Sognebladet 2/2018

Sognebladet

Brabrand-Aarslev

Nr. 1 · Marts · April · Maj 2018

Tema: ”Hvorfor eller hvordan” Side 3-10 Temaet

Plads til flere

Nødhjælpsindsamling

Temaet i dette nummer handler i al deres forskellighed om, hvad kristendom og tro er.

Børne- og pigekoret har plads til flere medlemmer, som oplever glæden ved god musik.

Også i år deltager vi i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling og har brug for flere indsamlere.

Læs side 3-10

Se side 13

Omtale side 14

2 •

Følg os på Facebook

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Ud over søn- og helligdage tilbydes også dåbs­ gudtjeneste sidste lørdag i hver måned. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmodning om begravelse/bisættelse sendes digitalt via www.borger.dk, og foretages oftest af et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præsten og kirkegården. Der er mulighed for mindesamvær i Sognegården.

Navngivelse skal ske digitalt på www.borger.dk senest 6 måneder efter barnets fødsel.

www.fiaav.dk har fælles aktivitetsoversigt for sognene hos Folkekirken i Aarhus Vest. www.brabrand-aarslev.dk er hjemmeside for pastoratets to sogne.

Når et barn skal navngives uden dåb

Når to skal giftes I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­ attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Præster

Hjemmesider

Forsidebilledet Dronebillede over Aarhus, der i år er Europæisk Frivilligheds­ hovedstad. Foto: Dennis Borup. Se også artiklen side 15.

Kirketjenere Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10.

Tlf. 8626 2204 ss@brabrandkirke.dk

Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand.

Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Lise Lajer Tlf. 8626 0520 ll@brabrandkirke.dk

Kirsten Stejner Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.

Tlf. 8626 3015. kirstenstejner@gmail.com

Inger Birgitte Bruhn Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 ibbruhn@gmail.com

Kirkekontor

Korleder for Børne- og Pigekoret Susanne C. Nielsen Tlf. 6013 5153 scn@brabrandkirke.dk

Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Anders Christensen Kirkegårdskontoret, Engdalsvej 4, mandag-torsdag kl. 12-13.

Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@gmail.com

Kirkekoordinator Helle Enselmann Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13.

Tlf. 8626 0645 brabrand.sogn@km.dk

Organist

Kirkesanger, Aarslev Lea Iversen Tlf. 2135 7365 li@km.dk

Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Hjertestarter Se også aktuelle adresser på side 19.

Uden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.

Tema •

Hvordan eller hvorfor?

Af Ove Paulsen I Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus fra 1723, håner hovedpersonen de sjællandske bønder, som Holberg holdt så meget af, fordi de tror, at ”Jorden er flak som en Pandekage” (III Akt, Scene 2 og 5).

De fastholder Bibelens verdensbillede, på trods af alle videnskabens resultater. Det kan både Holberg og alle vi andre se er galt, men når han alligevel lader bøndernes standpunkt ”vinde” til sidst, kan det hænge sammen med, at han, fornuftstænker som han var, ville sende et signal om ikke at kassere bibelske forklaringer blot fordi de

strider mod videnskaben. Måske i en forståelse af, at man udmærket kan tro det ene og antage det andet uden at komme i splid med sig selv. For det er faktisk det, der sker, når naturvidenskabsfolk bekender sig åbent til kristendommen, og når Bibel, kirkens historie og andet bearbejdes i den videnskab, som hedder teologi.

Forklaringen Forklaringen, som er, at troens udsagn, som f.eks. skabelse, og naturvidenskabens påvisning af evolutionen, udviklingslæren, hører til i hver sin verden og ikke går i indgreb med hinanden. Kristendommen indebærer ikke, at jeg skal forkaste naturvidenskabens resultater, og de indebærer ikke, at jeg skal opgive min tro.

Vi kan sige, at de to ting er svar på hver sit spørgsmål. Naturvidenskaben besvarer et hvordan? Og kristendommen besvarer et hvorfor? Vi kan også forklare det ved, at al videnskab er

baseret på menneskeskabte tankemekanismer, som ikke kan bevæge sig ud over det, der kan måles, vejes, bevises eller på anden måde fastslås på menneskelige betingelser.

Religiøse udsagn har deres rod uden for den fysiske verden og erfaringens område. Derfor kan en religions udsagn hverken bevises eller modbevises. Vi kan tro eller lade være med at tro. Det er den frigang, der er i det.

Naturvidenskaben kan fortælle, hvordan verden er blevet til.

Kristendommen kan fortælle hvorfor Gud gjorde det. Naturvidenskaben fortæller, hvordan verden er skruet sammen. Kristendommen fortæller, hvem Gud er, og hvem vi er.

Derfor skal vi ikke stirre os blinde på Det gamle Testamentes anderledes billede af verden og af tiden, men i stedet se, hvad der faktisk fortælles i den håndfuld meget forskellige skabelsesberetninger, der findes.

Drivende, truende skyer over Brabrand. Foto: Christian Paulsen

3

4 •

Tema

Den første skabelsesberetning i 1 Mos 1,1-2,4a er et meget spændende eksperiment, ja halsbrækkende, for verdens inddeling i otte moduler, som man var enig om i den del af oldtiden i den del af Mellemøsten, kobles sammen med en indstiftelse af ugen, især dens sidste dag, lørdagen, hvor jøder ikke må udføre noget arbejde. Opgaven med at forene otte med syv er umulig, undtagen lige, hvis man gør, som det er gjort her: anbringer modulerne, de fire faste og de fire bevægelige, på ugens dage, som 1-1-2-1-1-2. Så er den syvende dag til overs og kan indvies til ubrydelig arbejdsfri dag, for når selv Gud nedlagde arbejdet den dag, så må mand og kvinde, skabt i hans billede, gøre det samme.

Det afgørende her er, at mand og kvinde er Guds billede. Det er - bortset fra de lovregler, der ikke gælder kristne - det religiøse udsagn.

Vanskeligt for ens indre blik, for hvordan er Gud så? En hermafrodit?

Jesus løser problemet i bjergprædikenen ved at udlægge Guds billede sådan, at så skal mand og kvinde handle, som Gud gjorde i skabelsen: i kærlighed.

Den næste skabelsesberetning (1 Mos 2,4b-25) begynder med en mand og slutter med en kvinde, hvorved de to halvdele af menneskeheden omslutter hele resten af den skabte verden, som de skal vogte og beskytte. Uheldigvis er denne skabelsesberetning koblet sammen med den for os lidet flatterende fortælling om, hvordan synden kommer ind i verden - syndefaldet, en anden vigtig ting om, hvem Gud er, og hvem vi er.

Hvem tror du, du er?

Der er en storslået skabelsesberetning i Jobs Bogs kapitel 38. Den er en del af Guds argumenter mod Job. Der er

en tydelig undertone af ”hvem tror du, du er, din grønskolling?”, men alt overdøves af de stærke billeder af, hvilket fantastisk sted jorden er.

