Sogneblad for Brabrand-Sdr. Aarslev Pastorat 3- 2017

Sognebladet

Brabrand-Aarslev

Nr. 3 · Juni · Juli · August 2017

Tema: ”Se – høre – forstå” Side 3-10 Temaet

Det er kendt, at fx vidner til et trafikuheld over for politiet beskriver at have oplevet det på vidt forskellige måder. Bladets tema, Se – høre – forstå?, søger i nogle artikler at belyse problemet.

Se side 3-10

Grundlovsmøde og ”afsløring”

Lørdagshøjskolen

Læs side 17

Se side 12

Årets grundlovsmøde i Brabrand Søpark nær rostadion har et spændende program kl. ca. 13-16, men på Brabrandstien neden for kirkegården ”afsløres” kl. 13 to skilte med lokale tekster der indgår i projektet Atlas over Aarhus, 365 tekster i Aarhus 2017.

Forfatterne vil være til stede. Og alle er velkomne til at deltage i afsløringerne.

Programmet for efterårets lørdagshøjskole rummer 2 foredrag og 1 udflugt, der beskrives mere detaljeret inde i bladet.

2 •

Følg os på Facebook

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Ud over søn- og helligdage tilbydes også dåbs­ gudtjeneste sidste lørdag i hver måned. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmodning om begravelse/bisættelse sendes digitalt via www.borger.dk, og foretages oftest af et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præsten og kirkegården. Der er mulighed for mindesamvær i Sognegården.

Når et barn skal navngives uden dåb

www.fiaav.dk har fælles aktivitetsoversigt for sognene hos Folkekirken i Aarhus Vest. www.brabrand-aarslev.dk er hjemmeside for pastoratets to sogne.

Navngivelse skal ske digitalt på www.borger.dk senest 6 måneder efter barnets fødsel.

Når to skal giftes

Hjemmesider

Forsidebilledet

I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­ attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Se - Høre - Forstå. Foto: Danil Korolev.

Præster

Kirketjenere Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10.

Tlf. 8626 2204 SS@Brabrandkirke.dk

Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand.

Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Lise Lajer Tlf. 8626 0520 LL@Brabrandkirke.dk

Kirsten Stejner Ørvadsvej 7A, 8220 Brabrand.

Tlf. 8626 3015. stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte Bruhn Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 ibbruhn@gmail.com

Kirkekontor

Korleder for Børne- og Pigekoret Susanne C. Nielsen Tlf. 6013 5153 scn@brabrandkirke.dk

Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Anders Christensen Kirkegårdskontoret, Engdalsvej 4, mandag-torsdag kl. 12-13.

Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@gmail.com

Kirkekoordinator Helle Enselmann Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13.

Tlf. 8626 0645 brabrand.sogn@km.dk

Organist

Kirkesanger, Aarslev Lea Iversen Tlf. 2135 7365 li@km.dk

Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag. organist@brabrandkirke.dk

Hjertestarter Se også aktuelle adresser på side 19.

Uden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.

Tema •

Hvad bliver sagt og hvad bliver hørt? hånd et bestemt fortegn for det, man hører, selv om det ikke nødvendigvis er sandt. Det er en livsindstilling at vælge at udlægge det, andre siger i bedste mening eller altid at tro det værste om andre.

Det, der siges og høres

Inger Birgitte Bruhn Skuespilleren Eddie Murphy fortæller, at han engang steg ind i en elevator på et hotel, hvor der stod en midaldrende kvinde. ”Down?” spørger Murphy, hvorpå kvinden straks smider sig på gulvet med armene ud til siderne. (Episoden kom senere til at indgå i en film.)

Eddie Murphy

Som prædikant, der skal formidle det bedste og glædeligste budskab, kan det være godt at gøre sig bevidst.

Det vigtigste er ikke altid, hvad man siger. Det vigtigste er måske snarere det, der høres. Og idealet er, at de to ting falder sammen. Men det er langt fra altid, det lykkes. Og derfor skal man gøre sig meget umage med at formulere sig, så der er overensstemmelse mellem det, der bliver sagt og det, der bliver hørt.

Det, man siger går igennem en række filtre på vej hen til modtageren. Et filter kunne være alder. Et andet filter kunne være baggrundsviden. Et tredje filter er måske humør.

Der er barndomsoplevelser, fordomme, udseende, mimik, tonefald og en masse andre filtre som påvirker det, der høres. Eller læses for den sags skyld. Min forståelse af en tekst går jo igennem mange af de samme filtre.

Frustrationen Somme tider kan man grine af de ufrivillige misforståelser, men ofte bliver det en kilde til irritation eller frustration, hvis man skydes noget i skoene, som ikke er rigtigt. Det er aldrig rart at blive taget til indtægt for noget, man ikke mener. Men det er den risiko man altid løber i samspillet med andre mennesker.

Rejsen til dybet I kirken forsøger vi at nærme os de store spørgsmål og problemstillinger ad flere kanaler. Prædikenen selvfølgelig, som forholder sig til de tekster, der er læst op. Men også det billede som vises på skærmene i Brabrand kirke, salmerne, musikken og bønnerne skulle på hver deres facon give en facet på livets flertydighed og sætte tanker i gang.

Og forhåbentlig nedsætter de forskellige tilgange til de store livstemaer også mulighederne for misforståelser. ”Down?” er derfor i vores sammenhæng også en opfordring til at følge med ned i en dybere tankerejse om livet og døden og alt derimellem, snarere end det er en ordre om at lægge sig fladt ned og få fortalt, hvad man skal mene og tro. Men overskriften skulle gerne være, at Gud vil os det bedste.

Scenen er grinagtig, den er let at se for sig, og det er let at se, at den midaldrende kvinde er farvet af sine fordomme om sorte mænd. Og derfor rokker historien også ved noget i os. ”Down” er sagt med et spørgsmålstegn og ikke et udråbstegn. Det er altså en nuance, som farver hele scenariet med to vidt forskellige resultater. Kan man selv tage fejl? Sproglige misforståelser sker ofte, og måske er nogle af dem bundet på noget så banalt som en mikroskopisk ændring i tonefald.

Livsindstilling Nogle gange hører man det, man vil høre. Nogle gange sætter man på for-

Inger Birgitte Bruhn i Brabrand Kirke. Foto: Christian Paulsen

3

4 •

Tema

Et møde mellem mennesker:

Når vi rigtig taler sammen...

Af Anders Laugesen Det er som regel ganske uproblematisk at tale sammen om løst og fast.

Man åbner munden, og det ene ord tager det andet. Og når ord mødes, opstår der næsten altid noget nyt og uventet. For med de ord, der kommer ud af vores mund, kan vi bogstavlig talt bevæge hinanden.

Tag et lille tankeeksperiment. Hvad ville du sige til et menneske, som kunne gøre det glad, vred eller ked af det? Ville det være muligt at bevæge det andet menneskes følelser og handlinger ved hjælp af velvalgte ord?

Svaret er naturligvis ’ja’, og vi lever i et stigende omfang i en verden, hvor vi helt bevidst bevæges med ord.

Gennem reklamer, politisk spin og i medierne. Men bevidst manipulation igennem velvalgte ord efterlader altid en følelse af tomhed eller overgreb.

For vi er forsøgt forført fra et sted til et andet.

Modsætningen til den følelse, som opstår efter den manipulerende brug

Leverer alt i binderi

af ord, finder vi efter en rigtig god snak med en ven eller måske en helt fremmed. Samtalen begynder ét sted, og lige pludselig medfører det at tale sammen oplevelsen af at noget falder på plads, eller måske er der kommet en ny idé. For den gode samtale bevæger, men uden at ville tvinge den anden et bestemt sted hen.

En god samtale kan opleves som ren magi, når vi flyver af sted på samtalens vinger. Men samtaler har det med at ende med en hård mavelanding. De går alt for hurtigt i stå eller forvandler sig til småsnak. At fastholde den gode samtale kan godt være lidt af en vanskelig kunst.

Samtalens alkymi I de sidste 30 år har jeg gennem mit arbejde ved DR’s P1 haft mulighed for at føre rigtig mange samtaler, og det har slået mig, at en samtale altid er langt mere end de ord, der siges.

