Sognebladet 4 2017 web

Sognebladet

Brabrand-Aarslev

Nr. 4 · September · Oktober · November 2017

Tema: ”Re:formation” Side 3-14 500 års jubilæum

Kulturugen

Sogneaftener

Den 31. oktober er det 500 år siden, Martin Luthers 95 teser blev opslået på kirkedøren i Wittenberg.

I Temaet markeres jubilæet.

Som sædvanlig bidrager kirkerne i Brabrand-Aarslev til Brabrand Kulturuge, i år fra 9. september til 17. september med en række indslag for alle aldersklasser.

Sogneaftenerne er i denne efterårs- og vintersæson en foredragsrække om ”Kirke i mødet med nutiden” på i alt 5 aftener.

Se side 16

Se side 18

På hver temaside er der allerøverst et citat af Martin Luther.

Se side 3-14

2 •

Følg os på Facebook

Praktiske oplysninger

Når et barn skal døbes

Når der er dødsfald i familien

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstids­­­punktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Ud over søn- og helligdage tilbydes også dåbs­ gudtjeneste sidste lørdag i hver måned. Når dåben har fundet sted, udstedes der en fødsels- og dåbsattest.

Anmodning om begravelse/bisættelse sendes digitalt via www.borger.dk, og foretages oftest af et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præsten og kirkegården. Der er mulighed for mindesamvær i Sognegården.

Navngivelse skal ske digitalt på www.borger.dk senest 6 måneder efter barnets fødsel.

www.fiaav.dk har fælles aktivitetsoversigt for sognene hos Folkekirken i Aarhus Vest. www.brabrand-aarslev.dk er hjemmeside for pastoratets to sogne.

Når et barn skal navngives uden dåb

Når to skal giftes I god tid før vielsen henvender parret sig på kirke­kon­toret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af Borgerservice), dåbs­ attester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene).

Præster

Hjemmesider

Forsidebilledet Det gamle rådhus i Wittenberg med statuer af reformatorerne Filip Melanchton (tv.) og Martin Luther (th). I baggrunden ses Stadtkirche, hvor Luther virkede som præst. Foto: Colourbox

Kirketjenere Esben Andersen - Kirkebogsførende og provst Nordentoftsvej 1, 8220 Brabrand.

Privat 8626 0023, provstikontoret 8625 1861 eller kirkekontoret 8626 0645 esan@km.dk

Susanne Sørensen Bedst tirsdag-fredag kl. 9-10.

Tlf. 8626 2204

Kirsten Stejner Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.

Tlf. 8626 3015.

Lise Lajer Tlf. 8626 0520

SS@Brabrandkirke.dk

LL@Brabrandkirke.dk

stejner@stofanet.dk

Inger Birgitte Bruhn Engdalsvej 1, 8220 Brabrand Tlf. 8626 5520 ibbruhn@gmail.com

Kirkekontor

Korleder for Børne- og Pigekoret Susanne C. Nielsen Tlf. 6013 5153 scn@brabrandkirke.dk

Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder Anders Christensen Kirkegårdskontoret, Engdalsvej 4, mandag-torsdag kl. 12-13.

Tlf. 8626 2120, fax 8626 3810. brabrandkirkegaard@gmail.com

Kirkekoordinator Helle Enselmann Sognegården, Engdalsvej 1, mandag-fredag kl. 9-13.

Tlf. 8626 0645 brabrand.sogn@km.dk

Organist

Kirkesanger, Aarslev Lea Iversen Tlf. 2135 7365 li@km.dk

Michael Østergaard Jensen Tlf. 8626 1755, ikke mandag.

organist@brabrandkirke.dk

Indlæg i dette nummer: Programblad for kulturugen.

Se også aktuelle adresser på side 19.

Hjertestarter Uden for hovedindgangen til Sognegården, Engdalsvej 1.

Den, der stikker næsen i al ting, får den også i klemme. (WA 51)

Tema •

Martin Luther – hvem var han?

Af Kirsten Stejner Den 31. oktober 1517 slog en munk et skrift op på kirkedøren i Wittenberg. Med overskriften 95 teser mod afladshandelen satte den tyske professor Martin Luther spørgsmålstegn ved den katolske kirkes afladshandel.

Teserne satte gang i en større diskussion, og man blev noget overrasket over, at en simpel professor, eller munken fra Wittenberg, som mange kaldte ham, at han havde udfordret selveste kirkens autoritet. Nogle hyldede ham som frihedskæmper, andre så ham som en farlig blasfemiker. En tredje gruppe så hans nystartede kirkelige oprør som en gylden mulighed for at udvide deres egen magt og interesser i det efterfølgende kaos. En ting er sikkert: Luthers protest kom til at ændre Europas religiøse landskab for altid.

I år fejrer vi 500-året for opslaget af de 95 teser, men hvem var han denne Martin Luther fra Wittenberg?

Barndom og ungdom Martin Luther blev født d. 10. november 1483 i den lille tyske by Eisleben. Han voksede op under fattige kår med en far, der arbejdede i mineindustrien, og en mor, der kom fra en simpel bondefamilie. Hans far arbejdede sig faktisk op og blev ret velhavende på minedriften. Det var ingen selvfølge at gå i skole dengang, men faderen havde ambitioner på

Martin Luther, 46 år (Lucas Cranac 1529)

3

Synd tappert (i brev til Melanchton, 1. august 1521)

4 •

Tema

sønnens vegne, og Martin begyndte i skole i 1491 og afsluttede latinskolen i 1497, hvorefter han blev sendt til Magdeburg for at fortsætte skolegangen på et højere niveau. I sommeren 1501 blev Luther indskrevet på Universitetet i Erfurt. Hans far ville gerne, han læste jura, for han manglede en jurist i sit firma. Luther måtte dog igennem den såkaldte almene uddannelse først, så først i 1505 begyndte han at studere jura. Dvs, Luther adlød sin far, men afbrød dog få måneder senere – måske fordi han ikke lige syntes, at det var ham at blive jurist, måske fordi han netop dengang også led af en form for melankoli.

Klosterliv

Tegning fra 1800-tallet

Martin Luther - kort 1483, d. 10.11. Martin Luther fødes i Eisleben 1491-1501 Skolegang 1501 Indskrevet på universitetet i Erfurt 1505 Begyndte jurastudiet 1505 - juni Tordenoplevelsen – gik efterflg i kloster 1510 Dannelsesrejse til Rom 1512 Professor ved universitetet i Wittenberg 1517, d. 31.10. Teserne slås op og mangfoldiggøres 1518 Møde med pavens repræsentant i Augsburg 1521, 3.1.

Luther bandlyses 1521 Rigsdagen i Worms, Luther erklæres for at være kætter 1521 Oversatte NT fra græsk til tysk på Wartburg 1524 Det tyske bondeoprør 1525 Luther gifter sig med Katharina von Bora 1526 Den nye gudstjenesteform (Deutsche Messe) ser dagens lys 1546 Luther dør

I slutningen af juni 1505 rejste Luther hjem til sine forældre. På denne rejse blev han udsat for et voldsomt tordenvejr. Lynet slog ned lige bag ham, så han blev slynget af hesten og såret. Han bad til minearbejdernes helgen, Anna – Jesu mormor, og lovede højt og helligt at vie sit liv til Gud og drage i kloster, hvis bare han overlevede uvejret. Luther overlevede og holdt sit løfte og blev optaget i et Augustinerkloster.

Nok havde han mærket en streng far derhjemme, men i klostret fandt han en endnu strengere Far. Gud var nu hans Far. Efter et år som novice blev han optaget og levede nu et strengt og asketisk liv, overholdt alle love og forordninger, eksempelvis timebønnerne, til punkt og prikke.

Det gjorde han med det formål at behage Gud. ”Men selv om jeg levede som ulastelig munk, kendte jeg mig som synder for Gud og var urolig i min samvittighed” - skal han have sagt. Hans problem var at finde en nådig Gud, og det arbejdede han hårdt på og kunne ikke komme til rette med. Men klosterledelsen var i hvert fald så tilfreds med ham, at den sendte ham på dannelsesrejse til Rom. Det var i 1510 og på denne

Unge mennesker er som frisk most, de lader sig ikke holde tilbage, de vil gære (fra Tischreden bind1)

Tema •

Martin Luther og Katharina von Bora (Lucas Cranac den ældre 1526) rejse fik han øjnene op for, at kirken ikke var ufejlbarlig. Han blev forarget over kirkens store pengeforbrug og fordærvede moral.

Tilbage i klostret fik han mange ansvarsfulde poster. Han arbejdede sig dog også igennem Bibelen og derved kom han til en ny forståelse, og kom til den tro, at det alene var troen på Gud, der kunne bane vejen til frelse. Det var ikke et spørgsmål om gerninger. Han tilskrev sin lærermester, Johann von Staupitz, som var en af Augustinerordenens indflydelsesrige mænd, at have ledt ham i den retning. I 1512 blev Luther udnævnt til professor ved universitetet i Wittenberg.