F.eks.: ”Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker?” ”Jager du bytte til hunløven? Stiller du ungløvernes sult” - ”Hvem skaffer ravnen dens føde, når dens unger skriger til Gud og flakser omkring uden at finde føde?”

Den ligeledes meget storladne skabelsesberetning i Davids Salme 104 lægger samme vægt på Gud som den, der opretholder livet, selv de former for liv, vi bryder os mindst om.

Disse forhold kan vores viden ikke lære os noget om, men det kan religionens store hvorfor, som altså ikke spærrer os ude fra den viden, vi kan få. På den anden side er vores viden ingen hindring for ad andre veje at komme ind og se lidt om, hvem Gud er.

Foto: Christian Paulsen

Tema •

Gud er som en faldskærm...

Af Inger Birgitte Bruhn ”Han sørger for at du lander sikkert, når du kastes ud over afgrunden.” Sådan lød et af udsagnene, da 8.b sidste år blev konfirmeret.

Forud lå måneder hvor vi gennem samtaler og leg, musik og fortællinger havde kredset omkring spørgsmålet, hvem Gud er.

Og øvelsen er faktisk vældig god: Hvordan opfatter jeg egentlig Gud. Eller hvordan vil jeg beskrive min tro, hvis jeg skulle formulere mig med mine egne ord.

Kristian, Noah og Anders

Flere nuancer Gudsbilleder kan man arbejde med.

For det er jo netop billeder. Altså er de ikke udtømmende eller præcise.

Og det er ret vigtigt at holde sig for øje: Vores billede af Gud skal gerne tilføjes flere og flere nuancer, noget er i skygge, nogle konturer er utydelige, mens andre træder frem, men jo mere man arbejder med det, des bedre kommer man til at kende ham.

Livsforvaltning Vores billede eller opfattelse af Gud betyder noget for den måde vi tackler vores liv på. Og gudsbilledet må hele tiden korrigeres og have flere facetter med, for at vores liv her og nu også kan få den dybde, det fortjener at have.

Eller sagt på en anden måde: Hvis man har et billede af Gud, som den strenge, straffende herre, så kan det gudsbillede også dukke op, når man mindst af alt har brug for det: f.eks. ved livets afslutning. Og modsat, hvis Gud altid er den eftergivende pædagogmedhjælper – Gud, der tilgiver alt og altid er god og rar, så møder man heller ikke den stærke og magtfulde

Emma, Agnete og Camilla Gud, den uudgrundelige Gud, som man kan kæmpe med som Job. Og når livet så gør ondt, vender man hellere ham ryggen end man går i rette med ham. For sådan en Gud, kan man ikke bruge til noget.

Nye ord Når man prøver at sætte nye ord på sin opfattelse af Gud, fortæller de kun om en lille del af Gud. Når man taler med andre om deres opfattelse, kan nye vinduer åbne sig. Og nye ord kan endda lyse op på en måde, så de ord vi sammen siger i trosbekendelsen og er et fælles udtryk for Gud, kan høres på andre måder og få en ny betydning for os.

De tidligere konfirmander, som nu går i 8. klasse, har givet bolden op.

Her er nogle af deres tanker om Gud, og nu er det op til os andre at gribe den bold, og finde nye nuancer.

Noah: Gud er som en bog. Du skal læse ham for at forstå ham Emma: Gud er som en mælkebøtte. Nogle elsker ham, andre vil fjerne ham og nogle helt andre vil aldrig indse, at han er der. Han lyser flot gult, men selvom han visner, spreder han bare sine frø videre, så alle kan opdage hans hjælp.

Agnete: Gud er som et trafiksignal.

Han fortæller os hvilken vej man skal, hvornår man skal tage en drejning i livet og hvornår det er bedst at stoppe.

Kristian: Gud er som en kage, man glæder sig til at få, med en fantastisk smag, så man håber på mere.

Camilla: Gud er som en dagbog, du kan fortælle ham alt og han vil aldrig sladre.

Anders: Gud er som ilt, han holder dig i live og han er altid rundt om dig.

5

6 •

Tema

5 spørgsmål om kristentro

Af Esben Andersen Hvad forventes man som kristen at tro? Her afspejler gængse spørgsmål for mig også udbredte misforståelser. Her kan du læse mine svar på nogle af disse. Andre kan mene anderledes, men forhåbentlig kan dette være til inspiration, overvejelse og eftertanke – og måske videre diskussion!

Skal vi tro, at verden blev skabt på 6 dage?

Nej, for på de allerførste sider i Bibelen er to vidt forskellige skabelsesberetninger!

I 1. Mosebog 1,1-2,4a er alt fra begyndelsen mørke og vand. Gud skaber først lys og skiller vandene, så land kommer til syne. Så skaber han alle former for liv og til sidst mennesket som mand og kvinde. Efter at have skabt alt på seks dage, helliger Gud den syvende dag som hviledag.

I 1. Mos. 2,4b-25 er alt fra begyndelsen knastørt. Som forudsætning for liv skaber først Gud en kilde, der bliver til store floder, og former så Adam af ler og puster liv i ham.

Cima da Conegliano: Gud Fader, ca. 1510 Derpå skaber Gud alle planter og dyr og til sidst kvinden. De to beretninger er uenige om alt undtagen to budskaber: 1) Det var Gud, der skabte både verden og os. 2) Gud gav os mennesker en særlig magt og særligt ansvar for både at herske, dyrke og beskytte Jorden og alle skabninger.

For mig er Guds skaberværk lige stort, om alt er skabt på seks dage, én dag eller 15 milliarder år. Den afgørende forskel er en helt anden: Om vi tror, at verden og vi selv blev skabt ved et tilfælde eller som et udtryk for Guds vilje, så vores tilværelse også har et på forhånd givet formål? Det sidste er det afgørende for mig, og med al plads til at rumme både Big Bang og alt, hvad naturvidenskaben kan lære os om verden og os selv.

Big Bang

Skal vi tro, at Gud er en gammel mand oppe over skyerne?

Nej. Da Jurij Gargarin i 1960 landede efter menneskets første rejse i rummet, erklærede han Guds eksistens modbevist, for Gargarin havde set sig grundigt om derude og ikke set ham!

Det har Bibelen nu altid vidst.

Fx kan man i Johannes 1,18 læse, at ingen nogensinde har set Gud, men at Jesus er blevet hans tolk. Og Paulus skriver i Kolossenserbrevet 1,15, at Kristus er ”den usynlige Guds billede”, og Hebræerbrevet 1,3 at Kristus er ”Guds væsens udtrykte billede”.

Gud selv kan man nemlig ikke se. Tværtimod fortæller Gamle Testamente, at Gud er så grænse­ sprængende stærk, intens og anderledes, at ingen dødelig kan overleve at se Ham. Derfor må Gud altid tildække og tilsløre sig for overhovedet kunne komme mennesker nær. Men som menneske og Guds søn viser Kristus os, hvad Gud er i sit inderste væsen, nemlig kærlighed.

