G I TA L E L Ø
F
FRE M SYN
DI
A
ED
86 SN IN G ER M
BredbåndsNyt Nr. 35 • Juli 2018
Medieforliget kan gå hårdt ud over danske tv-produktioner AF86 åbner butik i Glostrup Du har fået mere fart på dit internet Vi vil selv bestemme over tv og streaming
TV
/
Telefoni
/
Radio
/
Internet
Leder
Kære læser Der er netop landet et nyt medieforlig. Ikke bare et hvilket som helst medieforlig, men måske det vigtigste medieforlig i mange, mange år. Vi ser i disse år et stort pres på dansk-sproget indhold. Netflix, HBO, Google, YouTube, facebook og andre enorme, internationale medier sætter et stadigt større præg på vores medievaner. Og det er der bestemt mange gode ting forbundet med: Større valgfrihed, mere indflydelse og øget konkurrence er godt for tv-seere og medieforbrugere. Men et så lille sprogområde som det danske har brug for at holde sig selv lidt i hævd, og derfor er det helt nødvendigt med et politisk fokus på dansk-sproget indhold. Det handler om dannelse. Ikke dannelse som fine manerer og affekteret tale, men en basal viden om, hvem naboen er, og hvorfor han eller hun tænker og er lidt anderledes end en selv. Det handler derfor om kultur, historie, integration, sammenhængskraft, sammenhold og fællesskaber på tværs af køn, alder, etnicitet, indkomst, postnummer og politiske holdninger. Det handler om vores børn og unge, der via dansk-sproget og dansk-produceret indhold introduceres til disse fællesskaber og får en lidt bedre mulighed for at bevæge sig ud i fællesskaberne og en lidt bedre mulighed for at kunne navigere i fællesskaberne.
Indhold Vi vil selv skræddersy tv og streaming . . . . . . . . . . . 4 Medieforlig: En hård omgang for dansk indhold . . . 6 Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Frem og tilbage for TDC og YouSee . . . . . . . . . . . . . .10 Tv’et æder dine penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Hugo Thuge genvalgt som formand . . . . . . . . . . . . .13 AF86 indretter butik i Glostrup . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Du har fået mere fart på internettet . . . . . . . . . . . . .15
Derfor er det skuffende at se, hvor store midler, der forsvinder fra public service i det nye medieforlig. Ja, selve public service-puljen øges fra 35 til 100 mio. kr. årligt. Men når man beskærer Danmarks Radio i det omfang, der er lagt op til, hvor op mod en halv milliard fjernes fra DR’s budget, så er der tale om en væsentlig forringelse af blandt andre børn og unges mulighed for at lære lidt om naboen. Det svækker deres dannelse, og det har jeg som formand for en demokratisk forening, der beskæftiger sig med tv og medier, en holdning til. Ikke dermed sagt at andre end DR ikke kan lave public service. Det kan andre sandsynligvis godt. Men der er brug for meget public service af høj kvalitet i Danmark i en tid, hvor store, internationale aktører tænker bundlinje længe inden, de tænker på sammenhængskraft og fællesskaber i Danmark.
Ikke desto mindre ønskes du en rigtig god sommer.
Hugo Thuge Bestyrelsesformand, Antenneforeningen af 1986
Ansvarshavende redaktør: Hugo Thuge Redaktør: Martin Kristiansen Redaktion: Lisbeth Christensen og Carsten Brank Layout: Tina Kjær Tryk: Dystan & Rosenberg ApS Oplag: 22.000
Antenneforeningen Af 1986 tager forbehold for eventuelle trykfejl og prisændringer. Forsidefoto: Kristian Brasen
2
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
Foreningsfordele og muligheder i <Foreningsnavn>
Bland din egen tv- og streamingpakke Som medlem i Antenneforeningen af 1986 har du mulighed for at blande en underholdningspakke med både tv-kanaler og streamingtjenester.
Mellempakke med Bland Selv Bland tv og streaming for 326 kr./md.
10 point
Vælg, om du vil have 10 eller 36 point at blande for – så er du i gang. 1 tv-kanal = 1 point 1 streamingtjeneste = 3-6 point
Fuldpakke med Bland Selv Bland tv og streaming for 443 kr./md.
36 point
Få de bedste tv-oplevelser med YouSee tv-boksen Med en tv-boks kan du blande og ski e indholdet af din tvog streamingpakke på et splitsekund direkte via boksen. Og du får nem adgang til den bedste underholdning.
30 kr./md.
