Bæredygtighed i spændingsfeltet mellem plan og løsning by Brian Hurup-Felby

BÆREDYGTIGHED I SPÆNDINGSFELTET MELLEM PLAN OG LØSNING - ny grøn strategi for DTU Campus

Af Brian Hurup-Felby og Thomas Fænø Mondrup

FORORD

Projektet er et produkt af en lærerig proces, hvilken har medført interesse til at søge ny viden. Projektet Rapporten er resultatet af undertegnedes eksamensproũĞŬƚ͘ WƌŽũĞŬƚĞƚ Ğƌ ƵĚĂƌďĞũĚĞƚ ǀĞĚ ŝŶƐƟƚƵƩĞƚ ĨŽƌ ǇŐŐĞƌŝ ŽŐ Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, under vejledning ĂĨ ĂĚũƵŶŬƚ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ͕ ůĞŬƚŽƌ dĞƌĞƐĂ DĂƌŝĂ Surzycka og erhvervsPhd-studerende Jakob Stømann-AnĚĞƌƐĞŶ͘ ZĂƉƉŽƌƚĞŶ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŝ ƐƉčŶĚŝŶŐƐĨĞůƚĞƚ ŵĞůlem plan og løsning – ny grøn strategi for DTU Campus” er ŶŽƌŵĞƌĞƚ Ɵů Ăƚ ƵĚŐƆƌĞ ŝ Ăůƚ ϯϬ d^ͲƉŽŝŶƚ͘ Projektet tager sit udgangspunkt i ønsket om at udvikle en ny grøn strategi for DTU Campus i Lyngby. Målet er, at vi igennem projektets undersøgelser og analyser vil opnå ny ǀŝĚĞŶ ŽŵŬƌŝŶŐ ŵĊĚĞŶ͕ ŚǀŽƌƉĊ ǀŝ ĂŶŐƌŝďĞƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵplementering. Tak til WƌŽũĞŬƚĞƚ ŚĂƌ ŐŝǀĞƚ ĂŶůĞĚŶŝŶŐ Ɵů ĞŶ ƌčŬŬĞ ŶǇĞ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞƌ͘ Således er projektet udført i samarbejde med ingeniørvirksomheden Grontmij Carl Bro A/S. Vi vil i denne forbindelse ŐĞƌŶĞ ƐŝŐĞ ƚĂŬ Ɵů DĂũĂ ƐĂĂ͕ ĂŶŝĞů ZĞŝŶĞƌƚ͕ ^ƆƌĞŶ ĂŐĂĂƌĚ ŽŐ ŚĂƌůŽƩĞ ^ĞŝĚĞŶďĞƌŐ ĨŽƌ ŝŶƚĞƌĞƐƐĂŶƚ ŽŐ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟǀ ƉƌŽjektsparing. >ŝŐĞƐĊ ǀŝů ǀŝ ƚĂŬŬĞ dĞƌĞƐĂ DĂƌŝĂ ^ƵƌǌǇĐŬĂ͕ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ Jensen og Jakob Strømann-Andersen for inspirerende disŬƵƐƐŝŽŶĞƌ ŽŐ ƐƚƆƩĞ ŐĞŶŶĞŵ ŚĞůĞ ƉƌŽũĞŬƞŽƌůƆďĞƚ͘ ĞƐƵĚĞŶ ǀŝů ǀŝ ƐŝŐĞ ƚĂŬ Ɵů ,ŽůŐĞƌ <ŽƐƐ ĨŽƌ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ med udførte vindtunnelstudier. DTU, Kgs. Lyngby, december 2009

ƌŝĂŶ ,ƵƌƵƉͲ&ĞůďǇ

dŚŽŵĂƐ &čŶƆ DŽŶĚƌƵƉ

RESUMÉ

ABSTRACT

Gennem udvalgte registreringer og tilhørende analyser undersøger projektet muligheden for bæredygtig implementering på DTU Campus i Lyngby.

The project introduces an investigation of sustainable analysis. The purpose is to develop a new strategy for the Technical University of Denmark.

Bæredygtigt fokus ĞƩĞ ŬĂŶĚŝĚĂƚƉƌŽũĞŬƚ ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƌ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ WƌŽũĞŬƚĞƚ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ƐĊůĞdes en række energimæssige og sociale konklusioner, med hvilke målet er at skabe rammerne omkring udviklingen af ĞŶ ŶǇ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƐƚƌĂƚĞŐŝ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ

Sustainable focus dŚŝƐ ƉƌŽũĞĐƚ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƐ ĂŶ ŝŶǀĞƐƟŐĂƟŽŶ ŽĨ ǀĂƌŝĂďůĞ ƐƵstainable analysis. More exactly the project contains a number of conclusions regarding energy and social aspects, which shall be used to develop a new sustainable strategy for the Technical University of Denmark.

DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĚĞƩĞ ŬŽŵďŝŶĞƌĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĞŶĞƌŐŝ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ Ŷ ŬŽŵďŝŶĂƟŽŶ ĚĞƌ ƐŬĂďĞƌ ŐƌƵŶĚůĂŐ ĨŽƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ďǇƉůĂŶŵčƐƐŝŐĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽŐ ĚĞŶ ĂƌŬŝƚĞŬtoniske formgivning.

With that in mind the project combines energy and soĐŝĂů ƐƵƐƚĂŝŶĂďŝůŝƚǇ͘ dŚŝƐ ĐŽŵďŝŶĂƟŽŶ ŵĂŬĞƐ ƚŚĞ ĨŽƵŶĚĂƟŽŶ ŽĨ ƚŚĞ ƉƌŽũĞĐƚƐ ŵĂƐƚĞƌƉůĂŶŶŝŶŐ ƉĞƌƐƉĞĐƟǀĞƐ ĂŶĚ ƚŚĞ ĂƌĐŚŝƚĞĐƚƵƌĂů ĐƌĞĂƟŽŶ͘

Projektets fase Projektet består af tre faser. Den første fase omhandler ĚĞŶ ƚĞŽƌĞƟƐŬĞ ďĂŐŐƌƵŶĚ͕ ŚǀŝůŬĞŶ ĚĂŶŶĞƌ ƌĂŵŵĞƌŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŽŐ ĚĞ ŬƌĂǀ͕ ĚĞƌ ƐƟůůĞƐ Ɵů ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ƉůĂŶĞƌ͘ zĚĞƌůŝŐĞƌĞ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƐ Ğƚ ǀčƌŬƚƆũ Ɵů ďčƌĞĚǇŐƟŐ analyse.

A project on three levels The project takes its basis on three levels. Level one deals ǁŝƚŚ ƚŚĞ ƚŚĞŽƌĞƟĐĂů ďĂĐŬŐƌŽƵŶĚ͕ ŽĨ ǁŚŝĐŚ ƚŚĞ ĨŽĐƵƐ ŽĨ ƚŚĞ project is based. The sustainable focus deals with energy ĂŶĚ ƐŽĐŝĂů ĂƐƉĞĐƚƐ͘ &ƵƌƚŚĞƌŵŽƌĞ͕ ƚŚĞ ĐŚĂƉƚĞƌ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƐ Ă tool for sustainable analysis.

&ĂƐĞ ƚŽ ŽŵŚĂŶĚůĞƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ŽŐ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ dh Ăŵpus. Denne fase undersøger Campus med udgangspunkt i udvalgte parametre omhandlende projektets fokus og dets energimæssige og sociale aspekter. Særligt indeholder fase to vindstudier fortaget i vindtunnel, analyser for implementering af vedvarende energikilder, energirenovering af bygningsmassen på Campus, analyser af mulige ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ƐĂŵƚ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĂŶĂůǇƐĞƌŶĞ Ğƌ Ăƚ ŬŽŵŵĞ ĨƌĞŵ Ɵů ĞŶ ŶǇ strategi for DTU Campus.

Level two describes the analysis of the Campus of DTU. This is done based on the project focus and the developed ƚŽŽů s͘ &ƵƌƚŚĞƌŵŽƌĞ͕ ůĞǀĞů ƚǁŽ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƐ ǁŝŶĚ ĂŶĂůǇƐŝƐ ŽĨ ĚŝīĞƌĞŶƚ ďƵŝůĚŝŶŐ ƚǇƉŽůŽŐŝĞƐ͕ ǀĂƌŝŽƵƐ ƐƚƵĚŝĞƐ ƌĞŐĂƌĚŝŶŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĂƟŽŶ ŽĨ ƌĞŶĞǁĂďůĞ ĞŶĞƌŐǇ͕ ƉŽƚĞŶƟĂů ůŽĐĂƟŽŶƐ for new buildings etc. The purpose is to develop a new strategy for DTU Campus.

The last part, level three, introduces a conceptual design ƉƌŽƉŽƐĂů ƚŽ Ă ŶĞǁ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂů ƐƚƵĚĞŶƚ ĚŽƌŵŝƚŽƌǇ͘ dŚĞ ĚĞƐŝŐŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚƐ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ĞŶĞƌŐǇ ĐŽŶĐĞƉƚƐ ĂŶĚ ĚŝīĞƌĞŶƚ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƐŽůƵƟŽŶƐ ƌĞŐĂƌĚŝŶŐ ŽƵƚĚŽŽƌ ƐƉĂĐĞƐ͘ konklusioner omhandler tredje fase udarbejdelsen af proŐƌĂŵ ƐĂŵƚ ĞŶĞƌŐŝͲ ŽŐ ĚĞƐŝŐŶŬŽŶĐĞƉƚĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƵĚǀŝŬůŝŶgen af et nyt kollegium på DTU Campus. Kollegiet fremstår ƐŽŵ ĚŝƌĞŬƚĞ ŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐ ĂĨ ĂŶĂůǇƐĞƌŶĞ ŽŐ ĚĞŶ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĚĞƩĞ ŬĂŶ ƐĞƐ ƐŽŵ ŽƉŐĂǀĞŶƐ ŬŽŶŬůƵƐŝŽŶ͘

INDHOLD

EĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ I indholdsfortegnelsen angives opgavens indhold og dens udarbejdede emner.

ϭϲ

Lokale eksperter

Implementering i projektet

4 PASSIVT DESIGN Betydningsfulde parametre

20 20

Implementering i projektet

8 ϴ

5 MIKROKLIMA OG INDEKLIMA Atmosfærisk komfort

24 24

Baggrund

Termisk komfort

Problemformulering

ŬƵƐƟƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ

Projektafgrænsning

Visuel kvalitet

Samarbejde med Grontmij Carl Bro

Kategorisering

2 PROJEKTDESIGN Projektetdesign

10 10

ƌƐƟĚƐĂĬčŶŐŝŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ

Projektets struktur

Integreret design proces Implementerede værktøjer

FORORD RESUMÉ/ABSTRACT INDHOLD 1 INDLEDNING WƌŽũĞŬƞŽŬƵƐ

&ŽƌŵŝĚůŝŶŐ

2 3 4

Ϯϲ

Ϯϵ

Implementering i projektet

7 BÆREDYGTIGT ANALYSEVÆRKTØJ čƌĞĚǇŐƟŐƚ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũ ; sͿ

32 ϯϮ

BAV i projektet

6 VEDVARENDE ENERGI Vindturbiner

40 40

Solceller

Solvarmeanlæg

Jordvarmeanlæg

ϭϭ

&ŽƌŵĂůŝĂ ŽŐ ůčƐĞǀĞũůĞĚŶŝŶŐ

ϭϭ

Implementering i projektet

FASE 1 3 BÆREDYGTIGHED Udvalgte eksperter /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ 4

Geotermiske anlæg

14 14

Biomasseanlæg

ϭϰ

Brændselsceller

Implementering i projektet

ǇƌƵŵ Ͳ ZĞŬƌĞĂƟǀƚ

Byrum - Mødesteder

8 INDLEDENDE REGISTRERING Danmarks Tekniske Universitet

53 53

DTU Campus

sŝƐŝŽŶĞƌ ĨŽƌ ĨƌĞŵƟĚĞŶ

ǇƌƵŵ Ͳ KīĞŶƚůŝŐͬWƌŝǀĂƚ

FASE 2

ϱϱ

Implementering i projektet

9 BÆREDYGTIG ANALYSE DTU CAMPUS Visuel gennemgang

58 58

Omgivelser Arealforbrug - Bebyggelse

ϳϴ

ϴϬ

Implementering i projektet

Ressourcer

ŶĞƌŐŝ Ͳ &ŽƌďƌƵŐ

ϴϰ

ŶĞƌŐŝ Ͳ ĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ

ϴϲ

ŶĞƌŐŝ Ͳ WŽƚĞŶƟĞůƚ ŐĞŶďƌƵŐ

ϴϳ

Energi - Genbrug

Energi - Vedvarende energikilder

Energi - Energinærhed

ϲϭ

īĂůĚ Ͳ DčŶŐĚĞƌ

ϵϭ

Adgang - Teknisk infrastruktur

īĂůĚ Ͳ ZĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ

ϵϮ

Adgang - Infrastruktur

īĂůĚ Ͳ WŽƚĞŶƟĞůƚ ŐĞŶďƌƵŐ

ϵϯ

ϲϰ

īĂůĚ Ͳ 'ĞŶďƌƵŐ

ϵϰ

Adgang - Tilbud

Implementering i projektet

Mikroklima - Vind

10 VEDVARENDE ENERGI DTU CAMPUS Implementering af vedvarende energi på Campus

96 96

Mikroklima - Sol

68 Implementering i projektet

100

Mikroklima - Skygge

Implementering i projektet

11 ENERGIRENOVERING AF DTU CAMPUS 102 Energiforbrug i bygninger 102

Samfund

Normalhus på DTU Campus

102

Byrum - Tilbud

Energirenovering

103

Byrum - Menneskestrømme

Implementering i projektet

106

ƌĞĂůĨŽƌďƌƵŐ Ͳ &ƌŝĂƌĞĂůĞƌ

ĚŐĂŶŐ Ͳ ZĞŬƌĞĂƟǀƚ

12 VINDANALYSE PLAN Vindtunnel

108 108

FASE 3

ϭϬϵ

16 PROGRAM KOLLEGIUM Placering af kollegium

154 154

ZĞƐƵůƚĂƚĞƌ ĂĨ ǀŝŶĚĂŶĂůǇƐĞ ;ŶŽƌĚ͕ ƐǇĚͿ

ϭϭϬ

Program for kollegium

154

ZĞƐƵůƚĂƚĞƌ ĂĨ ǀŝŶĚĂŶĂůǇƐĞ ;ƆƐƚ͕ ǀĞƐƚͿ

ϭϭϮ

Energisystemer

156

Implementering i projektet

114

Vindanalyse

160

13 LOKALISERING DTU CAMPUS Parameteranalyse af lokaliseringsmuligheder

117 117

Designkoncepter

161

BAV-vurdering af lokaliseringsmuligheder

128

17 KONCEPTFORSLAG KOLLEGIUM Nyt bygningsanlæg i center af Campus

166 166

Implementering i projektet

132

KŵƌĊĚĞ Ɵů ĂŶĂůǇƐĞ

18 DISKUSSION &ĂƐĞ ϭ

174 ϭϳϰ

&ĂƐĞ Ϯ

ϭϳϰ

ϭϳϱ

14 UDBYGNING DTU CAMPUS Parameteranalyse af udbygningsmuligheder

134 134

BAV-vurdering af udbygningsmuligheder

142

&ĂƐĞ ϯ

Implementering i projektet

146

KONKLUSSION OG PERSPEKTIVER

177

15 STRATEGI DTU CAMPUS Strategiens anvisninger

148 148

20 21

KILDER BILAG

178 182

hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ƉƌŽĮů

Passivt design čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ

ϭϰϵ 150

ϭϱϬ

Energirenovering

151

Uderum

151

Vedvarende energi

152

Lokaliseringsmuligheder

153

Udbygningsmuligheder

153

1 INDLEDNING

Projektets omfang er et produkt af en lærerig proces, hvilken har medført interesse til at søge ny viden.

ment i projektet er således sammenspillet mellem plan og bygning, mellem byplanlægning og bygningsdesign.

Problemformulering Projektets mål er at udarbejde en ny strategi for DTU Projektfokus Campus. En grøn strategi der udvikles med fokus på bæreProjektet formidler en undersøgelse, der er et logisk op- ĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĞŶ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŐĞƚ ƐĂŵŵĞŶƐƉŝů ĂĨ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ ĨƌĂ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ dh ĂŵƉƵƐ ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŵĊůƌĞƩĞĚĞ analyser. Projektet indeholder en række energimæssige og undersøgelser og analyser, med hvilke målet er at udvikle sociale konklusioner. Således er projektet er et forsøg på ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘ at vise, at disse konklusioner fremstår som styrende faktorer for den byplanmæssige placering og den arkitektoniske Som konsekvens vil projektet udarbejde et konceptuelt ĨŽƌƐůĂŐ Ɵů Ğƚ ŶǇƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ ŬŽůůĞŐŝƵŵ͘ hĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶ ĂĨ udformning. kollegiet gøres med direkte afsæt i strategien og dennes WĊ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĂĨ ĚĞƩĞ Ğƌ ƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞŶ Ăƚ ŬŽŵďŝŶĞƌĞ ĞŶĞƌŐŝ retningslinjer. ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͕ ĨŽƌ ĚĞƌŝŐĞŶŶĞŵ Ăƚ ƵĚǀŝŬůĞ Ğƚ ƵĚformningsmæssigt konceptuelt niveau. Således er projek- / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ǀčƌŬƚƆũĞƌ ŽŐ ŝŶƚĞƚĞƚ ůƆƐƚ ƉĊ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŶŝǀĞĂƵĞƌ͘ ŝƐƐĞ ŶŝǀĞĂƵĞƌ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŐƌĞƌĞĚĞ ƉƌŽĐĞƐƐĞƌ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ Ăƚ ŽƉƟŵĞƌĞ ůƆƐŶŝŶƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͕ ŐĞƌ͕ ŚǀŽƌ ƌĞůĞǀĂŶƚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌ ŽŐ ĂŶĂůǇƐĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ŽŐ ƐŽ- sige såvel som sociale, behandles med udgangspunkt i en ciale muligheder, udvikling og implementering af analyse- ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƟůŐĂŶŐ͘ værktøjer, byplanmæssige idéer og arkitektonisk udformsŽƌĞƐ ŚĊď Ğƌ͕ Ăƚ ǀŝ ŝŐĞŶŶĞŵ ĚĞƩĞ ƉƌŽũĞŬƚ ĂŶƐŬƵĞůŝŐŐƆƌ ŶǇĞ ning. ƟůŐĂŶŐĞ Ɵů ŵĊĚĞŶ͕ ŚǀŽƌƉĊ ǀŝ ĂŶŐƌŝďĞƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ğƚ ŝŶŶŽǀĂƟǀƚ ƉƌŽũĞŬƚ͕ ŚǀŽƌ ǀŝ͕ ŝŐĞŶBaggrund DTU står foran en større udbygning. Nye bygninger skal fø- nem et sammenspil mellem plan og bygning, vil forsøge at jes ind i det eksisterende anlæg, hvilket betyder, at DTU ƐŬĂďĞ ŶǇĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͘ Campus i Lyngby vil vokse væsentligt. Udbygningen kræver derfor en ny strategi. Målet er en grøn strategi med fokus Projektafgrænsning ƉĊ ŵŝůũƆ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƆŶƐŬĞƐ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟ- WƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĨŽŬƵƐ Ğƌ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ ŵĞƌĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ŵĞĚ ŵŝŶŝŵĂůĞ ŵŝůũƆƐŬĂĚĞůŝŐĞ ĞīĞŬƚĞƌ͘ ĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉƌŽĐĞƐ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ zĚĞƌŵĞƌĞ ƉĊƉĞŐĞƐ Ğƚ ƐƚĂĚŝŐƚ ƐƟŐĞŶĚĞ ĂŶƚĂů ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂů ŇĞƌĞ ĞŵŶĞƌ ĞŶĚ ďůŽƚ ĚŝƐƐĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ƉƌŽũĞŬstuderende, hvorfor ønsket omkring etableringen af et nyt ƚĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ǀčƌŬƚƆũĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ĞŶ ŚĞůŚĞĚƐkollegium forekommer aktuelt. Kollegiet skal styrke og un- ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƟůŐĂŶŐ͘ WĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ ĚĞƩĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƌ ĚĞƌƐƚƆƩĞ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƌĞůĂƟŽŶĞƌ ŽŐ ĚĞŶ ǀĞůŬĞŶĚ- ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĞŵŶĞƌ͘ ŝƐƐĞ ƵĚǀčůŐĞƐ ƉĊ baggrund af projektets fokus og generelle målsætninger. te ”campus ånd”. /1/ Ğƚ ůŝŐŐĞƌ ĚŽŐ ŬůĂƌƚ͕ Ăƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ďƆƌ Projektets studiemæssige baggrund bygger på et arbejde omhandle samtlige aspekter. ĨŽŬƵƐĞƌĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ĞŶĞƌŐŝƌŝŐƟŐƚ ďǇŐŐĞƌŝ͕ ŚĞƌ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐ fokus på produktudvikling af energikoncepter samt anven- WƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƌ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ĚĞƐŝŐŶ͘ / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƚdelse af integrerede designprocesser. Ligeledes har studiet ter integreret design implementering af tekniske betragtŽŵŚĂŶĚůĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ͕ ĞŶ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ŶŝŶŐĞƌ ŝ ĚĞŶ ƟĚůŝŐĞ ĚĞƐŝŐŶĨĂƐĞ͘ zĚĞƌůŝŐĞƌĞ ďĞŶǇƩĞƌ ƉƌŽũĞŬmed fokus på byudvikling, fortætningsstrategier og mang- ƚĞƚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ĚĞƐŝŐŶ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ͕ ĨŽůĚŝŐĞ ďǇƌƵŵ͘ ,ŝĚƟů ŚĂƌ ƐƚƵĚŝĞƚ ďĞŚĂŶĚůĞƚ ĚŝƐƐĞ ĞŵŶĞƌ anvisninger og retningslinjer. ƐčƌƐŬŝůƚĞ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĞŶ ŬŽŵďŝŶĂƟŽŶ ŽŐ ƚčƩĞƌĞ ƐĂŵŵĞŶŬŽďůŝŶŐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŶĂƚƵƌůŝŐ͘ ƚ ǀŝŐƟŐƚ͕ ŽŐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŶǇƚ͕ ĞůĞ- I projektet foretages en række undersøgelser og analyser. 8

Del 1: Indledning

Disse gøres på et principielt og overordnet niveau. Ligeledes er det ikke projektets mål at foretage detaljerede beregninger af energisystemer og udviklede løsninger. Afgrænsningen er valgt på baggrund af omfanget af sådanne. Målet er derimod at udarbejde koncepter, hvilke vil påpeŐĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ŽŐ ƵƵĚŶǇƩĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƌ͘

ĨŽƌ ƌĞŐůĞƌ ŽŐ ĂŶǀŝƐŶŝŶŐĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŝ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ůŽŬĂůƉůĂŶĞƌ͘

Samarbejde med Grontmij Carl Bro Projektet er udført i samarbejde med ingeniørvirksomheden Grontmij Carl Bro. Samarbejdet betød tværfaglig vejledning med kompetencer indenfor energi, planlægning samt strukturering og generel formidling. Samarbejdet Særligt introducerer projektet antagelser omkring kate- ŵĞĚ 'ƌŽŶŵŝũ Ăƌů ƌŽ ŝŶĚĞďĂƌ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟǀ ƉƌŽũĞŬƚƐƉĂƌŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ͘ ,Ğƌ ƐŝĚĞƐƟůůĞƐ ŬŽŵĨŽƌƚŵčƐƐŝŐĞ ring. Gennem diskussioner af idéer og koncepter formede ŬƌĂǀ ĨŽƌ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ͘ <ŽŶĐĞƉƚĞƚ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƌ vi projektet sammen. Særligt medførte samarbejdet et metoder, hvorved komfort gøres målbart i uderummene større fokus på målbarhed i projektets undersøgelser og ;ŝ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌͿ͘ / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĂĨŐƌčŶƐĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŬŽŶĐĞƉƚĞƌ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ŚĂƌ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞƚ ŐŝǀĞƚ Ğƚ ĚĞŶŶĞ ŵĊůďĂƌŚĞĚ͕ ĚĂ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ĨŽƌĞůŝŐŐĞƌ ŬĞŶĚƐŬĂď Ɵů ƉƌŽ- indblik i virksomhedens tanker og måder, hvoromkring imŐƌĂŵŵĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƐĊĚĂŶŶĞ ďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞƌ͘ ƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂƌĐŚŝƚĞĐƚƵƌĂů ĞŶŐŝŶĞĞƌŝŶŐ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐ planlægning forekommer mulig. Et indblik der i projektet Det bør ligeledes nævnt, at der projektet tages ikke højde fremstår værdifuldt.

1 Samtalemøde hos Grontmij Carl Bro

2 PROJEKTDESIGN

ͻ En metode er en fremgangsmåde. En fremgangsmåde for hvordan opgaven er opbygget og grebet an. /1/ Projektetdesign I nedenstående afsnit beskrives projektets design. Målet er et visuelt overblik over projektets dele, niveauer og forskellige faser. Ligeldes beskrives proces, formidling samt generel formalia og læsevejledning Projektets struktur Projektet struktureres i en rapport over to dele; en hoveddel samt en bilagsdel. I hoveddelen beskrives projektets ĨŽŬƵƐ ŽŐ ĨŽƌŵĊů͘ ,Ğƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ƚĞŽƌŝ͕ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͕ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ͕ ĚŝƐŬƵƐƐŝŽŶĞƌ samt konklusioner. I hoveddelen anskueliggøres projektets samlede proces og formidlingen af denne. Bilagsdelen inĚĞŚŽůĚĞƌ ďĂŐŐƌƵŶĚƐŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ Ɵů ĚĞůĞ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ ,Ğƌ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ĚĂƚĂďůĂĚĞ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ͕ ďĂŐŐƌƵŶĚƐǀŝĚĞŶ Ɵů ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞĚĞ ǀčƌŬƚƆũĞƌ ƐĂŵƚ ďĞŶǇƩĞĚĞ ŝŶĚĞŬůŝŵĂŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘

& ^ Ϯ͗ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ƐƚĞĚĞƚ͕ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƐƵƉƉůĞrende baggrundsanalyser samt udvikling af strategi.

/ &ĂƐĞ Ϯ ŬŽŶŬƌĞƟƐĞƌĞƐ ŽŐ ĂŶǀĞŶĚĞƐ ĞŵŶĞƌŶĞ ĨƌĞŵŚčǀĞƚ ŝ &ĂƐĞ ϭ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ &ĂƐĞ Ϯ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͘ ŶĂůǇƐĞŶ͕ ĚĞƌ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĨŽŬƵƐ ƐĂŵƚ ǀĞĚ ŚũčůƉ ĂĨ ƵĚǀŝŬůĞĚĞ ǀčƌŬƚƆũĞƌ͕ ďĞŚĂŶĚůĞƌ ĚĞŶ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĞŵƉŝƌŝ͕ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ͕ ƐƚĂƟƐƟƐŬ ĚĂƚĂ ƐĂŵƚ ĂŶĚĞŶ ƌĞůĞǀĂŶƚ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĂŶĂůǇƐĞŶ Ğƌ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůƐƚĂŶĚ͕ ĚĞƚƐ ďĞŐƌčŶƐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĚĞƚƐ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘ / &ĂƐĞ Ϯ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ ŶĂůǇƐĞƌŶĞ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌ ĂĨ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĂŶĂůǇƐĞƌ͕ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞů ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͕ ĂŶĂůǇƐĞƌ ĂĨ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ƐĂŵƚ ŵƵůŝŐĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞƌ ŽŐ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞƌ ĂĨ ŶǇĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘

ŶĂůǇƐĞƌŶĞ ĨƌĞŵŚčǀĞƚ ŝ &ĂƐĞ Ϯ ĨŽƌĞƚĂŐĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŬŽŶĐĞƉƚĞƌ ŽŐ ƐƉĞĐŝĮŬŬĞ ƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƐŬĂďĞƐ ŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĞŶ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞƚ ƐƚƌĂƚĞŐŝ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ͘ / &ĂƐĞ Ϯ ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƐ ĂůƚƐĊ / &ŝŐƵƌ Ϯ ƐĞƐ ŚŽǀĞĚĚĞůĞŶƐ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞĚĞ ƐƚƌƵŬƚƵƌ͘ ^Žŵ ĚĞƚ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƐĞůǀĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶ ĨŽƌ ĂŵƉƵƐ͘ ƐĞƐ͕ ŝŶĚůĞĚĞƐ ŵĞĚ ĞŶ ƉƌčƐĞŶƚĂƟŽŶ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ͘ ,ĞƌĞŌĞƌ ĨƆůŐĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ŚŽǀĞĚĂĨƐŶŝƚ͘ ŝƐƐĞ ͻ & ^ ϯ͗ ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ƉƌŽŐƌĂŵ ƐĂŵƚ ĞŶĞƌŐŝͲ ŽŐ ĚĞsignkoncepter for kollegium. opdeles i tre faser. De tre faser ses gennemgået herunder. ,ŽǀĞĚĚĞůĞŶ ĂĨƐůƵƩĞƐ ŵĞĚ ĞŶ ƐĂŵŵĞŶĨĂƩĞŶĚĞ ŽƉƐĂŵůŝŶŐ ;E ͖ &ŝŐƵƌ Ϯ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ŝŬŬĞ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĞŐĞŶƚůŝŐĞ ĨŽƌůƆď͕ ŵĞŶ &ĂƐĞ ϯ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĚĞŶŶĞ ĨĂƐĞ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĨŽƌ ĚĞƚ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ <ŽůůĞŐŝƵŵ͘ ƐŬĂů ƐĞƐ ƐŽŵ ĞŶ ŝůůƵƐƚƌĂƟǀ ŝŶĚŚŽůĚƐĨŽƌƚĞŐŶĞůƐĞͿ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞŶ ĨŽƌƚůƆďĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ŽŐ ĚĞŶ ŽƉůŝƐƚĞĚĞ ͻ & ^ ϭ͗ ƚĞŽƌĞƟƐŬ ďĂŐŐƌƵŶĚ͕ ĨĂƐƚƐčƩĞůƐĞ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƞŽ- ƐƚƌĂƚĞŐŝ ďĞůǇƐĞƌ &ĂƐĞ ϯ ŵƵůŝŐĞ ĞŶĞƌŐŝͲ ŽŐ ĚĞƐŝŐŶŬŽŶĐĞƉƚĞƌ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚŝƐƐĞ Ğƌ ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞůƚ ĨŽƌƐůĂŐ ŬƵƐ ƐĂŵƚ ƌĞůĞǀĂŶƚ ďĂŐŐƌƵŶĚƐŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ͘ Ɵů ĚĞƚ ŬŽŵŵĞŶĚĞ ŬŽůůĞŐŝƵŵ͘ I denne fase beskrives projektets kernebegreber og teoreƟƐŬĞ ďĂŐŐƌƵŶĚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƚĂŶŬĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ďĞŐƌĞďĞƚ Integreret design proces ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ DĞĚ ĂĨƐčƚ ŝ ƚĞŽƌŝĞŶ ĨĂƐƚƐčƩĞƐ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ Projektet er grebet an på en måde, hvori disse tre faser ĨŽŬƵƐ ŽŵŬƌŝŶŐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͕ ƐƉŝůůĞƌ ƐĂŵŵĞŶ ŝ Ğƚ ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĨŽƌůƆď͘ WƌŽũĞŬƞŽƌŚǀŝůŬĞƚ ǀŝů ĨƵŶŐĞƌĞ ƐŽŵ ĂĨƐčƚ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞů ĂŅůĂƌŝŶŐ ŵĊůƌĞƚ- løbet baseres således på et cirkulært forløb, der betyder, at de tre faser ikke nødvendigvis udarbejdes kronologisk. ƚĞƚ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ƉƌŽũĞŬƚ͘ Metoden fremstår som en cirkulær proces, hvor man i lø/ &ĂƐĞ ϭ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ďĂŐŐƌƵŶĚƐŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ Ɵů ƵĚ- ďĞƚ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ǀĞŶĚĞƌ ƟůďĂŐĞ Ɵů ĨĂƐĞƌŶĞƐ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ĚĞůǀĂůŐƚĞ ĞŵŶĞƌ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝ͕ ŵŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ͕ ƉĂƐƐŝǀƚ ĚĞ- ĂĨƐŶŝƚ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ ďĞƐůƵƚŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌĞƚĂŐĞƚ ƉĊ ďĂŐƐŝŐŶ ŽŐ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ͘ KŵƚĂůƚĞ ĞŵŶĞƌ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ŐƌƵŶĚ ĂĨ ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ŚŽůŝƐƟƐŬĞ ŽŐ ƐƉĞĐŝĮĐĞƌĞƐ ůƆďĞŶĚĞ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ͘ ŶĚĞůŝŐƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ &ĂƐĞ analyser. Således fremstår projektet som et resultat af en integreret proces. ϭ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĂŶǀĞŶĚƚĞ ǀčƌŬƚƆũĞƌ͘ 10

Del 2: Projektdesign

Med baggrund i projektets undersøgelser og analyser skaďĞƐ ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ͘ >ƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵŵĞŶĞ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĂŶĂůǇƐĞƌŶĞ ŽŐ ĚĞ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬŽŶŬůƵƐŝŽŶĞƌ ƵĚƚƌǇŬƚ ǀĞĚ ĞŶ række retningslinjer. Målet er, at disse retningslinjer vil unĚĞƌƐƚƆƩĞ ĚĞƚ ĞŶĚĞůŝŐĞ ƉƌŽĚƵŬƚ͘ / ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ ƐĂŵƚ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐĞƚ ĨŽƌ ĚĞƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽnale kollegium.

&ŝŐƵƌĞƌ͕ ƚĂďĞůůĞƌ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌ ĂŶŐŝǀĞƐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵĞĚ Ğƚ ŶƵŵŵĞƌ͕ ŚĞƌ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŵĞĚ ͟ĨĞĚ͟ ;ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͖ 6...Ϳ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ĂŶŐŝǀĞƐ ĮŐƵƌĞƌ͕ ƚĂďĞůůĞƌ͕ ďŝůůĞĚĞƌ͕ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌ ĞƚĐ͘ ĂůůĞ ƐŽŵ ͟&ŝŐƵƌ͘͟ ^Žŵ ĨƆƌ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƌ ĮŐƵƌŶƵŵƌĞ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŚǀĞƌƚ ĂĨƐŶŝƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ĚĞŶ ĨƆƌƐƚĞ ĮŐƵƌ ĞůůĞƌ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶ ŝ Ğƚ ŐŝǀĞŶƚ ĂĨƐŶŝƚ ĂůƟĚ ĂŶŐŝǀĞƐ ŵĞĚ 1.

/ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƌĞĨĞƌĞƌĞƐ Ɵů ďŝůĂŐ ǀĞĚ ŶŽƌŵĂů ƚĞŬƐƚĂŶŐŝǀĞůƐĞ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ďŝůĂŐƐŶƵŵŵĞƌ ;ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͖ ͘͘͟ŝ ŝůĂŐ ϯ ƐĞƐ Implementerede værktøjer / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ ĞŶ ƵĚǀĂůŐƚĞ ǀčƌŬƚƆũĞƌ͘ ŝƐƐĞ ŝŶĚďĞĨĂƚ- ďĂŐŐƌƵŶĚĞŶ ĨŽƌ͙͟Ϳ͘ ter som eksempel simuleringsprogrammer som iDbuild, / ^͕ ĐŽƚĞĐƚ ŽŐ ĞϬϲ͘ WƌŽŐƌĂŵŵĞƌŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ĚŝǀĞƌƐĞ ĞŶĞƌŐŝƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ďĞŶǇƩĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĞŶ ƌčŬŬĞ ǀŝƐƵĂůŝƐĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũĞƌ͘ ,Ğƌ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƌŶĞ 'ŽŽŐůĞ ^ŬĞƚchup, AutoCAD, Adobe Illustrator, Photoshop samt InDesign. Mere specielt inddrager projektet forsøg fortaget i ǀŝŶĚƚƵŶŶĞů͘ ^ůƵƩĞůŝŐƚ ŐƆƌĞƐ ĚĞƌ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ďƌƵŐ ĂĨ ƚƌĂĚŝƟŽnel skitsering samt modelbyggeri. Formidling / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ůčŐŐĞƐ ƐƚŽƌ ǀčŐƚ ƉĊ ĨŽƌŵŝĚůŝŶŐ ŽŐ ƉƌčƐĞŶƚĂƟŽŶ ĂĨ ĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞĚĞ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶĞƌ͘ ƚ ǀŝŐƟŐƚ ĂƐƉĞŬƚ Ğƌ ĚĞƌĨŽƌ 1 Eksempel på formidling af “Opsamling” samt “Implementering” ŐƌĂĮŬ ŽŐ ůĂǇŽƵƚ͕ ĚĞƩĞ ĂĨ ƐŝŵƉůĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ƐĊǀĞů ƐŽŵ mere tekniske analyser. I rapporten implementeres udeOPSAMLING ůƵŬŬĞŶĚĞ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌ ƵĚĂƌďĞũĚĞƚ Ɵů ĚĞƩĞ ƉƌŽũĞŬƚ͘ WƌŽũĞŬƚĞƚ ĨŽƌŵŝĚůĞƌ ŬŽŶŬůƵƐŝŽŶĞƌ ǀĞĚ ƐĂŵŵĞŶĨĂƩĞŶĚĞ ŽƉƐĂŵůŝŶ1. Ğƌ ŽƉƐƚĊƌ ŚƆũĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ger for de enkelte afsnit, små løsningsrum. Opsamlingen ŚũƆƌŶĞƌŶĞ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ;ŚũƆƌŶĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ formidler konklusionerne i form af føromtalte retningslinŝ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞŶͿ͘ ĞƩĞ ŬĂŶ ŵŝŶĚƐŬĞƐ ǀĞĚ jer. Ydermere indeholder opsamlingen en beskrivelse af, hensigstmæssig beplantning. hvorledes retningslinjerne forsøges implementeret i proũĞŬƚĞƚ͘ DĊĚĞŶ ŚǀŽƌƉĊ ĚĞƩĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ƐĞƚ ĞŬƐĞŵƉůŝĮĐĞƌĞƚ 2. Vindtryk direkte på bygningsfacaden skaŝ &ŝŐƵƌ ϭ͘ ďĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ďĂƐĞƌĞƚ ƉĊ ƚƌǇŬĨŽƌƐŬĞůůĞ͘ Formalia og læsevejledning ,Ğƌ ƐĞƐ ĨŽƌŵĂůŝĂ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞů ůčƐĞǀĞũůĞĚŶŶŝŐ ĨŽƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŚĞŶǀŝƐĞƌ Ɵů ŬŝůĚĞƌ͕ ŵĊĚĞŶ ĮŐƵƌĞƌ ŽŐ ďŝůĂŐ ŶƵŵŵĞƌĞƌĞƐ͘ Implementering i projektet / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĂŶǀŝƐŶŝŶŐĞƌ ĨƌĂ ŽǀĞŶ/ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĂŶŐŝǀĞƐ ďĞŶǇƩĞĚĞ ŬŝůĚĞƌ ŵĞĚ Ğƚ ŶƵŵŵĞƌ ŝ ƐŬƌĊ stående opsamling. Blandt andet implementeres ƉĂƌĞŶƚĞƐ ͙ͬ ͬ ;ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͖ ͬϭͬͿ͘ Ğƌ ĂŶŐŝǀĞƐ ŬŝůĚĞƌ ĨŽƌ beplantning som passivt designelement. I uderum hvert afsnit, hvorfor kilde /1/ er den første kildehenvisning kan hensigtsmæssig beplantning danne rammer Ɵů ĚĞƚ ŐŝǀŶĞ ĂĨƐŶŝƚ͘ ,ĞŶǀŝƐŶŝŶŐĞŶ ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ Ɵů ŬŝůĚĞĂŶŐŝǀĞůŽŵŬƌŝŶŐ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŽƉŚŽůĚ ŽŐ ƐŽsen bagerst i rapporten, hvor kilderne oplistes enkeltvis for ĐŝĂůĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ ŚǀĞƌƚ ĂĨƐŶŝƚ͘ <ŝůĚĞŚĞŶǀŝƐŶŝŶŐĞƌŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ ĨŽƌ ĂůŵŝŶĚĞůŝŐĞ kilder såvel som elektroniske kilder. 11

Del 2: Projektdesign

2 Illustration af hoveddelens struktur

FASE 1

FASE 2

Registrering DTU

čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ

BAV-analyse DTU

Indledning Opgavefokus Baggrund Problemformulering Afgrænsning Samarbejde

Passivt design

Mikro/Indeklima BAV

Projektdesign

Vedvarende energi

Vedvarende energi DTU

Del 2: Projektdesign

FASE 2

FASE 3

Strategi DTU

Lokaliseringer

Program Udbygningstyper

Energikoncepter Vindanalyse

Designkoncepter

Diskussion Konklusion WĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌŝŶŐ

Formstudie Energirenovering

<ŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐ

3 BÆREDYGTIGHED

Bæredygtig udvikling handler helt konkret om at bringe kloden i en ligevægtstilstand. Kloden skal vedligeholdes miljømæssigt, socialt og økonomisk. Det forekommer især vigtigt, at de mange naturressourcer opretholdes og sikres på længere sigt. /1/

Internationale eksperter ,ĞƌƵŶĚĞƌ ĨƆůŐĞƌ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ĨƌĂ ĂĨƐŶŝƩĞƚƐ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ eksperter.

Herbert Girardet ,ĞƌďĞƚ 'ŝƌĂĚĞƚ Ğƌ ƐŽĐŝĂů ĂŶƚƌŽƉŽůŽŐ ŽŐ ŬƵůƚƵƌĞů ƆŬŽůŽŐ͘ ,ĞƌďĞƚ 'ŝƌĂĚĞƚ ĂƌďĞũĚĞƌ ƐŽŵ ĨŽƌĨĂƩĞƌ͕ ŬŽŶƐƵůĞŶƚ ŽŐ ĮůŵƐŬĂďĞƌ͕ ŵĞŶ ŚĂƌ ŝ ĚĞ ƐĞŶĞƌĞ Ċƌ ŚĂŌ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ďčƌĞĚǇŐƟŐ udvikling af byer og menneskelige miljøpåvirkninger. SamIntroduktion Det følgende afsnit fremhæver udvalgte nøglepersoners ŵĞŶ ŵĞĚ ƌƵƉ ŚĂƌ ,ĞƌďĞƚ 'ŝƌĂĚĞƚ ƵĚǀŝŬůĞƚ ŵĂƐƚĞƌƉůĂŶĞŶ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ƚĞƌŵĞŶ ͟ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͟ ŽŐ ͞ĚĞŶ af den kinesiske øko-by Dongtan. ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ͘͟ Ğ ĨƌĞŵǀŝƐƚĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĞrer udvalgte synspunkter og skal ses som enkelte brikker i /ĨƆůŐĞ ,ĞƌďĞƚ 'ŝƌĂĚĞƚ ƐŬĂů ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ŚŽǀĞĚƐĂŐĞĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ƉƵƐůĞƐƉŝů ͟ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘͟ DĊůĞƚ Ğƌ ĞŶ Ĩčů- ligt forsyne sig ved hjælp af vedvarende energisystemer. ,ĞƌďĞƌƚ 'ŝƌĂĚĞƚ ƟůƐŬǇŶĚĞƌ Ğƚ ŚƵƌƟŐƚ ƐŬŝŌĞ Ɵů ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ůĞƐ͕ ĨŽƌ ŽƉŐĂǀĞŶ͕ ĚĞĮŶŝƟŽŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƚ ͞ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘͟ ĞŶĞƌŐŝ ƐŽŵ ĨŽƌƐǇŶŝŶŐ Ɵů ǀŽƌĞƐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͕ ǀŽƌĞƐ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚsystemer i byerne og vores daglige liv. Udvalgte eksperter Det følgende afsnit fremhæver udvalgte nøglepersoners ƐǇŶƐƉƵŶŬƚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ƚĞƌŵĞŶ ͞ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ͘͟ Ĩ- zĚĞƌůŝŐĞƌĞ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƌ ,ĞƌďĞƚ 'ŝƌĂĚĞƚ͕ Ăƚ ĚĞƚ ĨŽƌĞŬŽŵƐŶŝƩĞƚ ƐƵƉƉůĞƌĞƐ ĚĞƐƵĚĞŶ ŵĞĚ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ĨƌĞŵƐƟůůĞƚ ŵĞƌ ǀŝŐƟŐƚ Ăƚ ďǇĞƌŶĞ ǀčůŐĞƌ Ğƚ ĐŝƌŬƵůčƌƚ ĨŽƌůƆď͘ / ŶĂƚƵƌĞŶ af projektets involverede aktører. Således opdeles de ud- ĂďƐŽƌďĞƌĞƐ ĂīĂůĚ ŝ ĚĞƚ ůŽŬĂůĞ ŵŝůũƆ͕ ĚĞƌ ĚƌĂŐĞƌ ŶǇƩĞ ĂĨ ŶčǀĂůŐƚĞ ĂŬƚƆƌĞƌ ŝ ƚƌĞ ŐƌƵƉƉĞƌ͖ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ͕ ŶĂ- ƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌŶĞ͘ Ğƚ ŐƆƌ ĂīĂůĚ ŝ ŵŽĚĞƌŶĞ ďǇĞƌ ŝŬŬĞ͘ / ĚĂŐ fungerer byer ved at tage ressourcer fra et sted og smide ƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ ŽŐ ůŽŬĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ͘ ĚƵŵ ƵĚ Ğƚ ĂŶĚĞƚ ƐƚĞĚ͕ ŚǀŽƌ ĚĞ ŽŌĞ ŐƆƌ ƐŬĂĚĞ ƉĊ ŶĂƚƵƌĞŶ͘ Ğ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ Ğƌ͖ ,ĞƌďĞƌƚ 'ŝƌĂĚĞƚ͕ ĂƌďĂƌĂ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ŚĂƌ ďƌƵŐ ĨŽƌ Ăƚ ŽŵĚĂŶŶĞ ĚĞŶŶĞ ůŝŶĞ^ŽƵƚŚǁŽƌƚŚ͕ :ĂŶ 'ĞŚů͕ WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ ŽŐ ZŝĐŚĂƌĚ ƵƌĚĞƩ͘ čƌĞ ƉƌŽĐĞƐ Ɵů ĞŶ ŵĞƌĞ ĐŝƌŬƵůčƌ ƉƌŽĐĞƐ͘ Ğ ŶĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ Ğƌ͖ ĂŶŝĞů ZĞŝŶĞƌƚ ŽŐ >ŽƩĞ ũĞƌregaard Jensen. De lokale eksperter er; Jakob Stømann- ,ĞƌďĞƚ 'ŝƌĂĚĞƚ ĨƌĞŵŚčǀĞƌ ŝƐčƌ ŐĞŶĂŶǀĞŶĚĞůƐĞŶ ĂĨ ŽƌŐĂŶŝƐŬ ĂīĂůĚ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ŝŐĞŶ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ŬƌĞĚƐůƆď͕ ĚĞƌ ĞĨ ŶĚĞƌƐĞŶ͕ ƌŝĂŶ ,ƵƌƵƉͲ&ĞůďǇ ŽŐ dŚŽŵĂƐ &čŶƆ DŽŶĚƌƵƉ͘ terligner de naturlige systemer. De materialer og produk1 Sammenspil mellem udvalgte eksperter ƚĞƌ ĚĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ƐŬĂů ǀčƌĞ ďŝŽůŽŐŝƐŬ nedbrydelige.

Lokale eksperter EĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ĞŬƐƉĞƌƚĞƌ

ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďƆƌ ǇĚĞƌůŝŐĞƌĞ ĨŽŬƵƐĞƌĞ ƉĊ ŬƵůƐƚŽĨŶĞƵƚƌĂůĞ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚƐǇƐƚĞŵĞƌ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ăƚ ĮŶĚĞ͕ Žŵ ĞŶĚ ĚĞƚ ďůŝǀĞƌ en udfordring, systemer hvor vind- og solenergi kan anvenĚĞƐ Ɵů Ăƚ ĨŽƌƐǇŶĞ ĞůĞŬƚƌŝƐŬĞ ŬƆƌĞƚƆũĞƌ ŵĞĚ ĞůĞŬƚƌŝĐŝƚĞƚ͘ ͬϮͬ Barbara Southworth Barbara Southworth er uddannet arkitekt og byplanlægŐĞƌ͘ 'ĞŶŶĞŵ Ɛŝƚ ĂƌďĞũĚĞ ŝ ďĊĚĞ ĚĞŶ ƉƌŝǀĂƚĞ ŽŐ ŽīĞŶƚůŝŐĞ sektor i England og Sydafrika, har Barbara Southworth hentet erfaring indenfor byplanlægning og bydesign. Barbara Southworth har ligeledes undervist som lektor på University of Cape Town. I dag fungerer Barbara Southworth som administrerende direktør for City Think Space, en urban

Del 3: Bæredygtighed

design- og byplanlægningspraksis i Cape Town i Sydafrika.

lem husene” forsøger Jan Gehl at beskrive, hvorledes der skabes rum og steder, i byen og mellem boligerne, hvor ĩĂůĂŶĐĞƌĞĚĞ ŽŐ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ƵƌďĂŶĞ ƐǇƐƚĞŵĞƌ ďƆƌ ǀčƌĞ ĨŽůŬ ŚĂƌ ůǇƐƚ Ɵů Ăƚ ŬŽŵŵĞ͕ ŵƆĚĞƐ ŽŐ ǀčƌĞ Ͳ Žŵ ĂƌŬŝƚĞŬƚƵƌ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ŬĞƌŶĞŶ ŝ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ͘ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ĚĞƌ ŝŶǀŝƚĞƌĞƌ Ɵů ŵƆĚĞ ŵĞůůĞŵ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ͘ Ğƌ ĞŶ ďǇ͕ ŚǀŽƌ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌƐǇŶŝŶŐƐŶĞƩĞƚ͕ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚͲ͕ ƐŽĐŝĂůͲ͕ og økonomiske systemer er miljøvenlige og som helhed /ĨƆůŐĞ :ĂŶ 'ĞŚů Ğƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ĞŶ ďǇ͕ ĚĞƌ Ğƌ ŵĞŶŶĞvelfungerende. ƐŬĞǀĞŶůŝŐ͘ Ğƚ Ğƌ ĞŶ ďǇ ŵĞĚ ŐŽĚĞ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ƌƵŵ͕ ĚĞƚ Ğƌ ĞŶ ďǇ ƐŽŵ Ğƌ ĨŽƌŚŽůĚƐǀŝƐ ƚčƚ͘ Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ŝŶǀŝƚĞƌĞƌ Ifølge Barbara Southworth, skal en integreret og systema- ĨŽůŬ Ɵů Ăƚ ƐƉĂĚƐĞƌĞ ŽŐ ĐǇŬůĞ ƐĊ ŵĞŐĞƚ ŵĞŐĞƚ ƐŽŵ ŵƵůŝŐƚ͕ ƟƐŬ ƟůŐĂŶŐ ĨĊ ďǇĞƌ ŝŶĚ ƉĊ ĞŶ ŵĞƌĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀĞũ͕ ŚǀŽƌ et godt fodgænger- og cykelmiljø. Ligeledes understreger ĨŽŬƵƐ ƌĞƩĞƐ ŵŽĚ ůƵŬŬĞĚĞ ĐǇŬůƵƐƐĞƌ ǀŝĂ ŐĞŶďƌƵŐ ŽŐ ŐĞŶĂŶ- :ĂŶ 'ĞŚů ǀŝŐƟŐŚĞĚĞŶ ĂĨ ĞŶ ƐƚǇƌŬĞůƐĞ ĂĨ ĚĞŶ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ƚƌĂŶƐǀĞŶĚĞůƐĞ ŽŐ ŽƉďǇŐŶŝŶŐ ĂĨ ŵŽĚƐƚĂŶĚƐŬƌĂŌ ǀĞĚ Ăƚ ŵŝŶĚƐŬĞ ƉŽƌƚ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ĂĬčŶŐŝŐŚĞĚĞŶ ĂĨ ƉƌŝǀĂƚĞ ďŝůĞƌ ďůŝǀĞƌ ŵŝŶĚƌĞ forbruget af jord, energi, vand og fødevarer. og byen kan blive mere menneskevenlig. &Žƌ Ăƚ ďĞǀčŐĞ ƐŝŐ ŵŽĚ ĞŶ ƟůƐƚĂŶĚ ĂĨ ďĂůĂŶĐĞ͕ Ğƌ ĚĞƚ ǀŝŐƟŐƚ Ăƚ ŽǀĞƌǀĞũĞ ĚŝƐƐĞ ďǇͲƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌ ƉĊ ĂůůĞ ŶŝǀĞĂƵĞƌ͕ ĨƌĂ ĚĞƚ ƌĞŐŝŽŶĂůĞ ŽŐ ŶĞĚ Ɵů ĚĞƚ ĞŶŬĞůƚĞ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ƌƵŵ ĞůůĞƌ ĚĞŶ enkelte bygning.

Jan Gehl pointerer, at det er nødvendigt at sikre, at byerne ďůŝǀĞƌ ŵĞƌĞ ŵŝůũƆǀĞŶůŝŐĞ͘ ĞƩĞ ƐŝŬƌĞƐ ǀĞĚ ƟůƐƚƌčŬŬĞůŝŐĞ ŐƌƆŶŶĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͕ ĚĞƌ ŬĂŶ ŚũčůƉĞ Ɵů ŵĞĚ Ăƚ ƌĞŶƐĞ ůƵŌĞŶ ŽŐ ĂĨƐǀĂůĞ ďǇĞŶ͘ Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ƐŬĂů ǀčƌĞ ŐƌƆŶ͘ Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ďƆƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŚĂǀĞ ŵĂŶŐĞ ŐƌƆŶŶĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͕ ĂƌďĂƌĂ ^ŽƵƚŚǁŽƌƚŚ ĨƌĞŵŚčǀĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ǀŝŐƟŐŚĞĚĞŶ ĂĨ energibesparende byggerier. Grønne bygninger skaber dog ďǇŵčƐƐŝŐ ƚčƚŚĞĚ͘ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ďƆƌ ƐĊůĞĚĞƐ ƐƚƌčďĞ ŝŬŬĞ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ĂůĞŶĞ͘ ͬϮͬ ĞŌĞƌ Ăƚ ƆŐĞ ƚčƚŚĞĚĞŶ͕ ƐŽŵ ƉƌŽŵŽǀĞƌĞƌ ĚĞŶ ŚƆũĞ ŬǀĂůŝƚĞƚ͕ den kompakte, integrerede og blandede bebyggelse. Et Peter Newman ǀŝŐƟŐƚ ĂƐƉĞŬƚ ĂĨ ĚĞŶ ƚčƩĞ ďǇ Ğƌ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ƌƵŵ ĂĨ ŚƆũ ŬǀĂůŝ- WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ Ğƌ ƉƌŽĨĞƐƐŽƌ ŝ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ƉĊ ƵƌƟŶ ƚĞƚ ŽŐ ŐƌƆŶŶĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŶĂƚƵƌ ĂĩĂůĂŶĐĞƌĞƌ University i Perth, Australien. Peter Newman gjorde sig i intensiteten af den højere befolkningstæthed. Yderligere 2001 bemærket, da han ledede udarbejdelsen af Western ŬĂŶ ŐƌƆŶŶĞ ŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ ƵĚƆǀĞ ǀŝŐƟŐĞ ŵŝůũƆŽƉŐĂǀĞƌ ƐŽŵ ƵƐƚƌĂůŝĂ͛Ɛ ^ƵƐƚĂŝŶĂďŝůŝƚǇ ^ƚƌĂƚĞŐǇ ;sĞƐƚĂƵƐƚƌĂůŝĞŶƐ ďčĂĨǀĂŶĚŝŶŐ ŽŐ ŚĊŶĚƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƐƉŝůĚĞǀĂŶĚ͕ ůƵŌĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ŽŐ ƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚƐƐƚƌĂƚĞŐŝͿ͘ ĞƩĞ ǀĂƌ ĚĞŶ ĨƆƌƐƚĞ ƐƚĂƚƐůŝŐĞ ďčĨƆĚĞǀĂƌĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶ͘ ƌĞĚǇŐƟŐŚĞƐƐƚƌĂƚĞŐŝ ŝ ǀĞƌĚĞŶ͘ WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ Ğƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ŬĞŶĚƚ ĨŽƌ ƐŝŶĞ ƐƚƵĚŝĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ĂĬčŶŐŝŐŚĞĚĞŶ ĂĨ ĂƵƚŽŵŽ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ďƆƌ͕ ŝĨƆůŐĞ ĂƌďĂƌĂ ^ŽƵƚŚǁŽƌƚŚ͕ ŝŵ- ďŝůĞƌ͘ / ƵĚŐŝǀĞůƐĞŶ ͟^ƵƐƚĂŝŶĂďŝůŝƚǇ ĂŶĚ ŝƟĞƐ͟ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ WĞƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƚĞŬŶŽůŽŐŝĞƌ ŽŐ ďǇŐŐĞƉƌĂŬƐŝƐ͘ Ğƌ ƚĞƌ EĞǁŵĂŶ͕ ŚǀŽƌĚĂŶ ǀŝ ŚĂƌ ƐŬĂďƚ ďǇĞƌ͕ ŚǀŽƌŝ ǀŝ Ğƌ ŶƆĚƚ Ɵů ďƆƌ ƌĞƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ŐĞŶŶĞŵ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ at køre i bil, hvor end vi skal hen. Bogen beskriver således design og korrekt lokalitet samt en reducering af byernes ǀŝŐƟŐŚĞĚĞŶ ĂĨ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ŬŽůůĞŬƟǀ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ͘ ĂŌƌǇŬ ƉĊ ŵŝůũƆĞƚ ǀĞĚ Ăƚ ďƌƵŐĞ ůŽŬĂůĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ŽŐ ƚĞŬŶŽlogier. Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ͕ ŝĨƆůŐĞ WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ͕ Ğƌ ĞŶ ďǇ ĚĞƌ ƌĞĚƵĐĞƌĞƌ Ɛŝƚ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ĨŽĚĂŌƌǇŬ ;ƌĞƐƐŽƵƌĐĞĨŽƌďƌƵŐ͕ ĂƌĞĂůĨŽƌ ĂƌďĂƌĂ ^ŽƵƚŚǁŽƌƚŚ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƌ͕ Ăƚ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ďƌƵŐ ŽŐ ĂīĂůĚƐƉƌŽĚƵŬƟŽŶͿ͕ ŵĞŶƐ ĚĞŶ ƐĂŵƟĚŝŐ ĨŽƌďĞĚƌĞƌ ƐčƩĞƌ ŵĞŶŶĞƐŬĞƚ ĨƆƌƐƚ ŽŐ ƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞƌ ŬŽůůĞŬƟǀĞ ďĞŚŽǀ ŽǀĞƌ ůŝǀƐŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ;ƐƵŶĚŚĞĚ͕ ďŽůŝŐƵĚďƵĚ͕ ũŽďŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŽŐ individuelle og langsigtede gevinster over kortsigtede. /2/ ƚƌŝǀƐĞůͿ͘ Jan Gehl Jan Gehl er professor for byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Med fokus på studier omŬƌŝŶŐ ĨŽƌŵĞŶ ŽŐ ďƌƵŐĞŶ ĂĨ ĚĞƚ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ƌƵŵ ƵĚŐĂǀ :ĂŶ Gehl i 1971 bogen ”Livet mellem husene”. Med ”Livet mel-

Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ǀĞĚŬĞŶĚĞƌ ƐŝŐ͕ Ăƚ ĚĞƌ Ğƌ ƌĞĞůůĞ ŐƌčŶƐĞƌ ĨŽƌ ĚĞŶƐ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ĨŽĚĂŌƌǇŬ͕ ŽŐ Ăƚ ĚĞŶ ŝŬŬĞ ĨŽƌƚƐĂƚ ŬĂŶ øge sit forbrug af energi, vand og materialer. Byens visioŶĞƌ ƐŬĂů ƐĊůĞĚĞƐ ĞŌĞƌƐƚƌčďĞ ĞŶ ŐĞŶĞƌĞů ƌĞĚƵĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ƌĞƐsourceforbruget. 15

Del 3: Bæredygtighed

WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ͕ ƐŽŵ ĞŶ ďǇ ĚĞƌ ƟůƐƚƌčďĞƌ ŝŶŶŽǀĂƟŽŶ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ƆŬŽŶŽŵŝ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘ ůůĞ ƟůƚĂŐ ƐŬĂů ŐƆƌĞ ŵĞƌĞ ĨŽƌ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ ŵĞĚ ŵŝŶĚƌĞ ďĞůĂƐƚŶŝŶŐ ƉĊ ŬůŽĚĞŶ͘ ĞƩĞ ƐŬĂů ďĞƚƌĂŐƚĞƐ som grundlaget for den nye urbane økonomi, den næste ďƆůŐĞ ĂĨ ŝŶŶŽǀĂƟŽŶ͘

ZŝĐŚĂƌĚ ƵƌĚĞƩ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ som værende kompakt. At holde folk og infrastruktur tættere sammen er den eneste måde at reducere energiforďƌƵŐĞƚ ŽŐ ƆŐĞ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ͘

Richard Burdett ZŝĐŚĂƌĚ ƵƌĚĞƩ Ğƌ ƉƌŽĨĞƐƐŽƌ ŝ ĂƌŬŝƚĞŬƚƵƌ ŽŐ ďǇŬƵůƚƵƌƐƚƵĚŝĞƌ på London School of Economics. Med baggrund i blandt ĂŶĚĞƚ ƌŝƟƐŚ 'ŽǀĞƌŶŵĞŶƚƐ͛Ɛ hƌďĂŶ dĂƐŬ &ŽƌĐĞ ŬŽŶĐĞŶƚƌĞƌĞƌ ZŝĐŚĂƌĚ ƵƌĚĞƩ ƐčƌůŝŐƚ ƐŝŶĞ ƐƚƵĚŝĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ĨŽƌŚŽůĚĞƚ mellem arkitektur, byplanlægning og bysamfund - konkret ĚĞŵŽŶƐƚƌĞƌĞƚ ŝ ŐƌčŶƐĞŇĂĚĞƌŶĞ ŵĞůůĞŵ ďǇĂŶǀĞŶĚĞůƐĞ͕ planlægning og forskning.

Nationale eksperter / ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĚĞů ƐĞƐ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ĨƌĂ ĂĨƐŶŝƩĞƚƐ ŶĂƟŽnale eksperter beskrevet.

/ĨƆůŐĞ ZŝĐŚĂƌĚ ƵƌĚĞƩ Ğƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŝŬŬĞ ŬƵŶ Ğƚ ƐƉƆƌŐƐŵĊů Žŵ ŵŝůũƆ͘ Ğƚ ŚĂŶĚůĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ Žŵ čƐƚĞƟŬ ŽŐ ƐŽĐŝĂůĞ Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ ďƆƌ ŚĂǀĞ Ğƚ ƐƚǇƌĞ͕ ĚĞƌ ďĞůƆŶŶĞƌ ŝŶŶŽ- aspekter. Byer handler om mennesker, der samles, søger ǀĂƟŽŶ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŽŐ ŬŽŵďŝŶĞƌĞƌ ďŝĚƌĂŐ ĨƌĂ ĂƌďĞũĚĞ ŽŐ ƵĚǀĞŬƐůĞƌ ŝĚĠĞƌ͘ ĞƌĨŽƌ ƐŬĂů ĚĞƚ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ƌƵŵ ĞƌŚǀĞƌǀƐůŝǀ͕ ƐĂŵĨƵŶĚ ŽŐ ƌĞŐĞƌŝŶŐ͘ WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ ĞŌĞƌ- og dets bygninger være planlagt godt. Derudover skal de ƐƉƆƌŐĞƌ Ğƚ ƐƚǇƌĞ͕ ĚĞƌ ŽƉŵƵŶƚƌĞƌ ŬƌĞĂƟǀĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͕ ĚĞƌ Ğƌ ǀčƌĞ ƐŵƵŬŬĞ͘ ZŝĐŚĂƌĚ ƵƌĚĞƩ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƌ ŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟƐŬĞ ŚĞŶƐǇŶƐĨǇůĚĞ ŽǀĞƌĨŽƌ ŵŝůũƆĞƚ͕ ŽŐ ŚǀŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŽƉ- bygninger og indbydende byrum. I den forbindelse vil de ŶĊƐ ǀĞĚ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ďǇĞŶƐ ůŽŬĂůĞ ŝĚĞŶƟƚĞƚ͘ ͬϮͬ sociale og rumlige agendaer trække i samme retning. /2/

^Žŵ ƐĂŵĨƵŶĚĞƚ čŶĚƌĞƌ ƐŝŐ ŵĞĚ ƟĚĞŶ͕ Ğƌ ďǇĞŶ ŶƆĚƚ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ƉůĂŶůĂŐƚ Ɵů Ăƚ ƟůƉĂƐƐĞ ƐŝŐ ĨŽƌĂŶĚƌŝŶŐĞƌŶĞ͘ ^Žŵ ƉůĂŶůčŐŐĞƌ ĂĨ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ Ğƌ ǀŝ ŶƆĚƚ Ɵů Ăƚ ƚčŶŬĞ ƉĊ ďǇĞŶƐ ƐƚŽĨƐŬŝŌĞ͕ ůŝŐĞƐŽŵ ĞŶ ŽƌŐĂŶŝƐŵĞ͘ EĊƌ ĚĞƚ ďůŝǀĞƌ čůdre og svagere, foretager det korrigerende indgreb. Den ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ƐŬĂů ĚĞƌĨŽƌ ǀčƌĞ ĂůƐŝĚŝŐ͕ ĞůůĞƌƐ ĨŽƌƐƚĞŶĞƌ den og dør. 2 Grøn tagflade blandt ventilationsudstyr på Chicago City Hall

Daniel Reinert Daniel Reinert er civilingeniør med speciale i energi, uddannet på Danmarks Tekniske Universitet. I dag er Daniel ZĞŝŶĞƌƚ ĂŶƐĂƚ ŝ ĮƌŵĂĞƚ 'ƌŽŶƚŵŝũ Ăƌů ƌŽ͕ ŚǀŽƌ ŚĂŶ ƟůďǇĚĞƌ specialviden inden for energi og klima. /ĨƆůŐĞ ĂŶŝĞů ZĞŝŶĞƌƚ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƌĂŵŵĞƌ ŐĞŶŶĞŵ ŽĸĐŝĞůůĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇŐŶŝŶŐƐĐĞƌƟĮŬĂƚĞƌ͘ WĊ ŝŶĚĞǀčƌĞŶĚĞ ƟĚƐƉƵŶŬƚ ĨŽƌĞůŝŐŐĞƌ ĚĞƌ ĐĞƌƟĮŬĂƚĞƌ ĨƌĂ henholdsvis USA, Singapore, Storbritannien og Tyskland. &čůůĞƐ ĨŽƌ ĚŝƐƐĞ ĐĞƌƟĮŬĂƚĞƌ Ğƌ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŽǀĞƌvejelser og betragtninger, der samler miljømæssige, sociale såvel som økonomiske synspunkter. Ŷ ĨĂƐƚƐčƩĞůƐĞ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ ŬĂŶ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƚĂŐĞ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĐĞƌƟĮĐĞƌŝŶŐƐƉƌŽŐƌĂŵŵĞƌ ƐĊƐŽŵ > ;ĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũͿ͕ Z D ;ĞŶŐĞůƐŬ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũͿ ĞůůĞƌ 'EW ;ƚǇƐŬ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũͿ͘ ,ǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞƚ ĞŶĞ ƉƌŽŐƌĂŵ ďƆƌ ǀčůŐĞƐ ĨƌĞŵ ĨŽƌ ĚĞƚ ĂŶĚĞƚ͕ ǀŝů ĚŽŐ ŚƵƌƟŐƚ ďůŝǀĞ Ğƚ ƉŽůŝƟƐŬ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ ĚĞ ŵĞƌĞ ƉŽůŝƟƐŬĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚƐĚŝƐŬƵƐƐŝŽŶĞƌ ŽŐ problemerne ved disse. Pointen understreges ved at citere den engelske arkitekt David Cook; ”increasingly misused in architecture, the term sustainability is in danger of becoming a mere label”. Lotte Bjerregaard Jensen >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ Ğƌ ůĞŬƚŽƌ ƉĊ ĂŶŵĂƌŬƐ dĞŬŶŝƐŬĞ

Del 3: Bæredygtighed

hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ ƵŶĚĞƌ ĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ dh ǇŐ͘ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ Jensen er uddannet arkitekt fra Århus Arkitektskole med ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ WŚ ǀĞĚ ƌĐŚŝƚĞĐƚƵƌĂů ƐƐŽĐŝĂƟŽŶ ŝ >ŽŶĚŽŶ͘ / ĚĂŐ ĨƵŶŐĞƌĞƌ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ ƐŽŵ ůĞĚĞƌ ĂĨ ƵĚĚĂŶnelsesretningen Architectural Engineering på DTU.

ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ƐŬĂů ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƟůǀĞũĞďƌŝŶŐĞ ĞŶ ŽƉƟŵĂů ĂƌĞĂůƵĚŶǇƩĞůƐĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŬůŝŵĂ͕ ĨŽƌƐǇŶŝŶŐ ŽŐ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ͘

Jakob Strømann-Andersen Jakob Strømann-Andersen, architectural engineer og igangværende PhD-studerende på DTU. I samarbejde med ,ĞŶŶŝŶŐ >ĂƌƐĞŶ ƌŬŝƚĞŬƚĞƌ ŚĂƌ :ĂŬŽď ^ƚƌƆŵĂŶŶͲ ŶĚĞƌƐĞŶ ŝŶĚůĞĚƚ Ğƚ ĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐĂƌďĞũĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ŵĂƐƚĞƌƉůĂŶĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ďǇŐŶŝŶŐĞƌƐ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͘

ƌŝĂŶ ,ƵƌƵƉͲ&ĞůďǇ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƌ͕ Ăƚ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ďĞƐƚĞŵƚ ŐĞŶnem analyser og energi-simuleringer skal hænge sammen ŵĞĚ ĚĞ ƐŽĐŝĂůĞ ĨŽƌŚŽůĚ͘ čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŽŐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ Ğƌ ŝŬŬĞ ŬƵŶ ĞŶĞƌŐŝĞīĞŬƟǀĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ čƌĞĚǇŐƟŐĞ ŽŐ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ƐŬĂů ƚčŶŬĞƐ ŝŶĚ ŝ ĞŶ ƐŽĐŝĂů ŬŽŶƚĞŬƐƚ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ĚĞ ƟůŐŽĚĞƐĞƌ ŽŐ ĚĂŶŶĞƌ ĚĞ ŽƉƟŵĂůĞ ďĞƟŶŐĞůƐĞƌ ĨŽƌ ĚĞƚ ĨǇƐŝƐŬĞ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ĚĞƚ ƐŽĐŝĂůĞ ŵŝůũƆ͘

:ĂŬŽď ^ƚƌƆŵĂŶŶͲ ŶĚĞƌƐĞŶ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ǀŝŐƟŐŚĞĚĞŶ ĂĨ͕ Ăƚ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ĨŽƌŵĊƌ Ăƚ ƐŬĂďĞ ĨŽƌƵĚsætningerne for en etablering af byggerier med et lavt res/ĨƆůŐĞ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ ďƆƌ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ sourceforbrug. Således bør overvejelser og målsætninger ĚŝƐŬƵƚĞƌĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ǀŽƌĞƐ ƉƌŽ- ŽŵŬƌŝŶŐ ůĂǀĞŶĞƌŐŝďǇŐŐĞƌŝ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ƟĚůŝŐƚ ŝ ƉůĂŶůčŐŶŝŶďůĞŵĞƌ ƉĊ ƉůĂŶĞƚĞŶ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů K2ͲƵĚůĞĚŶŝŶŐ ŽŐ ĞīĞŬƚĞŶ ŐĞŶ͕ ĨŽƌ ĚĞƌŝŐĞŶŶĞŵ Ăƚ ƐŝŬƌĞ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďǇƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘ ĂĨ ĚĞŶŶĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵŚčǀĞƌ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ den engelske arkitekt Ian Ritchie med ordene; ”we are not Brian Hurup-Felby short of energy - we are short of atmosphere”. ƌŝĂŶ ,ƵƌƵƉͲ&ĞůďǇ͕ ĂƌĐŚŝƚĞĐƚƵƌĂů ĞŶŐŝŶĞĞƌ ŽŐ ŬĂŶĚŝĚĂƚƐƚƵderende på DTU. På studiet er fokus lagt omkring energi Ŷ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĚĞƌĨŽƌ ĞŶ ƌĞ- ƌŝŐƟŐƚ ďǇŐŐĞƌŝ͕ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ͕ ĞŶĞƌŐŝďĞƐƉĂƌĞůƐĞ͕ ŵŝůũƆ ŽŐ ďǇĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĚĞŶ ƚǇƉĞ ĞŶĞƌŐŝƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞƌ͕ ĚĞƌ ƐŬĂďĞƌ ƐƚŽƌĞ planlægning. CO2-mængder. ƌŝĂŶ ,ƵƌƵƉͲ&ĞůďǇ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ƐŽŵ ĞŶ ƐĞůǀ/ ĚĂŐ ƵĚŐƆƌ ĚƌŝŌĞŶ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ϯϬͲϰϬ й ĂĨ ƐĂŵĨƵŶĚĞƚƐ ĨƆůŐĞůŝŐŚĞĚ͘ čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŚĂŶĚůĞƌ ŝŬŬĞ ŬƵŶ Žŵ Ăƚ ƐŬƵůůĞ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͘ ŶĞƌŐŝĞŶ ďƌƵŐƚ Ɵů ĚƌŝŌ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƐ begrænse sig og minimere ressourceforbruget. Det handƉĊ ĞŶ ŵĊĚĞ͕ ŚǀŽƌǀĞĚ ƉƌŽďůĞŵĞƌŶĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů K2-overud- ler ikke kun om mængden af de ressourcer man forbruger. ůĞĚŶŝŶŐ ŽŐ ŐůŽďĂů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĨŽƌƐƚčƌŬĞƐ͘ čƌĞĚǇŐƟŐ ďǇ- čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŚĂŶĚůĞƌ Žŵ Ăƚ ĂŶǀĞŶĚĞ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌŶĞ ŽƉƵĚǀŝŬůŝŶŐ ďƆƌ ĚĞƌĨŽƌ͕ ŝĨƆůŐĞ >ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ͕ ƐŝŬƌĞƐ ƟŵĂůƚ ŽŐ ĨŽƌƐƆŐĞ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ĚĞŵ ŵĞƐƚ ŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ͘ ŐĞŶŶĞŵ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝ ďƌƵŐƚ Ɵů ĚƌŝŌ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͘ ^ŬŝŌĞƚ ŵŽĚ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŬƌčǀĞƌ ĞŶ ŶčƌƐĂŵĨƵŶĚƐͲďĂƐĞ>ŽƩĞ ũĞƌƌĞŐĂĂƌĚ :ĞŶƐĞŶ ĨƌĞŵŚčǀĞƌ ǇĚĞƌůŝŐĞƌĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌ- ƌĞƚ ƟůŐĂŶŐ͕ ƐŽŵ ƚĂŐĞƌ ůŽŬĂůĞ ĂŬƚƆƌĞƌ ƐĞƌŝƆƐ͘ ƚ ƐĂŵĨƵŶĚ ĚĞƌ ďƌƵŐĞƚ ďƌƵŐƚ Ɵů ƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ŽŐ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͘ / prioriterer inddragelse af borgerne. ĚĂŐ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƩĞ ĨŽƌďƌƵŐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϭϬͲϭϱ й ĂĨ ƐĂŵĨƵŶĚĞƚƐ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͘ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ďƆƌ ĚĞƌ- >ƆƐŶŝŶŐĞƌ Ɵů ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉƌŽďůĞŵĞƌ ĮŶĚĞƐ ŝŬŬĞ ŬƵŶ ŝ ŵĂĨŽƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƟůƐƚƌčďĞ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĚĞŶŶĞ͘ ŶƵĂůĞƌ ŽŐ ĞŶƐŝĚŝŐ ƐƉĞĐŝĂůǀŝĚĞŶ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ŬƌčǀĞƌ ŝŶǀŽůǀĞƌŝŶŐ ĂĨ ŇĞƌĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ĂŬƚƆƌĞƌ͘ Lokale eksperter ƌĞĚ ǀŝĚĞŶ Ğƌ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐ͕ ĚĂ ƉƌŽďůĞŵƐƟůůŝŶŐĞŶ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ^ůƵƩĞůŝŐƚ ĨƆůŐĞƌ ĞŶ ŐĞŶŶĞŶŵŐĂŶŐ ĂĨ ĂŅůĂƌŝŶŐĞŶƐ ůŽŬĂůĞ ďĊĚĞ ĞƟƐŬ ŽŐ ŬƵůƚƵƌĞů ƐĊǀĞů ƐŽŵ ǀŝĚĞŶƐŬĂďĞůŝŐ ŽŐ ŝŶŐĞŶŝeksperter. ørmæssig.

/ĨƆůŐĞ :ĂŬŽď ^ƚƌƆŵĂŶŶͲ ŶĚĞƌƐĞŶ ďƆƌ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ prioritere CO2ͲŶĞƵƚƌĂůŝƚĞƚ͘ ĞƩĞ ŐĞŶŶĞŵ ĞŶ ŚŽůŝƐƟƐŬ ŽŐ ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƟůŐĂŶŐ͕ ŚǀŽƌ ŵŝůũƆŵčƐƐŝŐĞ͕ ƐŽĐŝĂůĞ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ ƐčƩĞƐ ŝ ĨŽŬƵƐ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ĞŵŶĞƌ ƐŽŵ transport, forsyning, landbrug, sundhed, velfærd etc.

