Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab by Brejning Efterskole

Rapport om opstarten af en innovationslinje på Brejning efterskole

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab Ditte Maj Gregersen & Rie Buchhave, efterskolelærere

BAGGRUND - FOR AT LAVE EN INNOVATIONSLINJE

Udgangspunktet for at få etableret en innovationslinje på Brejning Efterskole og få den integreret på skolen som en blivende linje var mangestrenget: • • • •

Vi har et værdigrundlag, der beskriver: mod, initiativrigdom og handlekraft som væsentlige elementer af de unges (og skolens) liv Vi giver alle elever en projektlederuddannelse – værktøjer til at håndtere (innovative) projekter. Vi opmuntrer trangen til at iværksætte, at tage initiativer – beskrive dem og føre dem ud i livet. Vi har en del elever, der via spejderbaggrund er vant til learning by doing. Så at få ting omsat i konkrete projekter er ikke ukendt for dem (ej heller at lære af fejlene).

Den projektlederuddannelse, som vores elever tager over deres efterskoleår, bygger på en klassisk projektmodel med idefase, planlægning, gennemførsel og evaluering. Fokus ligger på det organisatoriske og lineære projektforløb og har gennem tiden skabt en række arrangementer. Projektlederuddannelsen kobles med skolens linjefag, der udover innovationslinjen tæller Outdoor, Gourmet, Craft og Wellness. I den måde, vi laver projekter på, er der i nogen grad plads til elevernes ideer. Men hvert år oplever vi en række elever, der stikker uden for de andre linjer - som ikke får mulighed for et mindre lineært afløb for deres ideer. Derfor har vi skabt innovationslinjen. Vi ønskede at styrke idé-delen, da vi mener, det har afgørende betydning for elevernes ejerskab til

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

projekterne og dermed deres engagement. De løse og vilde ideer, som dukker op af sig selv uden for skema, fik vi ikke altid samlet op, og netop her skulle innovationslinjen have sin beretttigelse både som selvstændigt fag og som et eksperimentarium i de kreative processer i projekter og projektledelse.

Vision for innovationslinjen Overordnet ønsker vi en linje, der er med til at give vores elever en kreativ indstilling til livet. En linje som åbner for flere mulige veje til at finde løsninger - også når der opstår forhindringer på vejen. At være og have retning i noget, der stadig kan blive til noget andet – at kunne navigere i kaos. Udgangspunktet er en linje, hvor elevernes projekter opstår ud af deres egne ideer. Innovationslinjen er en linje, hvor der er plads til de skøre udskridninger, hvor alt er muligt samtidig med, at eleverne sættes ind i en kreativ proces, som både rummer divergente og konvergente processer. Når man som elev har gået på innovationslinjen, bliver man mere metode- og procesbevidst. Det betyder, at man kan hjælpe ”de kreative rammer” på plads og bruge dem til at understøtte generering og udvikling af de vildere ideer. Samtidig lærer man at sætte ideerne i værk. Eleverne lærer at tænke og handle kreativt og omsætte denne kreativitet i praktisk innovation, hvor det får ”praktisk” værdi for andre. Igennem undervisning og projekter i faget får eleverne oplevelser med og reflekterer over egne styrker og svagheder i kreative arbejdsprocesser og interaktionen med andre.

INDHOLD

Formål med linjen: • • • •

•

Eleverne skal lære at tænke og handle kreativt og omsætte dette i praktisk innovation, hvor det får konkret værdi for andre. Linjen skal give eleverne flere og nye mulige måder at finde løsninger på. Eleverne skal lære at se sammenhænge og muligheder i deres omgivelser. Eleverne skal gennem undervisning og praktisk arbejde med projekter opleve, hvordan der interageres med andre i innovationsprocesserne og herunder blive opmærksomme på deres egen rolle i samspil med andre. Eleverne skal have erfaring med at navigere i kaos med projektværktøjer og kreative tænkemåder, som de efterfølgende vil kunne se værdien af og anvende i deres fremtidige arbejde med projekter og i deres personlige liv.

2 Baggrund for at lave en innovationslinje 4 Årsplan - et vue over 6 måneder 5 Teoretisk baggrund og metode 7 Lærerrollen i et innovativt undervisningsmiljø 8 Innovationslokalet - indretning og opbygning 10 Stadig udvikling Evaluering, opsamling og perspektiv

BILAG 14 Tematisk Drejebog 16 Anvendte værktøjer og metoder 18 Punkter fra evalueringen (Delfiundersøgelse) med opbakning på over 50% 19 Anvendte projektstyringsredskaber på innovationslinjen 20 Litteraturliste

Tre hovedområder + selvvalgt projekt: Linjen er bygget op af tre hovedområder og et selvvalgt projekt, som afslutter linjefaget.

Kulturel innovation: Projekter som giver mulighed for kulturelle og æstetiske oplevelser for andre. Selvvalgt projekt: Elevens eget innovationsprojekt. Her udvikler og gennemfører eleven på egen hånd eller i samarbejde med andre et projekt båret af nysgerrighed og entreprenørskab, hvor de viser selvstændig anvendelse af projektværktøjer og evner til at være i og styre innovative processer.

· Brejn

eftersko

www.brejning.dk kontor@brejning.dk Tlf.: 75862999

Brejning Efterskole Møllegårdsvej 1, Brejning 7080 Børkop

Social innovation: Projekter som skaber forandring eller ændrer hverdagen for mennesker i lokalområdet.

Produktinnovation: Her udvikles ideer til eller konkrete innovative produkter, som har anvendelsesværdi for andre.

