At køre på brint - Et brugerperspektiv på brintbiler
At køre på brint - Et brugerperspektiv på brintbiler Brintbranchen, april 2018
Forfattere: Jakob Hartig og Sofie Neergaard (Redaktør)
Brintbranchen er en brancheorganisation med cirka 30 medlemmer, som arbejder med brint, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger. Brintbranchens medlemmer omfatter både virksomheder, forskningsinstitutioner og netværksorganisationer. Fælles for os og vores medlemmer er, at vi går forrest i at skabe et grønt energisystem i Danmark. Vi ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof og vi arbejder for at Danmark kan forblive verdensførende i innovative og grønne brint- og brændselscelleløsninger. www.brintbranchen.dk
Denne rapport er finansieret gennem Fuel Cell and Hydrogen 2 Joint Undertaking under støtte nr. 700350, som har modtaget støtte fra den Europæiske Unions Horizon 2020 program som støtter forskning og udvikling i samarbejde med European Research Grouping on Fuel Cells and Hydrogen, Hydrogen Europe Research og Hydrogen Europe.
Denne rapport dokumenterer brugeroplevelsen hos de personer i Danmark, der bruger brintbiler hver eneste dag. Alt fra familier, der bruger brintbilerne til at få hverdagslogistikken til at gå op og tage på eventyr i weekenden, til socialrådgiveren, som bruger brintbilen i sin arbejdsgang i kommunen. Rapporten giver med andre ord indblik i et bredt udsnit af de forskellige brugertyper, der findes i Danmark og leverer indsigt i de muligheder og udfordringer, der ligger i at få den danske transportsektor grønnere og over på brint med udgangspunkt i brugernes oplevelser. Rapporten er lavet af Brintbranchen som led i det EU-finansierede projekt H2ME. Rapporten er lavet på baggrund af en lang række interviews med danske brintbilsbrugere gennemført af Brintbranchen i foråret 2018, samt forskellige europæiske studier og spørgeskemaundersøgelser1.
1
Følgende studier og data er anvendt: Element Energy, HyFIVE report (2018): “Overview of progress towards commercialization” Data fra Københavns Kommune (2017) og Århus Kommune (2016) Hardman, Scott m.fl. (2016) “Consumer attitudes to fuel cell vehicles post trial in the United Kingdom”, https://www.sciencedirect. com/science/article/pii/S0360319915314336 Schneider, Uta (2017): ”User perceptions of the emerging hydrogen infrastructure for fuel cell electric vehicles” file:///C:/Users/ sun2/Downloads/4-289-17_Schneider.pdf
Første private brintbilsfamilie
Familien Krogsgaards brintbil er anskaffet som privatbil, men Jacob Krogsgaard er dog ikke hvem som helst i brintsammenhæng. Han er direktør og medejer af Nel Hydrogen, der er en af Europas førende virksomheder indenfor brinttankstationer.
Rejsen til Italien
Det var fru Krogsgaards idé, at familien – der ellers normalt flyver på ferie – skulle køre i brintbil til Italien. Bortset fra en afstikker til Wuppertal, var ruten langt hen ad vejen den, man normalt tager til støvlelandet. I alt tankede familien Krogsgaard cirka 40 kg brint af 11 omgange, for at tilbagelægge de 3500 kilometer t/r mellem deres hus i Holstebro og Gardasøen.
Hydrogen Mobility Europe
Hydrogen Mobility Europe - i daglig tale H2ME - er et storstilet europæisk projekt, der har til formål at skabe grobund for udrulning af brintbiler og udvidelse af brintinfrastrukturen i hele Europa. Projektet vil i perioden 2015 - 2021 demonstrere, hvordan brint er et bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer og vise hvordan teknologien er klar til at eskalere og vokse i takt med markedsmodningen. H2ME er opdelt i to faser, og Brintbranchen er med i anden fase (H2ME-2), der i foråret 2016 startede op med formålet at udvide mængden af brintkøretøjer på de europæiske veje markant – herunder også i Danmark.
1400
49
MÅL I: 1400 brintkørertøjer ud på de europæiske veje.
MÅL II: 49 tankstationer, der skal bidrage til den europæiske brintinfrastruktur.
H2ME1: Projektet blev påbegyndt i 2015 og vil forsætte til 2020. Projekt har til formål at øge antallet af brintbiler på de europæiske veje og bidrage med udvidelsen af den europæiske brintinfrastrutur. Allerede nu er der udrullet 300 køretøjer og opsat 29 brinttankstationer, hvilket gør det til et af de mest ambitiøse brintprojekter i Europa til dato. H2ME2: Er den anden del af H2ME projektet. Dette blev påbegyndt i maj 2016. I denne fase vil der yderligere blive udrullet brintbiler og etableret brinttankstationer. H2ME2 skal cementere, at brintbilerne er klar til brug både teknisk og kommercielt. Brintbranchen er med i denne fase som kommunikationspartner.