For når vi taler med hinanden, taler alt det, der er i os. Følelser, kroppen, sanserne og så naturligvis også ordene.

En samtale er derfor for mig et møde mellem mennesker og ikke blot en udveksling af meninger.

Når vi mødes, har vi altid en masse filtre i forhold til hinanden. Men dem gælder det om at få renset ud i, hvis en samtale skal have muligheden for virkelig at leve. I det omfang det er muligt, skal man derfor forsøge at verfe fordomme om den anden og om sig selv til side. I den ideelle samtale er det to mennesker, som mødes i et åbent rum. Uden forbehold.

Taler man med den anden igennem en stærk følelse af egen underlegenhed eller et meget fastlåst billede af den

anden, så udvikler det sig sjældent til en ægte samtale. I stedet bliver det fordomme, der mødes og plaprer med hinanden. Det skulle ikke være vanskeligt at finde eksempler på det i den danske debatkultur. I dag er det normen, at mennesker i det offentlige rum taler med hinanden i den hensigt at overbevise den anden. Ikke fordi de ønsker at samtale. Altså tale sammen.

At forstå I en samtale er en grundlæggende åbenhed og nysgerrighed over for den anden en vigtig forudsætning. Ønsket om at forstå den anden er en klangbund for at høre, hvad der bliver sagt.

Alt for ofte hører vi andre mennesker igennem vores egne forudfattede synspunkter. Opmærksomheden er i den situation på egne tanker og ikke på ønsket om at forstå, hvad den anden egentlig siger.

De fleste af os kender følelsen af at sidde over for et menneske, som ikke rigtig hører efter. Opmærksomheden flakker, og det er som regel ganske forstyrrende. Det skyldes, at netop opmærksomheden fra den, der lytter, kalder vores ord frem. Uden den andens opmærksomhed, er det langt vanskeligere at få talen frem.

Når man er i den situation, at ens egen opmærksomhed forsvinder midt i en samtale, er det værd at observere, hvad der sker inde i en selv. Ofte er det, fordi man allerede er i gang med at få sine egne tanker og argumenter på plads. Men ved at være uopmærksom i en samtale, ødelægger man selve grundlaget for samtalen. Nemlig tilliden til, at den anden hører efter og er oprigtigt til stede.

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne ved faglært blomsterdekoratør i Værksted Brabrand/Aarslev.

Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909 J.P. Larsensvej 13 8220 Brabrand

Gjellerupvej 91- 8230 Åbyhøj - 8612 2101

Tema •

”I en samtale lytter man aldrig kun med ørerne”. Foto: Colourbox Nærvær er enhver samtales egent­ lige klangbund og forudsætning.

At høre I en samtale lytter man aldrig kun med ørerne. Følelserne og kroppen lytter også med på deres egen måde.

Derfor kan det godt være, at et menneske i en samtale siger én ting, men at ens fornemmelse opfatter, at det i virkeligheden er noget helt andet, der siges. Og det er efter min erfaring vigtigt at tage alvorligt.

Det bedste sted at lytte fra i en samtale er fra hjertet. Det ligger i selve udtrykket ’en åbenhjertig samtale’.

Når hjertet er åbent over for den anden, folder samtalen sig ud.

Men i en samtale lytter man ikke blot til den anden. Det handler også om at lytte til sig selv. Er man oprigtigt, ærligt og nænsomt til stede?

Er man ikke ærlig, får samtalen en mislyd. Oprigtighed er tæt forbundet med åbenhjertighed. Og nænsomheden er i samtalen tillidens vækstmuld.

Meget ofte forceres samtaler, fordi vi tromler igennem med det, vi gerne selv vil have sagt. Men i den følsomme samtale er det altid gavnligt at stikke en finger i jorden, tage en dyb

indånding og derefter sige vanskelige ting så nænsomt, at de bliver forstået og ikke afvist som en trussel.

Den gamle munk fr. Roger i klostret Taizé påpegede ofte, at et menneske har to ører og en mund. Derfor skal det forsøge at lytte mere, end det taler. For os, som elsker at tale, kan det være svært. Men ikke desto mindre er det såre sandt. Balance i en samtale opstår kun, når begge parter gør sig umage for at lytte til den anden og fornemme, hvornår det er tid at give ordet fra sig.

At se En god samtale er som et spejl, hvori man ser den anden, sig selv og måske også noget helt tredje.

I samtalen viser vi hele tiden sider af os selv for hinanden. Og på den måde er samtalen en fornem måde at give hinanden oplevelsen af at være set. Det at føle sig set er potentielt livsforvandlende, for når man oplever sig set, opstår der en form for frihed eller en følelse af accept og enkelthed.

At føle sig set er meget nært beslægtet med at føle sig elsket. Virkelig at se et andet menneske hænger sammen med kærlighedens gåde. Når

Jesus siger, at I skal elske hinanden, så kunne en del af det udsagn måske være, at I skal huske at samtale med hinanden. For når I samtaler med hinanden, får I en mulighed for at se og elske hinanden.

Vingesuset Det sker, at samtalen virkelig løfter sig, og i de situationer kan der efterfølgende være en fornemmelse af, at der kom noget helt nyt og uventet til stede. Nye ideer, en fornemmelse af stor mening eller måske en dyb opmuntring til at gå ud og møde verden med alt det, man har. Dette nye, som nogle gange kan fornemmes, blev i gamle dage kaldt beåndethed. Udtrykket rummer erfaring af, at samtalen kan give rum for nye skabende og lægende kræfter. Den erfaring var blandt andre Grundtvig meget optaget af. Og derfor blev samtalen for Grundtvig livsvigtig. Det var for ham igennem samtalen, at vi har mulighed for at beånde hinanden og verden. Og netop i den erfaring er det, at Gud bliver virkelig. Men det er vist at lægge op til en helt anden samtale.

Anders Laugesen er journalist.

5

6 •

Tema

Prædiken som samtale? fordi man så også får hinandens blikke og ansigtsudtryk som hjælp til at forstå, hvad den anden forsøger at udtrykke med sine ord.

En usædvanlig monolog Af provst Esben Andersen ”Jeg véd, du tror, at du forstår, hvad du mener, at jeg sagde – men jeg er ikke sikker på, at du har fattet, at det, du hørte, ikke er dét, jeg mente.” Det er vilkår for al kommunikation, at modtageren opfatter noget andet end dét, afsenderen ville udtrykke. Selv oplever jeg den risiko for at gå fejl af hinanden som endnu større i skriftlig kommunikation end i mundtlig.

Kan et spørgsmål sendt pr. mail ikke besvares kun med ”ja/nej”, en dato eller faktuel oplysning, vælger jeg derfor at ringe og tale med den, der spurgte. For intet sted kan man gå mere fejl af hinanden i en samtale eller diskussion end i en mailkorrespondance. I telefonen har man langt bedre chance for at forstå og finde hinanden, fordi man får hinandens betoninger, stemmeføring og tonefald med, og ansigt til ansigt er allerbedst,

I forholdet mellem sagt og hørt vil enhver præst straks tænke på prædikenen. For dér står vi og taler til en forsamling, skiftende fra søndag til søndag og på hverdage til kirkelige handlinger, og vi aner ikke, hvad folk oplever at høre – endsige hvordan de forstår og fortolker dét, de oplever at høre.

Det er en helt usædvanlig envejskommunikation bevaret i en tid, der ellers fyldt af sociale medier og hvor alt andet går mod tovejskommunikation. TV fx er umiddelbart envejs, men stærkt brugerstyret. Man måler seertallene for hvert eneste program, og suppleret med brugerpaneler leverer man med størst mulig præcision, hvad seerne foretrækker. Hvad seerne ikke vil have, ophører man lynhurtigt at sende. Også politikere bruger analyseinstitutter og fokusgrupper for at tilrette og målrette deres budskaber til størst effekt. Ja sådan gør i dag alle, der kommunikerer professionelt.

Præstens udfordringer Kun i kirken kan du derfor høre en enetale, som ikke er tilpasset efter brugeranalyser af, hvad folk helst vil høre! Det kan man se som en anakronisme eller man kan se det som en frihed og et forfriskende pust.