Gud omtales som hankøn, fordi både hans navn (Jahvé = ”Jeg er den, jeg er”) og øvrige benævnelser er hankønsord. Så skal man bare huske, at mennesket både som mand og kvinde blev skabt i Guds billede. Gud er derfor uendeligt meget mere end en mand, og det må forstås sådan, at

Tema •

Han lige så vel som det mandlige også rummer det kvindelige. Gud er bare så anderledes og så ufatteligt stor, herskeren der samtidig gennemstrømmer hele universet, at det sprænger vore forestillingsevner.

Er næstekærlighed kernen i kristendom?

Nej, for kernen er at tro, dvs. at stole på Gud! Til forskel fra fx islam og jødedom, som er lovreligioner, hvor det afgørende er i praksis at efterleve Guds lov for at blive frelst, er kristendom ikke en præstationsreligion. Vi skal først og sidst tro på Gud og stole på, at i Kristus og hans død på korset i stedet for os allerede er frelst på forhånd. Fordi Gud elsker os så totalt, at Han ville give sit eget liv i Kristus for at frelse os, skal vi også forsøge efter bedste evne at give videre af Hans kærlighed og derfor elske hvert menneske, vi møder. Men det skal vi ene og alene gøre, fordi Kristus har vist os, at det er livets dybeste mening og ikke for at blive frelst. Det skal vi derimod stole på, at vi allerede er, og det menneske, som tror på Kristus, men ikke formår at elske, er lige så frelst som den, der også formår at praktisere det.

Er tilværelsen retfærdig?

Nej, det siger Bibelen og Kristus ikke, at den er! Læs fx Johannes-evangeliet 9,1-7, hvor Jesus helbreder en blindfødt mand. Disciplene spørger, om han er født blind på grund af synder, som han selv eller hans forældre har begået? Det benægter Jesus, men både siger og viser, at alt det onde, som vi møder i verden, skal vi i stedet tage som udfordring til at gøre godt.

Der er hverken i den eller andre beretninger forklaring på, hvorfor nogle bliver ramt hårdt i deres liv og andre ikke. Mit bedste bud er, at dette er prisen for menneskets frihed til selv at vælge, og det hører med til det ondes natur, at det rammer vilkårligt: Derfor er det også endnu

Vincent Van Gogh: Den barmhjertige samaritan, 1890 mere skræmmende. Vi skal ikke søge en mening, retfærdighed eller Guds styrelse i, hvem der bliver syge eller ramt af ondskab, men vi skal tage det som en udfordring til – ligesom Jesus – at råde bod på det onde og gøre så meget godt, som vi overhovedet har i vores magt.

Findes der et Helvede?

Dødsriget optræder nogle gange i det Ny Testamente, men med forskellig betydning: I Matthæus 11,20-24 er det de dødes opholdssted før opstandelsen og dommen. I Jesu lignelse om Lazarus Lukas 16,23-25 er det et pinested efter døden - men det er jo netop en lignelse og derfor et svagt grundlag for de forestillinger om Helvede og skærsild, som den katolske kirke senere udviklede. Og i Matthæus 16,18 er det derimod Satans rige eller ondskabens magt i

vores nuværende verden, som truer Kristi kirke. Endelig nævner Jesus i flere lignelser ”mørket uden for, hvor der skal være gråd og tænders gnidsel”. Som jeg læser Ny Testamente, er Helvede ikke et sted, men en tilstand: Dér hvor man er alene, i mørke og meningsløshed. Men tror du på Gud og Kristus, kan du aldrig finde dig selv dér, for så er du aldrig alene, men er altid båret af Hans kærlighed og nærvær, uanset hvor du er og under hvilke omstændigheder.

Derimod er jeg helt sikker på, at Himlen findes, nemlig der, hvor alt er i Gud og hvor liv og lykke derfor er uden grænse, uden skår og uden ende. Det er livet i Paradis, som Gud fra begyndelsen skabte os til at leve i, og ved Kristus og hans død på korset vil føre os tilbage til. At have det som perspektivet for sit liv er for mig den største af alle gaver i tilværelsen.

7

8 •

Tema

Gammeldags og desperat? far officielt græd, da han fik at vide, at jeg skulle være præst. ”Det værste er, hvis du selv tror på alle de historier” sagde han og brød sammen over julefrokostens sidste indslag af frugtsalat.

Alligevel – og vel nærmest på trods af denne baggrund – er jeg kristen.

Af Jens Bach Pedersen

Tro er viden

Kristen? Det lyder så gammeldags og desperat. Som om at man har brug for et trosprædikat for at definere sig selv. Selv ejer jeg ikke et kors, som jeg kan hænge om min hals og har ikke en Jesusfisk bag på den bil, jeg betaler til, men alligevel vil jeg definere mig selv som kristen. Men: hvorfor egentlig?

Det historiske svar Jeg er kristen, fordi min far var det.

Min far var ud af kirkelig familie, gik i kirke, bad bordbøn, kunne synge meget højt i kirken og vidste så lige bestemt, hvornår man skulle rejse sig. Han gik i kirke med stor alvor og stor hyppighed, og der blev aldrig nogensinde spurgt, om jeg havde lyst til at tage med. Det blev forventet, og da min far var tysklærer af den gamle skole, så rettede man ind. Min mor er ud af håndværker-familie, hvor trosbekendelsen nærmere gik til Socialdemokratiet, og hvor min mor-

Læs disse ord langsomt: Tro er viden.

Tro er viden om livet. Det vil aldrig kunne bevises i et laboratorium, men alligevel holder jeg denne tanke for sand. At tro er viden om livet.

Spørg Desmond Tutu om tilgivelse virker. Spørg Martin Luther King om alle mennesker er skabt i Guds billede.

Troen gør mig klogere på mit liv, og ligesom kartofler i kosten giver mit legeme tyngde og jordforbindelse, så giver troen min jordbundne og videnskabsglade sjæl vinger, udsyn og kraft.

Derfor.

Skabelse Skabelsestroen disciplinerer min taknemmelighed, og billedet af Jorden set fra rummet, som en blågrøn oase af liv og mangfoldighed i et univers af uendelighed, tomhed og kulde, lærer mig ydmyghed og sammenhæng – og at livet på ingen måde er en selvfølge. Inden for videnskaben kan støj kun avle støj, og tilfældighed kun

tilfældighed, men jeg lever ikke mit liv, som om alting var tilfældigt eller ligegyldigt.

Jeg lever et meningsfuldt liv i et univers af mening iblandet lommer af tilfældighed. Hvis det videnskabelige univers er værdineutralt og tilfælde, så passer kristentroen bedre til den måde, jeg oplever mit liv på.

Åbenbaringspunkt no.1 Jesus er mig en stadig kilde til inspiration og et kald til nærvær. Korset et åbenbaringspunkt og et forsvindingspunkt. Som præst har jeg alle mulige positioner og vinkler på tømrersønnen, men disse er blandt mine favoritter: Som et vindue til Gud. Som en åbenbaring. Som et nedslag af Ånd.