Læs mere eller bestil Bland Selv på yousee.dk/pakke
YouSee tv-boksen forudsæ er bredbånd og skal tilslu es en internetforbindelse, enten via kabel eller trådløst (5 GHz wifi). Ingen binding på Bland Selv – de enkelte kanaler/tjenester kan udski es hver 30. dag.
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
3
Vi vil selv skræddersy t v Tre ud af fire danskere vil have både tv og streaming i deres tv-pakke, og de vil samtidig kunne ændre kanal og tjeneste efter behov. Det viser en ny YouGov-analyse. Den generelle trend med individuelle løsninger indtager også mediemarkedet, forklarer medieekspert. Tekst: Martin Kristiansen Foto: Thinkstock
En ny analyse fra analyseinstituttet YouGov understreger danskernes ønske om selv at sammensætte deres underholdningsudbud. Tre ud af fire ønsker nemlig at have en pakke med både tv- og streaming. ”En moderne tv-pakke skal selvfølgelig også indeholde streamingtjenester, og derfor gav vi i februar vores kunder mulighed for at sammensætte en tv-pakke med lige præcis de tv-kanaler og streamingtjenester, som de sætter mest pris på. Vi kan allerede nu se, at to ud af tre vælger en eller flere streamingtjenester, så der er bestemt et behov for selv at kunne skræddersy sit underholdningsunivers. Og det kan man med Bland Selv, som vores nye løsning hedder,” fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.
Ønsker og behov skifter fra dag til dag Vi vil selv kunne bestemme over indholdet i vores tv-pakker. Tre ud af fire danskere ønsker mere indflydelse på deres medier.
Rigtig mange danskere vil gerne kunne skræddersy sine egne medier og underholdning. ”Vi ser en tydelig tendens til, at danskerne selv vil bestemme mere om, hvilke medie- og underholdningstilbud, der skal være til rådighed i deres hjem. Danskerne er meget bevidste om, hvad de kan mediemæssigt, samtidig med at udbuddet af tjenester og kanaler er blevet meget større de seneste år. Derfor er der opstået et øget behov for selv at vælge og sammenstykke sit underholdningsunivers, så det stemmer fuldstændig overens med de individuelle behov og ønsker til kvalitet,” fortæller Julie Nygaard, som er medieekspert i bureauet Wilke.
4
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
Undersøgelsen, som YouGov har gennemført for YouSee, viser også, at hver anden dansker har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de gerne vil se. Det er dog ikke altid den samme underholdning, der efterspørges. Når store sportsbegivenheder som OL, VM eller Champions League løber af stablen, bliver kanaler med dette indhold i høj grad efterspurgt, og når der er premiere på nogle af de populære serier på streamingtjenesterne, kan det være et incitament til at skifte. ”Vores ønsker og behov ændrer sig fra dag til dag, og de er ofte også forskellige fra familiemedlem til familiemedlem. Derfor kan vores tv-kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen. Når en ny sæson af yndlingsserien starter på HBO Nordic, kan du vælge den til, og hvis dit favorithold spiller i aften på en kanal, du ikke har, væl-
t v- og streamingpakker
ger du den bare til, og så er du klar til at se kampen,” siger Jacob Mortensen.
Fakta om danskernes medievaner
Tv-kanaler stadig vigtige for danskerne
• 77 pct. af danskerne vil have både tv- og streaming i deres abonnementsløsning.
Kun en ud af ti danskere vil nøjes med at have streamingtjenester, viser undersøgelsen. Det undrer ikke medieeksperten.
• 70 pct. ville blive glade for en abonnementsløsning, hvor de løbende selv kan til- og fravælge tv- og streamingkanaler.
”Selv om brugen af streamingtjenesterne vækster meget markant, så er det traditionelle flow-tv stadig vigtigt for danskerne. Vi ser en stigning i andelen af danskere, som kombinerer deres tv-pakke med streamingtjenesterne af den årsag, at behovet for især nyheder, generel samfundsorientering og sport kun kan tilfredsstilles gennem tv-pakken,” fortæller Julie Nygaard. Den tendens genkender man også hos YouSee. ”I dag betaler hver anden dansker for en eller flere streamingtjenester ved siden af deres tv-abonnement, og langt de fleste danskere ønsker ikke enten tv eller streaming. De vil have det bedste fra begge verdener og mulighed for løbende at skifte tv-kanaler ud med streamingtjenester, uden at det koster ekstra,” fortæller Jacob Mortensen. YouSees Bland Selv-løsning er en af verdens første af sin art, og der er stor international interesse for, hvordan forbrugerne tager imod mulighederne. Læs mere om Bland Selv på https://antenneforeningenaf1986.dk/tv/bland-selv-tv/
• Kun 5 pct. af danskerne over 55 år vil nøjes med streamingtjenester. For befolkningen som helhed er det 13 pct. • 55 pct. har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de ville se. • 51 pct. betaler for én eller flere streamingtjenester (fx Netflix, HBO eller TV2 Play) udover de(n) streamingtjeneste(r), der allerede er med i deres tv-abonnement. • 67 pct. af kvinderne vil gerne kunne skifte kanal eller tjeneste, når der kommer en særlig serie eller film. • 62 pct. af mændene vil gerne kunne skifte, når der kommer VM, OL og fodbold. • Næsten lige mange mænd og kvinder oplever, at det er dem, som giver sig oftest, når der skal hygges, og der er uenighed om, hvad der skal ses. Hele 43 pct. siger dog, at de aldrig er uenige om, hvad der skal ses. Om undersøgelsen Undersøgelsen af danskernes medievaner er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.622 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 16.-22. april 2018.
