ERHVERVSANALYSE 2019
INDHOLDSFORTEGNELSE BUSINESS KOLDING I OVERBLIK...................................................................................................... 3 TILFREDSHEDSPERFORMANCE ........................................................................................................ 4 HVOR TILFREDSE ER VIRKSOMHEDERNE MED BUSINESS KOLDING? ................................................................... 5 MEDLEMSTILFREDSHED .................................................................................................................................. 6 BRUG AF BUSINESS KOLDINGS YDELSER...................................................................................... 7 HVOR STORE ANDELE AF VIRKSOMHEDERNE BRUGER YDELSERNE? .................................................................... 8 ANBEFALINGSGRAD (NPS-SCORE) ................................................................................................. 9 HVOR MANGE VIL ANBEFALE BUSINESS KOLDING (NPS)? .............................................................................. 10 VIRKSOMHEDERNES UDVIKLINGSBARRIERER .............................................................................. 11
ð&#x;”¬
HVILKE UDVIKLINGSBARRIERER SER VIRKSOMHEDERNE? ................................................................................. 12 KONJUNKTURPROGNOSE ................................................................................................................. 13
Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding Kommune, 484 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 185 medlemmer af Business Kolding. 13 pct. af de adspurgte virksomheder svaret på spørgeskemaet.
HVORDAN VURDERER VIRKSOMHEDERNE DE KOMMENDE 6 MÃ…NEDER?.............................................................. 14 REKRUTTERING & SAMARBEJDE .................................................................................................... 15 HVORDAN REKRUTTERER OG KOMPETENCEUDVIKLER VIRKSOMHEDERNE DERES MEDARBEJDERE? ....................... 16
DEF
Analysen er udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme (DEF) på vegne af Business Kolding i november 2019.
VIRKSOMHEDERNES MEDIEVALG .................................................................................................... 17 HVORDAN ØNSKER VIRKSOMHEDERNE AT KOMMUNIKERE MED BUSINESS KOLDING?.......................................... 18 METODE ............................................................................................................................................... 19 HVAD HAR VI GJORT?.................................................................................................................................. 20 HVOR MANGE HAR SVARET?......................................................................................................................... 20 ER STIKPRØVEN REPRÆSENTATIV? ............................................................................................................... 20 MÅLGRUPPEUDVÆLGELSE ............................................................................................................................. 21 ................................................................................................................................................................... 21 ANALYSENS GYLDIGHED OG KVALITET............................................................................................................. 21
Validitet ............................................................................................................................................ 21 Reliabilitet ....................................................................................................................................... 22 Kontrollerbarhed...........................................................................................................................23
2
BUSINESS KOLDING I OVERBLIK TILFREDSHED
BARRIERER
78 pct. af medlemmerne er tilfredse med Business Kolding 8 pct. er utilfredse
21 pct. af respondenterne ser rekruttering af arbejdskraft som en stor barriere for deres virksomheds udvikling
KONJUNKTURER
BRUG AF YDELSER
24 pct. af respondenterne forventer af have et øget antal ansatte om 6 måneder
76 pct. af medlemsrespondenterne har benyttet Business Koldings ydelser Det samme gælder for 38 pct. af alle respondenter
3
4
Hvor tilfredse er virksomhederne med Business Kolding? Virksomhederne giver Business Kolding en positiv bedømmelse. Der er høj overordnet tilfredshed med organisationen, og sÌrligt medarbejdernes service vurderes tilfredsstillende. Laveste tilfredshedsscore ses i relation til Business Koldings evne til at fremme erhvervslivets interesser – om end det stadig er en forholdsvis høj score og en forbedring i forhold til sidste ürs müling. Faktisk opnür Business Kolding en højere tilfredshedscore i ür end sidste ür pü samtlige af de mülte parametre.