PARTNERE
43 LANDE
ÅR
5
9
H2ME i Danmark
Brintbranchen har i mange år arbejdet aktivt på at sikre udbredelsen og udrulningen af brintbiler og brintinfrastruktur i Danmark. Det er en naturlig del af vores dna som brancheforening, men har også været et særligt prioriteret område, da vi gennem årene har været del af flere demonstrations- og udviklingsprojekter med fokus på at skabe en platform for brint- og brændselscelleteknologi til transportsektoren2. Indsatsen må på mange måder siges at have båret frugt, da Danmark er et foregangsland for brint til transport med det første landsdækkende netværk af brinttankstationer. Det betyder dog ikke, at vi i Danmark kan hvile på laurbærrene, da der stadig er behov for udbygning af stationsnetværket, ligesom der med kun 83 brintbiler pt indregistreret i Danmark skal langt flere biler på gaderne før det kommercielt kan løbe rundt og for alvor tage fat. Vi ser dog det nuværende udgangspunkt af tankstationer som værende et godt springbræt til videre udvikling.
H2ME er et af de projekter, der har dannet grobund for dette og i første fase (H2ME-1) blev der i Danmark etableret én station i Danmark, nemlig i Kolding, der åbnede i marts 2016. I anden fase (H2ME-2) er Brintbranchen med i partnerkredsen som kommunikationspartner. Her vil der ikke blive opført yderligere stationer i Danmark, men vores rolle i projektet er derimod at sikre udbredelsen af kendskabet til brint til transport samt bidrage til at få flere biler på gaderne. Københavns Kommune er med i projektet som aftager af brintbiler. Kommunen har været launch customer i Europa på Hyundais iX35 og vil i projektets løbetid frem til 2021 udvide deres flåde af brintbiler. Dertil følger vi tæt den nordiske udvikling, hvor det Herningbaserede firma Nel Hydrogen vil opsætte en række stationer i Island som led i H2ME-projektet.
Partnere i H2ME
2 Brintbranchen har udover H2ME-projektet været involveret i projektet H2DK (2015-2016), som støttede etableringen af en række stationer i Korsør, Esbjerg, Aarhus og Kolding og været klyngekoordinator på projektet HyFIVE www.hyfive.eu (2015-2018), som ligeledes har bidraget til udvidelsen af det danske tankstationsnetværk samt fået ikke mindre end 50 brintbiler på gaderne i Danmark.
Brint til transport
83
10
2.700.000
I Danmark kører der 83 brintbiler rundt på danske veje
Den danske infrastruktur er understøttet af 10 brinttankstationer
Danske brintbiler har på nuværende tidspunkt kørt 2.700.000 km.
I 2030 skal halvdelen af Danmarks energi komme fra vedvarende energikilder, og i 2050 er ambition, at være uafhængig af fossile brændstoffer. Det er ambitiøse mål, som Brintbranchens medlemmer på forskellig vis bidrager til at opfylde ved at fremme brint- og brændselscelleløsninger. Transportsektoren er én af de største syndere, når det gælder brug af fossile brændsler og sektoren står for hele 23% af CO₂-udledningerne på globalt plan. For at efterleve Paris-aftalen skal CO2-emissionerne reduceres med næsten 60% inden 2050 og da visse områder indenfor transport, f.eks. luftfart, er særdeles vanskelige at nedskalere kræves det at vejtransporten står for langt den største reduktion. Ved at lade biler, busser og lastbiler køre på brint, gør vi øjeblikkeligt transportsektoren grønnere. Brintdrevne køretøjer er nemlig 100% CO2- og partikelfrie og udleder kun vand. På verdensplan er der solgt 5.000 brintbiler til dato. Californien og Japan har førertrøjen på med hhv 48% og 35% af salget. Både Japan og Californien har desuden veludviklede brintnetværk samt en langt række stærke incitamenter til salg og køb af brintbiler. I Europa er der i dag omkring 600 serieproducerede brintbiler (ca. 14 % af verdens samlede) og Tyskland er det førende marked, med over 40 stationer og omkring 300 brintbiler og varevogne3. I betragtning af den relative størrelse og befolkning er vi i Danmark dog også godt på vej. Vi har for eksempel verdens første landsdækkende netværk af brinttankstationer til personbiler. Det betyder, at man kan køre Danmark rundt, uden at løbe tør for brændstof. Faktisk har 50% af den danske befolkning mindre end 15 kilometer til en brinttankstation.
3
Element Energy, HyFIVE report (2018): ”Overview of progress towards commercialization”
Danmarks stærke position kan især tilskrives stærke danske virksomheder og forskningsinstitutioner på brintområdet, der har været forudseende og samtidig også opbakning fra støtteprogrammerne. Siden starten af 00’erne har Danmark haft et af verdens største investeringsniveauer indenfor forskning-, udviklings-, og demonstrationsaktiviteter på brint- og brændselscelleområdet målt pr. BNP. Igennem 10’erne har fokus i højere grad været på markedsintroduktion, da de forskellige teknologier langt hen ad vejen er markedsparate, hvilket H2ME-projektet også er et udtryk for. Det er dog ikke kun indenfor persontransport vi i Danmark har fokus på brint til transport. Der kommer flere og flere brintløsninger til den tunge transport og de danske kommuner er ved at få øjnene op for mulighederne med brintdrevne busser. Også inden for godstransport både til lands og til vands arbejdes der hårdt på at introducere brint som brændstof, og flere spændende løsninger er på vej. Læs meget mere om brintbiler i Danmark på www.brintbiler.dk
Hvad kan teknologien? At køre en brintbil kræver ikke en masse adfærdsændringer hos forbrugerne. Optankningen tager kun 3-5 minutter og der er altså ingen ventetid, som når man skal oplade et batteri. Optankning sker på en brinttankstation, og en brintbil har en rækkevidde på op til 600 kilometer, alt afhængigt af biltype og kørselsmønster. Rækkevidden forventes dog at stige kraftigt i fremtiden. Udover at være 100% CO2- og partikelfri er brintbilen støjer brintbilen heller ikke og giver derfor også en unik køreoplevelse.