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
5
Medieforlig
En hård omgang for dan Der er indgået et nyt medieforlig, der ifølge regeringen skaber bedre balance mellem medier. Forliget møder dog kritik fra opposition, eksperter og fra Antenneforeningen af 1986. Tekst: Martin Kristiansen Foto: D Produktion og Sanne Christophersen
Regeringen og DF har indgået en aftale om et nyt medieforlig. Det betyder, at DR skal beskæres med 20 pct., at Radio 24syv skal flytte halvdelen af sin produktion og administration til Vestdanmark, og at licensen afskaffes frem mod 2022. ”Jeg er glad for, at vi nu – efter et langt og grundigt forhandlingsforløb – står med en stærk aftale, der sikrer bedre balance mellem de statslige og private medier, mellem de landsdækkende og de regionale/lokale medier, mellem trykte og digitale medier samt mellem ældres og unges adgang til medier,” sagde kulturminister Mette Bock, da forliget blev offentliggjort.
Oppositionen vil rulle forliget tilbage Der er tale om et smalt forlig, hvor kun regeringen og DF er bag. Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten står uden for forliget, og allerede på dagen for dets offentliggørelse (fredag den 29. juni) varslede Socialdemokratiet tilbagerulninger af dele af forliget, hvis de skulle komme til magten efter næste valg.
”Jeg synes, det er en meget dårlig medieaftale, der betaler en massiv beskæring af dansk public service. Danskerne kan se frem til færre danskproducerede nyheder, drama, dokumentar og børne-tv. Det er den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor dansk medieindhold er ude i en stor, international konkurrence,” sagde Mogens Jensen, medieordfører i Socialdemokratiet til DR uden dog at ville præcisere, hvad der skulle rulles tilbage. Selv Venstre-politikeren Martin Gertsen var dagen derpå imod forliget, i hvert fald ideen om at flytte Radio 24syv ud af København. ”Geografi er tilsyneladende blevet en del af statslige udbudsforretninger,” lød kritikken fra Martin Gertsen.
Man fjerner en halv milliard fra dansk indhold Forliget mødte da også kritik på dagen for sin offentliggørelse hos medieekspert Lasse Jensen, skribent, foredragsholder og tidligere radiovært på DR. Til Berlingske siger han, at forliget er en stor sejr for DF,
Danske produktioner og dansk indhold som ’Guld i købstæderne’ og ’Den store bagedyst’ kan være i fare for at forsvinde med det nye medieforlig, der er hård kost for netop dansk indhold.
6
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
ansk indhold at regeringens eget udspil stort set er væk og at man fjerner en halv milliard fra dansk indholdsproduktion. Han mener, at regeringen og et flertal af de danske mediebrugere er de store tabere. ”Forliget har i mine øjne ikke taget hånd om én eneste af de væsentligste udfordringer lige nu. Og slet ikke den største, som er udenlandske tech-giganters stigende rolle”. Det fremgår af forliget, at streamingtjenester skal investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i nyt dansksproget indhold. Men det er tilsyneladende ikke nok.