Redaktion: Andreas Hørup Nilsson & Jette Rasmussen Foto: Rita Kuhlmann, Jonathan Holck Clausen & Andreas Hørup Nilsson Layout og opsætning: Andreas Hørup Nilsson Udarbejdet med støtte fra

ÅRSPLAN - HVAD VI VALGTE AT NÅ PÅ SEKS MÅNEDER

Hvornår

Hvad

Projekt/Konkret

Oktober

Intro til linjen

Forventningsafklaring Kompetenceprofiler

November

Introduktion til de tre former for innovation – miniprojekter (øve) – i alt 6 uger

Produktinnovation: Tema – bedre toiletter. Kulturel innovation: Tema – fortæl en hemmelighed på Brejning Efterskole, som ingen kender noget til. Social innovation: Tema – social innovation. Forandring for andre.

December

Midtvejsevaluering i skoven.

December

Linjedage

Besøg hos Frontløberne i Århus Besøg på Innovation Lab i Århus Kick off på t-shirt i Spejder Sport: Tema - ”Vi forandrer verden”

Januar

Pimp dit gear - produktudvikling

Videreudvikling af eksisterende produkter, eks.: - Lommelygteholder til rygsæk - Skateboardkælk - Waveboard med LED-lys - Panelaftørrer

Januar

Efterskolernes Aften: Tema - ”Lys i mørket”

En idemaskine – gå ind og kom ud med en idé. Eleverne faciliterer processen for gæsterne.

Februar

Eget projekt – kick off: ”Hvad kan få dig op af stolen?”

Marts

Eget projekt

Marts

Linjedag – Fernisering på egne projekter og slutevaluering

- Break-away-stolen (til tryllekunst og stage fight) - Build a multitool (costumize multitool) - Roadkill (foto og udstilling) - Tapeart (rum i rummet) - Penalsko (børnesko med blyantspidser og blyant) - Høm-høm paraplyen (paraply med plads til høm-høm-poser) - Bizar-is (is med bizarre smagsvarianter) - Undervandsraket (raket som kan filme under vand) - Dyne – bliv i dit betræk! (Hæfter som holder dynen på plads)

Denne måde at strukturere linjen på skabt e mulighed for mange forskellige typer proje kter – også nogle eleverne ikke havde set komme. Elevernes afslutningsproj ekter bød på projekter indenfor alle tre genre r af innovation.

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

TEORETISK - BAGGRUND OG METODE PÅ INNOVATIONSLINJEN

På innovationslinjen arbejder vi i forlængelse af Brejning Efterskoles gennemgående uddannelse i projektledelse. Vi fokuserer på udvalgte værktøjer til projektstyring og projekttankegange1. Projekter er karakteriseret ved at være komplekse, og de kræver en indsats af særlig betydning i menneskelige og økonomiske ressourcer, da der er tale om mange elementer, vanskeligt overskuelige systemer med mange sammenhænge og samspil mellem mennesker og teknik. Projekter kræver planlægning og mange af projektstyringsværktøjerne anvendes til at lave et udkast eller plan for, hvordan projektet organiseres og skal skride frem. I den klassiske projektteori opdeles projekter i fire faser: idefase, planlægningsfase, gennemførelsesfase og evalueringsfase, som afslutter det enkelte projekt i en lineær projektforståelse - eller viser frem mod næste delprojekt i en itterativ projektproces. De klassiske projektværktøjers styrker er, at de har en logisk sammenhæng og er gode til at strukturere projektforløbet. De hjælper ideen til at blive en realitet og synliggør, hvilke muligheder omgivelserne kan bidrage med for at få dette til at ske.

Innovation i projekter Projektværktøjerne og den lineære projekttænkning kan virke lidt firkantet og hurtigt pege mod udførelsen af projektet. Fordelen er, at det bliver til noget. Ulempen er, at en forholdsvis kort idéfase afgør, at

det bliver den første og udmærkede ide, som udføres. Kun sjældent bliver projektet direkte nytænkende. Med innovationslinjen har det fra begyndelsen været ønsket at styrke idé-delen. Det er dels afgørende for, at det faktisk bliver projekter og ikke kun gentagelser af noget, eleverne har prøvet før. Dels har det afgørende betydning for elevernes ejerskab for projekterne. Det begynder med en evne til kreativitet, som kan udvikles. Derfor har vi taget udgangspunkt i øvelser og metoder, som sætter skub i elevernes kreativitet. Herunder at turde komme med ideer (også de dårlige/dumme/forkerte) i et miljø, hvor alt er muligt og, hvor metoden ”ja og...” ikke kun er en metode men også et ”state of mind” – en måde at gå til opgaver og verden på. I arbejdsprocesserne har vi således vekslet mellem øvelser, som på skift åbner op for mulige ideer og sorterer ud. •

•

Den kreative og divergente tænkning folder de mange mulighederne ud, og her kan alt i udgangspunktet lade sig gøre i en - “ja - og...stemning”. Hvilke ideer, der er værd at undersøge nærmere, vælges ud i den vurderende og sorterende proces: Den konvergente tankeproces. Hvad var formålet og, hvilke ideer lever op til dette? Hvilke af disse ideer brænder vi for?

På innovationslinjen har vi konkret brugt Ole Striims bølgemodel og grundmodel for kreativ pro-

1 Se bilaget “Anvendte projektstyringsredskaber på innovationslinjen)”

EKSEMPEL på entreprenørskab En af eleverne på innovationslinjen ringede til firmaet ”Swiss”, som den verdenskendte foldeknive “Schweizerkniven”. Han ville præsentere sit og en kammerats udkast til foldeknive. Ideen var, at kunden selv kunne bestille og samle sit multitool i den form, kunden ønskede den. Da opkaldet ikke bragte ham videre, var elevens første reaktion at ringe til den næste, producent, mens hans makker foreslog at supplere henvendelsen med en skriftlig kontakt. Det var vigtigt for dem at præsentere deres idé og produkt som et ”proof of concept”.

blemløsning og praktisk ideudvikling2 samt Ernest Holm Svendsens model “Det kreative loop3”. De divergente og konvergente processer er indbyrdes afhængige og nødvendige for, at projekter bliver kreative, og kreativitet kan blive til projekter. Innovation er kreativitet, der lykkes, og altså bliver til noget (konkret), som andre sætter pris på.