Både for afsender og modtager er store udfordringer i den særlige enetale, som en prædiken er. For præsten er der en enorm forpligtelse i at tale i en sammenhæng, hvor ingen i nu´et kan spørge eller sige imod, og tilmed som del af en gudstjeneste.

For hvad kan man så overhovedet tillade sig at sige? Opgaven er at give bud på forståelse af dagens evangelium, hvad det kommer os véd og til hvad og hvordan vi kan og bør bruge det i vores eget liv og samliv med andre.

Første spørgsmål for præsten er, i hvor høj grad jeg selv forstår dagens evangelium og er klar i opfattelsen af, hvad jeg vil prøve at sige! Næste er, hvor godt er jeg i stand til at omsætte det i ord? Og endelig hvad kirkegængerne hører i og af min ord, og hver med deres liv og forforståelse fortolker ind i deres eget liv.

Kirkegængerens udfordringer For kirkegængeren er det udfordrende i måske 12-13 minutter kun at skulle lytte, prøve ikke at falde fra og samtidig få noget ud af en tale, som du ikke på stedet kan stille spørgsmål til. Det kræver enorm koncentration, men jeg oplever også som kirkegænger en stor frihed i ikke selv at skulle ytre mig og heller ikke at skulle gøre rede for, hvad jeg fik ud af det.

Hvad kirkegængerne hører

Toni Zenz´ skupltur ”Der hörende” fra 1958

Hvad kirkegængerne hører, véd jeg ikke! Det sker af og til, når vi ude på forpladsen siger farvel og ønsker hinanden god dag, at nogle siger tak for en god prædiken, men hvorfor den var god, véd jeg ikke. Faktisk kunne det også interessere mig, når folk ikke brød sig om en prædiken og

Tema •

”Mener du, at det skal forstås sådan?” Foto: Colourbox især hvorfor. Det kunne der måske komme en god samtale ud af.

I 2012 lavede sognepræst Marianne Gaarden blandt både kirkegængere og præster en undersøgelse om prædikener. Den viste stor forskel i opfattelsen af de samme prædikener. For mens kirkegængerne hørte buddet om næstekærlighed som gennemgående tema, mente præsterne især at have prædiket frelse gennem tro!

Spørgsmål og billeder Og det er vel helt fint, at vi ikke får det samme ud af samme prædiken.

Vi selv og vore liv er jo forskellige, og kan prædikenen hjælpe til at forbinde evangeliet med den enkeltes liv, må det også blive forskelligt fra menneske til menneske. Med årene hælder jeg derfor også mere til, at det vigtigste i en prædiken ikke er at præsentere autoritative svar, men nok så meget at stille nogle forhåbentligt relevante spørgsmål til evangeliet og fra evangeliet til os og vore liv, som vi så hver især kan arbejde videre med.

Her kan prædikestolen være en selvstændig forhindring, fordi den signalerer, at prædiken holdes ovenfra og ned. Dog er den praktisk især med mange i kirke: Så kan alle se præsten, og det er lettere at holde sammen på

helheden. Af og til vil jeg dog gerne stå i korbuen, for så oplever jeg, at prædiken bliver mere i øjenhøjde og i tættere kontakt med kirkegængerne.

At vi med skærmene i Brabrand Kirke også kan knytte billeder til prædikenen, ser jeg som en stor hjælp.

Mig hjælper det til i stedet for én lang tale at prædike i sekvenser, knyttet til hvert sit billede og som kan forstås hver for sig. Som kirkegænger oplever jeg, at jeg bedre kan huske præstens prædiken, når jeg har billederne at hænge den op på. Og jo bedre, man husker prædikenen, kan man også spørge efter gudstjenesten: ”Hvad mente du egentlig med det?” eller ”Mener du, at det skal forstås sådan – eller kunne det også forstås sådan?”

Sådanne samtaler vil jeg til enhver tid og med stor glæde deltage i.

måden, vi kan gøre deres ord til vore i samtalen med Gud. Men så kommer prædikenen som en tale fra præst til menighed.

Klassisk har man opfattet dét som en del af Guds tale til menigheden, fordi Helligånden virker med i prædikenen.

Men kunne vi blive mere fælles også i, hvad evangeliet kan sige os?

Det synes jeg i alt fald kan komme an på en prøve: at flere kan komme med input til forståelse af dagens evangelium. Det må helst ikke blive en indbyrdes diskussion, hvor fokus flyttes fra Gud over mod hinanden, for så er det jo ikke gudstjeneste, men diskussionsklub! På side 11 i dette blad har jeg skrevet ”Samtaleprædiken” under to gudstjenester i Aarslev Kirke. I den lille kirkes tætte atmosfære og ikke så mange kirkegængere tror jeg godt, at vi kan samtale om dagens evangelium uden at miste karakteren af gudstjeneste.

Jeg tager nogle spørgsmål med, og har selvfølgelig også mit input til nogle af dem, men vil være spændt på også at høres andres. Så kom endelig og vær med i samtalen!

Forsøg med samtaleprædiken For mig er enhver gudstjeneste en samtale – ikke mellem dig og mig, men mellem Gud og os. I bønnerne henvender vi os sammen til Gud. Han taler til os i dåb, nadver og bibellæsninger, og vi svarer ham sammen i trosbekendelse og salmer.

Derfor er det også vigtigt at sige med på trosbekendelse og fadervor og at synge med på salmerne. Det er

Samtale. Foto: Colourbox

7

8 •

Tema

Folk, fordomme og folkekirke

Af Brian P. Ørnbøl Jeg er overbevist om, at hvis man lavede et rundspørge, ville de fleste danskere sige, at de gerne besøger kirken, men kun til dåb, konfirmation, bryllup, begravelser og måske juleaften. Kirken er i manges bevidsthed en forstokket, gammel olding, der er meget smuk at kigge på og som kan fortælle en spændende historie, men som ikke har nogen særlig relevans i det moderne og oplyste samfund.

Et religiøst væsen Interessant er det, at selv om vi oplever et øget antal udmeldinger af folkekirken, og er tilbøjelige til at sige, det skyldes øget sekularisering og en bekenden sig til videnskaben, så viser forskningen, at nok er tilslutningen til de store verdensreligioner faldende, men mennesket er ikke blevet mindre religiøst, det finder blot sine religiøse referencer andre steder i dag – fx i den nyreligiøse sfære, hvor man har et hav af muligheder at vælge mellem: yoga, tarotkort, stjernetegn, meditation, healing, aura-læsning og diverse sammenblandinger af de store verdensreligioners udlægninger. Med et fint ord kaldes det religiøs bricolage – en betegnelse for, at individet shopper i det spirituelle supermarked og sammensætter sin egen religiøse ret.

Mange fordomme Fordommene om folkekirken er mange: kirken koster kassen, kirkerne står altid tomme, kristne er sådan nogle kedelige nogle, kirken er gammeldags, kirken har ikke noget at sige moderne mennesker, kirken og

de kristne består af en lukket kreds af mennesker, der ikke ønsker andre ind, Gud er død – fortsæt selv. Disse fordomme, tror jeg, er i dag en helt almindelig måde at opfatte kirke og kristendom på i store dele af befolkningen. Det er der nok mange årsager til, bl.a. årtiers tendens til at fokusere på individet i stedet for fællesskabet – måske er der en direkte sammenhæng mellem individualisering og bricolage?

– eller gentagelser af fordommene, så de blive sandhed. Man kan naturligvis også mene, at der er noget om snakken, at nogle af disse fordomme er sande – og personligt tror jeg, at der i hvert fald på nogle områder er noget sandt i dem. Hvad gør man så som institution, hvis der er fordomme og mytedannelse omkring én? Man forsøger naturligvis at nedbryde fordommene og skabe et andet og mere reelt billede af sig selv hos dem, der er kritiske overfor én. Man forsøger kort sagt at skabe en ny og mere rigtig version af det billede, folk har i hovederne – og søger måske på nogle områder at ændre sin institution, hvis nogle af de negative fordomme faktisk er sande. Hvis folk ikke ønsker at være medlem af folkekirken, eller ikke ønsker deres barn døbt, bør de træffe disse valg på et oplyst grundlag og ikke på myter og fordomme.

