Ny Sognegård Glostrup - Competition Entry

NY SOGNEGÃ…RD 9 8 7 1 2 3

INDHOLD INTRODUKTION

TEKNIK

06 EKISTERENDE KVALITETER OG POTENTIALER

42 KONSTRUKTIONEN

08 NY SOGNEGÅRD - OVERSIGT

43 HVAC

10 KONCEPT

44 EL / AKUSTIK / DRIFT OG VEDLIGEHOLD

12 ANKOMST

45 BRANDSTRATEGI

14 MASTERPLAN

46 TIDSPLAN

16 HVERDAG OG FEST

47 ØKOMOMISK OVERSLAG

NY SOGNEGÅRD 20 LANDSKAB KONCEPT 22 FOYER 24 FUNKTIONALITET, STUEETAGE 26 FORSAMLINGS-SALE, FLEKSIBILITET 28 FUNKTIONALITET, FØRSTE SAL OG KÆLDER 30 FACADER 34 SNIT 1:100 36 MATERIALITET 27 FACADE UDSNIT

NY SOGNEGÅRD

3

Ø

N

S

V

INTRODUKTION Det ønskes at sognegården på alle måder fremstår som et attraktivt byggeri. Byggefeltet har en beskeden størrelse i forhold til etagearealet. Der ønskes en tæt relation til kirken og den omgivende by.

Konceptforslag med fokus på: •

•

•

•

•

At skabe et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, der lever op til moderne standarder for sognegårdsbyggeri.

At bidrage til en rumlig sammenknytning mellem Glostrup Kirke og de omkringliggende byggerier og derved bidrager til en optimering af fodgængerlandskabet.

At opnå et byggeri som understøtter den moderne og tidssvarende menighed.

At bygningen i valg af materiale, teknologi og indretning etc. fremstår som miljø- og energimæssigt bæredygtig.

At skabe spændende og inspirerende uderum, som vil blive brugt i dagligdagen af sognets ansatte og sognegårdens brugere og besøgende

“

“

NY SOGNEGÅRD

5

INTRODUKTION

EKSISTERENDE KVALITETER OG POTENTIALER

Den eksisterende sognegård er opdelt i to bygningsvolumener – en gul murstensvilla og et H-formet byggeri udført i røde tegl. Bygningerne er indplaceret i grønne omgivelser og mellem dem opstår et landskabsrum, som rummer store kvaliteter ift. den daglige brug af stedet med små samtaler og kollegialt samvær. Fra dette halvprivate gårdrum er der adgang gennem kirkemuren til kirken.

Området skråner fra øst mod vest og i dag er der en række trapper og højdeforskelle, som gør området mindre tilgængeligt end man kunne ønske sig det. Samtidig er det med til at give en stor grad af variation i omgivelserne.

Vi ønsker at tage fat i grundens grønne karakter – ikke som en have, der omslutter sig selv, men som en del af en større grøn helhed, som omfatter kirken og de grønne omgivelser, som kirken er placeret i og som strækker sine tråde ud i byens grønne rum, der støder op til grunden.

Vi vil at skabe en bygning, som på en og samme tid skærmer for uderum til fordybelse og ro og som åbner sig op mod byen og inviterer byens borgere ind.

Vi ønsker at arbejde med den materialitet, som vi ser på stedet – både den eksisterende sognegårds bygninger og kirken og dens tilbygninger. Med granitsten i varierende formater på kirkegårdsmuren og på parkeringsarealet foran kirken. De røde teglsten med sin varme og glød i såvel kirken, på kirkegårdsmuren og på trappen, der leder op til kirken. Og i kobberet, der er repræsenteret i tilbygningen bag kirken. Alt dette er sammen med det grønne med til at give området en karakter af tekstur og detaljerigdom, som vi ønsker at bringe med videre i den nye sognegård.

6

NY SOGNEGÅRD

Sognets Park Den nye Sognegård indpasses skånsomt i de grønne omgivelser, der omgiver kirken og der skabes en sammenhængende grøn park – SognePARKEN. Parken indgår som en del af en grøn forbindelse, der kobler Rådhusparken i syd, på tværs af Hovedvejen og sammen med Hospitalsparken og de grønne parcelhusområder mod nord.

Sogn og By Beliggenheden langs Hovedvejen mellem Rådhusparken og Glostrups forskellige parcelhuskvarterer, boligblokke og café-/centerområde gør den nye sognegård til et potentiale som samlingssted for sognet og byen. Den nye Sognegård udformes både indvendigt og udvendigt, så den henvender sig til såvel byens som kirkens brugere.

Sognegården - et af byens tilgængelige rum Den landskabelige udformning inviterer byen ind, og de ydre grænser viskes ud. Sognegården ligger ikke skjult bag en hæk, men danner ved indgangen til Sognegården et landskabsrum – en forplads kombineret med en gårdhave, der bliver et mødested, som får betydning som et af byens nye tilgængelige rum.

SOLVANGSPARKEN

PARCELHUSE

HOSPITAL

SOLVANGSARKEN

HOSPITALSPARKEN BOLIGBLOKKE KIRKEGÅRD

STADION

BOLIGBLOKKE

HOVEDVEJEN BUTIKKER / CAFÉER STORCENTER

SOGNEPARKEN

RÅDHUS RÅDHUSPARKEN ERHVERVSOMRÅDE PARCELHUSE

STATION BIBLIOTEK

RÅDHUSPARKEN

DOMSTOL ERHVERVSOMRÅDE

NY SOGNEGÅRD

7

INTRODUKTION

NY SOGNEGÅRD - OVERSIGT

Sognegården bidrager aktivt til samfundet og er i tæt visuel forbindelse med både kirken og de omkringliggende gader og bygninger.