Bliv klogere på teknikken bag brintbiler her: brintbiler.dk/information/videogalleri/
Sådan virker det 1 Ilt fra luften strømmer ind gennem Mirais ventilationsribber.
4 Elektriciteten ledes til elmotoren.
2 Brint tilføres brændselscellestakken.
5 Elmotoren aktiveres og driver bilen.
3 Via en kemisk reaktion udvikles elektricitet og vand.
6 Eneste restprodukt fra processen er vanddråber.
Toyota Danmark A/S
Brintbilerne i Danmark
På de danske veje kører tre typer af brintbiler
Hyundai ix35
Blev lanceret som den første brintbil på det danske marked i 2014 og Københavns Kommune var global launch customer. Bilen er en rummelig SUV med næsten 600 km rækkevidde og hurtig optankning som man kender det fra benzin, blot betydelig mere støjsvag og ingen forurening. www.hyundai.dk
Toyota Mirai
Kom på det danske marked i efteråret 2015. Mirai er den første dedikerede brintbil og det unikke design tilbydes kun på brint. Bilen er udstyret med den fremmeste og mest kompakte brændselscelle teknologi til dato. www.toyota.dk
Honda Clarity
Clarity er Hondas bud på en brintbil, som kom til Danmark i 2017. Honda har lagt vægt på aerodynamik i designet af bilens ydre, hvilket samtidig også givet et spændene futuristisk udtryk. www.honda-brint.dk
Bilerne er første generation af serieproducerede brintbiler, men teknologien er i en rivende udvikling og ved indgangen til 2018 introducerede Hyundai deres nyeste skud på brinbilsstammen, nemlig den ny NEXO. Bilen har en rækkevidde tæt på 750 km. Hyundai sætter dermed helt nye standarder for, hvor langt vi kan forvente, at en brintbil kører på en tank i fremtiden. Hyundai Nexo er endnu ikke kommet til Danmark.
Brugergrupper
Denne rapport bygger på en række interviews, rapporter, statistikker og undersøgelser om brugen af brintbiler. Brintbranchen har i løbet af vinteren og foråret 2017/2018 gennemført en lang række interviews med forskellige brugertyper4. De forskellige typer af brugere er naturligvis styret af forskellige præferencer og kørselsbehov og hvis man kigger på fordelingen af brintbiler i Danmark, kan man med fordel dele dem ind i følgende brugergrupper:
Kommuner
Offentlige institutioner og virksomheder
Private virksomheder og organisationer
Private bilister
Kommuner er langt den største aftager af brintbiler i Danmark. Fælles for kommunerne er at de alle arbejder efter klima- og miljømål og samtidigt også skal sikre, at borgernes skattepenge bliver brugt fornuftigt. Brintbilerne indgår typisk som en del af den almindelige bilflåde og bilerne bookes typisk gennem et bookingsystem, hvor de ansatte booker sig ind, når de skal bruge en bil i kommunens tjeneste. Kørselsbehovet varierer derfor meget i alt fra langdistancekørsel til tilsyn i skove og naturterræn.
Det grønne image er en af de stærkeste drivers for indkøb af brintbiler for private virksomheder. Private virksomheder og organisationer er dog ikke underlagt de samme krav om klimahensyn som offentlige institutioner og skal altså på eget initiativ synes, det er en god idé med en brintbil. Derfor bliver pris og omkostninger også særligt vigtigt. Dem, der repræsenterer denne brugergruppe, udgør pt hovedsageligt private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med brintteknologi, men er en potentiel voksende brugergruppe.
Andre offentlige institutioner og virksomheder er ligeledes en væsentlig aftager, da de ligeledes er underlagt forskellige klima- og miljømål. Samtidigt ser vi en tendens til, at der i højere grad arbejdes aktivt med at skabe et grønt image. Brugergruppens brug af brintbiler relaterer sig naturligt til deres arbejdsopgaver, der ofte er lokalt forankrede, såsom servicering af anlæg og lignende. Det er ofte kortere, men mange ture pr. dag.
Denne brugergruppe repræsenteres henholdsvis ved testfamilier og privatbilister, der har købt en brintbil. Det er den mindste brugergruppe og i Danmark er der kun købt et fåtal af brintbiler af private. Der har dog været en del testfamilier involveret i HyFIVE-projektet5. Denne brugergruppe er i høj grad drevet af pionerånd og interesse for nye bæredygtige tendenser. Kørselsbehovet for denne brugergruppe er relativt stort og meget diverst, da det tæller alt fra dagligdagsture til lange udflugter og ferier. Infrastruktur er derfor essentielt da brugergruppens familie, arbejde og fritid skal gå op i en højere enhed.