Hvad skal kirken gøre for at ned-

bryde eksisterende fordomme og skabe en stærkere og mere positiv profil i samfundet og i befolkningens opfattelse af kirken? Der er naturligvis et hav af ting, man kan gøre – og der gøres rigtig meget lokalt i sognene med en lang række interessant tiltag og arrangementer, som i det store hele handler om at fortælle, at her er et fællesskab, her er åbne døre og du er velkommen til at være med. Det er rigtig godt. Men der er to ting, jeg ser som altafgørende, hvis det skal lykkes os at få skabt dette andet og mere retvisende billede af, hvad folkekirken er for en størrelse. To ting, der hænger sammen, og som overlapper hinanden. Først vil jeg dog indskyde, at jeg ikke mener, vi som folkekirke kan afkræve nogen, at de tror på nogen bestemt måde. Det kan ingen alligevel kontrollere. Det religiøse menneske er altid religiøst inden for en overordnet ramme, der ligner den flok, man er iblandt – og på sin egen måde, med sin egen tolkning. Så denne artikel handler altså ikke om kirkens forkyndelse. Det handler ikke om, at vi skal ud på gader og stræder med Bibelen i hånd og råbe: ”Omvend dig!”. For ingen – heller ikke folkekirken – kan definere den enkeltes tro. Fokus her er altså på, hvordan folkekirken kan være og blive en mere naturlig del af befolkningens liv, og på hvordan

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30 Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling

Danmissions GENBRUG

Brabrand Hovedgade 58 - et besøg værd!

Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 23 53

Tema •

Vi samarbejder med teatre, Aarhus Festuge, Visit Aarhus, Folkeuniversitet m.fl. og har meldt os ind i Erhverv Aarhus. Som folkekirker i Aarhus er vi ved at skabe bevidsthed hos andre aktører om, at vi er åbne, vi samarbejder gerne, at vi langsomt, men forhåbentligt sikkert, er ved at blive en større og mere naturlig del af det helt almindelige liv, der foregår derude bag kirkedørene. Vi vil være en naturlig del af livet og det levende samfund derude. Det er også en måde, at fortælle en ”ny” historie om folkekirken på og en måde hvorpå fordomme kan nedbrydes.

Konklusion

”Man forsøger naturligvis at nedbryde fordommene”. Foto: Drobot Dean man kan arbejde med at mindske de mange fordomme. Alt naturligvis set gennem mine briller.

Ud i medierne I mit arbejde hos Aarhus Domprovsti har jeg fokus på to områder af afgørende betydning i denne sammenhæng: synlighed og samarbejder.

Lad os se lidt på synligheden først.

Synlighed handler bl. a. om at være til stede i pressen. Vi skal være proaktive og offensive, når det kommer til arbejdet med pressen. Vi skal ud i medierne og fortælle alle de gode historier om folkekirken, alt det gode folkekirken gør, alle de mennesker folkekirken hjælper, alle de tilbud folkekirken har osv. Og vi skal naturligvis heller ikke være bange for, at fortælle om de eventuelle problematiske ting, der kan siges om folkekirken. Vi skal turde tage tyren ved hornene og vi skal blive ved med – igen og igen og igen – at arbejde på at være en del af det daglige mediebillede med vores version af uendelig mange historier.

Det er den vedvarende synlighed, de gentagne gode fortællinger, der på lang sigt, tror jeg, kan flytte folks fordomme. Firkantet og kort fortalt, handler det om, at folkekirken skal blive langt bedre til at arbejde med kommunikation og PR i det offentlige rum. Så på med skrive-vanten.

Bland jer i debatterne. Fortæl de gode historier til medierne – og bliv ved!

Kirken skal ud af kirken Lad os derefter se på samarbejder. Jeg tror, at vi som kirke skal blive bedre til at involvere os i det omkringliggende samfund – lokalt, regionalt eller nationalt. I et interview til Kristeligt Dagblad, som blev lavet umiddelbart efter min ansættelse i 2014, lød overskriften: ”Kirken skal ud af kirken”. Det tror jeg på.

Folkekirken kan blive meget bedre til at åbne for samarbejder med ikkekirkelige aktører inden for kulturlivet, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, og langt, langt de fleste aktører vil rigtig gerne samarbejde med os.

Konkluderende altså: Fordomme om folkekirken lever i bedste velgående, og forstærkes med mindre vi forsøger at imødegå dem. Det kan vi gøre ved at blive en del af det daglige mediebillede, deltage i debatten, fortælle de gode historier igen og igen. Ikke nødvendigvis kun om kirkelige anliggender, men også som almindelige mennesker, der interesserer sig for samfundsdebatten.

Mennesker er religiøse væsener: Nok vælger flere og flere de store verdensreligioner fra, men mennesker er ikke blevet mindre religiøse. Her kan kirken byde ind som stedet, hvor der er plads til alle. Et sted hvor der i det mindste er åbenhed for, at mennesker har brug for en religiøs tilgang til livet. Det må vi anerkende. Hvor meget kirken i kristen forstand kan være med til i den sammenhæng, er en teologisk diskussion.

Kirken skal ud af kirken: Kirken kan og bør være en naturlig del af det daglige liv. Det betyder også, at kirken skal være villig til at åbne for samarbejder med alle mulige aktører, hvis den ønsker at blive set på udefra som en institution, der er værd at beskæftige sig med.

Brian P. Ørnbøl er cand. mag. i religionsvidenskab og kommunikationsrådgiver i Aarhus Domprovsti

9

10 •

Tema

”Trinitatisrundkørslen” Det var jul og påske og pinse på én gang. Det var treenighed som det alting kører rundt om på vej ud til alle vores gøremål. Fantastisk!

Jul, påske og pinse Af Inger Birgitte Bruhn Nogle gange får man sådan en hverdagsåbenbaring. Noget man har set masser af gange ser man pludselig på med andre øjne. Da rundkørslen nede ved Rema sprang ud i solskinsgult var det sådan en oplevelse.

For det var jo ikke bare påskeliljer.

Det kræver måske en uddybning.

Påskeliljerne er plantet i en stor stjerne. Betlehem. Fødsel. Gud som den, der kommer til verden i skikkelse af et menneskebarn. Gud som er at finde på ydmyge steder. I stalden i Betlehem, men også i en rundkørsel i Brabrand. En god påmindelse at få med sig. Men det slutter ikke der. Stjernen er formet af påskeliljer.

Denne lille trompettruttende blomst som velsagtens har fået sit navn fordi den med sin form blæser den jublende fanfare ud, som påskebudskabet er: Livet sejrer. Døden er overvundet.

Menneskets smerte tager Gud del i og gør til sin smerte, som til sidst besejres. Betlehemsbarnet går hele vejen gennem liv og lidelse, gennem svigt og død og giver håb og tro på livets sejr. Det er ikke altid let at tro på. Heller ikke på vejen rundt i rundkørslen. Men det tredje element giver endnu et perspektiv: I stjernens midte er plantet en cirkel af pinseliljer.

Pinsen er festen for Helligånden, for mod og ukuelighed, for ildsjæle og brændende hjerter. Cirklen er ubrudt.

Gudsnærværet, som Helligånden formidler, er evigt.

Rundkørslen bliver et lille hverdagsevangelium. Det budskab tager vi en tur rundt om hver gang vi kører rundt i den. Livet snurrer rundt omkring det budskab og vi kan tage det med os når vi drejer ud i en ny vej med nye gøremål længere fremme.

Som en ballast der kan kaste lys over vores liv, der ikke altid er så entydigt.

Jeg ved ikke om ildsjælene fra Brabrand Fællesråd tænkte treenighed og trinitatis da de plantede rundkørslen til. Men tak for den!

Rundkørslen før den blomstrede af. Fotos: Christian Paulsen og Inger Birgitte Bruhn

Gudstjenester • 11

Juni 2017

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke

Søn. d. 4. (Pinsedag) Løftet om Helligånden Mandag d. 5. (2.pinsedag) Således elskede Gud verden Søndag d. 11. (Trinitatis) Jesus og Nikodemus Søndag d. 18. (1.s.e.Trin.) Den rige unge mand

og Lazarus Onsdag d. 21.