Jesus, som ham der trækker Gud ud af himlen, og siger: Venner – det I har lagt ud blandt stjerneskuddene, ud på den anden side af himmelhvælvingen – det ligger lige foran jer.

Gudsriget er hér og nu.

Og samtidigt udelukker denne åbenbaring på ingen måde andre visioner på det evige. Ligesom der er mange brønde, men kun ét grundvand, således er der også mange tilgange til Gud. Men: nogle brønde giver et klarere vand end andre. Jeg er yderst tilfreds med både kilden og vandet.

Gjellerupvej 91- 8230 Åbyhøj - 8612 2101 Leverer alt i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne ved faglært blomsterdekoratør i Værksted Brabrand/Aarslev.

Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909 J.P. Larsensvej 13 8220 Brabrand

Husk at spørge EDC når din bolig skal sælges - bestil et gratis salgstjek i dag!

AROS Brabrand Hovedgaden 32 ∙ 8220 Brabrand ∙ 822@edc.dk

86 26 17 00

Tema •

Ånd og oversættelses­ bevægelse En teologiprofessor har lært mig, at kristendommen slet ikke er en skriftreligion, men en oversættelsesbevægelse. I Biblen har vi fire forskellige bud på Jesus, men – hvilken er sand?

Og ligesom Markus, Matthæus, Lukas og Johannes hver havde deres bud på Jesus, så var Jesus også et bud på Gud. Dermed bliver Jesus og kristendommen et nedslag, en manifestation, en inkarnation af Ånd.

At være kristen er at stille sig i en modtagende og lyttende position over for det himmelske og blive en del af en samtale. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, skrev Paulus år efter himmelfarten. Denne religiøse dynamik tiltaler min søgende sjæl.

Treenighed som sikkerhedsbremse Faderen, Sønnen og Helligånden.

Treenighedslæren er muligvis det

mest geniale ved kristendommen, næstefter Jesus: At det skabte (1. trosartikel) hænger uløseligt sammen med inkarnationen (2. trosartikel) i ånden (3. trosartikel) er en indbygget sikkerhedsbremse imod en alt for verdensfjern, esoterisk religiøsitet. 1-2-3.

Hvis kristendommen kommer i modsætningsforhold til den eksisterende og erfarbare verden, så er der noget i vejen med kristendommen.

Dette tiltaler analytikeren.

Bøn og efterfølgelse Den kristne bøn er i mit univers mere en kristen meditation end det er at ligne med et barns ønskeseddel til julemanden. Kierkegaard lærte mig, at den bedende i bønnen kæmper med Gud, således at Gud til sidst vinder dén kamp. Ske din vilje, bad Jesus, og gik all in. Jesus som forbillede.

sidde i halsen på dig, eller mig, eller et andet moderne menneske som et fiskeben i en 5-årigs hals, så er kristendommen jo også en fortælling.

Litteratur. En fantastisk historie, som griber, forvandler og beriger sin lytter, men stadig en historie.

Og som kunsthistorikeren Mikael Wivel engang er blevet refereret for at mene: ”Religiøs selv? Nej, ikke for alvor. (…) Men han tror på den store fortælling, og den største af dem… er fortællingen om Kristus.”

Kristen!

Så: hvis spørgsmålet er: Kristen? Så er mit svar: kristen! Og hvis spørgsmålet er: Hvorfor?, så er mit svar: derfor!

Blandt andre grunde.

Jens Bach Pedersen er sognepræst i Dragør

Den største fortælling Skulle alt det bibelske, alt det religiøse, alt det fantastiske og overnaturlige

Jorden set fra rummet. Foto: Adobe Stock

9

10 •

Tema

Alt er tilladt, men ikke alt gavner stedet for med tanke på Gud. Kristne kan derfor spise alt, men man skal gøre det med omtanke, så andre ikke anfægtes i deres Gudsforhold.

Peters syn Af Inger Birgitte Bruhn Sådan skrev Paulus i et brev til en tidlig kristen menighed, hvor de diskuterede, hvorvidt man kunne spise offerkød eller ej. Paulus føjede lidt mere til: ”Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det som er til bedste for andre.”

Skift i tænkemåde Paulus’ brev er skrevet i år 53 og det afslører, at der er sket en ændring i den måde man tænker sit Gudsforhold på. Hvor der for jøderne var en masse forskrifter og regler, som skulle overholdes for at tækkes Gud, kommer der med kristendommen det, man kan kalde ”den evangeliske frihed.” Når det kommer til handlinger, flyttes fokus, så det man gør, skal gøres med tanke på sin næste i

Der er en fortælling i apostlenes gerninger om Peter, der går op på et tag for at bede. Deroppe får han et syn: Tre gange ser han en dug dale ned fra himlen fyldt med alskens dyr, pattedyr, krybdyr og fugle, og han hører en stemme sige: ”Slagt og spis!” Han modsætter sig, da mange af dyrene er urene for jøderne, men røsten fra himlen siger, at det som Gud har kaldt rent, må han ikke vanhellige.

Peter finder ud af, at kristendommen nu skal tænkes som en universel religion. Der er ingen ydre skel i forhold til, hvem der kan blive kristen. Det er ikke hans opgave at dømme nogen inde eller ude i forhold til deres tro.

Ind eller ud af munden?

Og tanken om at man ikke bliver uren af det, man spiser, går tilbage til Jesus selv. Det er ikke det, som kommer ind i munden, der gør et menneske urent, men det, som kommer

Der er ingen problemer med, hvad vi stopper i munden, iflg. Paulus. Foto: Niclas Jessen

ud af munden. Altså vores ord. Det er igen forholdet til medmennesket, som er mest betydningsfuldt for den måde vi lever på og ikke nogle ydre regler.

Omskæring For jøder er omskærelse helt centralt.

Det er det ydre tegn på, at man hører til Guds udvalgte folk. Da Abraham blev lovet det forjættede land, befalede Gud ham at lade sig omskære.

Det er altså en tradition, som går 3000-4000 år tilbage og markerer samhørigheden mellem Gud og hans folk. Jesus var omskåret og Jesus var jøde, ligesom disciplene også var det.

Men også i det spørgsmål sker der noget i skiftet til kristendom. Igen er det Paulus, som i år 54 skriver et brev til galatermenigheden, hvor spørgsmålet om omskæring debatteres.

Paulus skriver her: ”Det gør hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.” Igen denne nye frihedstanke, hvor fokus ikke ligger på noget ydre, men på troen, som skal udleves i kærlighed.