8

NY SOGNEGÅRD

NY SOGNEGÃ…RD

9

INTRODUKTION

KONCEPT

et volumen med program-funktionernes areal

Det samlede bygningsanlæg er udformet som to længebygninger, der forskydes i forhold til hinanden og placeres, så der dannes et centralt fordelingsrum i mellemrummet mellem de to længebygninger.

Bygningslængerne er orienteret dels langs den eksisterende kirkegårdsmur og dels langs Østervej.

Forskydningen af de to længer skaber en pladsdannelse mod syd i tæt kontakt til kirken og en plads nord for bygningen. Den ene længe, tættest mod vejen er udadrettet med funktioner henvendt til publikum, hvorimod længen som er placeret langs kirkegårdsmuren er har mere administrative funktioner.

Bygningsanlægget er integreret i en parkdannelse som omfatter kirken og dens omgivelser. Det er intentionen at de grønne omgivelser er i tæt sammenspil med den nye sognegård både visuelt og muligheden for adgang til det fri.

Bygningen er opført i 2 etager og det centrale, dobbelthøje rum mellem længerne sikrer en god visuel forbindelse mellem etagerne i bygningen. Til det centrale rum, eller foyeren, er der adgang fra den sydvendte forplads mod kirken og adgang fra arealet mod nord med parkering. Midt i rummet er placeret en trappe/elevator, som forbinder stue, 1.sal og kælder.

Bygningens tag og facade i kobberbeklædning giver en ensartet og harmonisk bygning i samspil med kirken. Facaderne er udformet så det er muligt at skabe vinduesåbninger med udkik til omgivelserne og himmel.

10

NY SOGNEGÅRD

give plads til udendørs offentlige områder

sognegårdens to områder: ofentligheden og personalet

forbindelsen mellem de to funktioner én samlet sognegård

orientering af de to områder: ofentligheden mod vejen og personalet mod kirken

indpasning i den omkringliggende arkitektur og skala

NY SOGNEGÅRD

11

INTRODUKTION

mellembygningen står mellem de to områder. det dobbelthøje rum med fladt tag og ovenlys skaber fornemmelsen af et ​​ formelt rum, der er mere offentligt end de to områder, det forbinder

forsamlings-salene: selvom rummene har dobbelt højde, skaber brugen af et ​​ skråt loft til kip et hyggeligt hjemligt miljø, som brugerne nemt kan forholde sig til

lavere rumhøjde samt visuel kontakt til kirken skaber et velkendt miljø for de mennesker, der arbejder i denne del af bygningen Ø

N

12

S

NY SOGNEGÅRD V

INTRODUKTION

MASTERPLAN

Landskabet skaber sammen med bygningens form et logisk flow gennem bygningen. Der er adgang primært for gående fra forpladsen mod syd, mens gæster, der ankommer til sognegården i bil ankommer til bygningen fra nord.

Pladsernes belagte gulv trækkes med indenfor i bygningens foyerområde og vi skaber derved en flydende overgang mellem ude og inde.

Med reference til den karakterfulde gamle kirkemur skabes yderligere to mure, som er med til at koble bygning og landskab sammen. Murskiverne er i landskabet med til at definere en funktionszone for parkering samt at sikre afvikling af terræn. Murene er i sin form adskillende, men fungerer i kraft af sin materialitet som et samlende karakterfuldt træk.

Hvor en del af bygningen er trukket tilbage skabes en fysisk forbindelse mellem sognegården og kirken – en smutvej gennem det lille hul i kirkegårdsmuren. landskab og arkitektur overordnet koncept, bevægelser og retninger defineret af væggene.

14

NY SOGNEGÅRD

SOGNEPARK NYE TRÆER

PARKERING 13 P-PLADSER ANKOMSTPLADS NORD

SMUTVEJ NYE TRÆER

SOGNEPARK

ANKOMSTPLADS SYD

PARKERING 4 NYEP-PLADSER

SITUATIONSPLAN 1:500

INTRODUKTION

Med forlængelsen af tegltrappen tydeliggøres forbindelsen mellem kirke og sognegård Granitblokke med træsæde både til fordybelse og til en kaffepausen i solen

HVERDAG OG FEST

Ved hovedindgangen skabes en fleksibel grøn forplads, som med sin enkle udformning rummer kvaliteter uanset om den er mennesketom eller fyldt med mennesker. Fleksibiliteten kan beskrives ved forskellige scenarier.

Med sine nicher og små opholdsplinte giver forpladsen plads til fordybelse og eftertænksomhed, private samtaler og et stille hvil på bænken i hverdagen.

Stedet kan indtages til begivenheder, f.eks. i forbindelse med konfirmation.

Her kan grusfladen inddrages med borde-bænkesæt under træerne og på den måde kan pladsen rumme en stor samling af mennesker. Det er muligt at åbne bygningen op ind til mødesalene og på den måde bliver uderummet en del af bygningens indtagelige gulv.

hverdage

fest

I gårdrummet findes mange nischer der inviterer til ophold og det spontane samtale

Gårdrummets får en grøn indramning og et grønt loft med plads for ophold under trækronerne

Gårdrummets plandisponsering muliggør plads for flytbare bord og stole, så at kirkekaffet kan indtages udenfor i solen

16

NY SOGNEGÅRD

Forlængelse af det sidste trin på den eksisterende trappe af tegl på højkant. Forlængelsen danner en tydelig, men subtil sammenkobling mellem kirke og sognegård.

Granitfliserne opløser sig mod muren og skaber et bed med mange nischer

Store granitfliser i forskellige formater.

Omtolkning af eksisterende kirke-mur.