• •

Vi har på innovationslinjen vurderet ideerne efter to hovedkriterier:

•

1. At ideen er helt ny. 2. At der er nogen, som kan bruge det til noget (ideen har værdi for andre).

•

I sidste ende er det derfor afgørende, at eleverne bliver entreprenante - altså får trang til at sætte deres ideer i værk i et omfang, så andre får glæde af det eller ser værdien i det.

Teoretisk tankegods Vi har anvendt en bred vifte af metoder for at fremkalde innovationskraft og entreprenørskab. Følgende tilgange har været retningsgivende for vores valg af metoder og øvelser: 2 Striim, Ole, Kreativ problemløsning og praktisk ideudvikling + Arbejdshefte, 2.udgave 2006, Academica 3 JA! Sådan frigiver du din kreativitet 2008, Ernest Holm Svendsen og Gyldendals Boghandel, Nordisk forlag A/S

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

•

Divergent og konvergent tænkning og deres indbyrdes afhængighed i kreative processer. Itterative processer – åbning for, at der ikke altid går en lige linje fra den første ide til det færdige produkt. Projektet kan altså have retning (styret af projektværktøjer og tænkning) men stadig blive til noget andet. Herunder serendipiditet - det at finde uden at søge og efterfølgende erkende værdien i det, man har fundet. Æstetiske læreprocesser - indtryks- og udtryksformer. Drama, musik og naturen inddrages for at vække sanser og åbne for andre tilgange til kreativitet og problemløsning Improvisation og ja-hat. “Ja - og...” har været en gennemgående tilgang til ideer og åbner for stadig at se muligheder – også i de andres ideer. Abduktive læreprocesser – som bygger på begrundede gæt og fornemmelser, der efterfølgende danner grundlaget for den videre afsøgning og afprøvning som svar på problemer.

LÆRERROLLEN - I ET INNOVATIVT UNDERVISNINGSMILJØ

Gennem etableringen af innovationslinjen har vi haft lærerrollen oppe at vende flere gange. Læreren skal kunne tage adskillige kasketter på for at skabe og understøtte et innovativt undervisningsmiljø. Selv har vi blandt andet fungeret som facilitatorer, vejledere og ”slavepiskere” undervejs. Som facilitatorer blander vi os uden for indhold. Her er fokus at sætte og håndhæve rammerne. Vejlederrollen har især været i brug, når eleverne har fundet en ide, de ville arbejde videre med. Slavepiskerfunktionen har typisk været i spil omkring afslutning af projekter. Rollerne er flydende, og det er ikke til at dele arbejdet fuldstændigt op i faser. Som lærer er det centrale, at man er i stand til at trække sig væk, og lade eleverne træde i karakter og forme deres egne projekter. Det kræver timing. Her er en række af de roller, vi har indtaget som lærere på innovationslinjen. • • • •

•

Projektleder på større projekter. Opdragsgiver på mindre projekter. Deltager i lege. Facilitator af ideprocesser med fokus på at få processen til at glide, skabe god stemning og ikke vurdere og ikke byde ind med egne ideer. Fingrene af ide-fadet! Vejleder i selvstændige eller gruppeprojekter, hvor de både kan hjælpes til at holde fokus og

• • • • •

•

med værktøjer, de kan arbejde videre med. Rollemodel ved at lytte på ideer og input fra alle og respektere og anerkende eleverne. Ja-hat-bærer som sætter en stemning af, at ting kan lade sig gøre. Vi tror på deres ideer. Djævelens advokat, der stiller konstruktive kritiske spørgsmål – i vurderingsfasen (dog ikke under ideprocessen – se facilitatorrollen). Koordinator der ser elevernes særlige styrker og sætter rammer, som de kan udfolde sig indenfor. Overflødig - enkelte gange har eleverne bedt os om at lade dem være og gøre tingene selv. Det er en kunst både at facilitere processen og give plads og rum til selvstændigt arbejde. Spilstyrer i lege og ideprocesser – sørger for, at rammer og regler overholdes. Eksempelvis, at ideer ikke må kritiseres, og at der ikke må tales under en bestemt øvelse (se også facilitatorrollen).

Den vigtigste opgave Lærerens vigtigste opgave er at sikre et ”ja-miljø” og som udgangspunkt være garant for trygheden til at folde sig ud på en anden måde end, eleverne er vant til fra de andre fag og ”rum”, de normalt befinder sig i. På innovationslinjens første år oplevede vi en flok drenge, der fik en identitet gennem undervisningen og selvdøbte vores lokale.

Det kreative afsĂŚt til innovation og entreprenĂ¸rskab

INNOVATIONSLOKALET - INDRETNING OG OPBYGNING

På 2. sal i efterskolens hovedbygning, er der uspoleret udsigt over Vejle Fjord. Her, hvorfra vi blot skal strække os lidt for at skubbe til taget, har innovationen fået et rum til at udfolde sig. Vi har anvendt tre principper for indretning af innovationslokalet: Fleksibilitet Rummet skal stadig kunne indgå i det praktiske liv på skolen, fx som mødelokale. Mobilitet Der skal være plads og ikke plads. Multifunktion Alt interiør skal have minimum tre funktioner. Vi begyndte med at lægge en række planer på den ene og den anden led men endte med at starte op med et tomt rum for hen ad vejen at opdage, hvilke behov vi egentlig havde. Det har været en konstruktiv fremgangsmåde, der har givet mening på den ene side, og på den anden side har medført en ”vi bygger, mens vi er her-tilstand”. Principperne har først og fremmest dækket over et rum, der i det praktiske liv på skolen har skullet kunne omstilles. Det har både været mødelokale for det ugentlige effektive og informative medarbejdermøde, hvor borde og stole har været krav. Og så har det levet et liv som identitetsskaber for innova-