Bekymring i AF86 Bestyrelsesformand i Antenneforeningen af 1986 Hugo Thuge, har både ris og ros til det nye medieforlig. ”Jeg er bekymret over udsigten til mindre dansk-sproget indhold. Selvom man siger, at public service-puljen hæves fra de nuværende ca. 35 mio. kr. årligt til 100 mio. kr., så forsvinder der jo enorme public service-midler, når man samtidig beskærer Danmarks Radio,” siger Hugo Thuge og fortsætter, ”som den demokratiske non-profit-foreningen vi er, ser vi gerne dansk-sproget dannelse bredt ud. Nu lægges dannelsen ud til store, internationale koncerner som Google og Facebook, og det vil især gå ud over børn og unge”. Bestyrelsesformanden har dog også rosende ord til planerne om at styrke DR og TV2’s regionale nyheder og dækning. ”Det er jo strengt taget svært at være imod, og jeg synes, det er godt, at man laver mere tv og radio, der kan komme tættere på danskernes hverdag,” lyder det fra Hugo Thuge, der ikke har meget til overs for påstanden i forliget om, at det ’bliver billigere at være dansker’. ”Det kan godt være at licensen forsvinder, men det skal vi jo bare betale over skatten i stedet!”
Hovedpunkterne i det nye medieforlig • Fokusering af DR – fra mediemastodont til kulturinstitution DR skal gå fra at være en bred medievirksomhed til en markant og samlende kulturinstitution med fokus på nyheder, oplysning, kultur, læring samt indhold til børn og unge. DR skal tage afsæt i det øgede digitale brug ved distributionen af DR’s indhold og reducere udbuddet af flow-tv-kanaler fra seks til fire. Der vil fremover blive en øget gennemsigtighed i DR’s økonomi. • Færre afgifter til danskerne - licensen afskaffes Med afskaffelsen af licensen bliver det fremover billigere at være dansker. Fra 2019 bliver licensen gradvist reduceret, og fra 2022 skal danskerne ikke længere betale licens. • Bedre vilkår for de digitale nyhedsmedier Digitale nyhedsmedier vil fremover blive momsfritaget – på samme måde som trykte nyhedsmedier er det i dag. Indtil det EU-retslige grundlag er på plads for momsfritagelsen øges støtten til de digitale medier med et beløb, der stiger årligt til 68 mio. kr. • Ny radiokanal og tv-kanal ser dagens lys To nye public-service kanaler skal styrke mangfoldigheden og kulturformidlingen i det danske medielandskab. Der oprettes en ny radiokanal med fokus på kultur – herunder klassisk musik – samt en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning. Private aktører får mulighed for at levere nyskabende indhold og afprøve nye formater, når kanalerne kommer i udbud i 2019. • Public Service-Puljen vokser til 101 mio. kr. Public Service-Puljen gøres bredere og øges markant fra 35 mio. kr. årligt til 101 mio. kr. i 2023. Puljen vil have et særligt fokus på innovation og øget udbud af dansk kvalitetsindhold på alle platforme, bortset fra skrift. • Øget støtte til regional og lokal nyhedsformidling i hele landet Det maksimale årlige støttetilskud til de trykte nyhedsmedier øges, så lokale og regionale medier tilgodeses i forhold til de landsdækkende nyhedsmedier. 25 mio. kr. øremærkes årligt fra 2020-2023 til en pulje, der skal styrke distrikts- og ugeaviser i hele Danmark. • Støtte til dansk film Filmstøtten øges med 120 mio. kr. Af dem anvendes årligt 35 mio. kr. til regionale filmfonde uden for Hovedstaden.
Kilde: Kulturministeriet
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
7
Kort Nyt
Foto: United Productions ApS
To nye i Løvens Hule Når DR1 tager hul på næste sæson af ’Løvens Hule’ i 2019, bliver det med to nye medlemmer af løvehulen. Fremover er det erhvervsmændene Jan Dal Lehrmann og Peter Warnøe, der sammen med de tre garvede løver Christian Stadil, Ilse Jacobsen og Jesper Buch skal vurdere iværksætternes ideer i ’Løvens Hule’ på DR1. Jan Dal Lehrmann er tidligere medstifter og administrerende direktør i Bilbasen og investor og administrerende direktør i Benjamin Media. Den anden nye løve er Peter Warnøe. Han er kendt som serie-iværksætter og særdeles erfaren tech- investor og er i dag medstifter og administrerende direktør i venture capital-fonden Nordic Eye, som investerer i tech- og livstilsselskaber i Norden og Californien. Tommy Ahlers er blevet uddannelses- og forskningsminister, mens Birgitte Aaby har valgt at prioritere de investeringer, hun har lavet netop i Løvens Hule.