Procentvis fordeling af brintbiler i Danmark
Kommuner Offentlige institutioner og virksomheder Private virksomheder og organisationer Private bilister
*De tal der indgår i grafikken er baseret på skøn fra Brintbranchen sammenstillet med statistik fra dbi.dk
4
Brintbranchen har i perioden ligeledes gennemført en række Ride&Drives med politikere og meningsdannere samt indsamlet information fra nogle af de største aftagere af brintbiler, nemlig København Kommune og Århus Kommune. 5 Læs bl.a. mere her om Hondas testfamilier: www.honda-brint.dk
Borgmesterchauffør Bruger: Peter Svanebjerg, borgsterchaffør i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF). Biler: Hyundai iX35 Københavns Kommune har i alt 21 brintbiler. BIF’s bil er en del af H2ME2 initiativet
Et mobilt kontor
For Peter Svanebjerg er brintbilen også hans daglige kontor. Derfor er komfort også vigtig - her er den stille og glidende fornemmelse ideel. Peter Svanebjerg bruger flere timer om dagen i sin borgmesterbil, derfor giver den grønne profil også god samvittighed. Specielt når man repræsenterer kommunen, er det vigtigt sende et signal om, at man gør det på en grøn og ansvarsfuld måde.
Styrker og svagheder ved brintbilen
K
Brintbranchen har, baseret på interviews med de forskellige brugertyper, lavet en lille statistik, der viser at bilen overordnet opleves meget positivt.
• • • • •
Brintbiler er for ’almindelige mennesker’ et køretøj, der skal få dem fra A til B, hvad enten de bruger den i arbejdssammenhæng eller privat. Den vigtigste pointe er derfor at bilen én-til-én fungerer som en konventionel bil, er pålidelig og driftssikker. Dette er ganske enkelt det vigtigste parameter for alle personer, der er interviewet til denne rapport.
Her kan man se, at det overordnede billede er overvejende positivt og generelt scores der højt. Det positive billede er også én til én sammenligneligt med de forskellige europæiske studier, der er lavet på området, hvor brintbilen scorer højt på særligt følgende parametre hos brugerne6:
k
Højt tilfredshedsniveau med bilen generelt God køreoplevelse ift. særligt acceleration Nem at tanke Driftssikker – og ikke vejrlig følsom Lydløshed
4,6
4,4
4,8
3,7 3,2
Hvordan var din umiddelbare oplevelse af brintbiler?
Hvad var din oplevelse af Hvad var din oplevelse af infrastrukturen for brint- tankningsprocessen for biler? brintbiler?
I hvor stort omfang for- I hvilket omfang påvirker binder du bæredygtighed brugen af brintbilen dig til med brintbiler? at tænke bæredygtigt ved næste bilkøb?
Ved hvert spørgsmål, er interviewpersonerne blevet bedt om svare på en skala fra 1 - 5, hvor 5 er højst. I grafikken ses gennemsnittet af alle interviewpersonernes svar.
Det er svært entydigt at sige, hvad der brintbilens største plusser - eller minusser for den sags skyld. Dette afhænger naturligvis af, hvilken præferenceramme den individuelle bruger har til sit køretøj og hvilke kørebehov, der skal dækkes. De personer, der er vant til nye og dyre biler, er ikke lige så lette at imponere, som dem der normalvis kører i ældre eller billigere biler. Samtidigt er det meget forskelligt, hvilke krav du stiller til din bil som privatperson og i arbejdssammenhæng og brugergrupperne spiller altså her ind på, hvordan bilen bliver bedømt og oplevet. Der er dog nogle faktorer, der gennem Brintbranchens interviews går igen ved alle brugergrupper, som på de kommende sider vil fremhæves som brintbilers styrker og svagheder.
6
Se blandt andet Element Energy, HyFIVE report 2018 og Hardman, m.fl 2016
Styrker ved brintbilen Bibeholdelse af køremønstre og -vaner: Brintbilens største styrke, der fremhæves i såvel studier som interviews, er at brugerne ikke oplever at skulle omlægge deres køre- og optankningsvaner markant. Dette skyldes hovedsageligt bilens relativt store rækkevidde – særligt sammenlignet med batteridrevne elbiler – men også den korte optankningstid.
Komfort og lydløshed: Helt grundlæggende finder stort set alle interviewpersoner selve køreroplevelsen utrolig god. Der er ingen gearskift, der kan ødelægge flowet i bilens glid med ubehagelige hak, derudover er lydgenerne minimale.
Grønt aftryk: Det at være grøn og være en del af den grønne omstilling står også som en topscore for de fleste interviewede brugere. Dette er både noget der fremhæves af privatpersoner og virksomheder. For privatpersoner er det især samvittigheden, der bliver lettet og for virksomheder spiller det også ind, at det har en høj brandingværdi.
Temperaturresistent og robusthed: Test af bilen viser, at den er meget robust, hvilket også er den generelle oplevelse blandt de danske brugere. F.eks. klarer den sig godt i såvel meget koldt som meget varmt vejr. En 100.000 km. vejtest udført med en Mirai, hvor bilen kørte 16 timer hver dag i 107 dage, viste desuden at bilen og brændselscellen har en lang levetid. I denne periode blev dækkene kun skiftet to gange og bremsen blev repareret halvvejs, mens der ikke var mekaniske nedbrud eller problemer med brændselscellen7.