Fugen er af grus

Hævede granit-blokke, beklædte med trælameller til ophold.

Den eksisterende kirkemur er den materialemæssige og konceptuelle udgangspunkt for landskabsprojektet

Granitfliserne bliver opløst og gruset tager ved og danner et grusbed med træer.

NY SOGNEGÅRD

17

Ø

N

S

V

NY SOGNEGÅRD

Der stilles særlige arkitektoniske forventninger og krav til den fremtidige sognegård.

Denne må ikke ved sin mægtighed – komme til at ’stjæle opmærksomheden fra kirken’.

Byggeriet skal placeres indenfor byggefeltet og formes på en sådan måde, at det fra enhver position og sigtelinje fra hovedvejen ikke skygger for Glostrup Kirke eller dele af kirken.

Det ønskes, at sognegården primært orienteres mod kirken - uden dog - at vende ryggen for meget til de øvrige omgivelser.

“

“

NY SOGNEGÅRD

19

NY SOGNEGÅRD

LANDSKAB KONCEPT

Det grundlæggende koncept for landskabet er bevidstheden om at den nye Sognegård er en del af en større sammenhæng. Den ligger i Sogneparken og er, trods sin størrelse, lillebror til kirken.

Sogneparken er samtidig en del af en større grøn struktur i Glostrup. Ankomsten fra byen sker fra syd, hvor bygningen ligger tilbagetrukket, så en frodig grøn forplads byder besøgende velkommen til Sognegården.

Den oprindelige kirkemur er et vigtigt motiv for den landskabelige bearbejdning af Sognegårdens omgivelser. Muren skaber på samme tid afstand og sammenhæng. Landskabet knytter sig til den, både rent fysisk men også i sin materialitet.

To murskiver placeret i tilknytning til og som forlængelse af bygningen er med til at danne enkle og klare rammer for funktionszoner, som samtidig stedvis fungerer som terrænmure, hvor det er nødvendigt.

Den lille åbning i kirkemuren skaber en tæt fysisk forbindelse til kirken. Denne smutvej styrkes ved at synliggøre overgangen mellem den eksisterende kirkemurstrappe, og den nye sognegård. Den er markeret i belægningen af en teglstensbelagt sti, der i en præcis form lægger sig ind over pladsens belægning. Valget af teglsten har reference i kirkemurens materialitet.

hæves granitfliserne op til plinte i siddehøjde. En top af trælameller sikrer at plintene inviterer til ophold på både kolde og varme dage året rundt. Pladsens gulv smelter naturligt sammen med den eksisterende chausséstensbelægning foran indgangen til kirken.

Med pladsens store fliser skabes en opløst og diffus overgang fra den belagte flade til grønne bede. Den opløste overgang danner nicher, der inviterer til ophold og mulighed for private samtaler i grønne omgivelser. Bedene er robuste plantninger med bunddække, enkelte buske og stauder og forårsløg.

Der lægges stor vægt på at beplantningen fremstår frodig og at der er nye oplevelser afhængig af hvilken årstid man kommer til sognegården på.

Den omkringliggende park føres helt ind til sognegårdens facade. Nye træer plantes og de lyslette trækronerne danner et grønt tag i landskabsrummet.

Træerne er plantet i grusbede der, sammen med granitbelægningen, skaber et jævnt landskabsgulv, der kan indtages på mange forskellige måder.

Forbindelsen er sekundær, idet tilgængelig forbindelse sker via kirkens hovedindgang.

Der etableres enkelte parkeringspladser ved indgangen mod syd, mens den overvejende del af pladserne etableres mod nord, hvorfra der er en logisk og direkte indgang ind til den samme foyer, som fra indgangen mod syd.

Parkeringspladserne mod syd etableres ved at rationalisere den eksisterende parkering i længderetning til en vinkelret parkering. Herved etableres 4 p-pladser, heraf 1 HC-plads udover de eksisterende p-pladser. Mod nord skabes en chausséstensplads med plads til 13 biler hvoraf 1 er HC-plads placeret umiddelbart foran indgangen til bygningen.

Kirkemurens base af granit har inspireret til landskabets øvrige belægning, som er granitfliser i forskellige formater, der skaber et varieret gulv. Nogle steder

Bygningen er placeret i terrænet, så der er sikret tilgængelighed for alle til såvel indgangen mod nord som mod syd.

20

NY SOGNEGÅRD

Nye træer

Bed Støttemur

Grussti

Parkeringsplads i chaussesten

Bed Granitfliser

Tegl

Opholdsplint

Eksist. trappe Støttemur

Opholdsplint

Nye træer

Granitfliser

Grusbed under træer

Granitfliser

Opholdsplinte

Kirkemur

Ankomst Plads

Opholdsplint

Nye træer Opholdsplinte

Granitfliser

Bed

Nyt træ Grusbed under træ

Nische til ophold

Grusbed under træer

Nye træer

HCPparkering

Bed

Granitfliser

Granitfliser

Cykelparkering

Eksist. chaussesten Parkeringsplads i chaussesten

HCPparkering

ANKOMST PLADS 1:200

PARKERINGS PLADS 1:200

NY SOGNEGÅRD

21

NY SOGNEGÅRD

FOYER

I tæt forbindelse med indgangen fra forpladsen er der i længen mod kirkegården indrettet kirkegårdskontorer med tilhørende skranke. Herfra er der god oversigt over foyeren og for de besøgende er det overskueligt at henvende sig ved skranken.

3 forskellige rumlige oplevelser

22

NY SOGNEGÅRD

Ø

N

S

V

NY SOGNEGÅRD

Depot Gartner 6 m2

HC Toi.