tionsholdet, hvor det har skullet rumme 13 teenagedrenge med højt hår og lave bukser. De store tiltag i rummet har været: White board væg: Der har været noget pirrende ved at have lov til at tegne på væggen, og det har været praktisk med en tavle uden grænser. Væggen har været det sted, vi - lærere såvel som elever - har skabt overblik, idegenereret, opsamlet, udstukket, tegnet, slået opslag op og haft et lærred til skitser. Scenekasser: 10 træ-scenekasser har gjort det ud for stole, borde, trappestiger, podie, labyrint og udstillingskasser. Kasserne bliver ved med at få nyt liv og spiller en central rolle, når det kommer til iscenesættelse: Stil dig op på en kasse, grib opmærksomheden og tag ordet. Kasserne har kamæleon-funktion og kan skabe højtidelighed, stand up og sid-ned. Plexiglas-skillevægge: Væggene har skabt rum-i-rummet. Vi har indkøbt tre 1½ x 1 meter plader, som vi har lavet ”fødder” til. Væggene har gjort det ud for afskærmning, post it holdere, og har kunnet ligge på gulvet og blive skrevet på. Planen er, at de skal ”tones”/have et lag film, så de ikke er helt gennemsigtige. Værktøjskasser: Derudover har vi udstyret lokalet med store værktøjskasser med modellervoks, LEGO, bondegårdsdyr, lim, tusser, til diverse idegenererings- og ideudviklingsprocesser.

STADIG UDVIKLING - PÅ INNOVATIONSLINJEN

Visioner og det opsatte formål inden opstart har vi brugt som ramme og retningslinie for faget. En vigtig del af udviklingen af faget har også været at lytte til eleverne undervejs og justere både i forhold til netop dette hold og i forhold til metoder og indhold: Hvad er det, som tænder eleverne? Fungerer vores metoder og indhold? For os er der i denne udvikling af faget både fokus på at få det til at fungere bedst muligt med de 13 drenge, som var på holdet i år, men i høj grad også på den videre udvikling af faget til fremtidige elever.

Midtvejsevaluering Efter “omvendt gemmeleg” i skoven (for at lande i skoven og i gruppen), hvor hele gruppen lå tæt sammen i skovbunden, blev eleverne på en runde i skoven sat af (alene) undervejs. Her reflekterede de over fagets muligheder og styrker, sådan som de havde oplevet det de første måneder. Desuden blev de bedt om at byde ind med, hvad de ønskede mere af. Tilbagemeldingen lød (i nutid)... Gruppen som godt udgangspunkt Alle synes, at holdet fungerer godt, og de føler sig som en gruppe.

Både styret og ikke styret proces De oplever, at ide-metoderne, vi har anvendt, I løbet af året har vi udført to evalueringer. Den lærer dem måder at få gode ideer. Flere nævner første blev gennemført midtvejs i forløbet lige også de perioder, hvor de arbejder for sig selv, inden den såkaldte linjedag, hvor holdet i mindre som vigtige og motiverende. Det er deres eget projekt-øvelser havde stiftet bekendskab med de tre – både ide og tid. De kan godt lide at arbejde på former for innovation på linien (produkt- kulturel mange forskellige og social innovamåder og fremtion). Formålet med “Vi har i det sidste afsluttende projekt oplevet en elev, hæver især modelmidtvejsevaluerinsom i særlig grad følte, at projektrammer og skemaer bygning i Lego og gen var at justere hæmmede hans kreativitet...” produktion af ”lomårsplanen og mefilm”. Enkelte fokusere linjedage ønsker mere leg, mens andre synes, at der er nok og de selvstændige projekter fremadrettet. Det er en lege og kreative øvelser i lektionerne. Her er der finger på pulsen. et skel mellem de, som bliver fanget og gerne vil fordybe sig i projekter, og de som ønsker, at der er stor variation og opbrydning af lektioner.

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

Konkrete produkter og virkelighed Holdet består kun af drenge og mange af disse er meget glade for eksperimenteren med tekniske udfordringer. De efterspørger i vidt omfang mere produktinnovation - herunder specielt udvikling af friluftsudstyr og mere teknik. De vil gerne lære mere om både kulturel og social innovation men efterspørger, at produkterne bliver mere konkrete og virkelige – mindre øvelsespræget. Opstarten har været præget af korte forløb og øvelser, og en stor del af drengene ønsker mere tid til at udvikle ideer og produkter. Herunder understreger de især dét at blive færdige. De vil stå med konkrete produkter, der er til at tage og føle på. Produkter de kan præsentere for andre. Hands on Alle ønsker sig i endnu højere grad ”hands on” - tilgang til teorien. Enkelte vil gerne vide mere om projektstyring – hvordan de kommer videre med ideerne - dog på en praktisk måde ved at gøre det - frem for gennemgang af lærer (ved tavle). På baggrund af midvejsevalueringen satte vi fokus på følgende indsatsområder... • • • • • •

Eget projekt startes op i linjedagene. Gruppeprojekter frem for fællesprojekter. “Pimp dit gear-forløb” i slutningen af januar. Kontakt til lærer med mere teknisk viden. Kortere teoriforløb, der i højere grad kobles på projekter/øvelser. Projektrammer med projektredskaber og metoder funktionelt ind i projekterne? Korte beskrivelser og mulighed for at lave rapporter retrospektivt. Der bliver i høj grad taget hensyn til den enkeltes foretrukne arbejdsform, men med krav om rapportering for alle.