Driftssikkerhed: Bilen har ved test vist stor driftssikkerhed, hvilket også fremhæves af brugerne, som en styrke. I en dansk sammenhæng bliver sikkerhedsaspektet ikke nævnt, som ellers er en vigtig faktor for brugerne på større europæisk plan, hvor bilerne også scorer højt.
Optankning: Optankningen er nem og et tysk studie viser en meget høj tilfredshedsrate8. Samtidigt fremhæves det af brugerne, at der er stor tilfredshed med den korte optankningstid.
7 8
Element Energy, HyFIVE report 2018 Schneider, Uta (2017) ”User perceptions of the emerging hydrogen infrastructure for fuel cell electric vehicles”
Udfordringer ved brintbilen Infrastruktur: En af de største kritikpunkter fra et brugersynspunkt findes naturligt ved infrastrukturen. Kritikken er ikke møntet på placeringen af de eksisterende tankstationer, men på det relativt lille antal stationer.
Prisen: Pris er en anden topscorer over barrierer for erhvervelse af en brintbil, da de stadig er betydeligt dyrere end konventionelle biler. Der er både den private pengepung og virksomhedens bundlinje at tage hensyn til, men for mange offentlige institutioner, der skal forvalte borgernes penge mest hensigtsmæssigt, står det også som en stor udfordring.
Tankningsprocessen: Selvom tankningsprocessen også fremhæves som en styrke, har flere af de adspurgte interviewpersoner også oplevet udfordringer ved tankningen. Her har det største problem været, at tankhovedet kan fryse fast til studsen. Derudover har der været udfordringer med betalingen, hvor chipfunktionen ikke altid har virket. Dette er særligt en udfordring for kommuner og virksomheder, hvor der er mange forskellige brugere om bilen, som derfor ikke altid kender til processen.
Manglende viden: Særligt virksomheder og kommuner har oplevet en indledende skepsis overfor bilen, hvor medarbejdere har været bekymrede for om de kunne finde ud af at bruge bilen, da det var en ny og fremmed teknologi. Der er et videnshul om, hvad en brintbil er.
Service & reparationer: Det er generelt enighed om at brintbilerne er meget driftssikre, men stort set alle brugere har oplevet, at deres bil en sjælden gang skulle på værksted. Her har værkstedsbesøget for manges vedkomne været på specialværksted i udlandet, hvilket naturligvis har været besværligt 9 og tidskrævende. Almindelig service foretages dog i Danmark .
9
Denne udfordring arbejdes der stærkt på at imødegå af såvel bilproducenter som producenter af brændselsceller, der er i gang med uddannelse af fremtidens mekanikere med henblik på at skabe en bedre service- og værkstedsstuktur internt i Danmark. Læs bl.a. om projektet FCH Train her http://hydrogenvalley.dk/wp-content/ uploads/2018/03/KA2-casefaktaark.pdf
Borgercenter Børne & Unge, Nørrebro Bruger: Ansatte i Borgercenter Børne & Unge på Nørrebro Bil: Hyundai iX35 Borgercenter Børne & Unge på Nørrebros brintbil er den første H2ME2 bil i Danmark
Der var mange medarbejdere, der var lidt nervøse, da de første gang skulle prøve at køre i den nyindkøbte Hyundai iX35, fortæller Lars Reuther, afdelingsleder fra Borgercenter Børn & Unge på Nørrebro. Men det var sjovt nok ikke fordi, det var en brintbil, men fordi at den havde automatgear. En brintbil er på mange måder en helt almindelig bil – bare lidt lækrere. Og der er nu rift om at få lov til at tage brintbilen, når de forskellige medarbejdere skal på køretur i arbejdssammenhæng.
En almindelig bil
Det største plus, der går igen blandt alle Brintbranchens interviewpersoner, er det simple faktum, at brintbilen i bund og grund fungerer som en helt almindelig bil. Ofte er det rent faktisk sådan at brugerne glemmer, at det er en ’anderledes’ bil, fordi de ikke skal ændre væsentligt på deres kørsel. Mange af de småirritationer, der opleves ved brintbilen, er ligeledes ikke brintbils-specifikke, men kunne lige så godt være dukket op ved en konventionel benzin- eller dieselbil. Eksempelvis er der visse af brintbilstyperne, der ikke har fartpilot indbygget. Dette har intet at gøre med, at det er en brintbil, men simpelthen en fabriksbeslutning. Brintbilens ’almindelighed’ må alt andet lige ses som en succes og brintbilens styrke, fordi det jo netop er formålet med brintbiler, at de skal kunne være et én-til-én alternativ til biler der kører på fossilt brændstof. For mange kommuner og virksomheder har der dog været en indledede skepsis fra medarbejdere, der har været betænkelige ved, om de kunne finde ud af at bruge og tanke bilen. Så snart det er gået op for dem, hvor let bilen er at betjene og tanke, er det dog blevet mange medarbejderes foretrukne køretøj.
Her har erfaringen været, at fyrtårne og ekspertbrugere kan være en god indgangsvinkel til at udbrede kendskabet til brintbilen og dermed dementere de fordomme, der måtte være. Der er gode erfaringer fra de kommuner og virksomheder, hvor en bred medarbejderskare kan booke bilen, med at have en nøglemedarbejder, der kan køre den første tur med en ny bruger af bilen. Samtidigt viser de europæiske studier også, at det er en fordel at lave en brugermanual, der også er til rådighed på stationen10.