Entre Gartner 8 m2

Omkl. Mænd 12 m2 Kirkekontor 15 m2

Toi. Gartner 5 m2

Omkl. Kvinder 8 m2

FrokostStue Gartner 15 m2

Privat Toi.

Personale/ Flugtvej

HC Toi.

FUNKTIONALITET, STUEETAGE

Publikum Toi.

I forlængelse af kirkegårdskontorerne er der placeret multimedierum og kirkekontorer med tilhørende personaletoiletter. I længens nordlige del mod materialegården er faciliteter for gartnerne placeret. Der er indgang fra kirkegården for personale i arbejdstøj med adgang til toilet, omklædning og frokoststue. I længens nordvesthjørne er personaletrappe og vareelevator placeret. Herfra er der adgang til kælder og 1.sal.

Ankomst/ Forplads

I længen mod vest langs Østervej, er salene og køkkenfaciliteter placeret med direkte adgang fra foyeren. Salene og foyeren kan vha. døre og mobile vægge inddrages som et stort samlet område, der kan anvendes til større arrangementer. Det er muligt at servere direkte fra køkkenet til den nordlige sal, som også kan fungere som et cafeområde, der breder sig ud i foyeren.

Fra den store sal mod syd er der udgang til forpladsen og visuel kontakt til kirken. Til dagligt brug er der placeret to toiletter og et handicaptoilet i foyeren.

Til større arrangementer er der indrettet garderobe, toiletter og handicaptoilet i kælderen.

Parkering

Køkken 43 m2

Personale Offentlig

Vareindlevering

Affald

24

NY SOGNEGÅRD

Køle/Frys

Kirkekontor 25 m2

Mellemkontor 13 m2 Kirkegårdskontor 16 m2

Primær Kirkegårdskontor 32 m2

MedieRum 8 m2

Mødesal Kirkegårdskontor 13 m2

Skranke

Ankomst/ Forplads Foyer 30 m2

Café 50 m2

Sal 1 108 m2

Grønt Areal

Sal 2 54 m2 Sal 3 50 m2

Teknik/ Depot 11 m2

STUE ETAGE 1:100

NY SOGNEGÅRD

FORSAMLINGS-SALE, FLEKSIBILITET

fest/ danse event

26

NY SOGNEGÅRD

forelæsning

workshop og udstilling

Ø

N

S

V

NY SOGNEGÅRD

FUNKTIONALITET, FØRSTE SAL OG KÆLDER

nettoarealer stueetage

kvm

nettoarealer 1.sal

kvm

nettoarealer kælder

kvm

foyer sal1 sal2 sal3 depot til sal køkken publikums toiletter hcp toilet kirkegårdskontor kirkegårdskontor kirkegårdskontor multimedierum mellemkontor kirkekontor kirkekontor personaletoiletter kirkegårds toilet gartner spisestue gartner depot gartner toiletter omklædning kvinder omklædning mænd

55 m2 51 m2 51 m2 109 m2 10 m2 39 m2 5 m2 4,5 m2 13 m2 27 m2 15 m2 8 m2 10 m2 17 m2 23 m2 5 m2 5 m2 24 m2 6 m2 6 m2 8 m2 14 m2

præstekontor præstekontor arkiv til præst kirketjenerkontor kirke- og kulturmedarbejder organist kontor til menighedsråd teknik og servicerum personaletoilet/bad personalestue publikumstoiletter hcp toilet konfirmand/møderum

20 m2 20 m2 12 m2 15 m2 15 m2 15 m2 15 m2 9,5 m2 8 m2 24 m2 5 m2 4,5 m2 40 m2

garderobe publikumstoiletter hcp toilet teknik depoter arkiv

26 m2 14 m2 4,5 m2 35 m2 24 m2 68 m2

nettoarealer kælder i alt

171,5 m2

bruttoarealer kælder

248 m2

nettoarealer 1.sal i alt

203 m2

bruttoarealer 1.sal

369 m2

nettoarealer stueetage i alt

505,5 m2

nettoarealer i alt

880 m2

bruttoarealer stueetage

711 m2

bruttoarealer i alt

1328 m2

Fra foyeren er der adgang via den centrale trappe til 1. Sal. Trappen markeres med højtsiddende ovenlys, som skaber dagslys til området ved trappen. I den sydlige del af længen mod kirken er der indrettet præstekontorer med tilhørende venteniche. I forlængelse af præstekontorerne er kontorer for kirketjener, kirke-og kulturmedarbejder og organist placeret.

Fælles for alle kontorer er udsigten mod kirken gennem de store vinduespartier. I nordgavlen er personalerummet indrettet med køkkenniche og tilhørende toilet/ baderum til personalet. I længen mod Østervej er der indrettet konfirmandrum i nordgavlen med mulighed for ophold i det fri på en balkon. I tilknytning til konfirmandrummet er der et fleksibelt opholdsområde, som kan inddrages i undervisningen. I området er der indrettet to toiletter og et handicaptoilet til publikum. Fra opholdsområder og gangarealer på 1.sal er der god visuel kontakt til foyeren i stueetagen. Dette er medvirkende til en god overskuelighed og funktionel sammenhæng i bygningen.

Fra foyeren er der adgang via trappe og elevator til kælderetagen, som er indrettet med garderobe og toiletter for husets besøgende. Ved nordgavlen er der vareelevator og trappe, hvor teknik- og arkivrum er placeret. Hvis det ønskes, kan der etableres en p-kælder under bygningen. I projektet er der disponeret med parkering på terræn, derved bliver ankomsten fra parkeringsarealerne mere dagligdags og i trit med projektets skala og hjemlige følelse. P- kælderen er dog stadig indeholdt i den økonomiske ramme. Vi foreslår dog at spare disse penge og eventuelt opgradere andre bygningsdele i stedet.