Slutevaluering Den afsluttende evaluering blev gennemført som en kvalitativ Delfi-metode, hvor eleverne selvstændigt formulerede tre ting, som de syntes var godt ved linjen og 3 ting, som vi kunne gøre bedre næste år. Disse udsagn blev vurderet af alle, og de som havde størst opbakning blev diskuteret fælles (se bilag, hvor de udsagn, som har fået opbakning over 50% af eleverne, er listet op). På baggrund af disse og den fælles opsamling/ diskussion vil vi fremhæve følgende punkter: Noget helt nyt - også plads til de skøre ideer At de synes, at de har fået lov til at lave noget helt nyt - både, at faget er nyt, og de derfor er de

første til at prøve det, som de har lavet, men også at de synes, det var deres helt eget og, at deres ideer blev taget seriøst. De oplevede, at alt kunne lade sig gøre, og at der blev givet penge til selv de mest tossede projekter. De synes dog ikke (adspurgt), at det var spild af penge, fordi det gav dem følelsen af, at alt kunne lade sig gøre, og det gav lyst til at få ideer og kaste sig ud i at udføre ideerne. Tro på, at det kan lykkes. Fokus på egne projekter Det betyder meget for eleverne, at de får tid til at udvikle og gennemføre deres egne projekter. Tid og friere rammer De efterspørger både mere tid og mere frihed i rammerne til deres egne projekter. Ønsket om friere mere intuitive rammer for projekter genkender vi fra evalueringer på projektarbejde. Samtidig oplever vi gamle elever vende tilbage og fortælle, at de faktisk har stor glæde af de redskaber, som var lidt tunge at lære undervejs - især planlægningsværktøjerne. Vi har i det sidste afsluttende projekt oplevet en elev, som i særlig grad følte, at projektrammer og skemaer hæmmede hans kreativitet og lyst til at gå i gang. Han ønskede specifikt at eksperimentere og afprøve materialerne, før han planlagde og satte mål for det endelige produkt. Da han fik lov til det, kom han hurtigt i gang med noget konkret. Han arbejdede meget koncentreret med sin makker og kom hurtigt langt i processen. Det gjorde det nemmere for ham at udfylde projektplanen, som blev udfyldt undervejs og finpudset til sidst og i mindre omfang end tidligere var en hæmsko for ham i arbejdsprocessen. Den fungerede faktisk som en naturlig og me-ningsfuld del af projektet. Lege Lege har både været med til at hæve energiniveauet og elevernes lyst til at kaste sig ind i ideprocesserne bagefter. De bliver opfattet som sjove frikvarterer, som også har deres egen værdi.

Vores kommentar til evalueringer og udviklingspunkter Innovationsfaget er et valgfrit linjefag, som ligger parallelt med andre linjefag, som er kendetegnet ved at være praktiske. Vi oplever, at eleverne bliver overraskede over mængden af teoretisk indhold i faget, at dette går mod deres forventninger til denne type fag og, at dette er vigtigt at inddrage i præsentationen af faget, da alle linjefag har et

teoretisk indhold, der både er knyttet til det enkelte fags særlige fagområder og projektledelse. Det er fortsat en balancegang at præsentere projektredskaberne. Vi har haft meget fokus på metoder til ideskabelse og ideudvikling i første halvdel af forløbet og fokus på de planlæggende projektstyringsværktøjer i den sidste “Kreativitet er i høj grad noget, halvdel. Fra der kan læres.” starten har vi haft højt tempo og mange forskellige metoder inde over. Det har givet eleverne et bredt udvalg af metoder at gribe til selv - men også i nogen grad gjort dem metodetrætte i slutningen af forløbet. Selvom eleverne ikke selv er bevidste om, at de af sig selv griber i metodeposen, når de skal udvikle deres ideer, oplever vi, at de i slutningen af linjeperioden er markant bedre til at få ideer end i begyndelsen. I begyndelsen var det kun de meste inititiativ- og iderige elever, som bidrog. I slutningen kom alle på banen fra starten, med positive forventninger til hinandens ideer og lyst til at udvikle videre på de andres tanker. Humøret var højt og koncentrationen udtalt under vores facilitering af deres ideprocesser til det selvvalgte projekt. Kreativitet er i høj grad noget, der kan læres. Ikke kun i konkrete idemetoder - som fx teatersportsøvelser - men også i lege, der ryster dem sammen. “Ja og…-øvelsen” er ikke kun en øvelse men en kreativ indstilling, som vi oplever, at de har taget til sig. (Ja! Ernest Holm Svendsen). Selvom dette års hold har interesseret sig mest for produktinnovation, har vi oplevet, at erfaringerne med kulturel og social innovation i løbet af året har givet eleverne et billede af, at der er sammenhæng mellem innovationstyperne i projekter. I det nye skoleår vil vi gerne have fat i en bredere målgruppe - herunder piger. Det kan f.eks være elever, som brænder for at arrangere - også indenfor kulturelle og kunstneriske felter. Det kan også være i det felt, som indenfor spejderbevægelsen kaldes ”duty to others” altså arrangementer eller tiltag, som andre (grupper) kan have glæde af og kan forandre deres hverdag. I den generelle undervisning i projektledelse på Brejning Efterskole nævner eleverne det at være en del af ”de store projekter” som særligt betydningsfuldt. Dette kunne potentielt udmønte sig i et større samlet projekt, som hele holdet står bag.

Opsamling og opmærksomhedsområder Som lærere oplever vi, at det er lykkedes, at de elever, der har været på innovationslinjen, har