Professorens opgør Da Luther d. 31. oktober 1517 slog sine 95 teser mod afladshandelen op,

var det i et forsøg på at sætte en diskussion i gang, for hvor i Bibelen stod der måske noget om: • At kirken kunne give aflad for, dvs. tilgive menneskets synder • Skærsild og gloende tænger • At der skulle være 7 sakramenter • At almindelige mennesker kun skulle have brød ved nadveren, mens præsten både skulle have brød og vin • At kirkens sprog skulle være latin Om Luther rent faktisk slog teserne op på døren, diskuteres den dag i dag, men kirkedøren blev dengang brugt som en opslagstavle for byen, så muligheden har været der. Men udbredt blev de, takket være bogtrykkerkunsten, der var blevet opfundet i midten af 1400-tallet.

I det hele taget skete der meget i Europa på den tid. I 1492 genopdagede Christoffer Columbus det amerikanske kontinent, og det og bogtrykkerkunsten kan nærmest sammenlignes med månelandingen og internettets udbredelse i vore dage.

Også socialt skete der meget, - byerne voksede og ligeså deres indflydelse, og adelens og kirkens magt var ikke længere så selvfølgelig.

Men paven havde dog stadig magt og kaldte i 1518 Luther til Rom for at sætte ham på plads. Frederik den Vise, der havde oprettet universitetet i Wittenberg, sørgede for, at Luther i stedet skulle mødes med en kardinal i Augsburg. Fra 1517-1521 udviklede Luthers reformatoriske tanker sig fra en række tvivlspørgsmål til et fuldblodigt teologisk opgør med kirken i Rom. Han tillod sig også den frækhed

5

Musik er Djævlens fjende (fra Tischreden bind1)

6 •

Tema

blandede han sig i og bønfaldt fyrsterne om at vise bønderne nåde, men uden held.

Ægteskab

Luther i Heidelberg. Maleri 1854 af G. Baumann at brænde en pavelig bulle, hvorefter han blev bandlyst d. 3. januar 1521.

Han havde da fået mange støtter, hvoraf flere var magtfulde tyske adelsmænd og riddere.

Rigsdagen i Worms Den reformatoriske bevægelse voksede, og i 1521 mødtes Tysklands mægtigste mænd og selveste kejser Karl d. 5 i byen Worms for at diskutere Luther – Rigsdagen i Worms.

Han blev hyldet som en anden rockstjerne og ved hans prædiken i bykirken, stod folk i lange køer. Riddere og adelsmænd lovede ham beskyttelse og troskab, bønder og borgere tiljublede ham. Karl d. 5. derimod lod sig ikke overbevise af Luthers lære

og erklærede ham for at være kætter.

Luthers venner blandt den tyske adel kunne nu se, at han var i en alvorlig fare og førte ham i eksil i fæstningen Wartburg.

Her brugte han tiden godt, idet han oversatte Det Nye testamente fra græsk til tysk. Det blev udgivet i 1522 og på 3 mdr. blev der solgt mellem tre og femtusinde eksemplarer. Da Luther udgav sin samlede tyske bibel i 1534, var hans Nye Testamente blevet trykt i ca. 200.000 eksemplarer og mange kunne nu derfor også læse Bibelen. Senere er Bibelen jo blevet oversat til alverdens sprog.

Luther satte som tiden gik mere og mere præg på det samfund, han levede i. Også bondeoprøret i 1524

Husk at spørge EDC når din bolig skal sælges - bestil et gratis salgstjek i dag!

AROS Brabrand Hovedgaden 32 ∙ 8220 Brabrand ∙ 822@edc.dk

86 26 17 00

Han gjorde også op med det gamle kyskhedsløfte, som præster, munke og nonner var bundet af, og giftede sig med en tidligere nonne, Katharina von Bora. Hun var en arbejdsom og nøjsom kvinde.

Sammen fik de flere børn, hvoraf nogle døde, men den ældste, Hans fuldførte det, som Luthers far have ønsket: han blev jurist.

Gudstjenesten Luther satte også sit præg på gudstjenesten, og i 1526 kom hans nye liturgi, hvor han gjorde prædiken og salmesang på modersmålet til gudstjenestens midtpunkt. Dåben og nadveren stod også helt centralt og nu som de eneste to sakramenter.

Den ældre Luther Luther blev med tiden hårdere i tonen over for paven og Romerkirken, hvilket hans mange skrifter også bar præg af. Der kom også flere reformatoriske prædikanter til, hvilket han ikke billigede.

Efter 1540 kan man spore en vis bitterhed og vrede. Men aktiv var han lige til det sidste. Den 18. februar 1546 døde han, 62 år gammel, i sin fødeby Eisleben.

Men reformationen døde ikke.

Luther havde trods sine mange kriser skabt et brud med paven i Rom og skabt en ny kirke. Han satte sit præg på gudstjenesten, han indførte det almindelige præstedømme og afskaffede helgendyrkelsen og præsternes cølibat. Han oversatte Bibelen og skrev også en del salmer til brug i gudstjenesten. Luther stod dermed bag en af den europæiske histories største religiøse og samfundsmæssige omvæltninger, der knap 500 år efter hans død stadig præger Europa.

En tung sten kan man ikke kaste særlig langt. (WA 51)

Tema •

Er Luther relevant i dag?

Af Esben Andersen Vel var Martin Luther en genial nytænker: åben, djærv og befriende ukonventionel i sin tilgang til alle spørgsmål, men han levede for 500 år siden i en verden så anderledes end vores. Derfor må man spørge: Kan vi overhovedet bruge ham til noget i dag?

Mit svar er et kæmpe JA, og jo mere man lærer Luther at kende, des mere

aktuel og overraskende nutidig bliver han.

Som ung katolsk munk var han kompromisløs i sin stræben efter at blive retfærdig i Guds øjne, men jo hårdere han kæmpede, des mere desperat blev han i erkendelse af, at han altid kunne og burde have gjort endnu mere.

Luthers store opdagelse, som satte reformationen i gang, var at katolikkerne havde misforstået dét med retfærdighed over for Gud. Ved studier af Paulus´ breve så Luther, at denne retfærdighed ikke er én, vi selv skal tilkæmpe os, men som vi ved dåben får givet i Kristus. Over for Gud skal vi aldrig bevise, at vi er gode nok.

Han elsker os fra start, som vi nu er, og giver os i Kristus den retfærdighed,

som vi ikke selv kan tilkæmpe os.

Så at være kristen er først og sidst at være fri.

Stress og depression Megen mistrivsel i vores ellers så rige, trygge og privilegerede liv i en globaliseret verden med uendelige muligheder, tror jeg, har rod i samme problem som Luther oplevede som munk: Nutidens billede er jo, at du selv skaber dit liv og bliver præcis, hvem du selv gør dig til. Det lyder smukt, men kan nemt føre til stress og depression: For hvis alt er muligt, men jeg ikke evner at nå alle mål og blive dén, som jeg drømmer om at være både i egne og omverdenens øjne, så må det være mig, der er noget galt med!

1520 Luther brænder pavens bandbulle på torvet i Wittenberg. Maleri af Paul Thumann 1872-73

7

”Netop fordi børnene er uden fornuft og ubegavede, er de bedre skikkede til tro, end de voksne og fornuftige, hvem fornuften altid står i vejen, så de ikke kan få deres store hoveder gennem den smalle port.”

(Kirkepostillen 1525. 3. s. e. helligtrekonger)

8 •

Tema

Målt på det perfekte og ideale må ethvert menneske give fortabt. Her leverer Luther en stærk medicin mod stress, depression og mistrivsel med sin forståelse af, at intet menneske er eller kan gøre sig perfekt, men at vi trods alle mangler og fejl på forhånd er elsket af Gud. Derfor er vi ikke alene fri til at udleve hver vore potentialer så godt, som vi formår: Vi kan også glæde os over hver dag, hvert solstrejf og hver mulighed, der viser sig for os, som en gave fra Gud. Der

er alt til forskel på, om vi i vores liv på forhånd står i minus eller plus. Her er det ikke bare relevant, men så livgivende som nogensinde at gribe kernen i Luthers opdagelse og tænkning.

Lækker mad, sex, øl og fællesskab Mens Luther som munk levede i afholdenhed, også seksuelt, giftede han sig nu og satte ud over sit arbejde pris på alle livets goder og i fællesskab med andre.

Seksualiteten så han ikke mere som synd, der skulle undertvinges, men som endnu en af Guds mange gaver til os.

Vor tid er også kendetegnet ved sanselig nydelse både af mad, drikke, musik, koncerter og seksuel frigørelse – men tænker vi over hvorfor?

Mens nutidens ideal er det selvstændige stærke menneske, der står alene og i alle sammenhænge selv vælger til og fra, mente Luther, at det aldrig er godt for et menneske at stå alene. For ham var ægteskab, familie og alt menneskeligt fællesskab med til at holde Djævelen og alle mørke tanker og onde fristelser på afstand.

Han sagde fx: ”Plages du af depression, fortvivlelse eller en dårlig samvittighed, så skal du spise, drikke og være sammen med venner.”