Foto: Thinkstock
Streaming er mere populært end tv-kanaler hos tv-seere under 35 år Tv-kanaler er stadig mere udbredte end streamingtjenester; men kigger man på danskere under 35 år, så er magtbalancen tippet. Det skriver hjemmesiden flatpanels. dk. Prognoser peger på, at streaming lægger sig i front for hele befolkningen i 2019. 84 pct. af den danske befolkning ser ugentligt tv-kanaler direkte eller forskudt. Andelen er ”kun” 54 pct. for streaming-tjenester som Netlix, HBO og Viaplay. Opdeles tallene på aldersgruppe, afslører de dog et stort skel imellem danskernes medievaner. Blandt de 12-18-årige streamer 82 pct. ugentligt, mens 67 pct. ser tv-kanaler ugentligt. Samme tendens ses for de 19-34-årige, mens balancen tipper til fordel for tv-kanaler hos danskere i alderen 35-54 år. Hos danskere over 55 år er tv-kanalerne stadig den klart foretrukne tv-sendeform.
Foto: Thinkstock
Streamingtjeneste lukker: Netflix tog vores marked Den franske streamingtjeneste CanalPlay, der er ejet af Canal+ i Frankrig, lukker. CanalPlay mener, at Netflix’ milliard-investeringer i indhold og CanalPlays manglende mulighed for eksklusive titler er årsagen til streamingtjenestens død. CanalPlay havde oprindeligt 800.000 abonnenter, men det er nu reduceret til 200.000. Til sammenligning øger Netflix med 100.000 abonnenter i Frankrig per måned.
8
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
Din hjerne bliver glad, når du tjekker mobilen
Foto: Thinkstock
Alle vegne på alle tider af døgnet. Hver femte mobilbruger tjekker mobilen mere end 50 gange i døgnet. Det viser en undersøgelse fra Deloitte. Den evige trang til at holde øje med mobilen skyldes især, at vores hjerne er indrettet til at belønne os for at følge med i, hvad der sker omkring os, hvilket har været en vigtig overlevelsesmekanisme, siden vi gik på savannen. Det skriver Morten Munthe Fenger, der er psykolog, i bogen ’Når mobilen tager magten’. ”Det trigger vores dopaminsystem at få at vide, når der sker noget. Det giver os en følelse af, at vi holder os orienteret,” siger han. Derudover er vi sociale væsener, som gerne vil føle os forbundet med flokken, og derfor frygter vi at gå glip af noget. For at slippe ud af mobilens greb om hverdagen skal man ifølge Morten Munthe Fenger strikke, svejse eller tegne. Bare man kommer væk fra mobilen.
Troldspejlet for voksne som podcast
Foto: Ursula Taylor
’Troldspejlet Podcast’ er en podcastversion af det klassiske tv-program, hvor Jakob Stegelmann fortæller nyt fra fantasiens verden. ’Troldspejlet Podcast’ udkommer første torsdag i hver måned. Tre årtier efter Troldspejlets premiere tager programmet således hul på en ny epoke, men emnerne er de samme. Der bliver talt om film, tegneserier, computerspil og bøger – med eventyret og den gode historie som fællesnævner, og podcasten dykker dybere ned i emnerne, for det har man jo tid til, når det er podcast. Og så er denne version af ’Troldspejlet’ ikke tænkt til børn, men snarere alle de voksne, der ikke kan forestille sig en tilværelse uden fantasy, sci-fi, computerspil og animation. Jakob Stegelmann er selvfølgelig vært.
Foto: Thinkstock
Californien kopierer europæisk lov om persondata Californien har lige vedtaget en af de mest omfattende datasikkerheds-love i USA. Under navnet ’California Consumer Privacy Act’ er den i høj grad en kopi af den europæiske persondata-lovgivning, der trådte i kraft 25. maj. Den nye californiske lovgivning forventes drastisk at ændre den måde, amerikanske virksomheder opbevarer og håndterer forbrugeroplysninger og data, indtil videre kun for beboere i Californien, men lovgivningen forventes at brede sig til andre stater, og pålægger dermed eksempelvis facebook at tage datasikkerhed mere alvorligt, også i Europa.
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
9
Det går lidt frem for T D Der er både godt og dårligt nyt i TDC’s seneste kvartalsregnskab. Det fremgår af regnskabet, at færre kan nøjes med grundpakken. Tekst: Martin Kristiansen Foto: Teis Bruno og Uffe Weng
TDC øger sin indtjening. Det fremgår af det kvartalsregnskab, koncernen fremlagde forrige måned. Regnskabet dækker første kvartal 2018, og viser en stigning i indtjeningen på 2,7 pct. Det er TDC’s højeste vækst siden 2010. ”Vi har siden lanceringen af vores strategi for to år siden arbejdet hen imod at vende udviklingen og skabe vækst i vores forretning i 2018. Regnskabet bekræfter, at vi når målet i år. Der er fra alle medarbejdere lagt en meget stor indsats i at nå hertil, og vi står dermed med et markant stærkere TDC Group end for to år siden”, fortæller TDC Groups koncernchef, Pernille Erenbjerg. De forbedrede resultater kommer efter en lang række strukturelle og strategiske tiltag siden 2016, herunder
sammenlægningen af brands og it-systemer, udrulning af højhastighedsbredbånd til halvdelen af danske hjem, et gennemgribende digitaliseringsprogram, fleksible tv-løsninger og udvikling af eget indhold.