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

formået at tage deres state of mind med uden for linjen. Det har blandt andet ført til fyrværkerishow til gallafesten og ”BE the Movie”- et stort filmprojekt som inddrager hele efterskolen. Til projektledereksamen oplevede vi innovationselever, der tog initiativ og ansvar i gruppearbejdet og havde en forståelse for sammenhænge og anvendelse af projektværktøjer. Eleverne inddrog også ideværktøjer, som de har arbejdet med på linjen. Noget andet, der lykkedes, var at give eleverne mulighed for at skabe deres helt egne projekter med udgangspunkt i det, de hver især byder ind med. Det er vigtigt at afsætte et væsentligt beløb til elevernes egne projekter, for det er for alvor her, de oplever medejerskab og stolthed over at have været med deres projekt hele vejen fra ide til det færdigt produkt præsenteres for målgruppen. Vi oplevede en udvikling af eleverne gennem linjefaget. Da vi startede, var der to-tre af drengene, der bød ind og var gode til ja-indstilling. Men i løbet af året er alle kommet på banen og har opdaget, at deres ideer bliver taget seriøst. Det giver os en oplevelse af nogle drenge, der er begyndt at tage sig selv seriøst og tro på, at de kan gennemføre de projekter, de sætter i gang. I den videre udvikling af linjen vil vi have fokus på: Bedre kobling af teori og praksis Mere ”hands on” inden teorien kobles på, så de har selvoplevede eksempler at hænge teorien på. Droppe de eksemplariske eksempler på forhånd og tage teorien mere flydende og som korte input undervejs. Både klare og mere fleksible rammer for selvvalgte projekter Mere tid og nogle rammer som de bedre selv kan administrere. Eksempelvis en håndbog med redskaber og mulighed for at få vejledning i dem af os. Tidsrammerne var lidt pressede i år (7 undervisningsgange til projekterne). Derfor styrede vi i vidt omgang arbejdsprocessen med projektværktøjer - herunder hvornår de skulle have de enkelte ting færdige. Selvom eleverne har oplevet det som hæmmende i år, er det dog også vores oplevelse, at helt frie rammer ville føre til, at nogle ikke ville få lavet ret meget. Her er det vigtigt at have en fornemmelse for, hvornår der skal styres og, hvornår det gælder om at trække sig helt tilbage (se afsnittet om lærerroller).

sen, at nogle ideer ikke er fulgt helt til dørs eller ikke har fået tid til at blive færdige. Kulturel og social innovation Når eleverne oplever, at disse former for innovation er mindre konkrete, peger det også på, at det er begreber, som vi har valgt at sætte på området af innovation, som ikke udmønter sig i fysiske produkter - arrangementer, kampagner, mm.. Derfor er der frem mod næste års linjeopstart et arbejde i at tydeliggøre for både lærere og elever, hvad vi mener med netop disse typer af innovation. Det er også nødvendigt for at kunne tiltrække en bredere målgruppe og brede begrebet ud. Naturen som ramme og udgangspunkt for innovation Brejning Efterskole ligger meget naturskønt, og i vores idegrundlag lægger vi op til alsidige undervisningsformer. Til midtvejsevalueringen i skoven oplevede vi, at naturen er et godt refleksionsrum, der åbner for mere fysisk aktivitet i både lege og metoder. På Brejning Efterskole vil der i næste skoleår desuden starte et udviklingsprojekt om nærvær (i naturen). Her ser vi gode muligheder for at bruge netop naturen som ramme for ideudvikling og nærvær. Bionik er en metode, som lægger op til at lade naturen inspirere til innovation. Eksternt samarbejde I t-shirt-projektet, der blev gennemført i samarbejde med Spejder Sport, oplevede vi, at projektet i højere grad var et design-projekt end innovationsprojekt. Derfor vil vi styrke forventningsafklaringen tidligt i samarbejdet med eksterne interessenter, så vi sikrer et fokus på innovation. Det har stor værdi, at det er en ekstern kontakt – der er noget på spil for eleverne og firmaet. Udsigten til, at det bliver til noget – iværksat - har en kolossal værdi for elevernes engagement. Der kan også gives mulighed for tilknytning til ekstern virksomhed eller reel målgruppe i deres eget projekt.

Rie Buchhave og Ditte Maj Gregersen Brejning Efterskole - august 2012

Afslutning af projekter Bagsiden af medaljen er belagt med uafsluttede projekter. Vi har haft så stort fokus på ideskabel-

BILAG: TEMATISK DREJEBOG

Tema

Indhold/nøgleord

Litteratur og links

Intro til linjen

Hvad mener vi med innovation? Om innovation og kreative processer Divergente og konvergente processer Det kreative loop (Ernest Holm Svendsen) Fokusering og Grundmodellen (Ole Striim) De tre innovationsformer Produktinnovation Kulturel innovation Social innovation Forventningsafklaring Arbejdsformer Eleverne: “Hvad brænder de for?” Resourceprofiler

Ernest Holm Svendsen: ”Ja. Sådan frigiver du din kreativitet” (Gyldendal 2008)

Produktinnovation: Tema – bedre toiletter Rollebrainstorm – hvad kan disse personer ønske sig på et toilet? Ja-og metoden – videreudvikling af de første ideer Modellering i LEGO og modellervoks eks. ”Rekylstoptoilettet” Præsentation af modellerne Kulturel innovation: Tema – fortæl en hemmelighed på Brejning Efterskole, som ingen kender noget til - skal vises for de andre. Lommefilm og flashmobs Associationskæde – ideskabelse Blending – videreudvikling Social innovation: Tema – social innovation Kampagner og flash mobs. At gøre noget for andre Med udgangspunkt i et problem for ”mig selv, andre og verden” - Cafémodellen Idebålet – udvælgelse af fokusområder og formulering af fokusspørgsmål Omvendt brainstorm – finde svar – ideskabelsesproces Udvælgelse af de bedste ideer i grupperne Ideudvikling og planlægning af kampagne

www.denkreativeplatform.dk

Introduktion til de tre former for innovation Miniprojekter (øve) – i alt 6 uger

Hvad er innovation og forskellige niveauer af innovation?

Kreativitet og innovation Stor og lille kreativitet (Csikszentmihaylyi) Grader af innovation – helt nyt eller bygger på noget eksisterende

Midtvejsevaluering i skoven.

Walk’n’talk Hvad er godt, og hvad vil I have mere af (alene og sammenrefleksion)?