Arkiv 2 36 m2

Teknik/ Depot 16 m2

Teknik 28 m2

Publikum Toi.

Arkiv 1 22 m2

Garderobe 24 m2

Personale Offentlig

KÆLDER 1:200 28

NY SOGNEGÅRD

Personale Stue 24 m2

Personale Toi. Personale Bad MR Kontor 15 m2

Organistkontor 14 m2

Kirketjenerkontor 14.5 m2

Kirke og Kulturmedarbejder 15.5 m2

Nær Arkiv 12.5 m2

Præstekontor 21.5 m2

Teknik/Depot 10 m2

Præstekontor 22.5 m2

Flugtvej/ Trappe (Vipper ned)

Vente Lounge

Udstilling 20 m2

Balkon 5 m2

Dobbelt Højt

Konfirmand Stue/ Øve Lokale/ Møderum 35 m2

FØRSTE SAL 1:100

NY SOGNEGÅRD

30

NY SOGNEGÅRD

Ø

N

S

ØST FACADE 1:100 V

NY SOGNEGÅRD

31

NY SOGNEGÅRD

Ø

N

VEST FACADE 1:200

32

NY SOGNEGÅRD

S

V

Ø

N

S

NORD FACADE 1:200 V

Ø

N

S

SYD FACADE 1:200 V

NY SOGNEGÅRD

Teknik

Sal/Mødesal

Østervej

34

NY SOGNEGÅRD

Ø

N

S

SNIT1:100 V

Teknik Kontor

Kontor

Foyer

Kirkegård Sti Garderobe

Teknik

Ø

N

S

SYD FACADER 1:200 V

NY SOGNEGÅRD

35

NY SOGNEGÅRD

MATERIALITET

Sognegårdens facader og tag fremstår i en rødbrun kobberbeklædning med lodrette, falsede samlinger. Det rødbrune kobber danner en harmonisk sammenhæng med kirkens røde teglstensmurværk. Den eksisterende tilbygning nord for kirken har med sine facader i kobber og glas været en inspirationskilde til den nye bygning. I den nye bygning er der en glidende overgang mellem tag og facade, hvor tagrender og nedløb er skjult i facadekonstruktionen.

Ligeledes løber lodrette vinduesbånd hen over facade og tag. Bygningens kobberfacade skal også ses i sammenhæng med brugen af teglsten og granit i belægningen, samt den fine kontrast i kobberbeklædningen til den grønne beplantning. Dør- og vinduespartier fremstår mørke og i gavlene mod syd etableres solafskærmning med lodretstillede trælameller i egetræ.

Anvendelsen af kobberbeklædning til sognegården giver mulighed for at få et samlet og homogent bygningsanlæg uden sammenstød af forskellige materialer.

Kobberet som anvendes til beklædning, får en mørk rødbrun nuance, når den patinerer og bliver ikke grøn som andre kobbertyper.

Materialevalget i bygningens indre skal gerne bibringe en rar og varm atmosfære med velbelyste miljøer og gode steder til ophold. Foyerens gulv er udført i slebet beton med nedslag af granitfliserne, af samme type som anvendes på arealet udenfor. På 1.sal er der anvendt gulvbelægning i egetræ.

I salene, kontorer og konfirmandrum er der egetræsgulve, som giver en varm lød til rummene. Gulve i vådrum er udført som klinkegulv i en mørk nuance.

Vægge fremstår generelt i lyse nuancer og lofter er udført med egetræslister med bagvedliggende akustikregulering. Trapper er lette ståltrapper med egetræstrin og glasværn.

Belysning udføres med skulpturelle ampler i foyer og salene. Kontorerne belyses af pendler og supplerende bordlamper.

36

NY SOGNEGÅRD

FACADE UDSNIT 1:20

NY SOGNEGÃ…RD

37

FACADE UDSNIT 1:20

38

NY SOGNEGÃ…RD

Ø

N

S

V

TEKNIK

Der skal anvendes robuste og slidstærke materialer, som er lette at vedligeholde.

Indvendigt skal sognegården fremstå lys og venlig.

Og udvendigt i materialer der harmonerer med det nære slægtskab til middelalderkirken og kirkegården.

Byggeriet skal i fornødent omfang forsynes med tekniske installationer.

Herunder mekanisk ventilation i store rum – som møderum, køkken og toilet-/baderum.

Installationerne skal være let tilgængelige og fleksible.

Det skal være enkelt at regulere lys, varme, ventilation og solafskærmning.

Det ønskes, at medarbejdere i eget kontor, selv kan styre eget klima.

“

“

NY SOGNEGÅRD

41

TEKNIK

KONSTRUKTIONEN Det statiske system i nyt byggeri, tænkes udført med en stålkonstruktion i facader og tag som bærende og stabiliserende element. Konstruktionen tænkes udført som 3-charnier stålrammer, der placeres modulært og dimensioneres som stabile i eget plan. På tværs af rammekonstruktionen stabiliseres bygningen med stålkryds. Dette giver bygherre den ønskede fleksibilitet i indretningen, og ved evt. senere ændring af denne indretning, hvis behovet ændrer sig.

Tagkonstruktionen tænkes opbygget af præfab. tagkassetter i træ som spænder mellem stålrammer og skjuler denne konstruktion.

Fundamenter, kældervægge, og terrændæk udføres som pladsstøbt beton.

I nødvendigt omfang suppleres indvendigt af enkelte søjler, bjælker og vægge som pladsstøbt beton el. alternativt som præfabrikerede betonelementer.

Etagedæk tænkes udført som præfab. Forspændte huldæk.