Søn. d. 25. (2.s.e.Trin.)

Det store festmåltid

Kl. 9.00 Andersen Kl. 11.00 Stejner Kl. 10.00 Friluftsgudstjeneste i Botanisk Have for hele provstiet Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn Kl. 11.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner Pigekoret medvirker 14.30 Bruhn Ældregudstjeneste Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn

Juli 2017

Brabrand Kirke

Prædiketekst

Sdr. Aarslev Kirke

Søn. d. 2. (3.s.e.Trin.)

Det mistede får Kl. 9.00 Andersen

Søn. d. 9. (4.s.e.Trin.)

Om at dømme Kl. 11.00 Stejner Søn. d. 16. (5.s.e.Trin.)

Peters fiskefangst Kl. 11.00 Stejner Søn. d. 23. (6.s.e.Trin.)

Om vrede Kl. 11.00 Bruhn Søn. d. 30. (7.s.e.Trin.)

Zakæus Kl. 11.00 Bruhn

Kl. 11.00 Andersen Samtaleprædiken Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Bruhn Kl. 9.00 Bruhn

August 2017

Sdr. Aarslev Kirke

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Søn. d. 6. (8.s.e.Trin.)

Om falske profeter Kl. 9.00 Bruhn Søn. d. 13. (9.s.e.Trin.)

Den uærlige godsforvalter Kl. 11.00 Andersen

Søn. d. 20. (10.s.e.Trin.)

Jesus græder.

Kl. 11.00 Stejner

Tempelrensningen Jubilæumsgudstjeneste, FDF Søn d. 27. (11.s.e.Trin.)

Farisæeren og tolderen Kl. 11.00 Stejner

Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Andersen Samtaleprædiken Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Stejner

Brabrand Kirke Før gudstjenester kl. 11.00 er kaffe i våbenhus fra kl. 10.30. Ved gudstjenester kl. 9.00 er efterfølgende kaffe i Sognegården.

Ved gudstjenester kl. 11.00 er der efter behov tilbud om børnepasning under prædikenen.

Ved behov for kørsel til gudstjenester: Kontakt Bente Madsen 8626 0836.

Dåb: Kl. 9 max 2 dåb, kl. 11 max 3 dåb Sidste lørdag i hver måned tilbydes dåbsgudstjeneste kl. 11.00 i Brabrand Kirke.

Kirken er åben for alle andagtssøgende hver onsdag kl. 16-18.

Sdr. Aarslev Kirke I Aarslev er der efter gudstjenesten kaffe i kirkehuset på søndage markeret med en kaffekop.

Dåb: max 2 dåb.

Se mere på kirkens hjemmeside under livets begivenheder.

Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30

Brabrand Lokalcenter, flg. onsdage kl. 14.30

7. juni Esben Andersen 21. juni Ældregudstjeneste i Brabrand Kirke 5. juli Kirsten Stejner, altergang 19. juli Inger Birgitte Bruhn 2. august Inger Birgitte Bruhn 16. august Esben Andersen, altergang

28. juni Esben Andersen 26. juli Inger Birgitte Bruhn, altergang 30. august Kirsten Stejner

Indsamling i kirkerne Juni Juli August

Folkekirkens ungdomskor Livsværkstederne Kirkens Korshær

12 •

Lørdagshøjskole i Sognegården Moderne kirkekunst

30. september kl. 10-13 Ny dansk kirkekunst v. Lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet Hans Jørgen Frederiksen.

De billedkunstneriske udtryk, der i de seneste årtier har manifesteret sig i kirker i Danmark og i andre lande, er mangfoldige. Fra ”det smagfulde” og design-agtige til det frodige og fantasifulde. Fra det nonfigurative til det hæmningsløst fortællende. I foredraget præsenteres en del konkrete billedeksempler med en række af de principielle overvejelser, de giver anledning til.

28. oktober kl. 10-13 Huset med de mange boliger – et billedforedrag om nyere dansk danske kirkekunst v. tidligere sognepræst og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen Flere og flere kirker får ny kirkekunst i disse år. Men ligesom kirken er i udvikling, sådan er kunsten det også, at det er et stadigt spørgsmål, hvordan denne nye kirkekunst skal udformes. De nye kirkekunstnere tolker deres opgave meget forskelligt, og det illustreres i foredraget.

25. november kl. 9.30-16.00 Udflugt til kirker med nyere dansk kirkekunst: Christianskirken i Fredericia med udsmykning af Bjørn Nørgaard Nørremarkskirken i Vejle med udsmykning af Peter Brandes Grejsdalens Kirke, hvor Erik Heide har lavet udsmykningen.

Pris: 100 kr. pr. foredrag og 300 kr. for udflugten. Tilmelding senest d. 1. september til Brabrand Kirkekontor, Engdalsvej 1, e-mail: brabrand.sogn@ km.dk eller tlf. 8626 0645.

Program hver gang Kl. 10.00 Kaffe og rundstykker Kl. 10.45 Foredrag Kl. 11.45 Pause Kl. 12.00 Foredrag fortsat + spørgsmål og drøftelse Kl. 13.00 Afslutning.

Brochure kan hentes i Sognegården

Luther, leg & lagkage

En eftermiddag i sognegården, hvor Luther og reformationen er i centrum. For børn fra 7-11 år og deres familier.

I 1517 hamrede Luther en plakat op på kirkedøren i Wittenberg. Efter den dag var Europa ikke længere det samme. Luthers ideer bredte sig og de er her endnu. Det er lidt ligesom en

lagkage med mange lag, hvor noget er blødt og let at synke, andet kræver at man tygger lidt på det og måske er der endda hældt lidt stærkt ud over det hele.

Vi vil høre om Luther og hans ideer, lege lutherske lege og synge lutherske salmer og holde gudstjeneste. Og selvfølgelig sætte en lagkage til livs!

Aktiviteterne begynder kl. 15.30 i sognegården. Kl. 17 er der gudstjeneste for hele familien og kl. 17.30 spiser vi aftensmad. Kl. 18.15 er vi klar til at tage hjem igen.

Arrangementerne er gratis, men af hensyn til mad og materialer, vil vi gerne have en tilmelding på ibch@ gmail.com senest et par dage før.

Torsdag d. 15. juni kl. 15.30 ”Simul justus et peccator”. På én gang retfærdig og synder. Vi mærker synden nappe os hele tiden og prøver at slippe fri af den. Vil det lykkes? Vi skal også brænde træperler over bål.

Og finde ud af, hvad sådan nogle brændte træperler har med Luthers tanker at gøre.

Det bliver sjovt!

Børne- og ungeudvalget ved Brabrand og Aarslev Kirker

• 13

FDF har jubilæum I sommeren 1942 kunne man i Aarhus Stiftstidende finde følgende notits: ”Brabrand faar FDF. FDF i Aarhus faar nu sin 10. Kreds. Den er startet i Brabrand med Sognepræst Ørntoft som Formand og Lærer E. Jacobsen som Kredsfører. Kredsen afholder Stiftelsesfest den 14. august for Drenge og Forældre. Der har allerede meldt sig 30 Drenge til Kredsen, men den store Vanskelighed er i Øjeblikket at skaffe Bluser. Kredsen haaber paa, at der er nogle gamle FDF-er, der vil give eller sælge Blusen til en lille ny FDF-er” Stiftelsesfesten foregik i præstegårdshaven hos pastor Ørntoft, og var en stor succes med ca. 250 deltagere. Disse oplysninger fremgår af en håndskrevet dagbog, som vi i FDF Brabrand har liggende, og som fortæller mange sjove detaljer om kredsens tidlige liv, bogen er givet til kredsen i 1982, formentlig af en af de drenge, som var med til opstarten af FDF Brabrand i 1942.

FDF Brabrand er fortsat en succes, og har vist sig at være langtidsholdbar.

FDF Brabrand runder 75 år i år, og det vil vi gerne markere, da vi har grund til at være stolte af at det har været muligt at drive børne- og ungdomsarbejde i Brabrand på frivilligt basis i så mange år.