FIGUR 1: BUSINESS KOLDINGS TILFREDSHEDSPERFORMANCE (SKALA: 1 – 7)
đ&#x;˜€ đ&#x;˜Š đ&#x;˜Œ đ&#x;˜” ☚ 0 0 1
7 6 5 4 3 2 5,7
5,4
Overordnet tilfredshed
6,1
5,7
5,8 5,6
Medarbejdernes Medarbejdernes service kompetencer 2019
5,7
5,5
Kommunikation
5,8 5,4 Ydelser
5,5
5,1
1
Fremme interesser
2018
Note: Tilfredsheden med organisationen er kortlagt via en rÌkke centrale performanceparametre. For at skabe overblik overespondenternes tilfredshed er besvarelserne indekseret med en talvÌrdi fra 1 til 7, hvor 7 er ’meget tilfreds / enig’ og 1 er det modsatte, ’Ved ikke’ svarene er fjernet fra beregningen. Derefter findes gennemsnittet af alle svar, hvilket er performancescoren for den givne parameter. Spørgsmülene bag kategorierne i tabellen – �Hvor tilfreds er du med følgende:�  Tilfredshed m. organisationen: �Din overordnede tilfredshed med organisationen�  Service: �Medarbejdernes service (venlighed, tilgÌngelighed, overholdelse af deadlines mv.)�  Ydelser: Den overordnede kvalitet i organisationens ydelser (1-1 vejledning, arrangementer mv.)  Kommunikation: Organisationens kommunikation (nyhedsbrev, hjemmeside, sociale medier mv.)  Kompetencer: �Medarbejdernes kompetencer (faglige, evnen til at sÌtte sig ind i virksomhedens udfordringer mv.)�  Fremme interesser: �Organisationen er god til at fremme erhvervslivets interesser i kommunen� Resultaterne af dette ürs undersøgelse sammenholdes med resultaterne af sidste ürs undersøgelse
5
Medlemstilfredshed Medlemmer af Business Kolding er generelt en smule mere tilfredse end ikkemedlemmer. Ikke-medlemmer er dog mere tilfredse med Business Koldings medarbejderes kompetencer end medlemmerne.
FIGUR 2: BUSINESS KOLDINGS MEDLEMSTILFREDSHED (SKALA: 1 – 7)
đ&#x;˜€ đ&#x;˜Š đ&#x;˜Œ đ&#x;˜” ☚ 0 0 1
7 6 5 4 3 2 5,8
5,7
Overordnet tilfredshed
6,2
5,8
5,8 6,0
Medarbejdernes Medarbejdernes service kompetencer
5,8
5,7
Kommunikation
Medlemmer 2019
5,8
5,7
5,5 5,5
Ydelser
Fremme interesser
1
Ikke-medlemmer 2019
Note: Tilfredsheden med organisationen er kortlagt via en rÌkke centrale performanceparametre. For at skabe overblik overespondenternes tilfredshed er besvarelserne indekseret med en talvÌrdi fra 1 til 7, hvor 7 er ’meget tilfreds / enig’ og 1 er det modsatte, ’Ved ikke’ svarene er fjernet fra beregningen. Derefter findes gennemsnittet af alle svar, hvilket er performancescoren for den givne parameter. Spørgsmülene bag kategorierne i tabellen – �Hvor tilfreds er du med følgende:�  Tilfredshed m. organisationen: �Din overordnede tilfredshed med organisationen�  Service: �Medarbejdernes service (venlighed, tilgÌngelighed, overholdelse af deadlines mv.)�  Ydelser: Den overordnede kvalitet i organisationens ydelser (1-1 vejledning, arrangementer mv.)  Kommunikation: Organisationens kommunikation (nyhedsbrev, hjemmeside, sociale medier mv.)  Kompetencer: �Medarbejdernes kompetencer (faglige, evnen til at sÌtte sig ind i virksomhedens udfordringer mv.)�  Fremme interesser: �Organisationen er god til at fremme erhvervslivets interesser i kommunen� 2 grupper er blevet analyseret: Medlemmer af Business Kolding Virksomheder der ikke er medlemmer af Business Kolding
6
7
Hvor store andele af virksomhederne bruger ydelserne? Flest respondenter har benyttet sig af netværksarrangementer. Færrest har brugt gratis rådgivning Medlemmer af Business Kolding gør brug af ydelserne i langt højere grad end øvrige grupper.