Linjedage

Filmklip ”McGyver” mange måder at bruge et kort på Opvarmning – multifunktions-t-shirt – Udlevering af t-shirt, hvor mange måder kan den bruges? Besøg hos Frontløberne i Århus Besøg på Innovationlab i Århus Kickoff på T-shirt i spejdersport – Tema ”Vi forandrer verden” Materialemuligheder Blending - ideskabelsesproces T-shirtworkshop Præsentation af 3 t-shirts – i grupper

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

Ole Striim: ”Kreativ problemløsning og praktisk ideudvikling” (Gyldendal 2006) Marianne Miami Andersen: ”Teatersport og improvisation” (Gyldendal 1994)

Tema

Indhold/nøgleord

Pimp dit gear

Produktudvikling - videreudvikling af eksisterende produkter Lommelygteholder til rygsæk – i stedet for pandelampe (følger ikke hovedet) Skateboardkælk Waveboard med LED-lys Panelaftørrer (til aftørring af paneler i spisesal – rengøringsområde)

Fremmere og hæmmere for kreativitet

Omgivelser Tid Inspiration Modstand mod kreativitet (Ernest Holm Svendsen)

Bionik

Naturen som inspiration

Efterskolernes aften – tema ”Lys i mørket”

En idemaskine – gå ind og kom ud med en idé Storm – P-maskine som inspiration Divergente og konvergente ide-metoder, der taler til forskellige sanser/læringsstile

Eget projekt

Kickoff ”Hvad kan få dig op af stolen?” Speedmarkerchasebrainactivation-metoden Idebålet – sortering Vælg ord 1-2 Blending med billeder Vælg ord og gå ud i et rum på skolen? Hvordan kan dit ord ændre rummet – ideer som kan få rummet til at gå amok? Walk´n´talk – om ideen (ja, og…) Lav visionboard – hvad drømmer du om at gøre med din idé? Visionboard og projektplan Formål, mål, målgruppe, ressourcer, økonomi Tidsplan Arbejde med selvvalgt projekt (2 uger) ”Break away-stolen – til tryllekunst og stagefight) Build a multitool - costumized multitool Roadkill – foto og udstilling Tape art – rum i rummet Penalsko (børnesko med blyanspidser og blyant) Høm-høm paraplyen (paraply med plads til høm-hømposer) Bizar-is (is med bizarre smagsvarianter) Undervandsraket (raket, som kan filme under vand) Dyne – bliv i dit betræk! (Hæfter som holder dynen på plads.

Linjedag

Rapport og fremlæggelse af projekter Evaluering af linjen

Litteratur og links

Filmen ”Bjergkøbing Grandprix”

BILAG: ANVENDTE VÆRKTØJER OG METODER Kort beskrivelse

Rollebrainstorm Den klassiske brainstorm, hvor man har et stort stykke papir eller en masse post it’s.

Hvor kan den bruges?

Andet

(Opvarmning) Idegenering Ideudvikling

”Den Kreative Platform” (www.denkreativeplatform.dk ) har et kit, som man kan printe ud og bruge. Der kan dog være en ide i at lave sine egne roller. Udviklingen af roller kan indgå i opvarmningsrollespil HUSK: et godt fokusspørgsmål/udgangspunkt for brainstormen Lad være med at have roller, der stjæler for meget fokus fra opgaven – ”hestehvisker” skabte mere rod end kreativitet – men, der skal også være pirring af kreasans

Ideudvikling Opvarmning – fordi der er høj energi og højt tempo i øvelsen

Fra Ernest Holm Svendsen. Essensen af kreativ tænkning: - at øve sig i at sige ”ja og” i stedet for ”Ja men” eller ”nej”. - at alt kan lade sig gøre ( vi leger jo!). - øvelse i at ”spille sammen” og bygge videre på hinandens ideer. Øvelsen kan se ud på mange forskellige måder alt afhængigt af formålet med den. Den er god i en gruppe, hvor man skal udvikle videre på noget.

Idegenerering Ideudvikling

Se evt Ole Striims ”Arbejdshefte” til ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling” Denne metode kan varieres i det uendelige. Lav ordkæder med ord der rimer, brug billeder som udgangspunkt, brug et plasticdyr, skyformationer…

Idegenerering Ideudvikling (opvarmning)

Ernest Holm Svendsen har et afsnit om blending i ”Ja – sådan frigiver du din kreativitet”. Øvelsen kan varieres i det uendelige. Kombiner billeder, lyde, konsistenser – alt kan blendes. Brug tegn-og-gæt kort, form ting i modellervoks, som senere skal ”blendes” med noget andet…

Træk forskellige roller (maler, fysiker, hestehvisker, blind…) og brug dem som udgangspunkt for de ideer, du skriver ned på papiret. Spørg: ”hvordan ville en… kemiker... løse denne opgave?”

Ja-og Stå i en rundkreds. Hav et udgangspunkt – eks. en sko: ”Jeg vil opfinde en sko” – den sætning sendes videre i rundkredsen: ”Ja og den sko skal kunne…” På et tidspunkt er ideen ”kørt fædig”, og den dør. Saml evt op bagefter. Der er helt sikkert nogle billeder, der står tilbage på nethinden

Association – ideskabelse Lav ordkæder, hvor du skriver dine umiddelbare associationer ned. Vælg tre ord ud bagefter, som du tager med videre.

Blending To tager to forskellige ting/ord og sætter dem sammen. Giraf + klud = halsrør til de kolde vinteraftener eller aggregat til vinduesvask, hvor det er svært at nå. Ja. Bum. - Lad deltagerne ”opfinde” noget ud fra deres ord. Det skal være noget, hvor begge ord indgår

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

BILAG: ANVENDTE VÆRKTØJER OG METODER - FORTSAT Cafémodellen Forskellige ”åbne” brainstorms er i gang forskellige steder i et rum. Som deltager skal du gå rundt mellem de forskellige brainstorms og bidrage individuelt. Afslutningsvis laves der en eller anden form for opsamling, som det nu giver bedst mening og afhængigt af, hvad der efterfølgende skal ske med de enkelte brainstorms.

Idebålet Vi har brugt den som opfølger på ”speedmarker…”. Alle har en eller flere ideer/ord (stykker brænde) med til det fælles idebål. Alle disse ideer (der skal være mange) skal deltagerne nu i fællesskab sortere og inddele i forskellige kategorier. Der efter går man hen til den kategori, der ”varmer” en mest, og vælger noget ud, man vil gå videre med.