Thomas Fænø Mondrup Med baggrund i uddannelsen Architectural Engineering er dŚŽŵĂƐ &čŶƆ DŽŶĚƌƵƉ ŝ ŐĂŶŐ ŵĞĚ Ăƚ ĨčƌĚŝŐŐƆƌĞ ƐŝŶ ŬĂŶdidat på DTU. I løbet af studiet har arbejdet hovedsageligt 17

Del 3: Bæredygtighed

ǀčƌĞƚ ĨŽŬƵƐĞƌĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ĞŵŶĞƌ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝƌŝŐƟŐƚ ďǇŐŐĞƌŝ͕ bygningers indeklima, energibesparelse, miljø og bæreĚǇŐƟŐ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ͘ /ĨƆůŐĞ dŚŽŵĂƐ &čŶƆ DŽŶĚƌƵƉ ŚĂƌ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ Ɵů ŽƉŐĂǀĞ Ăƚ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌĞ ĐŝǀŝůŝƐĂƟŽŶĞŶ ŽŐ ĚĞŶ ŵĞŶŶĞƐŬĞůŝŐĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ Ăƚ ĞŌĞƌŬŽŵŵĞ ƐĂŵĨƵŶĚĞƚ ŽŐ ďǇĞŶƐ ďƌƵŐĞƌĞƐ ďĞŚŽǀ͘ ^ĂŵƟĚŝŐ ďƆƌ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇ ĨŽƌƐƆŐĞ Ăƚ ŵŝŶĚƐŬĞ ĚĞ ĂŌƌǇŬ͕ ĚĞŶ ƐčƩĞƌ ƉĊ ŵŝůũƆĞƚ͘ čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ďĞƌƆƌĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĂůůĞ ŶŝǀĞĂƵĞƌ͖ ĨƌĂ ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŶŝŶŐ Ɵů ŬůŽĚĞŶ ŝ ƐŝŶ ŚĞůŚĞĚ͘ ĞƚƌĂŐƚĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚĞŶ ĨƌĂ Ğƚ ŵŝůũƆŵčƐƐŝŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ͕ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞŶ ƚčƩĞ ďǇ ƐŽŵ ĞŶ ƉŽƚĞŶƟĞů ůƆƐŶŝŶŐƐŵŽĚĞů ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďǇĞƌ͘ ĞŶ ƚčƩĞ ŽŐ ŬŽŵƉĂŬƚĞ ďǇ ǀŝů ŵĞĚ ƐŝŶĞ ŐĞŶĞƌĞůƚ ŬŽƌƚĞƌĞ ĂĨƐƚĂŶĚĞ ŽŐ ƚčƩĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ medføre et mindre ressourceforbrug. Byområder med et ĨŽƌŶƵŌŝŐƚ ǀĂƌŝĞƌĞƚ ŵŝŬƐ ĂĨ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͕ ĨƵŶŬƟŽŶƐďůĂŶĚĞĚĞ områder, vil yderligere medføre en begrænsning af energiforbruget. En fortætning vil naturligt medføre en større befolkningsŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ͘ ^Ğƚ ƵĚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂůƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ͕ ǀŝů ĞŶ ƆŐĞƚ ďĞĨŽůŬŶŝŶŐƐŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ ǀčƌĞ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ƟůĨƆƌĞ Ğƚ ŽŵƌĊĚĞ ŵĞƌĞ ůŝǀ ŽŐ ĚǇŶĂŵŝŬ͘ &ŽƌƚčƚŶŝŶŐĞŶ ǀŝů ŵĞĚĨƆƌĞ Ğƚ ƐƚƆƌƌĞ ƵĚǀĂůŐ ĂĨ ƐŽĐŝĂůĞ ĨĂĐŝůŝƚĞƚĞƌ ŽŐ ďĞƐŬčŌŝŐĞůƐĞƐŵƵligheder.

Del 3: Bæredygtighed

OPSAMLING 1.

,ĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŵŝůũƆŵčƐƐŝŐĞ͕ ƐŽĐŝĂůĞ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͘

,ĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ŝ ŇĞƌĞ ŶŝǀĞĂƵĞƌ͘ &ƌĂ ŵĂƐƚĞƌƉůĂŶ Ɵů ĚĞƚ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŐĞƌŝ͘

Generel forståelse af energisystemer. Registrering af aktuelle forhold, konteksten, hvordan de fungeƌĞƌ ŽŐ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ĚĞ ŬĂŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ĞůůĞƌ ĞƌƐƚĂƩĞƐ ĂĨ ŵĞƌĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŽŐ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƚĞŬŶŽlogier.

/ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƚĂŶŬĞƌ ŽŐ ƚĞŬŶŽůŽgier gennem integreret design.

,Ɔũ ďǇŐŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐ ƚčƚŚĞĚ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶ ŬŽŵƉĂŬƚ͕ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶƐďůĂŶĚĞƚ ďĞďǇŐŐĞůƐĞ͘

ůƐŝĚŝŐ ŽŐ ŇĞŬƐŝďĞů ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ĚĞƌ ŬĂŶ ƟůƉĂƐƐĞƐ ĞĨƚĞƌ ĨŽƌĂŶĚƌŝŶŐĞƌ ŽŐ ĨƌĞŵƟĚŝŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘

10. WƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ďǇƌƵŵ ĂĨ ŚƆũ ŬǀĂůŝƚĞƚ ƐĂŵƚ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂƌĞĂůĞƌ͘

Reducering af energiforbruget med særligt fokus på KϮͲƉƌŽĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞƌ͘

11. &ƌĞŵŚčǀ ƐčƌůŝŐĞ ůŽŬĂůĞ ŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟŬĂ ŽŐ ŝĚĞŶƟƚĞter.

Lavenergibyggerier med lavt ressourceforbrug.

12. &ŽŬƵƐ ƉĊ ŝŶĚĚƌĂŐĞůƐĞ ĂĨ ůŽŬĂůĞ ďŽƌŐĞƌĞ ŽŐ ĂŶĚƌĞ brugere.

Udnyt lokale materialer, lokale ressourcer og lokale teknologier.

Implementering i projektet DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ďĞŐƌĞďĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŝŶĚďĞĨĂƚƚĞƌ ĞŶ ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƟůŐĂŶŐ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŶŝǀĞĂƵĞƌ ŽŐ ƐƉĞĐŝĮŬŬĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͘ / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƌĞƩĞƐ ĚĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ƐĂŵƚ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ betragtninger omkring bygningers energiforbrug. Særligt fokuserer projektet på implementering af vedvarende ĞŶĞƌŐŝĨŽƌƐǇŶŝŶŐ ŽŐ ƟůƐƚĞĚĞǀčƌĞŶĚĞ ůŽŬĂůĞ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͘ / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƌĞƩĞƐ ƐŽĐŝĂůĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ Ɵů Ăƚ ŽŵŚĂŶĚůĞ ĂƩƌĂŬƟǀĞ byrum og andre sociale mødesteder, hvor der forekommer ŵĂŶŐĨŽůĚŝŐŚĞĚ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ŝŶƚĞƌĂŬƟŽŶ͘

čƌĞĚǇŐƟŐĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĂĬčŶŐŝŐĞ ĂĨ ĚĞŶ ŐŝǀŶĞ kontekst. Som eksempel vil den energimæssige gevinst ĨƌĂ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ ǀčƌĞ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ŚǀŝůŬĞ ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌ ĚŝƐƐĞ ƉůĂĐĞƌĞƐ ŝ͘ WĊ ƐĂŵŵĞ ŵĊĚĞ ŝŶŇƵĞƌĞƐ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ĂƩƌĂŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ĂĨ ůŽŬĂůŝƚĞƚ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ ŬĂƌĂŬƚĞƌ͘ čƌĞĚǇŐƟŐ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ďƆƌ ĚĞƌĨŽƌ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ĂĨƐčƚ ŝ ĞŶ forståelse af sin givne kontekst. TŶƐŬĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƚ͕ ŬƌčǀĞƐ ĞŶ ŚŽůŝƐƟƐŬ ƟůŐĂŶŐ͘ ĞƩĞ ƚčŶŬĞƐ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƚ ǀĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘ ,Ğƌ ǀŝů Ğƚ ƌĞƚŶŝŶŐƐŐŝǀĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌ͕ ŬƵŶŶĞ ĨƵŶŐĞƌĞ ƐŽŵ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŐƵŝĚĞ͘ 19

4 PASSIVT DESIGN

Alle designprojekter bør involvere og aktivere de aktuelle omgivelser, således disse medvirker til en reduktion af behovet for de forsile brændstoffer /1/

vælges orienteret fremstår af afgørende betydning i forŚŽůĚ Ɵů ƐĊǀĞů ŬŽŵĨŽƌƚͲ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƐŽlen. Som eksempel vil en velovervejet orientering kunne ĚĂŶŶĞ ƌĂŵŵĞƌŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ Ŷ ŽƉƟŵĂů ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ǀŝů ŚĞƌ ŵƵůŝŐŐƆƌĞ ƵĚŶǇƚtelse af passiv solvarme. I uderummet vil passiv solvarme ŵĞĚ ĨŽƌĚĞů ŬƵŶŶĞ ŵĞĚĨƆƌĞ ƆŐĞƚ ƚĞƌŵŝƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ͕ ĚĞƩĞ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ƐƟŐĞŶĚĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͘ DŝŬƌŽŬůŝŵĂƟƐŬĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌƐƟŐŶŝŶŐĞƌ ĚĞƌ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ƵĚĞŽƉŚŽůĚ ŝ ƉĞƌŝŽĚĞƌ͕ ĚĞƌ ŶŽƌŵĂůƚ ŝŬŬĞ ǀŝůůĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ĚĞƩĞ ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ Ğƚ ƐŽůďĞƐŬŝŶŶĞƚ ƵĚĞƌƵŵ ŝ ǀŝŶƚĞƌƉĞƌŝŽĚĞƌͿ͘

Introduktion ĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ƚĞƌŵĞŶ ͟ƉĂƐƐŝǀƚ ĚĞƐŝŐŶ͘͟ WĂƐsivt design omhandler som udgangspunkt beslutninger der bør gøres i den indledende designfase. Beslutninger der fremstår med afgørende betydning for uderum såvel som den enkelte bygning, for mikroklima, indeklima og energiĨŽƌďƌƵŐ͘ / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ƉĂƐƐŝǀƚ ĚĞƐŝŐŶ ĞŵŶĞƌ WĊ ƐĂŵŵĞ ŵĊĚĞ ǀŝů ĞŶ ŽƉƟŵĂů ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƚƐŽŵ ƉĂƐƐŝǀ ƐŽůŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͕ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀŝŶĚ͕ ĂĨƐŬčƌŵ- ƚĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƉĂƐƐŝǀ ƐŽůǀĂƌŵĞ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ;ƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ Ɵů ƌƵŵŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ŝ ŬŽůĚĞ ƉĞŶŝŶŐ ŵŽĚ ƐŽů ŽŐ ǀŝŶĚ͕ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ͘ ƌŝŽĚĞƌͿ͘ ĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ǀĞĚ Ăƚ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ƌƵŵ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ďƌƵŐ ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶ͘ Betydningsfulde parametre Passivt design omhandler implementeringen af en række ǀŝŐƟŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͘ ŝƐƐĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ƐƚĞĚ͕ / &ŝŐƵƌ ϭ ŽŐ &ŝŐƵƌ Ϯ ƐĞƐ ƚĞƌŵŝƐŬĞ ǌŽŶĞƌ ĨŽƌĚĞůƚ ŵĞĚ ƵĚorientering, bygningsform, vinduesgeometri, isolerings- ŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ƐŽůĞŶƐ ǀĂŶĚƌŝŶŐ ;ĮŐƵƌĞƌŶĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ŚĞŶevne og videre. Således vil en implementering af disse ŚŽůĚƐǀŝƐ ƐŽŵŵĞƌ ŽŐ ǀŝŶƚĞƌͿ͘ / ĮŐƵƌĞƌŶĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ĚĞ ǀĂƌƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ŬƵŶŶĞ ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ me zoner mod syd og de kolde zoner mod nord. Ligeledes bygningers energiforbrug. Målet er en implementering via ǀŝů ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ŽŐ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ǀčƌĞ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐ ;ƟůƉĂƐŶŝŶŐ ĂĨ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ en integreret proces. /1/ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĞŶĞƌŐŝƟůƐŬƵĚ ŬŽŶƚƌĂ ǀĂƌŵĞƚĂďͿ͘ ,Ğƌ ǀŝů ƐƚŽƌĞ Implementering af passiv solopvarmning vinduesgeometrier orienteret mod syd give mulighed for ,ǀŽƌůĞĚĞƐ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ŽŐ ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽƉƟŵĂů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƐŽůĞŶ ŽŐ ƉĂƐƐŝǀ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͕ ŝŵĞŶƐ

1 Termisk zoneopdeling (sommer) /1/

KØLIGT

ET KOLDT MEG

TEMPERERET

MEG

TEMPERERET

VAR M T ET VAR MT

2 Termisk zoneopdeling (vinter) /1/

Del 4: Passivt design

3 Passiv solopvarmning ved termisk masse

Direkte solindstråling

Varmeafgivelse til bygning Varmeafgivelse til uderum Termisk masse

ƟĚĞƌŶĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ƚƌčĞƌŶĞ Žŵ ƐŽŵŵĞƌĞŶ ĨƵŶŐĞƌĞ ƐŽŵ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ ŝ ŬƌĂŌ ĂĨ ƐŝŶĞ ĨƵůĚƚ ďĞǀŽŬƐĞĚĞ ƚƌčŬƌŽŶĞƌ͘ / ĞŌĞƌĊƌ ŽŐ ĨŽƌĊƌ ǀŝů ƚƌčŬƌŽŶĞƌŶĞƐ ĚĞŶƐŝƚĞƚ ŵŝŶĚƐŬĞƐ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƚ Žŵ ǀŝŶƚĞƌĞŶ Ɵů ƐŝĚƐƚ ǀŝů ƐƚĊ ŶƆŐĞŶƚ͘ / ǀŝŶƚĞƌƉĞƌŝŽĚĞŶ ǀŝů ĚĞ ŶƆŐŶĞ ƚƌčĞƌ ƟůůĂĚĞ ƐŽůĞŶ Ăƚ ƚƌčŶŐĞ ŝŐĞŶŶĞŵ͕ ŚǀŽƌǀĞĚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ĚĞŶ ƉĂƐƐŝǀĞ ƐŽůǀĂƌŵĞ ŵƵůŝŐŐƆƌĞƐ͘ Udnyttelse og afskærmning af vind Vinden fremstår med afgørende betydning. Ved at orienƚĞƌĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ǀŝŶĚ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƐŬĂďĞ ŐŽĚĞ ďĞƟŶŐĞůƐĞƌ ĨŽƌ ďĊĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐ͘ Ğƚ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƌ ůŽŵŵĞƌ ŵĞĚ ůč͕ ŝŵĞŶƐ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŵŽĚƐĂƚ ŬĂŶ ƵĚŶǇƩĞ ǀŝŶĚĞŶ Ɵů ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ŬƆůŝŶŐ ĂĨ ŇĂĚĞƌ ĞůůĞƌ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ;ĚĞŶ ŽŵǀĞŶĚƚĞ ƐŝƚƵĂƟŽŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŝ ǀŝƐƐĞ ƟůĨčůĚĞ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƆŶƐŬĞůŝŐͿ͘

/ &ŝŐƵƌ ϰ ǀŝƐĞƐ ĞŬƐĞŵƉůĞƌ ƉĊ ďǇŐŶŝŶŐƐƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ŽŐ ĚĞƚƐ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ͘ &ŝŐƵƌĞƌŶĞ ŝůlustrerer hvorledes implementeringen af en lille plint kan KƉƟŵĂů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƉĂƐƐŝǀ ƐŽůǀĂƌŵĞ ŬƌčǀĞƌ͕ Ăƚ ĚĞƌ Ğƌ ŵŝŶĚƐŬĞ ĚĞŶ ŶĞĚĂĨƌĞƩĞĚĞ ůƵŌƐƚƌƆŵ ŽŐ ĚĞƌǀĞĚ ƆŐĞ ŬŽŵŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŽƉůĂŐƌŝŶŐ ĂĨ ƐŽůǀĂƌŵĞŶ͘ ĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ǀĞĚ ŝŵ- ĨŽƌƚĞŶ ŝ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ;ŵŝŶĚƐŬŶŝŶŐ ĂĨ ĨŽƌĐĞƌĞƚ ŬŽŶǀĞŬƟŽŶ ŽŐ plementering af termisk masse. Termisk masse kan oplag- ĞǀĞŶƚƵĞů ƚƵƌďƵůĞŶƐͿ͘ ͬϭͬ ͬϮͬ re temperaturer, hvilke afgives, når temperaturforholdene kræver det. Termisk masse bør være udført af materialer 4 Vindstrømning mod bygningsfacade /1/ med høj densitet, her eksempelvis beton eller teglsten ;ĚĞƌ Ğƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ĨĂƐĞƐŬŝŌĞŶĚĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ƐŽŵ ŬŽŶƚƌŽůůĞƌďĂƌ ƚĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞͿ͘ &Žƌ ŽƉƟŵĂů virkning bør den termiske masse være fuldt eksponeret. dĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ ŬĂŶ ĚĞƐƵĚĞŶ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŽƉůĂŐƌŝŶŐ ĂĨ ŬƵůĚĞ i de mere varme perioder. Således vil den termiske masse her fungere som kølende element. /1/ mindre vinduesgeometrier orienteret mod nord vil mindske varmetabet.

&ŝŐƵƌ ϯ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ƵĚŶǇƩĞůƐĞŶ ĂĨ ƚĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ Ɵů ŽƉvarmning. Det ses her, at bygningens facade fungerer som termisk masse for det omkringliggende uderum, imens bygningens gulv udgør den indre termiske masse. Således ŽƉůĂŐƌĞƐ ǀĂƌŵĞŶ ŝ ĚĞŶ ƚĞƌŵŝƐŬĞ ŵĂƐƐĞ͕ ŚǀŽƌĞŌĞƌ ĚĞŶŶĞ afgives, ude såvel som inde.

&ŝŐƵƌ ϱ ǀŝƐĞƌ ŚǀŽƌĚĂŶ ůƵŌƐƚƌƆŵŵĞŶ ƐŬĂďĞƌ ƚƌǇŬĨŽƌƐŬĞů imellem forside og bagside på bygningen samt henover taŐĞƚ͘ Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ƚĂŐĞƚƐ ŚčůĚŶŝŶŐ ŚĂƌ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ǀŝŶĚĞŶƐ ǀŝƌŬŶŝŶŐ ƉĊ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ͘ ĞŶŶĞ ƚƌǇŬĨŽƌƐŬĞů ŬĂŶ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů Ăƚ ĚƌŝǀĞ ĚĞŶ ŶĂƚƵƌůŝŐĞ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ͘ 5 Luftstrøm over bygning med lille og stor taghældning /1/

Store vinduer mod syd og fritliggende termisk masse kan ĚĞƐƵĚĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞ ŽǀĞƌŽƉŚĞĚŶŝŶŐ ;ĚĞƩĞ ƐčƌůŝŐƚ ŝ ƐŽŵŵĞƌƉĞƌŝŽĚĞƌͿ͘ / ǀŝƐƐĞ ƟůĨčůĚĞ ŬƌčǀĞƐ ĚĞƌĨŽƌ ŝŶƚĞŐƌĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐĞƌ͘ ,Ğƌ ǀŝů ŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ ďĞƉůĂŶƚĞĚĞ ƚƌčĞƌ kunne fungere som passiv afskærmning, både for uderum ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͘ sĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ƚƌčĞƌ ƐŽŵ ƐŽůĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ ŽƉŶĊƐ ĞŶ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ĚĞƌ ĂƵƚŽŵĂƟƐŬ ƟůƉĂƐƐĞƐ ĞŌĞƌ ĊƌƐ-

(-) (+)

(+)

(-) (-)

(+)

(-)

Del 4: Passivt design

Termisk opdrift EĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ŬĂŶ ĚĞƐƵĚĞŶ ĚƌŝǀĞƐ ĂĨ ƚĞƌŵŝƐŬ ŽƉĚƌŝŌ͘ ,Ğƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ǀŝŐƟŐ͘ DĞƌĞ ƐƉĞĐŝĮŬƚ ŬƌčǀĞƐ ŽƉŵčƌŬƐŽŵŚĞĚ ƉĊ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞƚ ƐĊŬĂůĚƚĞ ŶĞƵƚƌĂůƉůĂŶ͘ / &ŝŐƵƌ ϲ ŽŐ &ŝŐƵƌ ϳ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ďǇŐŶŝŶŐƐƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶ ŝŶŇƵĞƌĞƌ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ŶĞƵƚƌĂůƉůĂŶĞƚ͘ / &ŝŐƵƌ ϲ ƐĞƐ ĞŶ ďǇŐŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ŶĞƵƚƌĂůƉůĂŶĞƚ ůŝŐŐĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŵŝĚƚ ŝ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ͘ ^Žŵ ĮŐƵƌĞŶ ĂŶƚǇĚĞƌ͕ ďĞƚǇĚĞƌ ĚĞƩĞ͕ Ăƚ ĚĞ ƆǀĞƌƐƚ ƉůĂĐĞƌĞĚĞ ƌƵŵ ǀĞŶƟůĞƌĞƐ ŵĞĚ ǀĂƌŵ ůƵŌ ĨƌĂ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŶĞĚƌĞ ƌƵŵ͘ &Žƌ Ăƚ ƵŶĚŐĊ ĚĞƩĞ ĨŽƌƆŐĞƐ ŚƆũĚĞŶ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ͘ ,ĞƌǀĞĚ ŚčǀĞƐ ŶĞƵƚƌĂůƉůĂŶĞƚ͘ &ŽƌƆŐĞůƐĞŶ ŬĂŶ ŐƆƌĞƐ ǀĞĚ ƐƉĞĐŝĞůůĞ ƚĂŐƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞƌ͕ ǀŝŶĚŚčƩĞƌ ĞůůĞƌ ƐŽůƐŬŽƌƐƚĞŶĞ ;ƚĞƌŵŝƐŬ ŽƉĚƌŝŌ ŚũčůƉĞƐ ǀĞĚ ĨŽƌƆŐĞƚ ƐƵŐͿ͘ ͬϭͬ 6 Naturlig ventilation ved termisk opdrift (lavt neutralplan) /1/

(+) Neutralplan

(-)

7 Naturlig ventilation ved termisk opdrift (højt neutralplan) /1/

(+)

(-) (-)

Neutralplan

Del 4: Passivt design

OPSAMLING 1.

KƌŝĞŶƚĞƌŝĞŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĚĞƚƐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞƐƐĞŶƟů ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƐčŶŬŶŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ǀĞĚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƉĂƐƐŝǀ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͘

Implementering af termisk masse fremstår anvendeligt med henblik på sænkning af energiforbruget og forbedring af termisk komfort.

Orientering og dimensionering af vinduesgeometrier har afgørende betydning for bygningens ydelse ŽŐ ĚĞŶ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬŽŵĨŽƌƚ͘

KƉƟŵĂů ďǇŐŶŝŶŐƐƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐ ŐƆƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ďĂƐĞƌĞƚ ƉĊ ƚĞƌŵŝƐŬ ŽƉĚƌŝŌ͘

Velovervejet orientering af uderum og bygningerne ŽŵŬƌŝŶŐ ĚĞƩĞ ŬĂŶ ŵĞĚĨƆƌĞ ĨŽƌďĞĚƌĞƚ ƚĞƌŵŝƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ ŽŐ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ůčŶŐĞƌĞǀĂƌĞŶĚĞ ŽƉŚŽůĚ͘

&ŽŬƵƐ ƉĊ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƐŽů ŽŐ vind, her med henblik på passiv opvarmning samt mulighed for læ.

Ved at orientere bygninger mod vinden genereres trykforskelle over bygningen, hvorved der dannes ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ŶĂƚƌƵůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ͘

Implementering i projektet I projektet implementeres ovenstående retningslinjer med henblik på udarbejdelsen af uderum og bygninger. Således implementeres passivt design og de oplistede betragtninger omkring orientering, passiv opvarmning, termisk masƐĞ͕ ǀŝŶĚ͕ ůč ŽŐ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ƐŽŵ ƌĞƚŶŝŶŐƐŐŝǀĞŶĚĞ designparametre i den indledende designfase. Gennem en implementering af disse er målet at skabe en række målƌĞƩĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ͕ ŚǀŝůŬĞ ƐŬĂů ĚĂŶŶĞ ŐƌƵŶĚůĂŐ ĨŽƌ ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ŽŐ ǀĞůĨƵŶŐĞƌĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ƐĂŵƚ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ŽŐ ŝŶƚĞƌĞƐƐĂŶƚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ 23

5 MIKROKLIMA OG INDEKLIMA

Klima har betydning for alt liv på Jorden. Det er ikke noget tilfælde, at vi som mennesker udfolder os forskelligt under forskellige klimatiske forhold. /1/

Introduktion Klimaet kendetegnes ved tre overordnede niveauer; makroklima, messoklima og mikroklima. Makroklimaet om ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐŽůƐƚƌĊůŝŶŐ handler ”det store klima”, altså klimaet for et større område. Messoklimaet beskriver det lokale klima, det klima ĚĞƌ ĮŶĚĞƐ ŝ Ğƚ ďĞƐƚĞŵƚ ŽŵƌĊĚĞ͘ DĞƐƐŽŬůŝŵĂĞƚ ďĞƐƚĞŵŵĞƐ som udgangspunkt af makroklimaet. Dog spiller lokale forhold en væsentlig ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƉĂƌĂƐŽůůĞƌ͕ ƚƌčĞƌ͕ rolle, hvorfor messoklimaet kan fremƐƚĊ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐƚ ĨƌĂ ŽŵƌĊĚĞ Ɵů ŽŵƌĊĚĞ͘ DŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ Ğƌ ĚĞ ǀĂŶĚďĂƐƐŝŶĞƌ͕ ǀŝŶĚ ŬůŝŵĂƟƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ͕ ǀŝ ŽƉůĞǀĞƌ͕ ŶĊƌ ǀŝ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ĨčƌĚĞƐ ŝ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ŽŵŬƌŝŶŐ ĞŶ ďǇŐŶŝŶŐ͘ DŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ ŝŶŇƵĞƌĞƐ ŝ sidste ende af messoklimaet, men kendetegnes ligeledes ǀĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ved, at det lader sig påvirke af ganske ďǇŐŶŝŶŐĞƌ små ændringer. Dette såvel naturbestemte som menneskebestemte. /2/

des en række små anvisninger, der beskriver udvalgte ekƐĞŵƉůĞƌ ƉĊ ŵƵůŝŐĞ ŝŶĚŐƌĞď ŽŐ ĚĞƌĞƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ŵŝŬƌŽͲ og indeklimaet. Ideen er, at ovenstående komfortkrav gør sig gældende i begge skalaer, mikro- såvel som indeklima.

Atmosfærisk komfort ƚŵŽƐĨčƌŝƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ ŽŵŚĂŶĚůĞƌ ůƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ŽŐ ĚĞ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ͕ ĚĞƌ ƉĊǀŝƌŬĞƌ ǀŽƌĞƐ ůƵŌǀĞũƐƐǇƐƚĞŵ ŐĞŶŶĞŵ ŶčƐĞ ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ łĞƌŶǀĂƌŵĞ͕ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ŽŐ ŵƵŶĚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌ ĂĨ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƵĚƐƚǇƌ͕ ƉĞƌƐŽŶĞƌ͕ ƐŽůƐƚƌĊůŝŶŐ afgasning fra bygningsdele, CO2͕ ƌƆŐ͕ ƉĂƌƟŬůĞƌ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ͘ ĊƌůŝŐ ůƵŌŬǀĂůŝƚĞƚ ŬĂŶ ŝ ǀŝƐƐĞ ƟůĨčůĚĞ ĨŽƌĊƌƐĂŐĞ ŚŽǀĞĚƉŝŶĞ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶƐƐǀŝŐƚ͘ ĞƌĨŽƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĞŶ ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐŽůĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞŶ ĂƚŵŽƐĨčƌŝƐŬĞ ŬŽŵĨŽƌƚ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐ͘ ͬϰͬ / ůƵŌŬƆůŝŶŐ ĮŐƵƌĞŶ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ĂƚŵŽƐĨčƌŝƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ŬĂŶ ŽƉƟŵĞƌĞƐ͘ Mikroklima ǀĞĚ ĞīĞŬƟǀĞ >ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ŝ Ğƚ ƵĚĞƌƵŵ ĂĬčŶŐĞƌ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ĂĨ selve lokaliseringen. Således vil et uderum lokaliseret nær en forureningskilde fremstå uhensigtsmæssigt. UderumŵĞƚƐ ůƵŌŬǀĂůŝƚĞƚ ĂĬčŶŐĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĂĨ ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ǀĞĚ ďĞƚŽŶŬŽŶ bygninger og deres valgte materialer.

Indeklimaet omhandler derimod det fysiske miljø, vi op ǀĞĚ ŚƵƐŵƵƌ͕ ƐƚĞŶ holder os i, når vi er inde i en bygning. Et miljø der, ligeƐƚƌƵŬƟŽŶ ƚƌĂƉƉĞ͕ ďĞůčŐŶŝŶŐ ƐŽŵ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ͕ ĂĬčŶŐĞƌ ŽŐ ŝŶŇƵĞƌĞƐ ĂĨ ďĊĚĞ ŶĂƚƵƌͲ ŽŐ Indeklima menneskebestemte forhold. /3/ / ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽƉƟŵĞƌĞƐ ůƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞīĞŬƟǀ / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ŵŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ ŵĞĚ ďĂŐ- ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ͘ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƟůƉĂƐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ͕ ^ĊůĞĚĞƐ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞƐ ĚĞŶ ƵƆŶƐŬĞĚĞ ĨŽƌƵƌĞĞŶƐĂƌƚĞƚ ǀĂƌŵĞĨŽƌĚĞůŝŶŐ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ͕ ůčŚĞŐŶ͕ ƚƌčĞƌ grund i en række forhold, hvilke alle påvirker os på forskel- ŶŝŶŐ ĂĨ ůƵŌĞŶ͘ / ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ǀĂůŐĞƚ ĂĨ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ůŝŐĞ ŵĊĚĞƌ͘ 'ĞŶŶĞŵŐĂŶŐĞŶ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĨƆůŐĞŶĚĞ ŚŽǀĞĚ- ůŝŐĞůĞĚĞƐ ǀŝŐƟŐ͘ DĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĂů ĂƚŵŽƐĨčƌŝƐŬ ŬŽŵƉƵŶŬƚĞƌ͖ ĂƚŵŽƐĨčƌŝƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ͕ ƚĞƌŵŝƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ͕ ĂŬƵƐƟƐŬ fort vælges således materialer, der påvirker sine omgivelŬŽŵĨŽƌƚ ŽŐ ǀŝƐƵĞů ŬǀĂůŝƚĞƚ͘ &Žƌ ŚǀĞƌƚ ŚŽǀĞĚƉƵŶŬƚ ƵĚĂƌďĞũ- ser mindst muligt.

1 Anvisninger for atmosfærisk komfort

Mikroklima

Indeklima

>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ŬŽƌƌĞŬƚ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐ͕ łĞƌŶĞ ĨŽƌƵƌĞŶŝŶŐƐŬŝůĚĞ

>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ forbedres ved ƟůƐƚƌčŬŬĞůŝŐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ

>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ

Del 5: Mikroklima og indeklima

Termisk komfort Termisk komfort beskriver overordnet de temperaturƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌ͕ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ ƵĚƐčƩĞƐ ĨŽƌ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ varme, kulde samt træk. Det er påklædning og den givne ĂŬƟǀŝƚĞƚ͕ ĚĞƌ ĂĨŐƆƌ͕ ŚǀŝůŬĞŶ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ ĚĞƌ ĨƆůĞƐ ŵĞƐƚ ďĞŚĂŐĞůŝŐ͘ ,ǀŝƐ ŵĂŶ ďĞǀčŐĞƌ ƐŝŐ ŵĞŐĞƚ͕ ƐŬĂů ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞŶ ǀčƌĞ ůĂǀĞƌĞ͕ ĞŶĚ ŚǀŝƐ ŵĂŶ ƐŝĚĚĞƌ ƐƟůůĞ͘ ͬϯͬ ͬϰͬ

ůŝŶŐ ƐŽŵ ǀŝŐƟŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͘ <ƆůŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƉĂƌĂƐŽůůĞƌ ŽŐ ƚƌčĞƌ Ɵů ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ for solen. På samme måde spiller vinden her en væsentlig ƌŽůůĞ͘ / ƵĚĞƌƵŵ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƚ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ƚĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ͕ ĚĞƩĞ ďĊĚĞ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ƐĂŵƚ Ɵů ŬƆůŝŶŐ͘

Indeklima På samme måde fremstår temperaturen i et indendørs ĞŶ ƚĞƌŵŝƐŬĞ ŬŽŵĨŽƌƚ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ĞŶ ƌčŬŬĞ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ͕ ƌƵŵ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ůŝŐŶĞŶĚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͘ ,Ğƌ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ ĚĞƩĞ ŐčůĚĞŶĚĞ ĨŽƌ ƵĚĞ ŽŐ ŝŶĚĞ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĞĨ- kvaliteten af klimaskærmen og dens isoleringsværdi, opvarmningsform, varme fra solstråling, elektrisk belysning fekter illustreret. og andet teknisk udstyr. Ligeledes forekommer køling og et Mikroklima ďĞŚŽǀ ĨŽƌ ůĂǀĞƌĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ ŝ ǀŝƐƐĞ ƟůĨčůĚĞ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ͘ dĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞŶ ŝ Ğƚ ƵĚĞƌƵŵ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ͕ ŚǀŽƌ ŵĞŐĞƚ ǀĂƌŵĞ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞ ĞŵŶĞƌ ƐŽŵ ŬƆůĞƐǇƐƚĞŵĞƌ ŽŐ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ƟůĨƆƌĞƐ͕ ƐĂŵƚ ŚǀŽƌ ƐƚŽƌƚ ƐĞůǀĞ ǀĂƌŵĞƚĂďĞƚ Ğƌ͘ ĞīĞŬƟǀĞ ƐŽůĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐĞƌ͘ dĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ ŽŐ ƚƵŶŐĞ ŬŽŶsŝŐƟŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ƵĚĞ- ƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďƌƵŐďĂƌ ĨŽƌ ƐĊǀĞů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ƐŽŵ rummets omkringliggende byggerier og andelen af solstrå- køling.

2 Anvisninger for termisk komfort

Mikroklima

Indeklima

Opvarmning ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐŽůƐƚƌĊůŝŶŐ

Opvarmning ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ łĞƌŶǀĂƌŵĞ͕ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ƵĚƐƚǇƌ͕ ƉĞƌƐŽŶĞƌ͕ ƐŽůƐƚƌĊůŝŶŐ

Køling ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƉĂƌĂƐŽůůĞƌ͕ ƚƌčĞƌ͕ ǀĂŶĚďĂƐƐŝŶĞƌ͕ ǀŝŶĚ

Køling ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐŽůĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ůƵŌŬƆůŝŶŐ

Isolering ǀĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ

Isolering ǀĞĚ ĞīĞŬƟǀĞ klimaskærme

Termisk masse ǀĞĚ ŚƵƐŵƵƌ͕ ƐƚĞŶƚƌĂƉƉĞ͕ ďĞůčŐŶŝŶŐ

Termisk masse ǀĞĚ ďĞƚŽŶŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶ

Træk forhindres ved læskabende ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ͕ ůčŚĞŐŶ͕ ƚƌčĞƌ

Træk ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƟůƉĂƐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ͕ ĞŶƐĂƌƚĞƚ ǀĂƌŵĞĨŽƌĚĞůŝŶŐ 25

ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ǀĞĚ ŚƵƐŵƵƌ͕ ƐƚĞŶ ƚƌĂƉƉĞ͕ ďĞůčŐŶŝŶŐ Del 5: Mikroklima og indeklima

ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ͕ ůčŚĞŐŶ͕ ƚƌčĞƌ

Akustisk komfort ŬƵƐƟƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ ďĞŚĂŶĚůĞƌ ƐƚƆũͲ ŽŐ ůǇĚƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌ͘ ^ƚƆũ>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ŬŽƌƌĞŬƚ ůŽŬĂůŝ ĨǇůĚƚĞ ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌ ƐĂŵƚ ĚĊƌůŝŐ ĂŬƵƐƟŬ ŬĂŶ ǀŝƌŬĞ ŐĞŶĞƌĞŶĚĞ ƐĞƌŝŶŐ͕ łĞƌŶĞ ĨŽƌƵƌĞŶŝŶŐƐŬŝůĚĞ ŽŐ ŝ ǀčƌƐƚĞ ƟůĨčůĚĞ ŵĞĚĨƆƌĞ ŚŽǀĞĚƉŝŶĞ ŽŐ ƐƚƌĞƐƐƉƌŽďůĞŵĞƌ͘ Ŷ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ďƆƌ ĚĞƌĨŽƌ ĞŌĞƌƐƚƌčďĞ ĂŬƵƐƟƐŬ ŬŽŵfort, hvor larm og unødig støj forsøges dæmpet. /3/ >ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ

ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ

Mikroklima hĚĞƌƵŵŵĞƚƐ ĂŬƵƐƟƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ďĞŚĂŶĚůĞƐ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ŇĂĚĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ͘ zĚĞƌĞůŝŐĞƌĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐĞůǀĞ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ŇĂĚĞƌ ƌĞůĞǀĂŶƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ƐŽŵ ĂďƐŽƌƉƟŽŶ͕ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ ŽŐ ƌĞŇĞŬƐŝŽŶ͘ Indeklima WĊ ƐĂŵŵĞ ŵĊĚĞ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĂŬƵƐƟƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ ŝ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ŚĞƌ ƌĞƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ƌƵŵŵĞƚƐ ŇĂĚĞƌ ŽŐ ĚĞƚ ǀĂůŐƚĞ ǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ materiale. Igen vil selve udformningen af bygningsintegreƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ ƌĞĚĞ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊ ĞƐƐĞŶƟĞů͘

ŽƉƟŵĞƌĞƐ ǀĞĚ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ŽŐ ǀĂůŐ ĂĨ ďĞůǇƐŶŝŶŐŬŝůĚĞ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ƌƵĚĞƚǇƉĞ͕ ďĞůčŐŶŝŶŐƐƚǇƉĞ͕ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ƚƌčĞƌ

ǀĞĚ ďĞƚŽŶŬŽŶ ƐƚƌƵŬƟŽŶ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƟůƉĂƐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ͕ ĞŶƐĂƌƚĞƚ ǀĂƌŵĞĨŽƌĚĞůŝŶŐ

>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ƟůƐƚƌčŬŬĞůŝŐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ >ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ

ŽƉƟŵĞƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞ ŽŵĞƚƌŝĞƌ͕ ƌƵĚĞĞŐĞŶƐŬĂďĞƌ ŽƉƟŵĞƌĞƐ ǀĞĚ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ŽŐ ǀĂůŐ ĂĨ ďĞůǇƐŶŝŶŐŬŝůĚĞ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞ ŽŵĞƚƌŝ͕ ƌƵĚĞƚǇƉĞ͕ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ƚƌčĞƌ

3 Anvisninger for akustisk komfort

Mikroklima

Indeklima

ŬƵƐƟŬ ŽƉƟŵĞƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ

^ƚƆũ ŵŝŶĚƐŬĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ĨŽƌŵŐŝǀŶŝŶŐ

Del 5: Mikroklima og indeklima

ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐŽůƐƚƌĊůŝŶŐ

ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƉĂƌĂƐŽůůĞƌ͕ ƚƌčĞƌ͕ ǀĂŶĚďĂƐƐŝŶĞƌ͕ ǀŝŶĚ ǀĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ Visuel kvalitet Visuel kvalitet omhandler synlighed og visuelle indtryk fra ǀĞĚ ŚƵƐŵƵƌ͕ ƐƚĞŶ synlige omgivelser. Mennesker påvirkes forskelligt at lyset, ƚƌĂƉƉĞ͕ ďĞůčŐŶŝŶŐ ĚĞƩĞ ĨǇƐŝƐŬ ƐŽŵ ƉƐǇŬŝƐŬ͘ DĂŶŐůĞŶĚĞ ůǇƐ ŬĂŶ ĨƆƌĞ Ɵů ƵďĞŚĂŐ i form af hovedpine, irriterende øjne og træthed. Således ĞŌĞƌƐƚƌčďĞƐ ĞŶ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞŶ ǀŝƐƵĞůůĞ ŬǀĂůŝƚĞƚ͘ Ŷ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĂŐƐůǇƐ͕ ƐŽůůǇƐ ƐĂŵƚ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ďĞůǇƐŶŝŶŐ͘ ƚ ǀŝŐƟŐƚ ĞůĞŵĞŶƚ Ğƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ͕ ůčŚĞŐŶ͕ ƚƌčĞƌ ďůčŶĚŝŶŐ͘ ĞƩĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŝ ƟůĨčůĚĞ͕ ŚǀŽƌ ůǇƐƐƚǇƌŬĞŶ Ğƌ for høj. /3/ /5/

ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ łĞƌŶǀĂƌŵĞ͕ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ƵĚƐƚǇƌ͕ ƉĞƌƐŽŶĞƌ͕ ƐŽůƐƚƌĊůŝŶŐ ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐŽůĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ůƵŌŬƆůŝŶŐ ǀĞĚ ĞīĞŬƟǀĞ <ƌčǀĞƌ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ďĞůǇƐŶŝŶŐ͕ ƉůĂŶůčŐŐĞƐ ĚĞƩĞ med fokus på belysningstype og valg af placering. Ophold ǀĞĚ ďĞƚŽŶŬŽŶ ŝ ƵĚĞƌƵŵ ŬĂŶ ŝŶŇƵĞƌĞƐ ĂĨ ďůčŶĚŝŶŐ͕ ĚĞƩĞ ƐŽŵ ƌĞƐƵůƚĂƚ ĂĨ ƐƚƌƵŬƟŽŶ ĚŝƌĞŬƚĞ ĞůůĞƌ ƌĞŇĞŬƚĞƌĞƚ ůǇƐ͘ Ŷ ƌĞĚƵĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ďůčŶĚŝŶŐ ǀŝů kunne gøres med fokus på belægningstyper og diverse naturlige og unaturlige afskærmninger.

ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƟůƉĂƐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ͕

Indeklima ĞŶƐĂƌƚĞƚ ǀĂƌŵĞĨŽƌĚĞůŝŶŐ / ďǇŐŶŝŶŐĞƌ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŽƉƟŵĞƌĞ ǀŝƐƵĞů ŬǀĂůŝƚĞƚ ŵĞĚ fokus på dagslys og supplerende elektrisk belysning. VigƟŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ Ğƌ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞMikroklima ƚƌŝĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƌƵĚĞĞŐĞŶƐŬĂďĞƌ͘ ĞƐƵĚĞŶ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ I uderum skabes rammerne for dagslys og sollys af de type og placering af supplerende belysningskilder. Blænomkringliggende bygninger samt andre landskabelige ob- ĚŝŶŐƐƉƌŽďůĞŵĞƌ ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ũĞŬƚĞƌ͘ ƌ ŵĊůĞƚ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ůǇƐĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ͕ ŬĂŶ ĚĞƩĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ͕ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƌƵĚĞƚǇƉĞƌ ƐĂŵƚ ĞīĞŬƟǀĞ gøres med udgangspunkt i udformningen af netop disse. afskærmninger.

>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ŬŽƌƌĞŬƚ ůŽŬĂůŝ ƐĞƌŝŶŐ͕ łĞƌŶĞ ĨŽƌƵƌĞŶŝŶŐƐŬŝůĚĞ >ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ

>ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ƟůƐƚƌčŬŬĞůŝŐ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ >ƵŌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞǀĂůŐ

4 Anvisninger for visuel kvalitet

Mikroklima

Indeklima

Dagslys/Sollys ǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ

Dagslys ŽƉƟŵĞƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ͕ ƌƵĚĞĞŐĞŶƐŬĂďĞƌ

Belysning ŽƉƟŵĞƌĞƐ ǀĞĚ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ŽŐ ǀĂůŐ ĂĨ ďĞůǇƐŶŝŶŐŬŝůĚĞ

Blænding ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ƌƵĚĞƚǇƉĞ͕ ďĞůčŐŶŝŶŐƐƚǇƉĞ͕ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ƚƌčĞƌ

Blænding ĨŽƌŚŝŶĚƌĞƐ ǀĞĚ ƌĞƩĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝ͕ ƌƵĚĞƚǇƉĞ͕ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ƚƌčĞƌ

Del 5: Mikroklima og indeklima

ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĚĞ ŐĞŶŶĞŵŐĊĞĚĞ ŚŽǀĞĚƉƵŶŬƚĞƌ ;ĂƚŵŽƐĨčƌŝƐŬ͕ ƚĞƌŵŝƐŬ ŽŐ ĂŬƵƐƟƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ ƐĂŵƚ ǀŝƐƵĞů ŬǀĂůŝƚĞƚͿ ŽŐ ovenstående kategorisering præsenterer standarden en række tabeller. I disse tabeller anskueliggøres selve brugen af de forskellige kategorier igennem en række vejledende indeklimakriterier. Som eksempel kan nævnes; anbefalede ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͕ ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ͕ ŵĂŬƐŝŵĂůƚ ƟůůĂĚĞůŝŐĞ K2ŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞƌ͕ ŽƉƟŵĂůĞ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐƌĂƚĞƌ ĞƚĐ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ŽƉůŝƐƚĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ďǇŐŐĞƌŝĞƚƐ ĂŬƚƵĞůůĞ ĨƵŶŬƟŽŶ ŽŐ ďƌƵŐ ;ƵĚǀčůŐĞůƐĞŶ ĂĨ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƐ ƐĞŶĞƌĞ ŝ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ƉĊƉĞŐĞƚ͕ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ŵŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ ŵĞĚ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ͕ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ƐĞƐ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ analoge komfortkrav. Derfor er målet at introducere en ŝ ŝůĂŐ yͿ͘ lignende kategorisering for klimaet i uderum, for mikrokliŵĂĞƚ ŝ ƌƵŵŵĞŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ &ŝŐƵƌ ϱ ƐŬĂů dĂŶŬĞŶ Ğƌ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉĊ ƐŝŐƚ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ƵĚǀŝŬůĞƐ ƟůƐǀĂƌĞŶĚĞ således betragtes som en samlet kategorisering af både kriterier for mikroklimaet. Altså, anbefalede lysforhold, mikro- og indeklima. /4/ ŵĂŬƐŝŵĂůƚ ƟůůĂĚĞůŝŐĞ K2ͲŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞƌ͕ ƟůůĂĚĞůŝŐĞ ǀŝŶĚstrømme og videre. Vejledende mikroklimakriterier der Målet med ”DS/EN 15251” og dens kategorisering er en oplistes med baggrund i nævnte kategorisering samt given skabelon for styring af byggerier og deres indeklima. Med ĨƵŶŬƟŽŶ ŽŐ ďƌƵŐ͘

Kategorisering Implementeringen af diverse standarder og anvisninger ŚĂƌ ŵĞĚĨƆƌƚ ĞŶ ŐĞŶĞƌĞů ĚĞĮŶŝƟŽŶ ĂĨ ĚĞƚ ŝŶĚĞŶĚƆƌƐŬůŝŵĂ ŽŐ ĚĞƚƐ ŬǀĂůŝƚĞƚ͘ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĨĂƐƚƐĂƩĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ Ɵůlader anvisningerne således en kategorisering af byggeriet og dets indeklimakvalitet. Således inddeler den europæiske standard ”DS/EN 15251” kvaliteten af indeklimaet i ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ͘ ŝƐƐĞ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ ƐĞƐ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŝ ĮŐƵƌĞŶ herunder.

5 Mikro- og indeklimakategorier og deres anvendelighed /4/

Kategori

Anvendelse

Højt niveau ĂĨ ĨŽƌǀĞŶƚŶŝŶŐĞƌ͖ ĂŶďĞĨĂůĞƐ ĂŶǀĞŶĚƚ Ɵů ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌ ƐčƌůŝŐƚ ƐĞŶƐŝƟǀĞ ďƌƵŐĞƌĞ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ŬƌĂǀ

Normalt niveau ĂĨ ĨŽƌǀĞŶƚŶŝŶĞƌ͖ ĂŶďĞĨĂůĞƐ ĂǀĞŶĚƚ Ɵů ŶǇŽƉĨƆƌĞůƐĞƌ ƐĂŵƚ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ

III

Acceptabelt niveau ĂĨ ĨŽƌǀĞŶƚŶŝŶŐĞƌ͖ ĂŶďĞĨĂůĞƐ ĂŶǀĞŶĚƚ Ɵů ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ

Uacceptabelt niveau ĂĨ ĨŽƌǀĞŶƚŶŝŶŐĞƌ͖ ĂŶďĞĨĂůĞƐ ŬƵŶ ĂŶǀĞŶĚƚ ĨŽƌ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ ƵĚĞŶĨŽƌ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ŝ ďĞŐƌčŶƐĞĚĞ ƉĞƌŝŽĚĞƌ

Del 5: Mikroklima og indeklima

Årstidsafhængige parametre &ŽƌƚůƆďĞŶĚĞ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ǀŝƐĞƌ͕ Ăƚ ďĊĚĞ ŵŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ĞŶ ƌčŬŬĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͘ ŝƐƐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ĨƌĞŵƚƌčĚĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ĂĬčŶŐŝŐĞ ĂĨ ĚĞŶ ĂŬƚƵĞůůĞ ĊƌƐƟĚ͘ På denne måde fremstår eksempelvis opvarmning fra solƐƚƌĊůŝŶŐ ŵĞƌĞ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ Žŵ ǀŝŶƚĞƌĞŶ ĞŶĚ Žŵ ƐŽŵŵĞƌĞŶ͕ ĚĞƩĞ ƐĊǀĞů ƵĚĞ ƐŽŵ ŝŶĚĞ͘ DŽĚƐĂƚ ǀŝů ĞŶ ƐŽŵŵĞƌƐŝƚƵĂƟŽŶ ŚĞƌ ŝ ƐƚĞĚĞƚ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŬƆůŝŶŐ ǀŝĂ ƐŬǇŐŐĞ͘ WĊ samme måde vil et forblæst uderum, eller et indendørsrum udsat for træk, om vinteren kunne medføre termisk diskomfort, hvorimod det om sommeren muligvis ville være en fordel. At planlægge med fokus på mikro- og indeklima medføƌĞƌ ĂůƚƐĊ Ğƚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĊƌƐƟĚĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ďĞŚŽǀ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ŇĞŬƐŝďůĞ ŽŐ ĚǇŶĂŵŝƐŬĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐĞ͘ 6 Indergård med skyggedannende beplantning /6/

Del 5: Mikroklima og indeklima

OPSAMLING 1.

DŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŝŶĚďǇƌĚĞƐ ĂĬčŶŐŝŐĞ 3. ŵĞĚ ƟůŶčƌŵĞůƐĞƐǀŝƐ ĂŶĂůŽŐĞ ŬŽŵĨŽƌƚŬƌĂǀ͘

ŌĞƌƐƚƌčď ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ĚĞƌ ƟůŐŽĚĞƐĞƌ ƐĊǀĞů ƵĚĞƌƵŵ som inderum, mikroklima som indeklima.

dŝůƚĂŐ ŝ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ŚĂƌ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ŝŶĚĞƌƵŵŵĞƚ͕ 4. ƟůƚĂŐ ŝ ŝŶĚĞƌƵŵŵĞƚ ŚĂƌ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ͘

&čůůĞƐ ŬĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŵŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘

Implementering i projektet I projektet bearbejdes mikroklima såvel som indeklima. Projektet behandler overordnet mikro- og indeklima som en del af en integreret proces, idet begge skalaer fremstår ŝŶĚďǇƌĚĞƐ ĂĬčŶŐŝŐĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŶŇƵĞƌĞƐ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ ďĞƚǇdeligt af placeringen, udformningen og orienteringen af de omkringliggende bygninger. På samme måde fremstår netŽƉ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ͕ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐ ŽŐ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ƐŽŵ ǀŝŐƟŐĞ ƉĂƌĂmetre, når det gælder bygningen og indeklimaet i denne. I projektet implementeres ovenstående anvisninger for ďĞƚǇĚŶŝŶŐƐĨƵůĚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ŝ ƵĚĞͲ ŽŐ ŝŶĚĞƌƵŵ͕ ĚĞƩĞ ŝ ĚĞŶ overordnede strategi for DTU Campus såvel som i forbinĚĞůƐĞ ŵĞĚ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞƚ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ <ŽůůĞŐŝƵŵ ŽŐ ĚĞƚƐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ƟůƐƚƌčďĞƐ ƵĚĞƌƵŵ͕ ĚĞƌ ŝ ŬƌĂŌ ĂĨ Ğƚ ŽƉƟŵĞƌĞƚ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ Ğƌ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ƐŬĂďĞ ƌĂŵŵĞƌŶĞ ĨŽƌ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ŽƉŚŽůĚ ;ĊƌĞƚ ƌƵŶĚƚͿ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ Ğƌ ŵĊůĞƚ ŵĞĚ ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ĚĞƚ /ŶƚĞƌŶĂƟŽnale Kollegium et byggeri med indeklimamæssig kvalitet. WƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ĨƆƌŶčǀŶƚĞ ŬĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘ <ĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐĞŶ ďƌƵŐĞƐ ŚĞůƚ ŬŽŶŬƌĞƚ ƐŽŵ ďĞƌĞŐŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞů ĚŽŬƵŵĞŶƚĂƟŽŶ ŝ ŚĞŶŚŽůĚ Ɵů ďǇŐŶŝŶŐƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂberegninger. I disse beregninger indskrives standardernes ǀĞũůĞĚĞŶĚĞ ŬŽŵĨŽƌƚŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ;ƵĚǀčůŐĞůƐĞŶ ĂĨ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ præsenteres senere i projektet, overblik over kategorier ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ƐĞƐ͕ ƐŽŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ͕ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ŝůĂŐͿ͘ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ ǀŝů ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ůŝŐŶĞŶĚĞ ŵĞƚŽĚĞ ĨŽƌ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ ĨƌĞŵƐƚĊ ŶǇƫŐ͘ ĞƩĞ ŬƌčǀĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ĞŶ ŶƆũĞƌĞ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ŽŐ ĨĂƐƚƐčƩĞůƐĞ ĂĨ ďƌƵŐďĂƌĞ ŬŽŵĨŽƌƚŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĚĞƚ ǀčůŐĞƐ ƵĚĞůĂĚƚ ;ĞŶ ĨĂƐƚƐčƚtelse af målbare komfortkriterier for mikroklima vil kunne ǀčƌĞ Ğƚ ŵƵůŝŐƚ ĞŵŶĞ ĨŽƌ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ƉƌŽũĞŬƚĞƌͿ͘ 30

7 BÆREDYGTIGT ANALYSEVÆRKTØJ

I Kommuneplanstrategi 2007 definerede Københavns Kommune en konkret målsætning om at udvikle et bæredygtighedsværktøj, der sikrer bæredygtighed i alle fremtidige byudviklingsprojekter /1/

Introduktion / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͟ ; sͿ͘ hĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ǀčƌŬƚƆũĞƚ ƚĂŐĞƌ ƐŝŶ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŽƉŐĂǀĞŶƐ ĨŽŬƵƐ ŽŐ ĚĞĮŶŝƟŽŶĞŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƚ ͟ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘͟ ĞƐƵĚĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ĂŶĂlyseværktøjet metoder inspireret af værktøjerne MCDM ;DƵůƟƉůĞ ƌŝƚĞƌŝĂ ĞĐŝƐŝŽŶ DĂŬŝŶŐ ďĞŶƩĞƚ ŝ d ^< ϮϯͿ ƐĂŵƚ ^WĞ Z ; ƐƐĞƐƐŵĞŶƚ dŽŽů ŝŶ ^ƵƐƚĂŝŶĂďůĞ DĂƐƚĞƌ WůĂŶŶŝŶŐͿ͘ /2//3/ Målet er at udvikle et værktøj, hvilket kan anskuĞůŝŐŐƆƌĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƐƚĂƚƵƐ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƌ ŽŐ ďǇŽŵƌĊĚĞƌ͘ KǀĞƌŽƌĚŶĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ s ŝ ďǇͬŬǀĂƌƚĞƌƐŬĂůĂ͘

ǀŝŐƟŐĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ĞīĞŬƟǀ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͕ ĂŶǀĞŶĚĞůƐĞ ĂĨ ďǇŽŵƌĊĚĞƌ ŽŐ ĚĞƚƐ omgivelser, samfundsmæssige betragtninger samt økonoŵŝƐŬĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͘ ,ŽǀĞĚĞůĞŵĞŶƚĞƌŶĞ ŝ ĚĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ vurderingsværktøj udgør således; ”ressourcer”, ”omgivelƐĞƌ͕͟ ͟ƐĂŵĨƵŶĚ͟ ŽŐ ͟ƆŬŽŶŽŵŝ͟ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϭͿ͘ s Ğƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ Ğƚ ǀŝƐƵĞůƚ ŝŶƐƚƌƵŵĞŶƚ͘ WĊ ŵŽĚƐĂƩĞ ƐŝĚĞ ses værktøjet udtrykt i en cirkulær model. Modellen bygŐĞƌ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞƚ ƉĊ ĚĞ ĨƆƌŶčǀŶƚĞ ĮƌĞ ŚŽǀĞĚĞůĞŵĞŶƚĞƌ ;ƉůĂĐĞƌĞƚ ǇĚĞƌƐƚ ŝ ĐŝƌŬůĞŶͿ͘ hŶĚĞƌ ŚǀĞƌƚ ŚŽǀĞĚĞŵŶĞ ĮŐƵƌĞƌĞƌ ǀčƌŬƚƆũĞƚƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌ͘ ,ǀĞƌ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ĞŶ ƌčŬŬĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ Som eksempel kan nævnes; ”Ressourcer” [hovedelement] ʹх ͟ ŶĞƌŐŝ͟ ΀ŝŶĚŝŬĂƚŽƌ΁ ʹх ͟&ŽƌďƌƵŐ͟ ΀ƐƉƆƌŐƐŵĊů΁͘

Bæredygtig implementering DĊůĞƚ ŵĞĚ ǀčƌŬƚƆũĞƚ Ğƌ ĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ĨƌĂ ƚĞŽƌŝ Ɵů ƉƌĂŬƐŝƐ͘ sĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ s ŐƆƌĞƐ ĚĞƚ ŵƵBæredygtigt vurderingsværktøj (BAV) ůŝŐƚ ĨŽƌ ƉƌŽũĞŬƩĞĂŵƐ Ăƚ ŽǀĞƌǀĞũĞ͕ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ŽŐ ǀƵƌĚĞƌĞ BAV tager, som nævnt, sin baggrund i generelle tanker om- ŐƌĂĚĞŶ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŝ Ğƚ ƉƌŽũĞŬƚ ĞůůĞƌ Ğƚ ŐŝǀĞŶƚ ďǇŽŵŬƌŝŶŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũĞƚ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌĞƌ ƌĊĚĞ͘ ŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũĞƚ ŬĂŶ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ĨĂƐĞƌ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ŵƵůŝŐĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ BAV:

ER S EL ? ?

SA M

?? ?

? ? ?? ?

ON K Ø

BAV som registreringsværktøj der indikerer et områĚĞƐ ƐŝƚƵĂƟŽŶ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƟůƐƚĂŶĚ͖

DĞĚ ĚĞŶŶĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ƚčŶŬĞƐ s ďĞŶǇƩĞƚ ƐŽŵ ŝŶƐƉŝƌĂƟŽŶ ŽŐ ŵƵůŝŐ ŵŽĚĞů ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ĂĨ ďǇĞƌ ƐĂŵƚ ďǇŽŵƌĊĚĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ĞŶ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ŬƵŶŶĞ ƚĂŐĞ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ǀčƌŬƚƆũĞƚƐ ĞŵŶĞƌ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ ͻ

R ES 32

ND FU

OM GI V

1 De fire hovedemener

BAV som vurderingsværktøj der implementerer målďĂƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͖

Ğƚ Ğƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ s ƐŽŵ ŵŽĚĞů ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ĂĨ Ğƚ ŐŝǀĞŶƚ ŽŵƌĊĚĞ ǀƵƌĚĞƌĞƐ s͛Ɛ ŽƉůŝƐƚĞĚĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞƐ ŝŶĚŝǀŝĚƵĞůƚ ŽǀĞƌ ĞŶ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐƐŬĂůĂ ;ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐƐŬĂůĂ ŽŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐďĂŐŐƌƵŶĚ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƐĞŶĞƌĞ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚͿ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ǀŝů ĚĂŶŶĞ Ğƚ ǀŝƐƵĞůƚ ŽǀĞƌďůŝŬ ŽǀĞƌ ŽŵƌĊĚĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŶŝǀĞĂƵ͘ ,ǀŝůŬĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĚĞƌ

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

2 Diagramatisk afbildning af BAV

portform Trans

d og tr ygh e old forh

Vi de

g yg

øj

Ad ga ng

isk

ras t

r uk

infr ast

Arealfor brug

r uk

Friare

sl ys

u lb Ti

d mm

trø

ati vt

e nn

es sk

tur

r Rek

tur

aler

ivt

ea t

Møde

Bebyggelse

rum By

Inf

Tek n

Re k

Ti lb u

Vi nd

lin g

els

Tilh ørs

Sundhed og velfærd

SA M ND FU

OM G I M

Soc ial

ing

ikle

rt Pa

irkn

transport

a ng og g

påv

Kollektiv

l Cyke

Miljø

R SE L VEoklima

transport Motoriserede egen

jø Mil

stede

at Offentlig / Priv

Forbrug

ende

tiltag Ma ng

foldig

de r

O M I

Genbrug

de ti ltag aren

Besp

rg En e

en de en va r

n io

klu

Affa ld

scy

Ve d

t va no

Liv

eringer Miljøinvist

e En

O SS RE

U i RC ER

di gh

g ru

tie

t Po

ta til

Mæ

n re

inæ rh

a sp

r Fo

Be skæ ftig else

an ev

lad

erf Ov

he d

G en

Vand

br Gen

gi ki ld er

Bespar

N O K Ø d he tig dyg e v Le

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

ǀƵƌĚĞƌĞƐ͕ ĨĂƐƚůčŐŐĞƐ ŝŶĚŝǀŝĚƵĞůƚ ĨŽƌ ĚĞŶ ĂŬƚƵĞůůĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĞŶ ŐŝǀĞŶ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞ ŽŵƌĊĚĞƚ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƉƌŽũĞŬƚĞƌ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ďǇŽŵƌĊĚĞƌ ;ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ŶŝǀĞĂƵͿ͘

ŐĊƌ͕ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐƐŬĂůĂĞŶ ƵĚĞůƵŬŬĞŶĚĞ ƉŽƐŝƟǀĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞƌ ;ĨƌĂ ͟ĂĐĐĞƉƚĂďĞůƚ͟ ŽŐ ŽƉĞŌĞƌͿ͘ ĞƩĞ ƐŬǇůĚĞƐ͕ Ăƚ s Ğƌ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͕ ĚĞƌ ƵĚĞůƵŬŬĞŶĚĞ ďĞŚĂŶĚůĞƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉƌŽũĞŬƚĞƌ ŽŐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ŐƌĂĚĞŶ ĂĨ denne.

s ƐŽŵ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĂŐĞŶĚĂ ĨŽƌ ƉƌŽũĞŬƚƐƚƌĂƚĞŐŝ ĞůůĞƌ forbedring af eksisterende område; DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ Ğƚ ĨčůůĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƐ ƚĂŶŬĞŶ ŽŵŬƌŝŶŐ ŵĊůďĂƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ ƚ ĨčůůĞƐ ǀƵƌĚĞDĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŽǀĞŶŶčǀŶƚĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ǀŝů s ďĞůǇƐĞ ringsgrundlag forekommer ligeledes nødvendigt med henƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ ŚǀŽƌŽŵŬƌŝŶŐ ĞŶ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ĚĞƚ ǀƵƌĚĞƌĞĚĞ Žŵ- ďůŝŬ ƉĊ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƚ ĨŽƌ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƌ͘ ƌĊĚĞ ŬƵŶŶĞ ĨŽŬƵƐĞƌĞƐ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ǀŝů ĨƌĞŵŚčǀĞ ŽƉůĂŐƚĞ ĨŽŬƵƐƉƵŶŬƚĞƌ Ɵů ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ͘ ,ǀŝůŬĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĚĞƌ ƵĚǀčůŐĞƐ Ɵů ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ŵĊů ŽŐ 3 Vurderingsskala og vurderingsgrundlag ƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘ ͻ

s ƐŽŵ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌ ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ŝ projektets indledende fase;

Trin

Vurdering

5 4 3 2 1

Fremragende

,Ğƌ ƚčŶŬĞƐ s ďĞŶǇƩĞƚ ƐŽŵ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌ ĨŽƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ Godt ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƚĂŶŬĞƌ ŽŐ ĨŽŬƵƐƉƵŶŬƚĞƌ ŝ Ğƚ ƉƌŽũĞŬƚƐ ŝŶĚůĞĚĞŶĚĞ ĨĂƐĞ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ s͛Ɛ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ǀŝů ĞŶ ƟĚůŝŐ Acceptabelt ĨĂƐƚƐčƩĞůƐĞ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ Žŵ ŵƵůŝŐƚ ĨŽƌĞďǇŐŐĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƉƌŽũĞŬƚƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘ /ŶĚĚƌĂŐĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐƐŬĂůĂĞŶ ŝ ĚĞŶŶĞ ĨĂƐĞ͕ Ğƌ ĚĞƚ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ Vurderingseksempel 1 (”Rekreativt”) ŵĊůƐčƩĞ Ğƚ ƉƌŽũĞŬƚƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŶŝǀĞĂƵ͘ ^Žŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƐƉƆƌŐƐŵĊůĞƚ ͟ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ͟ ;ůčƐ͖ s ŬĂŶ ĂůƚƐĊ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ ŇĞƌĞ ŚĞŶƐŝŐƚĞƌ͘ Ğƚ Ğƌ ĚĞƌĨŽƌ ǀŝŐ- ”samfund” [hovedemne] -> ”byrum” [indikator] -> ”rekreaƟŐƚ Ăƚ ŬůĂƌŐƆƌĞ ŵĊůĞƚ ŵĞĚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ s͕ ŽŐ Ɵǀƚ͟ ΀ƐƉƆƌŐƐŵĊů΁Ϳ͘ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ǀčƌŬƚƆũĞƚ ǀčůŐĞƐ ďĞŶǇƩĞƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ Ğƌ ŵĊůĞƚ ŵĞĚ s ŝŬŬĞ ĚĞƚ ͟ƌŝŐƟŐĞ ƐǀĂƌ͟ ŵĞŶ ĚĞƌŝŵŽĚ Ăƚ ďĞůǇƐĞ sƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ ĚĞƩĞ ďǇƌƵŵƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ƐƉƆƌŐƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŽŐ ĂŐĞƌĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀĞũůĞĚŝŶŐ͘ ŵĊů ƚčŶŬĞƐ ĨĂƐƚůĂŐƚ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĂŶǀŝƐŶŝŶŐĞƌ ƐƟůůĞƚ ĂĨ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ t,K ŽŐ h͘ Ğƚ ŵĊůďĂƌĞ ŬƌŝƚĞƌŝƵŵ ĨŽƌ ǀƵƌVurderingsskala og vurderingsgrundlag ĚĞƌŝŶŐĞŶ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĂŶďĞĨĂůŝŶŐĞƌ ŽŵŚĂŶĚ Ğƌ ĨĂƐƚƐčƩĞƐ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ Ğƚ ĨčůůĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐ- ůĞŶĚĞ ĂŶƚĂů ŬǀĂĚƌĂƚŵĞƚĞƌ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ƉĞƌ ƉĞƌƐŽŶ ;ŐčůĚĞŶĚĞ grundlag for BAV. Således implementerer BAV individuelle ĨŽƌ ƵƌďĂŶĞ ŽŵƌĊĚĞƌͿ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĨŽƌ ŚǀĞƌƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ Ğ ĞŶŬĞůƚĞ ŬƌŝƚĞ- for Trin 1, Trin 3 og Trin 5 illustreret. /4/ rier tænkes at tage udgangspunkt i europæiske standarder, ŵǇŶĚŝŐŚĞĚƐŬƌĂǀ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ ;ŬƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ǀŝů ŽƉ- 4 Eksempel 1, vurderingsgrundlag (“Rekreativt”) ĚĂƚĞƌĞƐ͕ ŝ ƚĂŬƚ ŵĞĚ Ăƚ ŬƌĂǀ ŽŐ ƐƚĂŶĚĂƌĚĞƌ čŶĚƌĞƐͿ͘ Selve vurderingen gøres over en 5-trinsskala gående fra 1 Ɵů ϱ ;ŚǀŽƌ ϱ Ğƌ ďĞĚƐƚͿ͘ ^ŬĂůĂĞŶ ƐƉčŶĚĞƌ ĨƌĂ ͟ĂĐĐĞƉƚĂďĞůƚ͟ Ɵů ͟ĨƌĞŵƌĂŐĞŶĚĞ͕͟ ŚǀŽƌ ͟ŐŽĚƚ͟ ƉůĂĐĞƌĞƐ ŝ ŵŝĚƚĞŶ ;ƐĞ ĮŐƵƌͿ͘ dĂŶŬĞŶ Ğƌ͕ Ăƚ ĚĞƌ ĨĂƐƚƐčƩĞƐ ŵĊůďĂƌĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĨŽƌ dƌŝŶ ϭ͕ Trin 3 og Trin 5. Trin 2 og Trin 4 indikerer således stadierne imellem de tre kriteriebestemte trin. Som det frem34

7 m2 pr. person 10 m2 pr. person 13 m2 pr. person

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

Med udgangspunkt i det oplistede vurderingsgrundlag reŐŝƐƚƌĞƌĞƐ Ğƚ ŐŝǀĞŶƚ ďǇŽŵƌĊĚĞ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ;ĚĞŶ ĂŬƚƵĞůůĞ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ƐĂŵŵĞŶŚŽůĚƚ ŵĞĚ ĂŶƚĂů ďƌƵŐĞƌĞͿ͘ ^Žŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĞŶ ĂŶĚĞů ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϭϬ ŵϮ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ƉĞƌ ƉĞƌƐŽŶ͘ ŶĚĞůĞŶ ƉůŽƩĞƐ ŝŶĚ i vurderingsskalaen. 5 Eksempel 1, vurdering (“Rekreativt”)

Ɖƌ͘ Ċƌ ;ƐĂŵůĞƚ ĨŽƌďƌƵŐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŚĞƌ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͕ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ďĞůǇƐŶŝŶŐ͕ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ǀĂŶĚ ĞƚĐ͘Ϳ͘ &ŽƌďƌƵŐĞƚ ƉůŽƚtes ind i vurderingsskalaen. 7 Eksempel 2, vurdering (“Forbrug”)

1 4

Afgrænsede sammenligninger Idet de oplistede spørgsmål vurderes individuelt på indiǀŝĚƵĞůůĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐďĂŐŐƌƵŶĚĞ͕ ƟůůĂĚĞƌ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ŬŬĞ Vurderingseksempel 2 (“Forbrug”) sammenligning på tværs af BAV’s oplistede spørgsmål. Endnu et eksempel fremhæves. Denne gang spørgsmålet Som eksempel er det ikke muligt at sammenligne den en͟ĨŽƌďƌƵŐ͟ ;ůčƐ͖ ͟ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͟ ΀ŚŽǀĞĚĞŵŶĞ΁ Ͳх ͟ĞŶĞƌŐŝ͟ ΀ŝŶ- kelte vurdering af et områdes ”forbrug” med dets andel ĂĨ ͟ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ͘͟ s ƟůůĂĚĞƌ ĂůƚƐĊ ŝŬŬĞ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐĞŶ͖ ĚŝŬĂƚŽƌ΁ Ͳх ͟ĨŽƌďƌƵŐ͟ ΀ƐƉƆƌŐƐŵĊů΁Ϳ͘ ”projektet er to trin bedre i forbrug, end det er i rekreaVurderingsgrundlaget for et energiorienteret spørgsmål Ɵǀƚ͘͟ ŽŐ ŬĂŶ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ĂŶƚǇĚĞ͕ Ăƚ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ͕ ƐĞƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽŵ ĚĞƩĞ ƚčŶŬĞƐ ĨĂƐƚůĂŐƚ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĂŬƚƵĞůůĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ͕ ŬůĂƌĞƌ ƐŝŐ ďĞĚƌĞ ŝ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĞŶĞƌŐŝƌĂŵŵĞƌ͘ / ĚĞƩĞ ĞŬƐĞŵƉĞů ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ Ğƚ ŵƵůŝŐƚ ǀƵƌ- ĞŶĚ ŝ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͘ ĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ŽƉƐƟůůĞƐ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ǇŐŶŝŶŐƐƌĞŐůĞmentets energibestemmelser for boliger samt energikrav Visuelt værktøj ĨŽƌ ƉĂƐƐŝǀŚƵƐĞ͘ / &ŝŐƵƌ ϲ ƐĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ dƌŝŶ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ ǀŝƐƵĂůŝƐĞƌĞƐ s ŝ Ğƚ ĐŝƌŬƵůčƌƚ ĚŝĂŐƌĂŵ͘ ŝĂŐƌĂŵŵĞƚ ŚĂƌ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ Ɵů ĨŽƌŵĊů Ăƚ ŐŝǀĞ 1, Trin 3 og Trin 5 illustreret. /5/ /6/ Ğƚ ŐƌĂĮƐŬ ŽǀĞƌďůŝŬ ŽǀĞƌ s͛Ɛ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ Ğƚ6 Eksempel 2, vurderingsgrundlag (“Forbrug”) te gøres med en simpel farvekode; ”ressourcer” illustreres med rød, ”omgivelser” med grøn, ”samfund” i gul, imens ”økonomi” har grå.

1 ϯϱ ;ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐͿ ϮϬϬ ;ƚŽƚĂůͿ kWh/m2 pr. år

ϭϮ ;ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐͿ ϭϮϬ ;ƚŽƚĂůͿ kWh/m2 pr. år

Ϭ ;ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐͿ Ϭ ;ƚŽƚĂůͿ kWh/m2 pr. år

Med udgangspunkt i det oplistede vurderingsgrundlag registreres det aktuelle energiforbrug for et projekt eller Ğƚ ŐŝǀĞŶƚ ďǇŽŵƌĊĚĞ ;Ğƚ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞƚ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĨŽƌ ĚĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ďĞďǇŐŐĞůƐĞͿ͘ ^Žŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ Ğƚ ďŽůŝŐområde med et samlet forbrug på omkring 150 kWh/m2

Det cirkulære diagram indeholder fra start en række ƚŽŵŵĞ ĨĞůƚĞƌ ;ĨĞŵ ĨĞůƚĞƌ Ɵů ŚǀĞƌƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐƐŬĂůĂĞŶƐ ĨĞŵ ƚƌŝŶͿ͘ /ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐĚĞůĞŶ͕ ƉůŽƩĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ĨŽƌ ŚǀĞƌƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ŝŶĚ ŝ ĚŝƐƐĞ ĨĞůƚĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĚĂŶŶĞƐ Ğƚ ŐƌĂĮƐŬ overblik over den pågældende vurdering. Til højre ses et komplet plot illustreret. ^Žŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ s ƵĚĞůƵŬŬĞŶĚĞ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉƌŽũĞŬƚĞƌ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ analyser. Performer en registrering derfor dårligere end ĚĞƚ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝƵŵ ĨŽƌ ĚĞƚ ůĂǀĞƐƚĞ ƚƌŝŶ͕ dƌŝŶ ϭ͕ ŵĞĚƚĂŐĞƐ ĚĞŶŶĞ ŝŬŬĞ ŝ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ͘ Ŷ ƐĊĚĂŶ registrering vil således illustreres som værende ”tom” i 35

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

ĐŝƌŬĞůĚŝĂŐƌĂŵŵĞƚ͘ ,ĞƌǀĞĚ ĂŶƐŬƵĞůŝŐŐƆƌĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ Forholdet mellem bygning og plan ĞůůĞƌ ŽŵƌĊĚĞƚ͕ ƐĞƚ ĨƌĂ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ͕ ŬůĂƌĞƌ ƐŝŐ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ Ğƌ s Ğƚ ƌĞĚƐŬĂď ƟůƚčŶŬƚ ďčƌĞĚǇŐĚĊƌůŝŐƚ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ŶĞƚŽƉ ĚĞƩĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ ƟŐĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ŽŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞƌ ŝ ďǇͬŬǀĂƌƚĞƌƐŬĂůĂ͘ ƚ ĂƌďĞũĚĞ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐŬĂůĂ ŝŶŇƵĞƌĞƐ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĂĨ ŵĞƌĞ ,ǀŝůŬĞ ŽŐ ŚǀŽƌ ŵĂŶŐĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĚĞƌ ǀƵƌĚĞ- ďǇŐŶŝŶŐƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ĨŽƌŚŽůĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ &ŝŐƵƌ ϵ res, fastlægges for det enkelte projekt eller område. På ĨŽƌŚŽůĚĞƚ ŵĞĚ ďǇŐŶŝŶŐƐƐŬĂůĂ ŽŐ ďǇͬŬǀĂƌƚĞƌƐŬĂůĂ͘ / ĮŐƵƌĞŶ denne måde er det muligt blot at vurdere udvalgte bæ- illustreres sammenhængen mellem udvalgte bygningsbeƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ ŽŐ ĚĞƌŝŐĞŶŶĞŵ ǀŝƐƵĂůŝƐĞƌĞ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƐƚĞŵƚĞ ƟůƚĂŐ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ŝ ƉůĂŶĞŶ͘ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĨŽŬƵƐ͘ Eksempelvis ses det, at udformningen af et byggeri har 8 Diagramatisk afbildning af BAV (Illustration af komplet plot) ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĚĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ĚĞƚƐ ŵŝkroklima. Medfører udformningen af byggeriet vindblæste uderum, eller skaber den i stedet læ? Medfører bygningen ƐŬǇŐŐĞůĂŐƚĞ ƵĚĞƌƵŵ͕ ĞůůĞƌ ƟůůĂĚĞƌ ĚĞŶ ƐŽůĞŶ Ăƚ ƉĂƐƐĞƌĞ͍ portform Trans

old og try ghed sforh

e els da

sd en Vid

Ad ga ng

bu Til

ati vt

ukt

t eativ

stru

Rekr

ktur

Friare ale

rum By

Infr astr

infra

rø

est esk

isk

sly

Til bu

Re k

Arealfor brug

Vin

Tekn

eli ng

ler

rtik

g yg

j Stø

SA M

Sundhed og velfærd

Tilh ør

transpor

OM G I M

Soc ial

ND FU

Kollektiv

ng irkni

øpåv

gang l og

Milj

kl ro

Cyke

ER LS VE ima

port Motoriserede egentrans

ljø Mi

Møde

Bebyggelse

stede

Offentlig / Privat

Endnu et eksempel er placeringen af det enkelte byggeri i ƉůĂŶĞŶ͘ ,Ğƌ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƐ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶƐ ďĞƚǇĚŶŝŶŐ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĚĞŶ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ŽŐ ĚĞŶ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŶčƌhed. Er byggeriet placeret nær eksisterende energikilder, eller kræver placeringen eksempelvis en udbygning eller ændring af den tekniske infrastruktur? Kræver placeringen en etablering af helt nye energikilder?

