Nyt fra Slagelse Gymnasium

Page 1

NY T FR A

SEPTEMBER 2013

Jeg vil gerne byde alle medarbejdere, elever og forældre - nye så vel som gamle - velkommen til et nyt skoleår. Vi har som altid haft en meget travl begyndelse på skoleåret. Vi har i år budt velkommen til 18 nye klasser, hvilket betyder, at vi er tre klasser mere end i sidste skoleår. Skolen har nu 49 klasser, ca. 1300 elever og 170 ansatte. Vicerektor Lotte Büchert og jeg har på nuværende tidspunkt været ude i alle de nye klasser, og vi synes, det har været en rigtig positiv oplevelse at være sammen med jer og opleve, hvordan I har taget del i skolestarten på en konstruktiv måde. Vi glæder os til at lære jer bedre at kende og til de næste års samarbejde. Jeg er sikker på, at I på bedste måde vil være med til at præge skolemiljøet og være bevidst om det ansvar, som vi alle har, for at det skal lykkes. På den måde kan vi alle få en god arbejdsplads, der skaber rammerne for, at I til slut tager en eksamen, som afspejler de evner, I har. En af de ting vi talte med de nye klasser om, var skolens værdigrundlag. Vi brugte en del tid på at tale om netop det fælles ansvar, vi har for, at arbejdsbetingelserne for både elever og ansatte bliver bedst mulige. Derved kan vi få en skole, som giver mulighed for, at I udnytter jeres evner bedst muligt samtidig med, at vi har en god arbejdsplads for både elever og ansatte. I denne uge er de første af de nye klasser på hyttetur. Vi ser frem til, at turen vil være med til at skabe et godt sammenhold i klassen. Undersøgelser viser, at et godt miljø i klassen har stor betydning for det udbytte, eleverne opnår af undervisningen samt på, hvor stor en del af eleverne, der gennemfører uddannelserne. HF-eleverne er nu i gang med en fire-ugers introduktionsperiode, hvorefter de går videre i det almindelige forløb. Introduktionsperioden består af en blanding af faglige forløb kombineret med timer, hvor der arbejdes med, hvordan man går i skole på en god måde og derved opnår den bedste kvalitet i uddannelsesforløbet. Gymnasieeleverne er i gang med det halve års grundforløb, og efter jul begynder de så på studieretningerne. I slutningen af efteråret vil eleverne blive orienteret om de mulige studieretninger, og i december skal de vælge endelig studieretning.

1


Jeg vil gerne pointere, at man ikke i den forbindelse har nogen garanti for at få sit ønske opfyldt. Vi vil selvfølgelig prøve at tilgodese så mange elevers ønsker som muligt, men vi ved af erfaring, at det ikke er muligt at opfylde alles ønsker. I forbindelse med forældremødet for 1.-klasserne den 25.september vil vi orientere mere om mulighederne, og der vil være mulighed for at få eventuelle spørgsmål besvaret. I november afholdes konsultation, hvor der er mulighed for at tale med lærerne omkring den enkelte elev. Husk vi er alle med til at skabe den skole, vi gerne vil have. Vi har alle et ansvar for, at også dette skoleår på alle områder, bliver godt og udbytterigt for os alle. Iver Grunnet Rektor

2


KA

Benjamin Kastberg Kristensen Adjunkt Engelsk – Historie

CB

Christina Birkedal Årsvikar Idræt – Dansk

Kære læsere, Jeg kommer til jer fra det mørke Jylland via staden (aka København), hvor jeg har undervist og boet i et par år med min kæreste, indtil vi for nylig flyttede til Slagelse i forbindelse med min ansættelse her.   Jeg underviser i engelsk og historie (og planlægger at lægge fysik til fagkombinationen i fremtiden), men jeg har en interesse for de fleste fagområder – jeg er altid villig til at lære noget nyt og forsøger at viderebringe dette vidensbegær til mine elever. Indenfor engelsk fanges min interesse mest af fantasy og sci-fi, men næsten alt har interesse, dog kan jeg tælle på én hånd, hvor mange bøger jeg har læst på dansk de sidste 20 år. Med hensyn til historie er det mest antikken og den tidlige middelalder, der fascinerer – men igen, jeg lader mig ikke begrænse…   Når det kommer til fritidsinteresser, er mine nok til den nørdede side; tegneserier, pc-gaming, astronomi og lignende. Jeg har i min studietid arbejdet indenfor IT i et par år, så mine interesser falder helt naturligt i den retning. Derudover har jeg i mange år dyrket langdistanceløb, roller-blading og forskellige former for kampsport. Mine nyeste hobby’er inkluderer min guitar, gourmet- madlavning og ølbrygning. Vi ses, Benjamin