Der arbejdes således med konstruktive opbygninger, som er kendte og gennemprøvede

Konstruktionsprincip, 3-charnier stålrammer

KÆLDER 42

NY SOGNEGÅRD

STUE PLAN

FØRSTE SAL

HVAC Teknik Teknikrummet i kælder forsyner el, vand, varme og ventilation. Placeringen i kælder er valgt, for at teknikken ikke skal optage plads på etagerne, hvor det er ønskeligt at have flest mulige fællesfunktioner og åbenhed. Samtidig opnås gode adgangsforhold så drift og vedligehold kan udføres under gode arbejdsmiljø forhold.

Fra kælder føres installationerne via 2 skakte til hver af bygningslængerne.

Installationerne føres på langs af bygningslængerne via hulrum over lofter og via ”tagrum”.

Tagafvanding: Tagafvanding udføres som design afvanding via indbyggede kobberbeklædte render og skjulte tagnedløb. Ledninger i jord til overfladevand og tagnedløb samles så vidt som muligt inden der tilsluttes til offentlig kloak.

Spildevand: Afløb for spildevand føres til faldstammer i installationsskakte. Faldstammer føres ned gennem bygning til kælder eller terræn og herfra ud til hovedkloak.

Faldstammer udluftes.

Brugsvand: Brugsvandinstallationer skal udføres jf. gældende regler og normer.

Vandstik føres ind i teknikrum i kælder, hvor forsyningsværkets måler placeres.

I teknikrum placeres brugsvandsveksler med lavt energiforbrug. Fra teknikrum føres brugsvand frem til og op i installationsskakte. Herfra fordeles brugsvand ud til tapsteder. Brugsvandsrør føres skjult over loft og i vægge. Der udføres cirkulation af varmt brugsvand, så der altid er varmt vand ved tapsteder.

Cirkulation af varmt brugsvand sker med energisparende pumpe. Sanitet og brugsvandsarmaturer udføres i høj kvalitet. På toiletter udføres WC med vandsparende skyl samt censor på armaturer for ligeledes at spare op vandet.

Varme: Nyt fjernvarmestik føres ind i teknikrum hvor forsyningsværkets måler placeres.

Fra teknikrum føres varmerør frem til blandesløjfer for hhv. radiatorvarme

og varmeflader på ventilationsanlæg. Blandesløjfer udføres med udetemperaturkompensering og energisparende pumper.

I små rum og toiletter opvarmes med radiatorer af høj kvalitet. Radiatorer udstyres med termostatventiler for enkelt og individuel regulering af rumtemperatur.

I det store samlingsrum udføres der gulvvarme. Gulvvarme opdeles i 3 zoner som passer til opdeling af rummene med foldevægge. Rumtemperaturen styrer via rumfølere, hvor der vil være mulighed for enten af styre efter samme temperatur i de 3 zoner eller at styre zonerne individuelt alt efter behov/ønsker.

Ventilation: Bygningslængerne udføres med mekanisk ventilation suppleret med naturlig ventilation, i spidsbelastninger ved store forsamlinger i atriet.

Anlægget udføres som et behovstyret (VAV) balanceret anlæg med zoneopdeling således, at luften kan dirigeres frem til de enkelte områder efter behov, via skjulte føringer over nedhængt loft.

I rum hvor der kan opholde sig mange mennesker, tilpasses ventilationsmængden den aktuelle situation i lokalet via rumføler, der registrerer CO2-niveau samt rumtemperatur.

I enkeltmandskontorer styres ventilationen via pir-føler.

Køling I detailprojekteringsfasen vil vi foretage indeklimasimuleringer (Bsim) på lokaler, som umiddelbart anses for værende de mest krævende opholdszoner, specielt med henblik på personbelastning, luftkvalitet samt evt. kølebehov.

Behovet for evt. etablering af køling til ventilationsanlægget sammenholdt med omfang af udvendig solafskærmning vil efterfølgende blive vurderet og indarbejdet i projektet, ligesom overvejelser omkring evt. anvendelse af natkøling i perioder med stort varmeoverskud, hvor massen i de termisk tunge konstruktioner kan køles gennem natdrift af ventilationsanlægget.

I de enkelte opholdslokaler - så som kontorer, møderum, konfirmand stue etableres individuel behovstyret (VAV) balanceret ventilation, hvor luftmængden tilpasses automatisk via sensorer for CO2 og temperatur, hvilket giver en optimal komfort og tilfredsstillende luftkvalitet for alle bygningens brugere.

Ventilationsanlæg placeres i kælder, og udføres med modstrømsveksler, energisparende motorer samt høj varmegenvinding. Ventilationsanlægget opbygges med effektiv varmegenvinding, recirkulation, (køle- og) varmeflader samt højeffektive filtre for at sikre ren indblæsningsluft i alle opholdszoner.

Hovedkanaler føres fra ventilationsanlæg i kælder op i installationsskakte.

Herfra grenes der ud på de enkelte etager, hvor kanaler føres langs etagedæk.

Indeklima: For at opretholde et tilfredsstillende indeklima udføres der mekanisk ventilation i alle opholdsrum jf. ovenfor.

NY SOGNEGÅRD

43

TEKNIK

EL / AKUSTIK / DRIFT OG VEDLIGEHOLD Forsyning, tavler og føringsveje: Der fremføres ny elforsyning til ny el-tavle i kælderens teknikrum.

Belysning og styringer: Belysningen vil naturligvis overholde en række krav. Særligt i undervisningslokaler og ved øvrige arbejdspladser er det vigtigt at have en tilstrækkelig lysmængde. Som udgangspunkt vil belysningen blive udført med faste armaturer i loftet placeret i et passende grid-system.