Forbrug

ende

Bespar

tiltag

Mang

foldig he

rug

Vand

Genb

rfla

an dev

a tilt

g ug br

Genbrug

e tilt ag arend

Mæ ng

Besp

O M I

G en

ild e

erg ik en e nd va re

klus

Ve d

n tio va no

cy Livs

N O ØK

teringer

Affa ld

Miljøinvis

e En

O SS RE

U i RC ER

dig

te Po

inæ

are

En e

rb Fo

Be skæ ftig else

Ove

ed gh gti edy Lev

Ligeledes vil det enkelte byggeri og dets valgte energisysteŵĞƌ ŚĂǀĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƉůĂŶĞŶ͘ WƌŝŽƌŝƚĞƌĞƌ ďǇŐŐĞƌŝĞƚ ĞŶĞƌŐŝďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ͍ /ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ĚĞƚ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ŝ ŽŵƌĊĚĞƚ ƉůĂĐĞƌĞƐ ĚŝƐƐĞ͍ ,ǀŝůŬĞŶ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ŚĂƌ Ăůƚ ĚĞƩĞ ƉĊ ƉůĂŶĞŶ ŽŐ ĚĞŶƐ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͍ dŝůƚĂŐ ƌĞƩĞƚ ĚĞƚ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĂůƚƐĊ ƐčƌĚĞůĞƐ ǀŝŐƟŐĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƉůĂŶĞŶ ŽŐ ĚĞŶ ƐƚŽƌĞ ƐŬĂůĂ͘ &ŽƌŚŽůĚĞƚ ĨƵŶŐĞƌĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ďĞŐŐĞ ǀĞũĞ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĮŐƵƌĞŶ Ğƌ ĚĞƌfor, at vise at forhold i planen, by/kvarterskala, ligeledes ŝŶŇƵĞƌĞƌ ĚĞƚ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŐĞƌŝ͘

sƵƌĚĞƌĞƐ ŬƵŶ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƩĞ ĨƌĂ ƐƚĂƌƚ͕ således de udeladte vurderinger ikke forveksles med Som eksempel vil udformningen af et byggeri kunne tage ƐƉƆƌŐƐŵĊů ǀƵƌĚĞƌĞƚ ůĂǀĞƌĞ ĞŶĚ dƌŝŶ ϭ ;͟ƚŽŵŵĞ͟ ǀƵƌĚĞƌŝŶ- ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞŐĞƌ ƐŽŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ďĞƐŬƌĞǀĞƚͿ͘ rum og dets indeklima. Således fås et byggeri, hvis arkitektur og udformning er gjort på baggrund af planbestemte Bæredygtig udmærkelse forhold. sĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ s ŬĂŶ ŐƌĂĚĞŶ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ĨŽƌ Ğƚ givent projekt vurderes. Således vil et komplet plot af cir- På samme måde vil placeringen af det enkelte byggeri med ŬĞůĚŝĂŐƌĂŵŵĞƚ ŝŶĚŝŬĞƌĞ ŚǀŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĞůůĞƌ fordel kunne tage udgangspunkt i planen og den tekniske ŽŵƌĊĚĞƚ Ğƌ ;ũŽ ŇĞƌĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞƌ Ŷčƌ dƌŝŶ ϱ ĚĞƐƚŽ ďĞĚƌĞͿ͘ infrastruktur. På denne måde vil en mulig placering kunne Tænkes konceptet videreudviklet og eventuel standardise- gøres med baggrund i planens energimæssige infrastrukƌĞƚ͕ ŵƵůŝŐŐƆƌ ĚĞƩĞ ĞŶ ƐůĂŐƐ sͲƵĚŵčƌŬĞůƐĞ͘ tur og dennes omfang. 36

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

9 Diagramatisk afbildning af BAV (Plan vs. bygning)

portform Trans

he d og tr yg old forh

e els nn

Vi nd

Re k

Tek n

isk

rat r

infr ast

Arealfor brug

r uk

Friare

Udformning

u lb Ti

ati vt

tur

Funktion

aler

n en

r Rek

Materialer

Indeklima Bebyggelse

trø

s ke

ivt

ea t

Møde

Friarealer

rum By

Inf

Ti lb u

lin g de ns Vi de

Ad ga ng

sl ys

g yg

SA M

Tilh ørs

ing

øj

Sundhed og velfærd

Soc ial

ND FU

transport

irkn

ikle

rt Pa

a ng og g

påv

OM G I M

Kollektiv

l Cyke

Miljø

transport Motoriserede egen

ljø Mi

R SE L VEoklima

stede

at Offentlig / Priv

Forbrug

at Offentlig / Priv

Forbrug

Energisystemer Bespar

ende

tiltag

Placering rug

foldig

lad

g lt

klu s

Besp

Genbrug

scy

N O K Ø

ering Miljøinvist

aren

de ti ltag

de ng

inæ rg

n io

En e

en de en

t va no

va r

Ve d

di gh

Liv

e En

O SS RE

U i RC ER

Mæ

ie nt

te Po

ta til

Be skæ ftig else

br u

r Fo

a sp

he d

Affald

O M I

an ev

G en

erf Ov

Ma ng

gi ki ld e

Vand

b Gen

Affa ld

ed igh ygt d e Lev

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

Planen spiller ligeledes en rolle for byggeriets valgte enerŐŝƐǇƐƚĞŵĞƌ͘ ,ǀŽƌǀŝĚƚ ďǇŐŐĞƌŝĞƚƐ ĞŶĞƌŐŝƐǇƐƚĞŵĞƌ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ƐƵƉƉůĞƌĞƐ ŵĞĚ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŬůŝŵĂƟƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ƐƚƌƵŬƚƵƌ͘ Som det fremgår, fungerer BAV altså for opgaver, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem by/kvarterskala og bygningsskala.

Ŷ ǀŝĚĞƌĞ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ǀčƌŬƚƆũĞƚ ǀŝů ĚĞƌĨŽƌ ŝŶĚďĞĨĂƩĞ ŶčƌŵĞƌĞ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ Bør enkelte undlades? Bør andre inddrages? Desuden vil Ğƚ ǀŝĚĞƌĞ ĂƌďĞũĚĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞ ĞŶ ŵĞƌĞ ĚǇďĚĞŐĊĞŶĚĞ ĚŝƐŬƵƐƐŝŽŶ ĂĨ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐďĂŐŐƌƵŶĚĞ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘

^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ƉĊƉĞŐĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ s ŝ ďǇͬŬǀĂƌƚĞƌƐŬĂůĂ ;ŚǀŽƌ ďǇŐŶŝŶŐƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ĨŽƌŚŽůĚ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐͿ͘ En videre udvikling af BAV vil i denne sammenhæng kunne BAV som en del af integreret design ŽŵŚĂŶĚůĞ ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ s ƐƉĞĐŝĮŬƚ ĨŽƌ ďǇŐŶŝŶŐƐ^Žŵ ŶčǀŶƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ďĞŐƌĞďĞƚ ͟ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ skala. En sådan udvikling vil igen medførere nærmere genĚĞƐŝŐŶ͟ ĞŌĞƌƐƚƌčďĞƐ ĞŶ ŚŽůŝƐƟƐŬ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ǀŝŐƟŐĞ nemgang af værktøjets spørgsmål. ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĞŵŶĞƌ ďĞŚĂŶĚůĞƐ ũčǀŶƐŝĚĞƐ͘ ƌ ŵĊůĞƚ ĚĞƌĨŽƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĨƌĞŵƟĚ͕ Ğƌ ĚĞŶ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ƟůŐĂŶŐ ĞŶ ŶƆĚvendig faktor i såvel projektets indledende fase som det samlede forløb. Et værktøj som BAV fremstår i denne sammenhæng fordelĂŐƟŐƚ ŽŐ ŐŝǀĞŶĚĞ͘ DĞĚ s ƐŽŵ ƐŬĂďĞůŽŶ ƐŝŬƌĞƐ ĞŶ ďĂůĂŶĐĞƌĞƚ ŽŐ ŚŽůŝƐƟƐŬ ƟůŐĂŶŐ Ɵů ǀŝŐƟŐĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ /ŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ĚĞƐŝŐŶ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŝƚĞƌĂƟǀĞ ƉƌŽĐĞƐƐĞƌ͕ ŚǀŽƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĞŵŶĞƌ ůƆďĞŶĚĞ ŽƉƟŵĞƌĞƐ ŽŐ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŽŌĞ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ďĂŐŐƌƵŶĚƐƵŶĚĞƌƐƆŐĞůser. Supplerende analyser af relevante cases, der ikke nødvendigvis behøver udspringe direkte fra BAV’s oplistede spørgsmål. BAV fungerer derfor ikke som en absolut guide. BAV reƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƌ ĞŶ ŵƵůŝŐ ŵĞƚŽĚĞ ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ͕ vurdering og implementering, hvilken med fordel kan beŶǇƩĞƐ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ĚĞƐŝŐŶƉƌŽĐĞƐƐĞƌ͘ Ğƚ ǀŝŐƟŐƐƚĞ ƉƌŽĚƵŬƚ Ğƌ ŝŬŬĞ ǀčƌŬƚƆũĞƚƐ ĞŶŬĞůƚĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ og individuelle spørgsmål. Det er derimod den integrerede ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉƌŽĐĞƐ͘ Videre udvikling af BAV WĊ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ƟĚƐƉƵŶŬƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ s ƐŽŵ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞůƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͘ ƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ ŵĞĚ ƉůĂĚƐ Ɵů ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ og videre udvikling. Det bør understreges, at værktøjets ƐƉƆƌŐƐŵĊů ƐŬĂů ďĞƚƌĂŐƚĞƐ ƐŽŵ ŵƵůŝŐĞ ďƵĚ ƉĊ ďčƌĞĚǇŐƟŐ strukturering. Således kan det diskuteres, hvorvidt alle oplistede BAV-spørgsmål fremstår relevante, samt i hvilket ŽŵĨĂŶŐ ĚĞ ĂůůĞ ƟůůĂĚĞƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ŵĊůďĂƌ ǀƵƌĚĞring. 38

Del 7: Bæredygtigt Analyseværktøj

OPSAMLING 1.

čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ Ɵů ďǇͬŬǀĂƚĞƌƐŬĂůĂ͘

sčƌŬƚƆũ Ɵů Ɵů ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ͕ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ Ğůler som vejledende indikator for mulig strategi.

čƌĞĚǇŐƟŐƚ ǀčƌŬƚƆũ ĚĞƌ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƌ ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƟůŐĂŶŐ ŽŐ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ĚĞƐŝŐŶ͘

&čůůĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĚĞƌ ƟůůĂĚĞƌ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŐƌĂĚ͘

Visuelt værktøj der skaber overblik.

BAV i projektet / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ s ŝŶĚůĞĚŶŝŶŐƐǀŝƐƚ ƐŽŵ ŵŽĚĞů ĨŽƌ registreringen af DTU Campus. Registreringen af DTU ŐĞŶŶĞŵůƆďĞƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ sͲƐƉƆƌŐƐŵĊů ;ĚŝƐƐĞ ŐĞŶŶĞŵŐĊƐ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐͿ͘ ^čƌůŝŐƚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ spørgsmål fra hovedemnerne ”ressourcer”, ”omgivelser” ŽŐ ͟ƐĂŵĨƵŶĚ͟ ;͟ƆŬŽŶŽŵŝ͟ ďĞŚĂŶĚůĞƐ ŝŬŬĞ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚͿ͘ Ğ registrerede spørgsmål vælges med udgangspunkt i opgaǀĞŶƐ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ DĊlet med implementeringen af BAV i denne fase er et fælles ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ŐƌƵŶĚůĂŐ ĨŽƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ dh͘ BAV bruges yderligere i dele af projektets parameteranalyser. I projektet foretages en række analyser af udvalgte registreringer. I disse analyser implementeres udvalgte sͲƐƉƆƌŐƐŵĊů ƐŽŵ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͕ ŽŵŬƌŝŶŐ ŚǀŝůŬĞ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĨŽŬƵƐĞƌĞƐ͘ &Žƌ ŚǀĞƌƚ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌ͕ ŚǀĞƌƚ sͲ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ ĚĞĮŶĞƌĞƐ Ğƚ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ vurdering af analysens valgte parametre er mulig. Ğƌ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ĂůƚƐĊ ŝŬŬĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐ ĨŽƌ ĂůůĞ ŽƉůŝstede BAV-spørgsmål, blot for spørgsmål inddraget i de supplerende parameteranalyser. / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ s ĂůƚƐĊ ďĊĚĞ ƐŽŵ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐƐŵŽĚĞů ŽŐ ƐŽŵ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũ͘ ĂŐŐƌƵŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞƩĞ Ğƌ ĞŬƐĞŵƉůŝĮĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ǀčƌŬƚƆũĞƚ ŝ ƉƌĂŬƐŝƐ͘ 39

6 VEDVARENDE ENERGI

Med fokus på energi som en begrænset ressource efterstræbes en begrænsning af forbruget. Dette resulterer i dag i målsætninger omkring renere energi samt en optimeret udnyttelse af vedvarende energikilder. På trods af mere miljøvenlige prioriteringer forekommer det alligevel vigtigt at spare på energien - også selv om den kommer fra vedvarende kilder. /1/

ĚĞůŝŐĞ ;ƚƌĂĚŝƟŽŶĞůůĞ ǀŝŶĚŵƆůůĞƌͿ͕ Ğƌ ĚĞƌ ĞŶ ƐƟŐĞŶĚĞ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞ ŝ ǀĞƌƟŬĂůĞ ƚƵƌďŝŶĞƌ͘ sĞƌƟŬĂůĞ ƚƵƌďŝŶĞƌ ƵĚŵčƌŬĞƌ ƐŝŐ ved at være brugbare i byområder, hvor der forekommer turbulente og vekslende vinde. Det angives desuden, at der i Danmark årligt er omkring Ϯ͘ϳϬϬ ǀŝŶĚƟŵĞƌ Ɵů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ Ɵů ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ͬϰͬ͘

Vindturbiner har et ”cut-in” på omkring 3 m/s og et ”shutĚŽǁŶ͟ ƉĊ ĐŝƌŬĂ Ϯϱ ŵͬƐ ;ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ƐƚƆƌƌĞůƐĞŶ ƉĊ ƚƵƌďŝIntroduktion ŶĞŶͿ͕ ŚǀŽƌŝŵĞůůĞŵ ƚƵƌďŝŶĞŶ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ŐĞŶĞƌĞƌĞ ĞŶĞƌ/ ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ŐƆƌĞƐ ŽƉůŝƐƚĞƐ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƐ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌ- Őŝ͘ KƉƟŵĂů ĞīĞŬƚ ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ĞŶ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐ Őŝ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ŐĞŶŶĞŵůƆĞƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƚǇƉĞƌ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌ- ϭϬͲϭϱ ŵͬƐ͘ ͬϱͬ / &ŝŐƵƌ Ϯ ƉĊ ŶčƐƚĞ ƐŝĚĞ ƐĞƐ ƚƌĞ ŚŽƌŝƐŽŶƚĂůĞ Őŝ͘ ŝƐƐĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ͖ ǀŝŶĚŵƆůůĞƌ͕ ƐŽůĐĞůůĞƌ͕ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ͕ ǀŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ŝŶĚŝǀŝĚƵĞůůĞ ĞīĞŬƚ͘ jordvarmeanlæg, geotermiske anlæg, biomasse og brænd1 Udvalgte bygningstyper med mulige placeringer af turbiner /2/ selsceller. Således oplistes en række fordele og ulemper ved de pågældende typer. Målet er en gennemgang af reůĞǀĂŶƚ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ ƐĂŵƚ Ăƚ ďĞůǇƐĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞůƚ ƉŽƚĞŶƟĂůĞ͘ ^ĞŶĞƌĞ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ĚĞŶŶĞ ŝŶĨŽƌŵĂƟon i forbindelse med vurderingen af vedvarende energi på dh ĂŵƉƵƐ ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ dh ĂŵƉƵƐ͟Ϳ͘ ͛^ŝƚƵĂƟŽŶ ͛

Vindturbiner sŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ ŬŽŶǀĞƌƚĞƌĞƌ ǀŝŶĚŬƌĂŌ Ɵů Ğů͘ ŶĞƌŐŝĞŶ ŐĞŶĞƌĞres af roterende vingelignende blade, hvilke driver en geŶĞƌĂƚŽƌ͘ sŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ ŬĂŶ ĞŶƚĞŶ ůĞǀĞƌĞ Ğů ǀŝĂ ĚĞƚ ŶĂƟŽŶĂůĞ ĨŽƌƐǇŶŝŶŐƐŶĞƚ͕ Ɵů ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ ŚƵƐƐƚĂŶĚ ŽŐͬĞůůĞƌ Ɵů ŽƉůĂĚŶŝŶŐ ĂĨ ďĂƩĞƌŝĞƌ ďƌƵŐƚ ƉĊ ƐƚĞĚĞƚ ;ƆͲĚƌŝŌͿ͘ ͬϮͬ

͛^ŝƚƵĂƟŽŶ ͛

/ ĂŶŵĂƌŬ ŐĞŶĞƌĞƌĞƐ ŽŵŬƌŝŶŐ ϮϬ й ĂĨ ĚĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ǀŝŶĚŬƌĂŌ͘ WĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ ĚĞƩĞ ĚčŬŬĞƌ ĞŶĞƌŐŝĞŶ ĨƌĂ ǀŝŶĚŬƌĂŌ ŬƵŶ ϭϬ Ͳ ϭϱ й ĂĨ ůĂŶĚĞƚƐ ƐĂŵůĞĚĞ ďĞŚŽǀ͘ Ğ ƌĞƐƚĞƌĞŶĚĞ ŵčŶŐĚĞƌ ďůŝǀĞƌ ĞŬƐƉŽƌƚĞƌĞƚ Ɵů dǇƐŬůĂŶĚ͕ EŽƌŐĞ og Sverige. /3/ sŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚ Ğƌ ĚĞŶ ĂĨŐƆƌĞŶĚĞ ĨĂŬƚŽƌ͕ ŶĊƌ ĚĞƚ ŐčůĚĞƌ placering af vindturbiner. Valg af placering bør således ŝŶĚďĞĨĂƩĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ ĂĨ ĚĞƚ ŐŝǀĞŶĚĞ ƐƚĞĚƐ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚ͕ turbulente forhold samt undersøgelser af begrænsninger ƐŽŵ ƌĂĚĂƌƐƚĂƟŽŶĞƌ͕ ůƵŌŚĂǀŶĞ͕ ŶĂƚƵƌĨƌĞĚĞĚĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ĞƚĐ͘ &ŝŐƵƌ ϭ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƌ ƚƌĞ ƵƌďĂŶĞ ďǇŐŶŝŶŐƚǇƉĞƌ͖ ĂůůĞ ŵĞĚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ǀŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ ;ŵŝŶĚƌĞ ƚƵƌďŝŶĞƌͿ͘ ĞƐŬƌŝǀĞůƐĞƌŶĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ Ɵů ĚĞůƐ ƐƵďũĞŬƟǀĞ͘ ŽŐ ŬĂŶ ĚĞ ďĞŶǇƩĞƐ͕ ŶĊƌ ƌĞƐsourcerne i et givent område skal vurderes. Imens horisontale turbiner beskrives som de mest almin40

͛^ŝƚƵĂƟŽŶ ͛

Forskellige bygningstyper til implementering af urbane turbiner. WŽƚĞŶƟĞůůĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ƚƵƌďŝŶĞƌ

͛^ŝƚƵĂƟŽŶ ͖͛ ŐŽĚ ŚƆũĚĞ ƐĂŵƚ ƌĞůĂƟǀƚ Ĩƌŝƚ ŇŽǁ͘ ͛^ŝƚƵĂƟŽŶ ͖͛ ůĂǀĞƌĞ ďǇŐŶŝŶŐ ŝ Ğƚ ŽŵƌĊĚĞ ŵĞĚ ƵĞŶƐĂƌƚĞƚ ŽǀĞƌŇĂĚĞ ŽŐ ŵĞƌĞ ƚƵƌďƵůĞŶƐ͘ ͛^ŝƚƵĂƟŽŶ ͖͛ ŚƆũĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ŽŐ ŚƆũ ƚƵƌďƵůĞŶƐ͘

Del 6: Vedvarende energi

sŝŶĚŬƌĂŌ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƐŽŵ ĞŶ ĂĨ ĚĞ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ͕ 3 Traditionel horisontal vindturbine /7/ hvor teknologien er kommet længst. På verdensbasis er ĚĞƚ ĚĞŶ ŚƵƌƟŐƐƚ ǀŽŬƐĞŶĚĞ ĨŽƌŵ ĨŽƌ ĞŶĞƌŐŝ͘ ĞƩĞ Ğƌ ĚĞƌ ŇĞƌĞ ŐƌƵŶĚĞ Ɵů͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĨŽƌĚĞůĞ ŽŐ ƵůĞŵƉĞƌ ǀĞĚ brugen af vindenergi. /6/ Fordele ͻ sŝŶĚŬƌĂŌ Ğƌ ŵŝůũƆǀĞŶůŝŐ ŽŐ ĨŽƌƵƌĞŶĞƌ ŝŬŬĞ͘ Ğƌ ďƌƵŐĞƐ ŝŬŬĞ ĞŬƐƚƌĂ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ Ɵů Ăƚ ĚƌŝǀĞ ƚƵƌďŝŶĞŶ͘ ĞƩĞ ďĞƚǇĚĞƌ͕ Ăƚ ƚƵƌďŝŶĞƌ Ğƌ ďŝůůŝŐĞ ŝ ĚƌŝŌ͘ ͻ

s/ŶĚƚƵƌďŝŶĞƌͬŵƆůůĞƌ ŚĂƌ ĞŶ ůĞǀĞƟĚ ƉĊ ϮϬͲϮϱ Ċƌ͘

&ƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶ ŚƆũ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ͘

Ulemper ͻ Turbiner støjer, dog ikke alle lige meget. Moderne turďŝŶĞƌ Ğƌ ůĂŶŐƚ ŵĞƌĞ ƐƚƆũƐǀĂŐĞ ĞŶĚ ƟĚůŝŐĞ ƚƵƌďŝŶĞƚǇƉĞƌ͘ ͻ

&Žƌ ŶŽŐůĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ ƐǇŶĞƐ ǀŝŶĚŵƆůůĞƌ ŐƌŝŵŵĞ ŽŐ ĨŽƌstyrrer øjet, når de kigger ud over landskabet.

<ŝůĚĞŶ Ɵů ǀŝŶĚŬƌĂŌ Ğƌ ƐĞůǀĞ ǀŝŶĚĞŶ͘ sŝŶĚĞŶ Ğƌ Ğƚ ƐŬŝĨtende naturfænomen, som ikke lader sig kontrollere.

Større vindmøller kræver passende infrastruktur.

<ƌčǀĞƌ ǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚ ;ŐƌĂĚ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ƉůĂĐĞƌŝŶŐͿ͘

2 Tre horisontale vindturbiner med angivet effekt /5/

^ƚƆƌƌĞůƐĞ ĂĨ ƚǇƉƉŝƐŬ ŚƵƐ

īĞŬƚ͗ ϭ <t sŝŶŐĞĚŝĂŵĞƚĞƌ͗ Ϯ͕ϱ ŵ KϮ ĨŽĚĂŌƌǇŬ͗ ϭ ƚŽŶ

ƌůŝŐƚ ĨŽƌƐǇŶĞĚĞ ŚƵƐƐƚĂŶĚĞ͗ ϭ

īĞŬƚ͗ ϱϬϬ <t sŝŶŐĞĚŝĂŵĞƚĞƌ͗ ϰϬ ŵ KϮ ĨŽĚĂŌƌǇŬ͗ ϯϮϬ ƚŽŶƐ

ƌůŝŐƚ ĨŽƌƐǇŶĞĚĞ ŚƵƐƐƚĂŶĚĞ͗ ϯϬϬ

īĞŬƚ͗ Ϯ͕ϱ Dt sŝŶŐĞĚŝĂŵĞƚĞƌ͗ ϴϬ ŵ KϮ ĨŽĚĂŌƌǇŬ͗ ϭϰϬϬ ƚŽŶƐ

ƌůŝŐƚ ĨŽƌƐǇŶĞĚĞ ŚƵƐƐƚĂŶĚĞ͗ ϭϱϬϬ

CO2-ĨŽĚĂŌƌǇŬ ŽŐ ĂŶƚĂů ŚƵƐƐƚĂŶĚĞ ĨŽƌƐǇŶĞƚ ĂĨ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƐƚƆƌƌĞůƐĞƌ ƚƵƌďŝŶĞƌ͘ dƵƌďŝŶĞƌŶĞ ĂŶŐŝǀĞƌ ƐƚĂŶĚĂƌĚǀčƌĚŝĞƌ͕ ǀŝů ǀĂƌŝĞƌĞ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ƐƉĞĐŝĮŬ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐ͘

Del 6: Vedvarende energi

Solceller sĞĚ ďƌƵŐ ĂĨ ƐŽůĐĞůůĞƌ͕ ƐŽŵ ŽŵƐčƩĞƌ ůǇƐƐƚƌĊůŝŶŐ ĚŝƌĞŬƚĞ Ɵů ĞůĞŬƚƌŝĐŝƚĞƚ͕ ƵĚŶǇƩĞƐ ƐŽůĞŶĞƌŐŝĞŶ Ɵů Ăƚ ĨƌĞŵƐƟůůĞ Ğů͘ / ƉƌŝŶcippet fremstår solceller som den ideelle vedvarende kilde Ɵů ĞŶĞƌŐŝ͕ ŝĚĞƚ ĚĞ ƵĚŶǇƩĞƌ ŬůŽĚĞŶƐ ŵĞƐƚ ďĞƐƚĂŶĚŝŐĞ ĞŶĞƌgikilde; solen. Solceller producerer ligeledes strøm, hvilken er den mest anvendelige form for energi. /5/ DĂŶ ƐŬĞůŶĞƌ ŵĞůůĞŵ ƐŽůĐĞůůĞƌ ĂŶǀĞŶĚƚ ŝ ͟ƆͲĚƌŝŌ͟ ;ƐƚĂŶĚͲ ĂůŽŶĞͿ ĞůůĞƌ ŵĞĚ ƟůƐůƵƚŶŝŶŐ Ɵů ĚĞƚ ŶĂƟŽŶĂůĞ ĞůŶĞƚ͘ ŬƐĞŵƉůĞƌ ƉĊ ƐŽůĐĞůůĞĂŶůčŐ ĂŶǀĞŶĚƚ ŝ ƆͲĚƌŝŌ Ğƌ ƐƚƌƆŵĨŽƌƐǇŶŝŶŐ ĂĨ ƚĞůĞŬŽŵŵƵŶŝŬĂƟŽŶ͕ ǀĞũďĞůǇƐŶŝŶŐ͕ ůŽŵŵĞƌĞŐŶĞƌĞ ŽŐ ŽŵƌĊĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ŝŬŬĞ Ğƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĚĞŶ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ĞůĨŽƌƐǇŶŝŶŐ͘ TͲĚƌŝŌͲĂŶůčŐ Ğƌ ŶŽƌŵĂůƚ ĨŽƌƐǇŶĞƚ ŵĞĚ Ğƚ ďĂƩĞƌŝ͕ ƐĊůĞĚĞƐ det er muligt at oplagre energien i perioder uden for brug. ^ŽůĐĞůůĞĂŶůčŐ ŵĞĚ ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶ Ɵů ĞůŶĞƩĞƚ ŚĂƌ ŝŬŬĞ ŶŽŐĞƚ ďĂƩĞƌŝ͕ ĚĂ ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞŶ Ɵů ĞŶŚǀĞƌ ƟĚ ŬĂŶ ƐĞŶĚĞƐ ƵĚ ƉĊ ĞůŶĞƩĞƚ͘

ŶƚĂůůĞƚ ĂĨ ƐŽůĐĞůůĞĂŶůčŐ ŵĞĚ ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶ Ɵů ĞůŶĞƩĞƚ ŶčƌŵĞƌ ƐŝŐ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ϭ͘ϬϬϬ ƐƚǇŬ ;ƉƌŝŵŽ ϮϬϬϵͿ͘ ĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ŝŶƐƚĂůůĞƌĞĚĞ ĞůĞŬƚƌŝƐŬĞ ĞīĞŬƚ Ğƌ Ɖ͘ƚ͘ ĐŝƌŬĂ ϯ Dt͕ ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ĠŶ ƐƚŽƌ ŚĂǀǀŝŶĚŵƆůůĞ͘ ĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ĊƌůŝŐĞ ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶ Ğƌ ĐŝƌŬĂ Ϯ͘ϱϬϬ DtŚ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ƐǀĂƌĞƌ Ɵů ŬŶĂƉ Ϭ͕Ϭϭ й af Danmarks samlede elforbrug. /8/ Solceller er støjsvage, de producerer el helt uden bevæŐĞůŝŐĞ ĚĞůĞ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĚĞƌĨŽƌ ƚĂůĞ Žŵ ĞŶ ƌŽďƵƐƚ ŽŐ ĚƌŝŌƐŝŬŬĞƌ teknologi. Solcelleanlæg er opbygget af moduler, som kan ƐĂŵŵĞŶŬŽďůĞƐ͕ Ɵů ŵĂŶ ŽƉŶĊƌ ĚĞŶ ƆŶƐŬĞĚĞ ƐƚƌƆŵƐƚǇƌŬĞ͘ WĊ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ƟĚƐƉƵŶŬƚ Ğƌ Ğů ĨƌĂ ƐŽůĐĞůůĞƌ ŵĞůůĞŵ ϱ ŽŐ ϭϬ ŐĂŶŐĞ ĚǇƌĞƌĞ ĞŶĚ Ğů ĨƌĂ ŬƵůĨǇƌĞĚĞ ŬƌĂŌǀčƌŬĞƌ ;ŚǀŝƐ ŵĂŶ ŝŬŬĞ ƚĂŐĞƌ ĚĞ ŵŝůũƆŵčƐƐŝŐĞ ĨŽƌĚĞůĞ ŝ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐͿ͘ WƌŝƐĞŶ ĨŽƌ ĚĞ ŵĞƐƚ ƵĚďƌĞĚƚĞ ƐŽůĐĞůůĞƌ Ğƌ ĚŽŐ ŚŝĚƟů ĨĂůĚĞƚ ŵĞĚ ϮϬ й͕ ŚǀĞƌ ŐĂŶŐ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞŶ Ğƌ ďůĞǀĞƚ ĨŽƌĚŽďůĞƚ͘ ͬϵͬ Solceller udvikles og forbedres konstant. Det angives, at en ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ƉĊ ĐŝƌŬĂ ϭϲͲϭϴ й ŝ ĚĂŐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŵƵůŝŐ͘ ͬϭϬͬ

4 Orientering, hældning og tilhørende effektiviteter /5/ Solcelle-panelets hældning

Orietering af solcelle-panel

0˚

45˚

90˚

^ŽůĐĞůůĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐčƌůŝŐƚ ĞīĞŬƟǀĞ ǀĞĚ ůĂǀĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĚĞ ŬƌčǀĞƌ ŐŽĚ ǀĞŶƟůĞƌŝŶŐ͘ KǀĞƌƐŬǇŐŐĞƐ ƐŽůĐĞůůĞƌŶĞ͕ ƌĞĚƵĐĞƌĞƐ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ͘ ŝƌĞŬƚĞ ƐŽůůǇƐ Ğƌ ĚŽŐ ŝŬŬĞ ĂůƟĚ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ͕ ƐŽůĐĞůůĞƌ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ĞŶĞƌŐŝ ĊƌĞƚ ƌƵŶĚƚ ;ĚĞƩĞ ĂĬčŶŐĞƌ ĚŽŐ ĂĨ ĚĞŶ ŐŝǀŶĞ ƚǇƉĞ͕ ĚĞ ŇĞƐƚĞ ŬƌčǀĞƌ ĚŝƌĞŬƚĞ ƐŽůůǇƐͿ͘ ͬϴͬ ,ǀŽƌůĞĚĞƐ ƐŽůĐĞůůĞƌŶĞ ƉůĂĐĞƌĞƐ͕ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ŽŐ ŚčůĚŶŝŶŐ͕ ŚĂƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϰͿ͘

-12%

Optimum 750 kWh/år

-30%

-12%

-1%

-30%

-12%

-3%

-30%

Fordele ͻ ^ŽůĐĞůůĞƌ ůĞǀĞƌĞƌ ŐƌĂƟƐ ĞŶĞƌŐŝ ŝ ŚĞůĞ ƐŽůĐĞůůĞŶƐ ůĞǀĞƟĚ͘ >ĞǀĞƟĚĞŶ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϯϬͲϰϬ Ċƌ͘

-12%

-6%

-32%

Et solcelleanlæg er opbygget af få enheder og benytƚĞƌ ŝŶŐĞŶ ďĞǀčŐĞůŝŐĞ ĚĞůĞ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ ƌŽďƵƐƚ ŽŐ ĚƌŝŌƐƐŝŬŬĞƌ ƚĞŬŶŽůŽŐŝ ŵĞĚ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ůĂǀĞ ǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞůƐĞƐƵĚŐŝŌĞƌ͘

Solceller fremstår fuldstændig støjfrie og forurener ikke.

Solceller kan integreres i bygningens arkitektur, som

0˚ (Syd)

,ĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶ ƌčŬŬĞ ĨŽƌĚĞůĞ ŽŐ ƵůĞŵƉĞƌ ĨŽƌ ďƌƵŐĞŶ af solceller.

15˚

30˚

45˚

Optimum: 35-37˚ hældning - sydorienteret

Optimal orientering for solcelle-paneler. Tabellen illustrerer varierende output fra et 4m2 solcelle-panel afhængig af orientering og vinkel (antagelse 18% effektivitet).

Del 6: Vedvarende energi

et element i tag og facader, i vinduer eller som solaf- Ulemper ƐŬčƌŵŶŝŶŐ ;ƐŽůĐĞůůĞƌ ǀŝů ŝ ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ĞƌƐƚĂƩĞ ĞŶ ĚĞů ͻ Energien kan ikke overføres direkte, men skal omforŵĞƐ ĨƌĂ ũčǀŶƐƚƌƆŵ Ɵů ǀĞŬƐĞůƐƚƌƆŵ ŐĞŶŶĞŵ ĞŶ ŝŶǀĞƌƚĞƌ͘ af den facade- eller tagbelægning, der ellers skulle ǀčƌĞ ďƌƵŐƚͿ͘ ͻ EƵƟĚĞŶƐ ƐŽůĐĞůůĞƌ Ğƌ ƐƚĂĚŝŐ ĚǇƌĞ͘ Solceller er i konstant udvikling. I dag produceres lavĞīĞŬƟǀĞ͕ ŵĞŶ ďŝůůŝŐĞ͕ ƉůĂƐƚƐŽůĐĞůůĞƌ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƚ Ğƌ ŵƵůŝŐƚ ͻ Solceller er følsomme overfor sæson- og døgnudsving. Ăƚ ĨĂƐƚŬůčďĞ ĞŶ ŇĞŬƐŝďĞů ƉůĂƐƞŝůŵ ;ŵĞĚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ƐŽůĐĞůůĞƌͿ ƉĊ ƐƚŽƌĞ ŽǀĞƌŇĂĚĞƌ ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ƆŐĞ ĞŶĞƌŐŝĞŶ ͻ ^ŽůĐĞůůĞƌ ƐŬĂů ďƌƵŐĞ ĞŶ ĨŽƌŚŽůĚƐǀŝƐ ƐƚŽƌ ŽǀĞƌŇĂĚĞ ĨŽƌ Ăƚ ŽƉŶĊ ĞŶ ĂĐĐĞƉƚĂďĞů ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ͘ i form at et større areal.

5 Bygningsintegrerede solcellepaneler /11/

Del 6: Vedvarende energi

Solvarmeanlæg ƚ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ŽŵƐčƩĞƌ ƐŽůĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝ Ɵů ǀĂƌŵĞ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ĞŶƚĞŶ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ƌƵŵŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĞůůĞƌ͕ ŵĞƌĞ ĂůŵŝŶĚĞligt, opvarmning af brugsvand. Anlægget består af en eller ŇĞƌĞ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞ͕ ŽŌĞ ŵŽŶƚĞƌĞƚ ƉĊ ƚĂŐĞƚ͕ ƐŽŵ ĨŽƌďŝŶĚĞƐ med varmtvandsbeholderen inde i huset. Vand eller frostvæske cirkuleres gennem solfangeren, hvorved væsken varmes op af solens stråler. Den varme væske forbindes med varmtvandsbeholderen, hvor denne afgiver sin varme ŽŐ ůƆďĞƌ ƌĞƚƵƌ Ɵů ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞŶ ;ůƵŌŬŽďůĞĚĞ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵƵůŝŐƚͿ͘ ͬϴͬ

^ŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ďĞŶǇƩĞƐ ĨŽƌƚƌŝŶƐǀŝƐƚ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ Ɵů ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ ŚƵƐƐƚĂŶĚ͘ ŶƚĂůůĞƚ ĂĨ ƐƚƆƌƌĞ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ Ɵů łĞƌŶǀĂƌŵĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚŽŐ ƐƚƆƚ ƐƟŐĞŶĚĞ͘ >ŝŐĞƐŽŵ ĨŽƌ ŵŝŶĚƌĞ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ Ğƌ ƵĚĨŽƌĚƌŝŶgen ved større solvarmeanlæg at kunne lagre solens energi ;Ɵů ƉĞƌŝŽĚĞƌ ŚǀŽƌ ǀĂƌŵĞďĞŚŽǀĞƚ Ğƌ ĚĞƌͿ͘ ^ƚŽƌĞ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶlæg kræver derfor store varmelagre, som både kan gemme varmen over døgnet, men også over sæsonen og dermed forlænge perioden med solvarmedækning. SolvarmeanůčŐ ĨŽƌďƵŶĚĞƚ ŵĞĚ łĞƌŶǀĂƌŵĞƐǇƐƚĞŵĞƌ ŬŽŵďŝŶĞƌĞƐ ŽŌĞ ŵĞĚ ďŝŽŵĂƐƐĞ ƐĊƐŽŵ ƚƌčƉŝůůĞƌ͕ ƚƌčŇŝƐ ŽŐ ŚĂůŵ͘ ͬϭϮͬ

Et solvarmeanlæg producerer varme hele året rundt, men Ğƌ ŵĞƐƚ ĞīĞŬƟǀƚ ŝ ƐŽŵŵĞƌŚĂůǀĊƌĞƚ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ Ğƌ ŵĂŶŐĞ ƐŽůƐŬŝŶƐƟŵĞƌ͘ ^ĞůǀŽŵ ĚĞƚ Ğƌ ŽǀĞƌƐŬǇĞƚ͕ ŬĂŶ ƐŽůĞŶ ŐŽĚƚ ůĞǀĞƌĞ Ğƚ ĞŶĞƌŐŝƟůƐŬƵĚ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐĞŶ͘ ^Žŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ĨŽƌ ƐŽůĐĞůůĞĂŶůčŐ ĂĬčŶŐĞƌ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ĂĨ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ƐĊǀĞů Ŷ ƐƚĂĚŝŐ ƐƟŐĞŶĚĞ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐƐĞů ĞŌĞƌ ƐŽůǀĂƌŵĞ ŚĂƌ ŐũŽƌƚ͕ ƐŽŵ ŚčůĚŶŝŶŐ͘ KƉƟŵĂů ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ŽƉŶĊƐ ǀĞĚ ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ Ăƚ ĚĞƌ ŝ ĚĂŐ Ğƌ Ğƚ ďƌĞĚƚ ƵĚďƵĚ ĂĨ ƐŽůĨĂŶŐĞƌƚǇƉĞƌ Ɵů ĞƚŚǀĞƌƚ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ŵĞĚ ĞŶ ŚčůĚŶŝŶŐ ƉĊ ϯϬΣ Ɵů ϰϱΣ͘ ͬϱͬ ĨŽƌŵĊů͘ ^ŽůĨĂŶŐĞƌĞ ŽƉƐƟůůĞƐ ĨƌŝƚƐƚĊĞŶĚĞ͕ ĂŶďƌŝŶŐĞƐ ůŝŐŐĞŶ^ƚƆƌƌĞůƐĞŶ ĂĨ Ğƚ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ŚƵƐƐƚĂŶĚĞŶƐ de på taget eller integreres i tag og facade. ƐƚƆƌƌĞůƐĞ ŽŐ ĚĞƚ ĞŌĞƌƐƉƵƌŐƚĞ ďĞŚŽǀ͘ dƌĂĚŝƟŽŶĞůƚ ďĞŶǇƩĞƐ 1-1,5 m2 solfanger pr. person i en husstand, hvor solvarŵĞĂŶůčŐŐĞƚ ƟůƚčŶŬĞƐ ďƌƵŐƚ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ǀĂŶĚ͘ &Žƌ ĞŶ ĨĂŵŝůŝĞ ƉĊ ϯͲϰ ƉĞƌƐŽŶĞƌ ŬƌčǀĞƐ Ğƚ ĂƌĞĂů ƉĊ ϰͲϲ ŵϮ ;ƐǀĂƌĞŶ6 Solvarmeanlæg til varmt brugsvand samt gulvvarme /8/ ĚĞ Ɵů ϮͲϯ ƉĂŶĞůĞƌͿ͘ ƚ ĂŶůčŐ ĂĨ ĚĞŶŶĞ ƐƚƆƌƌĞůƐĞ ǀŝů ŶŽƌŵĂůƚ ŬƵŶŶĞ ĚčŬŬĞ ϲϬͲϲϱ й ĂĨ ĚĞƚ ĊƌůŝŐĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ Ɵů ǀĂƌŵƚ Solfanger vand. /8/ Solfangere kan deles op i to kategorier; den såkaldte plansolfanger og vakuum rørsolfangere. Vakuum rørsolfangere ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞƌĞ ĞīĞŬƟǀĞ ĞŶĚ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞůůĞ ƉůĂŶƐŽůĨĂŶŐĞƌĞ͕ ĚŽŐ ŽŐƐĊ ǀčƐĞŶƚůŝŐ ĚǇƌĞƌĞ ;ƐĞ ďŝůůĞĚĞƌ ŚĞƌƵŶĚĞƌͿ͘

Ğƚ ĂŶŐŝǀĞƐ͕ Ăƚ ĞŶ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ƉĊ ϳϱ й ĨŽƌĞŬŽŵmer mulig. /13/ Varmt brugsvand Varmtvandsbeholder

Fyr

Gulvvarme

Pumpe Koldt brugsvand

Solvarmeanlæg til forsyning af varmt brugsvand. Supplerende implementering af fyr og/eller gulvvarme. Solvarmeanlæg bruges fortrinsvist til opvarmning af vand til den daglige husholdning. Der findes dog solvarmeanlæg, der forsyner boligblokke og institutioner eller er tilsluttet et fjernvarmeanlæg. Det er ligeledes muligt at få solvarmeanlæg til opvarmning af huset via gulvvarme. Solvarme kan desuden bruges sammen med husets øvrige energikilde (naturgas, oliefyr, brændefyr, varmepumpe eller elvarme).

Solvarmeanlæg forekommer forholdsvis simple at installere. Solvarmeanlæg bør kontrolleres årligt, med henblik på at undgå korrosion samt at solfangerne bliver beskidte. I det følgende afsnit oplistes fordele og ulemper ved solvarmeanlæg. Fordele ͻ ^ŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ůĂǀĞƌ ĞŶĞƌŐŝ ƵĚ ĂĨ ĞŶ ŐƌĂƟƐ ŶĂƚƵƌƌĞƐsource. De er støjfrie og forurener ikke. ͻ

Etablering af solvarmeanlæg er en af de mest simple ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ĨŽƌ Ăƚ ŵŝŶŝŵĞƌĞ ĞŶ ďŽůŝŐƐ ĞŶĞƌgiforbrug.

Del 6: Vedvarende energi

ͻ ͻ

Sammenlignet med solceller fremstår solvarmeanlæg ŵĞĚ ĞŶ ŚƆũ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ͘

^ŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ĂŶŐŝǀĞƐ ŵĞĚ ĞŶ ůĞǀĞƟĚ ƉĊ ϮϬͲϮϱ Ċƌ͘

Ulemper ƚ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞĞ ďƌƵŐďĂƌ ͻ / ĞŶŬĞůƚĞ ƟůĨčůĚĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƚ Ɛǀčƌƚ Ăƚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞ solfangeren arkitektonisk i et nyt og særligt eksisteĞŶĞƌŐŝ ŚĞůĞ ĊƌĞƚ ƌƵŶĚƚ ;ĚŽŐ ŵĞƌĞ ĞīĞŬƟǀ ŝ ƐŽůƌŝŐĞ ƉĞrende byggeri. Nogle hustyper vil ikke kunne ”bære” ƌŝŽĚĞƌͿ͘ en solfanger på selve bygningen, hvorfor den i stedet må placeres fritstående. Et solvarmeanlæg er en afprøvet teknologi. Det er bilůŝŐƚ Ăƚ ŝŶǀĞƐƚĞƌĞ ŝ͕ ŽŐ ĚƌŝŌƐŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌŶĞ Ğƌ ůĂǀĞ͕ ĚĂ ĂŶůčŐŐĞƚ Ğƌ ƌĞůĂƟǀƚ ƐŝŵƉĞůƚ ŝ ŽƉďǇŐŶŝŶŐ ŽŐ ŶĞŵƚ Ăƚ ͻ KƉƟŵĂů ŝ ŽŵƌĊĚĞƌ ĚĞƌ ůŝŐŐĞƌ Ĩƌŝ ĨŽƌ ƐŬǇŐŐĞ͘ vedligeholde. ͻ Solvarmeanlæg er forholdsvis omkostningsfulde. Udbuddet af solfangere er stort, og de fås i mange ͻ Solvarmeanlæg kræver vedligehold. ŬǀĂůŝƚĞƚĞƌ ŽŐ Ɵů ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƉƌŝƐĞƌ͘

7 Plansolfanger integreret i tagelement /14/

8 Vakuum solfangere monteret på taget /15/

Del 6: Vedvarende energi

Jordvarmeanlæg / ůƆďĞƚ ĂĨ ƐŽŵŵĞƌĞŶ ƟůĨƆƌĞƐ ĚĞƚ ƆǀƌĞ ũŽƌĚůĂŐ ƐƚŽƌĞ ĞŶĞƌgimængder fra solen. Idet energien lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 5-10 °C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det øvre jordlag indeholder derfor Ğƚ ƐƚŽƌƚ ůĂŐĞƌ ĂĨ ĂŬŬƵŵƵůĞƌĞƚ ƐŽůĞŶĞƌŐŝ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ĂƵƚŽŵĂƟƐŬ genopfyldes hver sommer. /16/ >ƵŌƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ ǀĂƌŝĞƌĞƌ ďĞƚǇĚĞůŝŐƚ ŽǀĞƌ ĊƌĞƚ͕ ŚǀŽƌŝŵŽĚ jordtemperaturer altså forekommer stabile. De stabile ũŽƌĚƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ ŐƆƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ũŽƌĚĞŶƐ ǀĂƌme i de kolde vintermåneder og jordens kulde i de varme ƐŽŵŵĞƌƉĞƌŝŽĚĞƌ ;ũŽƌĚƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ ƐĞƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌŶĞƐ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌͿ͘ Kŵ ǀŝŶƚĞƌĞŶ ďĞŶǇƩĞƐ ũŽƌĚǀĂƌŵĞŶ Ɵů bygningsmæssige opvarmningsbehov, hvor det i sommerƉĞƌŝŽĚĞŶ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŬƆůŝŶŐ͘ Et jordvarmeanlæg består af en varmeveksler og en varmepumpe. Varmeveksleren består enten af boringer, hvor ůĂŶŐĞ ƌƆƌ ĨƆƌĞƐ ǀĞƌƟŬĂůƚ ŶĞĚ ŝ ũŽƌĚĞŶ͕ ĞůůĞƌ ũŽƌĚƐůĂŶŐĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŚŽƌŝƐŽŶƚĂůƚ ŝ ũŽƌĚĞŶƐ ƆǀĞƌƐƚĞ ůĂŐ ;ǀĞƌƟŬĂůĞ ďŽƌŝŶŐĞƌ varierer i dybde, imens horisontale slangesystemer tradiƟŽŶĞů ŐƌĂǀĞƐ ŶĞĚ ŝ ĞŶ ĚǇďĚĞ ƉĊ ϭ ŵĞƚĞƌͿ͘ ŽƌŝŶŐĞƌŶĞͬũŽƌĚslangerne cirkulerer frostvæske rundt i et lukket system, ŚǀŝůŬĞŶ ĂďƐŽƌďĞƌĞƌ ǀĂƌŵĞŶ ĨƌĂ ũŽƌĚĞŶ͘ &ƌŽƐƚǀčƐŬĞŶ ŽƉǀĂƌŵĞƐ͕ Ɵů ĚĞŶ ŶĊƌ ĚĞŶ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ũŽƌĚƐ ƚĞŵƉĞƌĂ9 Horisontalt jordvarmeanlæg med varmepumpe /17/

Jordvarmeslanger

Varmtvandsbeholder + Varmepumpe

Anlæg med jordvarmeslanger forbundet til varmtvandsbeholder med varmepumpe. Jordvarme fungerer i princippet som et omvendt køleskab. Jordvarmeanlægget illustreret ovenfor består af et slangesystem, en varmepumpe og en varmtvandsbeholder.

ƚƵƌ͘ ,ĞƌĞŌĞƌ ĨƆƌĞƐ ǀčƐŬĞŶ ŝŶĚ ŝ ŚƵƐĞƚ ǀŝĂ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞŶ͘ / ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞŶ ŽƉƐĂŵůĞƐ ǀĂƌŵĞŶ ŽŐ ŽŵĚĂŶŶĞƐ Ɵů ĞŶĞƌŐŝ ŵĞĚ ŚƆũ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ͘ ŶĞƌŐŝĞŶ ĂŶǀĞŶĚĞƐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ brugsvand og/eller opvarmning af selve bygningen. Når ĨƌŽƐƚǀčƐŬĞŶ ŚĂƌ ĂĨŐŝǀĞƚ ƐŝŶ ǀĂƌŵĞ Ɵů ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞŶ͕ ůƆďĞƌ ĚĞŶ ƟůďĂŐĞ Ɵů ƐǇƐƚĞŵĞƚ͕ ŽŐ ƉƌŽĐĞƐƐĞŶ ƐƚĂƌƚĞƌ ĨŽƌĨƌĂ͘ ͬϭϳͬ :ŽƌĚǀĂƌŵĞ ďƌƵŐĞƌ ĞŶ ŵŝŶĚƌĞ ŵčŶŐĚĞ ƐƚƌƆŵ Ɵů Ăƚ ĚƌŝǀĞ ƐĞůǀĞ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐŐĞƚ ;ƐčƌůŝŐƚ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞŶͿ͘ WĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ ĚĞƩĞ ďĞƚƌĂŐƚĞƐ ũŽƌĚǀĂƌŵĞ ƐŽŵ ĞŶ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ŽŐ ŵŝůũƆƌŝŐƟŐ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞ͘ &Žƌ ŚǀĞƌ ϭ Ŭt ĞůĞŬƚƌŝĐŝƚĞƚ ĚĞƌ ďƌƵŐĞƐ i strøm udvikles 3-3½ kW varme. /18/ ,ǀŝůŬĞŶ ũŽƌĚƚǇƉĞ ĂŶůčŐŐĞƚ ĞƚĂďůĞƌĞƐ ŝ Ğƌ ƵĚĞŶ ĚŝƌĞŬƚĞ ďĞƚǇĚŶŝŶŐ͘ Ğƚ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ ĚŽŐ͕ Ăƚ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ǀĂƌŝĞƌĞƌ ĂĨhængig af stedets geologiske forhold. Jordens temperatur, ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ĚĞƚ ĐŝƌŬƵůĞƌĞŶĚĞ ǀĂŶĚ͕ ǀŝů ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĂĬčŶŐĞ ĂĨ den valgte nedgravningsdybde. De nedgravede boringer eller nedgravede jordvarmeslanger vil ligeledes ikke påvirke afgrøder, have eller dyreliv. /5/ ƚ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞůƚ ŚŽƌŝƐŽŶƚĂůƚ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ǇĚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ϯϬͲϱϬ t ƉĞƌ ŵĞƚĞƌ ƐůĂŶŐĞ ;ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ƚǇƉĞͿ͘ ͬϭϵͬ Endelig kan et jordvarmeanlæg med fordel tænkes anvendt som varmelager. Således vil det være muligt at ƉƵŵƉĞ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ƵĚ ŝ ƐǇƐƚĞŵĞƚ͘ sĂƌŵĞŶ ĂĨŐŝǀĞƐ Ɵů jorden, der vil fungere som varmelager. Sådanne anlæg vil med fordel kunne kombineres med andre vedvarende ĞŶĞƌŐŝƐǇƐƚĞŵĞƌ ƐĊƐŽŵ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ;ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞͿ͘ WĊ ŐƌƵŶĚ ĂĨ ĚĞ ƐƚĂďŝůĞ ũŽƌĚƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ ;ũŽƌĚĞŶƐ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ ĂŶŐŝǀĞƐ ƐŽŵ ǀčƌĞŶĚĞ ŶŽŐĞŶůƵŶĚĞ ƐƚĂďŝů ĊƌĞƚ ƌƵŶĚƚͿ vil jorden om sommeren, modsat vinter, være koldere end omgivelserne. Ved at cirkulere det nedkølede vand udenom varmepumpen og direkte ind i bygningen, kan vandet ŚĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŬƆůŝŶŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů Ğƚ ŬŽŵďŝŶĞƌĞƚ ǀĂƌŵĞͲ og kølesystem, eksempelvis distribueret via et fritliggende termodæk, forekomme anvendeligt som kombineret opvarmnings- og kølesupplement. /17/ ,Ğƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶ ĨŽƌĚĞůĞ ŽŐ ƵůĞŵƉĞƌ ǀĞĚ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ͘ Fordele ͻ :ŽƌĚĞŶƐ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ Ğƌ ƐƚĂďŝů͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ũŽƌĚǀĂƌŵĞ ;ŽŐ ŬƆůŝŶŐͿ Ğƌ ĞŶ ƐƚĂďŝů ƌĞƐƐŽƵƌĐĞ͘

Del 6: Vedvarende energi

sĞƌƟŬĂůĞ ďŽƌŝŶŐĞƌ ƟůůĂĚĞƌ ũŽƌĚǀĂƌŵĞ ŝ ďǇŽŵƌĊĚĞƌ͘

ƚ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ Ğƌ ĚƌŝŌƐƐŝŬŬĞƌ ŽŐ ŚĂƌ ŵŝŶŝŵĂů ǀĞĚligeholdelse. Et jordvarmeanlæg er et lukket system.

^ĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƚ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌŵĞƌ͕ som eksempelvis solvarme og vindenergi, har et jordvarmeanlæg den fordel, at det, uanset temperatur, sol ŽŐ ǀŝŶĚ͕ ŬĂŶ ůĞǀĞƌĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀ ĞŶĞƌŐŝ ŝ ƵďĞŐƌčŶƐĞĚĞ mængder, når behovet er der.

ƚ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ŚĂǀĞ ĞŶ ůĞǀĞƟĚ ƉĊ omkring 15-20 år.

11 Vertikale boringer og integreret termodæk /20/

Ulemper ͻ :ŽƌĚǀĂƌŵĞ Ğƌ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ Ğů Ɵů ĂŶůčŐŐĞƚƐ ƉƵŵƉĞƌ͘ ͻ

Jordvarmeanlæg med et horisontalt anlagt slangesystem er arealkrævende.

sĞƌƟŬĂůĞ ďŽƌŝŶŐĞƌ ŬƌčǀĞƌ ŐĞŽůŽŐŝƐŬĞ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌ ŽŐ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ƟůůĂĚĞůƐĞƌ͘

Ved brud kan der ske udsivning af væske fra systemet ŝ ũŽƌĚĞŶ͕ ĨŽƌƵƌĞŶŝŶŐ ŵĞĚ ĨŽƌƵƌĞŶŝŶŐ Ɵů ĨƆůŐĞ͕ Ăůƚ ĞŌĞƌ hvilket kølemiddel er valgt.

10 Vertikale boringer og integreret termodæk /17/

Termodæk

Borehuller

Anlæg med borehuller forbundet til integreret termoaktivt dæk. Jordvarmeanlægget illustreret ovenfor består af et dybtgående rørsystem (varmeveksler), hvilke er forbundet direkte til bygningens termodæk.

Del 6: Vedvarende energi

Geotermiske anlæg Geotermisk energi er en teknologi, der gør det muligt at ƵĚŶǇƩĞ ĞŶĞƌŐŝŝŶĚŚŽůĚĞƚ ŝ :ŽƌĚĞŶƐ ŝŶĚƌĞ͘ WĊ ŐƌƵŶĚ ĂĨ ŚƆũĞ temperaturer opvarmes de vandførende lag i undergrunden, hvorfra geotermisk energi kan udvindes i form damp eller varmt vand. /21/

<ŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĚǇŐƟŐ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ǀĂƌŵĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ŬƌčǀĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉĊ ŽǀĞƌŇĂĚĞƌ Ğƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ĂĨƐčƩĞ ĚĞŶ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞĚĞ ǀĂƌŵĞ͕ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ Ɵů Ğƚ ŶčƌůŝŐŐĞŶĚĞ łĞƌŶǀĂƌŵĞŶĞƚ͘ īĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ĚĞŶ ĂŬƚƵĞůůĞ ďŽƌŝŶŐ͘ <ƆďĞŶŚĂǀŶƐ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƚŽ ďŽƌŝŶŐĞƌ ŵĞĚ ĞŶ ĚǇďĚĞ ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϯ Ŭŵ ŽŐ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞ ĊƌůŝŐƚ omkring 300 TJ /23/

ƚ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞůƚ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĂŶůčŐ ĨƵŶŐĞƌĞƌ ǀĞĚ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉƵŵpes varmt vand op fra undergrunden. Det varme vand hentes typisk i en dybde på omkring 1-2,5 kilometers dybde. ;ǀĂŶĚĞƚƐ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ĐŝƌŬĂ ϳϬ Σ ŝ ĞŶ Geotermisk energi er en både miljøvenlig og en vedvaĚǇďĚĞ ƉĊ Ϯ͕ϱ ŬŝůŽŵĞƚĞƌͿ͘ ͬϮϮͬ rende energiform. Et geotermisk anlæg giver således ikke ĚŝƌĞŬƚĞ ĂŶůĞĚŶŝŶŐ Ɵů ŶŽŐĞŶ ĞŵŝƐƐŝŽŶĞƌ Ɵů ůƵŌĞŶ͘ /ŶĚŝƌĞŬƚĞ WĊ ŽǀĞƌŇĂĚĞŶ ƚƌčŬŬĞƐ ĞŶĞƌŐŝĞŶ ƵĚ ĂĨ ĚĞƚ ǀĂƌŵĞ ǀĂŶĚ ǀĞĚ ŬĂŶ ĚĞƌ ĚŽŐ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ǀčƌĞ ĞŶ K2ͲĞŵŝƐƐŝŽŶ ƟůŬŶǇƩĞƚ͕ ŚũčůƉ ĂĨ ǀĂƌŵĞǀĞŬƐůĞƌĞ͘ ŌĞƌ ǀĞŬƐůŝŶŐ ƉƵŵƉĞƐ ĚĞƚ ŶƵ ϭϳ ŝĚĞƚ ĚĞƚ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ ĂŶǀĞŶĚĞƌ ƐƚƌƆŵ Ɵů ĚƌŝŌ ĂĨ Σ ǀĂƌŵĞ ǀĂŶĚ ƟůďĂŐĞ Ɵů ƵŶĚĞƌŐƌƵŶĚĞŶ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ƚƌǇŬŬĞƚ ŝ pumperne. /22/ reservoiret opretholdes. Det stærkt saltholdige vand fra undergrunden bruges altså ikke direkte i det eksisterende I det følgende afsnit oplistes fordele og ulemper ved udvarmeanlæg. ŶǇƩĞůƐĞŶ ĂĨ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĞŶĞƌŐŝ͘ I Danmark kan den geotermiske energi ikke erhverves i Fordele ĨŽƌŵ ĂĨ ĚĂŵƉ ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ĂŶǀĞŶĚĞƐ Ɵů ƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ĂĨ Ğů͘ / ͻ 'ĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĞŶĞƌŐŝ Ğƌ ŚǀĞƌŬĞŶ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ Žŵ ǀŝŶĚĞŶ ƐƚĞĚĞƚ ĂŶǀĞŶĚĞƐ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĞŶĞƌŐŝ ŚŽǀĞĚƐĂŐĞůŝŐƚ Ɵů ŽƉblæser eller solen skinner, hvorfor det fremstår som ǀĂƌŵŶŝŶŐ ǀŝĂ łĞƌŶǀĂƌŵĞ͘ en stabil ressource. De lokale forhold i undergrunden forekommer altafgøƌĞŶĚĞ ĨŽƌ͕ Žŵ ĚĞƚ Ğƌ ƌĞĂůŝƐƟƐŬ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ĚĞŶ ŐĞŽƚĞƌmiske energi. En velegnet undergrund er dog ikke nok.

>ĂǀĞ ĚƌŝŌƐŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ͘

'ĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ĨŽƌƐǇŶĞ ƐƚƆƌƌĞ Žŵråder og større bydele.

12 Geotermisk anlæg forbundet til fjernevarmesystem /22/

>ĞǀĞƟĚĞŶ ĨŽƌ Ğƚ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĂŶůčŐ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ mindst 25 år.

Forbruger

Ulemper ͻ ,ƆũĞ ĂŶůčŐƐŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌŶĞ͘

Fjernvarmecentral Varmeveksler

ĬčŶŐŝŐĞ ĂĨ ƐƚƌƆŵ Ɵů ƉƵŵƉĞƌ͘

Vandet der pumpes op har et højt indhold af mineraler, hvorfor de rør hvori vandet løber igennem kan ƌƵƐƚĞ͘ ĞƩĞ ďĞƚǇĚĞƌ͕ Ăƚ ĞŶ ƵĚƐŬŝŌŶŝŶŐ ĂĨ ƌƆƌĞŶĞ ĨŽƌĞkommer nødvendig.

Geotermisk energi fremstår ikke som en skalerbar ĞŶĞƌŐŝĨŽƌŵ͘ ŶĞƌŐŝĨŽƌŵĞŶ ďĞŶǇƩĞƐ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝƐƵƉplement for hele byområder.

Varmtvandsreservoir

Geotermisk energi distribueret til forbruger ved hjæp af fjernfarmenet. Varmt vand udvundet i undergrunden, varmevekslet og distribueret over nærtliggende fjernvarmecentral og videre til forbrugeren.

Del 6: Vedvarende energi

Biomasseanlæg Biomasse er det organiske stof, der indgår i det naturlige ƐƚŽŅƌĞĚƐůƆď͕ ƐŽŵ ĚƌŝǀĞƐ ĂĨ ƐŽůĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝ͘ ŝŽŵĂƐƐĞ Ğƌ ĚĞƌĨŽƌ ĞŶ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ͘ ŝŽŵĂƐƐĞ ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ ŽŌĞƐƚ Ɵů ŽƌŐĂŶŝƐŬĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ƐĊƐŽŵ ƚƌč ŽŐ ĂĨŐƌƆĚĞƌ͕ ĚĞƌ ƵĚŶǇƚtes med henblik på at generere varme og strøm ved forbrænding. / ĂŶŵĂƌŬ ƵĚŐƆƌ ďŝŽŵĂƐƐĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ϳϬ й ĂĨ ĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĂĨ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͘ ŝŽŵĂƐƐĞ͕ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ͕ ďĞŶǇƩĞƐ Ɖƌŝŵčƌƚ Ɵů ǀĂƌŵĞĨŽƌƐǇŶŝŶŐ ŝ łĞƌŶǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƌ ƐĂŵƚ ŝ ŵŝŶĚƌĞ ĂŶůčŐ Ɵů ŚƵƐƐƚĂŶĚĞ ŽŐ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ĞůůĞƌ ŝŶƐƟƚƵƟŽner. /24/ Som energikilde kan biomasse anvendes direkte i form af brænde og andet brændbart plantemateriale. I dag kan biomasse desuden omformes og anvendes ikke blot som ĨĂƐƚ ďƌčŶĚƐĞů͕ ŵĞŶ ŽŐƐĊ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ŇǇĚĞŶĚĞ ŐĂƐĨŽƌŵŝŐĞ ďƌčŶĚƐƚŽīĞƌ͘ Ğƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƚŽ ƉƌŝŶĐŝƉŝĞůůĞ ŚŽǀĞĚŬŝůĚĞƌ Ɵů ďŝŽŵĂƐƐĞ͘ ͬϮϱͬ ͻ

Restprodukter fra land- og skovbrug, industri og husŚŽůĚŶŝŶŐĞƌ͕ ĚĞƚ ǀŝů ƐŝŐĞ ŚĂůŵ͕ ĂīĂůĚƐƚƌč ĨƌĂ ƐŬŽǀĞ͕ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐƚƌč ĨƌĂ ƚƌčŝŶĚƵƐƚƌŝĞŶ͕ ďƌčŶĚďĂƌƚ ĂīĂůĚ͕ ŚƵƐĚǇƌŐƆĚŶŝŶŐ͕ ƐĂŵƚ ŽƌŐĂŶŝƐŬ ĂīĂůĚ ĨƌĂ ŝŶĚƵƐƚƌŝ ŽŐ husholdinger.

Energiafgrøder, det vil sige afgrøder fra land- og skovbrug som elefantgræs, raps, energikorn, pil og skov, ĚĞƌ ĚǇƌŬĞƐ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐƚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĂŶǀĞŶĚĞůƐĞ Ɵů ĞŶĞƌgiformål.

13 Geotermisk anlæg forbundet til fjernevarmesystem /23/

Halm Træ Biomasse til biogas Bionedbrydeligt affald

Dansk potentiale [PJ] 55 40 40 30

Forbrug af danske ressourcer [PJ] 18,6 33,7 3,9 31

Import [PJ] 0 16,1 0 0

I alt

165

87,3

16,1

Ressourcer

Ressourcer af biomasse til energiformål i Danmark målt i året 2006. De danske ressourcer af biomasse, som kan anvendes til energiproduktion, er på 165 PJ om året. Godt halvdelen af dette udnyttes i dag (2006).

Ved implementering af biomasse som energiressource ďĞŶǇƩĞƐ ƐĊŬĂůĚƚĞ ďƌčŶĚǀčƌĚŝĞƌ ;ďƌčŶĚǀčƌĚŝĞŶ ĂŶŐŝǀĞƌ ƐĞůǀĞ ǀĂƌŵĞŵčŶŐĚĞŶ͕ ďŝŽďƌčŶĚƐůĞƚ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌͿ͘ Ğƚ ĂŶŐŝǀĞƐ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů Ăƚ ďƌčŶĚǀčƌĚŝĞŶ ĨŽƌ ŵĂĚĂīĂůĚ Ğƌ Ϯ͕ϱ DtŚͬƚŽŶƐ͕ ŝŵĞŶƐ ŚĂǀĞĂīĂůĚ ŽŐ ŐƌƆŶƚ ĂīĂůĚ ŚĂƌ ĞŶ brændværdi på cirka 4 MWh/tons. /26/ ŝŽŵĂƐƐĞ Ğƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞů ŬĂƌďŽŶ ŶĞƵƚƌĂů energikilde. Ved forbrænding af planter eller træ frigives ŬĂƌďŽŶ͘ ĞŶŶĞ ĨƌŝŐŝǀĞůƐĞ ŽƉǀĞũĞƐ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ĂĨ ŬƵůƐƚŽĨ ĨĂŶŐĞƚ ŝ ƉůĂŶƚĞƌŶĞ ƵŶĚĞƌ ǀčŬƐƚ ;ĨŽƚŽƐǇŶƚĞƐĞͿ ŽŐ ĚĞƌ ƐŬĂďĞƐ balance. /27/ ŝŽŵĂƐƐĞ ŬĂŶ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ƌƵŵŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͕ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ďƌƵŐƐǀĂŶĚ ƐĂŵƚ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ŬŽŵďŝŶĞƌĞĚĞ ŬƌĂŌvarmesystemer. Anvendelse af biomasse som energikilde Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ŬƌčǀĞƌ ƉůĂĚƐ Ɵů ŽƉďĞǀĂƌŝŶŐ ĂĨ ďŝŽďƌčŶĚƐůĞƚ͘ ĞƩĞ ďĞŚŽǀ Ğƌ ĚŽŐ ĂŌĂŐĞŶĚĞ͕ ŝĚĞƚ ŚƵƐĞ ŝ ĚĂŐ͕ ƉĊ grund af strengere bygningskrav, isoleres bedre. hĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ďŝŽŵĂƐƐĞ Ɵů ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĨŽƌŵĊů Ğƌ ůĂŶŐƚ ĨƌĂ ƉƌŽďůĞŵĨƌŝƚ͘ hĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ďŝŽŵĂƐƐĞ ŬƌčǀĞƌ ŚĞŶƐǇŶƐtagen af den økologiske balance. Det handler således om ŝŬŬĞ Ăƚ ďƌƵŐĞ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ ŚƵƌƟŐĞƌĞ ĞŶĚ ĚĞ ŐĞŶdannes. /28/ I det følgende afsnit oplistes fordele og ulemper ved udŶǇƩĞůƐĞŶ ĂĨ ďŝŽŵĂƐƐĞ͘ Fordele ͻ Der eksisterer et stort bagland af især restprodukter Ɵů ďƌƵŐ ƐŽŵ ďŝŽďƌčŶĚƐĞů͘ ͻ

Kendt og udbredt teknologi.

Ulemper ͻ Ğƚ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ƉŽƚĞŶƟĂůĞ ĨŽƌ ďŝŽŵĂƐƐĞďĂƐĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ĂĬčŶŐĞƌ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ĂĨ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ŝ ůĂŶĚͲ ŽŐ ƐŬŽǀďƌƵŐĞƚ͘ ǇƌŬŶŝŶŐ ĂĨ ďŝŽŵĂƐƐĞ Ɵů ĞŶĞƌŐŝformål vil foregå i konkurrence om arealer og ressourĐĞƌ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞƌ͘ ͻ

DčŶŐĚĞŶ ĂĨ ďƌčŶĚďĂƌƚ ĂīĂůĚ͕ ƐĂŵƚ ďŝŽŵĂƐƐĞ Ɵů ĂĨbrænding, vil blive reduceret hvis der implementeres ĂīĂůĚ ƌĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ĨŽƌĂŶƐƚĂůƚŶŝŶŐĞƌ ƐĂŵƚ ŐĞŶďƌƵŐ ĂĨ ĂīĂůĚ ŝ ƐƚƆƌƌĞ ŐƌĂĚ͕ ŐĞŶŶĞŵ ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ͘ 49

Del 6: Vedvarende energi

Brændselsceller Brændselscellen er en teknologi, der er sammenlignelig ŵĞĚ Ğƚ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞůƚ ďĂƩĞƌŝ͘ ƚ ďĂƩĞƌŝ Ğƌ ĞŶ ĞůĞŬƚƌŽŬĞŵŝƐŬ ŬŽŵƉŽŶĞŶƚ͕ ĚĞƌ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ůĂŐƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝ͘ ĂƩĞƌŝĞƌ Ğƌ ŽĨtest elektrokemiske; de skaber elektrisk energi ved kemisk ƌĞĂŬƟŽŶ͘ DŽĚƐĂƚ ďĂƩĞƌŝĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞ ŵĞĚ ƟĚĞŶ ůƆďĞƌ ƚƆƌ ĨŽƌ brændsel, producerer brændselscellen strøm ved en konƐƚĂŶƚ ƟůĨƆƌƐĞů ĂĨ ďƌčŶĚƐƚŽĨ ;Ğƚ ďĂƩĞƌŝ͕ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ůƆďĞƌ ƚƆƌͿ͘

I det følgende afsnit oplistes en række udmindre fordele og ƵůĞŵƉĞƌ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ďƌƵŐĞŶ ĂĨ ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞƌ͘ Fordele ͻ Brændselsceller har en lav vedligeholdelse da de produceres uden bevægelige dele. ͻ

,ǀŽƌ ŵĂŶ ŝ ďĂƩĞƌŝĞƌ ŽŌĞƐƚ ďĞŶǇƩĞƌ ĨĂƐƚĞ ƐƚŽīĞƌ ƐŽŵ ͻ ͟ďƌčŶĚƐƚŽĨ͕͟ ďĞŶǇƩĞƐ ĚĞƌ ŐĂƐƐĞƌ Ɵů ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞƌŶĞ͘ Således er basisprincippet i en brændselscelle en kemisk ƌĞĂŬƟŽŶ ŵĞůůĞŵ ďƌčŶĚƐůĞƚ ŽŐ ŽǆǇŐĞŶ ;ůƵŌͿ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƐ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ƐƚƌƆŵ ŽŐ ǀĂƌŵĞ ;ƐĂŵƚ ĞŵŝƐƐŝŽŶ ĂĨ ǀĂŶĚͿ͘ ͻ Af brændsler kan eksempelvis nævnes; brint, ethanol og methanol. Det er ligeledes mulig køre en brændselscelle på forgasningsgas baseret på biomasse, idet denne gas inͻ deholder både brint, methan og kulilte. /29/

Brændselsceller beskrives meget støjsvage. Brændselsceller fremhæver sig ved at være et kombiŶĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ͕ ŝĚĞƚ ĚĞ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ƉƌŽĚƵcere både el og varme. Brændselsceller er en sikker og ren måde at lagre ĞŶĞƌŐŝ ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ůĂŐƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝ ĨƌĂ ƐŽůĐĞůůĞƉĂŶĞůĞƌͿ͘ <ĂŶ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ ůŝůůĞ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƐƚŽƌ ƐŬĂůĂ͘

EǇƩĞǀŝƌŬŶŝŶŐĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ Ulemper ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϰϬ й ;ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ƚǇƉĞ ŽŐ ĚĞƚ ǀĂůŐƚĞ ďƌčŶĚ- ͻ ƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞƌ ĚƌŝǀĞƐ ŽŌĞ ƉĊ ďƌŝŶƚ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ƐŬĂů ĨƌĞŵƐƟůůĞƐ ǀĞĚ ŚũčůƉ ĂĨ Ɖƌŝŵčƌ ĞŶĞƌŐŝ ;ĨŽƐƐŝůĞ ďƌčŶĚƐƚŽĨƐƚŽĨͿ͘ ^Žŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ĂŶŐŝǀĞƐ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ďŝŽŵĂƐĨĞƌ͕ ƐŽůĞŶĞƌŐŝ ĞůůĞƌ ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝͿ͘ ƐĞͲďĂƐĞƌĞƚ ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϰϬ й͘ ͬϯϬͬ Brændselsceller er en skalerbar teknologi, hvilket gør den ͻ ĂŶǀĞŶĚĞůŝŐ ŝ ĞŶ ůĂŶŐ ƌčŬŬĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ĞŶĞƌŐŝĂƉƉůŝŬĂƟŽŶĞƌ͘ En brændselscelle kan blandt andet forsyne en mobilteleĨŽŶ ŵĞĚ ƐƚƌƆŵ͕ ĂŶǀĞŶĚĞƐ ŝ ďŝůĞƌ ĞůůĞƌ ƐƚŽƌĞ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌ- ͻ ker. /31/ ͻ 14 Brændselscellestak /5/ Elektrisk strøm

>ĞǀĞƟĚĞŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĨŽƌŚŽůĚƐǀŝƐ ŬŽƌƚ ;ĞŬƐĂŬƚ ƉĞƌŝŽĚĞ ŝŬŬĞ ĂŶŐŝǀĞƚͿ͘ Brændselsceller er omkostningsfulde. Brændselsceller er en ny teknologi med et fåtal af tekniske udbydere. Der forekommer således begrænset ĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌ ŵĞĚ ůĂŶŐƟĚƐĚƌŝŌ͘

Elektrisk strøm

15 Hydrogen-baseret brændselscelle /32/ Varme

Luft Brændselscellestak

Vand

Brændselscelleenhed opbygget af flere brændselsceller ved stakke-princippet. Det er stakke-princippet, som gør brændselsceller til en skalerbar teknologi. For at opnå den nødvendige effekt i en given applikation stakkes cellerne for derved at øge strømbidraget fra brændselscelleenheden.