Faktisk mente Luther, at man i et godt glas vin eller øl kan finde en ærlighed og frimodighed i sig selv, som også kan inspirere i hverdagen: Et mod til at turde sige og dele med hinanden nogle af de tanker, som vi ellers er for bange eller usikre til at sætte ord på. Her tror jeg, at vi kan lære meget, fordi vi let kan forfalde til kun at tale med hinanden om emner som vejret, om hvordan maden smager og hvor den næste ferierejse går hen. Har vi ikke meget mere, som vi kan og bør dele med hinanden? Hvis vi i virkeligheden er meget ensomme med vore inderste tanker og følelser, har Luther også her meget at give os.

Kald og arbejde

Ifølge Luther er arbejdet Guds kald til at gøre noget godt og meningsfuldt, og glæden ved ethvert arbejde er at gøre det godt og skabe noget, som giver andre glæde og værdi. Foto: Fotolia

Luther mente, at vi som mennesker mødes af Guds kald til os på to måder: I kirken kalder han på os til tro, og i verden kalder Han os til at gøre det, som skaber glæde, nytte, lys og liv både for os selv og alle omkring os.

I enhver situation, som vi finder os selv i, må vi iflg. Luther altid spørge: Hvad giver mening at gøre her, hvordan kunne jeg her være til glæde og gavn for andre? Og uanset om man

Tanker er toldfrie. (WA 2405)

Tema •

er skomager, smed, bager eller hvad man er, er glæden og stoltheden at gøre sit arbejde godt og gennem det skabe noget, der netop har værdi og positiv betydning for andre. Det er en ganske anden tilgang end den rent kapitalistiske, hvor en vare sælges til den pris, som man kan få nogen til at betale for den.

Også her har Luther noget vigtigt at bidrage med, til overvejelse og refleksion over, hvad det egentlig er, vi farer af sted og bruger vores livs muligheder til.

Slagtertysk Luther oversatte først Ny Testamente og siden hele Bibelen til tysk, for at alle selv kunne læse og tage stilling til, hvad der står i den.

Hans oversættelse blev rost for at være så stærk og nutidig. Det skyldtes, forklarede han, at han både på kroen og ved slagteren havde lyttet meget til det sprog, der blev talt, og de ord, der blev brugt. For hvis Bibelen skal tale til os, skal den oversættes til det sprog, som almindelige mennesker taler.

Der tror jeg, at både kirken og vi præster stadig kan lære af Luther.

Ganske som når han siger: ”Præsten skal gå på prædikestolen, åbne sin mund, men huske at lukke den igen... tale omsorgsfuldt, let forståeligt og ikke drukne sin menighed i ord.”

Selv skrev Luther mange af sine salmer til melodier, som han havde hørt på værtshuset. Det er også en udfordring til os i dag – at give folk mulighed for at synge salmer også på nogle af de melodier, som de ellers kender, synger og nynner med på.

Alle er præster En særlig udfordring fra Luther er, når han siger, at enhver, der er krøbet ud af dåben er lige så meget præst som den person, der i kjole og krave leder gudstjenester og kirkelige handlinger.

Fællesskab, fest og glæde er konstruktivt. Det holder Djævelen på afstand.

Foto fra Mandeklubben i Brabrand.

Her er lang vej, hvis Folkekirken skal blive kirke efter Luthers ideal om det ”almindelige præstedømme”: dvs. at kirke og tro bæres endnu mere af alt det, som alle kirkens medlemmer siger, gør og udtrykker af tro frem for blot, hvad præsterne siger og gør.

Men den største og meget nutidige udfordring er efter min opfattelse, at vi alle iflg. Luther er præster for hinanden. Tænker vi os selv sådan, og tør vi handle efter det – at jeg har ansvar for hvert medmenneskes ve og vel, ikke bare fysisk men også sjæleligt og åndeligt?

For mig at se udfordrer Luther os fuldt så stærkt i 2017, som han gjorde for sin egen tid i 1517.

Spørgsmålet er kun, om vi vil tage

imod og tage på os både de glæder og gaver og højst aktuelle udfordringer, som han møder os med.

Brabrand Fysioterapi v/ Lars Chr. Schmidt J. P. Larsens Vej 2 8220 Brabrand Tlf. 86 26 00 30 Overenskomst med Sygesikringen Mulighed for akut behandling Hjemmebehandling

9

Jeg kender til tre vrede hunde: utaknemmelighed, indbilskhed og misundelse.

Enhver som de tre hunde bider sig fast i, kommer slemt til skade. (Tischreden bind 4)

10 •

Tema

Om reformationen

Af Ove Paulsen

Hvad er reformationen?

I år fejrer vi på mange forskellige måder og med de forskelligste forklaringer 500-året for Martin Luthers 95 påstande om afladshandelen, og dermed for reformationen, men modsat hvad man ellers hører, betyder at reformere egentlig at forme på ny, at gengive formen. Anderledes end, hvad man skulle tro, var det sådan, Luther og de andre reformatorer opfattede deres situation. De skulle være dem, der gengav kirken dens form, nemlig den, oldkirken havde haft, med aktiv menighed og brug af modersmål for at skabe bedst mulig adgang for det, Luther havde opdaget, det hele drejede sig om,

nemlig evangeliet, at Gud var blevet menneske for frit at kunne tilgive mennesker deres synder og oprejse dem til evigt liv, uden modydelser, det være sig køb af aflad eller erstatningshandlinger. Reformation er altså i sit væsen noget reaktionært. Det er værd at huske på, for der påstås mangt og meget andet i dette jubelår for reformationen.

Tre danske reformationer i 1526 Til forskel fra, hvad der ellers siges, var Luther ikke særlig tilbøjelig til at slippe modersmålet så meget løs i gudstjenesten, at alt foregik på ens eget sprog. Prædikenen skulle holdes på tysk, og indstiftelsesordene til dåb og nadver. Det var vigtigt, for det var evangeliets indgangsveje i menigheden. I resten af gudstjenesten kunne latinen gerne beholdes. Det gør det lettere at forstå, at latinen blev bevaret i Sachsen. I Wittenberg og andre steder undergik gudstjenesten derfor kun meget moderate

Hans Tausens blækhus. Foto: Christian Paulsen

ændringer. Luthers Deudsche Messe fra 1526 er da en opskrift på ren tysk gudstjeneste med salmer på tysk. Den skal ses som et forsøg på at samle de mere reformivrige op. I Leipzig sad latinen så fast i gudstjenesten, at der ikke der blev sunget mange ord på tysk før J.S. Bachs kantater 200 år efter.

Det var en mere radikal reformation, der kom til Danmark. Den havde sin rod i Nürnberg-præsten Andreas Döbers Spitalmesse fra 1524, der var en ren modersmålsgudstjeneste med typisk Luthers salmer sat ind i stedet for den klassiske messes sungne led: Introitus, Kyrie, Gloria, Halleluja, Sekvens, Credo, Communio. Faktisk det, som Luther senere gik ind på i Deudsche Messe, uden at det af den grund blev kirkeskik i Wittenberg. 1525 nåede Döbers gudstjeneste Rostock, og alt blev oversat til nedertysk.

Ad forskellige kanaler nåede reformationen både Malmø, Haderslev og Viborg i 1526.

Forsiden af Niels Jesperssøns graduale 1573

Det er bedre at giv e sin næste nogle penge end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peder. (Prædiken 1522)

Tema • 11

Malmø Fra Rostock kom reformationen til Malmø, der fik græsrodsreformation i 1526 ledet af Claus Mortensen og Hans Olufsen. Malmø-reformationen producerede tre salmebøger og to messebøger før 1536. Den havde hele tiden tæt og påviselig kontakt med Rostock.

Messen fik et dansk fingeraftryk. I stedet for at slutte med den aronitiske velsignelse, indført af Luther 1524, lagde man en ”farvelsang” til, som på latin fik navnet Pro exitu. Da kongen havde taget magten over reformationen 1536, forsøgte man med Kirkeordinansen på latin i 1537, på dansk i 1539, at ”wittenbergisere” en allerede radikaliseret gudstjeneste.

Den nye danske gudstjeneste fik endelig sin form i Niels Jesperssøns graduale 1573. Luthers moderate reformation havde da vundet mulighed for latinsk Introitus og Halleluja, hver søn- og helligdag, og fuld latinsk gudstjeneste juledag, påskedag, pinsedag og trinitatis søndag.

Hans Tausen. Maleri i Asmild kirke.

Foto: Christian Paulsen

Haderslev Hertug Christian, den senere kong Christian 3., indførte fyrstereformation i hertugdømmerne med en dansk luthersk præsteskole i Haderslev 1526. Her var det altså hertugen, der havde kontrol med begivenhederne

Hans Tausen. Skulptur 2004 på plænen ved Gråbrødre Kloster i Viborg, af billedhugger Bjørn Nørgaard. Foto: Ove Paulsen og kunne ændre strukturerne, så det var hensigtsmæssigt for et overordnet synspunkt. I Haderslev blev Claus Mortensen og Hans Olufsen uddannet. Til Haderslev indkaldte hertug Christian sognepræsterne og fortalte dem, at nu var de lutheranere, og så skulle de rejse hjem til deres sogne, finde sig en pige, gifte sig med hende og få børn med hende. Et af de børn, der kom ud af den forretning, var Hans Thomissøn, der redigerede den første officielle danske salmebog i 1569, som pudsigt nok bar navnet Den Danske Psalmebog, men altid dog kaldes Hans Thomissøns salmebog.