… men hvor skal vi tanke?
Infrastrukturen er sammenstemmende det, som alle fremhæver, som det største minus. Selvom vi i Danmark har et veludbygget brintinfrastrukturnet sammenlignet med de fleste andre europæiske lande, så er de 10 stationer ikke at sammenligne med infrastrukturen for benzin- og diesel, hvor der trods faldende antal er omkring 2000 benzinstationer på landsplan. Det betyder i praksis at brugerne i højere grad skal koordinere og planlægge deres tur inden de sætter sig bag rattet. I en række kommuner har det betydet, at man har udviklet særlige opfyldningsordninger, eksempelvis ved at det kun er én person, der står for optankningen af bilerne. Tankstationerne er selvsagt livsnerven for brintbiler. Derfor er det heller ikke let at have en brintbil, hvis man ikke bor tæt på en tankstation. Det synes derfor svært at bo i f.eks. Svendborg, Lolland eller Falster. For de virksomheder, kommuner og privatpersoner, der bor tæt på en station, har det dog vist sig ret simpelt, så snart man har vænnet sig til at planlægge turen på forhånd og der opleves generelt en stor villighed blandt alle brugertyper for at lægge en lille ekstra indsats, da det bonner positivt ud på den grønne samvittighedskonto.
10
Element Energy, HyFIVE report 2018
Nysgerighed og pionerånd
De fleste brugere har erhvervet sig bilen med en garanti om, at bilen skulle fungere ligeså godt som en konventionel bil. De har dog været bevidste om, at mange af bilerne vil have visse ’børnesygdomme’. Her er den mest udtalte, at bilerne ikke altid kører så langt, som de lover på en tank. Dette kan de fleste interviewpersoner imidlertid godt se bort fra, både fordi bilen hurtigt kan tankes op igen, men også fordi at engagementet i brintbilsteknologien er større end hvorvidt den kører 50 eller 100 km. mindre end den lover. Engagementet er drevet af nysgerrighed og pionerånd. Derfor viser vores brugerundersøgelse også, at nysgerrigheden og lysten til at gå forrest for rigtigt mange – såvel private personer som virksomheder – har været den styrende faktor for investering i en brintbil. De fleste interviewpersoner har ikke bare taget deres brintbiler i brug ukritisk, de har sat sig ind bilens motoregenskaber og teknologi, mange har sågar indgående viden om brintteknologi. Derfor bliver der også stillet store krav til bilen, mange ser derfor også frem til at høre og se mere til 2. generation af brintbiler, som Hyundai NEXO er en del af.
Fremtiden ser grøn ud
Fælles for brintbilsbrugerne er, at de ikke efterlader et eneste negativt aftryk på klimaet under kørsel. Brinten bliver nemlig produceret via grønne certifikater, der giver en garanti om at brinten bliver produceret af grøn energi. Hele ideen ved brintteknologien er netop, at man kan lagre energi. Derfor skal man naturligvis ikke bruge den energi, som der allerede er rift om, men derimod akkumulere den energi vindmøllerne producerer om aftenen, eller når det blæser så meget at vi slukker visse vindmøller. Vi skal med andre ord udnytte vores overskudsstrøm.
I februar 2018 fik Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, som den første dansker mulighed for at prøvekøre den nye Hyundai NEXO. Bilen har danske undertoner, da den er opkaldt efter byen Nexø på Bornholm. Danmark har længe haft en særlig stjerne hos den sydkoreanske bilproducent og Danmark var også lanceringssted for de første brintbiler fra Hyundai tilbage i 2013.
Teknik og Miljø, Aarhus Kommmune Bruger: I Teknink og Miljø bruges brintbilerne af en bred skare af ansatte i forvaltningen. Biler: Aarhus har 10 biler i deres kommunale bilflåde. 4 Toyota Mirai og 6 Hyundai iX35.
GoGreen med Aarhus
Kommunen har haft et klart formål med at investere i brintbiler, nemlig at understøtte den danske brintinfrastruktur og udvikling. Aarhus Kommune har et mål om at være CO2 neutrale i 2030, her er brintbiler en del af løsningen. Brintbilsflåden på 10 biler er derfor et skridt i den rigtige retning.
Sund & Bælt Bruger: Sund & Bælts brintbiler indgår som en del af deres bilflåde, og kan bookes af personalet. Biler: 2 stk. Hyundai iX35
En grøn tråd
Sund & Bælt ønsker at tage ansvar for omgivelserne og forener natur og trafik, her skaber brintbilerne en ’grøn tråd’. De to brintbiler bruges hovedesagligt til at køre service på Storebæltsanlægget. Brintbilerne går således i et med det naturskønne område omkring Kørsør, Sprogø og Knudshoved.