Den evangeliske frihed Som kristne har vi altså fået en frihed givet, når det kommer til den måde vi lever vores liv på. Men med friheden følger ansvar. Ansvaret er først og fremmest over for vores medmennesker, og da vejer det tungt. Den frihed må vi stadig forvalte. Og ansvaret skal stadig løftes. Og når bølgerne går højt i vores hjemlige debatter, kunne det måske være gavnligt engang imellem at læse Paulus’ breve og blive mindet om, at nok er alt tilladt, men ikke alt gavner og ikke alt bygger op. Vi har et medansvar for vores naboer og medmennesker. Og selv om vi ved og glædes over en udstrakt grad af frihed i den måde vi lever på, så skal vi vise omtanke i forhold til mennesker, der tænker og tror anderledes, end vi gør.

Det kan sagtens diskuteres, men i kærlighed.

Gudstjenester • 11

Marts 2018

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Kl. 9.00 Bruhn

Kl. 11.00 Bruhn

Kl. 11.00 Stejner Kl. 11.00 Andersen

Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Andersen

Søndag d. 4.

Sandhedens og løgnens børn 3.s. i fasten Søndag d. 11. (Midfaste) Livets brød Søndag d. 18.

Marias lovsang (Mariæ Bebudelse) Torsdag d. 22.

Søndag d. 25. (Palmesøndag) Salvningen og indtoget Torsdag d. 29. (Skærtorsdag) Fodvaskningen

Fredag d. 30. (Langfredag) Korsfæstelsen

Kl. 17.00 Stejner Småbørnsgudstj.

Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn Kl. 19.00 Bruhn Kl. 11.00 Bruhn Gudstjeneste m. måltidsfællesskab Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner

April 2018

Brabrand Kirke

Prædiketekst

Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 1. (Påskedag) Opstandelsen Kl. 11.00 Andersen Mandag d. 2. (2. påskedag) Maria Magdalene ved graven Kl. 11.00 Stejner Søndag d. 8. (1.s.e. påske) Peters kaldelse Kl. 11.00 Bruhn Fælles måltid, se side 17 Søndag d. 15. (2.s.e. påske) Enheden mellem Far og Søn Kl. 11.00 Stejner Søndag d. 22. (3.s.e. påske) Vejen, sandheden og livet Kl. 11.00 Andersen

Onsdag d. 25.

Kl. 17.00 Bruhn Småbørnsgudstj.

Fredag d. 27. (Bededag) Bed, så skal der gives jer Kl. 11.00 Bruhn Søndag d. 29. (4.s.e. påske) Sandheden gør fri Kl. 11.00 Stejner

Maj 2018

Prædiketekst

Søndag d. 6. (5.s.e. påske) Jesu ypperstepræstelige bøn

Torsdag d. 10.

Himmelfarten Kristi Himmelfart Søndag d. 13. (6.s.e. påske) Bøn om enhed

Søndag d. 20. (Pinsedag) Løftet om en anden talsmand Mandag d. 21. (2. pinsedag) Det levende brød

Onsdag d. 23.

Dåbsbefalingen Søndag d. 27. (Trinitatis)

Brabrand Kirke

Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Skovsgaard Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Andersen Samtaleprædiken Kl. 9.00 Bruhn Kl. 9.00 Stejner

Sdr. Aarslev Kirke

Kl. 9.00 Stejner Konfirmation 7.D Kl. 11.00 Andersen Kl. 11.00 Bruhn Konfirmation 7.A Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner Blomsterpyntet kirke Kl. 9.00 Bruhn Konfirmation 7.C Kl. 9.00 Stejner Kl. 11.00 Andersen Konfirmation 7.B Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Bruhn Kl. 11.00 Friluftsgudstjeneste i Botanisk Have. Fælles for provstiet.

Pigekoret medvirker Kl. 14.30 Stejner Ældregudstjeneste Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn

Brabrand Kirke Før gudstjenester kl. 11.00 er kaffe i våbenhuset fra kl. 10.30. Ved gudstjenester kl. 9.00 er efterfølgende kaffe i Sognegården.

Ved gudstjenester kl. 11.00 er der efter behov tilbud om børnepasning under prædikenen.

Ved behov for kørsel til gudstjenester: Kontakt Bente Madsen 8626 0836.

Dåb: kl. 9 max 2 dåb, kl. 11 max 3 dåb Sidste lørdag i hver måned tilbydes dåbsgudstjeneste kl. 11.00.

Sdr. Aarslev Kirke I Aarslev er der efter gudstjenesten kaffe i kirkehuset på søndage markeret med en kaffekop.

Dåb: max 2 dåb. Se mere på kirkens hjemmeside under livets begivenheder.

Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30

Brabrand Lokalcenter, flg. onsdage kl. 14.30

7. marts 21. marts 4. april 18. april 2. maj 16. maj

28. marts Bruhn 25. april Stejner, altergang 30. maj Andersen

Stejner Andersen, altergang Bruhn Stejner Bruhn, altergang Stejner

Indsamling i kirkerne Marts: Folkekirkens Nødhjælp April: KFUM & KFUK i Danmark Maj: Folkekirkens Mission

12 •

Musik

Brabrand Sangkor

Brabrand Sangkor afholder forårs­ koncert onsdag den 25. april 2018 kl. 19.30 i Brabrand Kirke.

Korets repertoire genspejler sæsonens arbejde med forårssange, der denne gang stråler af forår, romantik og lyse nætter – og så også en lille munter Bach kantate og en fransk drikkevise. Vi præsenterer også vores nye korleder, Diana Bojanic. Diana er tidligere trådt til som vikar, når der var brug for det. Nu har vi hende

heldigvis fuldt ud i 2018. Der vil ud over koret også være fællessange og solistoptræden.

Der er fri entré og efter koncerten serveres der vin, vand og chips i sognegården mod et beskedent beløb.

Korets øveaften er onsdage fra 19.00-21.30 i sognegården, og alle, som har lyst til at synge og prøve kræfter med korsang, kan henvende sig til Kirsten Mouritsen (per.ler@ hotmail.com) tlf. 4118 4011.

100 salmer er et nyt tillæg til Den danske Salmebog. Kom og syng med på nogle af dem følgende aftener kl.

19.30: 21. marts i Lyngby Sognegård 18. april i Møllevangskirken 17. maj i Åbyhøj Kirke 7. juni i Brabrand Kirke

Koncert Torsdag d. 10. maj kl. 16, Kr. Himmelfartsdag, er der koncert i Brabrand Kirke med organist Michael Østergaard Jensen. Kirken vil være blomsterpyntet af frivillige, så man kan nyde synet af en flot pyntet kirke mens man lytter til musikken. Michael vil spille et flot og festligt program med orgelmusik af D. Buxtehude, J.S. Bach og F. Mendelssohn.

Koncerten varer ca. 45. min. Efter koncerten er man velkommen til at gå rundt i kirken og se på blomsterne. Gratis adgang.

Sommerkoncert Søndag d. 3. juni kl. 15 synger spire-, børne- og pigekoret fælles sommerkoncert i Brabrand kirke.