Mange børn og unge har som jeg haft utallige gode oplevelser med FDF Brabrand, landslejr, sommerlejre, weekendture og en masse fantastiske timer på de ugentlige møder på kredsens faste tilholdssted Rønnebo.

Rønnebo på Nordentoftsvej er hver tirsdag aften som et summende bistade, med FDF-er i blå skjorter der kommer og går, mange FDF-ledere laver et enormt frivilligt arbejde for at lave sjove, inspirerende og lærerige aktiviteter for kredsens drenge og piger.

Familien Ørntoft har helt frem til midten af 1990-erne været aktiv i kredsen, Finn Ørntoft var medlem af FDF Brabrand i 50 år, og var bestyrelsesformand i 40 år. Finn var

en af kræfterne bag moderniseringen af FDF Brabrands hytte Mølkær i Søbyvad, hytten er i dag et stort aktiv for kredsen, både ved at være weekend- og sommerlejrhytte for kredsens medlemmer, men også som et væsentlig bidrag til kredsens økonomi.

Dagen markeres ved en jubilæumsopstart søndag den 20. august. Vi starter med jubilæumsgudstjeneste i Brabrand Kirke kl. 11, og derefter er der åbent hus med aktiviteter for alle i Sognegården. Alle er velkomne, har du selv en fortid i FDF Brabrand kan du måske møde andre tidligere FDFer. Nye FDF-er er meget velkomne, vores ledere står klar med aktiviteter til børn i alle aldre.

Følg med i FDF Brabrand på fdfbrabrand.dk eller via Facebook.

Gitte Jakobsen Gittejakobsen@fdf.dk

14 •

Brabrand kirkegårds helhedsplan Af Anders Christensen Her i foråret har vi fjernet en del beplantning og har erstattet det med blandt andet Magnolia, Rhododendron og amerikanske kornel. Planterne er i passende størrelse og syner allerede godt.

Vi har fået nye frostsikre vandhaner 6 steder på kirkegården således at vandhanerne er åbne året rundt.

Vandledningen er primært af plastik så der ikke vil ske brud på denne.

Ligeledes er de fleste bænke blevet udskiftet. De gamle var af plastik og har stået ca. 20 år inden de begyndte at mørne og knække i lamellerne.

De nye bænke er af hårdttræ, som er blevet behandlet med linolie inden

de er taget i brug. Bænkene tages ind hvert efterår og bliver slebet og oliebehandlet inden de igen kommer ud.

Under alle bænke er der lavet en fast belægning i granitfliser.

I efteråret blev græsset på nordkirkegården fræset og her i april er der sået nyt græs overalt. Det vil spire frem de næste uger og arealet vil være granitfliser. klar til at få plantet frugttræer hen i august. Vi vil lave en fælles plantningsdag i forbindelse med reformationsjubilæet 2017, men mere om dette i næste sogneblad.

Arealet øst for kirken er vi lige gået i gang med. Her udskiftes alle thuja hækkene som erstattes af taks.

Der er skrevet til alle gravstedsejere at såfremt der er større planter på gravstedet som vil hæmme de nye hækplanters vækst erstattes de med nye. Forkanterne laves i slidte svenske brosten og stierne vil blive opbygget

ng med. Her udskiftes alle thuja hækkene som erstattes af re at såfremt der er større planter på gravstedet som vil tattes de med nye. Forkanterne laves i slidte svenske 4-8 cm herregårdsgrus som også kaldes for stenmel.

af 4-8 cm herregårdsgrus som også kaldes for stenmel. granitfliser.

I løbet af sommeren håber vi at den nyeblev materialeplads bliver I efteråret græsset på nordkirkegård lavet så den gamle kan tages udog af arealet vi vil spire frem de næste uger drift.

Pladsen vil blive bygget op i lave en fælles plantningsdag i forbindelse betonelementer og der vil være en næste sogneblad. fast bund af SF sten eller lignende.

Samtidig vil vi lægge kørebanefliser på fortovet uden for pladsen så de ikke knækker såfremt en lastbil kører herpå. Adgangsvejen til pladsen vil laves i græsarmering. Foran pladsen laves en grøn beplantning.

Helhedsplanen er lagt på vores hjemmeside så alle kan se den.

Danmarks største Husk at spørge EDC når din bolig skal sælges og dit lokale værksted e materialeplads bliver lavet så den gamle kan ttages ud af påi dag!

- bestil etI efteråre gratis salgstjek blev græsset nordkirkegården fræset og her i april er der sået nyt græs overalt.

Det

Tronhjem Biler

elementer og der vil være en fast bundvilafspire SF sten fremeller de næste uger og arealet vil være klar til at få plantet frugttræer hen i august. Vi vil fliser på fortovet uden for pladsen så de ikke lave en knækker fælles plantningsdag i forbindelse med reformationsjubilæet 2017, men mere om dette i AROS Brabrand svejen til pladsen vil laves i græsarmering.

Foran pladsen næste sognebl ad.

Hovedgaden 32 ∙ 8220 Brabrand ∙ 822@edc.dk 86 26 17 00

Edwin Rahrs Vej 84 8220 Brabrand Tlf. 38 420 420 www.tronhjembiler.dk

- Køb og salg af biler

Afskedsreception for Karin Elisabeth Nielsen, Brabrand kirkegård.

Onsdag den 28 juni fra kl. 12.00 til 14.00 i maskinhuset.

Da vores trofaste medarbejder Karin Elisabeth Nielsen stopper efter lang og tro tjeneste, med sidste arbejdsdag den 28 juni, vil der på dagen være en lille afskedsreception med et lettere traktement.

Karin har valgt at gå på efterløn efter 34 ½ års tjeneste ved Brabrand & Sønder Aarslev kirkegårde.

• 15

Afskedsreception

Vi er alle dybt taknemmelige for det store arbejde, viden og engagement der er leveret gennem de mange år.

for Karin Elisabeth Nielsen, Brabrand kirkegård Onsdag den 28 juni fra kl. 12.00 til 14.00 i maskinhuset.

Da vores trofaste medarbejder Karin Elisabeth Nielsen stopper efter lang og tro tjeneste, med sidste arbejdsdag den 28 juni, vil der på dagen være en lille afskedsreception med et lettere traktement.

Karin har valgt at gå på efterløn efter 34 ½ års tjeneste ved Brabrand & Sønder Aarslev kirkegårde.

Vi er alle dybt taknemmelige for det store arbejde, viden og engagement der er leveret gennem de mange år.

Nyt fra Aarslev Menighedsråd Menighedsrådet arbejder med et forslag om at sætte lys på kirken om aftenen i vinterhalvåret.

Silkeborgvej. Vi arbejder på projektet og håber vi har en løsning klar til efteråret.

Lys på kirken

Flytning af gravsten

Mange kirker har i den mørke tid oplyst deres kirker. Det kan blandt andet ses i Hasle hvor kirken er belyst om aftenen. Aarslev kirke ligger højt og i øjeblikket forestiller vi os at der skal være lys på tårnet og den del af kirken der vender ud mod

Menighedsrådet har besluttet, at de gamle gravsten, der står i plænen mod syd ud mod Silkeborgvej, skal flyttes i august 2017. Det er tanken at placere dem et andet sted på kirkegården.

Hvis du kender nogen af de personer, hvis navn står på gravstenene, eller

kan fortælle deres historie, er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Etablering af mindelund

Foto: Christian Paulsen

Menighedsrådet arbejder med en idé om at etablere en mindelund i den nordlige ende af kirkegården. Et sted hvor der vil være en bænk og en sten med rislende vand. I mindelunden vil vi sætte nogle af de gravsten, der i dag står rundt i kanten af kirkegården. Vi vil derfor gerne høre de historier, der knytter sig til de personer, hvis navne står på de gamle gravsten. Menighedsrådet håber at få så mange tilbagemeldinger, at vi kan lave et hæfte, der fortæller nogle af de personer, der gennem tiderne er blevet begravet i Aarslev. Hvis du har en historie om en eller flere gravsten, må du gerne sende en mail til: niels@ holm-nielsen.dk.