En grøn profil
Prisen på brintbiler er på trods af afgiftsfritagelse stadig høj sammenlignet med konventionelle benzin- og dieselbiler13. Det kan afholde mange fra at investere i en brintbil. For brintbilsbrugerne vægter den grønne profil dog højere – både i forhold til branding og til den gode samvittighed. Det er pionerånd og troen på, at man bidrager til at understøtte teknologi og udvikling af infrastruktur, der gør, at man er villig til at købe bilerne. Flere af interviewpersonerne er decideret stolte af, at de er nogle af de første, som gør en forskel for vores miljø. Det er især når brintbilsbrugerne sidder i motorvejskø, at det føles ekstra godt at vide, man ikke bare holder i tomgang og lukker CO2 ud. Det er specielt for brugergruppen af privatbilister, at denne følelse vægter højt og er en stor drivkraft til at køre brintbil. Flere danske kommuner har klimastrategier og arbejder aktivt med at skabe en grøn profil. Her bliver brintbilerne brugt til at støtte op om den grønne profil og tage et grønt ansvar for teknologiudvikling. Derfor ser vi også, at langt over halvdelen af landets brintbiler er indkøbt af kommuner.
Sund og Bælt har det godt på klimakontoen
Sund og Bælt er en af de offentlige virksomheder, der går foran når det gælder reducering af CO2, og har på nuværende tidspunkt to brintbiler i deres bilflåde. Sund og Bælts brintbiler skal både ses som et bidrag til udvikling af teknologi og understøttelse af grøn transport og infrastruktur. Hos Sund og Bælt kørte deres brintbiler på de tre første måneder 4.400 km og brugte ca. 40 kg brint. Ved at køre 4.400 km på brint, sparer man klimaet for godt ca. 600 kg CO2. Virksomheder som Sund og Bælt er meget bevidst om deres ansvar for den grønne omstilling og ser det også som deres opgave at bidrage ved at gå foran og afprøve den ny teknologi.
13
En anslået cirkapris på de tilgængelige brintbiler ligger omkring 500.000 kr.
Manglende infrastruktur fører til sårbarhed
Hønen eller ægget?
Tilfredsheden med infrastrukturen er med andre ord ikke decideret dårlig, men der er en klar indikator på, at det opleves som en stor udfordring og barriere og brintbilen fravælges til visse ture, hvis der ikke er en station lige på vejen. Det er især virksomhederne, der giver lav score på dette område, da de i højere grad vægter tid som ressource.
Og her kan man med rette tale om en ’hønen og ægget’problematik:
Med de kun 10 stationer er brintbilsbrugerne også ekstra sårbare over for stationsnedbrud. Selvom alle brinttankstationerne har en meget høj performance, så sker det, at der er nedbrud og der skal laves service, og her er det en stor udfordring for brugerne, der ikke bare kan køre til en anden station.
76 % af de adspurgte brugere og potentielle brugere i et nyligt europæisk studie12 siger, at prisen på bilerne er en stor barriere og at prisen skal væsentligt ned. I Danmark har vi 100% afgiftsfritagelse på brintbiler, men de er stadig betydeligt dyrere end en sammenlignelig konventionel bil.
Infrastrukturen er som sagt en af de største udfordringer for brintbilsbrugerne og også det som scorer lavest i brugerundersøgelsen11.
For at brinttankstationerne kan køre økonomisk rundt kræver det naturligvis, at der er afsætning af brint – men pt er der kun 83 brintbiler på de danske veje.
Manglende infrastruktur afholder mange fra at investere i en brintbil, men det kan først praktisk og økonomisk betale sig at udbygge nettet, når efterspørgslen på brint stiger.
Projekter som H2ME giver dog mulighed for at købe biler – under visse betingelser – med yderligere støtte, som kan gøre det mere omkostningsvenligt og dermed få flere biler på gaden, der kan være med til at løse den gordiske knude.
11 12
I den lille statistik, der er lavet blandt interviewpersonerne, scorer infrastrukturen lavest med 3,2 ud af 5 . Element Energy, HyFIVE report 2018
Brintbranchen på farten
I løbet af efteråret og vinteren 2017 har Brintbranchens direktør haft en række politikere og meningsdannere med ude at køre brintbil. Og fælles for alle køreturene har været, at det har givet en positiv køreoplevelse, både når turen har været i en Toyota Mirai og når det har været Hyundai’s iX35 brintbil, der har være på farten. På køreturen havde direktøren rig mulighed for at vende den grønne omstilling og transportens vigtige rolle heri med politikere fra alle sider af det politiske spektrum. ’Forhåbentligt kan dette bidrage til at sætte mere fokus på, hvordan også brint- og brændselscelleteknologi er en del af paletten henimod en grøn og bæredygtig transportsektor’, siger direktør Tejs Laustsen Jensen, som forventer at se flere brintbiler på de danske veje i årene frem.
Brintbranchen har i perioden august 2017 til februar 2018 gennemført 12 såkaldte Ride’n’Rides som led af HyFIVE projektet med forskellige politikere og meningsdannere, bl.a. SFs formand Pia Olsen Dyhr, tidligere transportminister Hans Christian Schmidt og klimaeksperten Jesper Theilgaard.
Lydløshed og rækkevidde
Når man kører i elbil, hvad end det er batteri- eller brintbil, får de fleste en god køreoplevelse - og dette kan i høj grad tilskrives deres lydløse fornemmelse. Samtidigt udleder en brintbil hverken CO2 eller partikelforurening såsom NOx og SOx.
Går i et med naturen
I en brintbil efterlader man ikke noget negativt miljøaftryk, når man kører. Dette er ikke noget man direkte kan mærke på kørslen, men det styrker den grønne bevidsthed. Lydløsheden underbygger imidlertid denne følelse, samt det faktum at det eneste spildprodukt, der er ved en brintbil, er noget så naturligt som vand. Derfor giver mange også udtryk for, at noget af det meste fantastiske ved en brintbil er at køre ude i naturen eller på landet, idet man kan opleve naturen uden at gøre skade på den, hvad angår forurening såvel som støj.