TABEL 1: BRUG AF BUSINESS KOLDINGS YDELSER ”Hvilke af Business Koldings virksomhedsydelser har du gjort brug af inden for det seneste år?”
Alle
Medlemmer
Ikke-medlemmer
Vejledning
10%
17%
3%
Fagarrangementer (ex. Digital markedsføring, GDPR mv..)
11%
25%
1%
Netværksarrangementer (ex. Nytårskur, efterårsarrangement mv.)
29%
67%
3%
Gratis rådgivning (mentorordning, rådgivning om torsdagen I Pakhuset)
7%
6%
6%
Har ikke benyttet Business Koldings virksomhedsydelser
62%
24%
90%
Note: Virksomhedernes brug af Business Koldings ydelser er opgjort på 4 centrale serviceydelser. Respondenterne har kunnet sætte kryds ved flere ydelser, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. 3 grupper er blevet analyseret: Alle respondenter Medlemmer af Business Kolding Ikke-medlemmer
8
9
Hvor mange vil anbefale Business Kolding (NPS)? Net Promoter Score (NPS) er et vÌrktøj, der udtrykker respondenternes samlede loyalitet over for organisationen. Respondenterne stilles følgende spørgsmül: �Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale os til andre virksomheder i dit netvÌrk?� Respondenterne svarer pü en skala fra 0-10, hvor 0 er �meget usandsynligt� og 10 er �meget sandsynligt�. Andelen af respondenter, der svarer 9-10 (kategoriseres som loyale) fratrÌkkes andelen, der svarer 0-6 (kategoriseres som ikke-loyale). Derved opnüs Net Promoter Score. En score under 0 betragtes som lav, 0-50 er god og over 50 er fremragende. 26 pct. af Business Koldings medlemmer kan kategoriseres som loyale, men samtidig kan 19 pct. beskrives som ikke-loyale. Det giver en score pü +13. Dette er en god score, som ligger meget tÌt pü sidste ürs score. Der er markant forskel pü NPS-scoren afhÌngigt af, om virksomhederne har brugt Business Koldings ydelser. Ikke-brugere er uvillige til at give organisationen deres anbefaling (-20) dette er en markant forbedring i forhold til sidste ürs undersøgelse, hvor ikke-brugerne var meget uvillige til at give organisationen deres anbefaling (-66). Brugerne tildeler en meget høj NPS (+26), som ligger meget tÌt pü sidste ürs anbefalingsgrad (+28).
FIGUR 3: NET PROMOTER SCORE 100 90
đ&#x;˜?
80 70 60
Benytter Business Koldings ydelser 2018: +28
đ&#x;?Ź
BENYTTER BUSINESS KOLDINGS YDELSER: +26
đ&#x;?Ź
Medlemmer af Business Kolding 2018: +14
NPS 2018
50 40 30 20
â˜ş
Medlemmer af Business Kolding 2019: +13
10
NPS 2019
0 -10 -20
BENYTTER IKKE BUSINESS KOLDINGS YDELSER: -20
đ&#x;?Ź â•ą
Benytter ikke Business Koldings ydelser 2018: -66
đ&#x;?Ź â•ą
-30 -40 -50 -60 -70 -80 -90 -100
đ&#x;˜Ź 10
11
Hvilke udviklingsbarrierer ser virksomhederne? De største udfordringer for respondenterne er: rekruttering af arbejdskraft,
manglende ekstern sparring og rådgivning, samt lån og finansiering Færrest oplever generationsskifte som en udfordring.