Ved koncerten medvirker desuden Madlamark Menigheds Mandskor fra Stavanger, under ledelse af Eugenie Prøis Lunde. Koret består af 16 korsangere, som i weekenden d. 1.-3 juni er på tur til Aarhus og omegn. Koret medvirker bl.a. ved søndagsgudstjenesten i Malling Kirke, og således også ved koncerten i Brabrand.

Musik • 13

BØRNE- og PIGEKORET Brabrand og Sdr. Aarslev Kirker

KOM OG VÆR MED

Spirekoret - Børnekoret - Pigekoret Se mere på brabrand-aarslev.dk eller kontakt korleder Susanne Cecilie Nielsen Tlf. 6013 5153 - scn@brabrandkirke.dk

Børne- og Pigekoret Brabrand og Sdr. Aarslev Kirker Engdalsvej 1 8220 Brabrand

Børne- og pigekorene optager nye sangere!

Så kan du lide at synge, og har du lyst til at være en del af et stort korfællesskab, så kontakt korleder Susanne Cecilie Nielsen.

14 •

Indsamling Vær med til at samle håb ind 11. marts 2018 Vær med til indsamling søndag 11. marts Det er svært at se væk, når klimaforandringer, krig og ulighed driver millioner af mennesker ud i nød, sult og flugt. For vi kan faktisk hjælpe. Når du samler ind ved dørene, giver det fremtidsmuligheder og håb til dem, der modtager hjælpen.

Nye veje til håbet Der findes ingen fast formel for, hvordan man bedst hjælper mennesker i nød. Hver ny krise kræver, at man tænker i nye baner. Det er dét, vi gør hos Folkekirkens Nødhjælp - finder de bedst mulige måder i en hvilken som helst situation i de 25 lande, vi arbejder i.

I næsten 100 år har vi hjulpet mennesker i yderste nød. Og vi er gode til det, vi gør. I 2017 blev Folkekirkens Nødhjælp vurderet af DANIDA til at være én af Danmarks bedste NGO’er til humanitært arbejde.

Bliv indsamler

Pengene i de rette lommer

Tilmeld dig til Povl Revsbech, tlf. 2380 1580, mail: povl.revsbech@gmail.com.

En rute giver os mulighed for fx at give:

Pengene fra indsamlingen er med til at bekæmpe sult, sygdom, minefare, tørke, oversvømmelser, overgreb, frarøvelse af jord og anden ekstrem ulighed – og til at (gen)opbygge robusthed i verdens mest udsatte områder.

Vi holder skarp kontrol med korruption og regner omhyggeligt på hvert eneste projekt, så det gavner flest muligt og bærer sig selv, når vi rejser igen.

Siden vores første indsamling i 1999 har frivillige samlet mere end 220 millioner kroner, som har givet håbet tilbage til millioner af mennesker.

• 15

Mange fordele ved frivillighed Udvalgene

Af Leif Kerstens Sidste år var Aarhus Europæisk Kulturhovedstad. I år er byen så Europæisk Frivillighovedstad.

Derfor vil kommunen fejre og anerkende byens frivillige. Tidligere har bl.a. London og Barcelona været Europæisk Frivillighovedstad, udpeget af ”European Volunteer Centre”.

I Brabrand-Aarslev har mange frivillige igennem årene hjulpet med gennemførelse af en lang række arrangementer, ikke mindst i Sognegården og Genbrugsbutikken, og har været med til at opleve, hvordan frivilligt arbejde også er med til at skabe fællesskab og glæde.

Frivilliges indsats skaber ”enestående muligheder for at gøre noget godt”, siger lektor Johannes Andersen, Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet til bladet JP Aarhus Kultur. Han tilføjer: ”Det giver en fantastisk dynamik, når man har sådan nogle ildsjæle, men man er meget afhængig af dem, og i det øjeblik, de forsvinder, så forsvinder aktiviteterne også...”.

Erfaringerne hos os i BrabrandAarslev sogne er gode, fordi nye frivillige er klar til at hjælpe, når andre ønsker at holde op, fx på grund af alder eller sygdom. Herunder nævnes en række opgaver, som frivillige hos os tager sig af. Hvis du, som læser dette, har lyst, tid og mulighed for at træde ind som frivillig, er du meget velkommen. Ring til kirkekontoret, mandag-fredag kl.9-13, tlf. 8626 0645, og tilmeld dig. Der er mange forskellige opgaver, så enhver kan træde til dér, hvor interessen er størst.

I sognene løser en række udvalg med deltagere både fra menighedsrådene og andre frivillige forskellige opgaver: Tre bygningsudvalg tager sig af vedligeholdelsen af Sognegården, præsteboliger samt kirke- og kirkegårdsbygningerne.

Et aktivitetsudvalg planlægger og gennemfører foredrags- og højskoleaktiviteter samt er med ved gennemførelse af et årligt grundlovsmøde sammen med andre af områdets foreninger og organisationer.

Et oplevelsesudvalg planlægger og gennemfører udflugter og højskoleuger.

Et serviceudvalg hjælper med arrangementer i Sognegården, hvor der serveres mad i tilknytning til fx gudstjenester for familier fra sognene.

Hvis du nogle gange om året kan deltage i planlægningsmøder, eller hjælpe i køkkenet, er du meget velkommen.

Arrangementerne Blandt sognenes arrangementer findes bl.a.: Hver onsdag eftermiddag sognecafé for alle med fælles hygge, kaffe/the og kage samt hver anden gang program af forskellig art.

Hver torsdag babysalmesang og legestue, hvor frivillige hjælper med gennemførelsen.

Første torsdag hver måned mandecafé med varierende programindslag, ledet af en styregruppe af frivillige.

Sidste søndag hver måned er der om eftermiddagen Søndagscafé i Sognegården for alle, som har lyst til at møde andre mennesker og måske deltage i samtale, sang og kaffebord.

Praktisk hjælp En gang hvert kvartal omdeles Sognebladet til alle vore husstande.

Omkring 30 frivillige deltager på hver sin rute, og bruger omkring 1 time i kvartalet på omdelingen. Her er der fra tid til anden brug for nye omdelere.

En dag hver eller hver anden uge kommer besøgsvenner på et 1-2 timers besøg hos besøgsværter, for hvem besøgene er en stor glæde og afveksling i dagligdagen.

Besøgsordningen kan nemt bruge flere ”varme hænder”.

Velkommen til alle!

Besøgsven og besøgsvært. Foto: Christian Roar Pedersen

16 •

Friluftsgudstjeneste i Botanisk Have mandag den 21. maj kl. 11.00 Velkommen til den årlige fælles friluftsgudstjeneste for alle sognene i Aarhus Vestre Provsti 2. pinsedag.

Festlig gudstjeneste i det fri, samvær, sang, børneleg, musik og optræden - her er noget for alle aldre.

Der kan købes pølser, øl og vand på stedet. Man er også velkommen til at tage egen madkurv med.

Parkeringsmuligheder ved Møllevangsskolen.