Flere mobilkunder til TDC Group Kvartalsregnskabet viser også, at selskabets danske mobilforretning nu har 3.039.000 mobilkunder. Det er
TDC tester 5G: • TDC Group tester som de første i Skandinavien
5G. • Testen er gennemført sammen med Huawei,
TDC er på vej med 5G, der vil forøge hastighederne på nettet markant.
som også i dag er leverandør til TDC Groups mobilnet. • Hastigheden er på 1,9 gigabit pr. sekund og cirka
65 gange så høj som gennemsnitshastigheden i TDC Groups 4G-net i dag. • De store fordele med 5G er i øvrigt en kraftig
forøget kapacitet og lav latency (forsinkelse). • Testen er foretaget på et frekvensbånd på 3,5
GHz, og båndbredden for denne frekvens er 100 MHz. Det forventes sammen med et lavere 700 MHz-frekvensbånd at blive fremtidens 5G-frekvensbånd i hele Europa. Lasse Pilgaard, koncernstrategichef i TDC Group, forventer, at selskabet opstiller de første 5G-antenner i mobilnetværket i løbet af 2019.
10
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
T D C og YouSee
en vækst med 46.000 nye kunder. Fremgangen betyder, at TDC Group har øget sin markedsandel med 1,5 procentpoint, så selskabet nu tegner sig for mere end 40 pct. af omsætningen i det danske mobilmarked. ”Jeg er meget tilfreds med den udvikling, som vores mobilforretning har været igennem de seneste to år. Vi har haft et stærkt fokus på at have det bedste mobilnetværk i Danmark, og den strategi kvitterer vores kunder for,” siger Pernille Erenbjerg og tilføjer, ”det kræver fortsatte investeringer i mobilnettet og vores digitale platforme at bevare den førerposition, som vi har opbygget igennem flere år. Derfor tester vi netop nu som de første i Danmark 5G, der er næste generations mobilteknologi, og som vil bringe endnu bedre oplevelser til vores kunder.”
Færre tv-kunder kan nøjes med grundpakken YouSee oplever dog et fald i det samlede antal kunder på 18.000. Det betyder, at YouSee nu har 1.281.000 tv-kunder i Danmark. I første kvartal af 2018 er andelen af kunder med tv-boks steget til 34,1 pct. I samme periode er andelen af kunder, der kun har grundpakke faldet. I fjerde kvartal 2017 kunne 35,3 pct. af YouSees kunder nøjes med grundpakken. I dag er det tal nede på 34,5 pct. Årsagen kan være en kombination af det lavere antal samlede kunder, men også, at YouSees satsning på bland-selv-tv med streaming er positivt for selskabets kunder, og at flere vælger eksempelvis en mellempakke med bland selv, der kan kombineres med en streamingtjeneste.
Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group, ser de gode resultater som en konsekvens af blandt andet fleksible tv-løsninger, udvikling af eget indhold og sammenlægning af it-systemer.
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
11
Betaler du virkelig per kanal? Hos Boxer lyder det, at man kun betaler for de kanaler, man gider se. Passer det? Tekst: Martin Kristiansen Foto: Thinkstock
Hos Boxer betaler du kun for de kanaler, du ser”. Sådan lyder det i Boxers velkendte tv-reklamer. Her æder et tv en sagesløs families pengesedler, fordi de tilsyneladende bruger en masse penge på tv-kanaler, de alligevel aldrig ser. Boxer fortæller med andre ord, at du kan slippe meget billigere hos dem, fordi du ikke skal betale for andre kanaler end dem, du selv vælger og derfor vil se. Men forholder det sig nu også sådan?
Uanset hvilken af de tre muligheder du vælger, skal der betales et abonnement på 80 kr. pr. måned. For disse 80 kroner får du alle seks DR-kanaler og SVT1, NK1 og ZDF. Altså en nabolandskanal fra hvert land. Så selv hos Boxer følger der kanaler med, du ikke selv vælger og skal betale for. Alligevel slipper Boxer afsted med at fortælle, at du kun betaler for de kanaler, du vil se – men hos Boxer æder tv’et altså også sagesløse familiers penge.