Del 6: Vedvarende energi

OPSAMLING 1.

sŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ ŐĞŶĞƌĞƌĞƌ ĞŶĞƌŐŝ ǀĞĚ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ǀŝŶ- 5. ĚĞŶ͕ ŝ ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ Ğů͘ sŝŶĚŬƌĂŌ Ğƌ ĞŶ ǀĞůŬĞŶĚƚ ŽŐ ĞīĞŬƟǀ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ͘ ŽŐ ŬƌčǀĞƌ ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ƉůĂĚƐ͕ hvorfor disse kan forstyrre landskabet.

^ŽůĐĞůůĞƌ ƵĚŶǇƩĞƌ ƐŽůĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝ Ɵů Ăƚ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞ Ğů͘ Solceller udmærker sig ved at kunne integreres som arkitektonisk bygningselement. Solceller fremstår 6. ŵĞĚ ĞŶ ĨŽƌŚŽůĚƐǀŝƐ ůĂǀ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ƐĂŵŵĞŶ ŵĞĚ ĞŶ stadig høj pris.

^ŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ŽŵƐčƩĞƌ ƐŽůĞŶƐ ƐƚƌĊůŝŶŐ Ɵů ĞŶĞƌŐŝ͕ her varme. Ligesom vindmøller er solvarmeanlæg ĞŶ ǀĞůŬĞŶĚƚ ƚĞŬŶŽůŽŐŝ ŵĞĚ ĞŶ ŚƆũ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ͘

:ŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ƵĚŶǇƩĞƌ ƐƚĂďŝůĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ ŝ ũŽƌĚĞŶ͘ ^ĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƚ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ĞŶĞƌŐŝformer har et jordvarmeanlæg den fordel, at det leverer energi uanset vejr og vind. Dog kræver jordǀĂƌŵĞ Ğů Ɵů Ăƚ ĚƌŝǀĞ ĂŶůčŐŐĞƚƐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƉƵŵƉĞƌ͘

'ĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĞŶĞƌŐŝ ƵĚŶǇƩĞƌ ǀĂƌŵĞŶ ŝ :ŽƌĚĞŶƐ ŝŶĚƌĞ͘ Ligesom jordvarmeanlæg er geotermiske anlæg ŚǀĞƌŬĞŶ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ Žŵ ǀŝŶĚĞŶ ďůčƐĞƌ͕ ĞůůĞƌ Žŵ ƐŽůĞŶ ƐŬŝŶŶĞƌ͘ 'ĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ ďĞŶǇƩĞƐ ƵĚĞůƵŬŬĞŶĚĞ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ Ɵů ƐƚƆƌƌĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ energitypen fremstår dyr. Biomasseanlæg skaber energi ved forbrænding af organiske materialer som træ og afgrøder. Biomasseanlæg er en kendt og udbredt teknologi målretƚĞƚ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͘ ŝŽŵĂƐƐĞďĂƐĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ĂĨ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ŝ ůĂŶĚͲ ŽŐ ƐŬŽǀďƌƵŐĞƚ͘ ǇƌŬŶŝŶŐ ĂĨ ďŝŽŵĂƐƐĞ Ɵů ĞŶĞƌŐŝĨŽƌŵĊů ǀŝů ĨŽƌĞŐĊ ŝ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞ Žŵ ĂƌĞĂůĞƌ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞƌ͘ Brændselsceller er et kombineret energisuppleŵĞŶƚ͕ ĚĞƌ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞ ďĊĚĞ Ğů ŽŐ varme. Brændselsceller er en ny teknologi, hvorfor produktet fremstår dyrt og med begrænsede erfaringer.

Implementering i projektet I projektet forsøges vedvarende energi implementeret i ƉůĂŶĞƌŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͘ ,ǀŝůŬĞ ƚǇƉĞƌ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ ŵĂŶ ďƆƌ ƐĂƚƐĞ ƉĊ͕ ĂĬčŶŐĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ĂĨ ĞŶ ƌčŬŬĞ ǀŝŐƟŐĞ ĨĂŬƚŽƌĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďƆƌ ĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞring af vedvarende energi først og fremmest undersøge ŚǀŝůŬĞŶ ƚǇƉĞ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͕ ĚĞƌ ƉĂƐƐĞƌ ďĞĚƐƚ Ɵů ĚĞŶ ŐŝǀŶĞ ƐŝƚƵĂƟŽŶ͕ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƚǇƉĞƌ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞīĞŬƟǀĞ ĨŽƌ ĚĞŶ ĞŬƐĂŬƚĞ lokalitet og dennes forhold. Derfor inddrager projektet en ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞ ŽŵƚĂůƚĞ ĞŶĞƌŐŝƚǇƉĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ;ƐĞ ƐĞŶĞƌĞ ĂĨƐŶŝƚ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ dh ĂŵƉƵƐͿ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ďĞŶǇƩĞƌ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ ŽŐ ĚĂƚĂ ƵĚƉĞget i ovenstående del. 51

8 INDLEDENDE REGISTRERING

Alle byer er forskellige. Hver situation er unik. Der er ikke to situationer, der er de samme. Derfor kræver hver situation, hvert område, sin egen behandling. /1/ Introduktion / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ŐƆƌĞƐ ĚĞ ŝŶĚůĞĚĞŶĚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ dh Campus. Målet er en beskrivelse af baggrunden for opføƌĞůƐĞŶ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ ƐĂŵƚ ĞŶ ŬŽƌƚ ŝŶƚƌŽĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ŽŵƌĊdets fremtrædende elementer. Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet er lokaliseret nær Lyngby ŶŽƌĚ ĨŽƌ <ƆďĞŶŚĂǀŶ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϭͿ͘ ^ƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ Ğƌ ĞƚĂďůĞƌĞƚ ŝ ƉĞƌŝŽĚĞŶ ϭϵϲϬͲϳϳ͕ ŚǀŽƌ ĚĞŶ ŽĸĐŝĞůůĞ indvielse fandt sted i 1974. Det samlede grundareal udgør cirka 100 ha. Grunden afgrænses af de omkringliggende veje samt mod nord af et skovbælte og mod syd af mere åbne grønne områder. Siden 1974 er der opført en del nyďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ƟůďǇŐŶŝŶŐĞƌ͕ ƐĊ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞƚĂŐĞĂƌĞĂů ŝ ĚĂŐ udgør omkring 285.000 m2 ;ĚĞƩĞ ĞŬƐŬůƵƐŝǀƚ ŬčůĚĞƌͿ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ ĞŶ ďĞďǇŐŐĞůƐĞƐƉƌŽĐĞŶƚ ƉĊ Ϯϵй͘ ͬϯͬ

uddanner ingeniører på bachelor-, master- og ph.d.-niveau. Universitetet har omkring 6.000 studerende, hvoraf ŽŵŬƌŝŶŐ ϳϬϬ Ğƌ ƵĚĞŶůĂŶĚƐŬĞ ƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞ͘ ĞƌƟů ŬŽŵŵĞƌ 600 ph.d.-studerende. Undervisningen varetages af cirka Ϯ͘ϯϬϬ ĂŶƐĂƩĞ͕ ŚǀŽƌƟů Ğƚ ƐƚŽƌƚ ĂŶƚĂů ŐčƐƚĞůčƌĞƌĞ͕ ĐĞŶƐŽƌĞƌ ŵĞĚ ǀŝĚĞƌĞ ůŝŐĞůĞĚĞƐ Ğƌ ƟůŬŶǇƩĞĚĞ͘ ͬϯͬ DTU Campus hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐŐƌƵŶĚĞŶ ŝ Ğƌ ŽƉĚĞůƚ ŝ ĮƌĞ ĚĞůŽŵƌĊĚĞƌ͕ ĮƌĞ ŬǀĂĚƌĂŶƚĞƌ͘ ĞƩĞ ƚĂŐĞƌ ƐŝŶ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ͕ Ăƚ dh ŽƉƌŝŶĚĞůŝŐƚ ďĞƐƚŽĚ ĂĨ ĮƌĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƐƚƵĚŝĞƌĞƚŶŝŶŐĞƌ͘ Ğ ĮƌĞ ĚĞůŽŵƌĊĚĞƌ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ƚŽ ƐƚǇƌĞŶĚĞ ĂŬƐĞƌ͖ ĞŶ ŶŽƌĚͬ sydgående midterakse samt en øst/vestgående tværakse. Planlægningen af området bygger på et tværgående moĚƵůŶĞƚ͘ DŽĚƵůŶĞƩĞƚ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƌ ĞŶ ƉůĂŶŵčƐƐŝŐ ŬůĂƌŚĞĚ og dikterer gennem denne struktur placeringen af de enŬĞůƚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ WůĂŶůčŐŶŝŶŐĞŶ ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯ͘

Universitetsgrunden fremtræder desuden med en række ǀĂŶĚƌĞƩĞ ƉůĂƚĞĂƵĞƌ͕ ƐŽŵ Ğƌ ŝŶĚďǇƌĚĞƐ ĨŽƌƐŬƵĚƚĞ ďĊĚĞ ŝŶdenfor og mellem de enkelte delområder. Især er der en markant forskel mellem 1. og 4. kvadrant samt 2. og 3. kvaĚƌĂŶƚ͘ EŝǀĞĂƵĞƌŶĞ ĂĚƐŬŝůůĞƐ ĂĨ ŵĂƌŬĂŶƚĞ ďĂƐƟŽŶƐǀčŐŐĞ Universitetet udført i skifer, hvilke fremtræder med en højde svarende hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ ĚčŬŬĞƌ ĚĞ ŇĞƐƚĞ ŝŶŐĞŶŝƆƌĨĂŐůŝŐĞ ĚŝƐĐŝƉůŝŶĞƌ ŽŐ Ɵů ĠŶ ĞƚĂŐĞ͘ ͬϯͬ

1 Placeringen af DTU nord for København /2/

DTU

Lyngby

København 53

Del 8: Indledende registrering

ĚŝƐƐĞ ďǇŐŐĞƐ ŵĞĚ ŝŶƐƉŝƌĂƟŽŶ ŝ ĚĞ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞƐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌƐ ƵĚƚƌǇŬ͕ ĚĞƩĞ ŚŽǀĞĚƐĂŐĞůŝŐƚ ǀĞĚ Ăƚ ŵĂƚĐŚĞ ĚĞŵ ŵĂƚĞƌŝĂůĞmæssigt. /4/

2 DTU opbygget på simpelt modulnet /3/

2 1 3

Bygningerne De oprindelige bygninger, også benævnt normalhusene, fremstår nært beslægtede. Normalhusene er konsekvent bygget i de samme materialer, ligesom geometrien og ĨŽƌŵƐƉƌŽŐĞƚ Ğƌ ŐĞŶŶĞŵŐĊĞŶĚĞ͘ ,ŽǀĞĚŵĂƚĞƌŝĂůĞƌŶĞ Ğƌ ŐƵůĞ ŵƵƌƐƚĞŶ͕ ƐŽƌƚ ƚƌč ŽŐ ǀĂŶĚƌĞƩĞ ďĞƚŽŶďĊŶĚ͘ ĞƌƟů ŬŽŵŵĞƌ ĚĞŶ ŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟƐŬĞ ŵƆƌŬĞ ƌƆĚĞ ĨĂƌǀĞ͕ ŚǀŝůŬĞŶ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ƐŬŝůƚĞ ŽŐ ĚƆƌĞ͘ sĞĚ ŚũčůƉ ĂĨ ŐůĂƐŐĂŶŐĞ eller mellembygninger kan normalhusene sammenkobles Ɵů ƐƚƆƌƌĞ ŬŽŵƉůĞŬƐĞƌ͘ ,ĞƌƟů ŬŽŵŵĞƌ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƐƉĞĐŝĂůŚƵƐĞ͕ ŬŶƵĚĞƉƵŶŬƚĞƌŶĞ͕ ŚǀŝůŬĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ƐčƌůŝŐĞ ĨŽƌŵĊů͘ ŝƐƐĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶ ĨƌŝĞƌĞ ĂƌŬŝƚĞŬƚŽŶŝƐŬ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐ͕ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ĂŶǀĞŶĚĞůƐĞŶ ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ŚŽǀĞĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ĐĞŶƚƌƵŵ ĂĨ ĂŵƉƵƐͿ͘

Landskabet Den oprindelige tanke med landskabet på DTU var at skabe et universitet i skoven. Landskabet på DTU fremstår såleĚĞƐ ůŝŐĞƐĊ ǀŝŐƟŐ ƐŽŵ ƐĞůǀĞ ďĞďǇŐŐĞůƐĞŶ͘ WůĂŶůčŐŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ůĂŶĚƐŬĂďĞƚ Ğƌ ĨƌĂ ƐĞůǀĞ ŽƉĨƆƌĞůƐĞŶ ĂĨ dh ĂŅůĂƌĞƚ ŽŐ ƵĚĨƆƌƚ ŵĞĚ ƐƚŽƌ ĞŶŬĞůŚĞĚ͘ &ƌĂ ŶŽƌĚ Ɵů ƐǇĚ ůƆďĞƌ ĚĞŶ ůĂŶŐĞ grønne midterakse. Denne formes af store bøgetræer og ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŐƌƆŶ ďĞůčŐŶŝŶŐ͘ ĞŶ ůĂŶŐĞ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞ͕ ĚĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ ƐŽŵ ƉĂƌŬĞƌŝŶŐƐƉůĂĚƐ͕ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐŽŵ Ğƚ ŬĂƌĂŬƚĞƌĨƵůĚƚ landskabeligt element, der binder Campus sammen fra ŶŽƌĚ Ɵů ƐǇĚ͘ Mellem bygningerne møder man områdets små stykker ͟ǀŝůĚƚ ŶĂƚƵƌ͘͟ ŝƐƐĞ Ğƌ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ƐŬĂďĞ ŽƉďƌƵĚ ŝ ƉůĂŶĞŶ ŽŐ ďŝĚƌĂŐĞƌ ŚĞƌǀĞĚ Ɵů ǀĂƌŝĂƟŽŶ ŵĞůůĞŵ ĚĞ ĨĂƐƚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ den landskabelige udformning. Imellem de enkelte byggerier placeres desuden mere anlagte gårdrum, grønnegårde samt indre atrier. Generelt fremtræder DTU Campus særĚĞůĞƐ ƉĂƌŬĂŐƟŐ͕ ŽŐ ŽŵƌĊĚĞƚ ŽƉůĞǀĞƐ ƐŽŵ ŵĞŐĞƚ ĊďĞŶƚ ŽŐ med stor afstand mellem bygninger. /4/ Infrastruktur dh ǀĞũďĞƚũĞŶĞƐ Ɖƌŝŵčƌƚ ĨƌĂ ŶŬĞƌ ŶŐĞůƵŶĚƐ sĞũ ;ƚǀčƌĂŬƐĞŶͿ͕ ĚĞƌ ĨŽƌďŝŶĚĞƌ ĚĞ ĂĨŐƌčŶƐĞĚĞ ǀĞũĞ ŵŽĚ ǀĞƐƚ ŽŐ ƆƐƚ ;>ƵŶĚƚŽŌĞǀĞũ ŽŐ >ƵŶĚƚŽŌĞŐĊƌĚƐǀĞũͿ͘ ,ĞƌĨƌĂ Ğƌ ĚĞƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĚĞŶ ŝŶƚĞƌŶĞ ǀĞũďĞƚũĞŶŝŶŐ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ŶŽƌĚͬƐǇĚŐĊĞŶĚĞ ǀĞũĞ͘ På tværs af Anker Engelunds Vej krydser desuden midteraksen. Udover midteraksens parkeringsplads er der ligeledes etableret parkering på udvalgte pladser omkring på Campus. /4/ DTU vejbetjenes primært fra Anker Engelunds Vej, der forďŝŶĚĞƌ ĚĞ ĂĨŐƌčŶƐĞĚĞ ǀĞũĞ ŵŽĚ ǀĞƐƚ ŽŐ ƆƐƚ ;>ƵŶĚƚŽŌĞǀĞũ ŽŐ >ƵŶĚƚŽŌĞŐĊƌĚƐǀĞũͿ͘ ,ĞƌĨƌĂ Ğƌ ĚĞƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĚĞŶ ŝŶƚĞƌŶĞ vejbetjening i form af nord/sydgående veje. På tværs af Anker Engelunds Vej krydser desuden midteraksen. Udover midteraksens parkeringsplads er der ligeledes etableret parkering på udvalgte pladser omkring på Campus. /4/

ĂŵƉƵƐƉůĂŶĞŶƐ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ŚĂƌ Ɵů ŵĊů Ăƚ ƐŬĂďĞ ƌĂŵŵĞƌ͕ ĚĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŶǇƫŐĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ Ăƚ ŝŵƆĚĞŬŽŵŵĞ ƵĚ/ ƟĚĞŶƐ ůƆď Ğƌ ĚĞƌ ŬŽŵŵĞƚ ŶǇĞ ďĞďǇŐŐĞůƐĞƌ Ɵů dh͘ &ůĞƌĞ ĂĨ ǀŝŬůŝŶŐĞŶ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ƵŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐƐĨŽƌŵĞƌ͘ ,Ğƌ

Del 8: Indledende registrering

tænkes tværfaglige projekter, hvor et studieliv på tværs af ĂŵƉƵƐ ƐƟůůĞƌ ŬƌĂǀ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚ ŽŐ ĚĞƚƐ ĨǇƐŝƐŬĞ ƌĂŵŵĞƌ͘ ͬϱͬ Livet på Campus På DTU fremhæves den såkaldte ”campus-ånd”. Ånden ŬŽŵŵĞƌ ƐčƌůŝŐƚ Ɵů ƵĚƚƌǇŬ ŝ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŵĂŶŐĞ ƟůŬŶǇƩĞĚĞ ĨŽƌĞŶŝŶŐĞƌ ƐĂŵƚ ĚĞ ŵĂŶŐĞ ĐĂĨĠĞƌ ŽŐ ďĂƌĞƌ͘ ƩƌĂŬƟŽŶĞƌ ĚĞƌ ĂůůĞ Ğƌ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ĚĂŶŶĞ ƐŽĐŝĂůĞ ďĊŶĚ ƉĊ ƚǀčƌƐ ĂĨ Ăŵpus. Desuden underbygges campus-ånden af områdets kollegier. /4/

infrastruktur, forskningsfaciliteter i verdensklasse, et smuk ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶĞů ĐĂŵƉƵƐ ŵĞĚ Ğƚ ĂůƐŝĚŝŐƚ ƐŽĐŝĂůƚ ůŝǀ ĨŽƌ ĂŶƐĂƩĞ ŽŐ ƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞ͘ ĂŵƉƵƐ ƐŬĂů ƐŝŬƌĞƐ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐƐŬƌĂŌ ŽŐ åbenhed, og det skal være let at orientere sig i området. De eksisterende faciliteter skal løbende moderniseres og ƵĚǀŝŬůĞƐ͘ ĞƩĞ ŐčůĚĞƌ ŵƆĚĞĨĂĐŝůŝƚĞƚĞƌ͕ ƵĚƐƟůůŝŶŐƐŽŵƌĊĚĞƌ͕ undervisningsfaciliteter, auditorier, værksteder, laboratorier, læsesale, loungeområder, kollegieboliger, cateringfaciliteter og mulighederne for sportsudøvelse.

zĚĞƌŵĞƌĞ ǀŝů ĞŶ ĨƌĞŵƟĚŝŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞ ŽŵĨĂƩĞŶĚĞ Visioner for fremtiden dh͛Ɛ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ŵĊů ƐƟůůĞƌ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŬƌĂǀ Ɵů >ǇŶŐďǇ Ăŵ- ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŵŝůũƆ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͕ ĚĞƩĞ ŝ ŬƌĂŌ ĂĨ dh ŝ ƐŝŶ ƉƵƐ͘ Ğƌ ƐŬĂů ƐŬĂďĞƐ ĞŶ ƟĚƐƐǀĂƌĞŶĚĞ ŽŐ ŬŽŶŬƵƌͲƌĞŶĐĞĚǇŐƟŐ egenskab som et moderne teknisk universitet. /5/ 3 Anker Engelunds Vej, Grøn midterakse, Campusliv, Normalhus

Del 8: Indledende registrering

OPSAMLING 1.

,ŝƐƚŽƌŝƐŬ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐĂŶůčŐ ŵĞĚ ŬůĂƌ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐƐstrategi baseret på et stramt modulnet.

^ŽĐŝĂůĞ ƌĞůĂƟŽŶĞƌ ƉĊ ƚǀčƌƐ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ŵĞĚ ĂŬƟǀŝƚĞƚƐƟůďƵĚ ŝ ŽŐ ƵĚĞŶĨŽƌ ƵŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐƐƟĚ͘

Gennemgående arkitektonisk linje med udgangspunkt i gennemgående geometrier og materialer.

Et universitet med fokus på tværfaglighed og udveksling af viden på tværs af Campus.

/ŶĚŇǇĚĞůƐĞƐƌŝŐ ŐƌƆŶ ƐƚƌƵŬƚƵƌ ĚĞƌ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ǀĂƌŝĂƟŽŶ 7. og skaber mulighed for ophold.

&ƌĞŵƟĚŝŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŵŝůũƆƌŝŐƟŐĞ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƉƌŝŶĐŝƉƉĞƌ͘

KŵĨĂƩĞŶĚĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ĚĞƌ ĨƆůŐĞƌ ŵŽĚƵůŶĞƚ͘

Implementering i projektet / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ Ğƌ ŵĊůĞƚ Ăƚ ďĞǀĂƌĞ ŽŐ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ĂƌŬŝƚĞŬƚŽŶŝƐŬĞ ŝĚĞŶƟƚĞƚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚĞďčƌĞƌ ĞŶ ŚĞŶƐǇŶƐƚĂŐĞŶ Ɵů ĚĞŶ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďĞďǇŐŐĞůƐĞ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ ǀĂůŐ ĂĨ ŵĂƚĞrialer. Projektets mål er at respektere områdets grønne hovedƚƌčŬ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďƆƌ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐĞƌ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƐ ƐŽŵ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ĚĞŶ ŐƌƆŶŶĞ ŝĚĞŶƟƚĞƚ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ƆŶƐŬĞƐ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŐƌƆŶŶĞ ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌ ďĞǀĂƌĞƚ͕ ĚĞƩĞ ŝ planen omkring bygningerne såvel som de indre gårdrum. WƌŽũĞŬƚĞƚ ǀŝů ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ŽǀĞƌǀĞũĞůƐĞƌ ĚĞƌ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƌ livet på Campus og de sociale forbindelser. Med baggrund i et voksende tværfagligt fokus vil projektet undersøge muligheder for forbindelser på tværs af Campus. Mulige sammenkoblinger der vil binde området sammen. Ovennænte træk beskrives som introducerende baggrundsviden. Senere i projektet følger en nærmere regiƐƚƌĞƌŝŶŐ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĂŵƉƵƐ͘ 56

9 BÆREDYGTIG ANALYSE DTU CAMPUS

Selvom det er den mindste skala, som er den vigtigste, idet det er her menneskerne interagerer med hinanden og møder byplanen, kan den høje kvalitet i byer og bebyggelser kun lykkes, hvis forberedelserne og beslutningerne træffes på samtlige planlægningsniveauer. /1/ Introduktion / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ĨŽƌĞƚĂŐĞƐ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ŽŐ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞŶǇƩĞƐ s ƐŽŵ ƐŬĂďĞůŽŶ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŶƐƉŝƌĂƟŽŶ ĨŽƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ŽŐ ĚĞŶ ƟůŚƆrende analyse. Registreringen gennemløber BAV-diagrammets hovedemner ”Omgivelser”, ”Samfund” og ”RessourĐĞƌ͘͟ ĂŐŐƌƵŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞƩĞ Ğƌ ŽƉŐĂǀĞŶƐ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞĚĞ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ;ĚĞƌĨŽƌ ǀčůŐĞƐ ĞŵŶĞƚ ͟TŬŽŶŽŵŝ͟ ƵĚĞůĂĚƚͿ͘

1 Atriumgård ved hovedbygningen

&Žƌ ŚǀĞƌƚ ŚŽǀĞĚĞŵŶĞ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ĂĨƐŶŝƚƚĞƚ ĞŶ ŬŽƌƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌŶĞ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů͘ ,Ğƌ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĞŵŶĞƌ ƵĚƉĞŐĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͟, energimæssige såvel som sociale. Målet er at belyse områdets muligheder, poƚĞŶƟĂůĞ ŽŐ ďĞŐƌčŶƐŶŝŶŐĞƌ͘ Registreringen foretages på baggrund af visuelle registreƌŝŶŐĞƌ͕ ƐƚĂƟƐƟƐŬ ĚĂƚĂ͕ ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐƐƌĞƐƵůĂƚĞƌ ŵĞĚ ŇĞƌĞ͘ Visuel gennemgang BAV-diagrammets hovedemner illustreres med farverne ŐƌƆŶ͕ ŐƵů͕ ŐƌĊ ŽŐ ƌƆĚ͘ ŝƐƐĞ ĨĂƌǀĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ sͲƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ĂĨƐŶŝƩĞƚ Žŵhandlende ”Omgivelser” med en grøn stribe, ”Samfund” ŵĞĚ ĞŶ ŐƵů ƐƚƌŝďĞ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ Ăƚ ƐŬĂďĞ et logisk og visuelt overblik.

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

ͻ &ƌŝĂƌĞĂůĞƌ͖ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƌ͘ Omgivelser Denne del inddrager områdets areaforbrug, stedets fysiƐŬĞ ĂĚŐĂŶŐ͕ ĚĞƚƐ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂƟƐŬĞ ŽŐ ŵŝůũƆŵčƐƐŝŐĞ ĨŽƌŚŽůĚ Adgang DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƚĂŶŬĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐĂŵƚ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚŵčƐƐŝŐĞ ƟůŬŶǇƚŶŝŶŐĞƌ͘ ďǇŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ Ğƚ ĨŽƌŶƵŌŝŐƚ ǀĂƌŝĞƌĞƚ ŵŝŬƐ ĂĨ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͕ 2 BAV-udsnit omhandlende “Omgivelser” ŐŽĚĞ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ƟůďƵĚ ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶĞůůĞ ƚƌĂŶƐƉŽƌƞŽƌŚŽůĚ ƐčƌůŝŐƚ ǀčƌĚŝĨƵůĚĞ͘ >ŝŐĞƐĊ ǀŝŐƟŐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐĞůǀĞ ĂĚŐĂŶŐĞŶ Ɵů ĚŝƐƐĞ͘ ĞŶŶĞ ƐŝŬƌĞƐ ŐĞŶŶĞŵ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ƵĚǀŝŬůĞƚ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĚĞ ĨǇƐŝƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ͘ &ǇƐŝƐŬ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ ŝŶĚR E LS SA ďĞĨĂƩĞƌ ǇĚĞƌŵĞƌĞ ƐƟůůŝŶŐƚĂŐĞŶ Ɵů ĚĞŶ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬVE M ƚƵƌ͕ ƐĊůĞĚĞƐ͕ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͕ ŬůŽĂŬƐǇƐƚĞŵĞƌ ĨƌĞŵƟĚƐƐŝŬƌĞƐ ŝŵŽĚ ĞǀĞŶƚƵĞůůĞ ŬůŝŵĂčŶĚƌŝŶŐĞƌ͘ KƉƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĚŝƐƐĞ forekommer derfor ligeledes betydelig. /3/ ”Adgang” indeholder nedenstående: portform Trans

og try ghed

old

forh

els

Vid

Ad ga ng

sly

Vin

Til bu

Re k

isk

infra

bu Til

ati vt

ktur

k Re

stru

ktur

rum By

Infr atru

Tekn

Arealfor brug

eli ng

g yg

Sundhed og velfærd

ler

rtik

j Stø

Tilhø rs

Soc ial

ND FU

ng irkni

transport

OM G I M

Kollektiv

øpåv

gang l og

Milj

Cyke

a im kl ro

port Motoriserede egentrans

ljø Mi

vt ati

øm

Friare ale

estr nesk

Men

Møde

Bebyggelse

ste

der

dĞŬŶŝƐŬ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ͖ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶfrastruktur.

/ŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ͖ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ͘

ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͖ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂĨƐŶŝƚ͘

dŝůďƵĚ͖ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ͘

Offentlig / Privat

Forbrug

g de tilta

Vandbe

sparen

Mang

foldig he

rug

Vand

Genb

rb Fo

rende espa

N O ØK

ktion sb

Genbrug

tiltag

type r og de

klus

O M I

erg

en e

inæ

va re

cy Livs

Ve d

n tio va no

ering Miljøinvist

e En

O SS RE

U i RC ER

r ild e

g er

bio

e En

dig

En e

Mæ

a tilt

Be skæ ftig else

Ove

an ev lad

Redu

Mikroklima Udendørs opholdsmuligheder bør etableres under hensyn Ɵů ƐŽůͲ͕ ƐŬǇŐŐĞͲ͕ ĚĂŐƐůǇƐͲ ŽŐ ǀŝŶĚĨŽƌŚŽůĚ͕ ƐĊ ĚĞƌ ƐŝŬƌĞƐ Ğƚ ŐŽĚƚ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ͘ /ŬŬĞ ŬƵŶ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ŬŽŶƐƚƌƵŬƟŽŶĞƌ ŵĞŶ ŽŐƐĊ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ ǀŝů ŝŶŇƵĞƌĞ ĚĞ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂƟƐŬĞ Undersøgelsen af ”Omgivelser” på DTU Campus indbefat- ĨŽƌŚŽůĚ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ďĞŚĂŐĞůŝŐĞ ŽŐ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ďǇƌƵŵ͘ ͬϰͬ ͟DŝƚĞƌ ĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌ ͟ ƌĞĂůĨŽƌďƌƵŐ͕͟ ͟ ĚŐĂŶŐ͟ kroklima” behandler nedenstående emner:: ƐĂŵƚ ͟DŝŬƌŽŬůŝŵĂ͘͟ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉƌŝĚƐĞƐ ĞŶ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ;ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞŶĞ ͟Dŝů- ͻ Vind; aktuelle vindforhold i området. ũƆ͟ ŽŐ ͟dƌĂŶƐƉŽƌƞŽƌŵ͟ ǀčůŐĞƐ ƵĚĞůĂĚƚ͕ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞ ƐĞƐ ǀĞĚůĂŐƚ ŝ ďŝůĂŐͿ͘ ͻ Sol; aktuel solindstråling i området. Affa ld

ed gh gti edy Lev

Arealforbrug ͻ ^Ğƚ ƵĚ ĨƌĂ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĂƌĞĂůĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŽŐ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞŶŶĞ ĞƐƐĞŶƟĞů͘ ǇĞŶƐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͕ ŽŐ ƐĞůǀĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚŝƐƐĞ͕ ŚĂƌ ƐĊůĞĚĞƐ ƐƚŽƌ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ ^ĂŵƟĚŝŐ ǀŝů ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ŽŐ Ğƚ ǀĂƌŝĞƌĞŶĚĞ ďǇďŝůůĞĚĞ ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ƐƚƆƌƌĞ ǀĞůǀčƌĚ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ ͬϮͬ ͟ ƌĞĂůĨŽƌďƌƵŐ͟ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ŶĞdenstående punkter: ͻ

Skygge; aktuelle skyggeforhold i området.

Bebyggelse; andelen af bebyggede arealer. 59

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Arealforbrug - Bebyggelse WĊ &ŝŐƵƌ ϯ ƐĞƐ ďĞďǇŐŐĞůƐĞŶ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ŝůůƵƐƚĞƌĞƚ͘ Ğƚ ses her, at størstedelen af bygningsmassen udgøres af laboratorier, værksteder, kontorer samt undervisningslokaler. Disse er hovedsageligt placeret langs områdets midterakse med hovedvægten i 2. og 3. kvadrant. Universitetets store hovedbygning ses placeret centralt på Campus, imens kollegierne modsat er lokaliseret langs områdets rand. I de ƌĞƐƉĞŬƟǀĞ ŬǀĂĚƌĂŶƚĞƌ ůŝŐŐĞƌ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌŶĞ ĐĞŶƚƌĂůƚ ƉůĂĐĞƌĞƚ͕ ŽŵŬƌŝŶŐ ĚŝƐƐĞ ĮŐƵƌĞƌĞƌ ĚĂƚĂďĂƌĞŶĞ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶger omkring bebyggelsen på DTU Campus. ͻ

Ŷ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ǀŝů ŵĞĚ ĨŽƌĚĞů ŬƵŶŶĞ ŵĞĚføre en mindskning af transportbehovet. Ydermere vil fortæningen medføre et mere kompakt bygnings-

område, hvilket vil i form af sin kompakthed vil kunne sænke energiforbruget. Bæredygtig analyse - Social ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŐĞŶŶĞŵŐĊĞƚ͘ Med baggrund i den oprindelige planlægning fremstår ĂŵƉƵƐ ĨƵŶŬƟŽŶƐŽƉĚĞůƚ͘ ^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƩĞ ƵŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ͘ DŽĚƐĂƚ ǀŝů Ğƚ ĨƵŶŬƟŽŶƐďůĂŶĚĞƚ ĂŵƉƵƐ ŐŝǀĞ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƟůƚĂŐ͕ ŚǀŽƌ ŶǇĞ ƐŽĐŝĂůĞ ƌĞůĂƟŽŶĞƌ ƐĂŵƚ ƚǀčƌĨĂŐůŝŐ ǀŝĚĞŶƐĚĞůŝŶŐ forekommer mulig. ͻ

På samme måde kan det overvejes, hvorvidt en central placering af områdets kollegier vil have betydning. Ŷ ĨƵŶŬƟŽŶƐĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ƐŽŵ ĚĞŶŶĞ ǀŝů͕ ƐĞƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇƐŶƐƉƵŶŬƚ͕ ŬƵŶŶĞ ŵĞĚĨƆƌĞ ŵĞƌĞ ůŝǀ ŽŐ møder de studerende imellem.

3 Arealforbrug - Bebyggelse Laboratorium/Værksted [67.000 m2] Kontor/Undervisning [65.000 m2] Auditorier [8.500 m2] Hovedbygning [45.000 m2] Kollegier [13.000 m2] Resterende bebyggelse Databarer [5.500 m2] Supercomputere [500 m2]

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ĞŶ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ Ğƚ ŶǇƚ ŬŽůůĞgium i et friareal placeret i randen af området muligvis ĨƌĞŵƐƚĊ ƵŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ͕ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŽŐ ŝŶƚĞƌĂŬƟŽŶ ŵĞĚ ĚĞƚ ƌĞƐƚĞƌĞŶĚĞ Campus. Modsat vil sådanne randområder eksempelǀŝƐ ŬƵŶŶĞ ďƌƵŐĞƐ Ɵů ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ƟůƚčŶŬƚ ůĂďŽƌĂƚŽƌŝĞƌ͕ ĚĂ ĚŝƐƐĞ ŬĂŶ ŝŶĚĞŚŽůĚĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞ ĂĨ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐmæssige årsager kræver en mere isoleret placering.

Arealforbrug - Friarealer WĊ &ŝŐƵƌ ϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƌ͘ ŝƐƐĞ ĂƌĞĂůĞƌ ǀŝƐĞƌ ŽŵƌĊĚĞƌ Ɵů ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ďĞďǇŐŐĞůƐĞƌ͘ ^ƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ friarealerne ses placeret mod nord. På Campus angives ďĞďǇŐŐĞůƐĞƐƉƌŽĐĞŶƚĞŶ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ Ϯϵ й ;ƐĞ ͟/ŶĚůĞĚĞŶĚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ͟Ϳ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽŐ ďĞƚƌĂŐƚninger omkring bebyggelsen på DTU Campus. ͻ

Bæredygtig analyse - Social ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ͘

De anviste friarealer giver mulighed for forskellige forƚčƚŶŝŶŐƐƐƚƌĂƚĞŐŝĞƌ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĞŶ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĂƌĞĂůĞƌ ŝ ƌĂŶĚŽŵƌĊĚĞƌ͕ ĞŶ ĨŽƌƚčƟŶŐ ĂĨ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞŶ ͻ ƐĂŵƚ ĞŶ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĐĞŶƚĞƌ͘ ,ǀŝůŬĞŶ ƐƚƌĂƚĞŐŝ ĚĞƌ ďƆƌ ǀčůŐĞƐ͕ ĂĬčŶŐĞƌ ĂĨ ĚĞƚ ƉůĂŶůĂŐƚĞ ďǇŐŐĞƌŝ͕ ĚĞƚƐ ďƌƵŐ

^Žŵ ŶčǀŶƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƌ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞ͘ ĞďǇŐŐĞůƐĞ ŝ ĚĞƩĞ ĂƌĞĂů ǀŝů ŵĞĚ ĨŽƌĚĞů ŬƵŶŶĞ ďŝŶĚĞ området sammen.

4 Arealforbrug - Friarealer Friarealer

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Adgang - Teknisk infrastruktur WĊ &ŝŐƵƌ ϱ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ;ŚŽǀĞĚƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶͿ͘ &ŝŐƵƌĞŶ ĂŶŐŝǀĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ğƚ ĨŽƌŐƌĞŶĞƚ ƚƵŶŶĞůƐǇƐƚĞŵ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ ;ŚĞƌ ƵŶĚƚĂŐĞƚ ŬůŽĂŬͿ͘ WĊ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞŶ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶ ůŝŐŐĞƌ ĐĞŶƚƌĂůƚ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ŬǀĂĚƌĂŶƚĞƌ͘ ,Ğƌ ƟůůĂĚĞƌ ĚŝƐƐĞ ŽƉƟŵĂů adgang fra den omkringliggende bebyggelse. Bæredygtig analyse - Energi ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŽŵƌĊdets tekniske infrastruktur oplistet og beskrevet. ͻ

DTU Campus fremstår med en velfungerende og omĨĂƩĞŶĚĞ ƚĞŬŶŝƐŬ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŽƉƟŵĂle forhold for eventuelle udbygninger, idet disse kan ƟůŬŽďůĞƐ ĚĞŶ ĂůůĞƌĞĚĞ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ;ƐĊ ůčŶŐĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƚ ƉůĂĐĞƌĞƐ Ŷčƌ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶͿ͘ hĚďǇŐŶŝŶgen kræver på denne måde ikke en udvidelse af den tekniske infrastruktur.

5 Adgang - Teknisk infrastruktur Underjordisk gang

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Adgang - Infrastruktur WĊ &ŝŐƵƌ ϲ ƐĞƐ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶ ŝ ŽŵƌĊĚĞƚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ͘ /Ŷfrastrukturen fremstår som udgangspunkt planlagt på baggrund af områdets stramme modulnet. Campus indrammes af omkringliggende regionalveje, hvilke skaber ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ Ɵů ƌĞŐŝŽŶĞŶ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ŐĞŶŶĞŵƐŬčƌĞƐ ĂŵƉƵƐ af to tværgående regionalveje. På hver side af midteraksen ůŝŐŐĞƌ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚŽ ůŽŬĂůǀĞũĞ ;ƐĂŵƚ ĞŶ ĞŬƐƚƌĂ ůŽŬĂůǀĞũ ŝ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƐǇĚƆƐƚůŝŐĞ ŚũƆƌŶĞͿ͘ WĊ ƚǀčƌƐ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƚƌčĚĞƌ ĞŶŬĞůƚĞ ƐƟŬǀĞũĞ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĮŐƵƌĞŶ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ området busstoppesteder. Disse ses hovedsageligt placeret langs regionalvejene. Bæredygtig analyse - Energi ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŽŵƌĊdets transportmæssige infrastruktur beskrevet. ͻ

Infrastrukturen på DTU Campus fremstår velfungerenĚĞ ŽŐ ƐŝŬƌĞƌ ŽƉƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŐ ĨƌĂ ŽŵƌĊĚĞƚ͘ ^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŝƐčƌ ďƵƐďĞƚũĞŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞƚũĞŶĞƐ Ăŵ- 6 Adgang - Infrastruktur pus af regionale såvel som lokale busruter.

EĞĚ ĂĚŐĂŶŐ ĨƌĂ ŽŵƌĊĚĞƚ Ɵů ƌĞŐŝŽŶĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ ŵŝŶĚƐŬŶŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů ƚƌĂŶƐƉŽƌƚďĞŚŽǀ͘

Regionale veje (Biler) Lokale veje (Biler) Stikveje (Gående) Busstoppesteder

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Adgang - Rekreativt ,ĞƌƵŶĚĞƌ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ͘ / ĂŶĂůǇƐĞŶ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ƐŽŵ ŐƌƆŶŶĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƚ Ğƌ ŵƵůŝŐƚ ůĂǀĞ ĞŶ ƵĚĞŶĚƆƌƐ ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ Ğƚ ƐĞƐ ƉĊ ĮŐƵƌĞŶ͕ Ăƚ ĚĞ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ Ğƌ ůŝŐĞůŝŐƚ ĨŽƌĚĞůƚ ƵĚŽǀĞƌ ĂŵƉƵƐ͘ Det bør nævnes, at Campus er et grønt område med omĨĂƩĞŶĚĞ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ŽŵƌĊĚĞƌ Ğƌ ƵĚĞůĂŐƚ Ɵů ͟ǀŝůĚ ŶĂƚƵƌ͟ ;ĚŝƐƐĞ ďĞƚĞŐŶĞƐ ŝŬŬĞ ƐŽŵ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌͿ͘ Bæredygtig analyse - Energi ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͘ ͻ

,Ɔũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ďĞƚǇĚĞƌ ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ͘ ĞŶŶĞ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ ŬĂŶ ďĞŶǇƩĞƐ ƐŽŵ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ ĨŽƌ ƐĊǀĞů ƵĚĞƌƵŵ ƐŽŵ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ;ƉĂƐƐŝǀ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ƐŽů ŽŐͬĞůůĞƌ ǀŝŶĚͿ͘

Bæredygtig analyse - Social ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŝ ĞŶ 7 Adgang - Rekreativt række udvalgte punkter. Rekreativ løberute

ĚŐĂŶŐĞŶ Ɵů ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŚƆũ͘ ^ĊůĞĚĞƐ Ğƌ ĚĞƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ĨƌĂ ƐƚŽƌƚ ƐĞƚ ĂůůĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ / ĚĞ ƟůĨčůĚĞ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ĨŽƌĞůŝŐger direkte adgang, forekommer denne gennem anĚƌĞ ŐƌƆŶŶĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ĨƆƌŽŵƚĂůƚĞ ĂƌĞĂůĞƌ ƵĚĞůĂŐƚ Ɵů ͟Ĩƌŝ ŶĂƚƵƌ͟Ϳ͘ ,Ɔũ ĂĚŐĂŶŐ ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ŬĂŶ ŵĞĚ ĨŽƌĚĞů ŵĞĚĨƆƌĞ ĨŽƌďĞĚƌĞƚ ůŝǀƐŬǀĂůŝƚĞƚ ;ĨŽƌƆŐĞƚ ŬŽŵĨŽƌƚͿ͘

Rekreativt

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Adgang - Tilbud / &ŝŐƵƌ ϴ ƐĞƐ ĂĚŐĂŶŐĞŶ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ͘ ĞƚƚĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƟůďƵĚ ƐŽŵ ďŽůĚďĂŶĞƌ͕ ŬĂŶƟŶĞ͕ ĐĂĨĞ͕ EĞƩŽ samt diverse foreninger. Det ses tydeligt, at hovedvægten ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ Ğƌ ƐĂŵůĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ŚŽǀĞĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ͘ Bæredygtig analyse - Energi ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ƟůďƵĚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ energimæssige aspekter. ͻ

Ŷ ĐĞŶƚƌĂů ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ Ăŵpus sikrer nem adgang for størstedelen af områdets ďƌƵŐĞƌĞ͘ ZĞŶƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞŶ ŵŝŶĚƐŬŶŝŶŐ ĂĨ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚďĞŚŽǀĞƚ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘

Bæredygtig analyse - Social ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ǀĞĚ en række udvalgte punkter. ͻ

Ŷ ƐĂŵůĞƚ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ ƐŬĂďĞƌ ƌĂŵ- 8 Adgang - Tilbud ŵĞƌŶĞ ĨŽƌ ƐŽĐŝĂů ŝŶƚĞƌĂŬƟŽŶ ŝŵĞůůĞŵ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ brugere fra hele Campus. Tilbud

DŽĚƐĂƚ ǀŝů ĞŶ ƐƉƌĞĚŶŝŶŐ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ ŬƵŶŶĞ medføre bedre adgang for den enkelte bruger. SamƟĚŝŐ ǀŝů ĞŶ ƐƉƌĞĚŶŝŶŐ ŬƵŶŶĞ ďĞƚǇĚĞ ŵĞƌĞ ůŝǀ ƉĊ ƚǀčƌƐ af Campus.

Boldbane

Studenterbar Bibliotek Bibliot Kantine Café Boghandel Foreninger Bank Sportshal Sportshal

Grøn løberute

Nett Netto

Boldbane

Nord

Kantine

Boldbane

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Mikroklima - Vind / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ǀŝŶĚĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ͘ /ůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌŶĞ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ĂĩŝůĚĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ŝŬŬĞ ƐĞůǀĞ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂĞƚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ /ůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌŶĞ ĂŶŐŝǀĞƌ ŬůŝŵĂĚĂƚĂ ĨŽƌ ŽŵƌĊĚĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ <ƆďĞŶŚĂǀŶ ;ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ ĨŽƌĞƚĂŐĞƚ ŝ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĐŽƚĞĐƚͿ͘ ŽŐ ĂŶƚĂŐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ĚĞƩĞ ĚĂƚĂƐčƚ ŬĂŶ ͻ ďĞŶǇƩĞƐ ƐŽŵ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐƐŵčƐƐŝŐ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĨŽƌ ĂŶĂůǇƐĞŶ af mikroklimaet og dets vindforhold på DTU Campus. /ůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌŶĞ ĂĩŝůĚĞƌ ǀŝŶĚƌŽƐĞƌ ĨŽƌ ĚĞ ŚǀĞƌ ĂĨ ĚĞ ĮƌĞ ĊƌƐƟĚĞƌ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϵͲϭϮͿ͘ sŝŶĚƌŽƐĞƌŶĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ǀŝŶĚĞŶƐ ƌĞƚŶŝŶŐ͕ ŚĂƐƟŐŚĞĚ ƐĂŵƚ ŚǇƉƉŝŐŚĞĚ͘ / &ŝŐƵƌ ϵ ƐĞƐ ǀŝŶĚĞŶƐ ŚĂƐƟŐŚĞĚ ĂĩŝůĚĞƚ ƉĊ ƵŐĞďĂƐŝƐ ;ĨŽƌĚĞůƚ ŽǀĞƌ ŚĞůĞ ĊƌĞƚͿ͘

telse. Modsat vil en given bygningsudformning kunne ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ŬŽŶĐĞƉƚĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ͕ ŚĞƌ eksempelvis med henblik på en mindskning af bygninŐĞŶƐ ŝŶĮůƚƌĂƟŽŶĞŶ͘ / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ǀŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ͟ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƐ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ Ɵů ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ƉĊ ŵŝŶŝŵƵŵ ϯ ŵͬƐ ;ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ŽŵŬƌŝŶŐ ϭϬ ŬŵͬƚͿ͘ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĚĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ǀŝŶĚĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐĞ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ;ŝ ǀŝŶĚƌŽƐĞƌŶĞ ƐĞƐ ŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ŚŽǀĞĚƐĂŐĞůŝŐƚ ŽǀĞƌ ϭϬ ŬŵͬƚͿ͘

Bæredygtig analyse - Social Bæredygtig analyse - Energi ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŝ ĞŶ / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ǀŝŶĚĨŽƌŚŽůĚĞŶĚĞ ƉĊ række udvalgte punkter. ĂŵƉƵƐ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ŐĞŶŶĞŐĊƌ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ďĞtragtninger. ͻ Med udgangspunkt i en dominerende vindretning fra ǀĞƐƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƚ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ ŵĞĚ ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐĞƌ ͻ Ligeledes kan vindretningen indgå som element i ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ĚĞŶŶĞ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ;ŚĞƌ ƚčŶŬĞƐ ƚƌčĞƌ ĞůůĞƌ udformningen af byggerier. Således vil en given bygďĞďǇŐŐĞůƐĞͿ͘ ĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŶ ŽƉƟŵĞningsudformning kunne gøres med det formål at fanƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ŽŐ ĚĞƚƐ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ ;ƟůƉĂƐŶŝŶŐ ĂĨ ŐĞ ǀŝŶĚĞŶ͕ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ƵĚŶǇƚǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞŶͿ͘ 9 Mikroklima - Vind (forår)

10 Mikroklima - Vind (sommer)

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

13 Mikroklima - Vind (hele året)

km/ t km/ t 45+ 40

35 30 25 20

15 10 5 <0

0 4

8 12 16 20

8 12

24 28

20 24

32 36

Timer

44 48 52 Uger

11 Mikroklima - Vind (efterår)

12 Mikroklima - Vind (vinter)

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Mikroklima - Sol / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƐŽůŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐĞŶ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĂĩŝůĚĞƌ &ŝŐƵƌ ϭϰ ŽŐ &ŝŐƵƌ ϭϱ ĚĞŶ ĚŝƌĞŬƚĞ ƐŽůŝŶĚƐƌĊůŝŶŐĞŶ ŝ Ğƚ ĐĞŶƚƌĂůƚ ŽŵƌĊĚĞ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ;ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ ƵĚĨƆƌƚ ŝ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĐŽƚĞĐƚͿ͘ &ŝŐƵƌĞƌŶĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐĞŶ ƉĊ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͕ ĚĞŶŶĞ ĨŽƌĚĞůƚ ŽǀĞƌ Ğƚ Ċƌ͘ Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ƚĂŐŇĂĚĞƌ ƐĂŵƚ ĨĂĐĂĚĞƌ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ƐǇĚ ŵŽĚƚĂŐĞƌ ĚĞŶ ŚƆũĞƐƚĞ indstråling per m2, hvor facader mod vest og nord modsat fremstår med lav indstråling. Den direkte solindstråling på ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ŇĂĚĞƌ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϰϳϬ ŬtŚͬŵ2 år, imens ĚĞŶ ĚŝƌĞŬƚĞ ŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐ ƉĊ ƚĂŐŇĂĚĞƌ Ğƌ ϲϳϬ ŬtŚͬŵ2 år. Det bør nævnes, at simuleringen ikke indeholder træer, hvorfor skyggevirkningen af disse ikke er medregnet. Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ Ɵů ŚƆũƌĞ ƐĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ƐŽůŝŶĚstrålingen på Campus.

^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƚ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ Ăƚ ƵĚƚŶǇƩĞ ƐŽůŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐĞŶ͘ ĞƩĞ ďůĂŶĚĞƚ andet med henblik på vedvarende energi, her solvarmeanlæg samt solceller. DTU Campus fremstår i denŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ ĂƩƌĂŬƟǀ ŵĞĚ ƐŝŶĞ ƐŽůďĞƐŬŝŶŶĞĚĞ ƚĂŐŇĂĚĞƌ ŽŐ ĨĂĐĂĚĞƌ ŵŽĚ ƐǇĚ͘

Bæredygtig analyse - Social / ĚĞŶŶĞ ĚĞů ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŽŐ gennemgået. ͻ

ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ǀŝƐĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ͕ Ăƚ ĨĂĐĂĚĞƌ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ syd giver mulighed for akumulering af solindstråling omkring den termiske masse. Den termiske masse, ďǇŐŶŝŶŐĞŶ͕ ǀŝů ĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞ ĂĨŐŝǀĞ ĚĞŶ ĂŬƵŵƵůĞƌĞĚĞ ǀĂƌŵĞ͕ ŚǀŝůŬĞŶ ǀŝů ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ĞŶ ĨŽƌůčŶŐĞůƐĞ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚƐ ďƌƵŐ ;ƚĞƌŵŝƐŬ ŬŽŵĨŽƌƚ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ǀĞĚ ŚƆũĞƌĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌͿ͘

14 Mikroklima - Sol (total solindstråling set fra nord/øst) W h / m2 670000+ 605000 540000 475000 41 0000 345000 280000 21 5000 1 50000 85000 20000

Del 9: BĂŚredygtig analyse DTU Campus

14 Mikroklima - Sol (total solindstrĂĽling set fra syd/vest) W h / m2 670000+ 605000 540000 475000 41 0000 345000 280000 21 5000 1 50000 85000 20000

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Mikroklima - Skygge / &ŝŐƵƌ ϭϱ ŽŐ &ŝŐƵƌ ϭϲ ƐĞƐ ƐŬǇŐŐĞĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ͕ ŚĞŶŚŽůĚǀŝƐ ƐŽŵŵĞƌ ŽŐ ǀŝŶƚĞƌ ;ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ ƵĚĨƆƌƚ ŝ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĐŽƚĞĐƚͿ͘ ^ŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ƐŽůĞŶƐ ǀĂŶĚƌŝŶŐ ĨƌĂ ƐŽůŽƉŐĂŶŐ Ɵů ƐŽůŶĞĚŐĂŶŐ͘ WĊ ĮŐƵƌĞƌŶĞ illustrerer de mørke felter de områder, der ligger i konstant skygge, imens solen er oppe. Betragtes skyggediagrammet ĨŽƌ ǀŝŶƚĞƌƐŝƚƵĂƟŽŶĞŶ͕ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ŶŽƌĚƐŝĚĞŶ ƉĊ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐčƌůŝŐƚ ƵĚƐĂƩĞ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϭϲͿ͘ Ğƚ ƐĞƐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ͕ Ăƚ ďĞďǇŐŐĞůƐĞŶ ŵŽĚ ǀĞƐƚ ;Ϯ͘ ŽŐ ϯ͘ ŬǀĂĚƌĂŶƚͿ ŚŽǀĞĚƐĂŐĞůŝŐƚ Ğƌ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ŶŽƌĚͬƐǇĚ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ƐƚŽƌĞ områder henlagt i skygge. Modsat ses bebyggelsen i omƌĊĚĞƚƐ ƆƐƚůŝŐĞ ƐŝĚĞ ;ϭ͘ ŽŐ Ϯ͘ ŬǀĂĚƌĂŶƚͿ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƆƐƚͬǀĞƐƚ͘ ĞƩĞ ďĞǀŝƌŬĞƌ͕ Ăƚ ĚĞƌ ŚĞƌ Ğƌ ŵŝŶĚƌĞ ƐŬǇŐŐĞ ;ƐčƌůŝŐƚ ŽŵƌĊĚĞƌ ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐͿ͘

^ĊůĞĚĞƐ ŐŝǀĞƌ ĚĞŶŶĞ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŇĞƌĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ŵŝŶĚƌĞ ƐŬǇŐŐĞ ;ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƚ ŵĞĚ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ŶŽƌĚͬƐǇĚͿ͘ ^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂůƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĚĞƩĞ ŝĚĞĞůƚ͕ ŝĚĞƚ ĚĞƌ ƐŬĂďĞƐ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ Ɵů ŽƉŚŽůĚ͘

Det bør ligeledes her nævnes, at simuleringen ikke indeholder træer. Således fremstår resultaterne uden virkning fra disse. 15 Mikroklima - Skygge (21. juni)

Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŐƆƌĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ƐŬǇŐŐĞĨŽƌŚŽůĚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĨƆƌƐƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĂƐƉĞŬter. ͻ

Med baggrund i en energimæssig tanke vil bygningsŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐĞƌ ŵŽĚ ƐǇĚ ĨƌĞŵƐƚĊ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐĞ͘ / ĚŝƐƐĞ orienteringer forekommer minimal skygge, hvorfor passiv opvarmning er muligt.

Bæredygtig analyse - Social ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŽŐ ďĞƐŬƌĞvet i nedenstående punkter. ͻ

Med baggrund i skyggeregistreringen af DTU Campus kan det påpeges, at orienteringen af de enkelte bygŐĞƌŝĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ǀŝŐƟŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƐŬǇŐŐĞĨŽƌhold. Således vil en bygning orienteret nord/syd give mulighed for et sydvendt uderum foran bygningen, Ğƚ ƵĚĞƌƵŵ ŵĞĚ ŵŝŶŝŵĂů ƐŬǇŐŐĞ ;ĚĞƩĞ ĂĬčŶŐĞƌ ĚŽŐ ĂĨ ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ƉůĂĐĞƌŝŶŐͿ͘ DŽĚƐĂƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐĂŵŵĞ ďǇŐŶŝŶŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŶŽƌĚƐŝĚĞ skyggelagt.

Registreringen viser ligeledes, at bygninger orienteret ƆƐƚͬǀĞƐƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ ĨŽƌ ĚĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ƉůĂŶ͘

Del 9: BĂŚredygtig analyse DTU Campus

16 Mikroklima - Skygge (21. december)

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

OPSAMLING 1.

&ŽƌƚčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ŵĞĚĨƆƌĞ ĞŶĞƌŐŝmæssige og sociale forbedringer.

,Ɔũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ŬĂŶ ďĞƚǇĚĞ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐĞƌ ĂĨ energiforbrug samt livskvalitet.

&ŽƌƚčƚŶŝŶŐ ŽŐ ŝŶĚĚƌĂŐĞůƐĞ ĂĨ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƌ ďƆƌ ŐƆƌĞƐ 6. ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŐŝǀĞŶ ĨƵŶŬƟŽŶ ŽŐ ďƌƵŐ͘

,Ɔũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƟůďƵĚ ŝ ĨŽƌƚčƩĞĚĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ŽŐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƌ͘

,Ɔũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵĨĂŶŐƐƌŝŐ ƚĞŬŶŝƐŬ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ 7. ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ŽŐ fortætning.

KƉƟŵĂů ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ƉĂƐƐŝǀ ŽŐ ĂŬƟǀ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀŝŶĚ͕ ƐŽů ŽŐ ƐŬǇŐŐĞ͕ ĚĞƩĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƐŽĐŝĂů karakter.

Velfungerende transportmæssig infrastruktur sikrer ŽƉƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚ͘

ĚŝƐƐĞ ĨŽƌŚŽůĚ ƵĚƐůĂŐƐŐŝǀĞŶĚĞ ŝ ŚĞŶŚŽůĚ Ɵů ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ af komfortable uderum og lavenergibyggeri. Ved at udŶǇƩĞ ƐŽůĞŶ ŽŐ ǀŝŶĚĞŶ ƐŽŵ ƉĂƐƐŝǀĞ ĞŐĞŶƐŬĂďĞƌ ǀŝů ĞŶ ŬŽƌƌĞŬƚ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ŵĞĚĨƆƌĞ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ĞǀĞŶƚƵĞůůĞ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĨŽƌƚčƚ- ĞŶĞƌŐŝďĞƐƉĂƌĞůƐĞƌ ;ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ǀŝů ƐŽůĞŶ ŬƵŶŶĞ ĨŽƌƆŐĞ ning. Valget begrundes med fortætningens energimæssige ƵĚĞƌƵŵŵĞƚƐ ƚĞƌŵŝƐŬĞ ŬŽŵĨŽƌƚ ŽŐ ƐĂŵƟĚŝŐ ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ƉĂƐŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƚ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚďĞŚŽǀ ŵŝŶĚƐŬĞƐ Ɛŝǀ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞŶͿ͘ og bygningsmassens kompakthed forøges. Ved at impleŵĞŶƚĞƌĞ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƐ ĚĞƐƵĚĞŶ ĚĞŶ ƐŽĐŝĂůĞ ŶĚĞůŝŐƚ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ǀŝŶĚ͕ ƐŽů ŽŐ ƐŬǇŐŐĞ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŝ ĞŶ ŇĞƌĞ ĂĨ nærhed. Således formidler projektet et parameterstudie ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ ;ĚĞƩĞ ŝ ŽŵƚĂůƚĞ ƉĂƌĂŵĞĂĨ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐƐƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ;ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ terstudie af fortætningsstrategier samt parameteranalyse ŵƵůŝŐĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ŶǇƚ ďǇŐŐĞƌŝͿ͘ WĂƌĂŵĞƚĞƌƐƚƵĚŝĞƚ ǀƵƌ- ĂĨ ŵƵůŝŐĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞƌͿ͘ ĚĞƌĞƌ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌŶĞ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŇĞƌĞ ĂĨ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ retningslinjer. / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƌĞƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ĚĞƐƵĚĞŶ ƉĊ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ ŽŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞƩĞ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ DĞĚ ďĂŐYdermere implementerer projektet betragtninger omkring grund i klimadata oplistet i ovenstående afsnit vurderes ƉĂƐƐŝǀ ƐĂŵƚ ĂŬƟǀ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀŝŶĚ͕ ƐŽů ŽŐ ƐŬǇŐŐĞ͘ DĞĚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞƐŐƌĂĚĞŶ ƉĊ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŽŵƌĊĚĞ ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ dh ĂŵƉƵƐ͟Ϳ͘ Implementering i projektet I projektet inddrages ovenstående punkter i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi for DTU Campus.

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Samfund / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ƚĂŐĞƐ ĚĞ ŵĞƌĞ ƐŽĐŝŽůŽŐŝƐŬĞ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ ƵŶĚĞƌ behandling. I ”Samfund” beskrives således de sociale forďŝŶĚĞůƐĞƌ ƐĂŵƚ ďǇƌƵŵŵĞƚƐ ĨƵŶŬƟŽŶĂůŝƚĞƚ ŽŐ ŝŶĚǀŝƌŬŶŝŶŐ͘ 17 BAV-udsnit omhandlende “Samfund”

og try ghed old

eli ng sd en

g yg

lys

Vid

ler

rtik

j Stø

Da l

Arealfor brug

e nn

est sk

ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͖ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͘

Menneskestrømme; tætheden af menneskestrømme.

ati vt

eativ

Rekr

DƆĚĞƐƚĞĚĞƌ͖ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌ͘

KīĞŶƚůŝŐͬWƌŝǀĂƚ͖ ĨŽƌŚŽůĚĞƚ ŵĞůůĞŵ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŽŐ Ɖƌŝvate rum.

ktur

stru

ktur

de deste

Mø Friare ale

Offentlig / Privat

Bebyggelse

Forbrug

g de tilta

Vandbe

sparen

Mang

foldig he

rug

rfla

rb Fo

a tilt

bio

ild e ik

erg

rende espa ktion sb Redu

Genbrug

tiltag

type r og de

inæ

nd va re

Mæ

klus

N O ØK

eringer

Affa ld

cy Livs

Ve d

n tio va no

O M I

e En

Miljøinvist

e En

O SS RE

U i RC ER

erg

dig

En e

re pa

Be skæ ftig else

Vand

Genb

Ove

ed gh gti edy Lev

ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ͟^ĂŵĨƵŶĚ͟ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌ ͟ ǇƌƵŵ͘͟ dŝů ŚƆũƌĞ ƐĞƐ ĞŶ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ ĚĞŶŶĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ;͟^ŽĐŝĂů͟ ǀčůŐĞƐ ƵĚĞůĂĚƚ͕ ĞŶ ďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞ ĂĨ ĚĞƩĞ ƐĞƐ ǀĞĚůĂŐƚ ŝ ďŝůĂŐͿ͘ 18 Indergård på DTU Campus

rum By

Ad ga ng

Til bu

Re k Infr atru

infra

rø

isk

dŝůďƵĚ͖ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŽŐ ƟůďƵĚ͘

bu Til

Vin

Tekn

els

forh

Sundhed og velfærd

Tilhø rs

transport

OM G I M

SA M

ND FU

Kollektiv

ng irkni

øpåv

gang l og

Milj

Cyke

port Motoriserede egentrans

ljø Mi

ER LS VEoklima

Soc ial

port Motoriserede egentrans

portform Trans

Byrum I et byrum med mange kvaliteter forekommer der et stort ƐƉĞŬƚƌƵŵ ĂĨ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ ,ŽǀĞĚƉĂƌƚĞŶ ĂĨ ĚŝƐƐĞ Ğƌ ĚĞ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƐŽĐŝĂůĞ ŽƉŚŽůĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞ ŽƉƐƚĊƌ ĨŽƌĚŝ ďǇƌƵŵŵĞƚ ŝŶǀŝƚĞƌĞƌ Ɵů ůĂŶŐǀĂƌŝŐĞ ŽƉŚŽůĚ͘ ͬϱͬ hŶĚĞƌ ĞŵŶĞƚ ͟ Ǉrum” betragtes følgende spørgsmål:

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Byrum - Tilbud / &ŝŐƵƌ ϭϵ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĂŶĚĞů ĂĨ ƟůďƵĚ͘ ^Žŵ ƟĚůŝgere påpeget ligger hoveddelen af disse placeret omkring hovedbygningen i center af Campus. Det ses, at hovedĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƟůďƵĚ ƉĊ ƵŶŝǀŝĞƌƐŝƚĞƚ ƐčƌůŝŐƚ ƵĚŐƆƌĞƐ ĂĨ ƟůďƵĚ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĨŽƌĞŶŝŶŐĞƌ͕ ƐƉŽƌƚ ŽŐ ĨƌŝƟĚ͘ DŽĚƐĂƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ŚĂŶĚĞůƐƟůďƵĚ Ŷčƌ ƐĊ ŽŵĨĂŶŐƐƌŝŐ͘ ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ǀŝƐĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ŝŬŬĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƟůďƵĚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ŚĞůďƌĞĚ ŽŐ ƉĞƌƐŽŶůŝŐ ƉůĞũĞ ;ůčŐĞŬůŝŶŝŬ͕ ƚĂŶĚůčŐĞŬůŝŶŝŬ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƐƉĞĐŝĂůƟůďƵĚͿ͘ Bæredygtig analyse / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ƟůďƵĚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ Social

,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŝ ĞŶ række udvalgte punkter. ͻ

KŵƌĊĚĞƚƐ ŵĂŶŐĞ ƟůďƵĚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ƐƉŽƌƚ ŽŐ ĨƌŝƟĚ ŬĂŶ ďŝĚƌĂŐĞ ŵĞĚ ĞŶ ƉŽƐŝƟǀ ĞīĞŬƚ ŝ ŚĞŶŚŽůĚ Ɵů ƵŶŝǀĞƌ19 Byrum - Tilbud sitetets brugere og deres livskvalitet.

^Žŵ ŶčǀŶƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ŚĂŶĚĞůƐƟůďƵĚ ƐƉĂƌƐŽŵ͘ Ŷ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞƩĞ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ĞŶ ŵĞƌĞ ůŝŐĞůŝŐƚ ĨŽƌĚĞůƚ ĨƵŶŬƟŽŶƐďůĂŶĚŝŶŐ͘

Tilbud

Boldbane

sĞĚ Ăƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ƟůďƵĚ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ůčŐĞͲ ŽŐ ƚĂŶĚůčŐĞŬůŝŶŝŬ ǀŝů dh ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƐƚĊ ŵĞƌĞ ĂƩƌĂŬƟǀ͘ Studenterbar Bibliotek Bibliot Kantine Café Boghandel Bank

Foreninger Sportshal Sportshal

Grøn løberute

Nett Netto

Boldbane

Nord

Kantine

Boldbane

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Byrum - Menneskestrømme / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͕ ďƌƵŐĞƌŶĞƐ ďĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚĞƌ͘ / &ŝŐƵƌ ϮϬ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ĂŶtallet af ugentlige studerende fordelt på universitetets auditorier. /6/ Det ses tydeligt, at der omkring auditori- ͻ erne placeret i center af Campus forekommer et højt anƚĂů ďƌƵŐĞƌĞ͘ ĞŶŶĞ ďƌƵŐĞƌĂŬƟǀŝƚĞƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĂŬƚƵĞů ŝ ĚĂŐƟŵĞƌŶĞ ;ƵŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐƐƟĚĞŶͿ͘ &ŝŐƵƌ ϮϬ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƆǀƌŝŐĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚƐƉƵŶŬƚĞƌ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ďƌƵŐĞƌĂŬƟǀŝƚĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ŚŽǀĞĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ͕ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŬŽůůĞŐŝĞƌ͕ ďŽůĚďĂŶĞƌ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ͘ TǀƌŝŐĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ ĚĞůĞƐ ŽƉ ŝ ͟ĚĂŐ͟ ŽŐ ͟ĂŌĞŶ͕͟ ŚĞƌ ŵĞŶĞƐ ďƌƵŐĞƌĂŬƟǀŝƚĞƚ ŝ ƐŬŽůĞƟĚ ŽŐ ƵĚĞŶĨŽƌ ƐŬŽůĞƟĚ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ ĞŶ ǀŝƐƵĂůŝƐĞƌŝŶŐ ĂĨ ďƌƵŐĞƌĂŬƟǀŝƚĞƚ ĨŽƌĚĞůƚ ƉĊ ĚƆŐŶĞƚ͘ KŵƚĂůƚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ sammenkobles, hvorved der dannes et konceptuelt billede ĂĨ ďĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚƌĞƚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ ĞƩĞ ƐĞƐ ǀŝƐƵĂůŝƐĞƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯϭ͘ ,Ğƌ ƐĞƐ ďĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚĞƌ ĨŽƌ ͟ĚĂŐ͟ ŽŐ ͟ĂŌĞŶ͘͟

mene bredes ud over nybygningen og derved større ĚĞůĞ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ;ŝ ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ǀŝů ďĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯϭ ĨŽƌƆŐĞƐͿ͘ &ŝŐƵƌ Ϯϭ ĂŶŐŝǀĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ŚǀŽƌ ďƌƵŐĞƌĞŶĞ ďĞǀčŐĞƌ ƐŝŐ ͟ĨƌĂ͟ ŽŐ ͟Ɵů͘͟ ,Ğƌ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ďĞŚŽǀ for forbindelser på tværs af Campus.

Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŐƆƌĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ 20 Byrum - Menneskestrømme (ugentlige studerende + øvrig) ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĨƆƌƐƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐ1.000 - 1.500 TǀƌŝŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚ ;ĚĂŐͿ sige aspekter. 1.500 - 2.000

ĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯϭ ĂŶŐŝǀĞƌ ŽŵƌĊĚĞƌ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ŵĞĚ ŚƆũ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ͘ ,Ɔũ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ ǀŝů ĨƌĂ Ğƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ŬƵŶŶĞ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƐŽŵ ŚƆũ ŝŶƚĞƌŶ ďĞůĂƐƚŶŝŶŐ ;ǀĂƌŵĞĂĨŐŝǀĞůƐĞ ĨƌĂ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌͿ͘ Ŷ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ĚĞŶŶĞ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŐŝǀĞůŝŐ͘

TǀƌŝŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚ ;ĂŌĞŶͿ

2.000 - 2.500

2.500 - 3.000

3.000 - 3.500

&ŝŐƵƌ Ϯϭ ĂŶŐŝǀĞƌ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŚŽǀĞĚĨčƌĚƐĞů͘ Ğƚ ŬƵŶŶĞ ŚĞƌ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ďĞǀčŐĞůsesenergi.

Bæredygtig analyse - Social ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŽŐ ďĞƐŬƌĞvet i nedenstående punkter. ͻ

ĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯϭ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ŝ forbindelse med planlægningen af nye byggerier. Således vil en placering centralt i det eksisterende bevægelsesmønster betyde, at byggereriet vil indgå i campuslivet og områdets mennestrømme. Modsat vil en placering udenfor det eksisterende bevægelsesmønster betyde, at byggeriet vil fremstå isoleret. Dog vil en sådan placering kunne medføre, at menneskestrøm-

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

21 Byrum - Menneskestrømme (bevægelsesmønster) ĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚĞƌ ;ĚĂŐͿ Rekreativt ĞǀčŐĞůƐĞƐŵƆŶƐƚĞƌ ;ĂŌĞŶͿ

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Byrum - Rekreativt / &ŝŐƵƌ ϮϮ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ͘ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ƐŽŵ ŐƌƆŶŶĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƚ Ğƌ ŵƵůŝŐƚ ůĂǀĞ ĞŶ ƵĚĞŶĚƆƌƐ ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶ ƐƚŽƌ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͘ Bæredygtig analyse - Energi ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƚ og beskrevet. ͻ

ĞŶ ŚƆũĞ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ŚĂǀĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ på områdets samlede CO2-balance.

Bæredygtig analyse - Social / ĚĞŶŶĞ ĚĞů ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ĚĞ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͘ ŶĂůǇƐĞŶ oplistet ved nedenstående punkter. ͻ

^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂůƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ǀŝů ĞŶ ŚƆũ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ŵĞĚĨƆƌĞ ĨŽƌďĞĚƌĞƚ ůŝǀƐŬǀĂůŝƚĞƚ͘

^Žŵ ŶčǀŶƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟/ŶĚůĞĚĞŶĚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ͟ Ğƌ DTU Campus planlagt med ideen omkring en bebyg- 22 Byrum - Rekreativt gelse placeret i en skov. Konceptet medfører en virkRekreativ løberute ŶŝŶŐƐĨƵůĚ ǀĂƌŝĂƟŽŶ ŵĞůůĞŵ ďǇŐŐĞƌŝ ŽŐ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ͘ Rekreativt

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Byrum - Mødesteder / ĮŐƵƌĞŶ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŐĊƌĚƌƵŵ͕ ƵĚĞƌƵŵ͕ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂƌĞĂůĞƌ͕ ďĂƌĞƌ͕ ĐĂĨĠĞƌ͕ ďŽůĚďĂŶĞƌ͕ ůƆďĞƌƵƚĞ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ ;ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌ ĂĨ ĞŶ ǀŝƐ ƐƚƆƌƌĞůƐĞͿ͘ Ğƚ ƐĞƐ ƚǇĚĞůŝŐƚ͕ Ăƚ ĂŶdelen af mødesteder på Campus fremstår høj. Ydermere forekommer placeringen af mødesteder jævnt fordelt over hele området. Bæredygtig analyse - Social ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŵƆĚĞƐƚĞder på DTU Campus. ͻ

^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂůƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ǀŝů ĞŶ ŚƆũ ĂŶdel af mødesteder give mulighed for oplevelser og møder med andre mennesker.

23 Byrum - Mødesteder Gårdrum, haver, boldbaner etc. Barer, caféer etc. Løberute

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Byrum - Offentlig/Privat &ŝŐƵƌ Ϯϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĨŽƌŚŽůĚĞƚ ŵĞůůĞŵ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŽŐ ƉƌŝǀĂƚĞ ƌƵŵ ;ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ŚĂůǀŽīĞŶƚůŝŐĞ ďǇƌƵŵͿ͘ EĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ i førnævnte registrering af mødesteder. Altså, der registreƌĞƐ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌŶĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŽīĞŶƚůŝŐĞ͕ ŚĂůǀŽĨĨĞŶƚůŝŐĞ ĞůůĞƌ ƉƌŝǀĂƚĞ͘ &ŝŐƵƌĞŶ ǀŝƐĞƌ ƚǇĚĞůŝŐƚ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉĊ Ăŵpus forekommer en jævn fordeling af disse. De private rum ƵĚŐƆƌĞƐ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ĂĨ ŝŶĚƌĞ ŐĊƌĚƌƵŵ͕ ŚĂǀĞƌ ƟůŬŶǇƩĞƚ enkelte bygninger og videre. Modsat fremstår den omŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ůƆďĞƌƵƚĞ ƐŽŵ ǀčƌĞŶĚĞ Ğƚ ŽīĞŶƚůŝŐƚ ďǇƌƵŵ͘ hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐ ŵĂŶŐĞ ƐƚƵĚĞŶƚĞƌďĂƌĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŚĂůǀŽīĞŶƚlige. Bæredygtig analyse - Social / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŽĨ ƉƌŝǀĂƚĞ ƌƵŵ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͘ ͻ

Som påpeget fremstår DTU Campus med en høj andel 24 Byrum - Offentlig/Privat ĂĨ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŽŐ ƉƌŝǀĂƚĞ ƌƵŵ͘ WƌŝǀĂƚĞ ƌƵŵ ƟůůĂĚĞƌ ďƌƵKīĞŶƚůŝŐĞ ŐĞƌĞŶ Ăƚ ƚƌčŬŬĞ ƐŝŐ ƟůďĂŐĞ ĨƌĂ ĚĞƚ ŽīĞŶƚůŝŐ ƌƵŵ͘ / ĚĞƚ ,ĂůǀŽīĞŶƚůŝŐĞ private rum dannes et fællesskab, hvor meningsudveŬůŝŶŐ ďůĂŶĚƚ ƉĞƌƐŽŶĞƌ ŵĞĚ ƐĂŵŵĞ ƟůŚƆƌƐĨŽƌŚŽůĚ Ğƌ WƌŝǀĂƚĞ ŵƵůŝŐ͘ / ŽīĞŶƚůŝŐĞ ďǇƌƵŵ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŵƆĚĞƐ ŵĞĚ fremmede mennesker og få nye oplevelser.

Nord

Del 9 Bæredygtig analyse DTU Campus

OPSAMLING 1.