Fotos: Gorm Olsen

Kom og hør flere gode historier til

Småbørnsgudstjenester Dukkerne Vera og Victor giver deres besyv med, når børn og voksne samles til gudstjeneste i Brabrand kirke. Børnekoret synger for og lærer os fagter til salmerne og vi hører om alt det, der skete i påsken og om hvordan man kan snakke med Gud. Torsdag d. 22. marts kl. 17 Onsdag d. 25. april kl. 17 Gudstjenesten varer ca. ½ time og er tilrettelagt for børn fra 0-6 år.

Efter gudstjenesten er der spisning i sognegården. Maden koster 25 kr. for voksne, børn spiser gratis.

Måltidsfællesskab skærtorsdag Også i år markerer vi den sidste nadver ved at dække et langt bord i Brabrand kirkes midtergang. Gudstjenesten foregår omkring bordet, hvor vi deler brød og vin, synger og hører teksterne der passer til skærtorsdag. Gudstjenesten er kl. 19.

Alle er velkomne.

• 17

Grundlovsmøde ved søen i Brabrand tirsdag den 5. juni kl. 14-16 I samarbejde med bl.a. Brabrand Fællesråd, Brabrand Idrætsforening og Kulturgas indbyder menighedsrådene til grundlovsmøde i Brabrand Søpark tirsdag d. 5. juni 2018.

Programmet består som tidligere af grundlovstale, underholdning og fællessange og plancheudstilling. Der kan købes både øl, vand og kaffe.

Se nærmere omtale i Lokalavisen.

Indbydelse

Forårsfest og sæsonafslutning

Foto: Christian Paulsen

torsdag d. 17. maj kl. 19.30 Vintersæsonens aktiviteter afsluttes som sædvanlig med et festligt forårs­ arrangement. Elever fra Brabrand Musikskole vil spille og synge for os, kombineret med lidt oplæsning og måske en quiz. Der serveres kaffe og kage. Pris 20 kr.

Spis sammen

Kæ re

Vi vil gerne se dig i Brabrand sognegård, søndag den 8. april efter gudstjeneste ca. kl. 12.30 til et fæ lles m åltid.

Hele Danm ark spiser sam m en i april m åned, og vi håber rigtig m ange vil støtte op om vores Spis-sam m en arrangem ent i sognegården.

Vi vil gerne se dig i Brabrand sogne­gård, søndag den 8. april efter gudstjeneste ca.mkl. til et fælles måltid. å m12.30 eget gerne invitere andre m ed - din nabo, din studiekam m erat, din Du bridgem din farfar hvem ider harmåned, lyst til og at vi m øde nye m ennesker.

Heleakker, Danmark spisereller sammen april håber rigtig mange vil 50 kr. serverer vi en m iddag m ed drikkevarer, og du m øder m åske en For støtte op om vores Spis-sammen arrangement i sognegården. frem m ed, der kan blive din ven.Du må meget gerne invitere andre med - din nabo, din studiekammerat, din venlig hilsendin farfar eller hvem der har lyst til at møde nye mennesker.

Med bridgemakker, For 50 kr. serverer vi en middag med drikkevarer, og du møder måske en fremmed, der kan blive din ven.

Tilmelding senest den 3. april på brabrand.sogn@km.dk eller tlf. 8626 0645.

Elever fra Brabrand Musikskole Tilmelding senest den 3. april på

8626 0645

brabrand.sogn@ km .dk eller tlf.

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30 Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling Hovedgaden 72 | 8220 Brabrand

Hovedgaden 72 | 8220 Brabrand T: 86 26 02 32 T: 86 26 02 32

Danmissions GENBRUG

Brabrand Hovedgade 58 - et besøg værd!

Vedr. afhentning: Ring til tlf. 86 26 23 53

18 •

Arrangementer

Babysalmesang Du og din baby synger, sanser og lytter i Brabrand Kirkes flotte rum.

Gruppen optager 10 børn og skriver gerne på venteliste. Er du på barsel med tvillinger, er du også velkommen, og vi hjælper gerne med at finde en ekstra voksen, hvis du ikke selv har en. Gruppen ledes af musikpædagog Lisbeth Frandsen. Du er velkommen til at kontakte hende på tlf. 2633 3462 og få evt. spørgsmål besvaret.

Nyt hold starter d. 3. april 2018.

Ellers: Hold øje med vores hjemmeside om, hvornår næste hold starter: www.brabrand-aarslev.dk, Tidspunkt: Tirsdage kl. 10.30 Pris: 300 kr. for de 8 gange – betales på kirkekontoret.

Mandecaféen Torsdag den 1. marts kl. 10-12 i sognegården Jakob Flyvbjerg Christensen, direktør for Aarhus Havn, fortæller om Aarhus havns historie og om, hvordan havnen i dag er bygget op med alle de aktiviteter, der er gang i. Endvidere vil Jakob Flyvbjerg Christensen give sit bud på, hvordan havnen vil komme til at se ud i den nærmeste fremtid. Et spændende foredrag om den store aktivitet, der i mange år er foregået på Aarhus havn, og som på en eller anden måde berører alle, der bor i Aarhus Kommune.

Torsdag den 5. april kl. 9.00 Vi kører i egne biler fra sognegården kl. 9.15. Vi skal besøge Kamstrup A/S en virksomhed, som producerer intelligente måleløsninger til hele verden. Firmaet er førende på verdensmarkedet.

Programmet, som det er skitseret af firmaet er følgende: 10.00 Ankomst, hvor Kamstrup byder på kaffe og frugt 10.15 Velkomst og firmapræsentation 10.45 Rundvisning i produktionen, hvor der bliver mulighed for at se firmaets robotter i aktion 11.45 Afslutning

Adressen er: Industrivej 28, Stilling, 8660 Skanderborg. Tilmeldingsfrist på liste i sognegården: 26. marts kl.

12.00 (max. 50) Torsdag den 3. maj Vi skal på rundvisning på brandstationen i Ny Munkegade. På nuværende tidspunkt mangler vi information om tidspunkt, så nærmere oplysninger om arrangementet samt tilmelding vil fremgå af listen, der bliver ophængt i sognegården.

Tilmeldingsfrist: 25. april kl. 12.00 Torsdag den 7. juni Sommerbustur!

Reserver allerede nu torsdag d. 7 juni til vores årlige sommerbustur, som går til museet TIRPITZ - det nye museum i Blåvand, som er tegnet af Bjarke Ingels. Efter besøget finder vi et godt sted, hvor vi kan få noget at spise.

Afgangstid og pris meddeles senere.

Kontaktperson: Erik Kristensen, tlf. 8626 3676 / 2442 2086.

Sognecafé

Søndagscafé

Et fællesskab for børnefamilier.

Vi mødes en fredag i måneden, spiser sammen og har en fælles aktivitet.

I foråret mødes vi den 2. marts, 13. april og 1. juni.

Vi mødes i sognegården kl. 17.30 og slutter ca. kl. 20.

Nye familier er meget velkomne.