Et tjek på Boxers hjemmeside viser hurtigt en anden virkelighed. Her er tre muligheder for at være Boxer-kunde: • Betal pr. kanal • Få 8 valgfri kanaler • Få alle vores kanaler
En sammenligning af Boxer og AF86: Boxer-produkt
Pris pr. md.
Ekstra
AF86-produkt
Betal pr. kanal
109-179 kr. afhængigt af, hvilken kanal du vælger: 6 DR-kanaler 3 nabolandskanaler 1 valgfri kanal
Yderligere kanaler koster 29-99 kr. pr. md. Hvis du ønsker TV2, TV3 og Kanal 5 bliver prisen 227 kr. pr. md.
En grundpakke med 26 kanaler koster 140,00 kr. pr. md
Få 8 valgfri kanaler
376 kr. pr. md.: 6 DR-kanaler 3 nabolandskanaler 8 valgfrie kanaler
Yderligere kanaler kan ikke tilkøbes.
En grundpakke med 10 point til bland-selv-kanaler og streaming-tjenester koster 326,00 kr. pr. md.
Få alle vores kanaler
519 kr. pr. md.: 6 DR-kanaler 3 nabolandskanaler 29 kanaler
Yderligere kanaler kan ikke tilkøbes.
En grundpakke med 36 point til bland-selv-kanaler og streaming-tjenester koster 443,00 kr. pr. md.
Så skal det for en god ordens skyld med, at Boxers priser er listepriser, og at prisen muligvis kan være en anden, hvis en hel boligafdeling aftog Boxers produkter.
12
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
Hugo Thuge genvalgt som formand ’Antenneforeningen af 1986 – en forening i vækst’ var overskriften på formandens beretning ved det årlige repræsentantskabsmøde Tekst og foto: Martin Kristiansen
Til tonerne af Midsommervisen blev dette års repræsentantskabsmøde i AF86 sunget og spillet i gang. Det blev et møde, der i høj grad handlede om den forrygende vækst, foreningen har været igennem de senere år.
Så i en periode, hvor priserne på tv er steget, har det været muligt for AF86 at sænke driftsbidraget, hvilket selvfølgelig især skyldes den store tilvækst af medlemsafdelinger og husstande.
Undervejs i sin beretning for det forgangne år kunne bestyrelsesformand Hugo Thuge fortælle om højere internethastigheder, flere medlemsafdelinger og flere tusinde nye husstande i foreningen. Foreningens indtægter er også øget, og det samme er udgifterne. Begge dele skyldes de mange flere nye medlemmer i foreningen.
Der var lutter opbakning til beretningen, regnskabet og budgettet, ligesom Hugo Thuge blev genvalgt til formandsposten uden modkandidater. Der var kampvalg, men dog genvalg til alle, da det gjaldt bestyrelsesposterne; Karin Engraf, Rutger Vagnild, Hans-Jørgen Nielsen, Steen Kevings og Villy Sørensen bevarede alle deres pladser i bestyrelsen.
På et enkelt område går det dog nedad, men alligevel i den rigtige retning. Driftsbidraget sænkes fra 2018 til 2019 med 5,6 pct. for den enkelte husstand, og dermed vil det i perioden 2014-2019 være sænket med knap 4,50 kr. per måned per husstand eller 17,9 pct.
Der var også genvalg på suppleantposterne til Per Mogensen og Roan Blichfeldt på repræsentantskabsmødet 12. juni i Albjergparken i Brøndby Strand.
Hugo Thuge, der blev genvalgt som formand i AF86, i sin formandsberetning på årets repræsentantskabsmøde.
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
13
AF86 indretter ’butik’ i Glostrup Med en butik i de eksisterende lokaler i administrationen i Glostrup kan AF86, sammen med selvbetjening på hjemmesiden, tilbyde en 360 graders serviceløsning for medlemmerne. Tekst og foto: Martin Kristiansen
”Vi indretter et særligt område, hvor vi kan give vores medlemmer en endnu bedre service”. Det siger Hugo Thuge, bestyrelsesformand i Antenneforeningen af 1986 (AF86).
Her vil man kunne møde foreningens ansatte og få en snak om tv, internet og mobiltelefoni,” fortæller Hugo Thuge.
Det særlige serviceområde placeres i de nuværende administrationslokaler i Stationsparken 37 i Glostrup. De kommer med andre ord ikke til at kræve ekstra udgifter. Serviceområdet indrettes i samarbejde med YouSee.