NYANSATTE

Nye ansigter på Slagelse Gymnasium

Mit navn er Christina Birkedal, og jeg er 28 år gammel. Jeg er tidligere elev på Slagelse Gymnasium og blev student tilbage i 2005. Jeg har læst Idræt på Københavns Universitet og blev kandidat i september 2012 med tilvalg i dansk. Herefter har jeg været på barsel med min lille dreng på nu ni måneder. Jeg er bidt af sport og elsker løb, cykling, dans og alt, hvad der har med kroppen at gøre.   Jeg er bosiddende i Slagelse, og jeg glæder mig meget til at lære jer alle at kende. Christina

For mig er det en stor glæde at være startet her på Slagelse Gymnasium, og det er det af mange årsager. Dels fordi jeg føler, at jeg er blevet så hjerteligt modtaget, og dels fordi det har været muligt efter mange års bosættelse i udlandet at vende tilbage til Danmark sammen med min familie – min mand og min datter. Det er et stort spring at tage, men livet er jo fuld af begyndelser og afslutninger – som så igen giver mulighed for at starte noget nyt.   Tidligere har jeg boet dels i England og dels i Mexico, hvor jeg i de sidste ti år har undervist på et mexicansk gymnasium, som hedder Marymount. Jeg underviste hovedsagligt 1.g-klasser – og for mig har det været meget interessant at se, hvordan danske elever er i forhold til de CA Christina Højrup mexicanske. Jeg er uddannet i engelsk og spansk med speciale i spansk og latinamerikansk litteratur, og jeg glæder mig rigtig meget til at få lov Knudsen til at dele den begejstring, jeg har for mine fag, og det at lære noget nyt Adjunkt og spændende. Engelsk – Spansk 3


DK

Danielle Keller, ph.d. Årsvikar Biologi - Kemi

Hej til alle, Mit navn er Danielle, og jeg er ansat som årsvikar i dette skoleår. Jeg underviser i kemi og biologi. Det er første gang, jeg skal prøve at være gymnasielærer, så jeg håber, at jeg kan finde ud af det. Jeg har læst biokemi på Københavns Universitet, og derefter ph.d. i biofysik på SDU i Odense. I mange år troede jeg, at jeg skulle være forsker, men de midlertidige stillinger, kampen om forskningsmidler, alt for meget administrativt arbejde og for lidt tid til at tulle rundt i laboratoriet og opdage nyt betød, at jeg ombestemte mig. De næste fem år var jeg så ansat i det private erhvervsliv, hvor jeg arbejdede med projekter inden for fødevarer og farma som forsker og konsulent.   Forhåbentlig gør min baggrund, at jeg kan bidrage med nogle lidt anderledes vinkler og historier i min undervisning.   En stor del af min fritid går med svømning, allerhelst ude i det fri når temperaturerne er til det. Ud over at svømme selv er jeg formand for en svømmeklub og sidder i bestyrelsen i Dansk Svømme­ union. Ind i mellem bliver der dog også tid til geocaching sammen med min mand og vores etårige søn - samt kokkerier i hjemmelaboratoriet.