,Ɔũ ĂŶĚĞů ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƟůďƵĚ ŬĂŶ ŵĞĚĨƆƌĞ ƐŽĐŝĂů ŝŶƚĞƌĂŬƟŽŶ ŽŐ ĨŽƌŚƆũĞƚ ůŝǀƐŬǀĂůŝƚĞƚ͘

^ƚŽƌƚ ƵĚďƵĚ ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌ ǀŝů ĚĂŶŶĞ ďĂƐŝƐ ĨŽƌ ƐŽĐŝĂů ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘

Øgede menneskestrømme og høj brugerkoncentra- 5. ƟŽŶ ŬĂŶ ŵĞĚĨƆƌĞ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐƚ ƉŽƚĞŶƟĂůĞ ŽŐ ŚƆũ ƐŽĐŝĂů ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘

&ŽƌŶƵŌŝŐ ĨŽƌĚĞůŝŶŐ ŵĞůůĞŵ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŽŐ ƉƌŝǀĂƚĞ ďǇƌƵŵ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĂŬƟǀ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƉĂƐƐŝǀ ĚĞůtagelse.

,Ɔũ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ og social betydning.

Implementering i projektet I projektet forsøges ovenstående punkter inddraget i forbindelse med den nye strategi for DTU Campus. Projektet implementerer konceptet omkring energiudŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ŚƆũ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ͘ ,Ğůƚ ŬŽŶŬƌĞƚ ǀŝƐƚĞ registreringen, at der omkring områdets større auditorier ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ Ğƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐƚ ƉŽƚĞŶƟĂůĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŶƚƌŽĚƵcerer projektet et energikoncept, hvor overskudsvarmen ĨƌĂ ĚĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞĨǇůĚƚĞ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ƵĚŶǇƩĞƐ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƚ͕ ŚǀŽƌ ĚĞŶŶĞ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ŽŐͬĞůůĞƌ ƐŽŵ ƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ Ɵů ĞŶ ĞůůĞƌ ŇĞƌĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐgende bygninger. >ŝŐĞůĞĚĞƐ ǀŝů ƐƚŽƌĞ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ Ăƚ ƐŬĂďĞ ĞŶĞƌŐŝ ĨƌĂ ďƌƵŐĞƌŶĞƐ ďĞǀčŐĞůƐĞ ;ŚĞƌ ƚčŶŬĞƐ ƉŝĞǌŽelektriske belægninger, hvor brugernes bevægelse på beůčŐŶŝŶŐĞŶ ŐĞŶĞƌĞƌĞƌ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ĞŶĞƌŐŝͿ͘ I projektet ses et særligt fokus på uderum som sociale mødesteder. Således koncentreres dele af projektet omkring ƐĂŵŵĞŶƐƉŝůůĞƚ ŵĞůůĞŵ ƉůĂŶ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐ͘ WƌŽũĞŬƚĞƚ ŽƉƐƟůůĞƌ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ ĨŽƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďǇŐŶŝŶŐƐƚǇƉŽůŽŐŝĞƌ ;ƉĂƌĂŵĞƚĞƌĂŶĂůǇƐĞ ŝ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ŝ ďƵŝůĚͿ͘ / ĚŝƐƐĞ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ ŝŶĚŐĊƌ ƟůůĂĚĞůŝŐĞ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐĞƌ͕ ŚǀŽƌƵĚĨƌĂ ĚĞƚ Ğƌ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ĚĂŶŶĞ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ƐŬĂďĞƐ ƐŝŬƌĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝ ŽŐ ƐŽĐŝĂůĞ aspekter. 81

Del XX: Bæredygtig analyse DTU Campus

Ressourcer ͻ ĨƐŶŝƩĞƚ ͟ZĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͟ ŽŵŚĂŶĚůĞƌ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ ĞƩĞ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝͲ ŽŐ ǀĂŶĚĨŽƌďƌƵŐ ƐĂŵƚ ĂīĂůĚƐŵčŶŐ- ͻ ĚĞƌ͘ ZĞƐƐŽƵƌĐĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŬĂŶ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞƚ ďƌǇĚĞƐ ŶĞĚ Ɵů ŵčŶŐĚĞƌ͕ ƌĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ŽŐ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ƟůƚĂŐ͘ ͻ 25 BAV-udsnit omhandlende “Ressourcer”

portform Trans

og try ghed old forh

e els nn

eli ng sd en

Vid

g yg

lys

Sundhed og velfærd

SA M

Tilhø rs

OM G I M

transport

ler

rtik

j Stø

Ad ga ng

Soc ial

ND FU

Kollektiv

ng irkni

øpåv

gang l og

Milj

Cyke

ER LS VEoklima

port Motoriserede egentrans

jø Mil

Vin

bu Til

Tekn

Arealfor brug

isk

infra

ati vt

k Re

rum By

Til bu

Re k

Infr atru

vt ati

ktur

øm

estr nesk

stru

Friare ale

Men

ktur

Møde

Bebyggelse

stede

Offentlig / Privat

Friarealer

Forbrug Mang

foldig he

g de tilta

Vandbe

sparen

rug

Ove

rfla

Be skæ ftig else

Vand

Genb

dig

rb Fo

Genbrug

tiltag

ng Mæ

Redu

ktion sb

espa

rende

O M I

erg en e nd va re Ve d

klus

N O ØK

U RC ER

ering Miljøinvist

e En

O SS RE

rg i

ild e

G en

inæ

elt nti

cy Livs

te Po

ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͖ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŶčƌŚĞĚ Ɵů ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĞŶĞƌgikilder.

ZŝŐƟŐ ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂīĂůĚ Ğƌ ƐƵŶĚ ĨŽƌŶƵŌ ƐĞƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŵŝůũƆĞƚ͘ ZŝŐƟŐ ĂīĂůĚƐƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ƵŶĚŐĊƌ Ăƚ ŐĞŶďƌƵŐƐŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ŽŐ ŵŝůũƆƐŬĂĚĞůŝŐĞ ƐƚŽīĞƌ ĞŶĚĞƌ ŝ ĂīĂůĚĞƚ͘ KƉƟŵĂů ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ƐƆƌŐĞƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ĨŽƌ͕ Ăƚ ŵĞƐƚ ŵƵůŝŐƚ ĂīĂůĚ ďůŝǀĞƌ ŐĞŶďƌƵŐƚ͘ 'ĞŶďƌƵŐ ĂĨ ĂīĂůĚ ƐƉĂƌĞƌ ĞŶĞƌŐŝƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ ŽŐ ƌĊƐƚŽīĞƌ͕ ŶĊƌ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ĨƌĂ ĂīĂůĚĞƚ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ŐĞŶĂŶǀĞŶĚĞƐ ŝ ŝŶĚƵƐƚƌŝĞŶ ĞůůĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ĂůƚĞƌŶĂƟǀ ĞŶĞƌŐŝƉƌŽĚƵŬƟŽŶ͘ hĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚ ŵĊ ŝŵŝĚůĞƌƟĚ ǀčƌĞ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ƐĞůǀĞ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞŶ͘ ͬϭϬͬ ĨƐŶŝƩĞƚ ͟ īĂůĚ͟ indeholder punkterne:

u br

n tio va no

e En

Vedvarende energikilder; implementering og udnyttelse af af vedvarende energi.

'ĞŶďƌƵŐ͖ ŐĞŶďƌƵŐ ĂĨ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐĞŶĞƌŐŝ ;ŚĞƌ ĞǀĞŶƚƵĞů ĞŶĞƌŐŝƐǇŵďŝŽƐĞƌ ŵĞĚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝͿ͘

En e

are

a tilt

WŽƚĞŶƟĞůƚ ŐĞŶďƌƵŐ͖ ŵƵůŝŐĞ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ŐĞŶďƌƵŐ͘

ed gh gti edy Lev

Affa ld

DčŶŐĚĞƌ͖ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƚǇƉĞƌ͘

ĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ͖ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƌĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ͘

WŽƚĞŶƟĞůƚ ŐĞŶďƌƵŐ͖ ŵƵůŝŐĞ ĂīĂůĚƐŵčƐƐŝŐĞ ŐĞŶďƌƵŐ͘

͟ZĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͟ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĚĞ ďčƌĞĚǇŐ- ͻ ƟŐĞ ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞƌ ͟ ŶĞƌŐŝ͟ ŽŐ ͟ īĂůĚ͘͟ / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŐĞŶŶĞŵŐĊƐ ĚŝƐƐĞ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ;ŝŶĚŝŬĂƚŽƌĞŶ ͟sĂŶĚ͟ ǀčůŐĞƐ ƵĚĞůĂĚƚ͕ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞ ƐĞƐ ǀĞĚůĂŐƚ ŝ ďŝůĂŐͿ͘

'ĞŶďƌƵŐ͖ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŐĞŶďƌƵŐ ĂĨ ĂīĂůĚ͘

Energi DĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝ ƐŽŵ ĞŶ ďĞŐƌčŶƐĞƚ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞ ĞŌĞƌƐƚƌčďĞƐ ĞŶ ďĞŐƌčŶƐŶŝŶŐ ĂĨ ĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ ĞƩĞ ƌĞƐƵůƚĞƌĞƌ ŝ ĚĂŐ ŝ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ƌĞŶĞƌĞ ĞŶĞƌŐŝ ƐĂŵƚ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌĞƚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ͘ WĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ mere miljøvenlige prioriteringer forekommer det alligevel ǀŝŐƟŐƚ Ăƚ ƐƉĂƌĞ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝĞŶ Ͳ ŽŐƐĊ ƐĞůǀ Žŵ ĚĞŶ ŬŽŵŵĞƌ ĨƌĂ vedvarende kilder. /9/ Delen ”Energi” indeholder nedenstående punkter: ͻ

&ŽƌďƌƵŐ͖ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͘

ĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ͖ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝƟůƚĂŐ͘ 83

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Energi - Forbrug ͻ Med et samlet forbrug på 327 kWh/m2 fremstår en ef/ &ŝŐƵƌ Ϯϲ ƐĞƐ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ͘ ͬϳͬ &ŝŐƵƌĞŶ ĨĞŬƟǀŝƐĞƌŝŶŐ ŽŐ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŶƆĚǀĞŶangiver forbruget fordelt over el og varme. Det ses her, at ĚŝŐ͘ ^ĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƐ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ǇŐŶŝŶŐƐƌĞůĞŵĞŶƚĞƚƐ Campus fremstår med et årligt energiforbrug på 327 kWh/ anvisning på 95 kWh/m2 for erhvervsbyggerier, kræves 2 m ;Ğů н ǀĂƌŵĞͿ͘ / &ŝŐƵƌ Ϯϳ ŽŐ &ŝŐƵƌ Ϯϴ ƐĞƐ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĂůƚƐĊ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ƉĊ ϳϬ й ;ƐĞ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ ŶĞƌŐŝ͟Ϳ͘ ĨŽƌĚĞůƚ ƉĊ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͘ ,Ğƌ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ĞůĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŽŐ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ &ŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌ ĚĞ ǀŝƐƚĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ĂĨƐƉĞũůĞƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĂŶƚĂŐĞůƐĞƌ ;ĚĞƚ ŝŬŬĞ ŚĂƌ ŝŬŬĞ været muligt at få data for de enkelte byggerier, idet DTU Campus Service ikke besidder overblik over den enkelte ďǇŐŶŝŶŐ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ ĨŽƌďƌƵŐͿ͘ ŶƚĂŐĞůƐĞƌŶĞ ŐƆƌĞƐ ŝŶĚŝǀŝĚƵ- 26 Energi - Forbrug (el + varme) /7/ Samlet DTU selveje DTU lejede elt for el og varme. Art

Element

Enhed

Elforsyningsareal

Brutto

Elforbruget tager udgangspunkt i data hentet hos ElspareVarmeforsyningsareal Brutto m2 ĨŽŶĚĞŶ͘ ,Ğƌ ŽƉƚƌčĚĞƌ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ĨŽƌďƌƵŐ͘ Forsyning Elforbrug kWh ůƐƉĂƌĞĨŽŶĚĞŶ ĂŶŐŝǀĞƌ ŬŽŶƚŽƌďǇŐŶŝŶŐĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ Ɵů El kWh/m2 at have et årligt elforbrug på omkring 80 kWh/m2 og laVarmeforbrug kWh boratorier 130 kWh/m2͘ ͬϴͬ / &ŝŐƵƌ Ϯϳ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ǀčƌĚŝkWh/m2 Varme erne for kontor og laboratorium fremtræder højere end de målte. Denne justering har været nødvendig for at opnå 27 Energi - Forbrug (el) ŽǀĞƌĞŶƐƐƚĞŵŵĞůƐĞ ŵĞĚ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ;ϭϬϯ ŬtŚͬ m2 ĊƌͿ͘ :ƵƐƚĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƐ ĚĞƐƵĚĞŶ ĂĨ ƉĞƌƐŽŶůŝŐĞ Databarer [150 kWh/m2 år] ŽďƐĞƌǀĂƟŽŶĞƌ ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ůĂďŽƌĂƚŽƌŝĞƌ ŵĞĚ Laboratorium/Værksted [150 kWh/m2 år] store elforbrug grundet mængden af teknisk udstyr, behov ĨŽƌ ŬƌĂŌŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ĞƚĐ͘Ϳ͘ Hovedbygning [110 kWh/m2 år] WĊ ƐĂŵŵĞ ŵĊĚĞ ƐčƩĞƐ ǀčƌĚŝĞƌŶĞ ĨŽƌ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ hĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚ Ğƌ ŚĞƌ ƌĂƉƉŽƌƚĞŶ ͟DĞƚŽĚĞ Ɵů ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ͘͟ ͬϵͬ ,Ğƌ ĂŶŐŝǀĞƐ ŬŽŶƚŽƌďǇŐŐĞƌŝĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ Ɵů Ăƚ ŚĂǀĞ Ğƚ ĊƌůŝŐƚ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ på 120 kWh/m2 ;ďĞƌĞŐŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐ ǀčƌĚŝͿ͘ / &ŝŐƵƌ Ϯϴ ƐĞƐ kontorer angivet med et årligt varmeforbrug på 160 kWh/ m2. Denne opjustering grundes igen overensstemmelser ŵĞĚ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĨŽƌďƌƵŐ ;ϮϮϰ ŬtŚͬŵ2 ĊƌͿ͘ :ƵƐƚĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƐ ĂĨ ƐĂŵƚĂůĞƌ ŵĞĚ ŶƆŐůĞƉĞƌƐŽŶĞƌ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ;ǀĂƌŵĞŵĞƐƚĞƌ ƐĂŵƚ ĞŶĞƌŐŝĂŶƐǀĂƌůŝŐ ŚŽƐ ĂŵƉƵƐ ^ĞƌǀŝĐĞͿ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŐƆƌĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ͘ ͻ

Registreringen af energiforbruget på DTU Campus viser et behov for indførsel af generel energioplysning. ƚ ƐǇƐƚĞŵ ĚĞƌ ǀŝů ŐƆƌĞ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŝĚĞŶƟĮĐĞƌĞ ĨŽƌďƌƵget for minimum den enkelte bygning.

Kontor/Undervisning [90 kWh/m2 år] Kollegier [90 kWh/m2 år] Auditorier [80 kWh/m2 år]

2008

325.372

129.048

454.420

234.919

100.716

335.635

33.592.767

19.261.045

52.853.813

149

116

103 52.516.877

224

24.141.318 76.658.195 240

228

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

28 Energi - Forbrug (varme) Hovedbygning [300 kWh/m2 år] Laboratorium/Værksted [200 kWh/m2 år] Kontor/Undervisning [160 kWh/m2 år] Kollegier [130 kWh/m2 år] Auditorier [100 kWh/m2 år] Databarer [75 kWh/m2 år]

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Energi - Besparende tiltag / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĞŶĞƌŐŝďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ĂĨ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐ Ăƌƚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ďĞǀčŐĞůƐĞƐĨƆůĞƌĞ Ɵů ƐƚǇƌŝŶŐ ĂĨ ůǇƐ͕ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ŵǀ͕͘ ůŝŐĞƐŽŵ ĞůͲĨŽƌbrugende udstyr bliver indkøbt i overensstemmelse med ůƐƉĂƌĞĨŽŶĚĞŶƐ ǀĞũůĞĚŶŝŶŐĞƌ͘ &ŝŐƵƌ Ϯϵ ŽŐ &ŝŐƵƌ ϯϬ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ Ğƚ ďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ŵĊůƌĞƩĞƚ ďĞůǇƐŶŝŶŐ ĂĨ ŐĂŶŐĂƌĞĂůĞƌ͘ dŝůƚĂŐĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĂƵƚŽŵĂƟƐŬ ũƵƐƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ďĞůǇƐŶŝŶŐĞŶ͕ ŚǀŽƌ ůǇƐƐƚǇƌŬĞŶ ƌĞĚƵĐĞƌĞƐ Ɵů ϭϬ й ĞŌĞƌ ϱ ŵŝŶƵƩĞƌ͘ ,ĞƌĞĨƚĞƌ ŬƌčǀĞƌ ƚŽƚĂů ďĞůǇƐŶŝŶŐ ŵĂŶƵĞů ĂŬƟǀĞƌŝŶŐ͕ ĚĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ǀĞĚ Ăƚ ƚƌǇŬŬĞ ƉĊ ŬŶĂƉƉĞŶ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϯϬͿ͘

Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ &ƆƌƐƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ energimæssige aspekter. ͻ

På DTU Campus er der fokus på energibesparende ƟůƚĂŐ͕ ĚĞƩĞ ƐčƌůŝŐƚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞůĞŬƚƌŝƐŬĞ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ͘ ,Ğƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ĂŵƉƵƐ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ŵĊůƌĞƩĞƚ ďĞůǇƐŶŝŶŐĞŶ ƉĊ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞtet. Yderligere reduceringer forekommer dog mulige. ^Žŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ŬĂŶ ŶčǀŶĞƐ͖ ƵďĞŶǇƩĞĚĞ ƚčŶĚƚĞ ĐŽŵputere, belysning af gangarealer og andre bygningsĂƌĞĂůĞƌ ŝ ŶĂƩĞƟŵĞƌŶĞ͕ ĨŽƌčůĞĚĞ ďĞůǇƐŶŝŶŐƐĂƌŵĂƚƵƌĞƌ og videre.

Der arbejdes desuden med etablering af et samlet ammoniak baseret centralkølingsanlæg på Campus. AnlægŐĞƚ ƚčŶŬĞƐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚ͘ ͻ Med baggrund i et stort varmebehov forekommer forbedringer af den eksisterendes bygningsmasse og En etablering som denne vil betyde, at lokale køleanlæg ĚĞŶŶĞƐ ŬůŝŵĂƐŬčƌŵ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ǀŝů ĨŽƌƐǀŝŶĚĞ ;ŝ ĚĂŐ ƐĞƐ ĚŝƐƐĞ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ůĂŶĚƐŬĂďͿ͘ ĞƩĞ ǀŝů ďĞƚǇĚĞ ĞŶ Bæredygtig analyse - Social reducering af elforbruget. ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀ ŽƉůŝƐƚĞƚ ǀĞĚ ŶĞĚĞŶ dh ĂŵƉƵƐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ŵĞĚ ŚĞŶ- stående punkt. blik på sænkning af varmeforbruget for nybygninger. SåůĞĚĞƐ ŽƉĨƆƌĞƐ ŶǇĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ŵĞĚ ŚĞŶŚŽůĚ Ɵů ǇŐŶŝŶŐƐƌ- ͻ ^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂůƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ Ğƌ ĚĞƚ ǀŝŐƟŐƚ͕ Ăƚ dh ĂŵƉƵƐ ŐĞŶŶĞŵ ĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ĞůĞŵĞŶƚĞƚ͘ Ğƌ ƐĞƐ ĚŽŐ ŝŬŬĞ ƟůƚĂŐ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐĞƌ oplyser og informerer universitetets brugere omkring ĂĨ ĚĞŶ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐƐŵĂƐƐĞ ;ĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚŽŐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ ĞŌĞƌŝƐŽůĞƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďǇŐŶŝŶŐƐƚĂŐĞͿ͘ ͬϳͬ

29 Energi - Besparende tiltag (gangbelysning 10 %)

30 Energi - Besparende tiltag (gangbelysning 100 %)

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Energi - Potentielt genbrug WĊ ĮŐƵƌĞŶ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ŬŝůĚĞƌ Ɵů ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐƐ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ͕ ůŽŬĂůĞ ŬƆůĞĂŶůčŐ͕ łĞƌŶŬƆůĞĂŶůčŐ ƐĂŵƚ ƌĞƚƵƌůƆď ƉĊ łĞƌŶǀĂƌŵĞ͘ &ƌĂ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌŶĞ ǀŝů ĚĞƚ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞŶ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ;ƐƚŽƌƚ ĂŶƚĂů ďƌƵŐĞƌĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŚƆũ ǀĂƌŵĞďĞůĂƐƚŶŝŶŐͿ͘ WĊ ƐĂŵŵĞ ŵĊĚĞ vil varmegenindvinding fra lokale køleanlæg såvel som łĞƌŶŬƆůĞĂŶůčŐ ŬƵŶŶĞ ďƌƵŐĞƐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ;ŬƆůĞĂŶůčŐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ƚĞƌƌčŶ ĂĨŐŝǀĞƌ ǀĂƌŵĞ Ɵů ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌŶĞͿ͘ ^ůƵƩĞůŝŐƚ forekommer det muligt at genbruge returløbet fra områĚĞƚƐ łĞƌŶǀĂƌŵĞ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ aspekter. ͻ

ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ǀŝƐĞƌ͕ Ăƚ ĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ŐĞŶďƌƵŐƐŬŝůĚĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĚĞƩĞ ŝĚĞĞůƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ĚĞƚ ǀčƌĞ muligt at supplere opvarmningen af udvalgte bygge- 31 Energi - Potentielt genbrug rier ved hjælp af overskudsvarme fra ovennævnte kilAuditorier ĚĞƌ͘ ĞƩĞ ǀŝů ďĞƚǇĚĞ ĞŶ ďĞĚƌĞ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ Returløb energiressourcer. Køleanlæg

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Energi - Genbrug I nedenstående del beskrives implementeringen af energigenbrug. Graden af energigenbrug fremstår lav for DTU Campus. Således genbruger DTU Campus ikke de udpeŐĞĚĞ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƌ ŝ ĨŽƌĞŐĊĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ͘ ŽŐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƌ genbrug i form af implementering af varmegenindvinding, ĚĞƩĞ ǀĞĚ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ŶǇĞ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐĂŶůčŐ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ &ƆƌƐƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐsige aspekter. ͻ Med udgangspunkt i en energimæssig tanker bør ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞƌ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ ĨŽƌƐƆŐĞ Ăƚ ŝŵplementere genbrug af overskudsenergi. Bæredygtig analyse - Energi ,Ğƌ ƐĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀ ŽƉůŝƐƚĞƚ ǀĞĚ ŶĞdenstående betragtning. ͻ

^Žŵ ŶčǀŶƚ ƟĚůŝŐĞƌĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƚ ŐŝǀĞůŝŐƚ͕ Ăƚ dh Campus prioriterer genbrug af energi. Et sådan fokus ǀŝů ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ůčƌŝŶŐ ŽŐ ĨŽƌŵŝĚůŝŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ ;ĨŽƌŵŝĚůŝŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀŝĚĞŶͿ͘

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Energi - Vedvarende energikilder I det følgende afsnit registreres vedvarende energikilder ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚ ƵĚŶǇƩĞƌ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ikke nogen form for vedvarende energi. Dog ses enkelte systemer placeret udvalgte steder på Campus. Disse er midůĞƌƟĚŝŐ ƟůƚčŶŬƚ ĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐĞ ĨŽƌŵĊů͘ ,Ğƌ ŬĂŶ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ŶčǀŶĞƐ͖ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ;&ŝŐƵƌ ϯϮͿ͕ ƐŽůĐĞůůĞƌ ;&ŝŐƵƌ ϯϯͿ͕ ^ƟƌůŝŶŐŵŽƚŽƌ͕ ŐĂƐŝĮĐĞƌŝŶŐƐĂŶůčŐ͕ ďŝŽŐĂƐƌĞĂŬƚŽƌĞƌ͕ brændselsceller, jordvarmelager etc.

WĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ ĚĞŶ ůĂǀĞ ƵĚŶƚǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ ĨŽƌĞůŝŐŐĞƌ ĚĞƌ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƌ ĨŽƌ ĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞƩĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŽƉůǇƐĞ ƐĞƚ͕ Ăƚ ĨŽƌƵĚƐčƚŶŝŶŐĞƌŶĞ Ğƌ Ɵů ƐƚĞĚĞ ;ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ůŽŬĂůŬůŝŵĂƟƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ŝ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ͟DŝŬƌŽŬůŝŵĂ Ͳ sŝŶĚ͕ ^Žů͕ ^ŬǇŐŐĞ͟Ϳ͘

Bæredygtig analyse - Social ,Ğƌ ƐĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀ ŽƉůŝƐƚĞƚ ǀĞĚ ŶĞdenstående betragtning.

Bæredygtig analyse - Energi ,Ğƌ ŽƉůŝƐƚĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ǀĞĚvarende energikilder på DTU Campus. Indledningsvist understreges analysens energimæssige aspekter oplistet og beskrevet.

32 Energi - Vedvarende energi (solfanger i eksternt komponent)

33 Energi - Vedvarende energi (solceller i bygningsfacade)

Set fra et socialt synspunkt forekommer det giveligt, at DTU Campus prioriterer implementering af vedvarenĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͘ ƚ ƐĊĚĂŶ ĨŽŬƵƐ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ůčƌŝŶŐ ŽŐ ǀŝĚĞƌĨŽƌŵŝĚůŝŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ ;ĨŽƌŵŝĚůŝŶŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀŝĚĞŶͿ͘

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Energi - Energinærhed &ŝŐƵƌ ϯϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚĞŶ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ / ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ďĞƚĞŐŶĞƌ ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ ĂĨƐƚĂŶĚĞŶ Ɵů ƐĞůǀĞ ĨŽƌƐǇŶŝŶŐƐŬŝůĚĞŶ ƐĂŵƚ ĚĞŶŶĞƐ ĞŶĞƌŐŝŶĞƚ͘ &ŝŐƵƌ ϯϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĐĞŶƚƌĂůƚ ƉůĂĐĞƌĞĚĞ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ĚŝƐƚƌŝďƵĞƌĞƌ łĞƌŶǀĂƌŵĞ Ɵů ŚĞůĞ ĂŵƉƵƐ͘ ĞƐƵĚĞŶ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ĞŶĞƌŐŝŶĞƚ ;ŽŵƚĂůƚĞ ĞŶĞƌŐŝŶĞƚ ƚĂŐĞƌ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌͿ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚĞŶ ƉĊ ŽŵƌĊĚĞƚ ƐčƌĚĞůĞƐ ŚƆũ͘ &ũĞƌŶǀĂƌŵĞŶ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ĨŽƌƐǇŶĞƐ ǀŝĂ ĞŶ ǀĂŶĚƚĂŶŬ ƉĊ ϳ ŵŝŽ ůŝƚĞƌ ;ĞũĞƚ ĂĨ ŽŶŐͿ͘ ĞŶŶĞ ǀĂŶĚƚĂŶŬ ǀĂƌŵĞƐ ĚĂŐůŝŐƚ ŽƉ Ɵů ŽŵŬƌŝŶŐ Ɵů ĞŶ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌ ƉĊ ϵϬ ŐƌĂĚĞƌ͘ dĂŶŬĞŶ Ğƌ lagdelt, 90 grader i toppen og 30 grader i bunden. Vandet ǀĂƌŵĞǀĞŬƐůĞƐ ŝŶĚ ŝ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚƐ ƐǇƐƚĞŵ͕ ŚǀŽƌĞŌĞƌ det fordeles ud i området. Således cirkulerer der konstant ϭ ŵŝŽ ůŝƚĞƌ ǀĂŶĚ ƌƵŶĚƚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ &ƌĞŵůƆďƐƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞŶ ǀĂƌŝĞƌĞƌ ĨƌĂ ŽŵŬƌŝŶŐ ϳϬ ŐƌĂĚĞƌ Ɵů ϵϬ ŐƌĂĚĞƌ͕ ŝŵĞŶƐ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϲϬ ŐƌĂĚĞƌ Ɵů ϴϬ ŐƌĂĚĞƌ ;ĂĬčŶŐŝŐ 34 Energinærhed ĂĨ ĊƌƐƟĚͿ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝnærhed på DTU Campus. ͻ

dh ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶ ŚƆũ ŽŐ ŽŵĨĂƩĞŶĚĞ energinærhed. Set fra et energimæssigt synspunkt ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƩĞ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ der høj frihedsgrad med henblik på udbygninger og ƟůƐůƵƚŶŝŶŐ ĂĨ ĚŝƐƐĞ Ɵů ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŶĞƩĞƚ ;ĞŶ ƐĊĚĂŶ ŶǇďǇŐŶŝŶŐ ŬƌčǀĞƌ ŝŬŬĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ĂĨ ĚĞŶ ƚĞŬŶŝƐŬĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌͿ͘

Ğƚ ǀŝů ǀčƌĞ ŐŝǀĞůŝŐƚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ŝ łĞƌŶǀĂƌmeanlægget, da denne forekommer usædvanlig høj. ^Žŵ ŶčǀŶƚ ƵŶĚĞƌ ͟ ŶĞƌŐŝ Ͳ WŽƚĞŶƟĞůƚ ŐĞŶďƌƵŐ͟ ǀŝů ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ;ĞŶ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ǀŝů ĚĞƐƵĚĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞ ĞŶ ĞīĞŬƟǀŝƐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞƐǇƐƚĞŵĞƚƐ ƵĚŶǇƩĞůƐĞƐŐƌĂĚ ͬϭϬͬͿ͘

Energinet <ƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ

Nord

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Affald - Mængder / &ŝŐƵƌ ϯϱ ƐĞƐ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ͘ /7/ Mængderne ses fordelt på typer. Der ses her store ŵčŶŐĚĞƌ ŐƌƆŶƚ ĂīĂůĚ͘ ĞƌƵĚŽǀĞƌ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ůŝƐƚĞŶ ĂīĂůĚ ĨƌĂ ĞŵŶĞƌ ƐŽŵ ŬĞŵŝĂīĂůĚ͕ ďǇŐŶŝŶŐƐĂīĂůĚ͕ ĞĚďͲƐŬƌŽƚ͕ ůǇƐkilder med mere. Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ &ƆƌƐƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ĞŶĞƌŐŝ35 Affald - Mængder (fordelt på typer) /7/ mæssige aspekter. ͻ

WĊ dh ĂŵƉƵƐ ƐĞƐ ŐĞŶĞƌĞůƚ ƐƚŽƌĞ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ͘ Rent energimæssigt forekommer håndteringen af ĚŝƐƐĞ ĞƐƐĞŶƟĞů͘ Ğ ƐƚŽƌĞ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ ĂĨƐƉĞũůĞƌ Ğƚ ŐĞŶĞƌĞůƚ ĨŽƌďƌƵŐ͘ sĞĚ Ăƚ ŽďƐĞƌǀĞƌĞ ĨƌĞŵƚƌčĚĞŶĚĞ ĂīĂůĚƐƚǇƉĞƌ ǀŝů det være muligt at udpege særligt høje forbrug, hvilke ŵĞĚ ĨŽƌĚĞů ǀŝů ŬƵŶŶĞ ƌĞĚƵĐĞƌĞƐ͘ ,ĞƌǀĞĚ ŵŝŶĚƐŬĞƐ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů ĨƌĞŵƐƟůůŝŶŐ ƐĂŵƚ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ ĂĨ ĚĞƚ ŐŝǀŶĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞ ;ĚĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐǀŝƐ ŝŬŬĞ ĞŶ mindskning af det lokale energiforbrug men derimod ƌĞŐŝŽŶĂůͬŐůŽďĂůƚͿ͘

Element

Enhed

Affald, til forbrænding

Dagrenovation

Tons

534

Kemiaffald

Tons

Sygehusaffald

Tons

Glas

Tons

Affald til deponering

Bygningsaffald Affald til genbrug

Bæredygtig analyse - Social ,Ğƌ ƐĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀ ŽƉůŝƐƚĞƚ ǀĞĚ ŶĞdenstående betragtning. ͻ

^Ğƚ ĨƌĂ Ğƚ ƐŽĐŝĂůƚ ƐǇŶƐƉƵŶŬƚ Ğƌ ĚĞƚ ǀŝŐƟŐƚ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƐčƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŶĞĚƐčƩĞůƐĞ ĂĨ ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ ďƌƵŐĞƌƐ ĂīĂůĚƐmængde.

DTU selveje 2008

Art

113

Papir

Tons

Pap

Tons

Jern

Tons

146

Glas

Tons

Edb-skrot

Tons

Madaffald

Tons

Haveaffald

Tons

154

Bygningsaffald

Tons

965

PVC

Tons

Lyskilder

Tons

2177

Grønt affald

Tons

2050

Jord

Tons

450

Råjord

Tons

Flis

Tons

Bortskaffet affald i alt

Genanvendt affald på Lyngby campus

2 29

Genanvendt affald på Lyngby Campus i alt

Tons

2570

Affald på Lyngby Campus i alt

Tons

4747

Tons

4127

Genanvendt affald i alt Genanvendelse

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Affald - Reducerende tiltag ZĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ŽŵŚĂŶĚůĞƌ ŶĞĚďƌŝŶŐĞůƐĞ ĂĨ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ ƐĂŵƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ;ĞŶ ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ŶĞĚďƌŝŶŐĞƌ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞŶ͕ ŝĚĞƚ ĂīĂůĚ Ɵů ŐĞŶďƌƵŐ ŝ ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ǀŝů ĨƌĞŵƐƚĊ ƐŽŵ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝƌĞƐƐŽƵƌĐĞͿ͘ dh ĂŵƉƵƐ ĨƆůŐĞƌ ŽŵĨĂƩĞŶĚĞ ŽŐ ĚĞƚĂůũĞƌĞĚĞ ǀĞũůĞĚŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌ ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ŽŐ ŐĞŶďƌƵŐ ĂĨ ĂīĂůĚ͘ ^ŽƌƚĞƌŝŶŐĞŶ ŵĊůƌĞƩĞƐ ĚĞůƐ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌŶĞ ŐĞŶĞƌĞůƚ ĚĞůƐ ŵŽĚ ŐĞŶĂŶǀĞŶĚĞůƐĞ ĂĨ ĚĞ ƐƚŽƌĞ ŵčŶŐĚĞƌ ĂīĂůĚ ĨƌĂ ďǇŐŐĞͲ ŽŐ ĂŶůčŐƐprojekterne samt fra vedligeholdelse af områdets grønne områder. /7/ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĂĨĨĂůĚƐƌĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ͻ

^ŽƌƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂīĂůĚ ŵƵůŝŐŐƆƌ ƵĚƐŬŝůůĞůƐĞŶ ĂĨ ďƌƵŐďĂƌ ĂĨĨĂůĚ Ɵů ĨŽƌďƌčŶĚŝŶŐ ;ĨŽƌďƌčŶĚŝŶŐ ŝ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƌͿ͘

Bæredygtig analyse - Social ,Ğƌ ƐĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀ ŽƉůŝƐƚĞƚ ǀĞĚ ŶĞdenstående betragtning. ͻ

Set fra et socialt synspunkt forekommer det giveligt, at dh ĂŵƉƵƐ ƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞƌ ƐŽƌƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂīĂůĚ͘ ^ŽƌƚĞƌŝŶŐ ŬƌčǀĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĂŬƟǀĞƌŝŶŐ ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ǀŝů ĚĞƩĞ ƐčƩĞ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŐĞŶĞƌĞů ŶĞĚƐčƩĞůƐĞ ĂĨ ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ ďƌƵŐĞƌƐ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞ͘

36 Affald - Reducerende tiltag (affaldssortering)

37 Affald - Reducerende tiltag (lokal skraldebil)

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Affald - Potentielt genbrug / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ŐĞŶďƌƵŐƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ĂĨ ĂīĂůĚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ WĊ ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƚƌčĚĞƌ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŵƵůŝŐĞ ĂīĂůĚƐĞŵŶĞƌ Ɵů ƉŽƚĞŶƟĞůƚ ŐĞŶďƌƵŐ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƚƚĞƌ ďůĂŶĚĞƚ ĂŶĚĞƚ ŐƌƆŶƚ ŚĂǀĞĂīĂůĚ͕ ƉĂƉŝƌĂīĂůĚ ĨƌĂ ƉƌŝŶƚĞƌĞƌĞ͕ ŵĂĚĂīĂůĚ͕ ďǇŐŐĞĂīĂůĚ͕ ŐůĂƐĂīĂůĚ ĨƌĂ ŬĞŵŝĨŽƌƐƆŐ ŵĞĚ ŵĞƌĞ ;ƐĞ ŵčŶŐĚĞƌ ŽŐ ƚǇƉĞƌ ŝ &ŝŐƵƌ ϯϳ ƵŶĚĞƌ ͟ īĂůĚ Ͳ DčŶŐĚĞƌ͟Ϳ͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ƐĞƐ ĞŶ ŬŽƌƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĂĨfaldsgenbrug på DTU Campus. ͻ

Med udgangspunkt i en energimæssig tanke forekomŵĞƌ ŐĞŶďƌƵŐ ĂĨ ĂīĂůĚ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ĚĞƚ ĞŬsempelvis være være muligt at producere el og varme ǀĞĚ Ăƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ďŝŽŐĂƐƌĞĂŬƚŽƌĞƌ ;ďŝŽŵĂƐƐĞĂŶůčŐͿ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚ͘

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

Affald - Genbrug &ŝŐƵƌ ϯϴ ĂŶŐŝǀĞƌ ĚĞ ĨĂŬƟƐŬĞ ŐĞŶďƌƵŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ƐƚŽƌĞ ŵčŶŐĚĞƌ ĂīĂůĚ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŐĞŶďƌƵŐ͘ &ŝŐƵƌĞŶ ƐŬƌŝǀĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ ŐĞŶĂŶǀĞŶĚĞůƐĞƐƉƌŽĐĞŶƚ ƉĊ ŚĞůĞ ϴϳ й͘ Bæredygtig analyse - Energi / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ŝŵƉůĞmenteringen af genbrug på DTU Campus. ͻ

ZĞŶƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŐĞŶďƌƵŐ ĂĨ ĂīĂůĚ ŐŝǀĞůŝŐƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŵŝŶĚƐŬĞƐ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů ƵĚǀŝŶĚŝŶŐĞŶ 38 Affald - Genbrug (fordelt på typer) /7/ ĂĨ ƌĊƐƚŽīĞƌ ŽŐ ĨŽƌĂƌďĞũĚŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞŶŶĞ ;ŚĞƌ ĞŬƐĞŵArt Element ƉĞůǀŝƐ ƵĚǀŝŶĚŝŶŐ ĂĨ ũĞƌŶͿ͘ Affald, til forbrænding

^Žŵ ŶčǀŶƚ ƟĚůŝŐĞƌĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĂīĂůĚƐƚǇƉĞƌ ďƌƵŐďĂƌĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĨŽƌďƌčŶĚŝŶŐ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ǀĂƌŵĞƵĚǀŝŬůŝŶŐ ;ĚĞƚ ďƆƌ ĚŽŐ ŶčǀŶĞƐ͕ Ăƚ ĞŶ ĨŽƌďƌčŶĚŝŶŐ ŝ ǀŝƐƐĞ ƟůĨčůĚĞ ŝŬŬĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ͕ ŚǀŝƐ ĂĨĨĂůĚĞƚ ŝƐƚĞĚĞƚ ŬĂŶ ŐĞŶďƌƵŐĞƐͿ͘

Affald til deponering

Tons

534

Kemiaffald

Tons

Sygehusaffald

Tons

Glas

Tons

2 29 113

Papir

Tons

Pap

Tons

Jern

Tons

146

Glas

Tons

Edb-skrot

Tons

Madaffald

Tons

Haveaffald

Tons

154

Bygningsaffald

Tons

965

PVC

Tons

Lyskilder

Tons

2177

Grønt affald

Tons

2050

Jord

Tons

450

Råjord

Tons

Flis

Tons

Bortskaffet affald i alt

Genanvendt affald på Lyngby campus

DTU selveje 2008

Dagrenovation

Bygningsaffald Affald til genbrug

Genanvendt affald på Lyngby Campus i alt

Tons

2570

Affald på Lyngby Campus i alt

Tons

4747

Tons

4127

Genanvendt affald i alt Genanvendelse

Enhed

Del 9: Bæredygtig analyse DTU Campus

OPSAMLING 1.

Registrering og kortlægning af energiforbrug fremstår med afgørende betydning.

Det forekommer nødvendigt at have fokus på enerŐŝďĞƐƉĂƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ƐĂŵƚ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ďƌƵŐĞƌŽƉůǇƐning.

,Ɔũ ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ ďĞƚǇĚĞƌ ŚƆũ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ĞŶ ŵŝŶĚƐŬŶŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝƚƌĂŶƐƉŽƌƚ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝƚĂď͘

ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐ ŽŐ ŬŽƌƚůčŐŶŝŶŐ ĂĨ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ fremstår med energimæssig afgørende betydning.

/ĚĞŶƟĮĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂŬƚƵĞůůĞ ĞŶĞƌŐŝŽǀĞƌƐŬƵĚ ŽŐ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ŐĞŶďƌƵŐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘

/ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƌĞĚƵĐĞƌĞŶĚĞ ƟůƚĂŐ ƐŬĂďĞƌ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞŶ͘

&ŽƌŵŝĚůŝŶŐ ĂĨ ŵƵůŝŐĞ ŐĞŶďƌƵŐ ǀŝů ŚĂǀĞ ƐŽĐŝĂů ŽƉůǇƐĞŶĚĞ ŽŐ ƵĚĚĂŶŶĞĚĞ ĞīĞŬƚ͘

/ĚĞŶƟĮĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĂīĂůĚƐŐĞŶďƌƵŐ ŽŐ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ og ressourcebesparende.

Implementering af vedvarende energi fremstår forĚĞůĂŐƟŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŶ ƌĞĚƵĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌbrug fra ikke fornybare ressourcer.

Implementering i projektet I projektet inddrages ovenstående punkter i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi for DTU Campus. WƌŽũĞŬƚĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ŇĞƌĞ ĂĨ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ŝĚĞŶƟĮĐĞƌĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝŽǀĞƌƐŬƵĚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ƵĚŶǇƚtelsen af overskudsvarme fra områdets større auditorier ;ŬŽŶĐĞƉƚ ŽŵƚĂůƚ ŝ ŽƉƐĂŵůŝŶŐ ĂĨ ͟KŵŐŝǀĞůƐĞƌ͟Ϳ͘ WƌŽũĞŬƚĞƚ ŝŶĚĚƌĂŐĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ łĞƌŶǀĂƌŵĞŶƐ ƌĞƚƵƌůƆď ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞƉƚ͘ DĞĚ Ğƚ ƌĞƚƵƌůƆď ƉĊ ϲϬ ŐƌĂĚĞƌ Ɵů ϴϬ ŐƌĂĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĚĞƌ Ğƚ ƐƚŽƌƚ ƉŽƚĞŶƟĂůĞ ĨŽƌ ǀĂƌŵĞƵĚŶǇƩĞůƐĞ͘ ZĞƚƵƌůƆďĞƚ ǀŝů ƐĊůĞĚĞƐ ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ĂĨ ƵĚǀĂůŐƚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ ^ĂŵŵĞŶŚŽůĚƚ ŵĞĚ ĞŶ ŽŵĨĂƩĞŶĚĞ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŚƆũ ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŬŽŶĐĞƉƚĞƚ Ɛčƌdeles brugbart. ^Žŵ ŶčǀŶƚ ƌĞƩĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͘ ,Ğƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ ŽŵŬƌŝŶŐ ĂĨfaldsmængder med henblik på en vurdering af biomasse ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ dh ĂŵƉƵƐ͟Ϳ͘ 95

10 VEDVARENDE ENERGI DTU CAMPUS

Det karakteristiske ved en virkelig bæredygtig by er først og fremmest, at den forsyner sig selv udelukkende ved hjælp af vedvarende energisystemer. /1/ Introduktion &ƆůŐĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĞŶ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ƐĊůĞĚĞƐ ƵĚǀĂůŐƚĞ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ͘ ŝƐƐĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ͖ ǀŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ͕ ƐŽůĐĞůler, solvarmeanlæg, jordvarmeanlæg, geotermiske anlæg, biomasse og brændselsceller. Målet er en konceptuel vurdering af den enkelte energitype og dennes energimæssige virkning på DTU Campus. En sådan analyse bør først og fremmest overveje, hvad og hvilken type vedvarende ĞŶĞƌŐŝ͕ ĚĞƌ ƉĂƐƐĞƌ ďĞĚƐƚ Ɵů ƐŝƚƵĂƟŽŶĞŶ͘ ,ǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƚǇƉĞƌ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞīĞŬƟǀĞ ĂĬčŶŐĞƌ ĚĞƌĨŽƌ ĂĨ ĚĞŶ ĞŬƐĂŬƚĞ ůŽŬĂůŝƚĞƚ ŽŐ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƚ ĨŽƌ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌŵĞƌ͕ ĚĞƩĞ ǀƵƌĚĞƌĞƚ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ 1 Implementering af vindmøller i midteraksen på DTU Campus

ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ďĞŶǇƩĞƌ ĚĂƚĂ ƵĚƉĞŐĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƚƚĞƚ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͘͟ ĞƐƵĚĞŶ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ ŚĞŶƚĞƚ ĨƌĂ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĂŵƉƵƐ͕ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ analyse DTU Campus”. Implementering af vedvarende energi på Campus De udvalgte vedvarende energikilder analyseres på baggrund af konceptuelle overslagsberegninger og centrale energimæssige betragtninger. Således introducerer de enkelte analyser en række koncepter for implementering af den givne energitype, for derigennem at belyse den enerŐŝŵčƐƐŝŐĞ ŐĞǀŝŶƐƚ͘ ĞƩĞ ƐĂŵŵĞŶŚŽůĚĞƐ ŵĞĚ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞtets nuværende forbrug. Vindturbiner Vurderingen tager udgangspunkt i et koncept, hvor der placeres seks vindmøller i planens grønne midterakse ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϭͿ͘ ĞŶ ǀĂůŐƚĞ ǀŝŶĚŵƆůůĞƚǇƉĞ ǇĚĞƌ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝ ƉĊ Ϯ͘ϱϬϬ ŬtŚ ;ǀŝŶĚŵƆůůĞƚǇƉĞ ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ Ɵů ĮŐƵƌĞŶ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ǀŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ͟Ϳ͘ Ğƚ ĂŶŐŝǀĞƐ͕ Ăƚ ĚĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ĊƌůŝŐƚ Ğƌ ŽŵŬƌŝŶŐ Ϯ͘ϳϬϬ ǀŝŶĚƟŵĞƌ Ɵů ĞůƉƌŽĚƵŬƟŽŶ ;͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ǀŝŶĚƚƵƌďŝŶĞƌ͟Ϳ͘ ^ĊůĞĚĞƐ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞƐƚĞŵŵĞ ĞīĞŬƚĞŶ ĂĨ ĚĞ ƐĞŬƐ ǀŝŶĚŵƆůůĞƌ͗ [2.500 kWh x 2.700 t] x 6 vindmøller = 40.500.000 kwh/år Konceptet medfører en energi på 40.500.000 kwh/år. SamŵĞŶůŝŐŶĞƐ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ĊƌůŝŐĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ƉĊ ϯϯ͘ϱϵϮ͘ϳϲϳ ŬtŚͬĊƌ͕ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ĚĞ ƐĞŬƐ ŵƆůůĞƌ Ğƌ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ĚčŬŬĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ϮϬ й ƵĚŽǀĞƌ ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ĨŽƌďƌƵŐ͘ Solceller Vurderingen af solceller bygger på et koncept, hvor alle ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ĨĂĐĂĚĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƚĂŐŇĂĚĞƌ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ĚčŬŬĞƐ ŵĞĚ ƐŽůĐĞůůĞƌ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ĞīĞŬten af denne. Med udgangspunkt i udleveret kortmateriale ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĂƌĞĂů ĨŽƌ ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ĨĂĐĂĚĞƌ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ 49.689 m2͘ Ğƚ ĂŶƚĂŐĞƐ Ăƚ ŚĂůǀĚĞůĞŶ ĂĨ ĚĞƩĞ ĂƌĞĂů ƵĚŐƆƌĞƐ ĂĨ ǀŝŶĚƵĞƌ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĚĞŶ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ŇĂĚĞ ďůŝǀĞƌ omkring 25.000 m2. Det samlede tagareal er 155.511 m2. Det antages, at solcelůĞƌŶĞ ƉĊ ƚĂŐĞƚ Ğƌ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ƐǇĚ ŝ ĞŶ ǀŝŶŬĞů ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϰϱΣ͘ ĞƐƵĚĞŶ ƚĂŐĞƐ ĚĞƌ ŚƆũĚĞ ĨŽƌ ĞǀĞŶƚƵĞůůĞ ƚĂŐŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ og servicegange, hvorfor der ligeledes her påskrives en ĨĂŬƚŽƌ Ϭ͕ϱ͘ WŽƚĞŶƟĞů ƚĂŐŇĂĚĞ ďůŝǀĞƌ ĚĞƌĨŽƌ ĐŝƌŬĂ ϳϱ͘ϬϬϬ ŵ2.

Del 10: Vedvarende energi DTU Campus

Det angives at den direkte solindstråling på sydvendte facader er 470 kWh/m2 Ċƌ͕ ŝŵĞŶƐ ŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐĞŶ ƉĊ ƚĂŐŇĂĚĞƌ er 670 kWh/m2 Ċƌ ;ƐĞ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌ͟Ϳ͘ Ğƚ ŽƉůǇƐĞƐ ǀŝĚĞƌĞ͕ Ăƚ ĞŶ ƐŽůĐĞůůĞĞīĞŬƚ ƉĊ ϭϲͲϭϴ й ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŵƵůŝŐ ;ƐĞ ĂĨƐŶŝƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ƐŽůĐĞůůĞƌ͟Ϳ͘ Ŷ ŚƆũĞƌĞ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĚŽŐ Ğƚ ĚǇƌĞƌĞ ƉƌŽĚƵŬƚ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ĞŶ ŵŝŶĚƌĞ ĞīĞŬƟǀ ƐŽůĐĞůůĞ͕ ĚŽŐ ďŝůůŝŐĞƌĞ͕ ŬĂŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ ^ŽůĐĞůůĞĞīĞŬƚĞŶ ƐčƩĞƐ ĚĞƌĨŽƌ Ɵů ϭϱ й͘ Ğƚ Ğƌ ŶƵ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞƐƚĞŵŵĞ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ƵĚďǇƩĞ͗ [25.000 m2 x 470 kWh/m2 Ċƌ΁ ǆ ϭϱ й н ΀ϳϱ͘ϬϬϬ ŵ2 x 670 kWh/m2 Ċƌ΁ ǆ ϭϱ й с ϵ͘ϯϬϬ͘ϬϬϬ ŬtŚͬĊƌ Konceptet giver en samlet energimæssig gevinst på 9.300.000 kWh/år. Til sammenligning har DTU Campus et årligt elforbrug på hele 33.592.767 kWh/år. Konceptberegningen viser altså, at det i princippet forekommer ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ĚčŬŬĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ϯϬ й ĂĨ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ƐĂŵůĞĚĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ǀĞĚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƐŽůĞŶĞƌŐŝ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ solceller.

Solvarmeanlæg Vurderingen bygger igen på et koncept, hvor det antages, Ăƚ ĂůůĞ ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ĨĂĐĂĚĞƌ ŽŐ ƚĂŐŇĂĚĞƌ ĚčŬŬĞƐ ŵĞĚ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞ͘ &ƌĞŵŐĂŶŐƐŵĊĚĞŶ Ğƌ ůŝŐ ŵĞƚŽĚĞŶ ĨŽƌ ƐŽůĐĞůůĞƌ͘ ĞŶ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ŇĂĚĞ Ğƌ Ϯϱ͘ϬϬϬ ŵ2, imens den poƚĞŶƟĞůůĞ ŇĂĚĞ ƉĊ ƚĂŐĞƚ ϳϱ͘ϬϬϬ ŵ2 ;ŝŐĞŶ ϰϱΣ ŚčůĚŶŝŶŐͿ͘ Den direkte solindstråling på de sydvendte facader angives ƐŽŵ ĨƆƌ Ɵů ϰϳϬ ŬtŚͬŵ2 år og 670 kWh/m2 Ċƌ ƉĊ ƚĂŐŇĂĚĞƌŶĞ͘ dŝů Ăƚ ďĞƐƚĞŵŵĞ ĚĞƚ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ƵĚďǇƩĞ ďĞŶǇƩĞƐ ĞŶ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ƉĊ ϳϱ͕Ϭ й ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĂŶůčŐ͟Ϳ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ Ğƚ ƵĚďǇƩĞ ƉĊ͗ [25.000 m2 x 470 kWh/m2 Ċƌ н ϳϱ͘ϬϬϬ ŵ2 x 670 kWh/m2 år] ǆ ϳϱ й с ϰϲ͘ϱϬϬ͘ϬϬϬ ŬtŚͬĊƌ <ŽŶĐĞƉƚĞƚ ŐŝǀĞƌ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ĞŶĞƌŐŝĞīĞŬƚ ƉĊ ϰϲ͘ϱϬϬ͘ϬϬϬ kWh/år. DTU Campus har et årligt varmeforbrug på 52.516.877 kWh/år. Beregningen viser altså, at det i princippet forekommer muligt at dække størstedelen af det samlede varmeforbrug ved implementering af solfangere.

2 Mulige flader til implementering af solenergi på DTU Campus

Del 10: Vedvarende energi DTU Campus

Jordvarmeanlæg Vurderingen af jordvarme bygger på et koncept, hvor alle ƵďĞďǇŐŐĞĚĞ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƌ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ƵĚŶǇƩĞƐ Ɵů ũŽƌĚǀĂƌŵĞ͘ Med udgangspunkt i det udleverede kortmateriale påskrives de ubebyggede arealer en størrelse på omkring 800.000 m2. Arealet rummer veje, parkeringspladser, gårdhaver og andre beplantede områder, hvorfor det potenƟĞůůĞ ĂƌĞĂů ƉĊƐŬƌŝǀĞƐ ĞŶ ĨĂŬƚŽƌ Ϭ͕ϱ ;ĚĞƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƐƚĂĚŝŐ muligt at integrere jordvarmeslanger under eksempelvis ǀĞũĞͿ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ Ğƚ ƐĂŵůĞƚ ĂƌĞĂů ƉĊ ϰϬϬ͘ϬϬϬ ŵ2.

Konceptet yder en energi på 70.080.000 kWh/år. SamŵĞŶŚŽůĚĞƐ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ĂŵƉƵƐ͛ ĊƌůŝŐĞ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ ƉĊ 52.516.877 kWh/år, ses det, at det forekommer muligt at dække mere end det aktuelle forbrug.

Det angives, at et jordvarmeanlæg yder omkring 30-50 W ƉĞƌ ŵĞƚĞƌ ƐůĂŶŐĞ ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ũŽƌĚǀĂƌŵĞͿ͘ ,Ğƌ ďĞŶǇƩĞƐ ĞŶ ǇĚĞĞǀŶĞ ƉĊ ϯϬ t ƉĞƌ ŵĞƚĞƌ͘ Ğƚ ĂŶƚĂŐĞƐ͕ Ăƚ ũŽƌĚƐůĂŶŐĞƌŶĞ ƉůĂĐĞƌĞƐ ŵĞĚ ĞŶ ĂĨƐƚĂŶĚ ƉĊ ϭ͕ϱ ŵĞƚĞƌ͘ ĞƩĞ giver en energi på 20 W/m2 ;ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů Ϭ͕ϬϬϮ Ŭtͬŵ2Ϳ͘ /ĚĞƚ ĂŶůčŐŐĞƚ Ğƌ ƟůƐůƵƩĞƚ ĊƌĞƚ ƌƵŶĚƚ ƉĊƌĞŐŶĞƐ Ğƚ ĊƌůŝŐƚ ĂŶƚĂů ƟŵĞƌ ƉĊ ϴ͘ϳϲϬ͘ Ğƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ďĞƐƚĞŵŵĞƐ͗

70.080.000 kWh/år x [1/3,5] = 20.000.000 kWh/år

[0,02 W/m2 x 400.000 m2] x 8.760 t = 70.080.000 kWh/år 3 Implementering jordvarmeanlæg ved boldbane på DTU Campus

Ğƚ ƐŬĂů ĚŽŐ ŵĞĚƌĞŐŶĞƐ͕ Ăƚ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ďƌƵŐĞƌ Ğů Ɵů ĚƌŝŌ ĂĨ ŝƐčƌ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞ͘ ĞƩĞ ďĞƚǇĚĞƌ͕ Ăƚ Ğƚ ĂŶůčŐ ŝ ĚĞŶne størrelse vil bruge en forholdsvis stor mængde el. Det angives, at der bruges 1 kW el, for hver 3,5 kW varme der ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƐ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĨŽƌďƌƵŐ͗

<ŽŶĐĞƉƚĞƚ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ğƚ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ƉĊ ϮϬ͘ϬϬϬ͘ϬϬϬ ŬtŚͬĊƌ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ƐǀĂƌĞƌ Ɵů ŶčƐƚĞŶ ϳϬ й ĂĨ ƵŶŝversitetets årlige elforbrug på 33.592.767 kWh/år. De nævnte energiformer bruger alle en hvis mængde enerŐŝ Ɵů ĚƌŝŌ͘ ^Žŵ ĚĞƚ ĨƌĞŵŐĊƌ͕ Ğƌ ŶĞƚŽƉ ĚĞƩĞ ĨŽƌďƌƵŐ ŬƵŶ ďĞregnet for jordvarme-konceptet

Del 10: Vedvarende energi DTU Campus

Geotermisk energi En vurdering af geotermisk energi på DTU Campus vil normalt kræve en undersøgelse af de aktuelle forhold i undergrunden. Det forekommer således vanskeligt at lave en ƐƚĞĚƐƐƉĞĐŝĮŬ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ĂĨ Ğƚ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬ ĂŶůčŐ͘ / ƐƚĞĚĞƚ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ <ƆďĞŶŚĂǀŶƐ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ͘ ĞƩĞ ĂŶůčŐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƚŽ ďŽƌŝŶŐĞƌ ŵĞĚ ĞŶ ĚǇďĚĞ ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϯ Ŭŵ͘ ŶůčŐŐĞƚ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ĊƌůŝŐƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ϯϬϬ d: ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ͟Ϳ͘ ĞƩĞ ƐǀĂƌĞƌ Ɵů 83.000.000 kWh/år.

antages derfor, at energien udviklet i vurderingen af ”BioŵĂƐƐĞ͟ ŬĂŶ ĂŶǀĞŶĚĞƐ ƐŽŵ ďƌčŶĚƐĞů Ɵů ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞŶ͘ ƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞŶ ǀŝů ŝ ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ŽŵĚĂŶŶĞ ďŝŽŐĂƐƐĞŶ Ɵů elektrisk energi.

Med en energi på 83.000.000 kWh/år vil Københavns geoƚĞƌŵŝƐŬĞ ĂŶůčŐ ƐĊůĞĚĞƐ ǀčƌĞ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ĚčŬŬĞ ŚĞůĞ ƵŶŝversitets varmeforbrug på 52.516.877 kWh/år. Det foreŬŽŵŵĞƌ ĂůƚƐĊ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ Ăƚ ŶĞĚĚŝŵĞŶƐŝŽŶĞƌĞ Ğƚ ůŝŐŶĞŶĚĞ ĂŶůčŐ Ɵů dh ĂŵƉƵƐ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ǀŝů ĚĞƚ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞ ĚĞŶ ŐĞŽƚĞƌŵŝƐŬĞ ĞŶĞƌŐŝ ŵĞĚ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŬƌĂŌvarmeværk.

<ŽŶĐĞƉƚĞƚ ŐŝǀĞƌ Ğƚ ĂŅĂƐƚ ƉĊ ϯ͘ϱϰϴ͘ϰϬϬ ŬtŚͬĊƌ͘ ^ĂŵŵĞŶŚŽůĚĞƐ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ĨŽƌ dh͕ ϯϯ͘ϱϵϮ͘ϳϲϳ ŬtŚͬĊƌ͕ ƐĞƐ Ğƚ ƵĚďǇƩĞ ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϭϬ й͘

EǇƩĞǀŝƌŬŶŝŶŐĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ďŝŽŵĂƐƐĞͲďĂƐĞƌĞƚ ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϰϬ й ;ƐĞ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͖ ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞƌ͟Ϳ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ ĞŶĞƌŐŝĞŶ͗ ϴ͘ϴϳϭ͘ϬϬϬ ŬtŚͬĊƌ ǆ ϰϬ й с ϯ͘ϱϰϴ͘ϰϬϬ ŬtŚͬĊƌ

Biomasse Vurderingen af biomasse tager sit udgangspunkt i mængĚĞŶ ĂĨ ďŝŽͲĂŶǀĞŶĚĞůŝŐƚ ĂīĂůĚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ;ǀčƌĚŝĞƌŶĞ ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚ ŝ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͟Ϳ͘ ŶǀĞŶĚĞůŝŐƚ ĂīĂůĚ ŝŶĚďĞĨĂƚƚĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ϮϮ ƚŽŶƐ ĊƌůŝŐƚ ŵĂĚĂīĂůĚ͕ ϭϱϰ ƚŽŶƐ ĊƌůŝŐƚ ŚĂǀĞĂĨĨĂůĚ͕ Ϯ͘ϬϱϬ ƚŽŶƐ ĂŶĚĞƚ ŐƌƆŶƚ ĂīĂůĚ͘ &Žƌ Ăƚ ďĞƐƚĞŵŵĞ ĞīĞŬƚĞŶ ĂĨ ĂīĂůĚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ďƌčŶĚǀčƌĚŝĞƌ͘ ƌčŶĚǀčƌĚŝĞŶ ĨŽƌ ŵĂĚĂīĂůĚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ Ϯ͕ϱ DtŚͬƚŽŶƐ͕ ŝŵĞŶƐ ŚĂǀĞĂīĂůĚ ŽŐ ŐƌƆŶƚ ĂīĂůĚ ŚĂƌ ĞŶ ďƌčŶĚǀčƌĚŝ ƉĊ ĐŝƌŬĂ ϰ DtŚͬƚŽŶƐ ;ƐĞ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟sĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͟Ϳ͘ Ğƚ Ğƌ ŶƵ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞƌĞŐŶĞ ďŝŽƵĚďǇƩĞƚ ĂĨ ĂīĂůĚƐŵčŶŐĚĞŶ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͗ ΀ϮϮ ƚŽŶƐ ǆ Ϯ͘ϱϬϬ ŬtŚͬƚŽŶƐ н ;ϭϱϰ ƚŽŶƐ н ϮϬϱϬ ƚŽŶƐͿ ǆ ϰ͘ϬϬϬ kWh/tons] = 8.871.000 kWh/år <ŽŶĐĞƉƚĞƚ ŐŝǀĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ĞīĞŬƚ ƉĊ ϴ͘ϴϳϭ͘ϬϬϬ ŬtŚͬĊƌ͘ ĞƩĞ ƐĂŵŵĞŶŚŽůĚĞƐ ŵĞĚ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞtets årlige varmeforbrug på 52.516.877 kWh/år. Det ses, Ăƚ ďŝŽŵĂƐƐĞ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ĞƌƐƚĂƩĞ ƐŵĊ ϮϬ й ĂĨ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ varmeforbrug. Brændselsceller sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ďƌčŶĚƐĞůƐĐĞůůĞƌ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƚ͕ hvor brændselscellen forsynes med gas fra biomasse. Det 99

Del 10: Vedvarende energi DTU Campus

OPSAMLING 1.

Ved at implementere vindenergi på DTU Campus forekommer det muligt at dække hele universiteƚĞƚƐ ĊƌůŝŐĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ͘ ŽŐ ŬƌčǀĞƌ ĚĞƩĞ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉůĂceres seks store vindmøller i den eksisterende plan.

Ved at integrere solceller på samtlige af områdets tage og sydvendte facader er det muligt at dække ŽŵŬƌŝŶŐ ϯϬ й ĂĨ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ĞůĨŽƌbrug.

Et geotermisk anlæg på størrelse med Københavns geotermiske anlæg vil kunne dække næsten det dobbelte af universitetets nuværende varmeforbrug.

En integrering af solvarmeanlæg på campus-bebyg- 6. ŐĞůƐĞŶƐ ƚĂŐĞ ƐĂŵƚ ƐǇĚǀĞŶĚƚĞ ŇĂĚĞƌ ŐƆƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ at dække størstedelen af universitetets nuværende varmeforbrug. 7. Jordvarmeanlæg gør det muligt at dække universiƚĞƚĞƚƐ ĊƌůŝŐĞ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ͕ ŵĞƌĞ Ɵů ĞŶĚĚĂ͘ ĞƩĞ

^ƵƉƉůĞƌĞƐ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ ŵĞĚ Ğƚ biomasse anlæg, forekommer det muligt at dække ϰϬ й ĂĨ ĚĞƚ ĊƌůŝŐĞ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ͘

Implementering i projektet Med udgangspunkt i ovenstående analyse udvælges vedǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ Ɵů ŵƵůŝŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀčůŐĞƐ ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ƐŽŵ ƉŽƚĞŶƟĞů ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ͘ sŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐŽŵ ĞŶ ĞīĞŬƟǀ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ͕ ůŝŐĞůĞdes på DTU Campus. Med baggrund i universitetets store ĞůĨŽƌďƌƵŐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ƐŽŵ Ğƚ ĂƩƌĂŬƟǀƚ ĞŶĞƌŐŝƐƵƉƉůĞŵĞŶƚ͘ ^Žŵ ŶčǀŶƚ ŬƌčǀĞƌ ĚĞƩĞ͕ Ăƚ ĚĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƐ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƐƚƆƌƌĞ ǀŝŶĚŵƆůůĞƌ ŝ ŽŵƌĊĚĞƚ͘ ĞƩĞ ǀŝů ŚĂǀĞ ƐƚŽƌĞ konsekvenser for landskabet og uderummene på Campus. Modsat vil placeringen af vindmøller kunne have en signalværdi, et grønt varemærke. Ligeledes vil placeringen af vindmøller kunne betyde, at møllerne vil fungere som nyt pejlemærke, hvorfor DTU Campus vil kunne lokaliseres fra længere afstande. Projektet vil desuden inddrage solvarmeanlæg som en muůŝŐ ĞŶĞƌŐŝƐƚƌĂƚĞŐŝ͘ ,Ğƌ ǀŝů ƐŽůĨĂŶŐĞƌĞ ŬƵŶŶĞ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƐ ƐŽŵ komponenter i forbindelse med den eksisterende bebyggelse samt nye bygninger. På denne måde vil universitetets varmeforbrug hjælpes af solenergi. Konceptberegningen ĂĨ ƐŽůĞŶĞƌŐŝ ŝŶĚďĞĨĂƩĞĚĞ ŝŬŬĞ ŚĞŶƐǇŶƐƚĂŐĞŶ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ 100

kræver dog, at minimum en tredjedel af anlæggets areal forsynes med jordvarmeslanger. Desuden ĨƌĞŵƐƚĊƌ ũŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ŵĞĚ Ğƚ ŚƆũƚ ĞůĨŽƌďƌƵŐ Ɵů ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞƌ͘

Ved implementering af biomasse-baserede brændƐĞůƐĐĞůůĞƌ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ĚčŬŬĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ϭϬ й ĂĨ dh͛Ɛ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ĨŽƌďƌƵŐ Ɵů Ğů͘

beplantning. Således kan det tænkes, at de mange træer ƉĊ ĂŵƉƵƐ ǀŝů ŵĞĚĨƆƌĞ ďĞŐƌčŶƐĞƚ ƵĚďǇƩĞ ĂĨ ƐŽůĞŶƐ ƐƚƌĊůŝŶŐ ;ƚƌčĞƌŶĞ ǀŝů ƐŬǇŐŐĞͿ͘ ŽŐ ǀŝů ƚƌčĞƌŶĞ Žŵ ǀŝŶƚĞƌĞŶ ƐƚĊ ƵĚĞŶ ďůĂĚĞ͕ ŚǀŽƌǀĞĚ ƐŽůĞŶ ƟůůĂĚĞƐ Ăƚ ƚƌčŶŐĞ ŝŐĞŶŶĞŵ ;Žŵ ǀŝŶƚĞƌĞŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ĚĞƚ ƐƚƆƌƐƚĞ ǀĂƌŵĞďĞŚŽǀͿ͘ sĂƌŵĞŐĞŶĞƌĞƌŝŶŐ ǀĞĚ ũŽƌĚǀĂƌŵĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŶǇƫŐ͘ ĞƩĞ ŬƌčǀĞƌ ĚŽŐ ƐƚŽƌĞ ĂƌĞĂůĞƌ͘ :ŽƌĚǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ďĞŶǇƩĞƌ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞƌ͘ ^ĊĚĂŶŶĞ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞƌ ŬĂŶ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ďĞŶǇƩĞ ĂŶĚƌĞ ǀĂƌŵĞŬŝůĚĞƌ͘ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĚĞƩĞ ǀŝů ĚĞƚ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ĂŶǀĞŶĚĞ ǀĂƌŵĞŬŝůĚĞƌ ƐŽŵ ƐƉŝůĚĞǀĂŶĚ͕ ƵĚĞůƵŌ͕ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐůƵŌ͕ ŽǀĞƌŇĂĚĞǀĂŶĚ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ͘ Jordvarmeanlæg kan ligeledes beskrives som et slags varmelager, hvor jorden bruges som termisk masse. På samme ŵĊĚĞ ǀŝů ĚĞƚ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƵĚǀŝŬůĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ǀĂƌŵĞůĂŐƌĞ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ǀĂŶĚ ĞůůĞƌ ĨĂƐĞƐŬŝŌĞŶĚĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ͘

101

11 ENERGIRENOVERING AF DTU CAMPUS

Der forekommer et stort sparepotentiale ved renovering af den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Således udgør bygningsmassen 40 % af Danmarks samlede energiforbrug, hvor de resterende 60 % er ligeligt fordelt mellem transport samt proces og produktion. /1/

Introduktion / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĞŶ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ ,Ğƌ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞƐ ŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌŶĞ ǀĞĚ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞring af udvalgte byggerier på DTU Campus. Ved at renovere dele af den eksisterende bygningsmasse på DTU Campus er målet en analyse af den energimæssige gevinst. Analysen gøres med udgangspunkt i resultater beskrevet i proũĞŬƚĞƚ ͟DĞƚŽĚĞ Ɵů ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ͟ udarbejdet af studerende på DTU Byg. /2/

En ligeledes væsentlig del af bygningers energiforbrug er ĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů Ğů͘ ůĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ğƌ ŝ ĚĞ ƐĞŶĞƌĞ Ċƌ ŬŽŵŵĞƚ Ɵů Ăƚ udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug i bygninger. /2/ Ønskes det samlede energiforbrug derfor reduceret, forekommer et fokus på elbesparelser ogsånødvendigt. Normalhus på DTU Campus Som påpeget i registreringen af ”Ressourcer” på DTU Campus fremstår bebyggelsen på DTU med et stort varŵĞĨŽƌďƌƵŐ͘ Ŷ ǀčƐĞŶƚůŝŐ ŐƌƵŶĚ Ɵů ĚĞƩĞ Ğƌ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞƐ ŬůŝŵĂƐŬčƌŵĞ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƚĞƌŵŽŐƌĂĮƐŬĞ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌ ĂĨ Ğƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ŶŽƌŵĂůŚƵƐĞ ƉĊ dh ;ŇŝƌͲďŝůůĞĚĞƌͿ͘ Ğƚ 2 Termografisk illustration af varmetab i normalhus /4/

Energiforbrug i bygninger Ŷ ƐƚŽƌ ĚĞů ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŝ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƐ Ɵů ŽƉvarmning samt køling. En sænkning af energiforbruget ŬƌčǀĞƌ ĚĞƌĨŽƌ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŶĞƚŽƉ ĚĞƩĞ͘ / &ŝŐƵƌ ϭ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌĚĞůƚ ƉĊ ĚŝǀĞƌƐĞ ďǇŐŶŝŶŐƐĚĞůĞ ;ŽƉŐƆƌĞůƐĞŶ ƵĚŐƆƌ ĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌ Ğƚ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƟǀƚ ďǇŐŐĞƌŝ͕ ŽīĞŶƚůŝŐƚ ĞƌŚǀĞƌǀ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƉƌŝǀĂƚ ďŽůŝŐͿ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĮŐƵƌĞŶ Ğƌ ĞŶ anskueliggørelse af byggeriets særlige energisyndere. 1 Diagramatisk fordeling af varmeforbrug på bygningsdele /1/

3 Fotografi af normalhus /4/

2 3 4

5 7

1 Ydervægge 33% 2 Øvrige 1% 3 Varmt brugsvand 8% 4 sĞŶƟůĂƟŽŶ 20% 5 Tag 10% 6 'ƵůǀĞ 15% sĞŶƟůĂƟŽŶ 'ƵůǀĞ 7 Vinduer 14%

Ĩ &ŝŐƵƌ ϭ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŝŶǀŽůǀĞƌĞƌ ŬůŝŵĂƐŬčƌŵĞŶ ŽŐ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ ŝ ĚĞŶŶĞ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƚter vinduer, ydervægge, tag og gulve. Tilstræbes en reduĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ͕ ŬƌčǀĞƌ ĚĞƩĞ ĚĞƌĨŽƌ Ğƚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ disse faktorer. 102

Del 11: Energirenovering af DTU Campus

ses tydeligt, at der forekommer et voldsomt varmetab ved ŝƐčƌ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞƐ ĨƵŶĚĂŵĞŶƚ͘ /ůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞŶ ǀŝƐĞƌ ůŝŐĞůĞdes, at bygningens vinduer medfører varmetab. Er målet at sænke energiforbruget for det samlede Campus, er det altså nødvendigt at forbedre de eksisterende bygninger og deres klimaskærm. Energirenovering I det følgende afsnit undersøges et scenarie, hvor størstedelen af den eksisterende bygningsmasse på DTU Campus energirenoveres. Således foretages en konceptuel forbedring af udvalgte byggerier. Energirenoveringen gøres med særligt fokus på en forbedring bygningernes klimaskærm.

ĞƐƵĚĞŶ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ƐĐĞŶĂƌŝĞƚ ǀŝƌŬŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ͕ ŚĞƌ ƐčƌůŝŐƚ ďĞůǇƐŶŝŶŐĞŶ͘ Udvalgte byggerier ǇŐŶŝŶŐĞŶ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯ ŽŐ &ŝŐƵƌ ϯ ǀŝƐĞƌ Ğƚ ƐĊŬĂůĚƚ ŶŽƌŵĂůŚƵƐ͘ EŽƌŵĂůŚƵƐĞƚ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ ďǇŐŐĞƉƌŝŶĐŝƉƉĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ ŝ ƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ ďĞďǇŐŐĞůƐĞŶ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ;ǀčŐĚŝŵĞŶƐŝŽŶĞƌ͕ ŝƐŽůĞƌŝŶŐƐŵčŶŐĚĞƌ͕ ĨƵŶĚĂŵĞŶƚĞƌ͕ ƚĂŐĞ͕ ǀŝŶĚƵĞƌ ĞƚĐͿ͘ Scenariet implementerer således en renovering af denne ƚǇƉĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ďǇŐŐĞƌŝĞƌŶĞ ͟<ŽŶƚŽƌͬhŶdervisning” samt byggerierne ”Laboratorium/Værksted”. /ůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞŶ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ǀŝƐĞƌ ŽŵĨĂŶŐĞƚ ƐĂŵƚ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ af disse.

4 Eksisterende bebyggelse udvalgt til renovering

103

Del 11: Energirenovering af DTU Campus

/ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh Ăŵpus; Ressourcer” beskrives energiforbruget for de enkelte ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ŽƉůŝƐƚĞƌ ͟<ŽŶƚŽƌͬhŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ͟ ŽŐ ͟>Ăboratorium/Værksted” med nedenstående forbrug. 5 Årligt energiforbrug for eksisterende byggerier

Konceptet for scenariet er en implementering af denne renovering.