”Butikken viser, sammen med vores selvbetjeningsløsning på hjemmesiden, at vi er i stand til at tænke service som en 360 graders løsning for vores medlemmer. Man kan ordne det hele selv eller få en meget personlig og kvalificeret hjælp,” siger Hugo Thuge.
”Det bliver et sted, hvor vi kan servicere medlemmerne og demonstrere de produkter, vi har på hylderne.
AF86 forventer at kunne byde velkommen i butikken i september.
AF86 indretter en ’butik’ i sin administration i Glostrup.
14
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
Du har fået mere fart på dit internet AF86 har sat endnu mere strøm til sine internetforbindelser, så du kan leje flere film og streame flere serier og mere musik. Tekst: Martin Kristiansen Foto: Thinkstock
Antenneforeningen af 1986 har fået nye, højere internethastigheder. ”Det er helt nødvendigt, at vi altid fortsætter med at udvikle os,” siger bestyrelsesformand Hugo Thuge om de nye hastigheder. ”Overalt omkring os ser vi, hvordan behovet for mere båndbredde stiger og stiger. Vi ser film og serier, hører musik, gamer og tilslutter efterhånden flere og flere enheder i hjemmet til internettet, som eksempelvis hårde hvidevarer, radiatorer og højttalere. Vi bevæger os i retning af 4K og 8K i billedkvalitet, og der skal også være plads i nettet til at vores børn og unge kan vinde over klassekammeraterne i Fortnite, når de mødes online efter skole eller henter den seneste udvidelsespakke i Sims 4” siger Hugo Thuge. AF86 har sat endnu mere turbo på internethastighederne i foreningen.
Tilbud uden sidestykke Med de nye hastigheder bygger AF86 oven på de senere års bestræbelser på at sikre sine medlemmer attraktive produkter til fair priser. Foreningen har i samarbejde med Dansk Kabel TV udbygget nettet, så det kan holde til et stigende pres.
Fakta: De nye hastigheder er (tidligere hastigheder og pris i parentes): 10/10 Mbit/s
75,00 kr. (Denne ændres ikke)
150/150 Mbit/s 100,00 kr. (120/120 Mbit - 99,00 kr.) 250/250 Mbit/s 160,00 kr. (180/180 Mbit - 160,00 kr.) 450/450 Mbit/s 240,00 kr. (360/360 Mbit - 240,00 kr.)
”I 2015 indledte vi et stort projekt med at opgradere udstyret i vores medlemsafdelinger. Det gjorde, at vi kunne tilbyde meget højere hastigheder, og i min optik er 150/150 Mbit til 100,00 kr. om måneden et tilbud næsten uden sidestykke. Faktisk har jeg kun set et bedre tilbud et enkelt sted – vores eget om at få 250/250 Mbit til 160,00 kr. om måneden,” kommer det med et glimt i øjet fra Hugo Thuge.
Mere fart i fremtiden Ifølge Hugo Thuge vil man også fremover se forøgelse af internethastighederne i AF86. ”Det er klart, at vi vil fortsætte med at udnytte mere og mere af den kapacitet, der er i vores nuværende net og i den teknik, der er bygget ind i nettet. Lige nu og her giver det dog ikke meget mening, at lave en hastighed på eksempelvis 1/1 TB, da prisen vil være alt for høj,” lyder det fra bestyrelsesformanden.
BredbåndsNyt nr. 35 • Juli 2018
15
En stærk trådløs router med support Hos Dansk Kabel TV tilbyder vi tre trådløse WiFi-routere fra D-Link. Modellerne er testet og godkendt af os, så du kan være sikker på at de fungerer som de skal på din bredbåndsforbindelse. Når du tilkøber din router gennem Dansk Kabel TV, yder vi samtidig teknisk support til den daglige brug, så du kun behøver ringe ét sted, for at få hjælp til dit trådløse bredbånd.
D-Link - dir 842
D-Link - dir 859
D-Link - dir 878
Anbefalet til dig med ca. 75 m2 bolig
Anbefalet til dig med ca. 75 m2 bolig og flere brugere
Anbefalet til dig med op til 100 m2 bolig og flere brugere
499 kr.
699 kr.
999 kr.
Se mere og bestil på: www.dktv.dk/routere Få personlig hjælp og support alle ugens 7 dage Abonnement/regning: Mandag - torsdag: 08 -16.00. Fredag: 09 -15.30 Weekend og helligdage: Lukket Teknisk support: Mandag - torsdag: 08 -20.00. Fredag: 09-20.00 Weekend og helligdage: 10 -16.00 24., 31. december + 1. januar: Lukket