Et nyt ansigt på Slagelse Gymnasium!   Hvis du nu ser til venstre, så bør du kunne se, hvordan Henrik H. Andersen ser ud, når han smiler, hvilket kun sker én gang om året, nemlig juleaften, når der bliver serveret flæskesteg med brunede kartofler - efterfulgt af risalamande og gaver. Troværdige kilder oplyser dog, at Henrik holder jul alle dage i året, hvorved landsbytossesmilet på billedet er forklaret.   Om Henrik kan man endvidere berette, at han tilbringer en stor del af tiden i Odense, hvor han forsøger at overlever blandt de stribede HH vildmænd på Fyn, der dag ud og dag ind løber rundt og synger Henrik Holstener ”Fyn er fin, Fyn er fin, Fyn er fin” med munden fyldt med brunsvigerAndersen kage. Man må altså beundre Henrik for hans mod, da han faktisk har Årsvikar levet op og ned af disse vildmænd i hele 15 år. Oldtidskundskab   Da Henrik tilsyneladende er interesseret i oldtidskundskab, så må – Historie man jo spørge, hvordan det gik til? Men når man spørger Henrik, hvorfor han valgte at læse oldtidskundskab, så bliver han i første omgang tavs og undvigende, da han ikke vil gå til bekendelse. Tolv knytnæveslag senere går Henrik til dog bekendelse og indrømmer, at han satte kryds ved faget, fordi han havde læste forkert på tilmeldingsblanketten.   Henrik troede således, fejlagtigt, at han havde tilmeldt sig et studie i ”oldtids-ondskab”, hvilket åbenbart tiltalte den lille diktator, der i sin ungdom drømte om at overtage verdensherredømmet, så han kunne genindfører togaen som standardbeklædning. Det fejlagtige kryds viste sig dog at være et held i uheld. For som Henrik siger, så har det efterfølgende studie af historien jo lært ham, hvordan sagen IKKE skal gribes an. Hvis man nemlig ikke lærer af historien, så er man tvunget 4


IB

Ida Bohn Adjunkt Idræt – Spansk

JP

Jeppe Rossen Adjunkt Dansk – Tysk

Hej! Jeg hedder Ida Bohn og underviser her på SG i idræt og spansk. Jeg kommer fra Odense og har læst på SDU. Undervejs i studierne holdt jeg et par pauser, som jeg brugte på at rejse og arbejde mig vej gennem Mellemamerika og Sydøstasien som freelance dykkerinstruktør. Der er altid arbejde, der hvor solen skinner :-) På vejen (i Honduras) mødte jeg min mand (fra England), som hurtigt blev min rejsemakker og kollega. Nu bor vi i Odense med vores datter på knap tre år og har en helt anden livsstil end tropeøer og dykning. Fritiden går i stedet med lidt klatring, yoga, blandet træning og god kaffe og rødvin i selskab med vennerne.

NYANSATTE

til at gentage den. Fortidens fejl vil således ikke blive gentaget, når Henricus-perioden starter.   Afslutningsvis kunne det være interessant at høre, om der er andre ting end flæskesteg og gaver, der kan få Henrik til at smile landsbytosseglad? Og det er der naturligvis, siger Henrik.   For når hans elever udviser faglig nysgerrighed, så går Henrik helt amok og slår kolbøtter, da han anser dette for at være en meget vigtig faktor, som er afgørende for indlæringsprocessen. Når man påpeger over for Henrik, at faglig nysgerrighed jo også er vigtig i de naturviden­ skabelige fag, så kikker han tilbage på én med et tomt udtryk i øjnene og siger: Natur.... hvaffor noget? Jeg er humanist, ikke lystfisker!

Kære nye kolleger og elever, Jeg er nyslået adjunkt i dansk og tysk på Slagelse Gymnasium, er 31 år og bor på Nørrebro i København med min kone, min lille nye søn og 2000-3000 bøger. Oprindeligt stammer jeg fra Jylland, hvor jeg er født (Esbjerg), opvokset (Kolding/Aarhus) og har gået i gymnasiet (Vejle).   Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og tysk fra Københavns Universitet og Albert-Ludwigs-Universität Freiburg og er rasende interesseret i særligt tysk litteratur, kultur, sprog og historie fra romantikken og op. De seneste tre år har jeg arbejdet som redaktør (og oversætter af en ganske hæderlig norsk krimi) på forlaget Tiderne Skifter, og i efteråret 2012 underviste jeg i et enkelt semester på litteraturvidenskab (i den schweiziske forfatter Robert Walser og hans berømte beundrer Franz Kafka) i den tro, at jeg havde behov for akademisk stimuli.   Til min store skræk måtte jeg i stedet konstatere en stejlt stigende begejstring for selve undervisningsgerningen og en omvendt proportionalt styrtdykkende ditto for udsigten til karriereorienteret fodnotefilologi på KUA’s ensomme, iskolde elfenbenstårngange. En trofast ven i nøden gjorde mig opmærksom på, at jeg da ville trives overdådigt på et gymnasium, så jeg satte himmel, jobcenter og Åbent Universitet i bevægelse og begyndte i januar udvidelsen af mit sidefag i tysk til et gymnasierettet sidefag (som jeg bliver færdig med til jul).   Undervejs søgte jeg stillinger – og blev vikaransat – på Herlufsholm, Frederiksberg og Svendborg gymnasier, før jeg fik tilbudt fastansættelse her på Slagelse Gymnasium.   Mange tak for en varm velkomst – jeg glæder mig til samarbejdet! 5