Den barriere, der føles mest presserende, er rekruttering af arbejdskraft. Her anser hele 21 % denne udfordring som en stor barriere for virksomhedens videre udvikling.
FIGUR 4: OPLEVEDE VÆKSTBARRIERER Ingen barierre
Mindre barierre
Stor barierre
Ved ikke
Manglende arealer eller lokaler
66%
Lån og finansiering
59%
Automatisering
60%
21%
Digital omstilling af virksomheden
59%
26%
Generationsskifte
73%
Manglende sparring og rådgivning
52%
Kompetenceudvikling af medarbejdere
51%
Rekruttering af arbejdskraft
46%
20% 21%
6%
8%
10% 5%
10% 13%
7%
9%
9% 3% 15% 26% 29% 22%
12%
10%
9%
11%
21%
11%
Note: Følgende spørgsmål ligger til grund for analysen: ”Hvilke af følgende emner udgør barrierer for udviklingen af din virksomhed?” • Manglende arealer eller lokaler for fysisk udvidelse af min virksomhed • Lån og finansiering • Automatisering • Digital omstilling af virksomheden • Generationsskifte • Manglende ekstern sparring og rådgivning af min virksomhed • Kompetenceudvikling af medarbejdere • Rekruttering af arbejdskraft
12
13
Hvordan vurderer virksomhederne de kommende 6 måneder? Virksomhederne i Kolding ser positivt på udviklingen i det kommende halvår. Størst er optimismen omkring virksomhedernes resultat (bundlinje) og omsætning. 24 % forudser at skulle ansætte flere medarbejdere - og ca. hver tredje forventer øgede investeringer og flere gennemførte udviklingsprojekter.
FIGUR 5: KONJUNKTURPROGNOSE FOR KOLDING VIRKSOMHEDER (6 MDR.) Mindre Gennemførte 4% udviklingsprojekter Antallet af dårlige betalere
Større
44%
Omsætningen 4%
62%
20% 5%
69% 31%
6%
Virksomhedens resultat 4%
Ved ikke
32%
13%
Antallet af ansatte 2%
Investeringer i virksomheden
Uændret
24% 61%
52% 33%
20% 5% 4%
34% 60%
8% 4%
Blot 2 % forudser at skulle afskedige medarbejdere i perioden. Note: Følgende spørgsmål ligger til grund for analysen: ”Hvordan forventer du, at udviklingen vil være i din virksomhed de kommende 6 måneder på de nedenstående punkter?” • • • • • •
Gennemførte udviklingsprojekter Antallet af dårlige betalere Antallet af ansatte Omsætningen Investeringer i virksomheden Virksomhedens resultat
14
15
Hvordan rekrutterer og kompetenceudvikler virksomhederne deres medarbejdere? Størstedelen af respondenterne benytter deres eget netværk i rekrutteringen af nye medarbejdere. Blot 2 % har haft kontakt til organisationer, der varetager rekruttering i udlandet. Blandt virksomheder, der angav rekruttering som en barriere for deres virksomhedsudvikling (”rekrutteringsudfordrede”) jf. Figur 4, ses en større brug af eget netværk. Ca. halvdelen af virksomhederne samarbejder ikke med uddannelsesinstitutioner. Dog er virksomheder, der angav kompetenceudvikling som en vækstbarriere jfr. tabel 3 - mere aktive i interaktionen med uddannelsesinstitutionerne. I denne gruppe ses imidlertid stadig 35 %, der ikke samarbejder.
TABEL 2: KILDER TIL REKRUTTERING Alle
Medlemmer
Rekrutteringsudfordrede
Via privat rekrutteringsbureau
17%
32%
30%
Via Jobcenter Kolding
13%
20%
22%
Via netværk
55%
74%
82%
Via digitale jobmarkeder (eks. Jobindex)
23%
43%
42%
Via organisationer, der varetager rekruttering I udlandet (eks. Work in Denmark)
2%
3%
4%
” Hvordan rekrutterer I nye medarbejdere?”