Viborg Den tredje danske reformation 1526 startede i Viborg.

Egentlig er byens navn Wi-Bjerg - en hedensk helligdom på en bakke.

Ingen ved, hvor den helligdom var, og det er måske meget naturligt, for førkristne helligdomme var typisk store træer, hvori man kunne hænge mennesker og kreaturer til ære for Odin, og store sten, hvor man kunne bringe slagt- og brændofre. Som regel lå de langt fra menneskelig beboelse.

Den ældst kendte bebyggelse er en gård fra o. 800. 200 år efter var der en enkelt gade med handels- og håndværksboder. Knud den Store lod slå mønt med bynavn i 1018. Det var også ham, der forberedte Viborg og Lund til stiftsstatus med vordende domkirker i den sydlige ende af et større grundstykke med plads til andre kirker, landsting, katedralskole, kongsgård o. a. Lunds navn er tæt på Londons - især på latin. Det skulle være byer, der i første række tjente kirken, lærdommen og landstinget.

Først i anden række kom normal

Arbejde er i sig selv en glæde. (Traktat 1520

12 •

Tema

bystruktur med handel og håndværk.

Viborg og Lund fik deres stifter omkring 1060 i Svend Estridsens stiftsinddeling. Det har undret, at Asmild Klosterkirke på den anden side af søerne, bygget 1090 under Oluf Hunger, havde hele tre skibe, en stor tårnagtig vestibule mod vest og bispegård et stenkast borte. Måske har den fungeret som domkirke indtil Vor Frue på torvet blev bygget færdig.

Biskop Eskild blev dræbt under ottesang for alteret i Asmild Kirke under borgerkrigen i 1132.

Landstinget var ikke bare en domstol. Her kunne man optage og yde lån, købe og sælge, få priser fastslået, føre politiske forhandlinger og sætte kongen fra bestillingen - i hvert fald før enevælden. Her holdt adelen møder og fester og konger blev hyldet, nogle af dem blev kronet og en enkelt, der var så uheldig at blive myrdet i Finderup Lade, blev begravet i domkirken.

På landstinget dømtes efter Jyske Lov, egentlig urgammel Viborg retspraksis, som biskop Gunner samlede og systematiserede, tilføjede kirkelige bestemmelser og en fortale, og overgav til Valdemar Sejr, der fik det hele anerkendt af rigsrådet i Vordingborg i 1241. Men det er gamle bestemmelser. Principperne oser af gammel germansk tankegang, og grundprincippet er ikke mere religiøst, end at det er rimelighed. At voldtægt skulle straffes lige så hårdt som forsætligt manddrab og afhug af arme og ben, havde de hverken lært af Romerretten, Moseloven eller kirkens Kanoniske ret. Den lov er virkelig en ener, og den var gældende i hele landstingets retsområde, Danmark vest for Store Bælt, indtil 1683, for hertugdømmet Slesvig helt til år 1900.

Hans Tausen Hans Tausen var en belæst Johanitter­ munk i Antvorskov Kloster, der kom

hjem fra studier i Tyskland 1523.

Han kom lige fra reformationen i Wittenberg fuld af nye tanker og begyndte at påvirke brødrene i klosteret. Så blev han sendt på genopdragelse til Johanitterklostret i Viborg 1524. Her blev han venner med borgmesteren og andre indflydelsesrige og fik lov at prædike i Sankt Hans Kirke på det nuværende Nytorv. Han havde stor succes. Til sidst, i 1527, blev kirken for lille, menigheden udvandrede til Gråbrødre Kirke få hundrede meter væk, smed munkene ud midt i tidesangen og satte Hans Tausen på prædikestolen. Derefter prædikede han i Gråbrødre Kirke.

Han havde fået kongeligt værnebrev 1526, så ingen kunne røre ham.

Også pr. kongeligt brev fik Viborg reformation 1529. Samtidig fik borgerne tilladelse til at ”ødelægge” 12 (!) ”uduelige” sognekirker. De to største af fem klosterkirker blev stående som nye sognekirker: Gråbrødre

Slotskirken i Wittenberg. Foto: Christian Paulsen

Maven er den mægtigste afgud i alle religioner.

(Over de små profeter 1524-26)

Tema • 13

bøger end Den jyske Aftensang, trykt i 1529 af byens bogtrykker Hans Vingaard, der var fra Stuttgart. Den har ingen påviselig forbindelse med Rostock eller Tyskland i øvrigt. Hans Tausen var original både som tænker og oversætter. Måske har man bare brugt de Malmø-messer og -salmebø-

ger, der var i handelen. Hans Tausen viser meget originale idéer om messe med salmer på de sungne leds plads i førsteudgaven af sin salmebog, fra 1535. Efter et par års forløb fulgte den tyske bogtrykker Hans Vingaard efter ham og slog sig også ned i København.

Forsiden af Hans Thomissøns salmebog 1569 for Nordre Sogn og Sortebrødre for Søndre Sogn. Biskoppen var flygtet til sin private, nybyggede fæstning på Hald. Domkirkens kanniker lod sig reformere 1530.

Hans Tausen var blevet anbragt i et rigtigt smørhul, når det gælder udbredelsen af hans lutherske lære.

For til Viborg kom adel og borger, præster og bønder for at føre sager, købe og sælge og få kredit. Mange af disse midlertidige beboere hørte hans og Jørgen Jensen Sadolins prædikener og vendte tilbage til deres fjerne eller nære hjemstavn og fortalte, hvad de havde været med til. ”Den lutherske gift” bredte sig med lynets fart i det vestlige Danmark. Hans Tausen blev 1529 sognepræst for det nordre sogn, og Jørgen Jensen Sadolin for det søndre, men efter få måneder forlod de begge byen for at fortsætte reformationen i henholdsvis København og Odense.

Græsrodsreformationen i Viborg producerede ikke andre gudstjeneste-

Fra Niels Jesperssøns graduale: Begyndelsen på juledag

14 •

Tema

Reformationsfejring i Brabrand Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog de 95 teser op på døren i Wittenberg.

Det fejrer vi i kirke og sognegård og alle er velkomne til en festlig aften.

Klokken 18 sætter vi os til bords i sognegården og får et Lutherinspireret måltid, med solid kost, øl og en Luther-lagkage. I Luthers hus var der altid mange til bords og mange spørgsmål blev drøftet under måltidet. Vi tager tråden op og viderefører Luthers bordsamtaler.

Klokken 20 går vi i kirken. Guds­

Få dig en Tænkepause!

tjenesten begynder på latin med gregoriansk sang som i den katolske tid. Vendepunktet til protestantisme markeres i gudstjenesten og vi vil synge djærve Luthersalmer og nye salmer, som sætter moderne ord på de reformatoriske tanker.

Vi glæder os til en højtidelig og humoristisk aften.

Maden koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Tilmelding til kirkekontoret senest fredag d. 27. oktober kl. 13. Man kan også møde op bare til gudstjenesten.

Luthers Allé plant et træ på Nordkirkegården

Onsdag, den 13. september 2017

I anledning af 500-års-jubilæet for reformationen har menighedsrå- Reformationsåret – Luthers Allé – en allé af æbletræer, Onsdag d. 13.ord: september 16.30 plantes ud fra Luthers ”Selv omkl. verden dene købt en stak ”Tænkepauser” der går Reformationsåret – Luthers Allé – om reformationen udgivet af Århusunder i morgen, skal du plante et æbletræ i en allé af æbletræer, der plantes ud dag”.

Universitetsforlag. Lektor i systemafra Luthers ord: ”Selv om verden går tisk teologi, Bo Kristian Holm, har i morgen, skal du den plante I anledning afunder kulturugen 2017 plantes 13. et forfattet denne Tænkepause, hvor september han æbletræer Nordre Kirkegård i æbletræ ipådag”. gør rede for de ideer og tanker, derBrabrand, og der afsættes en sti og langs stien I anledning af kulturugen 2017 kom ud af Luthers opgør med deleskal af opsættes skilte med Luthers teser og citater. plantes der æbletræer på Nordre Arbejdet udføres i fællesskab med borgere, den katolske kirkes lære.

Kirkegård i Brabrand.

Der afsættes gravere og børn, d.v.s. alle er velkomne til at Vi forærer bøgerne væk. Alt, hvad deltage! en sti og langs stien skal opsættes du skal gøre, er at møde op i sogneskilte med Luthers teser og citater. gården, så deler vi ud! I kirkekontoArbejdet udføres i fællesskab med rets åbningstid fra kl. 9-13 på hverborgere, gravere og børn, d.v.s. alle dage er der altid nogen i sognegården, er velkomne til at deltage! men oftest er der nogle i sognegården også om eftermiddagen. Værs’god!