Kære elever og kollegaer,   Efter trekvart år på Slagelse Gymnasium har jeg nu også fået lov til at præsentere mig selv officielt: Jeg hedder Kirstine og er 28 år. Oprindeligt kommer jeg fra Lolland, men nu bor jeg i København. I sommeren 2012 blev jeg kandidat fra Københavns Universitet i dansk og samfundsfag, som jo selvfølgelig er de to vigtigste fag, der findes!   Dette skoleår bruger jeg meget af min tid på min pædagogikumuddannelse. Her nyder jeg i høj grad fordel af alle de rare og hjælpsomme lærere, som befolker Slagelse Gymnasium. Men det er absolut ikke kun KD mine kollegaer, der gør hverdagen sjov. Det er i lige så høj grad alle Kirstine Dencher de skønne elever, som jeg møder hver dag. Det er jo derfor, at det er så Rasmussen spændende at være gymnasielærer, fordi to dage aldrig ligner hinanAdjunkt den! Samfundsfag – Dansk   Jeg glæder mig til endnu et godt skoleår på Slagelse Gymnasium. Hej alle sammen! Jeg underviser i idræt og matematik og er af familiemæssige årsager for nylig flyttet fra Jylland til Slagelse.   I Jylland var jeg ansat på Bjerringbro Gymnasium, som i modsætning til gymnasiet her er et meget lille gymnasium. Der kendte alle elever og lærere stort set hinanden. Dagligdagen og kulturen bliver således noget anderledes for mig nu, hvilket jeg vil imødegå som noget positivt og spændende.   Jeg holder utroligt meget af at undervise i begge mine fag, og forskelligheden i fagene og elevernes forskellige optræden i de to fag er en berigende variation i mit arbejde.   Jeg bor sammen med min mand, hund og kat lidt uden for Slagelse. LS Vores børn og børnebørn befinder sig desværre alle sammen i Jylland, Lene Hermansen så samværet med dem må opretholdes via hyppige besøg. Lektor   Som idrætslærer er det jo ikke unaturligt, at man er glad for at beIdræt – Matematik væge sig, og man er som oftest noget afhængig af at være fysisk aktiv. Sådan er det også for mig. Jeg er især meget glad for at spille badminton, tennis, golf og at løbe. Jeg har dog med årene også fået en mere stillesiddende hobby, nemlig bridge, som jeg spiller én gang om ugen, og når lejlighed byder sig.   Jeg glæder mig til mit samarbejde med kolleger, elever og øvrige ansatte på denne arbejdsplads. Kh. Lene Kære alle, Jeg hedder Marie, jeg er i 30’erne, har en kæreste, et lille barn og en hund. Jeg drikker kaffe med mælk i, kører i en rød Peugeot og har skreMM vet speciale om sproghistorie. Marie Klint Mar-   Det var i hvert fald, hvad ”mine” herlige 1.g’ere gættede på i den altinsen lerførste dansktime, hvor de fik lov at lege ”Kender du typen?”. Adjunkt   I virkeligheden er jeg i 20’erne en måneds tid endnu. Jeg bor i et Engelsk – Dansk lille hus langt ude på landet i nærheden af Skælskør sammen med min 6


SW

Sara Wernberg Vistisen Årsvikar Dansk (- Religion)

