julefest i sognegården

Julefest i sognegården

En festlig eftermiddag for alle aldre

En festlig eftermiddag for alle aldre.

Tirsdag d. 29. december kl. 14-16.30

der lejlighed til at opleve ham fra en helt anden side end på kirkekontoret.

Detsstore juletræeer julesmåFor små hører viflygelet Sigurdsfortælle Det tore juletræ r ppyntet, yntet, julesmåkagerne står på de bordene og fra pilles dejlig julemusik. Alle er velkomne, kagerne står på bordene og fra og mon ikke også julenår kirkernes aktivitetsudvalg slår flygelet dørene op til juleevangeliet, den traditionsrige julefest.

Undervejs vil sanger og musiker, Søren spilles dejlig julemusik.

Alle er velmanden Brabrand etså besøg?

Schelling synge og spille julemusik.

Søren er også vores naflægger ye kirkekoordinator, her bliver der lejlighed til at opleve komne, kirkernes gratis, ham fra enår n helt anden saktivitetsudvalg ide end på kirkekontoret. FJulefesten or de små er hører vi Smen igurd tilmelding fortælle juleevangeliet og mon ikke også slår dørene aop til denBrabrand traditionsrige nødvendig samt evt. bestilling af julemanden flægger et besøg? julefest. Undervejs vil sanger og kørsel.

Julefesten er gratis, men tilmelding evt. bestilling af kørsel. musiker Søren Schelling synge ognødvendig samt Tilmelding til kirkekontoret senest spille julemusik. Søren er også vores d. 28. december, tlf: 8626 0645 (kl.

Tilmelding til kirkekontoret senest d. 28. december, tlf: 8626 0645 (kl. 9-­‐13) nye kirkekoordinator, så her bliver 9-13).

Tirsdag d. 29. december kl. 14-­‐16.30