TABEL 3: SAMARBEJDE MED UDDANNELSESINSTITUTIONER ”Hvordan samarbejder I med uddannelsesinstitutioner?”
Alle
Medlemmer
Kompetence udviklings udfordrede
Vi samarbejder ikke med uddannelsesinstitutioner
49%
29%
35%
Vi har studerende ansat (praktik eller studierelevant job)
18%
35%
27%
Vi ansætter elever eller lærlinge
18%
35%
32%
Vi samarbejder via studieprojekter
12%
26%
21%
Vi samarbejder via forskningsprojekter
7%
13%
10%
Vi samarbejder på anden vis
23%
27%
23%
16
17
Hvordan ønsker virksomhederne at kommunikere med Business Kolding? Respondenterne angiver en klar præference for nyheds- og arrangementsmails, hvis de skal modtage informationer fra Business Kolding. Hos medlemmerne er dette ønske endnu tydeligere.
FIGUR 6: FORETRUKNE KANALER FOR KOMMUNIKATION MED BUSINESS KOLDING 100% 80%
91% 80%
60%
35%
40%
22%
Kun ca. hver 5. respondent foretrækker informationer via Facebook og 2 % via andre sociale medier.
27%
27% 19%
20%
18% 2%
2%
0% Nyheds- og arrangementsmail
Hjemmeside
LinkedIn Alle
Andre sociale medier
Medlemmer
Note: Følgende spørgsmål ligger til grund for analysen: ” Hvilke(t) medie(r) ville du foretrække, hvis du skulle modtage informationer fra Business Kolding?”
18
19
Hvad har vi gjort? Dansk Erhvervsfremme har gennemført undersøgelsen i perioden 11.11.2019 – 22.11.2019 som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse adresseret til virksomheder med adresse i Kolding Kommune.
Hvor mange har svaret?
TABEL 6: POSTNUMMER Population Antal
Population Andel
Stikprøve Antal
Stikprøve Andel
6000
2.505
71%
364
75%
Andre
1.217
29%
120
25%
Total
3.722
100%
484
100%
TABEL 4: GENNEMFØRELSESSTATISTIK Antal
Andel
Antal deltagere (Total)
3.722
100%
Ikke svaret
3.228
87%
Gennemførte
484
13%
Bounce emails
206
Er stikprøven repræsentativ? Stikprøven er repræsentativitetstestet på følgende baggrundsvariable: TABEL 5: REPRÆSENTATIVITET
TABEL 6: BRANCHE Population Antal
Population Andel
Stikprøve Antal
Stikprøve Andel
Industri
312
8%
44
9%
Bygge- og anlæg
331
9%
38
8%
Handel og Transport
1001
27%
122
25%
Information og Kommunikation
311
8%
45
9%
Finansiering og forsikring
97
3%
16
3%
Ejendomshandel og Udlejning
226
6%
30
6%
Erhvervsservice
1104
30%
150
31%
41
1%
4
1%
Kultur, fritid og anden service
298
8%
35
7%
Total
3.722
100%
484
100%
Undervisning og Sundhed
Repræsentativitet Postnummer
✔
Branche
✔
Tabel 2 viser, at stikprøven testes repræsentativ for populationen på baggrundsvariablen postnummer. 20
Målgruppeudvælgelse CVR-register data I udvælgelsen af respondenter blandt virksomhederne anvender vi CVR-udtræk og sorterer brancher, der er irrelevante for undersøgelsen, fra. Dette gælder virksomheder inden for landbrug, desuden holdingselskaber, selskaber med ingen, eller stærkt begrænset, økonomisk aktivitet, offentlige virksomheder og foreninger. Årsagen for frasorteringen er, de ikke benytter erhvervsfremmesystemet. Endeligt indgår virksomheder uden e-mail angivet i CVR-registret ikke i analysen, da vi ikke har mulighed for at sende dem spørgeskemaet.