Hej alle! Mit navn er Sara, jeg er 29 år og cand.mag. i dansk og religionsvidenskab fra Københavns Universitet. Jeg blev i 11. time ansat på SG og underviser nu i dansk, hvilket jeg allerede er særdeles pjattet med.   Jeg er opvokset med gymnasielærer/rektor-forældre og derfor fuldt ud ”indoktrineret” og aldeles bekendt med gymnasieverdenen. Netop derfor har jeg stort set altid vidst, at det var gymnasielærervejen, jeg ville gå. Jeg har skrevet speciale i ’Danskfagets didaktik’ om nyere læringsteori og lærerens rolle i dag for at forberede og ruste mig bedst muligt til undervisningsgerningens underfulde udfordringer. I den forbindelse har jeg undervist på Rødovre Gymnasium og på Sankt Annæ Gymnasium i kortere forløb. Specialets sidste punktum blev sat en sen nattetime midt i maj i år med underlægningsmusik af Kidd og hans storskønne ørehænger: ”uuuhh det så svært at vær’ så go”. Det var fedt at skrive speciale og fedt at få det skrevet færdigt!   Jeg bor på Vesterbro i København med min kæreste Ioannis og vores toårige datter, Ronja-Filuca. Begge er de (ægte) rødhårede og indehavere af et herligt iltert temperament præcis som undertegnede – her er det aldrig kedeligt! Trods mit københavnske tilhørsforhold er Slagelse ikke helt ukendt land for mig, eftersom jeg for 10 år siden gav den fuld gas på Gerlev Idrætshøjskole.   De sidste mange år har jeg besiddet den særegne kombination af at være både højtråbende, flyvesparkskyndig og hardcore thaibo-instruktør samt skønsangssyngende og gammeldamefåtilatgrædende kirke- og klassisk korsanger. Sådan er jeg bedst i balance… Jeg har en fortid som spejderleder, som tutor i flere omgange, som formand for op til flere festudvalg og er i dag næstformand og formand in spe for mit kors forening – kort sagt: jeg styrer gerne showet. J   Det er skønt at have fået foden indenfor på SG! Det har været en god opstart, og jeg holder allerede meget af at være her! Hurra! Sara.

NYANSATTE

mand, Morten, som jeg har været sammen med i snart 12 år. Sammen har vi to skønne drenge, Christian, der fylder otte år til november, og Victor, der netop har rundet de 15 måneder. Hund har vi ikke, men til gengæld har vi to katte og et par kaniner. Jeg foretrækker min kaffe sort som natten, kører i en mørkegrøn Mazda, og så har jeg skrevet speciale om den burtonske stil, som den kommer til udtryk i de to Tim Burton-film Sweeney Todd og Sleepy Hollow.   Jeg har studeret dansk og engelsk ved Roskilde Universitet, og mit valg af fag hænger nøje sammen med mine primære interesser. Jeg elsker sprog og fortællinger i alle afskygninger – tekst, billeder, film og musik. Når jeg har tid til det, giver jeg mig også gerne selv i kast med kreative udfoldelser, primært i form af sang og diverse skriblerier.   Nu kender du typen! Vi ses, Marie

7


US

Ulrik Ishøj Søndergaard Adjunkt Fysik - Matematik

Kære elever og kolleger, Mit navn er Ulrik Ishøj Søndergaard, og jeg er 28 år gammel. Mine fag er fysik og matematik, og jeg ser meget frem til at blive en del af lærerstaben på Slagelse Gymnasium. Mine interesser spænder bredt inden for naturvidenskaben, men jeg har primært beskæftiget mig med partikelfysik.   Før jeg blev ansat ved Slagelse Gymnasium forskede og studerede jeg ved Center for Kosmologi og Partikelfysiks Fænomenologi (CP3-Origins) ved Syddansk Universitet. Her lavede jeg numeriske simuleringer af modeller inden for partikelfysikken. De seneste år har jeg forsøgt at finde ud af, om den nyopdagede Higgs boson kan være en sammensat partikel, ligesom vi i dag ved at protonen og neutronen er det.   Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg af at lave mad, læse bøger og spille skak. Jeg bor med min kone og min datter på to år i nærheden af Sorø.