Omvendt brainstorm – finde svar Start med en positiv opgaveformulering, eks ”Hvordan kan sexsygdomme forebygges i Vejle kommune?” Vend den om til det negative: ”Hvordan kan sexsygdomme udbredes…”, og begynd at brainstorme. Derefter skifter man opgaveformuleringen ”tilbage” til den oprindelige – og vender de ”negative” ideer om til positive.

Idegenerering Ideudvikling

Se evt Ole Striims ”Arbejdshefte til ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling” (Cirkelskrivning) Fokus er at skabe fælles ideer, skabe fælles tilhørsforhold – og tanken at flere hjerner finder på flere ideer

Fokusering og struktur Ideudvikling

Se evt Ole Striims ”Arbejdshefte” til ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling” Denne metode har vi brugt i samarbejde med andre metoder, som har kunnet generere.

Idegenerering Ideudvikling

Se evt Ole Striims ”Arbejdshefte” til ”Kreativ problemløsning, praktisk ideudvikling” - Det er en virkelig sjov måde at få ideer på, da den pirrer og giver lov til ”noget forbudt” og at have modsatte holdninger af hvad man ellers har. Man får lov til at bevæge sig ind på fjendens område. - man bevæger sig umiddelbart langt væk fra sit egentlige emne, og det er med til at løsne op

Walk’n’talk Idegenerering Her er fokus måder at tage en helt almindelig snak på. Det Ideudvikling at gå en tur, at skifte omgivelser for en stund, inspirerer + (opvarmning) det er en tidsafgrænset måde at snakke sammen på

Speedmarkerchase-brain-activation-metoden Her skal være flere end tre deltagere. Alle sidder om et bord, og udstyres med en masse post its eller blanke sedler. Der sættes to tusser i spil i hver sin ende, og nu gælder det om, at de to tusser skal indhente hinanden.

Idegenerering

Tempo kan varieres. Metoden er en god måde at få et break på - ”snup en gåtur rundt om skolen, og snak om….”

Der kommer mange ting ned på papir hurtigt HUSK: evt brug ”idebålet” som strukturering af ideer og fokusering

Derudover har vi arbejdet med: • • • • • • • • •

Visionboard – hvad drømmer du om at gøre med din idé? Projektplan (Formål, mål målgruppe, ressourcer, økonomi) Tidsplan Interessentanalyse SWOT Teamrolletest Risikoanalyse Kommunikationsplan Opmærksomhedsområder

BILAG: PUNKTER FRA EVALUERINGEN (DELFI-UNDERSØGELSE) MED OPBAKNING PÅ OVER 50 % Det synes eleverne har været godt på innovationslinjen • • • • • • • • • • • • • • • •

Nye måder at tænke på. Fedt at lave sit eget projekt. Gode selvstændige projekter. At vi selv vælger vores emner. Lære lege til at finde på ting. At I altid spørger hvad vi gerne vil. At I lader skolen bruge penge på selv de mest tossede projekter. Åbenhed for nye projekter. Får lov til at lave noget helt andet. Det er anderledes. Lærer at tænke i andre baner. Nye måder at tænke nyt på. Lære metoder til at finde på ting. Produktinnovation. Lege. Besøg på Innovation Lab.

Gode råd til os fremover • • • • • • • • • • •

Mere frihed, f.eks til bare at gå i gang med sit projekt, i stedet for at lave alle mulige dumme planer og analyser (selvstændigt projekt). Mere frihed til selv at planlægge sin tid under egne projekter. Mere produktinnovation. Mindre planlægning og skema. Mindre tid til idegenerering – mere tid til. gennemførelse (bygge). Mere fysisk aktivitet. Mere variation. Mindre tavleundervisning. Lave noget meget stort. Afslutte projekter bedre.

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab

BILAG: ANVENDTE PROJEKTSTYRINGSREDSKABER PÅ INNOVATIONSLINJEN Projektelementer fra 4-trins projektraketten • •

Idé-fase Idé-generering Målhieraki (herunder SMART-mål)

• • • • • • • • • •

Planlægningsfase Projektplan Teamsamarbejde (Belbin) Interessentanalyse Kommunikationsplan Omgivelsesanalyse S.W.O.T Risikoanalyse Opmærksomhedsfelter Tidsplan Budget Organisationsdiagram

• • •

Gennemførelsesfase Mødeledelse Konflikthåndtering Ansvar og arbejdsfordelingsskema

• •

Evaluering/læringsfase Kundetilfredsheds-analyse Slutevaluering

Kendetegn ved projekter (Kousholt 2006 s. 14): • • • • • • • •

Et klart defineret formål En dato, hvor det skal være afsluttet Ukendte og faktorer og risici Grænser for omkostninger og ressourceforbrug Nye erfaringer Nye resultater Udfordrer vanetænkning Udfordrer statisk organisation

BILAG: LITTERATURLISTE

Kousholt, Bjarne Projektledelse 2006, 1. udg. Nyt teknisk forlag Kupferberg, Feiwel Farvel til ”de rigtiges svars” pædagogik 2009, Red. Tanggaard, Dafolo Knoop, Hans Henrik Kreativitet i pædagogik og uddannelse 2009, Kognition og pædagogik nr 74 Knoop, Hans Henrik Aspekter af kreative læringsmiljøer 2006, Kvan 76 Striim, Ole Kreativ problemløsning og praktisk ideudvikling 2.udgave 2006, Academica Svendsen, Ernest Holm JA! Sådan frigiver du din kreativitet 2008, Ernest Holm Svendsen og Gyldendals Boghandel, Nordisk forlag A/S Stanek, Henrik Projektarbejde skaber livsduelige unge 2010, efterskolen nr 16

Det kreative afsæt til innovation og entreprenørskab