D. 19. april startede Lise Møller Nissen som koordinator i Center for Folkekirkens i med kontor i Brabran LiseFamiliestøtte har en fast base Århus Vestre Provsti. huset- opgaver med kontakt til f.eks. dagin Et stort og varmt velkommen til Lise, - det

Lise er 38 år og er uddannet folkeskolelærer, men har valgt at søge nye udfordringer. Hun har som lærer altid haft særligt fokus på udsatte børn og deres familier og har gjort meget for, at også de skulle få succes i hverdagen.

• er et meget udadvendt menneske med et smittende humør og et positivt livssyn, så i hendes 16Lise selskab føler man sig hurtigt godt tilpas. Det er vigtige egenskaber at have, når man skal arbejde med børn og deres familier samt frivillige, der skal ud at støtte de pågældende familier.

Folkekirkens Familiestøtte

Lise har en fast base med kontor i Brabrand Sognegård, men jobbet indebærer også en del ud-afhuset- opgaver med kontakt til f.eks. daginstitutioner, skoler, kirker.

Et stort og varmt velkommen til Lise, - det nye ansigt i sognegården.

er startet i Aarhus Vestre Provsti

Velkommen til Lise Møller Nissen.

Den 19. april startede Lise Møller Nissen som koordinator i Center for Folkekirkens Familiestøtte i Aarhus Vestre Provsti.

Lise er 38 år og er uddannet folkeskolelærer, men har valgt at søge nye udfordringer. Hun har som lærer altid haft særligt fokus på udsatte børn og deres familier og har gjort meget for, at også de skulle få succes i hverdagen.

Lise er et meget udadvendt menneske med et smittende humør og et positivt livssyn, så i hendes selskab

Ældregudstjeneste i Brabrand kirke Onsdag d. 21. juni kl. 14.30 Sommersalmer og lyse dage vil præge gudstjenesten, hvor der efterfølgende er lejlighed til at snakke med gamle naboer og nye bekendtskaber over kaffen. Vi inviterer alle ældre i sognet, beboere på plejehjem, lokalcenter og i egne boliger til gudstjeneste og samvær i kirke og sognegård. Der arrangeres buskørsel fra Engsøgård og Lokalcentret, hvis der er behov.

Vel mødt Tilmelding og evt. ønske om kørsel til kirkekontoret 8616 0645 senest d. 14. juni.

Lise Lajer og Inger Birgitte Bruhn

føler man sig hurtigt godt tilpas. Det er vigtige egenskaber at have, når man skal arbejde med børn og deres familier samt frivillige, der skal ud at støtte de pågældende familier.

Lise har en fast base med kontor i Brabrand Sognegård, men jobbet indebærer også en del ud-af-husetopgaver med kontakt til f.eks. daginstitutioner, skoler, kirker.

Et stort og varmt velkommen til Lise, - det nye ansigt i sognegården.

Har du tid?

Folkekirkens Familiestøtte tilbyder støtte til børnefamilier ved hjælp fra lokale frivillige og koordinatoren.

En frivillig hjælper måske en gang om ugen eller hver fjortende dag en børnefamilie, så forældre, der ønsker støtte, bliver bedre til at tage hånd om deres børns opvækst. Hjælpen retter sig primært mod forældre.

Som frivillig indgår du i nye fællesskaber og lærer nye mennesker at kende. Du modtager undervisning og supervision, og bestemmer selv, hvor meget tid du tilbyder som frivillig.

Har du tid, og vil du høre mere om at være frivillig, så ring eller skriv til Lise Møller Nissen, tlf. 3036 8696, mail limn@km.dk.

Sognegårdens køkken og mulighed for begravelsessamvær lukket i 2 måneder Køkkenet i Sognegården skal moderniseres for at leve op til sundhedsmyndighedernes krav.

Derfor er køkkenet lukket i perioden 10. juni - 15. august 2017.

I samme periode kan der desværre ikke være begravelsessamvær i Sognegården.

Glemte sager Husk at hente dem, inden de i løbet af 3 måneder videresendes.

Det sker ret ofte, at der i garderoben i Sognegården (og sjældnere andre steder) findes glemte sager, fx huer, tørklæder eller andet.

En glemt ting kan afhentes i Sognegården enter personligt eller efter telefonisk aftale i åbningstiden mandag-fredag kl. 9-13 på telefon 8626 0645.

Bemærk venligst, at glemte sager efter 3 måneder ikke mere kan afhentes, men er videresendt til genbrug eller andre, relevante modtagere.

• 17

Sammen om Brabrand Grundlovsarrangement ved Brabrand Sø 5. juni kl. 13.00-16.00 I år er Gellerup Fællesråd, Brabrand Fællesråd, Brabrand Idrætsforening, Brabrand Kirke og Gellerup Kirke gået sammen om at arrangere en grundlovsfest ved Brabrand Sø under overskriften Sammen om Brabrand. Sted: Græsarealet nord for Brabrand Roklub.

Program Ramallah- spejderne trommer os sammen Kl. 13.00 Pladsen åbner med mulighed for at købe grill-mad

Kl. 14.00 Tale og kommentarer ved René Skau Bjørnsson, tidl. medlem af Folketinget Kl. 14.40 Cirkus Tværs optræder Kl. 15.00 Fadøl, kaffe og kage kan købes Kl. 15.20 Tale ved Øzlem Cekic og Bent Melchior - Underholdning for børn imens ved FDF Brabrand Kl. 16.00 Tak for i dag

Program i Gellerup I Gellerup markeres Grundlovsdag dels med møde allerede fra midnat med grundlovstale og servering af små desserter, dels med et aftenprogram fra kl. 20 først med kunstaktiviteter for børn og unge, senere med fællesspisning.

Alle Gellerups naboer fra Brabrand inviteres til at deltage, og kan også være med i guidede rundvisninger i området. Se nærmere i annoncen i Lokalavisen.

Ny litteratur ved Brabrandstien På grundlovsdag mandag den 5. juni kl. 13.00 afsløres 2 skilte med nye tekster af forfatterne Louis Jensen og Thøger Jensen ved Brabrandstien, neden for Brabrand kirkegård.

Teksterne opstilles, så motionister, cyklister og turgængere på stien nu kan møde litteraturen i de smukke omgivelser ved Brabrand Sø. De opsættes af litteraturprojektet ”Atlas over Aarhus” i samarbejde med Kulturgas i Brabrand og Brabrand Menighedsråd. Forfatterne kommer

til stede og markerer afsløringerne med oplæsninger. ”Atlas over Aarhus” er en stor litterær kortlægning af Aarhus, hvor 40-50 danske og udenlandske forfattere skriver om byen i anledning af Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Teksterne udgives i byens mange rum på husgavle, bænke, pizzabakker og andre formater. Denne gang er turen nået til Brabrand.

Louis Jensen har skrevet fire finurlige fortællinger til en Brabrand-Sø-

suite, og det er den første af dem, der nu udgives. Thøger Jensen har skrevet om den gule Stenbræk, der vokser på kirkegårdsdiget.

På dagen igangsætter ”Atlas over Aarhus” en indsamlingskampagne, der skal være med til at finansiere udgivelsen af de resterende tekster i Louis Jensens Brabrand Sø-suite.

Alle er indbudt til at overvære afsløringen.

18 •

Arrangementer

Mandecafé

Babysalmesang

Torsdag d. 1. juni kl. 7.45 - ca. 19 Sommerudflugt i bus til Struer Museum/B&O og derefter til Venø Kro, hvor vi skal smage den berømte venøbøf og se Venø Kirke. Yderligere oplysninger eller eventuelle ændringer vil fremgå af tilmeldingslisten i sognegården. Tilmeldingen er bindende, og sidste frist vil være den 22. maj 2017 kl. 12.00. Vi satser på, at bussen bliver fuld. Men først-tilmølle-princippet gælder.

Torsdag d. 3. august Vi mødes i sognegården kl. 10.00 til 12.00. I år har vi besluttet, at der skal være plads til at snakke, men også plads til en sang eller to.

Der vil blive serveret kaffe, rundstykker og kage, ganske som vi plejer.