Den 19. september 2012, fik jeg den glædelige nyhed, at Slagelse Gymnasium ville satse på mig som den nye IT-supporterelev. Jeg husker den dag så tydeligt, fordi jeg gik med armene i vejret resten af dagen. Jeg er utrolig glad for at arbejde her på gymnasiet og sætter pris på, at alle har været så imødekommende.   Her er lidt om mig selv:   Jeg hedder Karsten Koefoed Hansen, arbejder i IT-afdelingen, er 30 år og bor alene i mit lille hus i Næsby tæt på Glumsø. Naturen var primært det som lokkede mig ud i landlige omgivelser. KK   Var det Koefoed han hed? Ja som navnet siger, så kommer jeg fra BornKarsten Koefoed holm, og her tilbragte jeg 17 år af mit liv i en lille by, som hedder Nylars. Hansen Tilflytningen til Sjælland var noget, man skulle vende sig til, fordi nu skulle It-supporterelev man jo huske at låse sin cykel og lære at tale ”dansk”. Min dialekt er nu forsvundet, og det samme er min daværende cykel desværre også!   Jeg er uddannet radiohandler og har arbejdet en del år i Expert Ringsted. Nye udfordringer skulle der til, når valget stod til udskiftning af jobbet. IT begyndte at blive meget interessant, og da jeg ønskede at vide mere på dette område, var det oplagt at starte som IT-supporter. Radio- og TV- branchen er dog ikke sluppet helt. Jeg er nemlig også til at finde på deltid i Bilka Slagelse.   I min fritid tager jeg mig ofte en tur på min cykel og træder derudaf. Der stræbes altid efter at blive hurtigere, for der er et konkurrence-gen gemt i mig.   Har vi endnu ikke mødt hinanden, så er du mere end velkommen til at komme ned at hilse på mig i lokale 45 - med eller uden IT-relaterede spørgsmål. Vi ses. Mvh Karsten K. Hansen

Rafal Bialk Kantine­ medarbejder 8

Jeg er nyansat medarbejder i kantinen, er 40 år, uddannet kok og har polsk statsborgerskab. Jeg kom til Danmark i juli 2007 sammen med min hustru, og vi har to døtre. Mine interesser er at rejse, vandsport, kogekunst og min familie. Pozdrawiam Rafal


I august var det 40 år siden, at Børge Riis Larsen blev ansat på Slagelse Gymnasium. Det blev fejret ved en særdeles velbesøgt reception på lærernes første skoledag, mandag den 12. august. Der var taler af IG og SN, og jubilaren holdt selv en PP-præsentation om sine 40 år som lærer. (Foto: LA)

RECEPTIONER

Jubilæum

Afskedsreception

Torsdag den 29. september var der afskedsreception for lektorerne Marianne Christiansen og Jens Jørgensen, som begge fratrådte efter skoleåret 2012/13. Marianne Christiansen var ansat fra 1979 og underviste i biologi. Hun har desuden i mange år været studievejleder. Jens Jørgensens fag var geografi/naturgeografi. Han var ansat fra 1975. Også han var studievejleder i mange år. Ved den velbesøgte reception var der taler af IG, KJ, TF, LA samt af MC og JJ. Lektor Per Laursen kom forbi og forevigede begivenheden. 9


Bygningen i Skolegade, hvor realskolen havde til huse i årene 1857-1928. Bygningen er bevaret, men flagstangen er fjernet. Det samme gælder mottoet herunder.1

Skolen for 100 år siden af Børge Riis Larsen Faktisk er titlen lidt misvisende. Vores skole eksisterede ikke for 100 år siden, men en institution, som senere fik en gymnasial overbygning, fandtes. Og det er den, der her skal fortælles om.2   Der skete intet afgørende ved denne institution i 1913, men skole­ historisk er det værd at nævne, at den private realskole – som senere fik navnet Dyhrs Skole – netop i dette år begyndte at forberede elever til studentereksamen.3 Byen Slagelse blev - også i 1913 - atter garnisonsby, idet 7. Regiment blev flyttet fra Fredericia hertil i en nyopført kaserne på Kastanievej.4 Og for den naturvidenskabeligt interesserede læser nævner jeg, at 1913 også var året for Bohrs postulater.5   Den lokale latinskole, Slagelse lærde Skole, blev nedlagt i 1852, og året efter opstod der en realskole, i de samme lokaler i Bredegade. Fire år senere flyttede Slagelse Realskole til en nyopført og stadig eksisterende bygning i Skolegade. Fra 1852 til 1930 var det ikke muligt at blive student i Slagelse, når man altså ser bort fra, at den private realskole i starten af 1900-tallet dimitterede to ret små studenterhold. 1 Du kan læse om gymnasiets motto i NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2001 s. 6-7. 2. Se i øvrigt NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8. 3 Se NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2004 s. 10f. 4 Du kan læse mere herom i den bog, der den 13. december bliver udgivet i forbindelse med Slagelses købstadsjubilæum. 5 Læs herom i P.C. Kjærgaard (red., 2006): Lys over landet. Dansk naturvidenskabs historie, bd. 3 s. s. 108ff og O. Nathan og H. Smith: Den harmoniske begejstring (1999) s. 100-104.