For at opnå et lavt energiforbrug og sørge for brugernes komfort vil belysningens styrke reguleres i henhold til daglysindfaldet, da det tilstræbes at holde et konstant lysniveau.

I kontorlokaler og andre udpegede lokaliteter vil det desuden være muligt manuelt at kunne justere lysstyrken.

Belysningsanlægget indgår i det overordnet elektroniske ’Building Management System’, som sørger for at slukke lyset, når der ikke længere er behov for kunstig belysning.

Belysningskilderne er overalt LED lyskilder med en god farvegengivelse.

Kontorer, møderum o.l.: Udføres prismatisk afskærmning.

Lyset styres af tilstedeværelsesteknik, automatisk daglysregulering samt manuel dæmpning.

Dobbelthøje rum: Udføres med nedhængte glaspendler.

Lyset skal her kunne dæmpes manuelt.

Rum med folde-/ mobilvægge skal kunne samle og adskille rumstyringer for lys, varme og ventilation.

Toiletter og baderum: Udføres downlight placeret i loft samt spejlarmatur på væg.

Lyset styres af bevægelsesdetektor.

Gangarealer, trapper og garderobe: Udføres med downlight.

44

NY SOGNEGÅRD

Lyset styres af bevægelsesdetektor.

Depot- og teknikrum: Udføres med rektangulære belysninger med opal afskærmning.

Der vil overalt blive benyttet fuldabsorberende lofter. I nødvendigt omfang vil disse blive suppleret af vægabsorbenter, for at opnå en optimal taleforstålighed, selv i større lokaler.

Lyset styres af bevægelsesdetektor.

Elevator leveres med spot i karm, så lyskrav foran elevatoren overholdes.

Drift og Vedligehold: Vi har planlagt et byggeri med de bedste kvalitetsmaterialer med særlig fokus på energi- og driftsøkonomi, gode service- og adgangsmuligheder for vedligehold, høj forsyningssikkerhed, robusthed, fleksibilitet og brugervenlig udformning. Samtidig har vi holdt et stort fokus på indeklima og arbejdsmiljø.

Installationer: Bygningen vil blive opført med etablering af bygningsautomatik for energioptimeret og brugervenlig styring af installationerne. (CTS - Bygningsautomatik) Automatikken vil styre og overvåge samtlige tekniske installationer, herunder brandbeskyttelse installationer, indvendig og udvendig -belysningsanlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg, mm.

Vi har således i konkurrenceforslaget så vidt muligt tænkt totaløkonomiske betragtninger ind i valg af installationsprincipper, konstruktive løsninger og materialevalg.

Alle målere, overvågningspunkter og alarmer vil blive koblet op på anlægget.

På anlægget vil der blive mulighed for fjern-log-on og betjening via PC, tablet eller smartphone.

I valg af indretningsløsninger og overflader er der generelt tænkt på rengøringsvenlige materialer og løsninger, der minimerer tidsforbrug og omkostninger og vedligehold.

Samtlige data vedr. anlæggenes driftsforløb, energiforbrug samt indeklima vil kunne logges.

Vi har valgt at placere ventilationsanlæggene i kælderen i bygningen. Kælderen er forbundet med en god adgangsvej. Det har vi gjort af hensyn til den daglige drift- og vedligeholdelse, og for at tage hensyn til et godt arbejdsmiljø både ved servicering af anlæggene, men også i forbindelse med montering af anlæg i byggefasen.

Akustik: Der sikres gode rumakustiske lydforhold i alle rum, som ikke alene overholder Bygningsreglementets krav, men også bygherres evt. skærpede rumakustiske krav. De rumakustiske løsninger vil blive indtænkt, så akustikken ikke kun er en fryd for øret, men også øjet.

Den optimale rumakustiske løsning sikres for hver primære rumtype ved detaljerede rumakustiske vurderinger, hvorigennem det sikres, at løsningen er optimal i alle punkter i lokalerne.

Der lægges vægt på, at alle typer af brugere skal have et optimalt akustisk indeklima, og at alle mødelokaler og kontorer såvel som fællesrummene rent akustisk er optimeret til deres anvendelse.

BRANDSTRATEGI

R

Gennembrydninger: Gennembrydninger for installationer i brandadskillende bygningsdele udføres iht. DBI Vejledning 31 ”Brandtætninger”.

Rednings-/flugtvejsforhold: Der udføres redningsåbninger fra det enkelte lokale/kontor til person ophold.

Redningsåbningerne fra 1. sal nås med håndholdte stiger.

Det sikres at der er flugtvej i 2 vilkårlige retninger.

Fra opholdslokalerne i stueplan udføres der flugtvej direkte til det fri.

Der etableres flugtveje fra 1. sal.

R

Sektionering: Kælderen udføres som selvstændig brandsektion.

Den nord-østlige del af bygningslængen med kontorer udføres som selvstændig brandsektion, således ingen bygningsafsnit overstiger 1.000 m².

Trapperum udføres som selvstændig brandsektion.

Teknikskakte udføres som selvstændige brandsektioner.

R

R

R

R

R

R

R

R

R

TRAPPE (VIPPER NED)

R

Aktive brandsikringstiltag: Flugtvejs og panikbelysning, F&P, grundet der er over 150 personer.

Varslingsanlæg med talevarsling, grundet afsnittet er til mere end 150 personer.

Vandfyldte slangevinder, VSV.

Bærende konstruktioner: Bærende bygningsdele for kælder og dæk stueplan udføres som REI 60 A2s1,d0.

Stueplan og etageadskillelse til 1. sal udføres som minimum bygningsdel klasse R 60 Øverste etage udføres som minimum bygningsdel klasse R 30.