Engsøgård Plejeboliger, flg. onsdage kl. 14.30

Brabrand Lokalcenter, flg. onsdage kl. 14.30

6. september Kirsten Stejner altergang 13. september Ældregudstjeneste 20. september Inger Birgitte Bruhn 4. oktober Esben Andersen 18. oktober Kirsten Stejner 1. november Inger Birgitte Bruhn 15. november Esben Andersen

27. september Kirsten Stejner 25. oktober Esben Andersen – altergang 29. november Inger Birgitte Bruhn

Indsamling i kirkerne September Nikolajtjenesten Oktober Folkekirkesamvirket November Hospicesagen

Gudstjenester • 15

September 2017 Prædiketekst

Brabrand Kirke

Søndag d. 3., 12.s.e.trin.

Helbredelsen af den Kl. 9.00 Bruhn

døve og stumme Søndag d. 10., 13.s.e.trin. Lignelsen om den Stejner Kl. 11.00 Stejner

Barmhjertige samaritaner Høstgudstjeneste / sognedag Onsdag d. 13.

Kl. 14.30 Stejner Gudstjeneste for ældre Torsdag d. 14.

Kl. 17.00 Bruhn Familiegudstjeneste efter

Luther, leg og lagkage Søndag d. 17., 14.s.e.trin Helbredelsen af De ti spedalske Kl. 11.00 Andersen

Søndag d. 24., 15.s.e.trin. Om bekymringer Kl. 11.00 Stejner Torsdag d. 28.

Kl. 17.00 Stejner Småbørnsgudstj.

Oktober 2017

Prædiketekst

Brabrand Kirke

Sdr. Aarslev Kirke Kl. 11.00 Bruhn Høstgudstjeneste, Aarslev Mark Ingen

Kl. 9.00 Andersen Samtaleprædiken Kl. 9.00 Stejner

Sdr. Aarslev Kirke

Søndag d. 1., 16.s.e.trin.

Opvækkelsen af enkens Kl. 9.00 Bruhn

søn fra Nain Søndag d. 8., 17.s.e.trin.

Helbredelsen af manden Kl. 11.00 Stejner

med vand i kroppen Søndag d. 15., 18.s.e.trin. Det største bud i loven Kl. 11.00 Andersen Søndag d. 22., 19.s.e.trin. Helbredelsen af den Kl. 11.00 Stejner

lamme i Kapernaum Onsdag d. 25.

Kl. 17.00 Bruhn Småbørnsgudstjeneste Søndag d. 29., 20.s.e.trin Lignelsen om Kl. 11.00 Bruhn

kongesønnens bryllup BUSK

Let frokost i Sognegården Tirsdag d. 31.

Kl. 20.00 Reformationsgudstjeneste

ved alle tre præster, se side 14

Kl. 11.00 Bruhn

November 2017 Prædiketekst

Sdr. Aarslev Kirke

Brabrand Kirke

Søndag d. 5., Alle helgens dag Saligprisningerne Kl. 14.00 Bruhn Lignelsen om den Kl. 11.00 Andersen Søndag d.12., 22.s.e.trin.

gældbundne tjener Kl. 14.00 Stejner Familiegudstjeneste Søndag d. 19., 23.s.e.trin. Spørgsmålet om skat Kl. 11.00 Bruhn

til kejseren Søndag d. 26.

Verdensdommen Kl. 11.00 Stejner Sidste søndag i kirkeåret Torsdag d. 30.

Kl. 17.00 Stejner Småbørnsgudstj.

Kl. 9.00 Stejner Kl. 9.00 Andersen Kl. 9.00 Stejner

Kl. 9.00 Bruhn

Kl. 11.00 Bruhn Kl. 9.00 Andersen Samtaleprædiken Kl. 9.00 Bruhn Kl. 9.00 Stejner

Brabrand Kirke Før gudstjenester kl. 11.00 er der kaffe i våbenhuset fra kl. 10.30. Ved gudstjenester kl. 9.00 er der efterfølgende kaffe i Sognegården. Ved gudstjenester kl. 11.00 er der efter behov tilbud om børnepasning under prædikenen.

Ved behov for kørsel til gudstjenester: Kontakt Bente Madsen, tlf. 8626 0836. Dåb: kl. 9.00 max 2 dåb, kl. 11.00 max 3 dåb Sidste lørdag i hver måned tilbydes dåbsgudstjeneste kl. 11.00 i Brabrand Kirke.

Sdr. Aarslev Kirke I Aarslev er der efter gudstjenesten kaffe i kirkehuset på søndage markeret med en kaffekop.

Dåb: max 2 dåb. Se mere på kirkens hjemmeside under livets begivenheder.

Gudstjenester i Engsøgård Plejebolig, Brabrand Lokalcenter og indsamling i kirkerne: Se side 14 nederst.

16 •

Kulturugen

Kulturugen 2017

Som sædvanlig tilbyder menighedsrådene en række arrangementer i Brabrand kulturuge.

De omtales herunder og i kulturugens programhæfte

Bodil Andersen Porse er billedkunstner (visuel artist), og hendes arbejdsområder er maleri, collage, foto, video, skulptur og installationer. Malerierne tager udgangspunkt i frømotivet og gentagelserne.

Hornvarefabrikken har eksisteret siden 1935, og er i dag den eneste tilbageværende af sin slags i hele Norden. I dag produceres der alt fra smykker, skeer, accessoires og brugskunst med traditionelle håndværksmetoder.

Kunstudvalget byder på en lille forfriskning. Efter ferniseringen er udstillingen åben man-fre kl. 9-13.

Sognedag i sognegården Lise-Lotte Krusell, akvarel

Kunstfernisering i Sognegården

Lørdag d. 9. september kl. 12-14 I år har vi sammensat en udstilling der gerne skulle give en spændende oplevelse med 4 kunstnere.

Lise-Lotte Krusell har malet i 20 år og arbejder med akvarel, akryl på lærred og olie på lærred. Det altoverskyggende fokus

Søndag d. 10. september kl. 11 Se mere på bagsiden.

er på lys og lysets betydning for både billedets udtryk og det indtryk, det efterlader hos beskueren.

Luther - til kamp med ordet

Helle Friis Olesen

Tirsdag d. 12. september kl. 19.30 Se mere på side 17.

udstiller puslebilleder som hun har arbejdet med de sidste ca. 15 år. De er en blanding af håndværk, tegning og maleri og giver hende dermed mulighed for at arbejde med alt det hun holder mest af.

En Lutherfortælling ved Casper Koch

Luthers Allé – plant et træ på Nordkirkegården Onsdag d. 13. september kl. 16.30 Se mere side 14.

Luther, leg & lagkage

for børn mellem 7 og 11 år i Sognegården Torsdag d. 14. september kl. 15.30 Se mere side 20.

”Den danske salmeduo”

Danmissions GENBRUG

Koncert i Brabrand Kirke

Søndag d. 17. september kl. 16.00 Se mere side 19.

Brabrand Hovedgade 58 - et besøg værd!

Vedr. afhentning: tlf. 86 26 21 13 eller tlf. 86 26 23 53

HOVEDGADEN . TLF. 86 26 02 32

Et programblad for hele kultur­ ugen er indlagt i dette nummer.

• 17

Sognebasar med nyskabelser i sognegården, Engdalsvej 1 Lørdag 18. november kl. 10.30-15 Den årlige basar og festdag i vores sogn bliver i år en kombination af tradition og fornyelse.

Først er der morgensang i Brabrand Kirke kl. 10.00, hvor Mandecafeen i år medvirker som kor, og hvor alle er velkomne.

Kl. 10.30 åbner boderne og aktiviteterne i Sognegården. Der er tombola, amerikansk lotteri, konfirmandvaffelbod, det grønne hjørne, salgsboder m.m., og særligt for børn er der fiskedam og Børnehyggen.

Hele dagen serverer Basarcaféen kaffe/ te, kage, smørrebrød og lune retter, og kl. 13.00 kommer Børnekoret og giver en minikoncert.

Men i år vil du også opleve forandringer på basaren: Loppemarkedet flytter ud til Det grønne hjørne og bliver i år med færre, men mere interessante ting. Som nyt initiativ åbner ”Lysets Hule”, hvor en stribe oplægsholdere hver holder et speedforedrag på 20 minutter. Programmet for de meget forskellige og varierede foredragsemner offentliggøres 1. oktober, og det koster 25 kr. at høre det enkelte foredrag. Helt ny er også Origamiboden. Kom selv og se, hvilke nye og spændende udtryk en gruppe lokale kan folde ud af genbrugsmaterialer!

PS: Har du selv lyst at være kreativ med gruppen, så kontakt Ester Hansen, tlf. 2191 1470!

Luther - til kamp med ordet En kirkefortælling af og med Casper Koch Tirsdag den 12. september kl. 19.30 i Brabrand Kirke I anledning af 500-året for Luthers teser i Wittenberg, kommer denne kirkefortælling. Teserne var ikke et opgør med paven, de var tænkt som en hjælp og en vejledning, men efterhånden åbnede de for reformationen, der siden har præget hele Europa, fordi man enten var for eller imod.