Analysens gyldighed og kvalitet
items/spørgsmål, der præcist indfanger essensen af pågældende koncept. Illustrationen med de tre skydeskiver nedenfor viser tre forskellige scenarier for en given analyse. Skydeskiven til venstre illustrerer problemer med målingsvaliditet. I dette tilfælde giver gentagende målinger et ret nøjagtigt, ensartet resultat, da prikkerne ligger oveni hinanden, men samtidig er målingerne ikke i stand til rent faktisk at måle det, som var intentionen at måle. Dette illustreres ved, at prikkerne har placeret sig langt væk fra centrum, der indikerer den sande værdi. Det vil sige, at vi ”oversætter” vores koncept forkert og benytter items/spørgsmål, der ikke indfanger essensen af det, vi gerne vil måle på. Når dette er tilfældet, vil undersøgelsens resultat være drevet af systematiske fejl og derfor ikke gyldigt. FIGUR 7: FORSKELLEN MELLEM RELIABILIETET OG MÅLINGSVALIDITET
I det følgende gennemgås en række metodiske begreber, og hvad de fortæller om den analyse, vi har foretaget for jer. Validitet Validiteten af en undersøgelse fortæller os noget om gyldigheden af analysens resultater. I det følgende forklares de to vigtigste begreber inden for validitet – målingsvaliditet og repræsentativitet – for den type undersøgelse, vi har foretaget.
Målingsvaliditet Et vigtigt parameter for gyldigheden af analysen er målingsvaliditet, dvs. et udtryk for, om vi måler vi det, vi har intention om at undersøge. Målingsvaliditeten afhænger af, om man er i stand til at ”oversætte” det koncept/emne, vi gerne vil undersøge til
Problem med målingsvaliditeten
Problem med reliabiliteten
Målingsvalid og reliabel
I denne analyse har vi undersøgt virksomhedernes kendskab til – og vurdering af – den kommunale Erhvervsservice samt virksomhedernes opfattelse af konjunktursituationen og vækstbarriere og har til det benyttet en spørgeramme, der er bredt anerkendt og velafprøvet til netop brugerundersøgelse af servicetilbud. Derfor vurderes målingsvaliditeten for analysen generelt at være høj. 21
Repræsentativitet og generaliserbarhed Når vi foretager en analyse som denne, har vi ikke mulighed for at spørge alle målgruppens virksomheder, ligesom der er mange virksomheder, vi henvender os til, der enten slet ikke, eller kun delvist, udfylder spørgeskemaet, selvom vi gør en stor indsats for at indhente så mange svar som muligt. Derfor er det vigtigt for gyldigheden af analysens resultater, at den gruppe af virksomheder, der har besvaret vores spørgeskema – og dermed udgør analysens datagrundlag – udgør et repræsentativt udsnit af den totale målgruppe af virksomheder. Virksomhedsrespondenterne er analysens stikprøve. Hvis virksomhederne i stikprøven er repræsentative for alle virksomheder i målgruppen, så kan vi regne med, at resultaterne er generaliserbare, dvs. at resultaterne i analysen kan ”overføres” til målgruppen. Repræsentativitet betyder altså, at vi kan stole på, at resultaterne i analysen gælder for virksomhederne i målgruppen. Stikprøvens repræsentativitet og analyseresultaternes generaliserbarhed er således et vigtigt parameter for undersøgelsens gyldighed. For at sikre at virksomhederne, der indgår i undersøgelsen, er repræsentative for hele målgruppen foretages en afprøvning af stikprøvens lighed med den samlede population af virksomheder inden for målgruppen. Stikprøvens repræsentativitet undersøges gennem en statistisk test. Testen viser om fordelingen af virksomheder i vores stikprøve afviger fra den samlede målgruppes fordeling. Testen sammenligner altså virksomhederne i stikprøven med alle målgruppevirksomhederne. Hvis testen med 95 procent sikkerhed viser, at fordelingen af virksomhederne i den samlede population af virksomheder ikke er signifikant forskellig fra fordelingen af virksomheder i stikprøven på den relevante parameter (geografi og