De lange køreture med hurtig optankning
Brintbiler adskiller sig også fra batteribiler på et andet parameter, nemlig rækkevidden. Rækkevidden er afgørende for brintbilen, og det er også derfor den er attraktiv for virksomheder og kommuner,der har behov for langdistancekørsel. I visse forvaltninger i danske kommuner, hvor man arbejder med mennesker, er det væsentligt man kan tilbagelægge relativt lange afstande uden at skulle stoppe op og lade bilerne op. Det kan eksempel være i forbindelse med lange ture og udflugter med borgere. For Borgercenter Børne & Unge på Nørrebro er det for eksempel helt nødvendigt med lang rækkevidde og kort optankningstid, da de ofte skal på opsøgende hjemmebesøg hos børn i familiepleje i den anden ende af landet. Et nyligt tysk studie14 viser også, at netop den hurtige og nemme optankning er et af de helt store plusser ved brintbilen.
Hvad angår naturen så udmærker visse af brintbilerne sig også ved at kunne begå sig bedre i naturen og kuperet terræn og i nogle kommuner bruges bilerne til tilsyn i naturparker, hvor man har tilvalgt brintbiler, fordi de er mere hårdføre end mange batteribiler. 1% 8% Rigtigt tilfreds
25%
Tilfreds Rigtig utilfreds Utilfreds
66%
Schneider, Uta (2017): ”User perceptions of the emerging hydrogen infrastructure for fuel cell electric vehicles”
14
Schneider, Uta (2017): ”User perceptions of the emerging hydrogen infrastructure for fuel cell electric vehicles”
Familien Holst Bruger: Michael og Mia Holst, samt deres datter Molly på 3 år. Bil: Honda Clarity Familien Holst har som en del af brintbilens indtog på det danske marked været testfamilie i stort set hele 2017.
På lydløs safari
Familien Holst husker tydeligt deres bedste tur i brintilen - turen gik til Knuthenborg Safaripark. Oplevelsen af at være lydløs mens man bevæger sig imellem dyrene står som noget af det mest fantastiske ved at køre i brintbil. Hverken larm eller forurening forstyrrede da tigerne gik forbi dem i brintbilen.
Hvad er vejen frem?
Med denne rapport er det søgt at sætte en ramme for, hvordan ’Brintbils-Danmark’ anno 2018 ser ud, og give et indblik i et brugerperspektiv på brintbiler. Igennem rapporten er både positive elementer og udfordringer blevet vendt, og selvom alle brugere samstemmende er overvejende positive ved deres oplevelse med brintbilen, er der dog nogle barrierer, der skal imødegås, for at de store potentialer i brinttransport for alvor kan bære frugt. For at få virksomheder, kommuner og privatbilister til at skifte deres benzinbil ud med en grøn brintbil, skal det understøttes af fornuftig pris og større infrastruktur. Dette kræver politisk prioritering og grønne offentlige investeringer, som kan være med til at få skabt den kritiske masse der skal til for at prisomkostningerne på såvel bil som brint kan komme ned. Her skal den tunge transport også tænkes med ind, da vi med bus- og godstransport vil skabe en større efterspørgsel på brint. Heldigvis ser vi positive tendenser og 2017 har budt på flere politiske udspil, hvor elbiler – både batteri- og brintbiler – fremhæves som en vigtig politisk prioritering. Samtidigt har Brintbranchen det sidste år bidraget til at skabe gode rammer for brint til transport. 2017 bød blandt andet på: •
Fortsat afgiftsfritagning for brintbiler frem til 2021
•
En pulje på 10 mio DKK til brændselscellebiler, der bliver udmøntet i første halvår af 2018
•
En pulje på 130 mio DKK til energilagringsprojekter, der også åbner op for projekter, der sætter produktion og lagring af brint på dagsordenen, hvor brint til transport kan tænkes ind i kredsløbet
K
På europæisk plan ser vi initiativer til grønne politikker, som åbner nye døre for brintbiler. F.eks. har man i millionbyen Paris politisk vedtaget, at der ikke må køre dieselbiler fra 2025 – og Madrid, Athen og Hamborg har lignende initiativer på bedding. Sådanne politiske beslutninger kan blive en gamechanger for brint til transport, da det er med til at styrke incitamenterne til at ’gå grøn’. På et rent brugerplan er der også nogle centrale pointer, der er værd at tage med baseret på vores brugerundersøgelse, såvel som de europæiske studier på området: •
Der er behov for at øge kendskabet til brint til transport hos den almindelige bilist
•
Der er behov for god uddannelse og vejledning i forbindelse med anskaffelsen af en brintbil, så man undgår problemer ved tankning o.lign.
•
Der er behov for uddannelse af fremtidens mekanikere til fremtidens grønne biler
•
Der er behov for at få flere biler på markedet, som kan imødekomme forskellige brugertypers behov
Brintbranchen ser frem til de kommende år og det fortsatte arbejde med at udbrede kendskabet til brint til transport og bidrage til transportsektorens grønne omstilling.