Fortællingen om Luther vil kredse om den følsomme teolog, der tog kampen op mod paven, og samtidig var en grov karl, der kunne svine sine modstandere til på det voldsomste. Med stor sproglig finfølelse og genialitet skabte han det moderne sprog med sin tyske bibeloversættelse, samtidig med at hans personlige udtryksform brugte platte billeder af kroppens udsondringer.

Det der hele tiden holdt ham på sporet var evangeliet - og ikke menneskers udlægninger. Troen - og ikke vores forsøg på at virke fromme.

Der findes ikke mange fortællere som Casper Koch, der har arbejdet intenst med fortælleteknik. Han har været tilknyttet Aarhus Teater og Teateret Svalegangen. Ligesom han også har arbejdet med dramatik, coaching og kommunikation.

Efter fortællingen er menighedsrådets aktivitetsudvalg værter ved et glas vin. Fri entré.

Basarens overskud går ubeskåret til at sikre mad, tøj og skolegang for forældreløse børn i Tanzania gennem Danmissions projekt Fremtidsbørn.

Kunne du overveje at give en hånd med? Så vil det glæde os ekstra meget at se dig til planlægningsmøde i sognegården tirsdag den 19. september kl. 19.30, hvor ALLE interesserede er hjerteligt velkomne.

Kontaktpersoner: Anna Jørgensen, tlf. 8626 1264 Else Marie Høy, tlf. 2572 1657

Julehjælp Af Peter Jensens legat uddeles hvert år op mod jul nogle legatportioner til økonomisk vanskeligt stillede i Brabrand og Sdr. Aarslev sogne.

Skriftlig henvendelse til præsterne senest tirsdag d. 26. november 2017.

Præsterne og skolelederen på Engdalskolen

Legat-uddeling Brabrand Menighedsråd uddeler portioner af Alfs Mindelegat til værdige trængende i Brabrand, Gellerup og Skjoldhøj sogne.

Ansøgningsskema udleveres fra Brabrand Kirkekontor, og sendes til Menighedsrådet, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand, senest tirsdag d. 26. november 2017.

Menighedsrådet

18 •

Sogneaftener ”Kirke i mødet med nutiden” Sogneaftenerne afholdes alle kl. 19.30 i Sognegården. Foredrag samt kaffe koster 40 kr. 2 aftener gennemføres i oktober og november, og omtales her.

De 3 følgende gennemføres i januar, februar og marts. De omtales i bladets næste nummer. Et samlet prospekt kan hentes i Sognegården.

Onsdag den 4. oktober kl. 19.30

Tirsdag den 14. november kl. 19.30

Kultur og kirke

Naturvidenskab og kirke

Kultur kan beskrives som alle de resultater af menneskelig aktivitet, der føres videre fra generation til generation, jævnfør ”dansk kultur”, og er dermed også resultat af menneskers forsøg på at skabe åndelige oplevelser for sig selv og hinanden, fx litteratur, kunst og videnskab. Er kirken så ikke bare en del af kulturen, eller er den noget andet og mere?

Efter et kort oplæg er det hensigten i form af dialog at forsøge at frugtbargøre de erfaringer, som kirken, herunder den danske Folkekirke, har gjort og stadig gør – i Brabrand-Aarslev og rundt omkring i verden.

Preben K. Mogensen er præst i det danske mindretal i Sydslesvig og aktiv i mange kulturelle og politiske sammenhænge.

Naturvidenskaben har flyttet mennesket først fra en plads i Universets centrum og siden som slutmålet for livets udvikling. I foredraget vil vi se på nogle af de store sammenstød mellem kristendom og naturvidenskab, som i samtiden ikke blev opfattet som en større konflikt.

Hvordan kan kristen forkyndelse om skabelse være meningsfuld uden at konkurrere med en videnskabelig årsagsforklaring.

Jens Olaf Pepke Pedersen er uddannet atomfysiker og har haft ansættelser ved universiteter i bl.a.

USA, Aarhus og København. Han er nu seniorforsker på Institut for Rumforskning ved DTU og skriver fast for Weekendavisen samt flere populærvidenskabelige tidsskrifter.

Efterårskoncert Brabrand Sangkor afholder efterårskoncert onsdag den 29. november 2017 kl. 19.30 i Brabrand Kirke.

Koncerten byder på både engelske og danske sange samt en række julesange.

Korleder er Margrethe Debel.

Organist Michael Østergaard Jensen akkompagnerer.

Der er fri entré. Efter koncerten serveres vin, vand og chips i Sognegården mod et beskedent beløb.

Korets øveaften er onsdag kl.

19.30-21.30 i Sognegården. Alle, der vil prøve kræfter med korsang, kan henvende sig til Kirsten Mouritsen (per.ler@hotmail.com) telefon 4118 4011.

Koncert og udstilling med Kaare Norge Guitaristen og kunstneren Kaare Norge udstiller et udvalg af sine værker i Sognegården og giver koncert i Sønder Aarslev Kirke.

Lørdag d. 25. november kl.

16.00 (fernisering i Brabrand Sognegård) og kl. 19.00 (koncert i Sønder Aarslev Kirke) Vi kender ham med en guitar i hånden, men snart kender vi ham også med en pensel i hånden. I over 25 år har den klassiske guitarist Kaare Norge begejstret danske og udenlandske pladekøbere med sit greb om den klassiske musik spillet på guitar.

I den kommende tid kan man desuden se en udstilling med malerier udført af Kaare Norge.

Udstillingen viser den verden, som Kaare Norge fandt frem til i en tid, hvor han kæmpede med angstanfald efter et umotiveret overfald. Penslen fik ham ud af sit livs værste krise, og i dag holder han lige så meget af sin malerkunst – som sin musikkunst.

Billetter til koncerten sælges efter ”først til mølle”-princippet, onsdag den 15. november fra kl.

16.30 til 18.30 i Kirkehuset (det gamle kapel) ved Sønder Aarslev kirke. Pris: 50 kr./pr. stk.

Efter ferniseringen vil der være en lettere anretning i sognegården for dem der skal videre til koncerten i Sønder Aarslev kirke.

Musik • 19

Koncert i Brabrand Kirke med Den Danske Salmeduo Søndag d. 17. september kl. 16 er der koncert i Brabrand Kirke med Den Danske Salmeduo. Duo’en består af Hans Esbjerg på klaver og Christian Vuust på saxofon og klarinet. De to musikere har siden 1996 givet et utal af koncerter i kirker og på spillesteder, og har flere anmelderroste cd’er bag sig.

Hans Esbjerg er uddannet pianist fra konservatorierne i Esbjerg og Aarhus. Han har undervist ved Det Jyske Musikkonservatorium og på Musikinstituttet ved Aarhus Universitet, og er i dag organist ved Christianskirken i Fredericia.

Christian Vuust er saxofonist, klarinettist og komponist. Han har bl.a. studeret ved Berklee College of Music i Boston, USA, og er nu docent ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Den røde tråd i repertoiret er de utrolig smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er

beriget med. I anledning af at det i år er 500-året for et opslag af sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg, har Den Danske Salmeduo nyfortolket en række af de Luther-salmer som reformationen medførte. Duo’en har nytænkt musikken bag salmerne, i et

frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den amerikanske jazztraditions legende improvisationer og den klassiske musiktraditions nænsomhed.

Der er gratis adgang til koncerten.

Sangaften i Sognegården torsdag den 5. oktober kl. 19.30

Den, der synger, er aldrig alene.

Ud fra den overskrift leder Erik Sommer sangaftenen. Den vil forme

sig som et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker.

”Højskolesangbogen er en samling værdifulde beskrivelser af, hvad der er væsentligt og har værdi for os som mennesker og folk” skriver Erik Sommer, som er født i 1948.

Han er konservatorieuddannet musikpædagog og var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nørre Nissum Seminarium. 2005-2010 var han forstander for Seniorhøjskolen i Nørre Nissum. Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med melodier til mange sange og salmer, hvoraf en del er optaget i Højskolesangbogen og Salmebogen.

Som påskønnelse for sit mangeårige arbejde med musik og undervisning har han modtaget Nutzhorns Legat, Ringkøbing Amts Musikpris og Den Folkelige Sangs Pris.

Pris: 40 kr. incl. kaffe.

20 •

Mest for børn

Luther, leg og lagkage for børn mellem 7 og 11 år Torsdag den 14. september Passer det virkelig at nogens forkl. 15.30 i sognegården stand lyser som lort i en lygte? Det I 1517 hamrede Luther en plakat påstod han. op på kirkedøren i Wittenberg. Efter Det handler om dåb. Og selvfølgeden dag var Europa ikke længere det lig skal vi have en lygte til at lyse!

Kom og hør spændende historier!! samme.- Luthers ideer bredte sig og de ”Enhver der er krøbet ud af dåben og Viktor fortæller spændende historier fra Bibelen til er herVeraendnu.