Torsdag d. 7. september kl. 10-12 i sognegården. Lars Højgaard, direktør for Salling, fortæller om Salling som virksomhed og som en institution i Aarhus. Foredrag er ikke noget som Salling normalt beskæftiger sig med, så her er en enestående chance til at høre om virksomhedens historie, strategi og fremtidsplaner og udfordringen i til stadighed at forny sig men alligevel bevare sin sjæl.

Kontaktperson: Erik Kristensen, tlf. 8626 3676 / 2442 2086

Nyt hold starter efter sommerferien, d. 15. august 2017 kl. 10.30.

Der er tale om i alt 8 gange, som slutter d. 3. oktober. Se nærmere herom på hjemmesiden www. brabrand-aarslev.dk, hvor også tilmelding kan finde sted. Du og din baby synger, sanser og lytter i Brabrand Kirkes flotte rum.

Gruppen optager 8 børn og skriver gerne på venteliste. Er du på barsel med tvillinger, er du også velkommen. Vi hjælper gerne med at finde en ekstra voksen, hvis du ikke selv har en. Gruppen ledes af musikpædagog Lisbeth Frandsen. Du er velkommen til at kontakte hende på tlf. 2633 3462 og få evt. spørgsmål besvaret. Pris: 300 kr. for de 8 gange – betales på kirkekontoret, mandag-fredag kl. 9-13.

Seniorfamilien Seniorfamilien mødes 1 gang om måneden, oftest i Sognegården til spisning og efterfølgende program.

Fredag den 9. Juni Udflugt. Vi kører fra Sognegården kl. 10 til Alrø og herefter til Horsens. Her spiser vi på Dolly, hvorefter vi besøger Horsens Museum. Derefter til Himmelbjerget, hvor vi drikker kaffe.

Fredag den 25. august kl. 18.00.

Velkommen igen i Sognegården efter ferien.

Kontaktpersoner: Birgit Willumsen, tlf. 8694 1286 Birthe Lykkegaard, tlf. 8626 2601 Inger Hansen, tlf. 2216 9602

Søndagscafé Den sidste søndag i måneden er der søndagscafé fra kl. 14-16.

I juni - august vil det derfor sige: d. 25. juni d. 30. juli d. 27. august Der serveres kaffe med hjemmebagt kage, der snakkes, hygges og måske synges der et par sange.

Søndagscaféen er for alle, der bare har lyst til at være sammen med andre og hygge sig, for alle eller synes, at søndag eftermiddag kan være lidt lang. Kom selv! Du kan også blive hentet i bil, blot du ringer et par dage før til Bente Madsen, tlf.

8626 0836

Åben kirke Døren er åben! Kig ind!

Hver onsdag eftermiddag kl.

16-17.30 er der Åben Kirke i Brabrand, og du er velkommen til at kigge indenfor. Der er kaffe på kanden, lysene er tændt, og du har mulighed for at tænde et lys, meditere til lidt stille musik, eller til bare at gå rundt og nyde kirkerummet,

dets stilhed borte fra alfarvej og hverdagsliv. NB!. I juli måned holdes der sommerferie, og derfor er kirken ikke åben disse onsdage.

Sognecafé Vi samles hver onsdag kl. 14-16 i Sognegården. Der er kage og kaffe/ the på bordet. Hver anden onsdag er der hyggelig snak og sang, hver anden onsdag er der et program med et foredrag eller underholdning. Man kan blive hentet, hvis man ikke selv kan komme til sognegården. Ring på 8626 0520. I de kommende måneder er program følgende dage 14 juni: Frelsens Hær kommer og fortæller og spiller 28 juni: 10 år som præst i Jerusalem v/ Jens Arne Skjøtt Alle onsdage i juli er der almindelig Sognecafé.

9. august: Ungdomserindringer fra besættelsen 1940-1945 v/ Poul Bøje Larsen 23. august: Rejseoplevelser fra Afrika v/ Michael Pedersen, cand.theol., journalist og højskolelærer.

Legestuen Legestuen holder sommerferie i skolernes sommerferie. Sidste dag inden sommerferien er den 22. juni. Første dag efter sommerferien er den 17. august. Ellers hygger, synger og leger børn og voksne i sognegården. I de ulige uger er der musikpædagog med.

Legestuen er for børn i alderen 0-3 år ifølge med en voksen. Pris 10 kr. pr. gang og 25 kr. pr. gang i ugerne med musikpædagog.

Kontaktpersoner: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373 Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303 Lis Møller, tlf. 8626 5875 Kirsten Stejner, tlf. 8626 3015

Sangaftener i Sognegården Sangaftenerne fortsætter i september.

Vi synger efter Højskolesangbogen.

Kontaktperson: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113

Arrangementer • 19

DMS-kredsen (Danmission)

Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag

Kontaktperson: Henry Gosvig, tlf. 8626 2113

Sogneindsamlingen Ved indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp blev der i år lagt 38.195 kr. i indsamlingsbøsserne. Desuden blev der bidraget til indsamlingen via MobilePay, Swipp og indbetalingskort. Der er landsindsamling igen i 2018.

HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Lundbyesgade 20, 4. th., 8000 Aarhus C tlf. 5121 2534

Kathrine Fischer, tlf. 6019 3758

www.brabrand-aarslev.dk

Tage-Hansensgade 13, 2. th. 8000 Aarhus C

Sognebladet

B_vad@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, tlf. 8626 4005 peterhenriksen@mail.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

Kathrine@fdfbrabrand.dk

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Lise Lotte Andersen Bagerivej 9, 8220 Brabrand Tlf. 2345 4532 liselotteandersen58@gmail.com

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C., tlf. 6127 2142 niels@holm-nielsen.dk

64. årgang nr. 3.

Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline for næste nr.: 20. juni 2017

sognebladet@brabrandkirke.dk

Redaktion: Ove Paulsen, Christian H. Paulsen, Leif Kerstens, tlf. 8611 8611, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.).

Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen

BRABRAND AARSLEV KIRKER Brabrand Kirke

Fra hedens husflid til købstadens kulørte klæder Sogneudflugt til Herning – Danmarks tekstilmekka Textilforum, der er museum. Efter et hyggeligt kaffebord besøger vi Herning Kirke før turen atter går mod Brabrand Turen koster 150 kr., som betales i bussen.

Tilmelding i kirkekontorets åbningstid: tlf: 8626 0645 eller mail: brabrand.sogn@km.dk senest d. 24. august.

Den gamle romanske kirke måtte nedrives og en ny bygges op, da udviklingen i Herning tog fart. Foto: Visit Herning Torsdag d. 31. august kl. 12-18 Vi skruer tiden tilbage til midten af 1800-tallet hvor udviklingen i Herning tog fart. På den guidede tur hører vi om baggrunden for Hernings succes som tekstilby og alt, hvad det senere har ført med sig.

Den tidligere Herning klædefabrik er smukt istandsat og huser nu

Hedebøndernes tradition for at væve med uld blev afsæt for et stort tekstileventyr Foto: Textilforum

Lokalhistorisk vandring i Aarslev tirsdag den 22. august kl. 17.00 Årets lokalhistoriske vandring starter ved Voldbækkens udløb i Århus Å. Vi mødes på parkeringspladsen Aarslev Engsø kl. 17.00. Arne fra Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere fortæller, mens vi vandrer langs bækken om de tiltag, der er foretaget i Voldbækken, anlæggelse af gydepladser mm, for at få fiskene tilbage. Længere oppe ad Voldbækken, på nordsiden af Silkeborgvej, skal vi høre lidt lokalhistorie. Passer det, at der har været en vandmølle og fiskeopdræt i bækken? Vi følger Voldbækken forbi Tre Ege og plejehjemmet Møllegården, og fortsætter gennem skoven til vi kommer til Aarslev. Her skal vi se på

gamle biler og motorcykler. Vi slutter med grillmad, som menighedsrådet er vært for. Vi ser frem til en hyggelig aften fra 17-20 hvor alle kan være med, også børn. Af hensyn til maden må du gerne give besked om hvor

mange I kommer på mail: niels@ holm-nielsen.dk Følg med hjemmesiden og Facebook ”Mit Aarslev” hvor der vil komme flere oplysninger.

Sdr. Aarslev menighedsråd