branche), så er det en solid indikator på, at fordelingen i stikprøven, ligner fordelingen blandt virksomhederne i virkeligheden. Stikprøven vil derfor være repræsentativ for alle målgruppevirksomhederne. Dermed kan vi generalisere analysens resultater og med stor sikkerhed sige, at analysens resultat er gyldige for den samlede population af virksomheder i målgruppen. Reliabilitet Kvaliteten af analysen, afhænger af resultaternes nøjagtighed og kan med andre ord fortælle os, hvor pålidelige vores analyseresultater er. Dette kaldes reliabilitet og defineres som den grad, hvormed man ved gentagne målinger af det samme koncept eller begreb får samme resultat. Målingen skal altså være stabil, dvs. at man skal opnå samme resultat ved at foretage analysen på en senere tidspunkt (under forudsætning af uændrede vilkår). Konsistente resultater ved gentagne målinger fortæller dermed, at resultaterne er præcise. I den midterste figur i illustrationen illustreres et problem med reliabiliteten. Målingerne vil samlet set ramme rigtigt, det vil sige at vi får et korrekt billede af det, vi gerne vil måle. Dog varierer målingerne markant, og der er således problemer med målingernes nøjagtighed. Dette skyldes inkonsistens i besvarelserne, der ikke kan tilskrives reelle variationer i respondenternes opfattelser, men nærmere skyldes ”støj” fra dårligt formulerede spørgsmål eller tvetydige svarmuligheder, der efterlader for store fortolkningsmuligheder hos respondenten. Reliabilitet drejer sig derfor grundlæggende om kvaliteten af besvarelserne i de spørgeskemaer, der sendes ud til respondenterne i målgruppevirksomhederne. Her er det afgørende, at responden22
terne forstår spørgsmålene og på den baggrund giver svar, der reelt udtrykker deres holdning til det, der spørges til. Hvis spørgsmålene er uklare, vil respondenter tolke dem forskelligt, hvorved besvarelserne kommer til at stikke i øst og vest, som den midterste skydeskive illustrerer. Det samme er tilfældet, hvis svarkategorierne i spørgeskemaet er tvetydige og efterlader for mange fortolkningsmuligheder. Begge dele kan give tilfældige fejl i data. Tilfældige fejl er netop tilfældige og burde derfor fordele sig proportionelt ud på hver kategori, hvorfor de ikke skævvrider analysens resultater afgørende. Kvaliteten af data er dog altid vigtigt i spørgeskemaundersøgelser, som vores analyse bygger på, og denne sikres ved, at vores spørgerammer er gennemtestede. Desuden er vores spørgsmål enkle og præcise, ligesom vi anvender svarkategorier, der er entydige og simple – enten i ja/nej-udgave eller med en relativt kort, symmetrisk intervalskalering (fx fra 1 til 5 eller 1 til 7). Denne analyses spørgeramme og svarkategorier minimerer respondentens fortolkningsrum, og undersøgelsens datagrundlag er derfor behæftet med få eller ingen tilfældige fejl. Vi anvender således en metode og et analysedesign, der er både velegnet til jeres specifikke formål og velafprøvet. Dette sikrer en høj analysekvalitet. Kontrollerbarhed Vi har undervejs i rapporten gjort klart, hvilke spørgsmål, vi har stillet samt hvor mange respondenter, der har svaret på hvert spørgsmål. Vi tilstræber transparens, så I kan føle jer sikre på analysens resultater. Derfor er de data, der ligger til grund for analysen tilgængelige for jer ved kontakt til analysekonsulent Maria Kudahl Doohan via md@danskerhvervsfremme.dk. 23