Det er lidt ligesom en er af gejstlig stand og viet til præst, Småbørnsgudstjenester i Brabrand Kirke lagkage med mange lag, hvor noget biskop og pave” Sådan sagde Luther Torsdag d. 28. september kl. 17.00 er blødt og let at synke, andet kræver også. Vi er alle sammen en slags præOnsdag d. 25. oktober kl. 17.00 Torsdag d. 30. november at man tygger lidt på det og måske er ster.

Efter gudstjenesten er der spisning og ud hyggeligt samvær for hele familien Vii Sognegården vil høre om Luther og hans ideder endda hældt lidt stærkt over Pris: 25 kr for voksne er, lege lutherske lege og synge lutherdet hele.Gratis for børn Velkommen ske salmer og holde gudstjeneste. Og ”Som lorttilialle! en lygte” Luther var selvfølgelig sætte en lagkage til livs! somme tider vældig fræk.

-

det sædvanlige billede

Aktiviteterne begynder kl 15.30 i sognegården. Kl. 17 er der gudstjeneste for hele familien og kl. 17.30 spiser vi aftensmad. Kl. 18.15 er vi klar til at tage hjem igen.

Det er gratis, men maden koster 25 kr. for voksne.

Tilmelding til Inger Birgitte Bruhn: ibch@km.dk senest d. 12.9.

2017 Børne- og ungeudvalget ved Brabrand-Aarslev kirker

-

eller

Vil du være minikonfirmand?

Hvor stor er en kirkeklokke? Kunne Jesus blive gal? Hvorfor får man altid vin og brød i kirken? Hvad sker der mon, når man dør? Det og meget andet vil være på programmet, når vi starter et nyt hold minikonfirmander i efteråret. Vi vil lege og spise fransk-

brødsmadder, spille skuespil og være kreative, synge og høre historier fra Bibelen. Det plejer at være sjovt.

Minikonfirmandundervisningen er én af mange måder at fortælle sit barn om den tro og den kirke, de fleste af dem er døbt ind i.

Fakta

Småbørnsgudstjenester Kom og hør spændende historier!

Vera og Viktor fortæller spændende historier fra Bibelen til Småbørnsgudstjenester i Brabrand Kirke Torsdag d. 28. sept. kl. 17.00 Onsdag d. 25. okt. kl. 17.00 Torsdag d. 30. nov. kl. 17.00 Efter gudstjenesten er der spisning og hyggeligt samvær for hele familien i Sognegården Pris: 25 kr. for voksne Gratis for børn Velkommen til alle!

Hvem: Børn i 3. klasse (I efteråret 3.a og 3.b., i foråret 3.c og 3.d) Sted: Sognegården Tid: Torsdage kl. 13.50-15.20 Første gang: 7. september Sidste gang: 23. november Pris: Gratis Tilmelding til Inger Birgitte Bruhn ibch@km.dk

Heldigvis kommer der tre barmhjertige samaritanere forbi, da vores kirketjener er kommet til skade på Brabrandstien

Babysalmesang Du og din baby synger, sanser og lytter i Brabrand Kirkes flotte rum.

Gruppen optager 10 børn og skriver gerne på venteliste. Er du på barsel med tvillinger, er du også velkommen, og vi hjælper gerne med at finde en ekstra voksen, hvis du ikke selv har en. Gruppen ledes af musikpædagog Lisbeth Frandsen. Du er velkommen til

at kontakte hende på tlf. 2633 3462 og få evt. spørgsmål besvaret.

Nyt hold er startet d. 15. august, så hvis du har lyst, kan du godt nå det. Se vores hjemmeside, hvornår næste hold starter: www.brabrand-aarslev.dk.

Tidspunkt: Tirsdage kl. 10.30 Pris: 300 kr. for de 8 gange, betales på kirkekontoret.

Theresia Treschow Nu optræder hun i Buffet

•

• 21

Mere jubilæum 16. september kl. 11-15 Brabrand er jo så heldig, at byen har fire uniformerede ungdomskops repræsenteret og tilmed i samme bygning nemlig Rønnebo på Nordentoftsvej 7.

KFUK-spejderne kom til Brabrand da en patrulje “brød ud” fra KFUKspejderne i Aabyhøj og flyttede til Brabrand, hvor der blev trukket lod om hvilket korps, der fik hvilket rum.

Pigerne har ofte været på lejre ved Hald Sø, og da de i 70’erne, sammen med KFUM-spejderne i Brabrand, købte en grund i Sjelle og byggede et center, blev Sjelle også et yndet lejrmål. Pigerne har også været på Kathus og gået 10-15-20 km hike med Ulveungerne og nu om dage ynder vi at tage på centerlejre. Pigerne har også delt et lille fint stykke fredet land ved Engsøen sammen med M’erne, samt Klanen, en fællestrop for grønne spejdere over 17 år.

I dag kommer pigerne bl.a. ofte i kirkerne, går Lucia på Engsøgård, hjælper ved Grundlovsdagsarrangementet, samt i området, hvor vi kan ses på

hike, samle affald eller være i gang med et andet mærke.

Ved at spørge mig for i Brabrand, har jeg hørt om flere, der har været KFUK-spejdere, bl.a. har Birthe Lykkegård Christensen, sammen med Inge Just og Kirsten været smutteledere i mange år, og Jane Clausen var leder samen med Sine og Ane i 2003, da jeg kom til Aarhus. Jeg ved, at Jane også har været KFUK-spejder i mange år lige som Familien Krabbe og Bente Henriksen (som for øvrigt stadig er Klanleder).

Hvor er det dog fedt at være med i en gruppe som kan fejre 75 års jubilæum også selv om vi nu kun er 15 piger imod de ca. 60, der var engang.

Jeg håber, at der må blive ved med at være pigespejdere i Brabrand i mange år endnu. Så kom og vær med til at fejre vores 75 års jubilæum. Vi holder reception i Sognegården i Brabrand kl. 11-15.

Bitten Nedergaard, Gruppe-, Flok- og Tropleder hos De grønne pigespejdere i Brabrand

Frivillighedsfest Torsdag d. 26. oktober kl. 17.00 i Brabrand Sognegård Til alle frivillige!

I inviteres hermed til fest i Sogne­ gården som TAK for det store arbejde, I lægger i vore sogne.

I bruger tid på og løser mange forskellige opgaver, og det er vi jer dybt taknemlige for. Uden jer kunne vi slet ikke være så aktive og så udadvendte.

Tilmelding senest d. mand brabrand.sogn@km.dk Af programmet kan nævnes

• Katharina von Bora - monolog ved Theresia Treschow-Kühl, som er kendt bl.a. fra de udsendelser, der havde overskriften Årgang 0.

Nu optræder hun i rollen som Martin Luthers hustru, Katharina von Bora.

• Buffet Tilmelding til Kirkekontoret, tlf. 8626 0645, mail brabrand.sogn@ km.dk senest mandag d. 23. oktober.

Danmarks største og dit lokale værksted

Gudstjeneste for ældre i Brabrand Kirke Onsdag d. 13. september kl. 14.30 Gudstjenesten er tilrettelagt og målrettet alle ældre i Brabrand og Sdr. Aarslev Sogne samt alle beboere på Plejehjemmet Engsøgård, Lokalcenteret på Voldbækvej.

Gudstjenesten vil vare ca. 40 minutter. Efter gudstjenesten er der kaffebord i Sognegården, hvor man

kan hygge sig med sine tidligere eller nuværende naboer.

Tilmelding og ønske om transport meldes til kirkekontoret på tlf. 8626 0645 (mandag-fredag kl. 9-13) senest d. 11. september.

Lise Laier Kirsten Stejner, sognepræst

Tronhjem Biler Edwin Rahrs Vej 84 8220 Brabrand Tlf. 38 420 420 www.tronhjembiler.dk

- Køb og salg af biler

22 •

Arrangementer

Sangaftener i Sognegården

Sognecafé

Mandecafeen

Der er sangaften i Sognegården kl.

19.30 første torsdag i hver måned. Der synges mest efter Højskolesangbogen.

Kom og syng med: 7. september 5. oktober. Se også omtale side 15.

2. november Deltagelse er gratis. Kaffen koster 20 kr. den 7. september og 2. november.

Kontaktperson: Karla Gosvig, tlf. 8626 2113

Vi samles hver onsdag kl. 14-16 i Sognegården. Der er kage og kaffe.

Hver anden onsdag er der hyggelig snak og sang. I de kommende måneder er der program følgende dage: 6. september: Efterårets melodier / v Leif Kerstens 20. september: Præsten, der blev pilgrim - Berit Schelde - Pilgrimspræst / v Nidaros Domkirke, Norge (Trondheim) 4. oktober: Inger Birgitte Bruhn, Amoriner i luften 18. oktober: Frelsens Hær kommer og synger og spiller 1. november: Rejseoplevelser fra Sydafrika: Cape Town og omegn og safari i Kruger Nationalpark / v Poul Mørk 15. november: Vi hygger og synger 29. november: Brabrand før og nu - billed-guldkorn fra Brabrand Aarslevs arkivs gemmer / v Svend-Erik Christiansen.