Kontakt Ulrike Silze og få mere at vide, tlf. 2946 2685.

Den sidste søndag i måneden er der søndagscafé fra kl. 14-16.

25. marts, 29. april, 27. maj Der serveres kaffe med hjemmebagt kage, der snakkes, hygges og måske synges der et par sange.

Søndagscafé er for alle, der synes, at søndag eftermiddag kan være lidt lang; for alle, der bare har lyst til at være sammen med andre og hygge sig. Du kan blive hentet i bil, blot du ringer i god tid til Bente Madsen, tlf. 8626 0836

Sangaftener i Sognegården Der er sangaften i Sognegården kl. 19.30 den første torsdag i hver måned. Der synges mest efter Højskolesangbogen. Kom og syng med.

1. marts, 5. april, 3. maj Deltagelse er gratis.

Kaffen 20 kr.

Kontaktperson: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113.

Hver onsdag kl. 14 - 16 er der Sognecafé i Sognegården. Der serveres kaffe/the og kage. Hver anden onsdag er der hyggelig snak og sang.

Hver anden onsdag er der program.

Ved henvendelse til Bente Madsen, tlf. 8626 0836, kan man blive hentet.

I de kommende måneder er der program følgende onsdage: 14. marts Fortællinger fra da farfar var ung v/ Poul Bøje.

28. marts Nogle af vore bedst kendte sange v/ Leif Kerstens 11. april Tværs over Rocky Mountains v/ Bodil og Kristian Nielsen 25. april Rejseoplevelser fra Australien v/ Lise Møller Nissen 9. maj KirkeCare Aarhus og dets arbejde v/ Lars Lindgrav Sörensen 23. maj Foredrag om Brabrand Sø og Aarslev Engsø v/ Torben Gang Rasmussen. Søernes historie og deres store forandringer fra oldtidens begyndelse til i dag. Kaffen 20 kr.

Åben familie

Legestue i Sognegården Hver torsdag kl. 10-12 hygger, synger og leger børn og voksne i sognegården. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år ifølge med en voksen. I de ulige uger kommer musikpædagog Sofie Holm Nielsen og synger med børnene. Pris: 10 kr. pr gang; - 25 kr. pr gang i ugerne med musikpædagog.

Kontaktpersoner: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373 Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303 Lis Møller, tlf. 8626 5875 Kirsten Stejner, tlf. 8626 3015

Arrangementer • 19

Seniorfamilien

Forårsudstilling

Seniorfamilien mødes 1 gang om måneden, oftest i Sognegården til spisning og efterfølgende program.

Fredag den 23. marts kl. 18.00 Brabrand – Lolland Falster retur v/ Steen Skovsgaard.

Fredag den 20. april kl. 18.00 Status på det sidste år og nye ideer.

Fredag den 4. maj Udflugt. Program senere.

Kontaktpersoner: Birgit Willumsen, tlf. 2372 6117 Birthe Lykkegaard, tlf. 8626 2601 Inger Hansen, tlf. 2216 9602.

Palmesøndag den 25. marts 2018 i sognegården, Engdalsvej 1 Fernisering kl. 12.15-14.00 Udstillere: alle fire udstillere har haft eller har tilknytning til Brabrand.

Birgitte Bærentzen Pihl, violinist i Aarhus Symfoniorkester, udstiller malerier og tegninger.

Kasper Hemmer Pihl, klassisk saxofonist, analog fotografi, “Musikken er en vidunderlig, men flygtig kunstform” fortæller Kasper Hemmer Pihl“. Når koncertens sidste tone er spillet, er musikken alene en erindring.

Litteraturkredsen Litteraturkredsen mødes den sidste torsdag i måneden i Sognegården kl.

14-16 og er for alle interesserede.

22. februar: Anthony Doerr.

Alt det lys vi ikke ser.

22. marts: Harper Lee. Dræb ikke en sangfugl.

26. april.: Helle Merete Pryds.

Folkets skønhed.

Kontaktpersoner: Knud Vestergaard, tlf. 2034 7132, eller Bodil Dohm, tlf. 8626 0278

Måske er det derfor arbejdet med billederne tiltrækker os begge; med billederne får man et blivende udtryk.”

Anette Røddik, uddannet dekoratør og layout tegner. Anette maler billeder i acryl. Vibeke Gonge, tidligere lærer på Engdalskolen, Vibeke maler billeder, hvor det enkelte menneske, eller relationen mellem mennesker er det centrale.

Hvor historien er i fokus.

Kunstudvalget byder på en lille forfriskning.

NH-N

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Holmstruphøjvej 123 8210 Aarhus V tlf. 5121 2534

Kathrine Fischer, tlf. 6019 3758

www.brabrand-aarslev.dk

Tage-Hansensgade 13, 2. th. 8000 Aarhus C

Sognebladet

B_vad@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, tlf. 8626 4005 peterhenriksen@mail.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

Kathrine@fdfbrabrand.dk

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Lise Lotte Andersen Tlf. 2345 4532 liselotteandersen58@gmail.com

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C., tlf. 6127 2142 niels@holm-nielsen.dk

65. årgang nr. 2.

Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline næste nr.: 20. april 2018 sognebladet@brabrandkirke.dk

Redaktion: Ove Paulsen, Christian H. Paulsen, Leif Kerstens, tlf. 8611 8611, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.), Lise Lotte Andersen. Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen

BRABRAND AARSLEV KIRKER Brabrand Kirke

20 •

Nyt tag på Brabrand Kirke

Af Leif Kerstens Efter at have ligget siden 1925 trænger Brabrand Kirkes tag nu både til udskiftning af tagstenene og forbedring af undertaget.

Arbejderne hermed indledes den 10. april, og forventes at være afsluttet fire måneder senere.

Det er nødvendigt med stilladser for en forsvarlig gennemførelse af arbejderne; men de rejses etapevis rundt om kirken, og der begyndes med den del, som vender ned mod Brabrand sø.

Foto: Christian Hebell Paulsen Projektet har været til høring hos Nationalmuseet og den kongelige

bygningsinspektør og er derefter godkendt af Aarhus Stift.

Helhedsplanen for kirkegården Brosten til salg Arbejdet med kirkegårdens helhedsplan fortsætter. Det er planlagt, at

den store sti, der løber fra øst mod vest syd for kirken, skal gøres mere jævn og dermed lettere tilgængelig

især for rollator- og kørestolsbrugere.

Derfor fjernes i midten af marts måned omkring 300 kvadratmeter brosten, som erstattes af stenmel.

Hvis nogen i sognet er interesserede, kan brostenene erhverves billigt ved henvendelse til kirkegårdskontoret, tlf. 8626 2120 mandag-torsdag kl. 12-13.

Nyt depot fungerer Kirkegårdens nye depot, som ligger ud mod Engdalsvej, er nu oprettet og fungerer godt. Op ad trådnettene skal der vokse grønne planter, så depoterne bliver diskrete set fra kirkegården.