200 kWh/m2 160 kWh/m2

150 kWh/m2

90 kWh/m

Varme

Kontor/Undervisning

DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ĨŽƌĞƚĂŐĞƐ ĚĞƌ ŝ ƌĂƉƉŽƌƚĞŶ en Be06-beregning af den renoverede bygning. Således ďĞƌĞŐŶĞƐ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ĊƌůŝŐĞ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϭϴ kWh/m2 ;ƌƵŵŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ƐĂŵƚ ǀĂƌŵƚ ďƌƵŐƐǀĂŶĚͿ͕ ŝŵĞŶƐ ĞůĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů ďǇŐŶŝŶŐƐĚƌŝŌ ĊƌůŝŐƚ Ğƌ ϲ ŬtŚͬŵ2 Ɵů Ğů ;ďĞůǇƐŶŝŶŐ ŽŐ ǀĞŶƟůĂƚŽƌĞƌͿ͘ ͬϮͬ

Det bør påpeges, at ovenstående resultater afspejler beƌĞŐŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐĞ ǀčƌĚŝĞƌ͘ DĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŵĞƌĞ ƌĞĂůŝƐƟƐŬĞ ǀčƌĚŝĞƌ ƉĊƐŬƌŝǀĞƌ ƐĐĞŶĂƌŝĞƚ ĞŶ ĨĂŬƚŽƌ Ϭ͕ϱ ;ďĞŐƌƵŶĚĞůƐĞŶ ĨŽƌ ĚĞƩĞ ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ Ɵů ǀčƌĚŝĞƌŶĞ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ZĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͟Ϳ͘

Laboratorium/Værksted

Således fremstår de renoverede byggerier ”Kontor/Undervisning” nu med et årligt varmeforbrug på 36 kWh/m2 og et elforbrug på 12 kWh/m2. Værdierne for ”Laboratorium/ Det angives, at ”Kontor/Undervisning” har et årligt var- Værksted” udarbejdes med baggrund i samme procentmeforbrug på 160 kWh/m2, imens det årlige elforbrug for ŵčƐƐŝŐĞ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ;ŝĚĞƚ ĚŝƐƐĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ƵĚŐƆƌ ƐĂŵŵĞ denne bygning udgør 90 kWh/m2. ”Laboratorium/Værk- ďǇŐŐĞƉƌŝŶĐŝƉƉĞƌͿ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ Ğƚ ĊƌůŝŐƚ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ ƉĊ ϰϱ sted” har et årligt varmeforbrug på 200kWh/m2, hvor el- kWh/m2, hvor elforbruget bliver 20 kWh/m2 ;ĞůĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĊƌůŝŐƚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϭϱϬ ŬtŚͬŵ2 ;ƐĞ ĮŐƵƌĞŶ Ğƌ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ ŝĚĞĂůŝƐƟƐŬ͕ ŝĚĞƚ ůĂďŽƌĂƚŽƌŝĞƌ ŽŐ ŚĞƌŽǀĞƌͿ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞƩĞ͘ ǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ ƵƵŶĚŐĊĞůŝŐƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ŚƆũĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐͿ͘

^ĐĞŶĂƌŝĞƚ ŽƉƐƟůůĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŽŵƚĂůƚĞ ƌĂƉƉŽƌƚ ͟DĞƚŽĚĞ Ɵů ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ͘͟ / ƌĂƉƉŽƌten energirenoveres en standard kontorbygning på DTU ĂŵƉƵƐ ; ǇŐŶŝŶŐ ϭϭϴͿ͘ ZĂƉƉŽƌƚĞŶ ĨŽŬƵƐĞƌĞƌ ƉĊ ĞŶ ŽƉƟmering af klimaskærmen, hvor renoveringen gøres ved en ĨŽƌďĞĚƌĞƚ ŝƐŽůĞƌŝŶŐ ŝ ƚĂŐ͕ ǀčŐŐĞ ŽŐ ĨƵŶĚĂŵĞŶƚ ƐĂŵƚ ĞīĞŬƟǀĞ ĞŶĞƌŐŝǀŝŶĚƵĞƌ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶ ĞŶĞƌŐŝĞīĞŬƟǀ ďĞůǇƐŶŝŶŐ ŝ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ďĞŶǇƩĞĚĞ ƌƵŵ ;ĨŽƌ ĞŬƐĂŬƚĞ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐƐƟůƚĂŐ ŚĞŶǀŝƐĞƐ Ɵů ƌĂƉƉŽƌƚĞŶͿ͘ ͬϮͬ 104

Kontor/Undervisning

Varme

6 Årligt energiforbrug for renoverede byggerier Implementering af forbedringer ^ĐĞŶĂƌŝĞƚ ŽƉƐƟůůĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŽŵƚĂůƚĞ ƌĂƉƉŽƌƚ 45kWh/m2 ͟DĞƚŽĚĞ Ɵů ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ͘͟ / ƌĂƉporten energirenoveres en standard kontorbygning på 36 kWh/m2 dh ĂŵƉƵƐ͘ ZĂƉƉŽƌƚĞŶ ĨŽŬƵƐĞƌĞƌ ƉĊ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ 20 kWh/m2 klimaskærmen, hvor renoveringen gøres ved en forbedret 12 kWh/m2 ŝƐŽůĞƌŝŶŐ ŝ ƚĂŐ͕ ǀčŐŐĞ ŽŐ ĨƵŶĚĂŵĞŶƚ ƐĂŵƚ ĞīĞŬƟǀĞ ĞŶĞƌŐŝvinduer. Ydermere implementerer renoveringen energiefĨĞŬƟǀ ďĞůǇƐŶŝŶŐ ŝ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ďĞŶǇƩĞĚĞ ƌƵŵ ;ĨŽƌ ĞŬƐĂŬƚĞ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐƐƟůƚĂŐ ŚĞŶǀŝƐĞƐ Ɵů ƌĂƉƉŽƌƚĞŶͿ͘ ͬϮͬ Laboratorium/Værksted

Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĚĞƚ ĊƌůŝŐĞ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐ ŵĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐ ϳϱ й͕ ŝŵĞŶƐ ĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů Ğů ƌĞĚƵĐĞƌĞƐ ŵĞĚ ŚĞůĞ ϴϱ й͘ Renoveringens betydning for DTU Campus <ŽŶĐĞƉƚĞƚ ĨŽƌ ƐĐĞŶĂƌŝĞƚ Ğƌ ĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ŽƉƟmerede værdier for alle byggerierne på DTU Campus af ty-

Del 11: Energirenovering af DTU Campus

pen ”Kontor/Undervisning” og ”Laboratorium/Værksted” ;ƐĞ ŽŵƚĂůƚĞ ďǇŐŶŝŶŐƐŵĂƐƐĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ ϰ ŚĞƌŽǀĞƌͿ͘

8 Halvering af energiforbruget

/ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶ ŽŐ ĚĞ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ǀčƌĚŝĞƌ ĨĊƐ nedenstående forbrug. Værdierne sammenholdes med ƟĚůŝŐĞƌĞ ŽƉůŝƐƚĞĚĞ ǀčƌĚŝĞƌ ĨŽƌ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĨŽƌďƌƵŐ ƉĊ dh Campus. 6 Forbrug fordelt på eksisterende og renovering (opdelt)

Type

Eksisterende

Renovering

Varme

[kWh/m2 år]

Kontor/Undervisning

160

Laboratorium/Værksted

200

150

Rest

324

108

324

108

DTU Campus

224

103

135

Det ses her, universitetets årlige varmeforbrug reduceres fra 224 kWh/m2 Ɵů ϭϯϱ ŬtŚͬŵ2͕ ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ĞŶ ƌĞĚŬƵŬƟŽŶ ƉĊ ŽŵŬƌŝŶŐ ϰϬ й͘ Ğƚ ĊƌůŝŐĞ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ŐĊƌ ĨƌĂ ϭϬϯ ŬtŚͬ m2 Ɵů ϰϳ ŬtŚͬŵ2͕ ĚĞƩĞ ƐǀĂƌĞƌ Ɵů Ğƚ ĨĂůĚ ƉĊ ϲϬ й͘ 7 Forbrug fordelt på eksisterende og renovering (samlet)

Type

Eksisterende

Renovering

Varme + El

Varme + El [kWh/m2 år]

DTU Campus

344

182

Det samlede energiforbrug for den eksisterende bebyggelse på DTU Campus vil således være 344 kWh/m2 per år. ^ĂŵŵĞŶŚŽůĚĞƐ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶ͕ ŚǀŝůŬĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ et årligt energiforbrug på 182 kWh/m2, opnås en samlet ƌĞĚƵŬƟŽŶ ƉĊ ϭϲϮ ŬtŚͬŵ2͘ ĞƩĞ ƐǀĂƌĞƌ Ɵů ĞŶ ďĞŵčƌŬĞůƐĞƐǀčƌĚŝŐ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ƉĊ ŶčƐƚĞŶ ϱϬ й͘ dŝů ŚƆũƌĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶƐ ƉƌŝŶĐŝƉŝĞůůĞ ĞīĞŬƚ͘ ,Ăůveringen af energiforbruget illustreres ved en halvering af ĚĞŶ ƌƆĚĞ ĨĂƌǀĞ ;ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƚ ŵĞĚ &ŝŐƵƌ ϰͿ͘ 105

Del 11: Energirenovering af DTU Campus

OPSAMLING 1.

Størstedelen af den eksisterende bebyggelse på 4. DTU Campus fremstår med store energitab i klimaƐŬčƌŵĞŶ͕ ĚĞƩĞ ƌĞƐƵůƚĞƌĞŶĚĞ ŝ Ğƚ ƐƚŽƌƚ ĨŽƌďƌƵŐ Ɵů opvarmning. 5. Den eksisterende bebyggelse på DTU Campus fremƐƚĊƌ ŵĞĚ ƐƚŽƌƚ ĨŽƌďƌƵŐ Ɵů Ğů͘ Ved energirenovering af klimaskærmen er det muůŝŐƚ Ăƚ ƌĞĚƵĐĞƌĞ ǀĂƌŵĞĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŵĞĚ ϰϬ й͘

Implementering i projektet I projektet er målet en implementering af ovenstående ƐĐĞŶĂƌŝĞ ƐŽŵ ĂŶǀŝƐŶŝŶŐ ĨŽƌ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ dh Ăŵpus. En energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, her især ”Kontor/Undervisning” og ”Laboratorium/ sčƌŬƐƚĞĚ͕͟ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĂůƚƐĊ ƟůƌĊĚĞůŝŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ Især renoveringen af bygningernes klimaskærm fremstår ƐŽŵ ĞŶ ĞīĞŬƞƵůĚ ŐĞǀŝŶƐƚ͘ Ŷ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞƩĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ǀŝů ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ĨƌĞŵŚčǀĞ ǀŝƌŬŶŝŶŐĞŶ ĂĨ ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ĞůŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ͘ ŽŐ ďƆƌ ĚĞƚ ŶčǀŶĞƐ͕ Ăƚ ĞŶ ǀŝĚĞŶƐͲ ŽŐ ĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐŝŶƐƟƚƵƟŽŶ ƐŽŵ dh ŬƌčǀĞƌ Ğƚ ǀŝƐƚ ĞůĨŽƌďƌƵŐ͘ 106

sĞĚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĞīĞŬƟǀĞ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽner og lavenergibelysning er det muligt at reducere ĞůĨŽƌďƌƵŐĞƚ ŵĞĚ ϲϬ й͘ En samlet energirenovering af udvalgte byggerier ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ŵĞĚĨƆƌĞ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ŝ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ƉĊ ϱϬ й͘

107

12 VINDANALYSE PLAN

Byrummet er et fysisk rum med gulv og vægge, der har den funktion at skabe en asymmetrisk ubalance i naturen, at sætte skel mellem jord, sol, varme, luft og vind – kort sagt at skabe ly og læ. /1/

Introduktion / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ĨŽƌŵŝĚůĞƐ ĞŶ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ ŶĂůǇƐĞŶ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ Ğƚ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĨŽƌƐƆŐ ĂĨ Ğƚ ƵĚǀĂůŐƚ område på DTU Campus. Målet med analysen er at underƐƆŐĞ ǀŝŶĚĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƵĚĞƌƵŵŵĞŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ĞŬƐŝƐƚĞrende bygningstypologier. I analysen inddrages emner og ďĞƩƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟WĂƐƐŝǀƚ ĚĞƐŝŐŶ͘͟

&ŽƌƐƆŐƐŽƉƐƟůůŝŶŐĞŶ ďĞŶǇƩĞƌ ĞŶ ƐƉĞĐŝĂůƵĚĨŽƌŵĞƚ ƌŝƐƚ͕ ŚǀŝůŬĞŶ Ğƌ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ƐŬĂďĞ ƐĞůǀĞ ǀŝŶĚƉƌŽĮůĞƚ͘ &ŽƌĂŶ ƐŬĂůĂŵŽĚĞůůĞŶ ƉůĂĐĞƌĞƐ ĞŶ ŽďƐƚƌƵŬƟŽŶƐŵŽĚĞů͘ &ŽƌŵĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞŶŶĞ Ğƌ Ăƚ ƐŬĂďĞ ƚƵƌďƵůĞŶƚĞ ǀŝŶĚƐƚƌƆŵŶŝŶŐĞƌ ;ŽďƐƚƌƵŬƟŽŶƐŵŽĚĞůůĞŶ ƵĚŐƆƌ ĞŶ ƐůĂŐƐ ƚčƚͬůĂǀ ďĞďǇŐŐĞůƐĞͿ͘ &ŽƌƐƆŐƐŽƉƐƟůůŝŶŐĞŶ ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ Ϯ͘ sŝŶĚĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ŵŽĚĞůůĞŶ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ǀĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ŚǀĞĚĞŬůŝĚ͘ &ŝŐƵƌ ϯ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĞŶ ŬůĂƌŐũŽƌƚ ŵŽĚĞů͕ ŬůĂƌ Ɵů ĨŽƌƐƆŐ͘ ,Ğƌ ƐĞƐ ŚǀĞĚĞŬůŝĚ ũčǀŶƚ ĨŽƌĚĞůƚ ŽǀĞƌ ŚĞůĞ ŵŽĚĞůůĞŶ͘ Idet vinden påføres modellen vil hvedekliden begynde at blæse af.

&ŽƌƐƆŐĞƚ ŐƆƌĞƐ ŽǀĞƌ ƐŬŝŌĞŶĚĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ͘ ŝƐƐĞ ŐĊƌ ĨƌĂ ϯ͕ϱ ŵͬƐ Ɵů ϳ ŵͬƐ͘ sŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞŶ ƆŐĞƐ ƚƌŝŶ ĨŽƌ ƚƌŝŶ͕ hvorved hvedekliden blæses af. Processen registreres løVindtunnel &ŽƌƐƆŐĞŶĞ ŐƆƌĞƐ ŝ dh ǇŐ͛Ɛ ĨŽƌƐƆŐƐŚĂů͘ sŝŶĚƚƵŶŶĞůĞŶ ƵĚ- ďĞŶĚĞ͘ &ŽƌƐƆŐĞŶĞ Ğƌ ƵĚĨƆƌƚ ŵĞĚ ǀĞũůĞĚŶŝŶŐ ĨƌĂ >ĞŬƚŽƌ ,ŽůŐƆƌ Ğƚ ůƵŬŬĞƚ ƐǇƐƚĞŵ͕ ŝ ŚǀŝůŬĞŶ ĨŽƌƆŐĞĚĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ger Koss, DTU Byg. ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŵƵůŝŐĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƟůůĂĚĞƌ ƚƵŶŶĞůĞŶ ŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ 2 Obstruktions- og skalamodel indsættes i vindtunnel ŽƉ Ɵů ŽŵŬƌŝŶŐ Ϯϱ ŵͬƐ͘ &ŝŐƵƌ ϭ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ƚƵŶŶĞůĞŶƐ ĐĞŶƚƌĂůĞ ĚĞů͘ ,Ğƌ ƐĞƐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƐǇƐƚĞŵĞƚƐ ŐůĂƐďŽŬƐ͕ ŚǀŽƌŝ ĨŽƌƐƆŐĞƚ foretages. hĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚ ĨŽƌ ĨŽƌƐƆŐĞƚ Ğƌ ĞŶ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƟǀ ƐŬĂůĂŵŽĚĞů ĂĨ ĚĞƚ ƵŶĚĞƌƐƆŐƚĞ ŽŵƌĊĚĞ͘ / ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ƌĞƉƌčƐĞŶterer modellen et udsnit i 1:500. Vindanalysen bygger på ƐĊŬĂůĚƚĞ ĞƌŽƐŝŽŶƐĨŽƌƐƆŐ͘ /ƐƐĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ vindforhold i planen. Således muliggøres analysen af vindforhold omkring bygninger og omkringliggende uderum.

1 Klargøring af vindtunnel i BYG DTU’s forsøgshal

108

Del 12 Vindanalyse Plan

Område til analyse Analysen fortages med udgangspunkt i center af CamƉƵƐ͘ DŽĚĞůůĞŶ ƵĚŐƆƌ ĞŶ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƟǀ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ƉĊ dh Campus. I området indgår således de typiske normalhuse ;ŬŽŶƚŽƌĞƌ͕ ůĂďŽƌĂƚŽƌŝĞƌ ĞƚĐ͘Ϳ͕ ĚĞůĞ ĂĨ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŚŽǀĞĚbygning, auditorier, åbne friarealer samt halvåbne og lukkede gårdrum. Ydermere indeholder modellen områdets ŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟƐŬĞ ŶŝǀĞĂƵĨŽƌƐŬĞůůĞ͘ Ğƚ ďƆƌ ŶčǀŶĞƐ͕ Ăƚ ŵŽĚĞůůĞŶ ŝŬŬĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƚƌčĞƌ ŽŐ ĂŶĚĞŶ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ͘ På de følgende sider ses resultaterne for analysen. Overvejelser og betragtninger ses udpeget i røde bokse.

,Ğƌ ƐĞƐ ĚĞŶ ŬůĂƌŐũŽƌƚĞ ƐŬĂůĂŵŽĚĞů͘ DŽĚĞůůĞŶ ƉůĂĐĞƌĞƐ ŝ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĞŶƐ ůƵŬŬĞĚĞ ƐǇƐƚĞŵ͕ ŚǀŽƌĞŌĞƌ ŚǀĞĚĞŬůŝĚĞŶ ĨŽƌĚĞůĞƐ ũčǀŶƚ ŽǀĞƌ ŚĞůĞ ŵŽĚĞůůĞŶ͘ &ŽƌƐƆŐĞƚ ŬĂŶ ŶƵ ƐƚĂƌƚĞ͘

&ŝŐƵƌ ϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ Ğƚ ŝŐĂŶŐǀčƌĞŶĚĞ ĨŽƌƐƆŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ĚĞŶ påførte vind har blæst dele af hvedekliden af modellen. På denne ŵĊĚĞ ĂŶŐŝǀĞƌ ĚĞ ƐŽƌƚĞ ŇĂĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ŬůŝĚĞŶ Ğƌ ďůčƐƚ ǀčŬ͕ ŽŵƌĊĚĞƚƐ vindblæste arealer. Modsat beskriver arealer, hvor hvedekliden endŶƵ ŝŬŬĞ Ğƌ ďůčƐƚ ǀčŬ͕ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ůĂǀĞƌĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ͘

3 Klargjort skalamodel

4 Igangværende vindforsøg

109

Del 12 Vindanalyse Plan

Resultater af vindanalyse (nord, syd) ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨŽƌ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞƌŶĞ ͟EŽƌĚ͟ ŽŐ ͟^ǇĚ͘͟ ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ Ğƌ ǀŝƐƚ ŽǀĞƌ ƚŽ ƐŝĚĞƌ͕ ŵĞĚ ƐƟŐĞŶĚĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ŵŽĚ ŚƆũƌĞ͘

Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĞŶ ŚƆũĞƌĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐ ŚũƆƌŶĞƚ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ͕ Ăƚ ĚĞƌ ŚĞƌ ĚĂŶŶĞƐ Ğƚ ŽŵƌĊĚĞ͕ ŚǀŽƌ ŽƉŚŽůĚ ŝŬŬĞ Ğƌ ŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ͘ Ŷ ŵƵůŝŐ ůƆƐŶŝŶŐ ƉĊ ĚĞƩĞ ŬƵŶŶĞ ǀčƌĞ ĂĨƐŬčƌŵĞŶĚĞ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐ ŝ ĚĞ ƵĚƐĂƩĞ ŽŵƌĊĚĞƌ͘ ŝƐƐĞ ǀŝů ŵĞĚǀŝƌŬĞ Ɵů ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞŶ͘ DŽĚƐĂƚ ǀŝů ĞŶ ŚƆũĞƌĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚ ĨƌĞŵƐƚĊ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ͕ ŝĚĞƚ ĚĞƌ ŽƉƐƚĊƌ ĨŽƌƆŐĞƚ ǀŝŶĚƚƌǇŬ ƉĊ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ĨĂĐĂĚĞ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ǀŝŶĚĞŶ͘

5 Nord (3,5 m/s)

6 Nord (4,0 m/s)

7 Nord (4,5 m/s)

11 Syd (3,5 m/s)

12 Syd (4,0 m/s)

13 Syd (4,5 m/s)

110

Del 12 Vindanalyse Plan

Det ses her, at runde bygningsgeometrier medfører høje vindhaƐƟŐŚĞĚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŚĞůĞ ďǇŐŶŝŶŐƐŬƌŽƉƉĞŶ͘ ĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŽŌĞ ƵŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ͕ ƐčƌůŝŐƚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ŽŐ ǀŝů ĚĞƚ ŬƵŶŶĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞ ŐŝǀĞůŝŐƚ ŝ ŚĞŶŚŽůĚ Ɵů ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ŵĞĚ ďĞŚŽǀ ĨŽƌ ŚƆũĞ ůƵŌƐŬŝŌĞƌ ŽŐͬĞůůĞƌ ŬƆůĞďĞŚŽǀ͘ ^ƚŽƌĞ ďǇŐŶŝŶŐƐǀŽůƵŵĞŶĞƌ ĚĂŶŶĞƌ ƵĚĞƌƵŵ Ɵů ŽƉŚŽůĚ ǀĞĚ Ăƚ ƐŬĂďĞ ůč ĨŽƌ ǀŝŶĚĞŶ͘ / ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ Ğƌ ĚĞƌ ůč ĨŽƌ ŶŽƌĚ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ ŝ ǀŝŶƚĞƌƐŝƚƵĂƟŽŶĞƌ͘

8 Nord (5,0 m/s)

9 Nord (6,0 m/s)

10 Nord (7,0 m/s)

14 Syd (5,0 m/s)

15 Syd (6,0 m/s)

16 Syd (7,0 m/s)

111

Del 12 Vindanalyse Plan

Resultater af vindanalyse (øst, vest) ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨŽƌ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞƌŶĞ ͟TƐƚ͟ ŽŐ ͟sĞƐƚ͘͟ ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ǀŝƐĞƐ ŝŐĞŶ ŽǀĞƌ ƚŽ ƐŝĚĞƌ͕ ŵĞĚ ƐƟŐĞŶĚĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ŵŽĚ ŚƆũƌĞ͘

WĊ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞƌŶĞ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ǀŝŶĚ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ŐĂǀůĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŚƆũĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ůĂŶŐƐ ŚĞůĞ ďǇŐŶŝŶŐƐĨĂĐĂĚĞŶ͘ ĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƵŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ TŶƐŬĞƐ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞŶ ƌĞĚƵĐĞƌĞƚ͕ ǀŝů ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐ ůĂŶŐƐ ĨĂĐĂĚĞŶ ǀčƌĞ ĞŶ ĨŽƌĚĞů ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐͿ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ǀŝů ĂĨƐŬčƌŵŶŝŶŐĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŝŶĚŐĂŶŐƐƉĂƌƟĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞ ;ĚĞƩĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ŬŽŵĨŽƌƚŵčƐƐŝŐĞ ŚĞŶƐǇŶͿ͘

17 Øst (3,5 m/s)

18 Øst (4,0 m/s)

19 Øst (4,5 m/s)

23 Vest (3,5 m/s)

24 Vest (4,0 m/s)

25 Vest (4,5 m/s)

112

Del 12 Vindanalyse Plan

&ŽƌƐƆŐĞƚ ǀŝƐĞƌ ŚĞƌ͕ Ăƚ ĨƌŝƚůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞŬƐƉŽŶĞƌĞĚĞ͘ ĞƩĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƵŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉŚŽůĚ͘ Ŷ simpel løsning vil her være afskærmende beplantning.

Det fremgår her, at tæt bebyggelse giver mulighed for mellemligŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ŵĞĚ ůč ĨƌĂ ŇĞƌĞ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞƌ͘ ĞƩĞ ƐŬǇůĚĞƐ͕ Ăƚ ǀŝŶĚĞŶ ŝ ĚĞƚ ǀŝƐƚĞ ƟůĨčůĚĞ ůĞĚĞƐ ŚĞŶ ŽǀĞƌ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞ ;ŽŵƚĂůƚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŚĂƌ ĞŶƐ ŚƆũĚĞͿ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ƐĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ŝŶĚƌĞ ŐĊƌĚƌƵŵ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĂƩƌĂŬƟǀĞ͘

20 Øst (5,0 m/s)

21 Øst (6,0 m/s)

22 Øst (7,0 m/s)

26 Vest (5,0 m/s)

27 Vest (6,0 m/s)

28 Vest (7,0 m/s)

113

Del 12 Vindanalyse Plan

OPSAMLING 1.

Ğƌ ŽƉƐƚĊƌ ŚƆũĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŚũƆƌŶĞƌŶĞ 4. ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ;ŚũƆƌŶĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞŶͿ͘ ĞƩĞ ŬĂŶ ŵŝŶĚƐŬĞƐ ǀĞĚ ŚĞŶƐŝŐƐƚŵčƐƐŝŐ ďĞƉůĂŶƚ5. ning.

Vindtryk direkte på bygningsfacaden skaber muligŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ďĂƐĞƌĞƚ ƉĊ trykforskelle.

Den valgte bygningsgeometri fremstår udslagsgiǀĞŶĚĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ǀŝŶĚĞŶƐ ƐƚƌƆŵŶŝŶŐĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŐŝǀĞƌ ƐƚŽƌĞ ďǇŐŶŝŶŐƐǀŽůƵŵĞŶĞƌ ĞŶ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƐƚŽƌ ůčside, imens runde bygningsgeometrier leder vinden omkring hele bygningen.

Implementering i projektet / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĂŶǀŝƐŶŝŶŐĞƌ ĨƌĂ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ opsamling. Blandt andet implementeres beplantning som passivt designelement. I uderum kan hensigtsmæssig beƉůĂŶƚŶŝŶŐ ĚĂŶŶĞ ƌĂŵŵĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŽƉŚŽůĚ ŽŐ ƐŽĐŝĂůĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ ĞƩĞ ďĞŐƌƵŶĚĞƐ ŵĞĚ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐĞŶƐ ĞǀŶĞ Ɵů Ăƚ ƐŬĂďĞ ůč ĨŽƌ ǀŝŶĚĞŶ͕ ŚǀŽƌǀĞĚ ǀŝŶĚĞŶƐ ĂŅƆůŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ŵŝŶĚƐŬĞƐ͘ ĞƌǀĞĚ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ ĚĞƚ ůŽŬĂůĞ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ ŽŐ ĚĞŶ ƚĞƌŵŝƐŬĞ ŬŽŵĨŽƌƚ ;ƐĞ ĂĨƐŶŝƚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ͟DŝŬƌŽŬůŝŵĂ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ͟Ϳ͘ Projektet forsøger at implementere vinden og dennes ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ĂĨ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ overvejes bygningsudformningen og dennes orientering i ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĚŽŵŝŶĞƌĞŶĚĞ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞƌ͕ ŵĞĚ ĚĞƚ ĨŽƌŵĊů Ăƚ ĨŽƌďĞĚƌĞ ĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ĨŽƌ ĚĞŶ ŶĂƚƵƌůŝŐĞ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ ;ƐĞ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟WĂƐƐŝǀƚ ĚĞƐŝŐŶ͟Ϳ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ƐčŶŬĞƐ ďĞŚŽǀĞƚ ĨŽƌ ŵĞŬĂŶŝƐŬ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ͕ ŚǀŽƌǀĞĚ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝďĞhov reduceres. Projektet inddrager betragtningen omkring læskabende bebyggelse. Ved at skabe læ for de dominerende vindretŶŝŶŐĞƌ Ğƌ ŵĊůĞƚ͕ Ăƚ ƐŬĂďĞ ƵĚĞƌƵŵ Ɵů ŽƉŚŽůĚ͘ 114

Afskærmninger langs bygningsfacader, og særligt ŽŵŬƌŝŶŐ ŝŶĚŐĂŶŐƐƉĂƌƟĞƌ͕ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐƚ͘ ĞďǇŐŐĞůƐĞ ĚĞƌ ƐŬĂďĞƌ ůč ŵŽĚ ƐŬŝŌĞŶĚĞ ǀŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐĞƌ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ,Ğƌ tænkes torve og gårdrum med omkringliggende bebyggelse. Afskærmende beplantning forekommer hensigtsmæssig i eksponerede uderum.

115

116

13 LOKALISERING DTU CAMPUS

Med baggrund i en bæredygtig planlægning skabes rammerne omkring velegnede og forskelligartede lokaliseringsmuligheder. /1/

Introduktion DĞĚ ĞŶ ďĞďǇŐŐĞůƐĞƐƉƌŽĐĞŶƚ ƉĊ Ϯϵ й ǀŝƐĞƌ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ďǇŐŐĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ƉŽƚĞŶƟĂůĞƌ ĨŽƌ ƵĚĨǇůĚŶŝŶŐ ŽŐ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ ĂĨ nye bebyggelsesområder på DTU Campus. /2/ LokaliserinŐĞŶ ŽŐ ĚĞŶ ƐƉĞĐŝĮŬŬĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĬčŶŐĞƌ ŝŵŝĚůĞƌƟĚ ĂĨ ŇĞƌĞ forskellige parametre. Således foretages en parameteranalyse af mulige lokaliseringer af nyt byggeri på DTU CamƉƵƐ͕ ŵƵůŝŐĞ ĨŽƌƚčŶŝŶŐƐƐƚƌĂƚĞŐŝĞƌ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ͕ ŚǀŽƌ ƉŽƚĞŶƟĂů ŽŐ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ĨŽƌƐƆŐĞƐ ĨƌĞŵhævet. Analysen implementerer desuden værktøjet BAV. sčƌŬƚƆũĞƚ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀƵƌĚĞring af fremhævede lokaliseringsmuligheder.

Analyseparametre Parameteranalysen vurderer de tre scenarier og disses forŚŽůĚ Ɵů ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͕ ƉŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ͕ ƟůďƵĚ͕ ŽŐ ƐŬǇŐŐĞ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƐ ĚĞ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͗ ͻ

ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĨŽƌƐǇŶŝŶŐƐŬŝůĚĞ og det eksisterende energinet.

WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŵƵlig energisymbiose med eksisterende byggeri.

DĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ďĞǀčŐĞůsesmønster på campus.

dŝůďƵĚ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƟůďƵĚ ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͘

^ŬǇŐŐĞ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ůŽŬĂůĞ ƐŬǇŐŐĞĨŽƌŚŽůĚ͘

Parameteranalyse af lokaliseringsmuligheder Parameteranalysen belyser tre overordnede placeringer, 1 Analysens tre lokaliseringsscenarier ĚĞƌ ĂůůĞ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƌ ŚǀĞƌ Ɛŝƚ ͟ŬŽŶĐĞƉƚ͟ ;ŇĞƌĞ ŬŽŶĐĞƉScenarie 1 ƚĞƌ ŬƵŶŶĞ ǀčƌĞ ŝŶĚĚƌĂŐĞƚͿ͘ ^ĞůǀĞ ƵĚǀčůŐĞůƐĞŶ ĂĨ ĚĞ ǀĂůŐƚĞ Scenarie 2 scenarier bygger på betragtninger omkring mulig fortætŶŝŶŐ ĂĨ ĂůůĞƌĞĚĞ ďĞďǇŐŐĞĚĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƵƵĚŶǇƩĞĚĞ Scenarie 3 arealer. De tre valgte scenarier udgør: 1.000 - 1.500

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐ ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ;ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ĂĨ ĐĞŶƚĞƌͿ

^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ͗ WůĂĐĞƌŝŶŐ ŝ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞŶ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ;ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ŽŐ ĂŬƟǀĞƌŝŶŐ ĂĨ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞͿ

Scenarie 3: Placering af nyt byggeri i udkanten af CamƉƵƐ ;ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ŝ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƉƵŶŬƚĞƌͿ

WĊ ĮŐƵƌĞŶ Ɵů ŚƆũƌĞ ƐĞƐ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ͕ ĚĞ ƚƌĞ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐƐtyper. Scenarie 1 er her angivet med grøn, Scenarie 2 med orange, imens Scenarie 3 ses angivet med farven rød. De tre scenarier illustrerer som nævnt tre overordnede lokaliseringer, indenfor hvilke mere præcise placeringer kan ƵĚǀčůŐĞƐ ;ŇĞƌĞ ŬƵŶŶĞ ǀčƌĞ ŝŶĚĚƌĂŐĞƚͿ͘

Nord

Parameteranalysen vil undersøge sociale såvel som klimaƟƐŬĞ ŽŐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ĨŽƌŚŽůĚ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ăƚ ďĞůǇƐĞ ĂŬƚƵĞůůĞ ĨŽƌĚĞůĞ ŽŐ ƵůĞŵƉĞƌ͕ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŽŐ ƉŽƚĞŶƟĂůĞ͘ 117

Del 13: Lokalisering DTU Campus

WĂƌĂŵĞƚƌĞŶĞ Ğƌ ǀĂůŐƚ ƉĊ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĂĨ s͛Ɛ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ƐĂŵƚ ǀŝŐƟŐĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌ ǀŝƐƚ ŝ ĚĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͘ ͟ ĞǀčŐĞůƐĞ͕͟ ŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ŝ ͟ ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͟ ŽŐ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ energiforbrug”, imens ”Menneskestrømme”, ”Tilbud”, ReŬƌĞĂƟǀƚ͟ ŽŐ ͟^ŬǇŐŐĞ͟ ĨƌĞŵŚčǀĞƌ ƐŽĐŝĂůĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ͘ Ovenstående parametre analyseres på baggrund af mindre tekniske undersøgelser, energisimuleringer, centrale overvejelser såvel som relevant viden opnået gennem kurser på DTU. Energinærhed / ĚĞŶŶĞ ĚĞů ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĞŶĞƌŐŝnærhed. Analysen gøres med udgangspunkt i registrerinŐĞŶ ͟ ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͟ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͘͟ &ŝŐƵƌ Ϯ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĨƌĞŵŐĂŶŐƐŵĊĚĞŶ for analysen. Således analyseres energinærhed for analyƐĞŶƐ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ǀĞĚ Ăƚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞ ĂĨƐƚĂŶĚĞŶ Ɵů ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŶĞƚ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ Ɵů ƐĞůǀĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞŶ͘ DĞƌĞ Ɖƌčcist måles afstanden fra center af den enkelte lokalisering Ɵů ĚĞŶ ŶčƌŵĞƐƚĞ ĞŶĞƌŐŝƐƚƌĞŶŐ͘ ,ĞƌƟů ĂĚĚĞƌĞƐ ĂĨƐƚĂŶĚĞŶ 2 Energinærhed til energinet og forsyningskilde Ɵů ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚ͘ /ĚĞƚ ^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ ŽŐ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ĮƌĞ ŽŐ ƚƌĞ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ͕ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚŝƐƐĞƐ energinærhed som et gennemsnit af de enkelte afstande. Afstandene måles i udleveret kortmateriale. ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨƌĂ ĂŶĂůǇƐĞŶ ƐĞƐ ĂŶŐŝǀĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ ϯ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ følger en gennemgang af ”Energinærhed”: ͻ

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ͗ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĞŶ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ƚčƚ ǀĞĚ ŬƌĂŌvarmeværket angives scenariets centrale lokalisering Ɵů Ăƚ ŚĂǀĞ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ ƉĊ ŝ Ăůƚ ϯϮϲ ŵĞƚĞƌ ;ŝ ĮŐƵƌĞŶ ďĞŶčǀŶƚ ͟^ϭ͟Ϳ͘

^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ͗ ^ĐĞŶĂƌŝĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ĮƌĞ ůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞŶ ĂĨ ĂŵƉƵƐ͘ Ğ ĮƌĞ ůŽŬĂůŝƚĞter angives med afstandende 817 meter, 330 meter, ϱϬϳ ŵĞƚĞƌ ƐĂŵƚ ϳϱϬ ŵĞƚĞƌ ;ŝ ĮŐƵƌĞŶ ďĞŶčǀŶƚ ͟^Ϯ͘ϭ͕͟ ͟^Ϯ͘Ϯ͕͟ ͟^Ϯ͘ϯ͟ ŽŐ ͟^Ϯ͘ϰ͟Ϳ͘ ĞŶ ŐĞŶŶĞŵƐŶŝƚůŝŐĞ ĞŶĞƌŐŝnærhed bliver således 601 meter.

Scenarie 3: Lokaliseringerne placeret i randen af Campus medfører afstande på 784 meter, 437 meter og ϱϬϵ ŵĞƚĞƌ ;ŝ ĮŐƵƌĞŶ ͟^ϯ͘ϭ͕͟ ͟^ϯ͘Ϯ͕͟ ͟^ϯ͘ϯ͟Ϳ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ en gennemsnitlig energinærhed på i alt 577 meter.

118

Lokalisering

Kraftvarmeværk

Del 13: Lokalisering DTU Campus

3 Scenarier i forhold til energinærhed Energinet <ƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ

S3.1: 784 m

S2.1: 817 m

S2.2: 330 m S3.2: 437 m

S1: 326 m Kraftvarmeværk

S2.3: 507 m Nord

S2.4: 750 m

S3.3: 509 m

119

Del 13: Lokalisering DTU Campus

Potentielt energiforbrug Ğ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŵƵůŝŐŚĞĚĞŶ ĨŽƌ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŐƆƌĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ͟ ƐĂŵƚ ͟DĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͟ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͟ ŽŐ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ analyse DTU Campus; samfund”. WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ ĂŶŐŝǀĞƐ ŝ ĂŶĂůǇƐĞŶ Ɵů Ăƚ ŽŵŚĂŶĚůĞ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ŵĞĚ ƐƚŽƌĞ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞƌ ;ƟĚůŝŐĞƌĞ ŽŵƚĂůƚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞƉƚ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀĂƌŵĞŽǀĞƌƐŬƵĚ ĨƌĂ ŚƆũĞ ďƌƵŐĞƌĂŬƟǀŝĞƚ ŝ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌͿ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ måde analyseres de tre scenarier ved at registrere brugerŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ ĨŽƌ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ͘ DĞƌĞ ƉƌčĐŝƐƚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ďƌƵŐĞƌĞ͘ &ŝŐƵƌ ϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ŵĞĚ ŚƆũ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ͘ ĞƐƵĚĞŶ ƐĞƐ ĂŶƚĂů ƵŐĞŶƚůŝŐĞ ďƌƵŐĞƌĞ ŝ ĚĞ ƵĚǀĂůŐƚĞ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ;ŚĞƌ ŐĊĞŶĚĞ ĨƌĂ Ϯ͘ϬϬϬ Ɵů ϯ͘ϱϬϬ ƵŐĞŶƚůŝŐĞ ƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞͿ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĂĨ ĂŶĂůǇƐĞŶ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͟ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͗ ͻ

Scenarie 1: Lokaliseringen ligger placeret tæt ved universitetets to store auditorier. Den samlede brugerŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞŶ ĨŽƌ ĚŝƐƐĞ Ğƌ ϳ͘ϬϬϬ ƐƚƵĚĞƌŶĞĚĞ ƉĞƌ ƵŐĞ͘ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ ŚĂƌ ĂůƚƐĊ Ğƚ ƉŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ ŵĞĚ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ϳ͘ϬϬϬ ƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞ͘

Scenarie 2: Scenariet placeret i universitetets midterĂŬƐĞ ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ƵĚĞŶ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƚ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ Ϭ͘

Scenarie 3: Med sine tre lokaliseringer fremstår sceŶĂƌŝĞƚ ŵĞĚ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƚŽ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ͘ Ğƚ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĨŽƌ ĚĞƩĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞ Ğƌ ϱ͘ϱϬϬ ƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞ per uge.

120

Del 13: Lokalisering DTU Campus

4 Scenarier i forhold til potentielt energiforbrug Auditorier

2.500

2.000

3.500

Nord

121

Del 13: Lokalisering DTU Campus

Menneskestrømme ,Ğƌ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌŶĞ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŵĞŶŶĞƐŬĞstrømme. Således gøres analysen med baggrund i regiƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ͟DĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͟ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ƐĂŵĨƵŶĚ͘͟ ŶĂůǇƐĞŶ ďĞŶǇƩĞƌ ƌĞŐŝstreringens visualisering af de studerendes bevægelsesmønster på Campus. Således angiver analysen ”andelen af menneskestrøm” i de forskellige lokaliseringer. Andelen ĂŶŐŝǀĞƐ ƐŽŵ ĞŶ ƉƌŽĐĞŶƚŵčƐƐŝŐ ǀčƌĚŝ ;ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƐĐĞŶĂƌŝĞƚƐ ĂƌĞĂůͿ͘ &ŝŐƵƌ ϰ ǀŝƐĞƐ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͘ ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵ ĂŶŐŝǀĞƚ Ɵů ;ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŵĞĚ ŬƌĂŌŝŐ ŐƵůͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĚĞ ƐĂŵůĞĚĞ mængder for de tre scenarier. Idet Scenarie 2 og Scenarie ϯ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ĮƌĞ ŽŐ ƚƌĞ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ͕ ĂŶŐŝǀĞƐ disse som et gennemsnit af de enkelte andele. ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨƌĂ ĂŶĂůǇƐĞŶ ƐĞƐ ĂŶŐŝǀĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ ϱ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ følger en gennemgang af ”Menneskestrøm”: ͻ

Scenarie 1: Den centrale lokalisering nær universitetets store auditorier samt den store hovedbygning ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ĂŶĚĞů ƉĊ ϲϲ й͘

Scenarie 2: Scenariet placeret i universitetets midterĂŬƐĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ĞŶ ǀĂƌŝĞƌĞƚ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞtets menneskestrømme. Således ses lokaliseringerne ŵĞĚ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ϲϳ й͕ ϲϵ й͕ ϲϱ й ŽŐ Ϭ й ;ŝ ĮŐƵƌĞŶ ďĞŶčǀŶƚ ͟^Ϯ͘ϭ͕͟ ͟^Ϯ͘Ϯ͕͟ ͟^Ϯ͘ϯ͟ ŽŐ ͟^Ϯ͘ϰͿ͘ ĞŶ ŐĞŶŶĞŵƐŶŝƚůŝŐĞ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů ϱϬ й͘

Scenarie 3: På trods af sine ydre placeringer fremstår ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵĞĚ ĨƌĞŵƚƌčĚĞŶĚĞ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƐĞƐ ϳϯ й͕ ϰϬ й ŽŐ ϯϵ й ;ĂŶŐŝǀĞƚ ͟^ϯ͘ϭ͕͟ ͟^ϯ͘Ϯ͟ ŽŐ ͟^ϯ͘ϯ͟Ϳ͘ ĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ĂŶĚĞů ďůŝǀĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ϱϭ й͘

4 Andel af menneskestrøm

Menneskestrøm 68 %

122

Del 13: Lokalisering DTU Campus

5 Scenarier i forhold til menneskestrømme Samlet bevægelsesmønster Andel af bevægelsesmønster

S3.1: 73 % S2.1: 67 %

S2.2: 65 %

S3.2: 40 %

S1: 66 %

S2.3: 68 %

S2.4: 0 %

Nord

S3.3: 39 %

123

Del 13: Lokalisering DTU Campus

Tilbud I nedenstående afsnit analyseres de tre scenarier med henďůŝŬ ƉĊ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƟůďƵĚ͘ ŶĂůǇƐĞŶ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ udgangspunkt i registreringen ”Tilbud” i projektets afsnit ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ dh ĂŵƉƵƐ͖ ƐĂŵĨƵŶĚ͘͟ ŶĂůǇƐĞŶƐ ŵĞƚŽĚĞ ƚĂŐĞƌ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƟůďƵĚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĂŶƚĂůůĞƚ ĂĨ ƟůďƵĚ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ĞŶ ĂĨƐƚĂŶĚ ƉĊ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌ ;ϭϬϬ ŵĞƚĞƌƐ ƌĂĚŝƵƐ ƵĚ ĨƌĂ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌŶĞƐ ǇĚƌĞ ŐƌčŶƐĞͿ͘ &ŝŐƵƌ ϲ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĨƌĞŵŐĂŶŐƐŵĊĚĞŶ͘ ,Ğƌ ƐĞƐ ĂĨƐƚĂŶĚĞŶ ƉĊ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌ ĂŶŐŝǀĞƚ ŵĞĚ ĞŶ ƐƟƉůĞƚ ůŝŶũĞ͘ dŝůďƵĚĚĞƚ ƌĞŐŶĞƐ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ƌčŬŬĞǀŝĚĚĞ ǀĞĚ Ăƚ ĚĞŶ ƐƟƉůĞĚĞ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌͲůŝŶũĞ ƌĂŵŵĞƌ ƟůďƵĚĚĞƚ͘ /ŶĚďĞĨĂƚƚĞƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ŇĞƌĞ ƟůďƵĚ ĂĨ ƐĂŵŵĞ ĨƵŶŬƟŽŶ͕ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚŝƐƐĞ ƐŽŵ Ġƚ ƟůďƵĚ ;ƚŽ ďŽůĚďĂŶĞƌ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ƌčŬŬĞǀŝĚĚĞ ƵĚŐƆƌ Ġƚ ƟůďƵĚͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĂŶŐŝǀĞƐ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĂƌƚĞĚĞ ƟůďƵĚ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϳͿ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶ ͟dŝůďƵĚ͟ ƉĊ ĂŵƉƵƐ͗ ͻ

Scenarie 1: Med baggrund i en central placering nær 6 100 meter rækkevidde ŚŽǀĞĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŵĂŶŐĞ ƟůďƵĚ ŝŶĚŐĊƌ ĚĞƌ ŝ Ăůƚ ĞůůĞǀĞ ƟůďƵĚ ŝ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ďŝďŝůŝŽƚĞŬ͕ ďŽŐŚĂŶĚĞů͕ ďĂŶŬ͕ ŬĂŶƟŶĞ͕ ƐƚƵĚĞŶƚĞƌďĂƌ͕ ĐĂĨĠ͕ ĨŽƌĞŶŝŶŐĞƌ͕ ƐƉŽƌƚƐŚĂů͕ EĞƩŽ ŽŐ ůƆďĞƌƵƚĞ͘

Scenarie 2: Med lokaliseringer spredt langs midterakƐĞŶ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŵĞĚ ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƟůďƵĚ͘ Ğƚ ƐĞƐ͕ Ăƚ ƐĐĞŶĂƌŝĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŝ Ăůƚ ĨĞŵ ƟůďƵĚ͘ ĞƩĞ Ğƌ ďŽůĚďĂŶĞ͕ ŬĂŶƟŶĞ͕ ďŝďůŝŽƚĞŬ͕ ďŽŐŚĂŶĚĞů og bank.x

Scenarie 3: Lokaliseringer i udkanten af Campus medĨƆƌĞƌ ĞŶ ĨŽƌƌŝŶŐĞůƐĞ ŝ ĂĚŐĂŶŐĞŶ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƐĞƐ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ĂŶĚĞů ƉĊ ďůŽƚ ƚŽ ƟůďƵĚ͘ ,Ğƌ ďŽůĚbane og løberute.

Boldbane

100 meter

124

Del 13: Lokalisering DTU Campus

7 Scenarier i forhold til tilbud Tilbud Løberute

Boldbane

Bibliot Bibliotek Studenterbar Kantine Café Boghandel Foreninger Bank Sportshal Sportshal

Grøn løberute

Nett Netto

Boldbane

Nord

Kantine

Boldbane

125

Del 13: Lokalisering DTU Campus

Skygge Analysen af de tre scenariers skyggeforhold gøres på baggrund af skyggediagrammer udarbejdet i programmet Ecotect. I programmet simuleres skyggeforholdene i uderummet mellem bygningerne for en gennemsnitsdag i deĐĞŵďĞƌ͘ ^ŝŵƵůĞƌŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞƐ Ŭů ϭϱ Žŵ ĞŌĞƌŵŝĚĚĂŐĞŶ ;ůĂǀĞ ĞŌĞƌŵŝĚĚĂŐƐƐŽů ŝ ǀŝŶƚĞƌƉĞƌŝŽĚĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ůĂŶŐĞ ƐŬǇŐŐĞƌ͕ ĚŝƐƐĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŶĞŵŵĞƌĞ Ăƚ ĂŇčƐĞ ŬŽŶƚƌĂ ƐŽŵŵĞƌƐŬǇŐŐĞƌͿ͘ Skyggeforholdene på Campus analyseres ved en simpel betragtning af arealer uden skygge. Andelen angives som ĞŶ ƉƌŽĐĞŶƚŵčƐƐŝŐ ǀčƌĚŝ ;ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƐŬǇŐŐĞĨƌŝ ŽŵƌĊĚĞƌ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƐĐĞŶĂƌŝĞƚƐ ƐĂŵůĞĚĞ ĂƌĞĂů͕ ƐŬǇŐŐĞ ƉĊ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŵĞĚƌĞŐŶĞƐ ƐŽŵ Ğƚ ŽŵƌĊĚĞƚ ŵĞĚ ƐŬǇŐŐĞͿ͘ &ŝŐƵƌ ϴ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͘ ,Ğƌ ƐĞƐ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƐŬǇŐŐĞĨƌŝ ŽŵƌĊĚĞƌ ĂŶŐŝǀĞƚ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϯϮ й͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĚĞ ƐĂŵůĞĚĞ mængder for de tre scenarier. Idet Scenarie 2 og Scenarie ϯ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ŇĞƌĞ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ͕ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚŝƐƐĞ som et gennemsnit af de enkelte skyggeandele. / &ŝŐƵƌ ϵ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨƌĂ ƐŬǇŐŐĞĂŶĂůǇƐĞƌŶĞ͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ĨƆůger analysen ”Skygge”: ͻ

Scenarie 1: Den centrale lokalisering medfører en høj bebyggelsestæthed og derved skyggedannelser. Dog medfører den ubebyggede midterakse arealer med ƐŽů͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƚ ƐŬǇŐŐĞĨƌŝ ĂƌĞĂů Ɵů ϭϬ й͘

Scenarie 2: Scenariet placeret i universitetets midterĂŬƐĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞĚ ŵĞĚ ĂŶĚĞůĞ ƉĊ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ Ϯ й͕ ϭϲ й͕ ϳ й ŽŐ ϭϳ й ;ŝ ĮŐƵƌĞŶ ďĞŶčǀŶƚ ͟^Ϯ͘ϭ͕͟ ͟^Ϯ͘Ϯ͕͟ ͟^Ϯ͘ϯ͟ ŽŐ ͟^Ϯ͘ϰͿ͘ ĞŶ ŐĞŶŶĞŵƐŶŝƚůŝŐĞ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƌ ƵĚĞŶ ƐŬǇŐŐĞƌ Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ϭϬ й͘

Scenarie 3: Lokaliseringer i randen af Campus betyder mindre bebyggelse. Således ses skyggefri andele på 14 й͕ ϰϳ й ŽŐ ϭϰ й ;ĂŶŐŝǀĞƚ ͟^ϯ͘ϭ͕͟ ͟^ϯ͘Ϯ͟ ŽŐ ͟^ϯ͘ϯ͟Ϳ͘ ĞŶ ƐĂŵůĞĚĞ ĂŶĚĞů ďůŝǀĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ϯϱ й͘

8 Lokalisering og tilhørende skyggeandel

Skyggeandel 32 %

126

Del 13: Lokalisering DTU Campus

9 Scenarier i forhold til skygge Samlet skyggedannelse Andel af skyggedannelse

S3.1: 14 % S2.1: 2 %

S3.2: 47 %

S2.2: 16 %

S1: 10 %

S2.3: 7 %

S2.4: 17 %

Nord Nor

S3.3: 14 %

127

Del 13: Lokalisering DTU Campus

11 Vurderingsgrundlag (“Potentielt energiforbrug) BAV-vurdering af lokaliseringsmuligheder / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ s ƐŽŵ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ŽŐ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ƐĐĞŶĂƌŝerne. Således gøres vurderingen på de udvalgte spørgsmål, parametrene gennemgået i ovenstående analyse. Disse 0 Brugere ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ͟ ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͕͟ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͕͟ 5.000 brugere ”Menneskestrømme”, ”Tilbud” og ”Skygge”. >10.000 brugere

&ƌĞŵŐĂŶŐƐŵĞƚŽĚĞŶ ĨŽƌ sͲǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞƐ ƐŽŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͘͟ &ƆƌƐƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƉĊ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĂĨ ƐƵďũĞŬƟǀĞ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐĞƌ͕ ƐƉĞĐŝĮŬƚ Ɵů ĚĞŶŶĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐĊůĞĚĞƐ på forsøgsbasis, som konceptuelle vurderingskriterier målƌĞƩĞƚ ĂŶĂůǇƐĞŶ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ăƚ ĚĞŵŽŶƐƚƌĞƌĞ s͛Ɛ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐmetode.

Vurderingsgrundlag - Menneskestrømme ”Menneskestrømme” vurderes som en procentvis vurdering. Således udgår de enkelte kriterier en procentmæssig ĂŶĚĞů ĂĨ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ ;ƐĞ ĚĞĮŶŝƟŽŶ af menneskestrømme på DTU Campus i analysen ”MenŶĞƐŬĞƐƚƆŵŵĞ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚͿ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ǀƵƌĚĞƌĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĂŶĚĞůĞ ĂĨ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ ƉĊ ϱϬ й͕ ϲϬ й ƐĂŵƚ ϳϬ й ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ ;ũŽ ŚƆũĞƌĞ ĂŶĚĞů ĚĞƐƚŽ ďĞĚƌĞͿ͘

Vurdering - Energinærhed sƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ ͟ ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͟ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƐŽŵ 12 Vurderingsgrundlag (“Menneskestrømme”) en afstand. På denne måde udgør værdierne for vurdeƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚƐ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĂĨƐƚĂŶĚĞ ĨƌĂ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ Ɵů ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞŶ ;ƐĞ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ͟ ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͟Ϳ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ for Trin 1, Trin 3 og Trin 5 udgør afstande på 1.000 meter, ϱϬ й ϱϬϬ ŵĞƚĞƌ ƐĂŵƚ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌ ĞůůĞƌ ĚĞƌƵŶĚĞƌ ;ũŽ ŬŽƌƚĞ ĂĨƐƚĂŶĚ ϲϬ й Ɵů ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞŶ ĚĞƐƚŽ ďĞĚƌĞ͕ ŐƌƵŶĚĞƚ ŵŝŶĚƌĞ ǀĂƌŵĞƚĂď͕ ŬŽƌƚĞƌĞ ƉƵŵƉĞĂĨƐƚĂŶĚ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞͿ͘

5 хϳϬ й

10 Vurderingsgrundlag (“Energinærhed”)

1 1.000 meter

3 500 meter

5 >100 meter

Vurderingsgrundlag - Tilbud Vurderingen af ”Tilbud” på Campus bygger på antallet af ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƟůďƵĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĂƌƚĞĚĞ ƟůďƵĚ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ƐƉčŶĚĞƌ ŽǀĞƌ Ϭ ƟůďƵĚ͕ ϱ ƟůďƵĚ Ɵů ϭϬ ƟůďƵĚ ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ ;ũŽ ŇĞƌĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĂƌƚĞĚĞ ƟůďƵĚ ĚĞƐƚŽ ďĞĚƌĞͿ͘ ^Ğ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ŝ &ŝŐƵƌ ϭϮ͘ 12 Vurderingsgrundlag (“Tilbud”)

Vurderingsgrundlag - Potentielt energiforbrug sƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͟ ĚĞ0 Tilbud ĮŶĞƌĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĂŶƚĂů ďƌƵŐĞƌĞ ;ƐĞ ĞŶĞƌŐŝƉƌŝŶĐŝƉ ŝ 5 Tilbud >10 Tilbud ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͟Ϳ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ƵĚŐƆƌ ĚĞƌĨŽƌ ĂŶƚĂů ďƌƵŐĞƌĞ͕ ĂŶƚĂů ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ͟ǀĂƌmekilder”. Vurderingsgrundlaget spænder fra 0 brugere, ϱ͘ϬϬϬ ďƌƵŐĞƌĞ Ɵů ϭϬ͘ϬϬϬ ďƌƵŐĞƌĞ ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ Vurderingsgrundlag - Skygge ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ ϭϭ͘ ”Skygge” vurderes som en procentmæssig vurdering. Vær128

Del 13: Lokalisering DTU Campus

dierne for de enkelte kriterier angiver andelen af uderum ŵĞƚĞƌ͘ ĞŶ ƐĂŵŵĞŶĨĂƩĞĚĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ŝ ŵĂƚƌŝǆĞŶ ƵĚƉĞŐĞƌ͗ ƵĚĞŶ ƐŬǇŐŐĞ ;ƐŽŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ^ŬǇŐŐĞ͟Ϳ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ƵĚŐƆƌ ĂŶĚĞůĞ ƉĊ ϭϬ й͕ ϮϬ й ŽŐ ϯϬ й ͻ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ ǀƵƌĚĞƌĞƐ ďĞĚƐƚ ŝ ͟ ŶĞƌŐŝŶčƌŚĞĚ͘͟ ĞƩĞ eller derover. skyldes lokaliseringens centrale placering nær univerƐŝƚĞƚĞƚƐ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ͘ 13 Vurderingsgrundlag (“Skygge”)

1 ϭϬ й

3 ϮϬ й

5 хϯϬ й

/ ͟WŽƚĞŶƟĞůƚ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐ͟ ƐĞƐ͕ Ăƚ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ ŝŐĞŶ ǀƵƌĚĞƌĞƐ ŚƆũĞƐƚ͘ ĞƩĞ ďƵŶĚĞƌ ŝ ĞŶ Ŷčƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů Žŵrådets store auditorier. Det ses, at Scenarie 2 modsat ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƵĚĞŶ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ;^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ŝŬŬĞ ďĞďǇŐŐĞůƐĞͿ͘

Med baggrund i en placering midt i universitetets sociale brændpunkt vurderes Scenarie 1 højest i ”Menneskestrømme”

Vurdering af scenarier Med afsæt i de oplistede vurderingsbaggrunde og deres kriterier gøres vurderingen af de tre analyserede scenarier. ͻ Vurderingen illustreres indledningsvist i en vurderingsŵĂƚƌŝǆ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϭϰ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌͿ͘ DĂƚƌŝǆĞŶ ƐŬĂďĞƌ ŽǀĞƌďůŝŬ ŽŐ ƟůůĂĚĞƌ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ͘ Ğƚ bør nævnes, at det ikke forekommer muligt at sammen- ͻ ůŝŐŶĞ ƉĊ ƚǀčƌƐ ĂĨ ĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞĚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ;ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊůͿ͘ ^ĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞƐ ŽǀĞƌ ĚĞƚ ĞŶŬĞůƚĞ ƉĂƌĂ-

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ Ğƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŵĞĚ ŽƉƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝtetets hovedbygning. Derfor fremstår denne lokalisering med maksimal andel af ”Tilbud”. Scenarie 3 vurderes bedst under parametre ”Skygge”. ĞƩĞ ƐŬǇůĚĞƐ ĞŶ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ŝ ƌĂŶĚĞŶ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ůĂǀ ďĞďǇŐŐĞůƐĞƐƚčƚŚĞĚ ;ĚĞƌŵĞĚ ŵŝŶĚƌĞ ƐŬǇŐŐĞͿ͘

14 Vurderingsmatrix over de tre scenarier

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Energinærhed

Energigenbrug

Menneskestrømme

Tilbud

?? ?

Skygge

129

Del 13: Lokalisering DTU Campus

BAV-plot af scenarier / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ƉůŽƩĞƐ ĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞĚĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŝ sͲĚŝĂŐƌĂŵŵĞƚ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ƉůŽƩĞƐ Ğƚ ĚŝĂŐƌĂŵ ĨŽƌ ŚǀĞƌƚ ƐĐĞŶĂƌŝĞ͘ /ĚĞƚ ĂŶĂůǇƐĞŶ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĨƌĂ s͕ ƉůŽƩĞƐ ŬƵŶ ĚĞůĞ ĂĨ ĚŝĂŐƌĂŵŵĞƚ ;ƐĞ ĮŐƵƌĞƌ ŚĞƌƵŶĚĞƌͿ͘

16 Bav-plot (Scenarie 2)

rhol d og trygh ed

lse Ud da nn e

OM G I M

lse

en sd

eli ng en sd

Vid

Ad ga ng Arealfor brug

rø

infra

est esk

eativ

stru

Rekr

ktur

Friare ale

ste Møde

Bebyggelse

der

Offentlig / Privat

Forbrug

ende

Bespar

Mang

foldig he

tiltag Mang

foldig he

rug

Ove

rfla

an dev

br ug

r ed

Genbrug

e tilt ag

ng Mæ

arend

O M I

G en

inæ

erg

O M I

Genbrug

Besp

r de ng

e tilt ag arend

Mæ

G en

ild e ik erg en

e nd

N O ØK

teringer

Affa ld

klus

U i RC ER

cy Livs

va re

Miljøinvis

e En

O SS RE

klus

ed gh gti edy Lev

n tio va no

cy Livs

Affa ld

N O ØK

teringer

U i RC ER

dig

t Po

tie

Miljøinvis

e En

O SS RE

Ve d

a tilt

ild e

a sp

t Po

rb Fo

r nb

inæ rh

tie

dig

En e

a tilt

En e

Be skæ ftig else

an dev

a sp

rug

Genb

Vand

Genb

Ve dv are

Arealfor brug

Sundhed og velfærd

old og try ghed

ne Ud da n

Sundhed og velfærd

Tilh ørsfo rh

OM G I M Ad ga ng

Offentlig / Privat

bu Til

rum By

der

ati vt

ukt

isk

ste Møde

rb Fo

130

ND FU

Infr astr

Tekn

eativ

tiltag

sly

Rekr

Vin

Til bu

Re k

Forbrug

rfla

transpor

stru

Ove

Kollektiv

Bebyggelse

ende

port Motoriserede egentrans

ler

ktur

Bespar

rtik

ati vt

infra

Friare ale

isk

SA M

g yg

rø

est esk

ukt

Tekn

ng irkni

bu Til

rum By

Infr astr

Soc ial

j Stø

øpåv

ler

So sly

gang l og

rtik

Milj

t transpor

ng irkni

g yg

j Stø

D Vin

Til bu

Re k

Cyke

Kollektiv

jø Mil

ER LS VEoklima

SA M

ND FU

port Motoriserede egentrans

øpåv

gang l og

Milj

Cyke

ER LS VEoklima

portform Trans

Soc ial

Tilh ørsfo

portform Trans

jø Mil

eli ng

1 Bav-plot (Scenarie 1)

ed gh gti edy Lev

Del 13: Lokalisering DTU Campus

17 Bav-plot (Scenarie 3)

portform Trans

d og tr ygh e old forh

Vi de

g yg

øj

Ad ga ng

sl ys

ras t

r uk

isk

infr ast

ruk

Friare

u lb Ti

d mm

rum By

Inf

Tek n

Arealfor brug

Re k

Ti lb u

Vi nd

lin g

els

Tilh ørs

Sundhed og velfærd

SA M ND FU

OM G I M

Soc ial

ing

ikle

rt Pa

irkn

transport

a ng og g

påv

Kollektiv

l Cyke

Miljø

R SE L VEoklima

transport Motoriserede egen

jø Mil

trø

ati vt

e nn

es sk

tur

r Rek

tur

aler

ivt

ea t

Møde

Bebyggelse

stede

at Offentlig / Priv

Forbrug

ende

tiltag Ma ng

foldig

lad

di gh

g ru

r de

O M I

Genbrug

aren Besp

de ti ltag

inæ rg En e

en de

klu

Affa ld

scy

n io

Liv

U i RC ER

eringer Miljøinvist

e En

O SS RE

Ve dv ar

t va no

tie

t Po

ta til

Mæ ng

n re

a sp

r Fo

Be skæ ftig else

an ev

erf Ov

he d

G en

Vand

br Gen

gi ki ld e

Bespar

N O K Ø d he tig dyg e v Le

131

Del 13: Lokalisering DTU Campus

OPSAMLING 1.

Ŷ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŽƉƟŵĂů 4. ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ ŽŐ ĚĞƚƐ ĞŶĞƌginet.

TŶƐŬĞƐ ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚ ŵĂŶŐĞ ƟůďƵĚ ǀŝů ĞŶ placering nær universitetets hovedbygning være ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘

Udvalgte lokaliseringer på Campus fremstår med 5. ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ĞŶĞƌŐŝŐĞŶďƌƵŐƐŬŝůĚĞƌ͕ ŚĞƌ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ĨƌĂ auditorier. Særligt en placering i center betyder opƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ͘

Ved lokaliseringer i udkanten af Campus sikres høj ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƐŽůďĞƐŬŝŶŶĞĚĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ĞƩĞ ŐƌƵŶĚĞƐ ĞŶ lavere bebyggelsestæthed.

Universitetet præges af menneskestrømme på ƚǀčƌƐ ĂĨ ĂŶůčŐŐĞƚ͘ ,Ğƌ ƐčƌůŝŐƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐ͘ Ŷ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐ ŝ ĚĞƩĞ ŽŵƌĊĚĞ ǀŝů ƉůĂĐĞƌĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƚ ŵĞĚ ŚƆũ ƟůŬŶǇƚŶŝŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƐŽĐŝĂůĞ forbindelser.

Implementering i projektet Særligt fremstår en placering i center af Campus med høj ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŵĂŶŐĞ ƟůďƵĚ ŽŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ƉƌčŐĞƐ ĚĞŶŶĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŚƆũ ŵĞŶŶĞƐŬĞůŝŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ ĞƌĨŽƌ ǀŝů ĞŶ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ ĂĨ ŶǇĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ŐŝǀĞ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŶǇĞ ŵƆĚĞƌ ŵĞůůĞŵ ĨƵŶŬƟŽŶĞŶƐ ďƌƵŐĞƌĞ ŽŐ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ͘ &Žƌ ǇĚĞƌůŝŐĞƌĞ Ăƚ ƐƚƆƩĞ ŽƉ ŽŵŬƌŝŶŐ ĚŝƐƐĞ ŵƆĚĞƌ͕ ŬƌčǀĞƐ ĚĞƚ͕ Ăƚ ĨƵŶŬƟŽŶĞŶ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ŶǇĞ ƟůďƵĚ ŽŐ ŶǇĞ ŽƉŚŽůĚƐƚĞĚĞƌ͘ sĞĚ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ ŝ center af Campus opnås ligeledes høj energinærhed. Set fra energimæssigt synspunkt fremstår denne placering ĚĞƌĨŽƌ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ Ŷ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐ ŝ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞŶ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĨƵŶŬƟŽner, der kan binde området sammen. Således vil det være ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƉůĂĐĞƌĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƚǀčƌĨĂŐůŝŐƚ ĂƌďĞũĚĞ og vidensdeling de studerende imellem. Målet vil her være Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚǀčƌŐĊĞŶĚĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͘ ,Ğƌved gives mulighed for vidensdeling på kanten mellem de forskellige studieretninger. >ŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐĞƌ ŝ ƵĚŬĂŶƚĞŶ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŶǇƫŐĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ƵĚĞŶ ďĞŚŽǀ ĨŽƌ ƟůŬŶǇƚŶŝŶŐ Ɵů ŚƆũ ƐŽĐŝĂů ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ ĞƩĞ ǀŝů ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ŬƵŶŶĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞ ůĂďŽƌĂƚŽƌŝĞƌ͕ ǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ ŽŐ ůŝŐŶĞŶĚĞ͘ 132

133

14 UDBYGNING DTU CAMPUS

Udbygninger er en balance mellem det nye og det gamle. Et godt udgangspunkt er at se på hvordan den eksisterende bebyggelse og området omkring denne oprindelig er tænkt. /1/

mæssige forhold vedrørende de tre udbygningstyper. Målet er at belyse fordele og ulemper. 1 Analysens tre udbygningsscenarier

Scenarie 1

Introduktion ĞďǇŐŐĞůƐĞƐƉůĂŶĞŶ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ ŽŐ ĚĞ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ƌƵŵŵĞƌ ƐƚŽƌ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ ĨŽƌ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ͘ ,ǀŽƌůĞĚĞƐ ĚĞŶ ƐƉĞĐŝĮŬŬĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ƵĚĨƆƌĞƐ ŬĂŶ ĚŽŐ ŐƌŝďĞƐ ĂŶ ƉĊ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐ ǀŝƐ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĞŶĚŶƵ en af projektets supplerende analyser. Således laves en parameteranalyse af mulige udbygningsscenarier. Målet Ğƌ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ĚĞŶ eksisterende bebyggelse. Analysen implementerer ligeledes værktøjet BAV. Værktøjet inddrages med henblik på en ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐƐƐĐĞŶĂƌŝĞƌ͘

Scenarie 2

Parameteranalyse af udbygningsmuligheder Muligheden for udbygning på DTU Campus foreskriver ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ƚŽ Ɛčƚ ĂĨ ďǇŐŐĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘ &ƆƌƐƚĞ ŵƵlighed er en ”udfyldning”, hvor udbygningen udgør en forlængelse af eksisterende bygninger. Endeligt vil en given udbygning kunne gøres som bebyggelse af nye områder ;ƟůĨƆũĞůƐĞ ŝ ůĞĚŝŐĞ ĂƌĞĂůĞƌͿ͘

Scenarie 3

&ƆůŐĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ğƚ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌƐƚƵĚŝĞ ĂĨ mulige udbygningsstrategier. Med baggrund i ovenstående byggemuligheder beskriver studiet tre scenarier: ͻ

Scenarie 1: Udbygning ŝŵĞůůĞŵ eksisterende byggeri

Scenarie 2: Udbygning ŽǀĞŶƉĊ eksisterende byggeri

Scenarie 3: Udbygning ŽŵŬƌŝŶŐ eksisterende byggeri

Analyseparametre Med baggrund i analyseværktøjet BAV og dennes bæreWĊ ĮŐƵƌĞŶ Ɵů ŚƆũƌĞ ƐĞƐ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ͘ &ŝŐƵƌĞŶƐ ĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĂŶĂůǇƐĞƌĞƌ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌĂŶĂůǇƐĞŶ ĚĞ ƚƌĞ grå bygninger udgør det eksisterende byggeri, imens de ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĞŶĞƌƌƆĚĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ ĚĞŶ ĂŬƚƵĞůůĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ͘ &čůůĞƐ ĨŽƌ ĚĞ ƚƌĞ ŐŝĨŽƌďƌƵŐ͕ ĚĂŐƐůǇƐ͕ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ͕ ǀŝŶĚ ŽŐ ƐŬǇŐŐĞ ;ƐĞ ĂĨƐŶŝƩĞƚ scenarier er selve størrelsen af udbygningen. Således ud- ͟ čƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƆũ͟Ϳ͘ / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝves de enkelte parametre: gør tre udbygninger præcis samme antal kvadratmeter. Analysen gøres med udgangspunkt i projektets fokus. SåůĞĚĞƐ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞƐ ƐŽĐŝĂůĞ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ŬůŝŵĂƟƐŬĞ ŽŐ ĞŶĞƌŐŝ134

ŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĨŽƌďƌƵŐ ƐĂŵƚ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ͘

Del 14: Udbygning DTU Campus

ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͗ hďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƚ ŝŵĞůlem det eksisterende byggeri.

ĂŐƐůǇƐ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůdene͘

sŝŶĚ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĨƌŝĂƌĞĂůĞƚƐ ǀŝŶĚĨŽƌhold.

Ğƚ ƐĊŬĂůĚƚ ŶŽƌŵĂůŚƵƐ͘ ĞƩĞ ďĞƚǇĚĞƌ Ğƚ ďǇŐŐĞƌŝ ŝ ƚƌĞ ĞƚĂŐĞƌ͕ ϭϲ ŵĞƚĞƌ ĚǇďƚ ŽŐ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌ ůĂŶŐƚ ;ƐĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĚĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌƚĞŐŶĞĚĞͿ͘ ĞϬϲ ǀŝů ƐĊůĞĚĞƐ ĂŶŐŝǀĞ udbygningens energimæssige betydning, og i hvilket omĨĂŶŐ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĨŽƌďĞĚƌĞƐ͘ ^Žŵ ĮŐƵƌĞŶ viser, er udgangspunktet for det eksisterende byggeri angiǀĞƚ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϭϱϵ͕ϴ ŬtŚͬŵ2 Ċƌ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϮͿ͘ 2 Udbygningens betydning for energiforbrug

^ŬǇŐŐĞ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ŽŐ nydannede skyggeforhold. Eksisterende

^ĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵŚčǀĞƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŝ ĞŵŶĞƌŶĞ ͟ ŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͟ ŽŐ ͟ ĂŐƐůǇƐ͕͟ ŝŵĞŶƐ ͟&ƌŝĂƌĞĂů͕͟ ͟^ŬǇŐŐĞ͟ ŽŐ ͟sŝŶĚ͟ ŚĞƌ ŽŵŚĂŶĚůĞƌ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ De udvalgte parametre analyseres på baggrund af mindre tekniske undersøgelser, energisimuleringer, centrale overvejelser såvel som relevant viden opnået gennem kurser på DTU.

159,8 kWh/m2 år

BE06

Scenarie 1

95,95 kWh/m m2 år

Energiforbrug Ğ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌƐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ƉĊ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĂĨ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĞϬϲͲďĞƌĞŐŶŝŶŐĞƌ͘ Ğƌ ƵĚĨƆƌĞƐ overslagsmæssige energiberegninger på hvert af de tre scenarier. Be06-beregningerne gøres med udgangspunkt ŝ ƌĂƉƉŽƌƚĞŶ ͟DĞƚŽĚĞ Ɵů ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞScenarie 3 ring” udarbejdet af studerende på DTU Byg. Rapporten ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ĞϬϲͲďĞƌĞŐŶŝŶŐĞƌ ĂĨ Ğƚ ƚǇƉŝƐŬ ŶŽƌŵĂůŚƵƐ ƉĊ Scenarie 2 dh ĂŵƉƵƐ ; ǇŐŶŝŶŐ ϭϭϴͿ͘ / ƌĂƉƉŽƌƚĞŶ ĨŽƌƚĂŐĞƐ ĚĞƐƵĚĞŶ ĞϬϲͲďĞƌĞŐŶŝŶŐĞƌ ĂĨ Ğƚ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞƚ ŶŽƌŵĂůŚƵƐ ;ĞŶĞƌ- kWh/m2 årr ŐŝŽƉƟŵĞƌĞƚ ǇŐŶŝŶŐ ϭϭϴͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞŶǇƩĞƌ ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ŵĞĚ ƌĂƉƉŽƌƚĞŶƐ ĞŶĞƌŐŝďĞƌĞŐŶŝŶŐĞƌ ; ĞϬϲͲĮůĞƌ ƐĞƐ ǀĞĚůĂŐƚ ƉĊ Ϳ͘

92,50 0

WĊ &ŝŐƵƌ Ϯ ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŚǀŽƌůĞĚĞƐ ďĞƌĞŐŶŝŶŐĞŶ Ğƌ ŐƌĞďĞƚ an. Be06-beregningen sammenkobler ét eksisterende byggeri, igen illustreret med ŐƌĊƚ, med den nye ƌƆĚĞ udbygning og bestemmer denne sammenkoblings energiforbrug Scenarie 3 ;ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĨŽƌ ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ŽŐ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶͿ͘ / ĞϬϲͲďĞƌĞŐŶŝŶŐĞŶ ĂŶŐŝǀĞƐ ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ŵĞĚ ĂŬƚƵĞůůĞ ǀčƌĚŝĞƌ ;ƌƵĚĞĚĂƚĂ͕ ŝƐŽůĞƌŝŶŐƐ- kWh/m2 år ǀčƌĚŝĞƌ ĞƚĐ͘Ϳ͕ ŝŵĞŶƐ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ŵĞĚ ŶǇĞ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ǀčƌĚŝĞƌ ;ĚŝƐƐĞ ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ Ɵů ĨƆƌŽŵƚĂůƚĞ ƌĂƉƉŽƌƚƐ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ǀčƌĚŝĞƌͿ͘ ^ĞůǀĞ ďǇŐŶŝŶŐƐŐĞŽmetrierne bygger på et standardbyggeri på DTU Campus,

80,10 0

BE06

135

Del 14: Udbygning DTU Campus

,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ͟ ŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͟ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ͘ Analysen fremhæver årligt forbrug. Desuden analyseres ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ͕ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞƚ ǀŝů ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ĞŶĞƌŐŝ ƉĊ ƚǀčƌƐ ĂĨ Ğƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ŽŐ ĞŶ ŐŝǀĞŶ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ;ŵƵůŝŐ ĞŶĞƌŐŝƐǇŵďŝŽƐĞͿ͗ ͻ

ͻ Scenarie 1: Udbygningen medfører et beregnet energiforbrug på 95,95 kWh/m2 Ċƌ͘ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ ƟůůĂĚĞƌ ŝŬŬĞ nogen form for energiudveksling imellem eksisteren- ͻ de byggeri og udbygning.

ler arealet i to selvstændige områder. Udbygningen optager 1.600 m2 ŽŐ ĞŌĞƌůĂĚĞƌ ƚŽ ĂƌĞĂůĞƌ ŵĞĚ ŚǀĞƌ 4.200 m2͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ Ğƚ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ĂƌĞĂů ƉĊ ϴ͘ϮϬϬ ŵ2 ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ϴϮ й͘ Scenarie 2: Udbygningen bibeholder det eksisterende ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂƌĞĂů ƉĊ ϭϬ͘ϬϬϬ ŵ2 ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ϭϬϬ й͘ Scenarie 3: Udbygningen bibeholder det eksisterende ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂƌĞĂů ƉĊ ϭϬ͘ϬϬϬ ŵ2 ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ϭϬϬ й͘

Scenarie 2: Udbygningen medfører et nyt energiforbrug på 92,50 kWh/m2 Ċƌ͘ ƌƐĂŐĞŶ Ɵů ĚĞƚ ŵŝŶĚƐŬĞĚĞ 3 Udbygningens betydning for rekreativt energiforbrug skyldes, at udbygningen placeres ovenpå det eksisterende byggeri, hvorved varmetabet genScenarie 1 nem taget på den eksisterende bygning fraregnes. ^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ ŵƵůŝŐŐƆƌ ĚĞƐƵĚĞŶ ǀĞƌƟŬĂů ĞŶĞƌŐŝƵĚǀĞŬƐling imellem det eksisterende byggeri og udbygningen ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ǀĂƌŵĞƵĚǀĞŬƐůŝŶŐͿ͘

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŝ ĚĞƩĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞ ďĞƚǇĚĞƌ͕ Ăƚ det beregnede energiforbrug for sammenkoblingen ƐčŶŬĞƐ Ɵů ϴϬ͕ϭϬ ŬtŚͬŵ2 år. Idet Scenarie 3 placeres både ovenpå samt delvist omkring, reduceres varmetabet fra den eksisterende bygning gennem taget såvel som dele af facaden. Scenarie 3 muliggør yderůŝŐĞƌĞ ǀĞƌƟŬĂů ƐĂŵƚ ŚŽƌŝƐŽŶƚĂů ĞŶĞƌŐŝƵĚǀĞŬƐůŝŶŐ ŝŵĞůlem eksisterende byggeri og udbygning.