Torsdag d. 7. september kl. 10-12 i sognegården. Lars Højgaard, direktør for Salling, fortæller om Salling som virksomhed og som en institution i Aarhus. Foredrag er ikke noget som Salling normalt beskæftiger sig med, så her er en enestående chance til at høre om virksomhedens historie, strategi og fremtidsplaner for til stadighed at forny sig men alligevel bevare sin sjæl.

Torsdag d. 5. oktober kl. 10-12 i sognegården. Pensioneret luftkaptajn Svend Donby fortæller om sin pilotudannelse i Flyvevåbnet, sine 7 år som jagerpilot med F-16 (hvor han bl.a. blev skudt ud med katapultsæde), og sine år som luftkaptajn i SAS, hvor han blev pensioneret i 2005. Sidste del vil omhandle livet efter pensionen og interessante projekter, han har været involveret i som frivillig bl.a. Oddergrisen.

Torsdag d. 2. november kl. 16 Mødetid kl. 15.30 i sognegården.

Besøg hos Aarhus Letbane. Mens vi drikker en kop medbragt kaffe fortælles der om letbanen. Efter en times tid besøger vi værkstedet og derefter ser letbanetogene. Vi kører i egne biler fra sognegården til P. HiortLorenzens vej 71-95. Max. 40 personer, efter først-til-mølle-princippet, sidste tilmelding er 20. oktober.

Lørdag d. 18. november kl. 9.30 Mandecafeens kor deltager i morgensang i Brabrand Kirke.

Kontaktperson: Erik Kristensen, tlf. 8626 3676 / 2442 2086.

Litteraturkredsen Litteraturkredsen er åben for alle interesserede og mødes kl. 14-16 i Sognegården sidste torsdag i måneden (dog ikke i december). Her efter sommerferien starter vi med at læse: September: ”Den stjålne vej” af Anne-Cathrine Riebnitzsky Oktober: ”Undskyldninger” af Hanne-Vibeke Holst Nov.: Bog aftales på septembermøde.

Kontaktpersoner: Susanne SchmidtHansen, tlf. 3026 3164 Bodil Dohm, tlf. 8626 0278.

Legestue i Sognegården Hver torsdag kl. 10-12 hygger, synger og leger børn og voksne i sognegården. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år i følge med en voksen. I de ulige uger kommer Susanne Cecilie Nielsen og synger med børnene.

Pris: 10 kr. pr. gang; 25 kr. pr. gang i ugerne med musikpædagog.

Kontaktpersoner: Bente Dahlgaard, tlf. 8626 3373 Bodil Rosenmeyer, tlf. 8625 2303 Lis Møller, tlf. 8626 5875 Kirsten Stejner, tlf. 8626 3015.

Søndagscafé Den sidste søndag i måneden er der søndagscafé fra kl. 14-16.

I september, oktober og november vil det derfor sige: d. 24. september d. 29. oktober d. 26. november Der serveres kaffe med hjemmebagt kage, der snakkes, hygges og måske synges der et par sange. Søndagscaféen er for alle, der synes, at søndag eftermiddag kan være lidt lang, for alle, der bare har lyst til at være sammen med andre og hygge sig. Du kan blive hentet i bil, blot du ringer i god tid til Bente Madsen, tlf. 8626 0836.

Gjellerupvej 91- 8230 Åbyhøj - 8612 2101

Åben familie Et fællesskab for børnefamilier.

Vi mødes en fredag i måneden, spiser sammen og har en fælles aktivitet.

I efteråret mødes vi 1. september, 6. oktober, 3. november, 1. december Vi mødes i sognegården kl. 17.30 og slutter ca. kl. 20. Nye familier er meget velkomne. Kontakt Ulrike Silze og få mere at vide, tlf. 2946 2685.

Arrangementer • 23

Større drømme for folkekirken Hermed inviterer vi til en række foredrag med centrale personer i Aarhus eller dansk kirkeliv. Måske det kan være yderst frugtbart og til stor inspiration at dele vores livserfaringer og drømme for kirken med hinanden.

Korshærspræst Morten Aagaard, søndag den 24. september kl. 14-15 Sted: Åbyhøj kirke, Silkeborgvej 290, 8230 Åbyhøj.

Biskop emeritus Steen Skovsgaard, søndag den 29. oktober kl. 14-15 Sted: Møllevangskirken, Møllevangs Allé 47-49.

Center- og afdelingsleder Birgitte Graakjær, søndag den 26. november kl. 14-15.

Sted: Hasle kirke, Viborgvej 158 Arrangører: En række kirker og personer fra Vestre Provsti i Aarhus

Gæsten vil besvare to enkle spørgsmål: 1. Hvad er min historie og hvilken betydning har Gud for mig?

2. Hvad er min drøm og bøn for kirken?Derefter er der en kop kaffe og samtale ved bordene.

Større lopper Har du en, to eller tre ting, som du har besluttet at skille dem af med, men tænker kunne være interessant for andre? Så var det måske en ide at forære til Sognebasarens loppemarked lørdag d. 18. november i Sognegården! Her går vi efter få, men gode ting – det unikke, det overraskende og det særegne, som er for godt til at smide ud.

Ring Else Marie Høy på tlf. 2572 1657 for mulig aftale om afhentning.

På basarudvalgets vegne Esben Andersen

Juletræstænding 1. søndag i advent samles vi på pladsen foran Brabrand Kirke, når juletræet og byens juleudsmykning tændes kl.

16. Efterfølgende er der gudstjeneste i Brabrand kirke og derpå serveres der æbleskiver i sognegården. Alle er velkomne. 3. december kl. 16.00

Leverer alt i binderi

Bolettes

Blomster

Gratis udbringning til kirkerne ved faglært blomsterdekoratør i Værksted Brabrand/Aarslev.

Ann Tind Østrup

Tlf. 8628 2909 J.P. Larsensvej 13 8220 Brabrand

Aktuelle adresser De grønne pigespejdere

FDF

Vore kirkers hjemmesider:

Bitten Vad Nedergaard Lundbyesgade 20, 4. th., 8000 Aarhus C tlf. 5121 2534

Kathrine Fischer, tlf. 6019 3758

www.brabrand-aarslev.dk

Tage-Hansensgade 13, 2. th. 8000 Aarhus C

Sognebladet

B_vad@hotmail.com

KFUM-spejderne Peter Henriksen, Lykkenshøj 15, 8220 Brabrand, tlf. 8626 4005 peterhenriksen@mail.dk

www.spejdernet.dk/brabrand

Kathrine@fdfbrabrand.dk

Menighedsrådenes formænd Brabrand: Lise Lotte Andersen Bagerivej 9, 8220 Brabrand Tlf. 2345 4532 liselotteandersen58@gmail.com

Sdr. Aarslev: Niels Holm-Nielsen Åboulevarden 98, 4.th., 8000 Aarhus C., tlf. 6127 2142 niels@holm-nielsen.dk

64. årgang nr. 4.

Tryk: Fjerritslev Tryk A/S Deadline for næste nr.: 20. september 2017

sognebladet@brabrandkirke.dk

Redaktion: Ove Paulsen, Christian H. Paulsen, Leif Kerstens, tlf. 8611 8611, Inger Birgitte Bruhn, Kirsten Stejner, Esben Andersen (ansv.).

Distribution ved Kjeld Hedelund Jørgensen

BRABRAND AARSLEV KIRKER Brabrand Kirke

24 •

Høstfest og højt humør i Aarslev Høstgudstjeneste og -fest Søndag d. 3. september kl. 11.00 samles vi på det grønne areal ved Aarslev Markvej til en taknemmelighedsgudstjeneste for alt, hvad vi hver især høster fra køkkenhavens muld, naboernes hjælp, det spontane smil på Strøget og en masse andet.

Gudstjenesten er for både store og små.

Efter gudstjenesten er Aarslev menighedsråd vært ved en let frokost i det grønne og efter frokosten underholder Asger Rasmussen fra Honningbanden med trylleri og ballondyr.

Vel mødt til et par festlige timer i det grønne!

Både høstgudstjenesten og høstfesten foregår på det grønne areal til højre, når du kommer ind på Aarslev Markvej fra Silkeborgvej i Aarslev.

I tilfælde af dårligt vejr afholdes gudstjenesten i Aarslev Kirke og høstfesten vil finde sted i Grethe og Henning Kjeldsens lade.

Hold derfor øje med hjemmesiderne www.mitaarslev.dk og www.brabrand-aarslev.dk samt på Facebook.

Sdr. Aarslev Menighedsråd Inger Birgitte Bruhn

Gudstjenesten er også for børn. Foto: Henrik Andersen

Sognedag i Sognegården Søndag d. 10. september kl. 12.15-14.30 Sognedagen markeres med frokost i Sognegården, når gudstjenesten i Brabrand Kirke er slut.

Efter frokosten har arkivleder Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Aarslev Lokalhistoriske Arkiv, et interessant indlæg på ½ time af lokalhistorisk interesse mest om familien Nordentoft. Indlægget er et Power-point foredrag.

Frokosten koster i alt 50 kr. for voksne, 25 kr. for børn.

Alle er velkomne til sognedagen. Deltagelse i gudstjenesten i forvejen er ikke nogen betingelse for at deltage i sognedagen.