10


SKOLEN FOR 100 ÅR SIDEN

Den kommunale realskole talte i 1913 otte klasser. Man startede i 4de Underklasse. Og af underklasser var der fire. Herefter kunne man fortsætte i 1ste Realklasse. Af realklasser var der ligeledes fire. 4de Realklasse afsluttedes med den almindelige Forberedelseseksamen. Årsprøven i 3die Realklasse svarede til mellemskoleeksamen, mens den afsluttende eksamen året før svarede til borgerskoleeksamen.   Det kostede penge at gå i realskolen, og skolepengene skulle forfalde den 1. i måneden. Var pengene ikke betalt inden månedens udgang, kunne eleven udvises eller henvises til Borgerskolen! Set med vore dages øjne var den månedlige skolebetaling ret beskeden. Den varierede fra fire til ni kroner afhængigt af klassetrinet. Havde man brødre, står der i årsberetningen, fik den anden reduceret skolebetalingen med en krone. Den tredje broder fik en moderation på to kroner osv. Der var imidlertid også kvindelige elever på skolen fra 1911! Man kunne opnå friplads. I skoleåret 1912/13 havde ”i alt 37 Elever kommunal Friplads”. De elever, der indstillede sig til almindelig forberedelseseksamen og som ikke havde friplads, skulle ved eksamen betale 10 kr.   Antallet af elever var 31. maj 1913 128. Til afgangsprøven i juni/juli 1912 blev 11 elever indstillet. De bestod alle eksamen og i årsskriftet fra 1913 kan man læse deres eksamenskarakterer i samtlige fag.   Antallet af lærere var otte. Skolelederen havde titel af overlærer og hed Axel Jensen. Af uddannelse var han civilingeniør, cand.polyt. Omkring halvdelen af lærerne var seminarieuddannede, mens resten var akademisk uddannede – heriblandt to teologer. En af lærerne havde en vistnok selvopfunden kandidatgrad: cand.math.   Klasserejser og ekskursioner var ikke indført, men den 4. juni var eleverne på skovtur til Korsør!   I 1927 fik realskolen en gymnasieklasse og blev dermed til Slagelse kommunale højere Almen­skole. Året efter rykkede man fra Skolegade til Herrestræde og i 1977 til den nuværende adresse på Willemoesvej. Skolen har flere gange i de 100 år skiftet navn – senest i 2008 til det nuværende Slagelse Gymnasium.6

Eksaminandernes eksamenskarakterer i samtlige fag fremgår af årsskriftet. Vedrørende betydningen af de enkelte karakterer henvises til årsskriftet fra Slagelse Gymnasium 2013 s. 13. Dette essays forfatter har hørt nogle nævne, at det er underligt, at én af nutidens karakterer er negativ: -3. Argumentet var, at man vel ikke kan få mindre end ingenting. I den forbindelse kan nævnes, at efter Ørsteds skala, hvor højeste karakter, ug, havde talværdien 8, havde den laveste, slet, talværdien -23!7

6 Se NYT fra Slagelse Gymnasium oktober 2009 s. 12-14. 7 P. Bak Petersen (2006): Fra rosværdig til 13. I: Uddannelse nr. 1, februar s. 3-7.

11


Nogle vigtige datoer

25. september 2013: Møder for forældre til elever i 1. g og 1. HF. kl. 19.00

20., 21., 25. og 26. november 2013: Skole-hjem-samtaler. 27. januar 2014: Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre kl. 19.30.

7. marts 2014: Skolebal kl. 19.30.

27. juni 2014: Dimission kl. 10.00.

12

Dette nummer af NYT fra Slagelse Gymnasium er redigeret af Børge Riis Larsen. Dette nummer af NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus er redigeret af Børge Riis Larsen

Jannerup offset A/S

29.-31. januar 2014: Skolekomedie: Sebastians musical: Skatteøen.

J A N N E R U P. D K


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.