Rekreativt hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚǀŝƌŬŶŝŶŐ ƉĊ ĚĞƚ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂƌĞĂů ŝŵĞůůĞŵ det eksisterende byggeri vurderes ved at betragte antal ĨƌŝĞ ŬǀĂĚƌĂƚŵĞƚƌĞ ;ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ĂƌĞĂů ĚĂŶŶĞƚ ĂĨ ĚĞ ƚŽ ŐƌĊ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌͿ͘ ŶĂůǇƐĞŶ ĂŶŐŝǀĞƌ ŝ ŚǀŝůŬĞƚ ŽŵĨĂŶŐ udbygningen optager eller bibeholder arealet. BygningsŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌŶĞ ƵĚŐƆƌĞƐ͕ ƐŽŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ͕ ĂĨ ϭϲ ŵĞƚĞƌ dybe og 100 meter lange byggerier i tre etager.

[42 %] 4.200 m2 [42 %] 4.200 m2

Scenarie 2

[100 %] 10.000 m2

Scenarie 3

Ğƚ ŵĞůůĞŵůŝŐŐĞŶĚĞ ĂƌĞĂů ĂŶŐŝǀĞƐ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ Ɵů at være 10.000 m2 ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ϭϬϬ й ;ƐƚƆƌƌĞůƐĞŶ ƉĊ ĂƌĞĂů ƌĞĨĞƌĞƌĞƌ Ɵů ƚǇƉŝƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐͿ͘ EĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ͟ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͕͟ ĚĞƚ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂƌĞĂů ŵĞůůĞŵ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞ͗ ͻ

Scenarie 1: Udbygningen placeres centralt og opde-

136

[100 %] 10.000 m2

Del 14: Udbygning DTU Campus

Dagslys Udbygningens betydning for dagslysforholdene i det omŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ǀĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ƉƌŽŐƌĂŵmet IES. Således simuleres dagslysforholdene i et af de ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ &ŝŐƵƌ ϰ ǀŝƐĞƌ ĚĞ ƐŝŵƵůĞƌĞĚĞ ĨŽƌŚŽůĚ ;ďĞŵčƌŬ͖ ĮŐƵƌĞŶ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŝŐĞŶ ĨŽƌƚĞŐŶĞƚͿ͘ ǇŐŶŝŶŐƐŐĞŽmetrierne samt afstandene imellem byggerierne tager igen sin baggrund i de nuværende forhold på DTU Campus, altså 16 meter dybe og 100 meter lange bygninger i tre etager. Afstanden imellem de to eksisterende byggerier ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌ͘ ^ĞůǀĞ ŵĊůĞƉƵŶŬƚĞƚ for de undersøgte dagslysforhold placeres i et rum nederst i det eksisterende byggeri. Der måles midt i rummet. Analysen formidler ligeledes en simulering af de eksisteƌĞŶĚĞ ĨŽƌŚŽůĚ͘ ůƚƐĊ͕ ĞŶ ŵĊůŝŶŐ ĂĨ ĚĂŐƐůǇƐĞƚ ƵĚĞŶ ŝŶĚŇǇ-

,ĞƌƵŶĚĞƌ ĨƆůŐĞƌ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ͟ ĂŐƐůǇƐ͗͟ ͻ

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϭ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŝ ĚĞƩĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ dagslysfaktor gående fra Ϭ͕ϳ й ďĂŐĞƌƐƚ ŝ ƌƵŵŵĞƚ Ɵů Ϯ͕ϭ % i midten af rummet.

Scenarie 2: Placeres udbygningen i stedet ovenpå det ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ŽƉŶĊƐ ĞŶ ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ ƉĊ Ϭ͕ϴ й ďĂŐĞƌƐƚ ŝ ƌƵŵŵĞƚ ŽŐ Ϯ͕Ϯ й ŝ ŵŝĚƚĞŶ͘

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ͗ ^ĐĞŶĂƌŝĞƚ ŵĞĚ ĚĞŶ ŽŵƐůƵƩĞŶĚĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ ƉĊ Ϭ͕ϵ й ďĂŐĞƌƐƚ ŝ ƌƵŵŵĞƚ ŽŐ Ϯ͕Ϯ й ŝ ŵŝĚƚĞŶ͘

&ŝŐƵƌ ϱ ŽŐ &ŝŐƵƌ ϲ ǀŝƐĞƌ ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ͘ KŵƌĊĚĞƚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŵĞĚ ŐƌƆŶƚ ǀŝƐĞƌ ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ ƵŶĚĞƌ Ϯ й͘

4 Udbygningens betydning for dagslys Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

delse af eventuelle udbygninger. Udgangspunktet målte en ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ ƉĊ Ϭ͕ϵ й ďĂŐĞƌƐƚ ŝ ƌƵŵŵĞƚ ŽŐ Ϯ͕ϯ й ŝ ŵŝĚƚĞŶ͘

DF = 0,7 - 2,1 [%] DF = 0,8 - 2,2 [%] DF = 0,9 - 2,2 [%]

Scenarie 2

Scenarie 1

Scenarie 3

Vind Ğ ĨƌĞŵǀŝƐƚĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ǀŝŶĚĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ƉĊ det mellemliggende friareal analyseres på baggrund af forƐƆŐ ĨŽƌĞƚĂŐĞƚ ŝ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞů ;ĞƌŽƐŝŽŶƐĨŽƌƐƆŐ ŵĞĚ ŚǀĞĚĞŬůŝĚ͕ ƐĞ ĨƌĞŵŐĂŶŐƐŵĊĚĞ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟sŝŶĚĂŶĂůǇƐĞ ƉůĂŶ͟Ϳ͘ sŝŶĚĨŽƌƐƆŐĞŶĞ ďůĞǀ ŐũŽƌƚ ŵĞĚ ĞŶ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƟǀ ŵŽĚĞů ĂĨ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŝ ϭ͗ϱϬϬ͕ ŚǀŽƌƉĊ ƐƟŐĞŶĚĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ ďůĞǀ ƉĊĨƆƌƚ ƉĊ ƚǀčƌƐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞ ;ĨƌĂ ϯ͕ϱ ŵͬƐ Ɵů ϳ ŵͬƐͿ͘ 6 Udbygningens betydning for vind

100m

5 Udbygningens betydning for dagslys (dagslyssimulering IES)

Samlet andel

25 % Eksisterende

Scenarie 1

6 Udbygningens betydning for dagslys (dagslyssimulering IES)

Scenarie 2

Scenarie 3

Ğ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ǀĞĚ Ăƚ ďĞƚƌĂŐƚĞ ĚĞƚ ͟ƟůďĂŐĞǀčƌĞŶĚĞ ŚǀĞĚĞŬůŝĚ͟ ŝ ĚĞƚ ŵĞůůĞŵůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ;ƉƌŽ137

Del 14: Udbygning DTU Campus

ĐĞŶƚŵčƐƐŝŐ ĂŶĚĞů ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĂƌĞĂůͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ tet beskriver analysen ”Vind”: ŚǀĞĚĞŬůŝĚĞŶ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ůč͘ &ŝŐƵƌ ϲ ƐĞƐ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů͘ ŶĚĞůĞŶ ĞŌĞƌ ƐůƵƩĞƚ ǀŝŶĚĨŽƌƐƆŐ ĂŶŐŝǀĞƐ ŚĞƌ Ɵů Ϯϱ й͘ ͻ Scenarie 1: Udbygningen placeres centralt, hvorfor det mellemliggende areal deles i to. Således angives WĊ ƐĂŵŵĞ ŵĊĚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌĞƐ ĚĞ ƟůďĂŐĞǀčƌĞŶĚĞ ŵčŶŐĚĞƌ ĂŶĚĞůĞŶ ŝ ĚŝƐƐĞ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ϰϯ й ŽŐ ϯϱ й͘ ĨŽƌ ǀŝŶĚĨŽƌƐƆŐĞŶĞ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĚĞ ƚƌĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ͘ ĞƩĞ ŐŝǀĞƌ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ĂŶĚĞů ƉĊ ϯϵ й͘ Analysen implementerer vindforsøg af de eksisterende ͻ forhold, udgangspunktet, således et sammenligningsgrundlag er muligt. De eksisterende forhold udgøres af to ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ƵĚĞŶ ŶŽŐĞŶ ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ;ƐŽŵ ^ĐĞ- ͻ ŶĂƌŝĞ ϭ ƵĚĞŶ ƵĚďǇŐŶŝŶŐͿ͘ ŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƟůďĂŐĞǀčƌĞŶĚĞ ŚǀĞĚĞŬůŝĚ͕ ĚĞƚ ůčƐŬĂďƚĞ ŽŵƌĊĚĞ ŝ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ͕ ĂŶŐŝǀĞƐ ŝ ĚĞƩĞ ĨŽƌƐƆŐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ Ϯϱ й͘

Scenarie 2: Udbygningen medfører et med læ, hvis anĚĞů ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ Ϯϳ й͘ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐ ŝ ĚĞƩĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞ ƌĞƐƵůƚĞƌĞƌ ŝ ĞŶ ƐĂŵůĞƚ ůčͲĂŶĚĞů ƉĊ ϯϬ й͘

,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨƌĂ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĨŽƌƐƆŐĞŶĞ͘ ĨƐŶŝƚ-

8 Vind (Eksisterende - 3,5 m/s)

9 Vind (Eksisterende - 4,5 m/s)

10 Vind (Eksisterende - 7 m/s)

Samlet andel

25 %

11 Vind (Scenarie 1 - 3,5 m/s)

12 Vind (Scenarie 1 - 4,5 m/s)

13 Vind (Scenarie 1 - 7 m/s)

Samlet andel

43 % Samlet andel

35 %

138

Del 14: Udbygning DTU Campus

14 Vind (Scenarie 2 - 3,5 m/s)

15 Vind (Scenarie 2 - 4,5 m/s)

15 Vind (Scenarie 2 - 7 m/s)

Samlet andel

27 %

16 Vind (Scenarie 3 - 3,5 m/s)

17 Vind (Scenarie 3 - 4,5 m/s)

18 Vind (Scenarie 3 - 7 m/s)

Samlet andel

30 %

139

Del 14: Udbygning DTU Campus

Skygge ŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐgende skyggeforhold gøres på baggrund af skyggediagrammer udarbejdet i programmet Ecotect. I programmet simuleres skyggeforholdene i uderummet mellem bygningerne ĨŽƌ ĞŶ ŐĞŶŶĞŵƐŶŝƚƐĚĂŐ ŝ ĚĞĐĞŵďĞƌ ;ĨƌĂ ŵŽƌŐĞŶ Ɵů ĂŌĞŶ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ƐŬǇŐŐĞƌŶĞ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŝ ŵŝŶĚƌĞ ŚĂŬͿ͘ Ğƌ ďĞŶǇƩĞƐ igen bygningsgeometriske værdier inspireret af forholdene ƉĊ dh ;ϭϲ ŵĞƚĞƌ ĚǇďĞ ŽŐ ϭϬϬ ŵĞƚĞƌ ůĂŶŐĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ŝ ƚƌĞ etager, mellemliggende friareal på 10.000 m2Ϳ͘

ϮϮ й͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďůŝǀĞƌ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ƵĚĞŶ ŬŽŶƐƚĂŶƚ ƐŬǇŐŐĞ ϳϴ й͘ ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĨƌĂ ƐŬǇŐŐĞĂŶĂůǇƐĞƌŶĞ͘ Ğ ƚƌĞ scenarier, samt de eksisterende forhold, analyseres i foryŚŽůĚ Ɵů ͟^ŬǇŐŐĞ͗͟ ͻ

Skyggeforholdene i uderummet analyseres ved en simpel ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐ ĂĨ ĂƌĞĂůĞƚ ƵĚĞŶ ŬŽŶƐƚĂŶƚ ƐŬǇŐŐĞ͘ &Žƌ Ăƚ ďĞ- ͻ ƐƚĞŵŵĞ ĚĞƩĞ ďĞƚƌĂŐƚĞƐ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ͟ĨƵůĚ͟ ƐŬǇŐŐĞ͘ ŝƐƐĞ ĂŶŐŝǀĞƌ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ŬŽŶƐƚĂŶƚ ƐŬǇŐŐĞ ŝ ůƆďĞƚ ĂĨ ĚĂŐĞŶ ;ƉĊ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞŶ ƐĞƐ ŽŵƌĊĚĞƌ ŵĞĚ ĨƵůĚ ƐŬǇŐŐĞ ǀŝƐƵĂůŝƐĞƌĞƚ ƐŽŵ ĚĞ ŵƆƌŬĞƐƚĞ ŽŵƌĊĚĞƌͿ͘ ŶĚĞůĞŶ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ƵĚĞŶ konstant skygge bestemmes ved forskellen mellem områĚĞƌ ŵĞĚ ĨƵůĚ ƐŬǇŐŐĞ ŽŐ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ƵĚĞĂƌĞĂů͘ WĊ &ŝŐƵƌ ϭϵ ͻ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƚ ĨŽƌ ĚĞ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ĨŽƌŚŽůĚ͘ ,Ğƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ ĂŶĚĞůĞŶ ĂĨ ĚĞƚ ĨƵůĚƚ ƐŬǇŐŐĞďĞůĂŐƚĞ ĂƌĞĂů Ɵů ƵĚŐƆƌĞ

18 Skygge (3D-plot med skygge i uderum samt facade)

140

Scenarie 1: En centralt placeret udbyning medfører ƚŽ ŶǇĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ ĨŽƌƌŝŶŐŝŶŐ ĂĨ ƐŬǇŐgeforholdene. Andelen af områder uden fuld skygge ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϰϳ й ŝ ďĞŐŐĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ͗ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ĞŶ čŶĚƌŝŶŐ ƉĊ ϭ й ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĚĞ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ĨŽƌŚŽůĚ ;ŵŝŶŝŵĂů čŶĚƌŝŶŐ grundet størrelsen på det mellemliggende uderum og ĂĨƐƚĂŶĚĞŶ ŵĞůůĞŵ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞͿ͘ hĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŚĞƌ ĞŶ ĂŶĚĞů ƉĊ ϳϳ й͘ Scenarie 3: Udbygningens højde sænkes en smule ;ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞƚ ŵĞĚ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞͿ͘ ĞƩĞ ŵĞĚĨƆƌĞƌ Ğƚ ŽŵƌĊĚĞ ƵĚĞŶ ĨƵůĚ ƐŬǇŐŐĞ ƉĊ ϳϴ͕ϱ й͘

19 Skygge (Eksisterende)

21 Skygge (Scenarie 2)

78 %

20 Skygge (Scenarie 1)

77 %

22 Skygge (Scenarie 3)

47 %

78,5 %

47 %

141

Del 14: Udbygning DTU Campus

BAV-vurdering af udbygningsmuligheder ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ s ƐŽŵ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬtøj. Målet er at vise hvorledes BAV’s vurderingsdel fungeƌĞƌ͘ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ Ğƌ ĚĞƚ muligt at sammenligne scenarierne. Således gøres vurderingen på de udvalgte spørgsmål, parametrene gennemŐĊĞƚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ͘ ŝƐƐĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ͟ ŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͕͟ ͟ ĂŐƐůǇƐ͕͟ ͟ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͕͟ ͟^ŬǇŐŐĞ͟ ŽŐ ͟sŝŶĚ͘͟ &ƌĞŵŐĂŶŐƐŵĞƚŽĚĞŶ ĨŽƌ sͲǀƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞƐ ƐŽŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͘͟ &ƆƌƐƚ ŽƉůŝƐƚĞƐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘ &ůĞƌĞ ĂĨ vurderingskriterierne gøres med baggrund i konkrete stanĚĂƌĚĞƌ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĨŽƌ ͟ ŶĞƌŐŝ͟ ƐĂŵƚ ͟ ĂŐƐůǇƐ͘͟ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ĨŽƌ ͟ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͕͟ ͟sŝŶĚ͟ ŽŐ ͟^ŬǇŐŐĞ͟ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƐƉĞĐŝĮŬƚ Ɵů ĚĞŶŶĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ således på forsøgsbasis, som konceptuelle vurderingskriteƌŝĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĂŶĂůǇƐĞŶ͘ DĊůĞƚ Ğƌ͕ ƐŽŵ ŶčǀŶƚ͕ Ăƚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞ BAV’s vurderingsmetode. Kriterierne for vurderingsgrundůĂŐĞƚ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƐŽŵ ŝ ͟ čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ͘͟

ŬƌĞĂƟǀ ĂŶĚĞů ;ƌĞĨĞƌĞƌĞŶĚĞ Ɵů ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌŶĞƐ ĂŶĚĞů ĂĨ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚͿ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ǀƵƌĚĞƌĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ĂŶĚĞůĞ ƉĊ ϱϬ й͕ ϳϬ й ŽŐ ϵϬ й ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϮϰͿ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐ ĚĞĮŶĞƌĞƐ ƉĊ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĂĨ ƐƵďũĞŬƟǀĞ betragtninger. 24 Vurderingsgrundlag (“Rekreativt”)

ϭͲϮ й

ϮͲϯ й

1 ϵϱ ;ƚŽƚĂůͿ kWh/m2 pr. år

3 ϳϬ ;ƚŽƚĂůͿ kWh/m2 pr. år

5 ϱϬ ;ƚŽƚĂůͿ kWh/m2 pr. år

Vurderingsgrundlag - Rekreativt ͟ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͟ ǀƵƌĚĞƌĞƐ ƐŽŵ ĞŶ ƉƌŽĐĞŶƚŵčƐƐŝŐ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ͘ Således udgør de enkelte kriterier en procentmæssig re142

5 хϱ й

Vurderingsgrundlag - Dagslys Vurderingsgrundlaget for ”Dagslys” fastlægges med udgangspunkt i aktuelle anvisninger dagslysforhold, retningsŐŝǀĞŶĚĞ ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌĞƌ ;ĚŝƐƐĞ ƐĞƐ ůŝŐůĞĚĞƐ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ďŝůĂŐĞƚ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ŝŶĚĞŬůŝŵĂͿ͘ ͬϯͬ / ĮŐƵƌĞŶ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ vurderingsgrundlaget illustreret. Det ses, at dagslys vurdeƌĞƐ ŝ ŝŶƚĞƌǀĂůůĞƌŶĞ ϭͲϮ й ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ͕ ϮͲϯ й ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ ŽŐ ϱ й ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ͘

Vurdering - Energiforbrug Vurderingsgrundlaget for ”Energiforbrug” fastlægges med udgangspunkt i aktuelle energirammer. Således inspireres 25 Vurderingsgrundlag (“Dagslys”) vurderingsgrundlaget med baggrund i BygningsreglemenƚĞƚƐ ĞŶĞƌŐŝďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞƌ ĨŽƌ ĞƌŚǀĞƌǀƐďǇŐŐĞƌŝ͘ ͬϮͬ / &ŝŐƵƌ 23 ses kriterierne for BAV-vurderingens Trin 1, Trin 3 og Trin 5 illustreret. Det ses, at kriterierne løber fra et samlet energiforbrug på 95 kWh/m2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů ϱϬ ŬtŚͬŵ2 per år ϭͲϮ й ;ŚĞƌŝŵĞůůĞŵ ϳϬ ŬtŚͬŵ2 ƉĞƌ ĊƌͿ͘ ϮͲϯ й 23 Vurderingsgrundlag (“Energiforbrug”)

5 хϱ й

Vurderingsgrundlag - Vind ”Vind” vurderes igen som en procentmæssig vurdering. Således udgør værdierne for de enkelte kriterier andelen ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŵĞĚ ůč ;ƐŽŵ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞͿ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞƐ dƌŝŶ ϭ͕ dƌŝŶ ϯ ŽŐ dƌŝŶ ϱ ƵĚŐƆƌ ĂŶĚĞůĞ ƉĊ ϮϬ й͕ ϰϬ й ŽŐ ϲϬ й ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ͘ 26 Vurderingsgrundlag (“Vind”)

1 ϮϬ й

3 ϰϬ й

5 хϲϬ й

Del 14: Udbygning DTU Campus

Vurderingsgrundlag - Skygge ”Skygge” vurderes som en procentmæssig vurdering. Værdierne for de enkelte kriterier angiver andelen af uderum ƵĚĞŶ ŬŽŶƐƚĂŶƚ ƐŬǇŐŐĞ ;ƐŽŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ƐŬǇŐŐĞĨŽƌŚŽůĚ ŝ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚͿ͘ <ƌŝƚĞƌŝĞƌŶĞ ƵĚŐƆƌ ĂŶĚĞůĞ ƉĊ ϱϬ й͕ ϳϬ й ŽŐ ϵϬ й ĞůůĞƌ ĚĞƌŽǀĞƌ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϮϲͿ͘ 26 Vurderingsgrundlag (“Skygge”)

1 ϱϬ й

3 ϳϬ й

DĂƚƌŝǆĞŶ ƟůůĂĚĞƌ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ĚĞ ƵĚĨƆƌƚĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ͗ ͻ

^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďĞĚƐƚ ŝ ͟ ŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ͘͟ ĞƩĞ ƐŬǇůĚĞƐ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŝƐŽůĞƌĞŶĚĞ ĞīĞŬƚ ƉĊ ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ ;ŽŵƐůƵƩĞƌ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ƵŶĚĞƌͿ͘

͟ ĂŐƐůǇƐ͟ ǀƵƌĚĞƌĞƐ ĞŶƐ͘ ĞƩĞ ŐƌƵŶĚĞƐ ĂŶĂůǇƐĞŶƐ ŵĞůlemliggende uderum, hvor afstanden mellem bygningerne betyder, at udbygningerne fremstår med miniŵĂů ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĚĂŐƐůǇƐĞƚ͘

Scenarie 1 optager dele af det mellemliggende udeƌƵŵ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ^ĐĞŶĂƌŝĞ Ϯ ŽŐ ^ĐĞŶĂƌŝĞ ϯ ŝ ͟ZĞŬƌĞĂƟǀƚ͟ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďĞĚƌĞ ;ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚͿ͘

Modsat medfører udbygningen placeret i det mellemliggende rum, at Scenarie 1 vurderes bedst i ”Vind”.

I vurderingen ”Skygge” vurderes Scenarie 2 og ScenaƌŝĞ ϯ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ďĞĚƐƚ ;ůŝŐ ŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞͿ͘ ĞƩĞ ƐŬǇůĚĞƐ͕ at Scenarie 1 medfører en større andel skygge.

5 хϵϬ й

Vurdering af scenarier Med udgangspunkt i de oplistede vurderingsbaggrunde og deres kriterier gøres vurderingen af de tre analyserede ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ;ƐĂŵƚ ĚĞ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ĨŽƌŚŽůĚͿ͘ sƵƌĚĞƌŝŶŐĞŶ ŝůůƵstreres indledningsvist i en vurderingsmatrix. Således skaďĞƐ ŽǀĞƌďůŝŬ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ Ϯϳ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌͿ͘

27 Vurderingsmatrix over de tre scenarier samt udgangspunktet

Eksisterende

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Energiforbrug

Rekreativt

Dagslys

Vind

Skygge

143

Del 14: Udbygning DTU Campus

BAV-plot af scenarier DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐ ƉůŽƩĞƐ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌŶĞ ŝŶĚ ŝ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ sͲĚŝĂŐƌĂŵŵĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƉůŽƩĞƐ Ğƚ ĚŝĂŐƌĂŵ ĨŽƌ ŚǀĞƌƚ ƐĐĞŶĂƌŝĞ͘ /ĚĞƚ ĂŶĂůǇƐĞŶ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĨƌĂ s͕ ƉůŽƩĞƐ ŬƵŶ ĚĞůĞ ĂĨ ĚŝĂŐƌĂŵŵĞƚ ;ƐĞ ĮŐƵƌĞƌ ŚĞƌƵŶĚĞƌͿ͘ ^Žŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ƟĚůŝŐĞƌĞ Ğƌ s Ğƚ ǀčƌŬƚƆũ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĂŶĂůǇser af større områder. Således kan ovenstående scenarier betragtes som et udpluk af et større byområde. En forbedring af disse udpluk vil medføre en forbedring af det samlede byområde, hvilket vil betyde en forbedring af byområdets samlede BAV-plot. BAV-vurderingen er valgt implementeret i denne analyse ĨŽƌ Ăƚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ĚĞ ƚƌĞ scenarier samt selve udgangspunktet.

29 Bav-plot (Scenarie 1)

old og try ghed sforh

e els nn da

OM G I M

lin g

sd en

sd e en

Ad ga ng

Arealfor brug

Vid

Offentlig / Privat

infra

rø

est esk

eativ

stru

Rekr

ktur

Friare ale

ste Møde

Bebyggelse

der

Offentlig / Privat

Forbrug

ende

foldig he

Bespar

tiltag Mang

foldig he

rug

rfla

an dev

g br u

Genbrug

e tilt ag

Mæ ng

arend Besp

O M I

G en

erg

en e

inæ rg

En e

Genbrug

va re

r de

arend

e tilt ag

Mæ ng

O M I

G en

erg en

inæ rg En e

nd e

Besp

klus

va re

n tio va no

cy Livs

Affa ld

N O ØK

teringer

U i RC ER

Miljøinvis

e En

O SS RE

ed gh gti edy Lev

n tio va no

us cykl Livs

Affa ld

t Po

N O ØK

teringer

U i RC ER

dig

tie

Miljøinvis

e En

O SS RE

Ve d

a tilt

ik ild e

a sp

t Po

rb Fo

Ove

r nb

tie

ik ild e

dig

Ve d

a tilt

Be skæ ftig else

an dev

a sp

rug

Genb

Vand

Genb

rb Fo

144

Sundhed og velfærd

sforh old og try ghed

nn els

Sundhed og velfærd

Tilh ør

OM G I M Ad ga ng

Arealfor brug

der

rum By

isk

ste Møde

bu Til

ati vt

ukt

Tekn

eativ

Mang

ND FU

Infr astr

Rekr

tiltag

rfla

t transpor

sly

Vin Til bu

Re k

Forbrug

Ove

Kollektiv

stru

Bebyggelse

ende

port Motoriserede egentrans

ler

ktur

Bespar

rtik

infra

Friare ale

isk

ng irkni

ati vt

rø

est esk

ukt

Tekn

SA M

ge yg

rum By

Infr astr

øpåv

bu Til

Soc ial

j Stø

gang l og

sly

Milj

transpor

Cyke

Kollektiv

le rtik

ge yg

j Stø

Vin Til bu

Re k

jø Mil

ER LS VEoklima

SA M ND FU

port Motoriserede egentrans

ng irkni

øpåv

Milj

gang l og Cyke

ER LS VEoklima

portform Trans

Soc ial

Tilh ør

portform Trans jø Mil

eli ng

28 Bav-plot (Eksisterende)

ed gh gti edy Lev

Del 14: Udbygning DTU Campus

31 Bav-plot (Scenarie 3)

old og try ghed sforh

e els nn da

OM G I M

Sundhed og velfærd

sforh old og try ghed

sd en

sd e en

lin g Vid

Ad ga ng

Arealfor brug

Offentlig / Privat

Vid

nn els

Sundhed og velfærd

Tilh ør

rø

est esk

infra

eativ

stru

Rekr

ktur

Friare ale

ste Møde

Bebyggelse

der

Offentlig / Privat

Forbrug

ende

foldig he

Bespar

tiltag Mang

foldig he

rug

rfla

an dev

g br u

r de

e tilt ag

Mæ ng

arend

O M I

G en

erg en e

inæ rg

Besp

Genbrug

En e

r de

arend

e tilt ag

Mæ ng

O M I

G en

erg en

inæ rg En e

nd e

Besp

klus

va re

n tio va no

cy Livs

Affa ld

N O ØK

teringer

U i RC ER

Miljøinvis

e En

O SS RE

ed gh gti edy Lev

n tio va no

us cykl Livs

Affa ld

t Po

N O ØK

teringer

U i RC ER

dig

tie

Miljøinvis

e En

O SS RE

Ve d

a tilt

ik ild e

a sp

t Po

rb Fo

Ove

r nb

tie

ik ild e

dig

va re

a tilt

Be skæ ftig else

rb Fo

Be skæ ftig else

an dev

a sp

rug

Genb

Vand

Genb

Ve d

OM G I M Ad ga ng

Arealfor brug

der

rum By

isk

ste Møde

bu Til

ati vt

ukt

Tekn

eativ

Mang

ND FU

Infr astr

Rekr

tiltag

rfla

t transpor

sly

Vin Til bu

Re k

Forbrug

Ove

Kollektiv

stru

Bebyggelse

ende

port Motoriserede egentrans

ler

ktur

Bespar

rtik

infra

Friare ale

isk

ng irkni

ati vt

rø

est esk

ukt

Tekn

SA M

ge yg

rum By

Infr astr

øpåv

bu Til

Soc ial

j Stø

gang l og

sly

Milj

transpor

Cyke

Kollektiv

le rtik

ge yg

j Stø

Vin Til bu

Re k

jø Mil

ER LS VEoklima

SA M ND FU

port Motoriserede egentrans

ng irkni

øpåv

Milj

gang l og Cyke

ER LS VEoklima

portform Trans

Soc ial

Tilh ør

portform Trans jø Mil

eli ng

30 Bav-plot (Scenarie 2)

ed gh gti edy Lev

145

Del 14: Udbygning DTU Campus

OPSAMLING 1.

Ved at placere udbygninger i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse er det muligt at sænke det samlede energiforbrug.

&ŽƌĞƚĂŐĞƐ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞƌ ǀŝů ĚĞƚ ŚĂǀĞ ŝŶĚŇǇĚĞƐůĞ ƉĊ dagslysforholdene. Derfor bør en given udbygning 4. gøres med respekt for den eksisterende bebyggelse og disses dagslysforhold.

KƉĨƆƌĞƐ ŶǇĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞƌ ǀŝů ĚŝƐƐĞ ŚĂǀĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƌĞŬƌĞĂƟǀƚ ŽŵƌĊĚĞƌ͘ DĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĚĞƩĞ ĨƌĞŵstår en fortætning omkring den eksisterende be- 5. ďǇŐŐĞůƐĞ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ

Implementering i projektet I projektet implementeres brugbare retningslinjer fra ovenstående parameteranalyse. Med baggrund i analysen ses det, at udbygninger fremstår værdifulde og brugbare med henblik på energiforbedringer. Ved at placere udbygninger i forbindelse med det eksisterende byggeri, ovenpå ĞůůĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ͕ ŽƉŶĊƐ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ŝ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ hĚbygningen vil mindske den eksisterende bygnings varmetab, idet udbygningen vil fungere som en ekstra isolerende kappe. Omvendt vil varmetabet fra den eksisterende bygŶŝŶŐ ǀŝĚĞƌĞŐŝǀĞƐ Ɵů ƵĚďǇŐŶŝŶŐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŽǀĞŶƉĊ ;ŚĞƌǀĞĚ ŽƉƐƚĊƌ ĞŶ ŵƵůŝŐ ĞŶĞƌŐŝƐǇŵďŝŽƐĞͿ͘ / ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ǀŝŶĚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďĞďǇŐŐĞůƐĞƌ ŝ ĚĞ ĨƌŝƚůŝŐŐĞŶĚĞ uderum brugbare med henblik på at skabe læ for sine omgivelser. Således implementerer projektet tanker omkring hensigtsmæssig placering af nye byggerier og udbygninger ŝ ƵĚĞƌƵŵ͘ ,Ğƌ ǀŝů Ğƚ ďǇŐŐĞƌŝ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ Ğƚ ǀŝŶĚďůčƐƚ ƵĚĞƌƵŵ ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů Ăƚ ƐŬĂďĞ ůč͕ ŚǀŽƌǀĞĚ ƌĂŵŵĞƌŶĞ ĨŽƌ ĂƚƚƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ Ɵů ŽƉŚŽůĚ ŽƉƟŵĞƌĞƐ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŵĞĚ ƚŽ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͘ / ƉůĂŶĞŶ ďŝĚƌĂŐĞƌ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŵĞĚ ŶǇĞ ŬǀĂĚƌĂƚŵĞƚƌĞ Ɵů nye formål, imens der ligeledes opstår mulighed for læƐŬĂďƚĞ ƵĚĞƌƵŵ Ɵů ŽƉŚŽůĚ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ŝŵƉůĞmenterer projektet tanker omkring forholdet mellem plan og bygning. 146

Ăƚ ďŝďĞŚŽůĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ƌĞŬƌĞĂƟǀĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ;ĚŽŐ ǀŝů ĞŶ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐ ŝ ŚƆũĚĞŶ ŚĂǀĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ƐŬǇŐŐĞĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ŝ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ͕ ĚĞƩĞ ďƆƌ ƚĂŐĞƐ ŝ ďĞƚƌĂŐƚŶŝŶŐͿ͘ Det forekommer hensigtsmæssigt at placere læskaďĞŶĚĞ ŽďũĞŬƚĞƌ ŝ ĚĞƚ ĨƌŝƚůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ĞƩĞ ŬĂŶ ǀčƌĞ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ;ĚŽŐ ǀŝů Ğƚ ďǇŐŐĞƌŝ ƉůĂĐĞƌĞƚ i uderummet optage plads og medføre skygge, et ĂůƚĞƌŶĂƟǀ ŬƵŶŶĞ ǀčƌĞ ďĞƉůĂŶƚŶŝŶŐͿ͘ Placeres udbygninger i de fritliggende uderum opstår muligheden for skyggedannelser.

147

15 STRATEGI DTU CAMPUS

2 DTU Campus med sin karakteristiske beplantning

Implemenetering af strategier som værktøj og målskive for fælles mål og visioner fremstår nyttige. /1/

Introduktion I nedenstående afsnit præsenteres strategien for DTU ĂŵƉƵƐ͘ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ Ğƌ ŵĊůĞƚ ĞŶ ŶǇ ŐƌƆŶ ƐƚƌĂtegi for universitetet. Strategien er en konsekvens, en samůĞƚ ŬŽŶŬůƵƐŝŽŶ͕ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌ ŽŐ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ DĞƌĞ ƉƌčĐŝƐƚ ĚĂŶŶĞƌ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ felt skabt på baggrund af analysernes opsamlinger og retŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌ͘ ^ƚƌĂƚĞŐŝĞŶ Ğƌ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌĞƚ ĞŌĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ Ŷŝveauer og afsnit bearbejdet i løbet af projektet. Målet med ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶ Ğƌ Ğƚ ŬŽŶŬƌĞƚ ĨŽƌƐůĂŐ Ɵů ĞŶ ƉƌŽĐĞƐ ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ implementering på DTU Campus. ^ĞŶĞƌĞ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ͕ ŝ &ĂƐĞ ϯ͕ ďĞŶǇƩĞƐ ĚĞŶ ŶǇĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝ ĨŽƌ DTU Campus i forbindelse med udviklingen af et koncepƚƵĞůƚ ĨŽƌƐůĂŐ ŵĊůƌĞƩĞƚ Ğƚ ŶǇƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ ŬŽůůĞŐŝƵŵ͘ ^Ċledes er målet en konceptuel afprøvning af strategien og dennes retningslinjer. Strategiens anvisninger På de følgende sider ses strategiens anvisninger beskrevet. Som nævnt gøres disse med baggrund i projektets undersøgelser og disses opsamlinger. Mere præcist implementerer strategien retningslinjer for emnerne: ͻ

hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ƉƌŽĮů

Passivt design

čƌĞĚǇŐƟŐƚ ĂŶĂůǇƐĞǀčƌŬƚƆũ

Energirenovering

Vedvarende energi

Mulige lokaliseringer

Mulige udbygninger

Ŷ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ ďƆƌ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ henblik på en helhedsorienteret planlægning. Ovenstående emener repræsenterer udvalgte fokuspunkter. 148

Del 15: Strategi DTU Campus

Universitetets profil WĊ dh ĂŵƉƵƐ ĞŌĞƌƐƚƌčďĞƐ ĞŵŶĞƌ͕ ĚĞƌ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƌ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŝĚĞŶƟƚĞƚ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ăƚ: ͻ

ďĞǀĂƌĞ ŽŐ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ĂƌŬŝƚĞŬƚŽŶŝƐŬĞ ŝĚĞŶƟƚĞƚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚĞďčƌĞƌ ĞŶ ŚĞŶƐǇŶƐƚĂŐĞŶ Ɵů ĚĞŶ eksisterende bebyggelse og dennes valg af materialer.

respektere områdets grønne hovedtræk. Således bør ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĨŽƌƚčƚŶŝŶŐĞƌ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƐ ƐŽŵ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ĚĞŶ ŐƌƆŶŶĞ ŝĚĞŶƟƚĞƚ͘

ďĞǀĂƌĞ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŐƌƆŶŶĞ ŵƆĚĞƐƚĞĚĞƌ͕ ĚĞƩĞ ŝ ƉůĂnen omkring bygningerne såvel som de indre gårdhaver.

ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ůŝǀĞƚ ƉĊ ĂŵƉƵƐ ŽŐ ĚĞ ƐŽĐŝĂůĞ ĨŽƌďŝŶĚĞůser.

skabe forbindelser på tværs af Campus således tværfaglige forbindelser underbygges og binder området sammen.

2 DTU Campus med sin karakteristiske beplantning

sociale forbindelser grøn profil identitet

mødesteder

tværfaglighed

3 Sociale forbindelser ved universitetets hovedbygning

149

Del 15: Strategi DTU Campus

Passivt design WĂƐƐŝǀƚ ĚĞƐŝŐŶ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞŶ ĂĨ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ͘ Passivt design indbeĨĂƩĞƌ: ͻ

naturlig ventilation

komfort

ŽƌŝĞŶƚĞƌŝĞŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĚĞƚƐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ƐčŶŬŶŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ǀĞĚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ af passiv opvarmning.

orientering og dimensionering af vinduesgeometrier ŵĊůƌĞƩĞƚ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ǇĚĞůƐĞ ŽŐ ŬŽŵĨŽƌƚ͘

ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ƐŽů ŽŐ ǀŝŶĚ͕ ŚĞƌ ŵĞĚ henblik på passiv opvarmning samt mulighed for læ, ŚǀŝůŬĞ ƐŬĂďĞƌ ŽƉƟŵĂůĞ ƌĂŵŵĞƌ ĨŽƌ ůčŶŐĞƌĞǀĂƌĞŶĚĞ ophold.

ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƚĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ Ɵů ƐčŶŬŶŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌbruget og forbedring af termisk komfort.

bygningsudformning, der gør det muligt at implemenƚĞƌĞ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ͘

orientering

passiv solvarme energiforbrug

termisk masse

Bæredygtigt analyseværktøj DĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ƐĂŵƚ ĨƌĞŵƟĚŝŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ďĞŶǇƩĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ǀčƌŬtøjer. sĞĚ Ăƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ s:

bæredygtig formidling hedhedorienteret analyseværktøj

150

Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ forhold.

skabes grundlaget for en helhedsorienteret udvikling, ŚǀŽƌ ǀŝŐƟŐĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂƐƉĞŬƚĞƌ ŝŶĚƌĂŐĞƐ͘

Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ŽƉƐƟůůĞ ŶǇĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŵĊů ŽŐ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞƌ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ ĨŽƌ ĨƌĞŵƟĚĞŶ͘

ƐŬĂďĞƐ ŐƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ĨŽƌŵŝĚůŝŐ ĂĨ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƐƚĂƚƵƐ͘

Del 15: Strategi DTU Campus

Energirenovering čƌĞĚǇŐƟŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ǀŝů ŝŶĚĞďčƌĞ ĞŶ ƌĞnovering af den eksisterende bygningsmasse. ŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ͗ ͻ

en renovering af kontor- og undervisningsbyggerier samt laboratorier og værksteder.

ĞŶ ĨŽƌďĞĚƌŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞƐ ŬůŝŵĂƐŬčƌŵ ŵĊůƌĞƩĞƚ sænkning af varmeforbruget.

ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ĞůŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ͕ ƐĊůĞĚĞƐ Ğƚ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ det samlede elforbrug vil være muligt.

renovering elbesparelser varmeforbrug

klimaskærm

optimering

energi

sol

grønne uderum

attraktive tilbud

læ

Uderum WĊ dh ĂŵƉƵƐ ĨŽƌƐƆŐĞƐ ĂƩƌĂŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƚ͘ ĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ǀĞĚ͗ ͻ

hensigtsmæssig beplantning, hvilke danner rammer ŽŵŬƌŝŶŐ ŐƌƆŶŶĞ ƵĚĞƌƵŵ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŽƉŚŽůĚ ŽŐ ƐŽĐŝĂůĞ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘

hensigtsmæssig bebyggelse, hvilken vil skabe læ, samt ƟůůĂĚĞ ƐŽů ĨƌĂ ŇĞƌĞ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐĞƌ͘

Ăƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŽŐ ƟůďƵĚ͕ ĚĞƌ ŝ ŬƌĂŌ ĂĨ ƐŝŶ ĂƩƌĂŬƟǀŝƚĞƚ ĨŽƌŵĊƌ Ăƚ ƟůƚƌčŬŬĞ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ͘ 151

Del 15: Strategi DTU Campus

3 Impementering af vindenergi på DTU Campus /2/

varmelager solvarme energi

vind

Vedvarende energi čƌĞĚǇŐƟŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ ďƆƌ ĨŽƌƐƆŐĞ Ăƚ ŝŵƉůĞmentere vedvarende energi. Ğƌ ďƆƌ ĨŽŬƵƐĞƌĞƐ ƉĊ͗ ͻ

ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ƐŽŵ ƉŽƚĞŶƟĞů ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ͘ sŝŶĚĞŶĞƌŐŝ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƐŽŵ ĞŶ ĞīĞŬƟǀ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ ƉĊ DTU Campus. Således tænkes en række større vindmøller placeret i området. Vindmøller vil ikke kun medføre energimæssig gevisnt. Implementeres vindmøller på DTU Campus vil disse kunne have en signalværdi. Placeringen af vindmøller vil betyde, at møllerne vil fungere som nyt pejlemærke for Campus.

ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ƐŽŵ ĞŶ ŵƵůŝŐ ĞŶĞƌŐŝƐƚƌĂƚĞŐŝ͘ ,Ğƌ ǀŝů solfangere kunne integreres i forbindelse med den eksisterende bebyggelse samt nye bygninger.

ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƉŽƚĞŶƟĞůůĞ ǀĂƌŵĞŬŝůĚĞƌ ƐŽŵ ƐƉŝůĚĞǀĂŶĚ͕ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐůƵŌ͕ ŬƆůĞǀĂŶĚ ŽŐ ǀŝĚĞƌĞ͘

ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀĂƌŵĞůĂŐƌŝŶŐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƐƚĞĚĞƌ på Campus. Varmelagringen kan eksempelvis ske ved nedgravede sand- eller vandlagre. Ligeledes er det ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞƐ ĨĂƐĞƐŬŝŌĞŶĚĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ ƐŽŵ ĂůƚĞƌŶĂƟǀƚ ǀĂƌŵĞůĂŐĞƌ͘

152

Del 15: Strategi DTU Campus

energisymbiose lædannelse

Udbygningsmuligheder Der forekommer en række mulige scenarier for udbyning på DTU Campus. sĞĚ Ăƚ ƉůĂĐĞƌĞ ƵĚďǇŐŶŝŶŐĞƌ͗ ͻ

i forbindelse med eksisterende bygninger, ovenpå elůĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ͕ ŽƉŶĊƐ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ŝ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ͘ ,ĞƌǀĞĚ ŽƉƐƚĊƌ ĞŶ ŵƵůŝŐ ĞŶĞƌŐŝƐǇŵďŝŽƐĞ͘

i de fritliggende arealer skabes mulighed for lædanŶĞůƐĞ ŝ ƵĚĞƌƵŵ͘ ,ĞƌǀĞĚ ĚĂŶŶĞƐ ƌĂŵŵĞƌŶĞ ĨŽƌ ŶǇĞ ĂƚƚƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŽƉŚŽůĚ͘

uderum

Lokaliseringsmuligheder Der fremtræder tre mulige lokaliseringer for nye byggerier på DTU Campus. Ŷ ůŽŬĂůŝƐĞƌŝŶŐ͗ ͻ

ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŵĂŶŐĞ ƟůďƵĚ ŽŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ƉƌčŐĞƐ ĚĞŶŶĞ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŚƆũ ŵĞŶŶĞƐŬĞůŝŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ ĞƌĨŽƌ ŐŝǀĞƌ ĞŶ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ ĂĨ ŶǇĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŝ ĐĞŶƚĞƌ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŶǇĞ ŵƆĚĞƌ ŵĞůůĞŵ ĨƵŶŬƟŽŶĞŶƐ ďƌƵŐĞƌĞ ŽŐ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ͘ &Žƌ ǇĚĞƌůŝŐĞƌĞ Ăƚ ƐƚƆƩĞ ŽƉ ŽŵŬƌŝŶŐ ĚŝƐƐĞ ŵƆĚĞƌ͕ ŬƌčǀĞƌ ĚĞƚ͕ Ăƚ ĨƵŶŬƟŽŶĞŶ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ŶǇĞ ƟůďƵĚ ŽŐ ŶǇĞ ŽƉŚŽůĚƐƚĞĚĞƌ͘ sĞĚ ůŽkaliseringer i center af Campus fremhærsker høj energinærhed.

ŝ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞŶ ĂĨ ĂŵƉƵƐ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĨƵŶŬƟŽner, der kan binde området sammen. Det er her muůŝŐƚ Ăƚ ƉůĂĐĞƌĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƚǀčƌĨĂŐůŝŐƚ ĂƌďĞũĚĞ og vidensdeling de studerende imellem. Målet er at ƵĚŶǇƩĞ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƚǀčƌŐĊĞŶĚĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞƐƚƌƆŵŵĞ͕ hvorved der opstår vidensdeling på kanten mellem de forskellige studieretninger.

ŝ ƵĚŬĂŶƚĞŶ ĂĨ ĂŵƉƵƐ Ğƌ ŶǇƫŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ ƵĚĞŶ ďĞŚŽǀ ĨŽƌ ƟůŬŶǇƚŶŝŶŐ Ɵů ŚƆũ ƐŽĐŝĂů ĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ůĂďŽƌĂƚŽƌŝĞƌ͕ ǀčƌŬsteder og lignende.

centerfunktion fortætning sociale forbindelser energinærhed randplaceringer

midterakse

153

16 PROGRAM KOLLEGIUM

I Campus Village sker der altid noget, der er altid en god atmosfære og mange mennesker. /1/

Introduktion Med baggrund i DTU’s ønske omkring etablering af et nyt ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ ŬŽůůĞŐŝƵŵ ƵĚĂƌďĞũĚĞƐ ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƐ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĨŽƌ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐĞƚ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĚĞƚ ŶǇĞ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ <ŽůůĞŐŝƵŵ͘ Programmet udarbejdes med udgangspunkt i den udvikleĚĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ͘ DĊůĞƚ Ğƌ͕ Ăƚ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐĞƚ ƐŬĂů ǀŝƐĞ ĞŶ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞů ĂĨƉƌƆǀŶŝŶŐ ĂĨ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƌ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌ͘ ŝƐƐĞ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ŵŝŶĚƌĞ ǀŝŶĚĂŶĂůǇser samt overordnede energisimuleringer. Placering af kollegium Indledningsvist vælges en lokalisering af kollegiet. Med baggrund i strategien vælges kollegiet placeret i center af Campus. Valget begrundes med kollegiets brug og funkƟŽŶ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ƐŽŵ ĞŶ ĨƵŶŬƟŽŶ ŵĞĚ Ğƚ ŚƆũƚ ƐŽĐŝĂůƚ ĂŬƟǀŝƚĞƚƐŶŝǀĞĂƵ͘ Ŷ ƉůĂĐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ŝ skæringspunktet mellem områdets to akser, i universitetets ”sociale brændpunkt”, vil derfor betyde, at kollegiet vil fremstå som en naturlig del af livet på Campus. På denne måde gives der mulighed for liv på tværs af Campus, hvorved området bindes sammen.

Placeringen udgør en central lokalisering overfor universitetets hovedbygning, Bygning 101. Derved underbygges ďĞŚŽǀĞƚ ĨŽƌ ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŽŵƌĊĚĞƚƐ ƟůďƵĚ ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĐĞŶƚƌĂů ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ĞŶĞƌŐŝ͕ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ŽƉƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĂŶůčŐŐĞƚƐ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ ƐĂŵƚ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌŶĞƐ ŚƆũĞ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞƌ͘ Ğƚ ŶǇĞ ŬŽůůĞŐŝĞ ƚčŶŬĞƐ Ăƚ ƵĚŶǇƩĞ ŶĞƚŽƉ ĚŝƐƐĞ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞƌ͘ Således er placeringen eksponeret for at understrege det nye lag i universitetets udbygning. Et nyt lag der tager højĚĞ ĨŽƌ ĞŶĞƌŐŝ ŽŐ ƐŽĐŝĂůĞ ƌĞůĂƟŽŶĞƌ͘ Program for kollegium / ĨƆůŐĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ ŽƉƐƟůůĞƐ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĨŽƌ ĚĞƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽnale kollegium. Programmet udvikles med baggrund i en ƌčŬŬĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞůůĞ ŽŐ ƉůĂĚƐŬƌčǀĞŶĚĞ ŬƌĂǀ͘ DĞƌĞ ƉƌčĐŝƐƚ ŽŵĨĂƩĞƌ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ Ğƚ ďĞƐƚĞŵƚ ĂŶƚĂů ŬǀĂĚƌĂƚŵĞƚĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞ ŚĞŶǀŝƐĞƌ Ɵů ŐĞŶĞƌĞůůĞ ƆŶƐŬĞƌ ĨƌĂ dh͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƐ Ğƚ ŶǇƚ ŬŽůůĞŐŝƵŵ ŵĞĚ ƉůĂĚƐ Ɵů ϯͲϰϬϬ ƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞ͘ ͬϯͬ Rumgeometerierne tager sit udgangspunkt i et koncept, hvilket implementerer små kompakte værelser og store ĨčůůĞƐƌƵŵ͘ ĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞŶƐ ŬƌĂǀ Ɵů ĞŶĞƌŐŝŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ďǇŐŐĞƌŝĞƌ ƐĂŵƚ ĚĞƚ ƐŽĐŝĂůĞ ĨŽŬƵƐ͘ Kollegiet består hovedsageligt af værelser samt køkkener. Til højre ses udarbejdede skitser af værelse- og køkkenenŚĞĚĞƌ͘ ^ŬŝƚƐĞƌŶĞ Ğƌ ďƌƵŐƚ Ɵů Ăƚ ďĞƐƚĞŵŵĞ ŵŝŶŝŵƵŵƐŬƌĂǀ

1 Lokalisering af kollegium i center af Campus /2/

,ŽǀĞĚďǇŐŶŝŶŐ Auditorier

<ƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ Grøn midterakse

154

Del 16: Program Kollegium

ĨŽƌ ĚŝƐƐĞ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞƐƚĞŵŵĞƐ ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞ 3 Program og funktioner for kollegium 1 Køkken [50m2] Ɵů Ăƚ ŚĂǀĞ ĞŶ ƐƚƆƌƌĞůƐĞ ƉĊ ϭϱ ŵ2, imens køkkenet udgør 50 1 Værelse [15m2] 2 m . Med baggrund i disse samt ovenstående brugerantal ƵĚĂƌďĞũĚĞƐ Ğƚ ƐĂŵůĞƚ ƉƌŽŐƌĂŵ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͘ / &ŝŐƵƌ ϯ ƐĞƐ Væresler + 25 Køkkener + det samlede antal kvadratmeter fordelt på rumtyper. Det 350 Gang [6420m2] Gang [1375m2] ses her, at kollegiet dimensioneres med udgangspunkt i en kapacitet på i alt 350 studerende. Kollegiet huser 25 køkkener, hvilket giver 14 studerende på hvert køkken. Anlægget udgør i alt små 10.000 m2. 1 Arbejdsrum [15m2] ^Žŵ ŶčǀŶƚ ƟĚůŝŐĞƌĞ ƌĞƩĞƐ ĚĞƌ ŝ ŬŽůůĞŐŝĞƚ Ğƚ ĨŽŬƵƐ ŵŽĚ ƐŽĐŝĂůĞ ĨŽƌŚŽůĚ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ƟůďǇĚĞƌ ĞŶ ƌčŬŬĞ ĂƩƌĂŬƟǀĞ fællesfaciliteter. Således implementeres opholdsrum samt arbejdsrum for de studerende. I kollegiet placeres desuden Ğƚ ǀŝĚĞŶƐĐĞŶƚĞƌ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ ĞŶ ƐĂŵŵĞŶŬŽďůŝŶŐ af bygningen med planen. På denne måde vil et centralt ƉůĂĐĞƌĞƚ ǀŝĚĞŶƐĐĞŶƚĞƌ͕ ŵĊůƌĞƩĞƚ ďƌƵŐĞƌĞ ƉĊ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĂŵƉƵƐ͕ ǀčƌĞ ŵĞĚ Ɵů Ăƚ ďŝŶĚĞ ŽŵƌĊĚĞƚ ƐĂŵŵĞŶ ŽŐ ƐŬĂďĞ ůŝǀ ŽŵŬƌŝŶŐ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͘ >ŽŬĂůĞƚ ƟůƚčŶŬƚ ǀŝĚĞŶƐĐĞŶƚĞƌ ǀŝů ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŬƵŶŶĞ ĨƵŶŐĞƌĞ ƐŽŵ ďĂƌ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚƐ ďĞďŽĞƌĞ ;ŇĞŬƐŝďĞůƚ ƌƵŵ ŵĞĚ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƉůĂŶ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐͿ͘

1 Opholdsrum [50m2]

15 Opholdsrum + Gang [825m2]

10 Arbejdsrum + Gang [180m2]

1 Vaskeri + 1 Tørrerum + Gang [250m2]

1 Bar + 1 Videnscenter + Gang [300m2]

2 Skitsering af rumgeometrier (værelse og køkken)

155

Del 16: Program Kollegium

Energisystemer Med baggrund i strategien er målet at implementere energisystemer, hvilke udvikles med fokus på lokale ressourcer ŽŐ ĞŶĞƌŐŝŽǀĞƌƐŬƵĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ udvalgte energikoncepter for kollegiet. Koncepterne indďĞĨĂƩĞƌ͖ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ĨƌĂ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ͕ ŽƉůĂŐƌŝŶŐ ĂĨ ƐŽůǀĂƌŵĞ ƐĂŵƚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ĨƌĂ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌket. Systemerne tager udgangspunkt i kendte teknologier, hvorfor systemerne forekommer overkommelige at implementere. Systemerne beskrives på konceptniveau. Målet Ğƌ͕ Ăƚ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞƉƚĞƌŶĞ ǀŝů ďŝĚƌĂŐĞ Ɵů ĚĞŶ ǀŝĚĞƌĞ ƵĚĨŽƌŵning af kollegiet. Overskudsvarme fra auditorier ĞƩĞ ĞŶĞƌŐŝƐǇƐƚĞŵ ƵĚŶǇƩĞƌ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ĨƌĂ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ŵĞĚ ŚƆũĞ ƉĞƌƐŽŶďĞůĂƐƚŶŝŶŐĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƵĚŶǇƩĞƐ ǀĂƌ-

ŵĞŝŶĚŚŽůĚĞƚ ŝ ĂŅĂƐƚůƵŌĞŶ͘ ĞƩĞ ǀĂƌŵĞŝŶĚŚŽůĚ ǀŝů ǀčƌĞ ƐƚƆƌƌĞ͕ ũŽ ŇĞƌĞ ƉĞƌƐŽŶĞƌ ĞůůĞƌ ũŽ ŵĞƌĞ ƵĚƐƚǇƌ ĚĞƌ Ğƌ Ɵů ƐƚĞĚĞ ŝ ůŽŬĂůĞƚ͘ WĞƌƐŽŶĞƌ ŽŐ ƵĚƐƚǇƌ ǀŝů ƐĊůĞĚĞƐ ĂĨŐŝǀĞ ǀĂƌŵĞ Ɵů ůƵĨƚĞŶ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ǀŝĂ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐĂŶůčŐ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞƐ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ƵĚŶǇƩĞƐ ǀĂƌŵĞŝŶĚŚŽůĚĞƚ ŝ ĚĞŶ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞĚĞ ůƵŌ͘ DĞƌĞ ƉƌčĐŝƐƚ ǀĂƌŵĞǀĞŬƐůĞƐ ĚĞŶ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞĚĞ ůƵŌ ŵĞĚ Ğƚ ĂŶĚĞƚ ŵĞĚŝĞ͘ ĞƩĞ ŬĂŶ ĞŶƚĞŶ ǀčƌĞ ĞŶ ǀčƐŬĞ͕ ůƵŌ ĞůůĞƌ Ğƚ ĨĂƐĞƐŬŝŌĞŶĚĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞ͘ / ĚĞƩĞ ŬŽŶĐĞƉƚ ďĞŶǇƩĞƐ ůƵŌ som varmebærende medie. Via mediet ledes den varme ĂŅĂƐƚůƵŌ ǀŝĚĞƌĞ Ɵů ĞŶ ďǇŐŶŝŶŐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŽǀĞŶƉĊ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƚ͘ Derved bidrager auditoriets termiske og atmosfæriske disŬŽŵĨŽƌƚ Ɵů ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŬŽŵĨŽƌƚ͘ / &ŝŐƵƌ ϰ ƐĞƐ ŬŽŶĐĞƉƚĞƚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ͘ ŶĞƌŐŝƐǇƐƚĞŵĞƚ ĨƵŶŐĞƌĞƌ ǀĞĚ͕ Ăƚ ĚĞŶ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞĚĞ ůƵŌ ĨƌĂ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƚ ǀĂƌŵĞǀĞŬƐ-

4 Overskudsvarme fra auditorier

Kollegium

IND

UD UD IND IND IND

Auditorium 156

Veksler til auditorium

Veksler til kollegium UD

Supplerende energikilde

Del 16: Program Kollegium

ůĞƐ ŵĞĚ ŶǇ ŝŶĚďůčƐŶŝŶŐƐůƵŌ Ɵů ĞŶ ĂŶĚĞŶ ďǇŐŶŝŶŐ ;ǀĂƌŵĞǀĞŬƐůĞƐ ŵĞĚ ƵĚĞůƵŌͿ͘ sĂƌŵĞ ŽǀĞƌĨƆƌĞůƐĞŶ ŽƉŶĊƐ ŝ ƐĞůǀĞ ǀĂƌŵĞǀĞŬƐůĞƌĞŶ͘ ,Ğƌ ƉĂƐƐĞƌĞƌ ĚĞŶ ǀĂƌŵĞ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞĚĞ ůƵŌ ƵĚĞůƵŌĞŶ͘ / ǀĞŬƐůĞƌĞŶ ŚŽůĚĞƐ ĚĞ ƚŽ ůƵŌƐƚƌƆŵŵĞ ĂĚƐŬŝůƚ ĨƌĂ ŚŝŶĂŶĚĞŶ͘ ĞƩĞ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ǀŝŐƟŐƚ͕ ŝĚĞƚ ĚĞŶ ďŽƌƚǀĞŶƟůĞƌĞĚĞ ůƵŌƐƚƌƆŵ ŝŶĚĞŚŽůĚĞƌ ƉĂƌƟŬĞůĨŽƌƵƌĞŶŝŶŐ ƉĞƌƐŽŶbelastningen i auditoriet. Denne forurening ønskes ikke indblæst i den anden bygning.

DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ƐƚƌĂƚĞŐŝĞƌ ĞŌĞƌƐƚƌčďĞƐ ĞŶĞƌŐŝsymbiose. På baggrund af simuleringer samt egne erfaringer, fremstår ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌ ŵĞĚ ŚƆũĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͘ / &ŝŐƵƌ ϱ ƐĞƐ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌƉůŽƩĞƚ ĨŽƌ Ğƚ ĂƵĚŝƚŽƌŝƵŵ͘ WůŽƩĞƚ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƌ eksisterende forhold. Det ses her, at der forekommer høje ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ ŝ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƚƐ ďƌƵŐƐƉĞƌŝŽĚĞƌ ;ƉůŽƩĞƚ ǀŝƐĞƌ ĞŶ nedgang i sommerperioden grundet lavere brugerkoncenƚƌĂƟŽŶ ŝ ƐŽŵŵĞƌĨĞƌŝĞƌͿ͘ / ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌƉůŽƩĞƚ ĂŶŐŝǀĞƌ ĚĞŶ grå markering rumtemperaturer over 27 grader.

&ƌĂ ǀĂƌŵĞǀĞŬƐůĞƌĞŶ ůĞĚĞƐ ĚĞŶ ĨƌŝƐŬĞ ŽŐ ŶƵ ŽƉǀĂƌŵĞĚĞ ůƵŌ ŝŶĚ ŝ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŽǀĞƌ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƚ͘ ,Ğƌ ǀŝů ĚĞŶ ŽƉǀĂƌŵĞĚĞ ůƵŌ ƐƵƉƉůĞƌĞ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐƐďĞŚŽǀĞƚ ;ĚĞŶ ŽƉǀĂƌŵĞĚĞ ůƵŌ ǀŝů ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ ƐŽŵ ĚĞŶ ƉƌŝŵčƌĞ ŽƉǀĂƌŵ- I strategien fremhæves energirenovering af den eksisteŶŝŶŐƐŬŝůĚĞͿ͘ rende bebyggelse på DTU Campus. Energirenoveres auditoriet, forøges varmeisoleringen, hvorved temperaturerne /ĚĞƚ ĚĞƌ ŬĂŶ ŽƉƚƌčĚĞ ƐŝƚƵĂƟŽŶĞƌ͕ ŚǀŽƌ ǀĂƌŵĞďĞŚŽǀĞƚ ŝŶĚ- ŝ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƚ ǀŝů ƐƟŐĞ͘ ^ĂŵƟĚŝŐ ǀŝů ĞŶ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ŬƵŶƚƌčīĞƌ ƉĊ Ğƚ ƟĚƐƉƵŶŬƚ͕ ĚĞƌ Ğƌ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐƚ ĨƌĂ ƟĚƐƉƵŶŬƚĞƚ ŶĞ ďĞƚǇĚĞ͕ Ăƚ ĚĞƚ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐĂŶůčŐ ƌĞŐƵůĞƌĞƐ ŚǀŽƌ ǀĂƌŵĞŶ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƐ ;ŚǀŽƌ ĚĞƌ Ğƌ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ ŝ ĂƵĚŝƚŽ- Ɵů Ğƚ ŚƆũĞƌĞ ůƵŌƐŬŝŌĞ͘ ĞƩĞ ďĞƚǇĚĞƌ ƐƚƆƌƌĞ ŵčŶŐĚĞƌ ďŽƌƚƌŝĞƚͿ͕ ŬĂŶ ĚĞƌ ǀčƌĞ ďĞŚŽǀ ĨŽƌ ƐƵƉƉůĞƌĞŶĚĞ ǀĂƌŵĞůĂŐƌŝŶŐ͘ ǀĞŶƟůĞƌĞƚ ůƵŌ ;ǀĂƌŵ ůƵŌͿ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞƩĞ ŬĂŶ ƐŬĞ ŝ ĚĞŶ ƚĞƌŵŝƐŬĞ ŵĂƐƐĞ͕ ŚǀŽƌ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŽǀĞŶ- ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞƉƚĞƚ ďƌƵŐďĂƌĞ͕ ĚĞƩĞ ƉĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞpå auditoriet vil opsuge overskudsvarmen og frigive den ring. ƐĞŶĞƌĞ ƉĊ ĚƆŐŶĞƚ͘ /ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂŶĚƌĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ Ɵů ƚĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ ǀŝů ůŝŐĞůĞĚĞƐ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ ;ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ĞŶ ^Žŵ ŶčǀŶƚ ƟĚůŝŐĞƌĞ͕ ǀŝů ĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞ ƉĞƌŝŽĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ǀĂŶĚďĞŚŽůĚĞƌ ĞůůĞƌ Ğƚ ĨĂƐĞƐŬŝŌĞŶĚĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞͿ͘ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞŶ ŝ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƌŶĞ Ğƌ ůĂǀ ;ƵĚĞŶĨŽƌ ďƌƵŐƐƟĚ ƐĂŵƚ ŝ ĨĞƌŝĞƌͿ͘ /ŐĞŶ͕ ŚĞƌ ǀŝů ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ <ŽŶĐĞƉƚĞƚ ǀŝů ŬƵŶŶĞ ďĞŶǇƩĞƐ Ɵů ĂůŵŝŶĚĞůŝŐ ƌƵŵŽƉǀĂƌŵ- ƚĞƌŵŝƐŬ ŵĂƐƐĞ ĨƌĞŵƐƚĊ ĨŽƌĚĞůĂŐƟŐ͘ zĚĞƌŵĞƌĞ ƟůůĂĚĞƌ ŬŽŶŶŝŶŐ͘ ĞƐƵĚĞŶ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ůĂǀĞƌĞ ǀĂƌŵĞ Ɵů ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ceptet bidrag supplerende varmekilder, her som eksempel ďƌƵŐƐǀĂŶĚ ;ĚĞƩĞ ǀŝů ĚŽŐ ĨŽƌŵĞŐĞŶƚůŝŐ ŬƌčǀĞ Ğƚ ƐǇƐƚĞŵ solvarme eller anden brugbar overskudvarme. ŵĞĚ ĞŶ ǀĂƌŵĞƉƵŵƉĞͿ͘ Med baggrund i ovenstående betragtninger udvælges ^ǇƐƚĞŵĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞƉƚ Ɵů overskudsvarme fra auditorier som energikoncept for dele opvarmning af kollegieboliger. Derfor placeres dele af kol- ĂĨ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌůĂŐĞƚ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƚlegiet ovenpå centerplaceringens store auditoriebygning. ter bygninger placeret på de centralt placerede auditorier. 5 Temerapturplot af auditorie med eksisterende klimaskærm

6 Temerapturplot af auditorie med forbedret klimaskærm

<ůŝŵĂƐŬčƌŵ ŵĞĚ hͲǀčƌĚŝ ƉĊ

Ϯ͕ϲ W/m2K

Ϭ͕ϴ W/m2K

157

Del 16: Program Kollegium

7 Varmelagertank på DTU Campus Solvaremelager Der udvikles endnu et energikoncept. Nedenstående energikoncept bygges op omkring et varmelager. Varmelagret ƚčŶŬĞƐ ďĞŶǇƩĞƚ Ɵů ǀĂƌŵƚ ďƌƵŐƐǀĂŶĚ ŽŐ Ɵů Ăƚ ůĞǀĞƌĞ ƌƵŵopvarmning. Systemet består således af en række alterŶĂƟǀĞ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐƐŬŝůĚĞƌ͕ ŚĞƌ ƐŽůĨĂŶŐĞƌĂŶůčŐ͕ ǀĞŬƐůŝŶŐ ĂĨ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ŝ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐůƵŌ ƐĂŵƚ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀĂƌŵƚ spildevand.

Energisystemet bygges op omkring et varmelager placeret centralt i en bygning eller nedgravet i terræn. Varmelagringen baseres materialer med høj varmefylde eller faseƐŬŝŌĞŶĚĞ ŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ͘ / ĚĞƩĞ ŬŽŶĐĞƉƚ ŐƆƌĞƐ ǀĂƌŵĞůĂŐƌŝŶŐ ŝ Ğƚ ǀĂƌŵĞĨǇůĚĞůĂŐĞƌ͕ ŚǀŽƌ ŵĞĚŝĞƚ Ğƌ ǀĂŶĚ͘ ĞƩĞ ďĞŐƌƵŶĚĞƐ med, at vand fremstår med høj varmekapacitet. /4/ Ved at placere varmelageret inde i bygningen vil et eventuelt ǀĂƌŵĞƚĂď ĂĨŐŝǀĞƐ Ɵů ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌŶĞ͕ ŚĞƌ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ƌƵŵ͘ ^ĞůǀĞ ǀĂƌŵĞůĂŐĞƌĞƚ ĨƌĞŵƚƌčĚĞƌ ŵĞĚ ĞŶ ůĂŐĚĞůŝŶŐ͘ ĞƩĞ vil sige forskellige lag i vandlageret, vandtanken, med forƐŬĞůůŝŐĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ ŝ ƚŽƉ ŽŐ ďƵŶĚ͘ ĞƩĞ ŬĂŶ ƵĚŶǇƩĞƐ͘ Således vil det opvarmede vand kunne tappes fra forskellige lag, hvorved forskellige temperaturer kan distribueres. Som eksempel kræver varmt brugsvand en højere tempeƌĂƚƵƌ ĞŶĚ ƌƵŵŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͘ / ĚĞƩĞ ƟůĨčůĚĞ ǀŝů ĨŽƌĚĞůŝŶŐĞŶ gøres fra forskellige lag i varmelageret. Det samme gør ƐŝŐ ŐčůĚĞŶĚĞ ŵĞĚ ĚĞ ƵĚŶǇƩĞĚĞ ǀĂƌŵĞŬŝůĚĞƌ͘ ,Ğƌ ǀŝů ĚĞƚ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ǀĞŬƐůĞ Ɵů ǀĂƌŵĞůĂŐĞƌĞƚƐ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ områder. Således udveksler varmekilderne varmen i den del af varmelageret, hvor temperaturen er lavere end den ŬŝůĚĞ͕ ĚĞƌ ǀĞŬƐůĞƐ ŵĞĚ͘ / &ŝŐƵƌ ϳ ƉĊ ŶčƐƚĞ ƐŝĚĞ ƐĞƐ ŬŽŶĐĞƉtet illustreret. &Žƌ ŽƉƟŵĂů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƐŽůǀĂƌŵĞůĂŐĞƌ ŬƌčǀĞƐ ŚƆũ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƐŽůŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐ͘ ĞƌĨŽƌ ďƆƌ ŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶcept placeres centralt i centerplaceringen, hvor områdets ƵďĞďǇŐŐĞĚĞ ŵŝĚƚĞƌĂŬƐĞ ƟůůĂĚĞƌ ƐŽůĞŶ Ăƚ ƚƌčŶŐĞ ŝŐĞŶŶĞŵ͘ Dog fremstår midteraksen med tæt beplantning, hvorfor Ğƚ ďǇŐŐĞƌŝ ŝ ŚƆũĚĞŶ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ ;Ĩƌŝ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƐŽůŝŶĚƐƚƌĊůŝŶŐ ŽǀĞƌ ƚƌčĞƌŶĞƐ ŬƌŽŶĞƌͿ͘ Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger implementeres solvarmelager som energikoncept for kollegiet. ĞƩĞ ŝŶĚĞďčƌĞƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ǀĂƌŵĞůĂŐĞƌ ŝ ĨŽƌďŝŶdelse med den udarbejdede bygningsmasse. Ligeledes ǀŝů ĚĞƚ ǀčƌĞ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞƐ ƵŶĚĞƌũŽƌĚŝƐŬ ůĂŐĞƌƉůĂĚƐ͘ 158

Del 16: Program Kollegium

<ŽŶĐĞƉƚĞƚ ƟůůĂĚĞƌ ŇĞƌĞ ǀĂƌŵĞŬŝůĚĞƌ͘ ,Ğƌ ŝŶĚĚƌĂŐĞƐ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ĨƌĂ ďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ƐĂŵƚ ǀĂƌŵĞ ĨƌĂ ƐƉŝůdevand.

ŚƆũĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͘ ŝƐƐĞ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϲϬ Ɵů ϴϬ ŐƌĂĚĞƌ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ Ğƚ ĞŶĞƌŐŝŬŽŶĐĞƉƚ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ƵĚŶǇƩĞƌ ĚŝƐƐĞ ŚƆũĞ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͘ DĞƌĞ ƉƌčĐŝƐƚ ƵĚŶǇƩĞƌ ĚĞƩĞ ŬŽŶĐĞƉƚ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ƐŽŵ ĞŶĞƌŐŝŬŝůĚĞ Returløb fra fjernvarme Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ;ŬŽŶĐĞƉƚ ƐŽŵ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞů łĞƌŶǀĂƌŵĞ͕ ďůŽƚ ^Žŵ ƉĊƉĞŐĞƚ ŝ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ dh ĂŵƉƵƐ͕ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟ č- ŵĞĚ ƌĞƚƵƌůƆď ŝ ƐƚĞĚĞƚͿ͘ sĞĚ Ăƚ ƉůĂĐĞƌĞ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ŝ ĐĞŶƚĞƌ͕ ƐŝŬƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂůǇƐĞ͖ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͕͟ ĨƌĞŵƐƚĊƌ łĞƌŶǀĂƌŵĞŶ ƉĊ ƌĞƐ ŽƉƟŵĂů ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ĞŶĞƌŐŝŶĞƩĞƚ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƐĞůǀĞ ĞŶĞƌŐŝ ĂŵƉƵƐ ŵĞĚ ŚƆũĞ ĚƌŝŌƐƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĂŶŐŝǀĞƐ kilden. Det angives desuden, at en sænkning af returløbet ĨƌĞŵůƆďƐƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞŶ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ϳϬ Ɵů ϵϬ ŐƌĂ- ǀŝů ŵĞĚĨƆƌĞ ĞŶ ĞīĞŬƟǀŝƐĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚ ;ǀĞĚ Ăƚ ĚĞƌ ;ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ĊƌƐƟĚͿ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ŵĞĚ ƵĚŶǇƩĞ ǀĂƌŵĞŶ ŝ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ƐčŶŬĞƐ ĚĞŶŶĞƐ ƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌͿ͘

7 Varmelager forsynet med solenergi

80°C

Solfanger

Veksler

35°C

Varmt brugsvand Gulvvarme

159

Del 16: Program Kollegium

Vindanalyse / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ĨŽƌŵŝĚůĞƐ Ğƚ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĨŽƌƐƆŐ ĂĨ Ğƚ ƵĚǀĂůŐƚ ƐĐĞŶĂƌŝĞ͘ ^ĐĞŶĂƌŝĞƚ ƵĚŐƆƌ Ğƚ ŶŽƌĚͬƐǇĚͲƌĞƩĞƚ ďǇŐŐĞƌŝ ŵĞĚ vestenvind. Målet med analysen er at undersøge vindens ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ƵĚĞƌƵŵŵĞŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ĚĞŶ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞĚĞ ďĞbyggelsestype. Bebyggelsen udgøres af længebyggerier, udformet med en kantet facade. I analysen undersøges effekten af sådanne opbrudte facader. Desuden undersøges virkningen af mellemliggende byggerier, hvilke placeres med henblik på at skabe læ. I de røde bokse ses analysens konklusioner.

Ved hensigtsmæssig placering af objekter i det fritlliggende uderum forekommer det muligt at skabe rammerne omkring længereǀĂƌĞŶĚĞ ŽƉŚŽůĚ͘ dŝůďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ǀĞƐƚ ŵĞĚĨƆƌĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ƌƵŵ ŵĞĚ ůč͘ Ğƚ Ğƌ ĂůƚƐĊ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ƐƚǇƌĞ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂƟƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ǀĞĚ ŬŽƌƌĞŬƚ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ĚĞůĞƌ ƟůďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ ŝ ŵŝŶĚƌĞ ŽŐ ŵĞƌĞ ƉƌŝǀĂƚĞ ƌƵŵ͘ ĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŝ ǀŝƐƐĞ ƟůĨčůĚĞ ŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐƚ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ĨŽƌƐƆŐĞƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͕ ŽŐ ĚĞŶŶĞƐ ďĞďǇŐŐĞůƐĞ͕ Ăƚ ƐŬĂďĞ ŽƉƟŵĂůĞ ĨŽƌŚŽůĚ ĨŽƌ ĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐůŝŐŐĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚƐ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ŽŵƌĊĚĞƚƐ ďƌƵŐĞƌĞ͘

Det ses, at facadens ”udkragninger” bremser vinden og danner små ůŽŵŵĞƌ ŵĞĚ ůč͘ ĞƩĞ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ďƌƵŐďĂƌƚ Ɵů ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ͘ ^ĂŵƟĚŝŐ ƐĞƐ ĞŬƐƚƌĂ ǀŝŶĚ ƉĊ ƐĂŵŵĞ ƵĚŬƌĂŐŶŝŶŐĞƌ͘ ŬƐƚƌĂ ǀŝŶĚƚƌǇŬ ŬĂŶ ŵĞĚ ĨŽƌĚĞů ƵĚŶǇƩĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟĂůƟŽŶ͘

8 Fritliggende (3,5 m/s)

9 Fritliggende (4,5 m/s)

10 Fritliggende (5,5 m/s)

11 Afskærmning (3,5 m/s)

12 Afskærmning (4,5 m/s)

13 Afskærmning (5,5 m/s)

160

Del 16: Program Kollegium

Designkoncepter / ĚĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ŝ ďƵŝůĚ͘ ŝ ďƵŝůĚ Ğƌ Ğƚ ǀčƌŬƚƆũ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞĚĞ ĚĞƐŝŐŶƉƌŽĐĞƐƐŽƌ͘ WƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ ƐŽŵ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐǀčƌŬƚƆũ ĨŽƌ ƐŝŵƉůĞ ǀĂƌŝĂƟŽŶĞƌ ŽǀĞƌ ďǇŐŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐĞ ĚĞƐŝŐŶƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͕ ĂůůĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ ;ƐĞ ƉƌŽŐƌĂŵďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞ ŝ ŝůĂŐͿ͘

ĂĨ ĞŶ ŐŝǀĞŶ ƉƌŽĮů͕ ŚǀŽƌ ĨƵŶŬƟŽŶĞŶ ŽŐ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ĨŽƌ ĚĞƚ aktuelle byggeri klargøres. Med baggrund i referencemoĚĞůůĞŶ ŬĂŶ ƐĞůǀĞ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌǀĂƌŝĂƟŽŶĞŶ ďĞŐǇŶĚĞ͘

WĂƌĂŵĞƚĞƌǀĂƌŝĂƟŽŶĞƌŶĞ ǀƵƌĚĞƌĞƐ͕ ŚǀŽƌĞŌĞƌ ĚĞŶ ďĞĚƐƚĞ ǀĂƌŝĂƟŽŶ ƵĚǀčůŐĞƐ͘ ĞŶ ƵĚǀĂůŐƚĞ ǀĂƌŝĂƟŽŶ ŐƆƌĞƐ ŶƵ Ɵů ŶǇ ƌĞĨĞƌĞŶĐĞ͕ ƵĚ ĨƌĂ ŚǀŝůŬĞŶ ĞŶ ŶǇ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌǀĂƌŝĂƟŽŶ ŬĂŶ ďĞŐǇŶĚĞ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͕ ƐƚĞƉ ĨŽƌ ƐƚĞƉ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƚ͕ ĚĞŶ ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ͟ďǇŐŐĞŬůŽĚƐ͕͟ Programmet anvendes med henblik på overordnede unudgør nu en mulig model i det givne løsningsrum. ĚĞƌƐƆŐĞůƐĞƌ ĂĨ ŵƵůŝŐĞ ƌƵŵƚǇƉĞƌ Ɵů ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ŝ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ďǇŐŶŝŶŐƐĚĞƐŝŐŶ ;ĚĞƐŝŐŶ ĂĨ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ <ŽůůĞŐŝƵŵͿ͘ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŽǀĞƌŽƌĚŶĞĚĞ ĨƵŶŬƟŽŶƐŬƌĂǀ ŐĞ- ^ĊůĞĚĞƐ ǀŝů ĞŶ ƐĂŵŵĞŶĨĂƩĞƚ ŝ ďƵŝůĚͲŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ Ğƚ ŐŝŶĞƌĞƌĞƐ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ŝ ďƵŝůĚͲƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƟǀĞ ǀĞŶƚ ďǇŐŐĞƌŝ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ďǇŐŐĞƌŝĞƚƐ ĨŽƌƐŬĞůƌƵŵƚǇƉŽůŽŐŝĞƌ͘ Ğ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƌƵŵƚǇƉŽůŽŐŝĞƌ ŽƉƟŵĞƌĞƐ ŝ ůŝŐĞ ƌƵŵƚǇƉĞƌ͘ / ĚĞŶŶĞ ĂŶĂůǇƐĞ ǀčůŐĞƐ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂƟǀĞ ƌƵŵ͘ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ŽŐ ĞůĨŽƌďƌƵŐ ;ŝ ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞŶ ĂŶĂůǇ- ŝƐƐĞ ƵĚŐƆƌ ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞƌ ƐĂŵƚ ŬƆŬŬĞŶĞƌ ;ǀčƌĞůƐĞƌ ŽŐ ƐĞƌĞƐ ƐĊůĞĚĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĚĞƚ ƐĂŵůĞĚĞ ŬƆŬŬĞŶĞƌ ƵĚŐƆƌ ƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ ŬŽůůĞŐŝĞƚͿ͘ ĨŽƌďƌƵŐͿ͘ 14 Fremgangsmåde for programmet iDbuild

DĊůĞƚ Ğƌ Ăƚ ďĞƐƚĞŵŵĞ Ğƚ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ ŵĞĚ ĞŶĞƌŐŝŽƉƟmerede rumtypologier. Simuleringerne inspireres af pasƐŝǀŚƵƐŬƌĂǀ͕ ŚĞƌ ƐčƌůŝŐƚ ĞŶĞƌŐŝ͘ DĞƌĞ ƉƌčĐŝƐƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ disse et maksimalt opvarmningsbehov på 15 kWh/m2 per år og 120 kWh/m2 per år i samlet energiforbrug. /4/ IndeŬůŝŵĂŬƌĂǀ ƐčƩĞƐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ƐƚĂŶĚĂƌĚĞŶ ͟ ^ͬ E ϭϱϮϱϭ͕͟ ŚĞƌ Ɵů <ĂƚĞŐŽƌŝ //͕ ĚĂ ĚĞƩĞ Ğƌ ŵŝŶŝŵƵŵƐŬƌĂǀĞƚ ĨŽƌ ŶǇďǇŐŐĞƌŝ ;ƐĞ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ ŝŶĚĞŬůŝŵĂŬƌĂǀ ŝ ŝůĂŐͿ͘

STEP 1 Variation 1

Reference

Variation 2

STEP 2

hĚǀčůŐĞůƐĞŶ ĂĨ ĂŶǀĞŶĚĞůŝŐĞ ƌƵŵƚǇƉĞƌ ĂĬčŶŐĞƌ ĚŽŐ ŝŬŬĞ ŬƵŶ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂŬƌĂǀ͘ ƚ ǀŝŐƟŐƚ ĂƐƉĞŬƚ Ğƌ ŇĞŬ? Ny reference ƐŝďŝůŝƚĞƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞŶǇƩĞƐ ƉƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ůŝŐĞůĞĚĞƐ Ɵů Ăƚ ƵŶ? ĚĞƌƐƆŐĞ ďǇŐŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ͘ ĞƩĞ ŝŶĚĞďčƌĞƌ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ǀĂƌŝĞƌĞŶĚĞ ǀŝŶĚƵĞƐƉůĂĐĞƌŝŶŐĞƌ͘ &čůůĞƐ ĨŽƌ ĂůůĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ Ğƌ ĚŽŐ͕ Ăƚ ĚĞ ĂůůĞ ŽǀĞƌŚŽůĚĞƌ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŽŵƚĂůĞ ŬƌĂǀ ŽŐ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘ DĊůĞƚ Ğƌ Ğƚ ŇĞŬƐŝďĞůƚ ůƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵ ŵĞĚ ŇĞƌĞ Kollegieværelser ŵƵůŝŐĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ ƌƵŵƚǇƉĞ͘ ,ĞƌǀĞĚ Simuleringerne af kollegieværelser gøres med udgangsƉƵŶŬƚ ŝ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͘ ^čƌůŝŐƚ ƌĞƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ĚĂŶŶĞƐ ƌĂŵŵĞƌŶĞ ĨŽƌ Ğƚ ŇĞŬƐŝďĞůƚ ŽŐ ǀĂƌŝĞƌĞŶĚĞ ďǇŐŐĞƌŝ͘ ƉĊ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬůŝŵĂƐŬčƌŵ ŽŐ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ǀčƐĞŶƚůŝŐĞ ƉƌŽďůĞŵFremgangsmåde WƌŽŐƌĂŵŵĞƚ ƟůůĂĚĞƌ ǀĂƌŝĂƟŽŶĞƌ ĂĨ ĞŶ ƌčŬŬĞ ĐĞŶƚƌĂůĞ ƉĂƌĂ- ƐƟůůŝŶŐĞƌ ƐŽŵ͖ ǀĂƌŵĞƚĂď͕ ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ͕ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ metre, herunder alt fra vinduesgeometri, kølesystemer og passiv solopvarmning, isoleringsværdier med mere. LigelƵͲǀčƌĚŝĞƌ Ɵů ƐŽůĂŅčƌŵŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ŐĞŶĞƌĞůůĞ ďƌƵŐƐŵƆŶƐƚƌĞ͘ des gøres simuleringerne med fokus på en nedbringelse af Målet er en undersøgelse af de enkelte parametre, alle ďĞŚŽǀĞƚ Ɵů ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ďĞůǇƐŶŝŶŐ͘ ĞƩĞ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ͘ ŝ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƚĂŶŬĞ͕ ŚǀŽƌ ƉƌŽĚƵŬƟŽŶĞŶ ĂĨ Ğů ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŵĞƌĞ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞŬƌčǀĞŶĚĞ ĞŶ ǀĂƌŵĞƉƌŽĚƵŬƟŽŶ͘ ^Žŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ĨĂƐƚƐčƩĞƐ ŚǀĞƌ ĂĨ ĚŝƐƐĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ ĨŽƌ selve referencemodellen. Opsætningen gøres på baggrund DĊůĞƚ ŵĞĚ ĂŶĂůǇƐĞŶ Ğƌ Ăƚ ŽƉƟŵĞƌĞ ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞƚ ŝ ĨŽƌ161

Del 16: Program Kollegium

ŚŽůĚ Ɵů ŐŝǀĞŶ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ͘ ĞƌĨŽƌ ĨŽƌĞƚĂŐĞƐ ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌŶĞ Disse kvadratmetre fordeles i geometrien 3 x 5 x 2,8 meter. af kollegieværelset individuelt for hver orientering. / &ŝŐƵƌ ϭϱ ƐĞƐ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌǀĂƌŝĂƟŽŶĞƌ ŵĞĚ ƌĞĨĞ/ &ŝŐƵƌ ϭϱ ƐĞƐ ĨƌĞŵŐĂŶŐƐŵĞƚŽĚĞŶ ƐĂŵƚ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƚ ĨŽƌ ƐŝŵƵ- ƌĞŶĐĞƌ Ɵů ŶƵŵŵĞƌĞƌĞĚĞ ĚĂƚĂƌŬ͘ ŝƐƐĞ ĚĂƚĂĂƌŬ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ŝ ůĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ Ğƚ ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ŶŽƌĚ͘ ^ŝŵƵůĞƌŝŶ- Bilag. Således indeholder disse dataark diskussioner samt ŐĞŶ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞŶ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ͟ZĞĨĞƌĞŶĐĞ͟ ;ŝŶ- ŬŽŶŬůƵƐŝŽŶĞƌ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͘ &Žƌ putdata for referencerummet ses beskrevet i Bilag bagerst nærmere uddybelse af de foretagede parameter valg henŝ ƌĂƉƉŽƌƚĞŶ͘ ^Žŵ ƟĚůŝŐĞƌĞ ŶčǀŶƚ ƵĚŐƆƌ Ğƚ ǀčƌĞůƐĞ ϭϱ ŵ2. ǀŝƐĞƐ Ɵů ĚŝƐƐĞ͘

15 iDbuild værelse (nord)

Vindueshøjde [Ark 1.2]

Sidebrystning [Ark 1.4]

Vinduesbredde [Ark 1.3]

Brystning [Ark 1.5]

REFERENCE [Ark 1.1]

Rudetype [Ark 1.6]

Konstruktion [Ark 1.7]

Hybrid [Ark 1.8]

LØSNING NORD

162

Del 16: Program Kollegium

,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ĂĨ ĚĞ ƵĚĨƆƌƚĞ ƐŝŵƵůĞƌŝŶŐĞƌ ďĞ- ͻ ƐŬƌĞǀĞƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƐ ĚĞ ŽƉƟŵĞƌĞĚĞ ǀčƌĞƐůĞƌ ĨŽƌ ĚĞ enkelte orienteringer. Med baggrund i konklusionerne udpeget i simuleringernes dataark illustreres løsningsrummet for kollegieværelser: ͻ

>ƆƐŶŝŶŐ EKZ ͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌ ǀčƌĞůƐĞƚ ƌĞƩĞƚ mod nord medfører et samlet energiforbrug på i alt 81 kWh/m2 per år, hvor varmebehovet udgør 18 kWh/ m2 per år. Løsningen fremstår med en dagslysfaktor ƉĊ Ϯ͕ϯ й͕ ŝŵĞŶƐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂŬǀĂůŝƚĞƚĞŶ ƐĞƐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ <Ătegori II.

>ƆƐŶŝŶŐ ^z ͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĂŶŐŝǀĞƐ ŚĞƌ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ 72 kWh/m2 per år, her med en fordeling på 9 kWh/m2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ŽŐ Ϯϵ ŬtŚͬŵ2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů Ğů͘ ĂŐƐůǇƐƉƌŽĐĞŶƚĞŶ Ğƌ ϯ͕ϰ й͕ ŝŵĞŶƐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ ŽǀĞƌŚŽůĚĞƌ <ĂƚĞŐŽƌŝ // ;ϱ й ŝ <ĂƚĞŐŽƌŝ ///Ϳ͘

>ƆƐŶŝŶŐ T^dͬs ^d ; Ϳ͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌ ǀčƌĞůƐĞƌ mod øst/vest fremstår med et energiforbrug på 78 kWh/m2 ƉĞƌ Ċƌ͘ ,Ğƌ ŵĞĚ ϭϳ ŬtŚͬŵ2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů ŽƉǀĂƌŵning og 29 kWh/m2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů Ğů͘ KƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐĞŶ ŐŝǀĞƌ ĞŶ ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ ƉĊ Ϯ͕Ϯ й͘ /ŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů <ĂƚĞŐŽƌŝ // ;Ϯ й ŝ <ĂƚĞŐŽƌŝ ///Ϳ

Ovenstående løsningsrum for mulige værelsesgeometrier implementeres i kollegiet. Således skabes grundlaget for et lavenergibyggeri med godt indeklima. Således bør planlægningen af kollegiet og dets rumtyper gøres med fokus på orientering. Med baggrund i omtalte resultater forekommer det her hensigtsmæssigt at placere kollegieværelser mod øst samt syd/vest.

Kollegiekøkken På samme måde foretages en parameteranalyse af kollegiets køkkenenhed. Køkkenenheden angives med størrelsen 48 m2͘ ĞƩĞ ĨŽƌĚĞůƚ ƉĊ ϴ ǆ ϲ ǆ ϯ͕ϱ ŵ͘ / ŬƆŬŬĞŶĞƚ ƌĞƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ŝŐĞŶ ƉĊ ĞŶ ƌĞĚƵŬƟŽŶ ĂĨ ĨŽƌďƌƵŐĞƚ Ɵů ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ďĞůǇƐŶŝŶŐ͘ ͻ >ƆƐŶŝŶŐ T^dͬs ^d ; Ϳ͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐĞƚ ĨŽƌ ǀčƌĞůƐĞƌ Sammenlignet med kollegieværelset fremstår køkkenet mod øst/vest fremstår med et energiforbrug på 78 med større intern belastning, hvorfor varmebehovet mindkWh/m2 ƉĞƌ Ċƌ͘ ,Ğƌ ŵĞĚ ϭϲ ŬtŚͬŵ2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů ŽƉǀĂƌŵ- ƐŬĞƐ ;ŝ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ďĞŶǇƩĞƐ ŚǀĞƌƚ ŬƆŬŬĞŶ ĂĨ ŝ Ăůƚ ϭϰ ďƌƵŐĞƌĞͿ͘ ning og 28 kWh/m2 ƉĞƌ Ċƌ Ɵů Ğů͘ KƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐĞŶ ŐŝǀĞƌ ĞŶ ĚĂŐƐůǇƐĨĂŬƚŽƌ ƉĊ Ϯ͕ϴ й͘ /ŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů <ĂƚĞ- &ƌĞŵŐĂŶŐƐŵĊĚĞŶ Ğƌ ƐŽŵ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞƚ͘ ŐŽƌŝ // ;ϱ й ŝ <ĂƚĞŐŽƌŝ ///Ϳ͘ &Žƌ ǇĚĞƌĞůŝŐĞƌĞ ŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ ŚĞŶǀŝƐĞƐ ŚĞƌ Ɵů ŐĞŶŶĞŵŐĂŶgen i Bilag. Med baggrund i konklusionerne udpeget i simuleringernes dataark illustreres løsningsrummet for kol16 iDbuild resultater (værelse) legiekøkkener: LØSNING NORD

LØSNING SYD

>ƆƐŶŝŶŐ EKZ ͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů ϭϭϱ ŬtŚͬ m2 ƉĞƌ Ċƌ͘ ,Ğƌ ŵĞĚ Ğƚ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐƐďĞŚŽǀ ƉĊ Ϭ ŬtŚͬ m2 per år og elektrisk belysning på 44 kWh/m2 per år. ĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϳ͕ϱ й͘ /ŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ fremstår med overtemperaturer dele af sæsonen. ĞƩĞ ƐŬǇůĚĞƐ ŚƆũ ƉĞƌƐŽŶďĞůĂƐƚŶŝŶŐ͘ ŽŐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ůƵŌ-

17 iDbuild resultater (køkken)

LØSNING ØST/VEST

LØSNING NORD/SYD/ØST/VEST

163

Del 16: Program Kollegium

kvaliteten acceptabel, her i Kategori II. ͻ

>ƆƐŶŝŶŐ ^z ͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĂŶŐŝǀĞƐ ŝŐĞŶ Ɵů ϭϭϱ ŬtŚͬ m2 ƉĞƌ Ċƌ͘ ,Ğƌ ŵĞĚ Ğƚ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐƐďĞŚŽǀ ƉĊ Ϭ ŬtŚͬ m2 per år og elektrisk belysning på 44 kWh/m2 per år. ĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϳ͕ϱ й͘ /ŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ fremstår med overtemperaturer dele af sæsonen. ĞƩĞ ŐƌƵŶĚĞƐ ĚĞŶ ŚƆũĞ ďƌƵŐĞƌďĞůĂƐƚŶŝŶŐ͘

ƌĞŶĚĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ;ĞŬƐĂŬƚĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ƐĞƐ ďĞƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ŝůĂŐͿ͘ DĊůĞƚ Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ ĨĂĐĂĚĞ͕ ĚĞƌ ŝ ŬƌĂŌ ĂĨ ƐŝŶ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ ŬĂŶ ŽƉĨǇůĚĞ ĚĞƩĞ͘

&ůĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚĞŶ ŬĂŶ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ǀĞĚ ďĞǀčŐĞůŝŐĞ ĨĂĐĂĚĞŬŽŵƉŽŶĞŶƚĞƌ͘ &ĂĐĂĚĞŶ ƵĚĨŽƌŵĞƐ ŵĞĚ Ğƚ ǀŝŶĚƵĞƐƉĂƌƟ ŐĊĞŶĚĞ ĨƌĂ ƚŽƉ Ɵů ďƵŶĚ͘ sŝŶĚƵĞƐƉĂƌƟĞƚ ŚĂƌ ĞŶ ŵĂŬƐŝŵĂů ďƌĞĚĚĞ ƉĊ ϭ͕ϱ ŵĞƚĞƌ ;ĚĞƩĞ ƐǀĂƌĞŶĚĞ Ɵů ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞŶ ŝ ǀčƌĞůƐĞƚ ŵŽĚ ƐǇĚͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƐĞƐ Ğƚ ŐƌĊƚ ͟ĨĂƐƚ͟ ƐƚǇŬŬĞ ͻ >ƆƐŶŝŶŐ T^dͬs ^d͗ ĞŶĞƌŐŝĨŽƌďƌƵŐ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů ϭϭϱ ŬtŚͬ ŝ ŚǀĞƌ ƐŝĚĞ ĂĨ ĨĂĐĂĚĞŶ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϭϴͿ͘ / ĨĂĐĂĚĞŶ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƐ m2 ƉĞƌ Ċƌ͘ ,Ğƌ ŵĞĚ Ğƚ ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐƐďĞŚŽǀ ƉĊ Ϭ ŬtŚͬ to bevægelige facadekomponenter. Komponenterne monm2 per år og elektrisk belysning på 44 kWh/m2 per år. ƚĞƌĞƐ ŝ Ğƚ ƐŬŝŶŶĞƐǇƐƚĞŵ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ƟůůĂĚĞƌ ŬŽŵƉŽŶĞŶƚĞƌŶĞ ĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ ĂŶŐŝǀĞƐ Ɵů Ăƚ ǀčƌĞ ϳ͕ϱ й͘ /ŶĚĞŬůŝŵĂĞƚ horisontal bevægelse. Konceptet gør det således muligt at fremstår med overtemperaturer dele af sæsonen. justere vinduets bredde. ĞƩĞ ŐƌƵŶĚĞƐ ĚĞŶ ŚƆũĞ ďƌƵŐĞƌďĞůĂƐƚŶŝŶŐ͘ Yderligere brydes de to komponenter op i tre separate ZĞƐƵůƚĂƚĞƌŶĞ ǀŝƐĞƌ͕ Ăƚ ŬƆŬŬĞŶĞƚ ǇĚĞƌ ĞŶƐ ƵĂĬčŶŐŝŐ ŽƌŝĞŶ- ƐƚǇŬŬĞƌ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ ĞŶ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ͕ ĚĞƌ ƟůůĂĚĞƌ ŝŵƚĞƌŝŶŐ ;ŵĞĚ ĨĊ ĂĨǀŝŐĞůƐĞƌ ŝ ŝŶĚĞŬůŝŵĂŬǀĂůŝƚĞƚͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŵ- ƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ďƌǇƐƚŶŝŶŐ ;ƐĊůĞĚĞƐ Ğƌ ĚĞƚ ŵƵůŝŐƚ Ăƚ ĞŌĞƌplementeres ovenstående løsningsrum for køkkener i det ŬŽŵŵĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ůŝŐ ǀčƌĞůƐĞƚ ŵŽĚ ŶŽƌĚͿ͘ udarbejdede kollegium. Komponenterne tænkes isoleret med vakuumisolering el>ƆƐŶŝŶŐƐƌƵŵŵĞƚ ƟůůĂĚĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬƆŬŬĞ- ler translucent isolering. Vakuumisolring gør det muligt ner i alle orienteringer. at implementere komponenter med høj isoleringsevne, imens vægt og materialetykkelse begrænses. På denne Udvikling af facadekoncept måde er det eksempelvis muligt at sænke varmetabet om ĨƐŶŝƩĞƚ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ĨĂĐĂĚĞŬŽŶĐĞƉƚĞƚ ƟůƚčŶŬƚ ŶĂƩĞŶ ;ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ƉĊĨƆƌĞƐ ĞŶ ͟ŽǀĞƌĨƌĂŬŬĞ͟Ϳ͘ dƌĂŶĐůƵĐĞŶƚ ďĞŶǇƩĞƚ Ɵů ǀčƌĞůƐĞƌ ŝ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͘ &ĂĐĂĚĞŶ ƵĚǀŝŬůĞƐ ƉĊ ďĂŐ- isolering vil kunne opretholde et vist dagslysniveau, selvgrund af konklusioner udarbejdet i iDbuild-analysen af om komponenterne er trukket for. ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞƚ͘ ŶĂůǇƐĞŶ ƉĊǀŝƐƚĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ĂĬčŶŐŝŐ ĂĨ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ ;ĂůůĞ ŽƉŶĊĞƚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂͿ͘ ĞƌĨŽƌ ƵĚǀŝŬůĞƐ ĞŶ 18 Fleksibelt facadekoncept ĚǇŶĂŵŝƐŬ ĨĂĐĂĚĞ͕ ĚĞƌ ŐĞŶŶĞŵ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƚ ŇĞŬƐŝďŝůŝƚĞƚ ŬĂŶ ƟůƉĂƐƐĞƐ ĞŌĞƌ ďƌƵŐ ŽŐ ŐŝǀĞŶ ŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐ͘ ŶĂůǇƐĞŶ ŝ ŝ ďƵŝůĚ ƉĊƉĞŐĞĚĞ ĨƆůŐĞŶĚĞ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐĞƌ͗ ͻ

^ƚŽƌĞ ǀŝŶĚƵĞƐŐĞŽŵĞƚƌŝĞƌ ŵŽĚ ƐǇĚ͕ ĚĞƩĞ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĂů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ƉĂƐƐŝǀ ƐŽůǀĂƌŵĞ͘

Mindre vinduesgeometrier i værelser mod nord, her med henblik på at mindske varmetabet.

^ƚŽƌĞͬŵŝŶĚƌĞ ǀŝŶĚƵĞƌ ŵŽĚ ƆƐƚͬǀĞƐƚ͕ ďĞŚŽǀ ĂĬčŶŐĞƌ ŚĞƌ ĂĨ ĊƌƐƟĚ͘

Det ses tydeligt, at vekslende orienteringer kræver varie164

165

17 KONCEPTFORSLAG KOLLEGIUM

Der skal ikke mange arealkrævende ligegyldige funktioner til, før oplevelsesrigdom i stedet afløses af oplevelsesfattigdom. /1/

>ŝŐĞůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƚƌčĚĞƌ ďƌŽĞŶ ŵĞĚ ĚŝƌĞŬƚĞ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ Ɵů udendørs opholds- og samlingssteder. Broen samler og ĨŽƌƚčůůĞƌ ŚŝƐƚŽƌŝĞŶ Žŵ ĚĞƚ ŶǇĞ ůĂŐ͕ ĚĞƚ ŶǇĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ůĂŐ i udvidelsen af DTU Campus.

Kollegiets funktioner Introduktion WĊ ŝůůƵƐƚƌĂƟŽŶĞŶĞŶ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ĚĞƚ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞůůĞ ĨŽƌƐůĂŐ ĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ ǀŝů ŽŵŚĂŶĚůĞ ĞŶ ƉƌčƐĞŶƚĂƟŽŶ ĂĨ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌ- ĨŽƌ ĚĞƚ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ <ŽůůĞŐŝƵŵ͘ ^Žŵ ŶčǀŶƚ ďĞƐƚĊƌ ďǇŐƐůĂŐĞƚ ĨŽƌ ĚĞƚ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ <ŽůůĞŐŝƵŵ͘ / ĂĨƐŶŝƩĞƚ ĨƌĞŵŚč- ningsanlægget af tre adskildte bygningsvolumener. De tre ǀĞƐ ĨŽŬƵƐƉƵŶŬƚĞƌ ŽŐ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ͘ ďǇŐŶŝŶŐƐǀŽůƵŵĞŶĞƌ ďĞƐƚĊƌ ĂĨ ƚŽ ďŽůŝŐƐĞŬƟŽŶĞƌ͕ ĚŝƐƐĞ ŝŶĚĞholder kollegierværelserne samt kollegiets arbejdsrum. De Nyt bygningsanlæg i center af Campus ƚŽ ďŽůŝŐƐĞŬƟŽŶĞƌ Ğƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ƉĊ ŚǀĞƌ ƐŝŶ ƐŝĚĞ ĂĨ ĚĞŶ ĐĞŶIdéen udgøres af tre bygningsafsnit. Disse er forbundet af trale grønne midterakse. Imellem disse ligger kollegiets en glasbro. Broen tager sit udgangspunkt ved hovedbyg- centrale bygning. Denne huser kollegiets fællesfaciliteter, ningen og udspringer som udsigtspunkt mod syd/vest. her køkkener, opholdsrum, kollegiebar, videnscenter og 'ůĂƐďƌŽĞŶ ŚĂƌ Ɵů ĨŽƌŵĊů Ăƚ ďŝŶĚĞ ĚĞ ƚƌĞ ĂŶůčŐ ƐĂŵŵĞŶ͘ vaskeri. 1 Lokalisering af kollegium i center af Campus /2/

166

Del 17: Konceptforslag Kollegium

De tre bygninger Udformningen af hvert enkelt afsnit i anlægget styres af energimæssige samt sociale strategier. Således implementeres konceptuelle energiprincipper for hvert enkelt afsnit. Kollegieboligen vest for midteraksen, ”Afsnit 1” ses placeret ovenpå en af universitetets store auditoriebygninger ;ƐĞ &ŝŐƵƌ Ϯ ŚĞƌƵŶĚĞƌͿ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ƐŬĂďĞƐ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝƐǇŵďŝŽƐĞ͕ ŚǀŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞďǇŐŶŝŐĞŶ ƵĚŶǇƩĞƌ ǀĂƌŵĞŝŶĚŚŽůĚĞƚ ŝ ǀĞŶƟůĂƟŽŶƐůƵŌĞŶ ĚĂŶŶĞƚ ĂĨ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ŚƆũĞ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶ͘ <ŽŶĐĞƉƚĞƚ ƐĞƐ ƵĚƚƌǇŬ ŝ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐĞŶ ĂĨ kollegieboligen, hvor denne ligger placeret som tætlav beďǇŐŐĞůƐĞ ƉĊ ƚĂŐĞƚ ĂĨ ĂƵĚŝƚŽƌŝĞƚ͘ WĊ ĚĞŶŶĞ ŵĊĚĞ ŽŵƐůƵƩĞƌ ŽŐ ŬŶǇƩĞƌ ŬŽůůĞŐŝĞďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ƐŝŐ Ɵů ĂƵĚŝƚŽƌŝĞďǇŐŶŝŶŐĞŶ͘

Ydermere suppleres varmelageret med overskudsvarme fra køkkenbygningens brugere. I perioder med energimæssigt overskud tænkes varmelageret at kunne supplere de omkringliggende byggerier, her særligt boligdelen placeret mod vest. ƚ ǀŝŐƟŐƚ ĞůĞŵĞŶƚ Ğƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ŬƆŬŬĞŶďǇŐŶŝŶŐĞŶƐ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ Ğƌ ďǇŐŶŝŶŐĞŶ ƵĚĨŽƌŵĞƚ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĂů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀŝŶĚ Ɵů ŶĂƚƵƌůŝŐ ǀĞŶƟůĂƟŽŶ͘ Ğƌ ĨŽƌ ƐĞƐ ĞŶ ƐƚƌƆŵůŝŶĞƚ ďǇŐŶŝŶŐ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ǀĞƐƚ͘

KƉĚĞůŝŶŐĞŶ ĂĨ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ŝ ĨƵŶŬƟŽŶƐƌĞƩĞ ĂĨƐŶŝƚ Ğƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ gjort med baggrund i tanker omhandlende social bæredygƟŐŚĞĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ Ğƌ ŵĊůĞƚ͕ Ăƚ ŬŽůůĞŐŝĞƚ ǀŝů ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ůŝǀĞƚ på tværs af Campus ved at binde området sammen hen / ŵŽĚƐĂƩĞ ƐŝĚĞ Ğƌ ĚĞŶ ĂŶĚĞŶ ŬŽůůĞŐŝĞďŽůŝŐ ƉůĂĐĞƌĞƚ ƚčƚ ŽƉ ŽǀĞƌ ŵŝĚƚĞŶ͘ ĞƩĞ ŬŽŵŵĞƌ Ɵů ƵĚƚƌǇŬ ǀĞĚ ŬŽůůĞŐŝĞŬƆŬŬĞŶƚƐ ĂĚ ƵŶŝǀĞƌƐŝĞƚĞƚƐ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬ͕ ͟ ĨƐŶŝƚ ϯ͘͟ ŝƐƐĞ ƚŽ ĨƌĞŵ- eksponerede placering i center. Således er der placeret et ƐƚĊƌ ƐŽŵ Ğƚ ƚčƚ ƐĂŵŵĞŶƐƉŝů͘ ,Ğƌ ƵĚŶǇƩĞƌ ŬŽůůĞŐŝĞďŽůŝŐĞŶ ǀŝĚĞŶĚĞůŝŶŐƐĐĞŶƚĞƌ ŝ ŬƆŬŬĞŶĂĨƐŶŝƩĞƚƐ ŶĞĚĞƌƐƚĞ ĞƚĂŐĞ͘ ,ĞƌƌĞƚƵƌǀĂƌŵĞŶ ĨƌĂ ŽŵƌĊĚĞƚƐ łĞƌŶǀĂƌŵĞŶĞƚ͘ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ŚĞƌ ved skabes forbindelse imellem kollegiets såvel som uniopstår en energisymbiose. Symbiosen ses udtrykt ved en versitetets sociale brændpunkt. række runde varmerør placeret i kollegieboligens ryg. Med direkte forsyning fra returløbet sendes varmen via disse ud De tre uderum Udformningen af bygningerne danner ramme omkring tre i boligens kollegieværelser. ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĂƌƚĞĚĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ ŝƐƐĞƐ ƐĞƐ ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚ ŝ &ŝŐƵƌ ϰ ƉĊ Centralt placeret mellem de to boligafsnit ligger kollegiets næste side. Således danner bebyggelsen placeret på takøkkener centreret omkring et indre varmelager ”Afsnit 2”. get af auditorierne et nyt uderum midt i campuslivet. Dog ĞƩĞ ǀĂƌŵĞůĂŐĞƌ ĨŽƌƐǇŶĞƐ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ĂĨ Ğƚ ƐŽů- ĨƌĞŵƚƌčĚĞƌ ĚĞƩĞ ƵĚĞƌƵŵ͕ ƐŽŵ ŬŽůůĞŐŝĞƚƐ ƉƌŝǀĂƚĞ͘ hĚĞfangeranlæg integreret på køkkenbygningens sydlige side. rummet giver kollegiets brugere mulighed for at trække

2 Tre bygningsafsnit forbundet med bro /2/

Afsnit 2

Afsnit 1

Afsnit 3

167

Del 17: Konceptforslag Kollegium

ƐŝŐ ƟůďĂŐĞ ĨƌĂ ĐĞŶƚĞƌƉůĂĐĞƌŝŶŐĞŶƐ ƉƵůƐĞƌĞŶĚĞ ůŝǀ ŽŐ ŵĂŶŐĞ 4 Den spanske trappe i Rom /3/ menneskestrømme. Ved foden af køkkenbygningen opstår mødet mellem plan og bygning, mellem Campus og kollegiet. Som en forlængelse af køkkenbygningen og dennes vidensdelingscenter ligger den nye centrale plads. Denne dannes af et syd/ vestvendt uderum hvilket udgør en spansk trappe. En ny spansk trappe på Campus, der skaber muligheden for ophold. / ƵŵŝĚĚĞůďĂƌ ŶčƌŚĞĚ Ɵů ĚĞŶ ĐĞŶƚƌĂůĞ ƉůĂĚƐ͕ ĚĞŶ ƐƉĂŶƐŬĞ ƚƌĂƉƉĞ͕ ůŝŐŐĞƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚƐ ŚĂůǀŽīĞŶƚůŝŐĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ hĚĞƌƵŵmet udgør kollegiets grønne hjerte. Det grønne uderum orienteret mod syd er skabt af den omkringliggende boligďĞďǇŐŐĞůƐĞ ǀĞĚ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚ ;ƐĞ &ŝŐƵƌ ϯͿ͘ Det ses, at arbejdsrummene fortrinsvist er placeret mod Bebyggelsens planer nord, imens værelser placeres mod syd samt øst/vest. Det,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƉůĂŶĞƌ ŽŐ ĨƵŶŬƟŽŶƐĨŽƌĚĞůŝŶŐ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͘ te er gjort med udgangspunkt i energimæssige tanker beSåledes illustreres konceptuelle planer for de tre byggerier. ƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂĨƐŶŝƩĞƚ ͟WĂƐƐŝǀƚ ĚĞƐŝŐŶ͘͟ >ŝŐĞůĞĚĞƐ ĞŌĞƌƐƉƵƌŐƚĞ analyserne i delen ”Program Kollegium” sydvendte samt &ŽƌĚĞůŝŶŐĞŶ ĂĨ ĨƵŶŬƟŽŶĞƌ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬǀĂĚƌĂƚŵĞƚƌĞ ƌĞ- ƆƐƚͬǀĞƐƚǀĞŶĚƚĞ ŬŽůůĞŐŝĞǀčƌĞůƐĞƌ͘ ^ĂŵŵĞ ĂĨƐŶŝƚ ƟůůŽĚ ƉůĂĨĞƌĞƌĞƌ Ɵů ĨƆƌŽŵƚĂůƚĞ ƉƌŽŐƌĂŵ ĨŽƌ ŬŽůůĞŐŝĞƚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝůůƵ- ceringer af kollegiekøkkener i samtlige orienteringer, hvorstrerer rød kollegiets værelser, mørkegrøn angiver køkke- ĨŽƌ ĚĞƩĞ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ƐĞƐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƚ͘ Ğƚ ƐĞƐ ůŝŐĞůĞĚĞƐ͕ ner, gul angiver vidensdelingscenter og kollegiebar, imens Ăƚ ďĞďǇŐŐĞůƐĞŶƐ ƵĚĨŽƌŵŶŝŶŐ ŵĊůƌĞƩĞƐ ĂƩƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ lysegrøn i boligdelen beskriver arbejdsrum, hvor det i køk- Således fremstår bebyggelsen åben mod solen i syd, imens ŬĞŶĞƚ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŽƉŚŽůĚƐƌƵŵ͘ den skaber læ for vinde fra nord/vest. 3 Tre bygningsafsnit forbundet med bro /2/

Privat

KīĞŶƚůŝŐ

168

,ĂůǀŽī͘

Del 17: Konceptforslag Kollegium

5 SprĂŚngte planer for det anviste byggeri

K>/' &^E/d Ks EW h /dKZ/ z'E/E' ARBEJDSRUM VĂ&#x2020;RELSER GANG

<T<< E &^E/d / Ed Z KĂ&#x2DC;KKENER KW,K> ^ZhD GANG VARMELAGER BAR/VIDENSDELING

K>/' &^E/d E Z <Z &ds ZD s Z< ARBEJDSRUM VĂ&#x2020;RELSER GANG

169

Energikoncepter ĨƐŶŝƩĞƚ ŽǀĞŶƉĊ ĂƵĚŝƚŽƌŝďǇŐŶŝŶŐĞŶ ŽƉǀĂƌŵĞƐ ǀĞĚ ŽǀĞƌƐŬƵĚƐǀĂƌŵĞ ĨƌĂ ŚƆũĞ ďƌƵŐĞƌŬŽŶĐĞŶƚƌĂƟŽŶĞƌ͘ <ƆŬŬĞŶĂĨƐŶŝƚƚĞƚ ďĞŶǇƩĞƌ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ǀĂƌŵĞůĂŐĞƌ ŵĞĚ ƐŽůĞŶĞƌŐŝ ƐĂŵƚ overskudsvarme fra køkkener som varmekilde. KollegieafƐŶŝƩĞƚ Ŷčƌ ŬƌĂŌǀĂƌŵĞǀčƌŬĞƚ ƵĚŶǇƩĞƌ ƌĞƚƵƌůƆďĞƚ ĨƌĂ łĞƌŶǀĂƌŵĞŶ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ͘

6 Energikoncepter Veksler

Ks Z^<h ^s ZD &Z h /dKZ/ Z

Værelser

Veksler

Auditorium

Solfanger

VARMELAGER

Køkkener

Varmelager

Z dhZ>T &Z &: ZEs ZD

Kraftvarmeværk Værelser

Returløb fjernvarme

170

Del 17: Konceptforslag Kollegium

Skitseopstalter ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ƐŵĊ ƐŬŝƚƐĞŽƉƐƚĂůƚĞƌ ĂĨ ĚĞƚ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞůůĞ ĨŽƌslag. Der illustreres fra nord og syd. Opstalterne illustrerer den hældende glasbro som forbindingsled mellem kollegiets tre byggeafsnit. Køkkendelen fremstår fremtrædende med sin centrale placering i det sociale fællespunkt.

7 Skitseopstalt mod syd

8 Skitseopstalt mod nord

171

Del 17: Konceptforslag Kollegium

Modelbilleder ,ĞƌƵŶĚĞƌ ƐĞƐ ŵŽĚĞůďŝůůĞĚĞƌ ĂĨ ĚĞƚ ŬŽŶĐĞƉƚƵĞůůĞ ĨŽƌƐůĂŐ͘ Det bør nævnes, at der foreligger en længere skitseringsfase forud for det endelige forslag. Således er kollegie-forslaget et resultatet af en række udkast. I rapporten er disse ƵĚŬĂƐƚ ƵĚĞůĂĚƚ͕ ŚǀŽƌĨŽƌ ďůŽƚ ĚĞƚ ĞŶĚĞůŝŐĞ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐ͕ konklusionen, er præsenteret.

9 Køkkenafsnit med solpanel på taget

10 Boligafsnit med varmerør placeret i facade

11 Boligafsnit på taget af auditoriebygning

12 Glasbro over vej

172

173

18 DISKUSSION

Der skal ikke mange arealkrævende ligegyldige funktioner til, før oplevelsesrigdom i stedet afløses af oplevelsesfattigdom. /1/ Introduktion Diskussionen er struktureret over tre afsnit. Således diskuteres projektet med udgangspunkt i de tre faser. Målet er at diskutere fordele og ulemper i forhold udvalgte punkter ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĨŽƌůƆď͕ ĚĞƩĞ ŝŶĚŚŽůĚƐŵčƐƐŝŐƚ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ƉƌŽcesmæssigt. Fase 1 &ĂƐĞ ϭ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞĚĞ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ƉƵŶŬƚĞƌ͗

ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ŬŽŵĨŽƌƚŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ƵĚĞƌƵŵ ŽŐ ĚĞƚƐ ŵŝŬƌŽŬůŝŵĂ͘ ĨƐŶŝƩĞƚ ĞŌĞƌƐƉƆŐĞƌ ĞŶ ĚĞĮŶŝƟŽŶ ĂĨ ŵĊůďĂƌĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĨŽƌ ŬŽŵĨŽƌƚĞŶ ŝ ƵĚĞƌƵŵŵĞƚ͕ ĚĞƩĞ ŵĞĚ henblik på implementering af komfortmæssigt målbarhed. &ŽƌŵĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ Ğƌ Ăƚ ŬƵŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶĞ ďǇƌƵŵ ŽŐ ĚĞƌĞƐ ĂƩƌĂŬƟǀŝƚĞƚ͘ / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŽƉƐƟůůĞƐ ƚĂŶŬĞŶ ďůŽƚ ƐŽŵ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƚ͘ DĊůĞƚ ŵĞĚ ĚĞƩĞ ŬĂŶ ĚŝƐŬƵƚĞƌĞƐ͕ ĚĂ ǀŝ ŝŬŬĞ ďĞŶǇƚƚĞƌ ŬŽŶĐĞƉƚĞƚ ǀŝĚĞƌĞ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĨŽƌůƆď͘ ĞƩĞ ďĞŐƌƵŶĚĞƐ med, at nærværende projekt mere bearbejder de store ŐƌĞď͕ ŚǀŽƌ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƚ ƐŽŵ ĚĞƩĞ ŬƌčǀĞƌ ŶčƌŵĞƌĞ ĨŽƌĚǇďĞůƐĞ͘ sŝ ŵĞŶĞƌ ĚŽŐ͕ Ăƚ ĚĞƚ Ğƌ ĞŶ ǀŝŐƟŐ ŽŐ ďƌƵŐďĂƌ ƉŽŝŶƚĞ͘ ͻ

Baggrunden for analyseværktøjet BAV.

WƌŽũĞŬƚĞƚ ŽƉƐƟůůĞƌ Ğƚ ŵƵůŝŐƚ ǀčƌŬƚƆũ ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĂŶĂlyse. Således udvikles værktøjet BAV. Værktøjet oplister en ͻ &čůůĞƐ ĚĞĮŶŝƟŽŶ ĂĨ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ŬĞƌŶĞďĞŐƌĞď͕ ďčƌĞĚǇŐ- ƌčŬŬĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ƵŶĚĞƌ ĞŵŶĞƌŶĞ ͟KŵŐŝǀĞůƟŐŚĞĚ͘ ser”, ”Samfund”, ”Økonomi” og ”Ressourcer”. Værktøjets ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů Ğƌ ƐƵďũĞŬƟǀĞ ƵĚǀčůŐĞůƐĞƌ͕ ŚǀŽƌWƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĨŽŬƵƐ ĨĂƐƚƐĂƩĞ ǀŝ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĞŶ ĚĞ- for det kan diskuteres, hvorvidt de enkelte spørgsmål alle ĮŶŝƟŽŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ ĞƩĞ ƌĞƐƵůƚĞƌĞĚĞ ŝ fremtræder relevante. et fokus på energi og social mangfoldighed. Det kan disŬƵƚĞƌĞƐ͕ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞƩĞ ĨŽŬƵƐ Ğƌ ĨǇůĚĞƐƚŐƆƌĞŶĚĞ͘ / ĚĞĮŶŝ- Fase 2 ƟŽŶĞŶ ĨƌĞŵŐĊƌ ĚĞƚ ƚǇĚĞůŝŐƚ͕ Ăƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ Ğƌ Ğƚ ďƌĞĚƚ DĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ďĂŐŐƌƵŶĚƐŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶĞŶ ŽƉůŝƐƚĞƚ ŝ ĚĞĮŶĞƌĞƚ ďĞŐƌĞď͘ ƚ ďĞŐƌĞď ŽŵŬƌŝŶŐ ŚǀŝůŬĞƚ ĚĞƌ ŚĞƌƐŬĞƌ &ĂƐĞ ϭ ŝŶĚďĞĨĂƩĞĚĞ &ĂƐĞ Ϯ ĨƆůŐĞŶĚĞ͗ ŵĂŶŐĞ ŵĞŶŝŶŐĞƌ͘ sŝ ŚĂƌ ĞƌĨĂƌĞƚ͕ Ɵů ƚƌŽĚƐ ĨŽƌ Ğƚ ŵĊůƌĞƩĞƚ fokus har det været vanskeligt at fastholde fokus indenfor ͻ Implementering af analyseværktøjet BAV. ĚŝƐƐĞ ƌĂŵŵĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŽƉƐƚŽĚ ƐŝƚƵĂƟŽŶĞƌ͕ ŚǀŽƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĂƌďĞũĚĞ ďĞǀčŐĞĚĞ ƐŝŐ ŵŽĚ ŽŵƌĊĚĞƌ ƵĚĞŶĨŽƌ ĚĞƚ ĚĞĮŶĞ- Projektet forsøger at implementere føromtalte analyserede fokus. Som eksempel kan nævnes et fokus på energi værktøj BAV. Således inddrages udvalgte spørgsmål i den ŽŐ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͘ Ɔƌ ĚĞƩĞ ĞŵŶĞ ĨŽŬƵƐĞƌĞ ƉĊ ƐĞůǀĞ ĂŶǀĞŶ- ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ĂŶĂůǇƐĞ ĂĨ ĂŵƉƵƐ͘ sčƌŬƚƆũĞƚ ŚĂƌ ĨƵŶŐĞƌĞƚ delsen af energiressourcer? Måden hvorpå ressourcerne ƐŽŵ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƐŬĂďĞůŽŶ ĨŽƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶ ŽŐ ĚĞŶ ƟůŚƆĨƌĞŵƐƟůůĞƐ͍ DčŶŐĚĞŶ ĚĞƌ ďĞŶǇƩĞƐ͍ ůůĞ ĚŝƐƐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ƌĞŶĚĞ ĂŶĂůǇƐĞ͘ sĞĚ Ăƚ ďĞŶǇƩĞ ǀčƌŬƚƆũĞƚ ƐŝŬƌĞƐ ĞŶ ďƌĞĚ fremtræder med en række konsekvenser, der uundgåeligt gennemgang. ƌčŬŬĞƌ ƵĚŽǀĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĨŽŬƵƐ͘ ,ǀĂĚ ŬŽƐƚĞƌ ĚĞƚ Ăƚ ĨƌĞŵƐƟůůĞ ĞŶĞƌŐŝƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ͍ ,ǀŝůŬĞ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌ ͻ /ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ŽŐ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀĞĚŐƆƌ ƐŝŐ ŐčůĚĞŶĚĞ͍ ĬčŶŐĞƌ ĞŶĞƌŐŝƉƌŝƐĞŶ ĂĨ ĚĞŶ ĞŶŬĞůƚĞ varende energi. ĨŽƌďƌƵŐĞƌ͍ ^ĊůĞĚĞƐ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ƚĂŶŬĞƌ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ĚĞƩĞ ŬĂŶ ĚĞƚ ĚŝƐŬƵƚĞ- I projektet undersøges vedvarende energikilder og deres ƌĞƐ͕ ŚǀŽƌǀŝĚƚ Ğƚ ŵĊůƌĞƩĞƚ ĨŽŬƵƐ ŽŵŚĂŶĚůĞŶĚĞ ƵĚƉůƵŬ ĂĨ ĞŶ ĞīĞŬƚ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŬŽŶďƌĞĚ ĚĞĮŶŝƟŽŶ ŬĂŶ ďĞƚĞŐŶĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐ͍ ĐĞƉƚƵĞůůĞ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐĞƌ ĂĨ ǀĞĚǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ͘ ,Ğƌ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞů ƵĚŶǇƩĞůƐĞ ĂĨ ǀŝŶĚĞŶĞƌŐŝ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƐ ͻ dĂŶŬĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ƐŝĚĞƐƟůůŝŶŐ ĂĨ ŵŝŬƌŽͲ ŽŐ ŝŶĚĞŬůŝŵĂ͘ seks store vindmøller i midteraksen på Campus. Målet er, at disse skal dække universitetets elforbrug. Et koncept / ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ƌĞƩĞƐ ĨŽŬƵƐ ŽŵŬƌŝŶŐ ƐƉŝůůĞƚ ŵĞůůĞŵ ƉůĂŶ ŽŐ ďǇŐ- ƐŽŵ ĚĞƩĞ ŬĂŶ ŵƵůŝŐǀŝƐ ĨƌĞŵƐƚĊ ŶĂŝǀƚ͕ ĚĞƩĞ Ğƌ ǀŝ ŽƉŵčƌŬning, mellem ude og inde. Således introducerer projektet somme på. Målet er dog at vise, hvor meget vedvarende 174

Del 18: Diskussion

energi der kræves for at kunne dække universitetets nuværende energiforbrug. Ved at illustrere behovet for vedǀĂƌĞŶĚĞ ĞŶĞƌŐŝ ;ĨŽƌ Ăƚ ŬƵŶŶĞ ĚčŬŬĞ ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞƚƐ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ĨŽƌďƌƵŐͿ͕ ƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƐ ƐĊůĞĚĞƐ ŽŵĨĂŶŐĞƚ ĂĨ dh͛Ɛ forbrug. ͻ

Energirenovering af DTU Campus.

Projektet illustrerer virkningen af en energirenovering af den eksisterende bygningsmasse på Campus. RenoverinŐĞŶ ƚĂŐĞƌ Ɛŝƚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ Ğƚ ƐƚŽƌ ĨŽƌďƌƵŐ Ɵů ŽƉǀĂƌŵŶŝŶŐ ŽŐ Ğů͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĞŌĞƌƐƉƆƌŐĞƌ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐĞŶ Ğƚ ĨŽŬƵƐ ƌĞƩĞƚ ŵŽĚ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞƐ ŬůŝŵĂƐŬčƌŵ ƐĂŵƚ ĞůĞŬƚƌŝƐŬ ďĞůǇƐŶŝŶŐ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ͘ ZĞƐƵůƚĂƚĞƚ ďǇŐger på beregningsmæssige konklusioner. Det kan således diskuteres, hvorvidt resultatet fremstår troværdigt. Dog ůŝŐŐĞƌ ĚĞƚ ŬůĂƌƚ͕ Ăƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƟůƌĊĚĞůŝŐ͘ ͻ

Vindtunnelanalye af Campus.

&ĂƐĞ Ϯ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĂŶĂůǇƐĞƌ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ͘ ŶĂůǇƐĞƌŶĞ ŐƆƌĞƐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ƵĚĞƌƵŵ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů ǀŝŶĚ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ǀĂƌ ŵĊůĞƚ ĞŶ ŽƉƟŵĞƌŝŶŐ ĂĨ ĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ŵĊůƌĞƩĞƚ ŬŽŵĨŽƌƚ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͘ sĞĚ Ăƚ ŽďƐĞƌǀĞƌĞ ǀĂƌŝĞƌĞŶĚĞ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ƐĞƐ ŐŽĚĞ ŽŐ ĚĊƌůŝŐĞ ŽƉŚŽůĚƐƌƵŵ͕ ŐƆƌĞƐ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚĞŶ ŵĊůďĂƌ͘ ŶĂlyserne bygger på såkaldte erosionsforsøg, hvilke undersøger vindforholdene i planen. Undersøgelser af vindforhold på selve bygningen, op ad facader, har således ikke været mulig. Vindforsøgene bygger ligeledes på manuelt ƐƚǇƌĞƚ ǀŝŶĚŚĂƐƟŐŚĞĚĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ƵĚƐǀŝŶŐ ŽŐ ǀĂƌŝĂƟŽŶĞƌ ŝŵĞůůĞŵ ĚĞ ǀŝƐƚĞ ƐĐĞŶĂƌŝĞƌ ŵƵůŝŐĞ͘ ĞƩĞ ŬĂŶ ŚĂǀĞ ŝŶĚŇǇĚĞůƐĞ ƉĊ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐĞƌ͘ WĊ ƚƌŽĚƐ ĂĨ ĚĞƩĞ ŚĂƌ ĨŽƌƐƆŐĞŶĞ ŵĞĚĨƆƌƚ ŶǇƫŐĞ ĂŶƚĂŐĞůƐĞƌ ŽŵŬƌŝŶŐ bygningers påvirkning af vindforholdene i uderummet. Antagelser som har gjort det muligt at forstå komplekse strømningsmønstre på en mere forenklet måde. ͻ

ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŵĊůďĂƌĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͘ /ĚĠĞŶ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŶǇƫŐ ŽŐ ŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐ ŵĞĚ ŚĞŶďůŝŬ ƉĊ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞring, energimæssig såvel som social. Dog kan det diskuƚĞƌĞƐ͕ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĨǇůĚĞƐƚŐƆrende. Således kan rammerne omkring de enkelte kriterier diskuteres, fremstår de relevante?

Parameteranalyse af lokaliserings- og udbygningsmuligheder på Campus.

Med baggrund i det udviklede analyseværktøj BAV introducerer projektet en række parameteranalyser for lokaliserings- og udbygningsmuligheder på DTU Campus. Således implementerer analyserne BAV som vurderingsbaggrund. Målet er at kunne sammenligne byrum og byområder med

Indledningsvist var målet med parameteranalyserne blot ĞŶ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞů ƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐ ĂĨ ƵĚǀĂůŐƚĞ ƉĂƌĂŵĞƚƌĞ͘ DĞĚ ďĂŐŐƌƵŶĚ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ ĨŽƌůƆď ƵĚǀŝŬůĞĚĞ ƐŝŐ ŵŝĚůĞƌƟĚŝŐ Ğƚ ƐƚƆƌƌĞ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŵĊůďĂƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ͕ ŵĞĚ ŚǀŝůŬĞƚ ŵĊůĞƚ var energimæssige og sociale konklusioner. Et fokus der ďĞƚƆĚ͕ Ăƚ ƉĂƌĂŵĞƚĞƌĂŶĂůǇƐĞƌŶĞ ŽŐ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ Ŭƌčvede beregningsmæssige fakta kontra mere overordnede ĂŶƚĂŐĞůƐĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ĞŶŬĞůƚĞ ŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ͟ŽƉƐƟůůĞĚĞ͕͟ ŝĚĞƚ ŇĞƌĞ Ğƌ ƟůƉĂƐƐĞƚ ŬŽŶƚĞŬƐƚĞŶ ŽŐ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ĂŶĂůǇƐĞƌ͘ Det bør dog nævnes, at der her menes selve sammenligningskriterierne. Således fremstår indholdet af de enkelte ƐƚƵĚŝĞƌ ƌĞĞůůĞ ŽŐ ŐĞŶŶĞŵĂƌďĞũĚĞĚĞ ;ĚĂŐƐůǇƐĨŽƌŚŽůĚ ŝ / ^͕ ǀŝŶĚƚƵŶŶĞůĂŶĂůǇƐĞƌ ĞƚĐͿ͘ Dog fremstår implementeringen af kriterier brugbar, idet det har gjort analyserne målbare og sammenlignelige. LiŐĞůĞĚĞƐ ǀĂƌ ŵĊůĞƚ ďůŽƚ ĞŶ ĚĞŵŽŶƐƚƌĂƟŽŶ ĂĨ ŵĊĚĞŶ ŚǀŽƌƉĊ BAV’s vurderingsdel fungerer. ͻ

Udvikling af strategi for DTU Campus.

Med baggrund i ovenstående undersøgelser og analyser udviklede vi en strategi for DTU Campus. Således fremstår strategien som direkte konsekvens af disse. Målet var at ŽƉƐƟůůĞ ĞŶ ƌčŬŬĞ ĂŶǀŝƐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞring på Campus. En række brugbare retningslinjer, hvilke ĂĨƐƉĞũůĞƌ ĚĞ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ŝ ǀčƌŬƚƆũĞƚ BAV. Det kan diskuteres, hvorvidt strategien repræsenterer ĚĞ ƌŝŐƟŐĞ ŬŽŶŬůƵƐŝŽŶĞƌ͘ ƵƌĚĞ ĂŶĚƌĞ ĞŵŶĞƌ ǀčƌĞƚ ŝŶĚĚƌĂget, skulle disse ligeledes have været en del af BAV og en del af analysen. Fase 3 &ĂƐĞ ϯ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƌ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ĂĨ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐĞƚ ƟůŚƆƌĞŶĚĞ ĚĞƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ŬŽůůĞŐŝƵŵ͗ ͻ

<ŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐ ĨŽƌ /ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚ <ŽůůĞŐŝƵŵ͘

WƌŽũĞŬƚĞƚ ƵĚǀŝŬůĞƌ Ğƚ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐ ĨŽƌ Ğƚ ŶǇƚ ŬŽůůĞŐŝƵŵ͘ 175

Del 18: Diskussion

<ŽůůĞŐŝĞƚ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƌ ƟůƚĂŐ͕ ŚǀŝůŬĞ ƵĚƐƉƌŝŶŐĞƌ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĂŶĂůǇƐĞŶ ŽŐ ĚĞŶ ŽƉƐƟůůĞĚĞ ƐƚƌĂƚĞŐŝ͘ ^ĊůĞĚĞƐ er der gjort en række valg for udformningen og planlægninŐĞŶ ĂĨ ĚĞƚ ĨƌĞŵƐƟůůĞĚĞ ďǇŐŶŝŶŐƐĂŶůčŐ͘ <ŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐĞƚ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƌ Ğƚ ďǇŐŶŝŶŐƐĂŶůčŐ ĚĞůƚ ŝ ƚƌĞ ĂĨƐŶŝƚ͘ ,ǀŽƌǀŝĚƚ denne opbygning fremstår hensigtsmæssig kan diskuteres. Baggrunden for opdelingen bygger på udviklede energiŬŽŶĐĞƉƚĞƌ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŝŶĚďĞĨĂƩĞƌ ŚǀĞƌƚ ďǇŐŶŝŶŐƐĂĨƐŶŝƚ ŚǀĞƌƚ sit energikoncept, hvilke hver især repræsenterer konklusioner uddraget fra projektets energimæssige analyser. Det ŬĂŶ ĚŝƐŬƵƚĞƌĞƐ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞƩĞ ŬŽŶĐĞƉƚ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŶǇƫŐƚ͘ ^Ċledes ville et samlet kollegium med ét energikoncept, her ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ łĞƌŶĞǀĂƌŵĞ͕ ŚĂǀĞ ǀčƌĞƚ ĞŶ ƌĂƟŽŶĞů ŽŐ ůŽŐŝƐŬ ůƆƐŶŝŶŐ͘ ŽŐ ŚĂƌ ƆŶƐŬĞƚ ǀčƌĞƚ Ăƚ ǀŝƐĞ ĂůƚĞƌŶĂƟǀĞ ŵƵůŝŐŚĞder og koncepter. Derfor ét kollegium med tre forskellige afsnit. Ligeledes gør opdelingen, at byggeriet bliver delt i tre støjzoner. Således fremstår ”Afsnit 1” og ”Afsnit 3” som kolůĞŐŝĞƚƐ ƐƟůůĞǌŽŶĞƌ͘ / ĚŝƐƐĞ ǌŽŶĞƌ ƉůĂĐĞƌĞƐ ǀčƌĞůƐĞƌ ƐĂŵƚ Ăƌbejdsrum. Det centrale køkkenafsnit, ”Afsnit 2”, afspejler modsat en mere ”larmende” del, her med opholdsrum og ŬŽůůĞŐŝĞďĂƌ͘ ƚ ŬŽŶĐĞƉƚ ĚĞƌ ŝŐĞŶ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƌ ǀĂůŐĞƚ ĂĨ Ğƚ kollegium i tre afsnit. ƚ ǀŝŐƟŐƚ ĨŽŬƵƐ ŚĂƌ ůŝŐĞůĞĚĞƐ ǀčƌĞƚ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂƚƚƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͘ Ğƚ ŬĂŶ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ ĚŝƐŬƵƚĞres, hvorvidt det forekommer nødvendigt med implementering af uderum i et miljø som DTU. Et studiemiljø hvor ƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ ƟĚĞŶ ĨŽƌĞŐĊƌ ŝŶĚĞ ŝ ďǇŐŶŝŶŐĞƌŶĞ͘ sŝ ŵĞŶĞƌ dog, at der på DTU Campus netop er brug for sådanne atƚƌĂŬƟǀĞ ƵĚĞƌƵŵ͕ ŝĚĞƚ ĚĞƌ ŚĞƌŝŐĞŶŶĞŵ ƐŬĂďĞƐ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ sociale forbindelser og sammenknytninger.

176

19 KONKLUSSION OG PERSPEKTIVER

Ved udviklingen af bæredygtige strategier vil der uundgåeligt opstå dilemmaer og udfordringer der skal løses. I opsamlingen beskrives opgavens væsentligste fokuspunkter. Vi kan konkludere, at projektets mål omhandlende udĂƌďĞũĚĞůƐĞ ĂĨ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƐƚƌĂƚĞŐŝ ĨŽƌ dh ĂŵƉƵƐ Ğƌ ůǇŬŬĞĚĞƐ͘ ĞƩĞ ďĞŐƌƵŶĚĞƐ ŵĞĚ͕ Ăƚ ǀŝ ŝŐĞŶŶĞŵ ƉƌŽũĞŬƚĞƚƐ undersøgelser og analyser har muliggjort udarbejdelsen af energimæssige og sociale konklusioner. En række konklusioner hvilke har medført retningsgivende anvisninger for ďčƌĞĚǇŐƟŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ƉĊ dh ĂŵƉƵƐ͘ ^ƚƌĂƚĞŐŝĞŶ ŬŽŶŬůƵĚĞƌĞƐ ǇĚĞƌůŝŐĞƌĞ ŝ ĨŽƌŵ ĂĨ ĚĞƚ ƵĚǀŝŬůĞĚĞ ŬŽŶĐĞƉƞŽƌƐůĂŐ ĨŽƌ ĚĞƚ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ŬŽůůĞŐŝƵŵ͘ Med baggrund i vores konceptuelle formgivning af det inƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ŬŽůůĞŐŝƵŵ ŚĂƌ ǀŝ ǀŝƐƚ͕ Ăƚ ĚĞƚ ŐĞŶŶĞŵ ĞŶ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ŽŐ ƐŽĐŝĂů ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĂƌŐƵŵĞŶƚĂƟŽŶ Ğƌ ŵƵůŝŐ Ăƚ skabe en bygning, der spiller sammen med planen og sine ŽŵŐŝǀĞůƐĞƌ͘ ĞƩĞ Ğƌ ŽƉŶĊĞƚ ŐĞŶŶĞŵ ĂŶĂůǇƐĞŶ ĂĨ ĚĞ ĞŶĞƌgimæssige såvel som sociale muligheder og behov på DTU Campus. Yderligere kan vi konkludere, at et arbejde med bæreĚǇŐƟŐŚĞĚ͕ ŚǀĂĚ ĞŶƚĞŶ ĚĞƚ Ğƌ ĂĨ ĞŶĞƌŐŝŵčƐƐŝŐ ĞůůĞƌ ƐŽĐŝĂů karakter, skaber en række udfordringer. Særligt medfører ƚĂŶŬĞŶ ŽŵŬƌŝŶŐ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ĂĨ ŵĊůďĂƌ ďčƌĞĚǇŐƟŐŚĞĚ ŶǇĞ ƉƌŽďůĞŵƐƟůůŝŶŐĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞ ŝ ƉƌŽũĞŬƚĞƚ ŚĂƌ ǀčƌĞƚ ǀĂŶƐŬĞůŝŐĞ Ăƚ ďĞƐǀĂƌĞ͘ ĞƩĞ ƐĞƐ ƐčƌůŝŐƚ ŝ ĂƌďĞũĚĞƚ ŽŵŬƌŝŶŐ ŝŵplementeringen af analyseværktøjet BAV som vurderingsŐƌƵŶĚůĂŐ͘ ^ĊůĞĚĞƐ ŽƉƐƚŽĚ ƐŝƚƵĂƟŽŶĞƌ͕ ŚǀŽƌ ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞĚĞ ďčƌĞĚǇŐƟŐĞ ƐƉƆƌŐƐŵĊů ĨŽƌĞŬŽŵ ǀĂŶƐŬĞůŝŐĞ Ăƚ ǀƵƌĚĞƌĞ͘ ƚ ǀŝĚĞƌĞ ĂƌďĞũĚĞ ŵĊůƌĞƩĞƚ ƵĚĚǇďŶŝŶŐ ĂĨ ďƌƵŐďĂƌĞ ǀƵƌĚĞƌŝŶŐƐŬƌŝƚĞƌŝĞƌ ĨƌĞŵƐƚĊƌ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ ƟůƌĊĚĞůŝŐƚ͘ Vi kan konkludere at projektet skaber grundlaget for en ƌčŬŬĞ ŝŶŶŽǀĂƟǀĞ ƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ͕ ŚǀŝůŬĞƚ ďŝĚƌĂŐĞƌ Ɵů ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ĂĨ Ğƚ ďčƌĞĚǇŐƟŐƚ ůĂŐ ĨŽƌ ŝŶŐĞŶŝƆƌŬƵŶƐƚĞŶ ŝ ĂƌŬŝƚĞŬƚƵƌĞŶ͘

177

19 KILDER

Projektets benyttede litteratur angives med kilder tilhørende hvert afsnit, dette litteratur såvel som internetsider. 1 Indledning 1 Idékonkurrence om udbygningen af DTU – en ny arkitektonisk strategi 2 Projektdesign ϭ ^ƉĞĐŝĞůƚ Žŵ ƐƉĞĐŝĂůĞƌ͕ WĞƚĞƌ ^ƚƌĂǇ :ƆƌŐĞŶƐĞŶ Θ >ŽƩĞ ZŝŶĞĐŬĞƌ͕ &ŽƌůĂŐĞƚ ^ĂŵĨƵŶĚƐůŝƩĞƌĂƚƵƌ͕ ϮϬϬϯ 3 Bæredygtighed ϭ dƌĂĮŬĚĂŐ ƉĊ ůďŽƌŐ hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ͕ 'ĞƌƚƌƵĚ :ƆƌŐĞŶƐĞŶ͕ &ŽƌƐŬŶŝŶŐƐĐĞŶƚĞƌ ĨŽƌ >ĂŶĚƐŬĂď͕ ϭϵϵϲ Ϯ ǁǁǁ͘ďčƌĞĚǇŐƟŐĞďǇĞƌ͘ĚŬ 4 Passivt design ϭ ,ĞĂƟŶŐ͕ ŽŽůŝŶŐ͕ >ŝŐŚƟŶŐ͕ ^ƵƐƚĂŝŶĂďůĞ ĞƐŝŐŶ DĞƚŚŽĚƐ ĨŽƌ ƌĐŚŝƚĞĐƚƐ͕ EŽƌďĞƌƚ >ĞĐŚŶĞƌ͕ :ŽŶŚ tŝůĞǇ Θ ^ŽŶƐ͕ ϮϬϬϵ Ϯ ŶĞƌŐŝ ŽŐ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ ĨŽƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĨƌĞŵƟĚ͕ EŝĞůƐ /͘ DĞǇĞƌ Ğƚ Ăů͕͘ WŽůǇƚĞŬŶŝƐŬ &ŽƌůĂŐ͕ ϭϵϵϰ 5 Mikroklima og indeklima 1 www.dmi.dk/dmi/print/virkninger_af_klimaaendringer.pdf 2 www.netleksikon.dk/m/mi/mikroklima.shtml 3 www.indeklimaportalen.dk/indeklima.aspx 4 Dansk og europæisk standard DS/EN 15251, 1. udgave, Dansk Standard, 2007 5 www.sbi.dk/indeklima/lys/ 6 Vedvarende energi 1 www.ing.dk Ϯ ^ƵƐƚĂŝŶĂďůĞ hƌďĂŶ ĞƐŝŐŶ͕ ĚĂŵ ZŝƚĐŚŝĞ ĂŶĚ ZĂŶĚĂůů dŚŽŵĂƐ͕ dĂǇůŽƌ Θ &ƌĂŶĐŝƐ͕ Ϯ ĞĚŝƟŽŶ͕ ϮϬϬϴ 3 Analysis of Wind Power in the Danish Electricity Supply in 2005 and 2006 4 www.energi-miljo.dk ϱ ^ƵƐƚĂŝŶĂďůĞ ŶĞƌŐǇ Ǉ ĞƐŝŐŶ͕ dŽǁŶ ĂŶĚ ŽƵŶƚƌǇ WůĂŶŶŝŶŐ ƐƐŽĐŝĂƟŽŶ͕ ϮϬϬϲ ϲ ǁǁǁ͘ǀŝŶĚŬƌĂŌ͘ŶŽ ϳ ǁǁǁ͘ĨƌĞǇͲĞůĞĐƚƌŝĐ͘ĐŽŵͬĂůƚĞƌŶĂƟǀĞͲĞŶĞƌŐǇͬ 8 www.solenergi.dk 9 www.drivhus.dk/energiforsyning ϭϬ ǁǁǁ͘ŝŶŐ͘ĚŬͬĂƌƟŬĞůͬϵϵϮϲϲͲĞƵͲĨŽƌƐŬĞƌĞͲƐůĂĂƌͲǀĞƌĚĞŶƐƌĞŬŽƌĚͲŝͲƐŽůĐĞůůĞͲĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ 11 www.apnmag.com/spring_2009/vance_greenhomes/vance_greenhomes.php 12 www.energitjenesten.dk ϭϯ zĚĞůƐĞ ŽŐ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ ĨŽƌ ,d ƐŽůĨĂŶŐĞƌ͕ EŝĞůƐ <ƌŝƐƟĂŶ sĞũĞŶ͕ z' dh͕ ϮϬϬϮ ϭϰ ǁǁǁ͘ĂŌĞŶďůĂĚĞƚ͘ŶŽͬĞŶĞƌŐŝͬϵϵϵϮϰϬͬEŽƌŐĞͺŚĂƌͺũƵŵďŽƉůĂƐƐͺƉĂĂͺƐŽůĞŶĞƌŐŝ͘Śƚŵů 15 www.dogstarsolar.net/about/ 16 www.jordvarme.dk ϭϳ ZĂĚŝĂŶƚ &ůŽŽƌ ŽŽůŝŶŐ ^ǇƐƚĞŵƐ͕ ^,Z :ŽƵƌŶĂů͕ ũĂƌŶĞ t KůĞƐĞŶ͕ ϮϬϬϴ 18 www.bolius.dk ϭϵ ǁǁǁ͘ŝŶŐ͘ĚŬͬĂƌƟŬĞůͬϵϵϴϱϯͲƌŽďŽƚͲƉĂĂͲůĂƌǀĞĨŽĞĚĚĞƌͲďŽƌĞƌͲũŽƌĚǀĂƌŵĞͲƐŬƌĂĂƚͲŶĞĚͲƵŶĚĞƌͲŚĂǀĞŶ 178

20 www.presswire.dk 21 www.climateminds.dk 22 www.geotermisk.dk Ϯϯ ǁǁǁ͘ĚŽŶŐĞŶĞƌŐǇ͘ĐŽŵͬ^ŝƚĞ ŽůůĞĐƟŽŶ ŽĐƵŵĞŶƚƐͬE tйϮϬ ŽƌƉŽƌĂƚĞͬ'ĞŽƚĞƌŵŝͬ,'^ͲĨŽůĚĞƌ͘ƉĚĨ 24 www.energistyrelsen.dk 25 Danmarks vedvarende energiressourcer, Miljø- og Energiministeriet, Energistyrelsen 1996 26 www.videncenter.dk/Videnblade-dok/VB67.pdf 27 www.therenewableenergycentre.co.uk Ϯϴ ŶĞƌŐŝ ŽŐ ƌĞƐƐŽƵƌĐĞƌ ĨŽƌ ĞŶ ďčƌĞĚǇŐƟŐ ĨƌĞŵƟĚ͕ EŝĞůƐ /͘ DĞǇĞƌ Ğƚ Ăů͕͘ WŽůǇƚĞŬŶŝƐŬ &ŽƌůĂŐ͕ ϭϵϵϰ 29 www.risoe.dk 30 www.vvsu.dk/elearning/bc01-04.htm ϯϭ ǁǁǁ͘ŵŝŶŝŚǇĚƌŽŐĞŶ͘ĚŬͬĐĂƚĂůŽŐͬĚŽĐƵŵĞŶƚƐͬŵĂƚĞƌŝĂůƐͬŵŝŶŝ,z ZK' EͺŝŶƚƌŽĚƵŬƟŽŶͺƟůͺ,ϮͺŽŐͺ ͘ƉĚĨ 32 www.hydrogen.org.au 7 Bæredygtigt analyseværktøj ϭ čƌĞĚǇŐƟŐ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ с ƐƵŶĚ ƚǀčƌĨĂŐůŝŐ ĨŽƌŶƵŌ ʹ hĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ <ƆďĞŶŚĂǀŶƐ <ŽŵŵƵŶĞƐ ǀčƌŬƚƆũ Ɵů ďčƌĞĚǇŐƟŐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ͕ DĂƌƟŶ ,ŽůŐĂĂƌĚ Ğƚ Ăů͕͘ EŝƌĂƐ͕ ϮϬϬϵ Ϯ ǁǁǁ͘ŝĞĂͲƐŚĐ͘ŽƌŐͬƚĂƐŬϮϯͬƉƵďůŝĐĂƟŽŶƐͬŝŶĚĞǆ͘Śƚŵů 3 www.arup.com/_assets/_download/download129.pdf 4 www.dubaicityguide.com/site/features/index.asp?id=2041 5 Det danske bygningsreglement 6 www.altompassivhuse.dk 8 Indledende registrering ϭ ^ƚĞīĞŶ 'ƵůŵĂŶŶ͕ ŝƚǇ ĞƐŝŐŶ͕ 'ǇůĚĞŶĚĂů͕ ϮϬϬϱ 2 www.krak.dk ϯ >ŽŬĂůƉůĂŶ ϭϵϲ͕ &Žƌ ĂŵƉƵƐ ǀĞĚ ĂŶŵĂƌŬƐ dĞŬŶŝƐŬĞ hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ ŝ >ǇŶŐďǇ ďǇĚĞů͕ ϮϬϬϱ͕ >ǇŶŐďǇͲdĂĂƌďčŬ <ŽŵŵƵŶĞ 4 Idékonkurrence om udbygningen af DTU, en arkitektonisk strategi, 2009 5 Udbygningsplan Campus DTU Lyngby, Campus Service, 2008 ϲ ǁǁǁ͘ƉŝĐĂƐĂǁĞď͘ŐŽŽŐůĞ͘ĐŽŵͬůŚͬƉŚŽƚŽͬϲĐŽ Ă&ǆƌDĐϳŐW ǌƌhͺ>DĨY 9 Bæredygtig analyse DTU Campus ϭ >ŝǀĞƚ ŵĞůůĞŵ ŚƵƐĞŶĞ ʹ ƵĚĞĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ ŽŐ ƵĚĞƌƵŵ͕ :ĂŶ 'ĞŚů͕ ƌŬŝƚĞŬƚĞŶƐ ĨŽƌůĂŐ͕ ϭϵϳϭ Ϯ ^ƵƐƚĂŝŶĂďŝůŝƚǇ ĂŶĚ ŝƟĞƐ͕ /ƐůĂŶĚ WƌĞƐƐ͕ WĞƚĞƌ EĞǁŵĂŶ ĂŶĚ :ĞīƌĞǇ <ĞŶǁŽƌƚŚǇ͕ ϭϵϵϵ ϯ hƌďĂŶ ĐŽůŽŐǇ ĂŶĚ dƌĂŶƐĨŽƌŵĂƟŽŶ ŽĨ dĞĐŚŶŝĐĂů /ŶĨƌĂƐƚƌƵĐƚƵƌĞ͕ ĨŽƌĞůčƐŶŝŶŐ ǀĞĚ ^ƵƐĂŶŶĞ ĂůƐůĞǀ EŝĞůƐĞŶ͕ ϮϬϬϴ ϰ ^ƵƐƚĂŝŶĂďůĞ hƌďĂŶ ĞƐŝŐŶ͕ ĚĂŵ ZŝƚĐŚŝĞ ĂŶĚ ZĂŶĚĂůů dŚŽŵĂƐ͕ dĂǇůŽƌ Θ &ƌĂŶĐŝƐ͕ Ϯ ĞĚŝƟŽŶ͕ ϮϬϬϴ ϱ >ŝǀĞƚ ŵĞůůĞŵ ŚƵƐĞŶĞ ʹ ƵĚĞĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ ŽŐ ƵĚĞƌƵŵ͕ :ĂŶ 'ĞŚů͕ ƌŬŝƚĞŬƚĞŶƐ ĨŽƌůĂŐ͕ ϭϵϳϭ 6 Udbygningsplan Campus DTU Lyngby, Campus Service, 2008 7 Grønt Regnskab 2008, DTU Campus Service, 2009 8 www.elsparefonden.dk ϵ DĞƚŽĚĞ Ɵů ŚĞůŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ĞŶĞƌŐŝƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ͕ ŝĂŶĂ >ĂƵƌƐĞŶ ŽŐ ŽƌƚĞ &ƌŝĞŚůŝŶŐ͕ dh ǇŐ͕ ŬƐĂŵĞŶƐƉƌŽũĞŬƚ 2008/2009 10 www.ke.dk/portal/page/portal/Privat/Varme/Spar_paa_varmen?page=222 10 Vedvarende energi DTU Campus ϭ ǁǁǁ͘ďčƌĞĚǇŐƟŐĞďǇĞƌ͘ĚŬ 179