Røgudluftning: - De enkelte rum røgudluftes via manuelle åbninger i facaden.

R

Celler: Kontorerne på den enkelte etage udføres som en samlet brandcelle under 150 m².

Teknikrum og lignende rum med forøget brandbelastning udføres i egne brandceller.

R

R

R

R

TRAPPE (VIPPER NED)

R

Brandsikringen af bygningen udføres efter Bygningsreglement 2018 (BR 18) på basis af en brandteknisk dimensionering, men i videst muligt omfang benyttes sikkerheds-niveauet fastlagt i ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” udgave 2012 med opdatering 2016. Hvor der afviges herfra, udføres tiltag, som sikrer, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.

I den samlede brandstrategi indgår en kombination af aktiv og passiv brandsikring samt flugtvejs-, indsats-, og driftsmæssige forhold, som er beskrevet overordnet i det efternævnte.

Anvendelseskategori: -Anvendelseskategori 3.

R R R R

KÆLDER

STUE PLAN

R

FØRSTE SAL NY SOGNEGÅRD R

R

R

R R NED)

R

R

R

R

R

R

R

Brand Sektionsadskillelse EI 60 A2-s1, d0 Brand Celleadskillelse EI 60 Redningsåbning Flugtvejsudgang

45

TEKNIK

TIDSPLAN Tidsplanen for realiseringen af konkurrenceforslaget vil kunne rummes inden for konkurrenceprogrammets hovedtidsplan. Det skønnes generelt muligt at optimere væsentligt på tiden afsat til udførelsen – men også til program, forslagsfaser og projektering, fx hvis lokalplanprocessen viser sig at kunne gennemføres hurtigere.

Vi vurderer at kunne gennemføre programmering og forslagsfaser på samlet 1820 uger inkl. bygherregodkendelser og projektfaserne (for- og hovedprojekt) på samlet 16-18 uger.

Udførelsestiden for forslaget skønnes til maksimalt 15 måneder inkl. mobilisering og nedrivning.

Vi finder det derfor realistisk at byggeprocessen for konkurrenceforslaget opstartes medio marts 2020, og at byggeriet er realiseret senest i juni 2021 - forudsat at bindingerne til lokalplanprocessen i konkurrenceprogrammets tidsplan skal følges.

46

NY SOGNEGÅRD

Glostrup Sognegaard

Successiv kalkulation af budgetramme - Overslag: Pos

Tekst

Mængde Enhed

Enhedspriser (kr./enhed) Min. Sandsyn.

Max

Middel

(1.) Bygningsbasis Eksist. Sognegaard - Nedrivning og deponi inkl. miljøsanering Bygningsbasis, generelt Kælder Terrænregulering Granitbefæstelse store fliser Grusbefæstelse + grusbed+fuge Tegl Støttemure Kantafgrænsning Chaussesten Beplantning - bede, store træer og mindre træer

1 1,080 248 1,100 300 140 15 30 100 450 350

stk m² m² m² m² m² m² lbm lbm m² m²

1,000,000 1,200,000 1,500,000 750 925 1,500 8,500 9,500 10,000 200 250 260 1,750 1,800 2,000 350 500 550 925 1,000 1,500 1,800 2,000 2,200 675 700 800 800 950 1,100 750 850 1,000

(24) Trapper og altaner Tillæg, atrie og balkoner

ØKONOMISK OVERSLAG

(32) Indervægge, komplettering Tillæg, mobilvægge Tillæg, brandglas 60 min.

100,000 162,000 74,400 13,200 15,000 5,600 1,725 2,400 2,500 27,000 17,500

100,000,000 262,440,000 55,353,600 1,742,400 2,250,000 313,600 29,756 57,600 62,500 7,290,000 3,062,500

6,070

7,050,600 6,555,600

450

486,000

2,361,960,000

375,000

500,000

600,000

495,000

495,000

45,000

45,000

20,250,000

0.3%

2,000 1,250 1,100

2,500 1,600 1,200

3,500 1,800 1,500

2,600 1,570 1,240

4,778,000 2,808,000 471,000 124,000

300 110 80

324,000 33,000 8,000

1,049,760,000 10,890,000 640,000

16.4% 0.2% 0.0%

80,000 6,200

100,000 6,500

120,000 6,800

100,000 6,500

400,000 975,000

8,000 120

32,000 18,000

10,240,000 3,240,000

0.2% 0.1%

1,080 m²

2,400

2,800

4,000

2,960

3,196,800 3,196,800

320

345,600

1,194,393,600

18.6%

1,080 1,080 1,080 1,080

m² m² m² m²

85 400 1,000 375

95 625 1,400 425

120 700 1,700 550

98 595 1,380 440

2,714,040 105,840 642,600 1,490,400 475,200

7 60 140 35

7,560 64,800 151,200 37,800

571,536 41,990,400 228,614,400 14,288,400

0.0% 0.7% 3.6% 0.2%

1,080 m² 2 stk 1,080 m²

1,000 250,000 400

1,200 300,000 425

2,000 380,000 500

1,320 306,000 435

2,507,400 1,425,600 612,000 469,800

200 26,000 20

216,000 52,000 21,600

466,560,000 27,040,000 4,665,600

7.3% 0.4% 0.1%

1,080 m²

750

1,100

1,750

1,160

1,252,800 1,252,800

200

216,000

466,560,000

7.3%

360 m² 7.5%

7,800

8,300

9,000

8,340

240

86,400

74,649,600

1.2%

6,408,915,492

100.0%

1 stk.

1,080 m² 300 m² 100 m²

4 stk.

150 m²

(10.) Øvrige Håndværkerudgifter 10.1 10.2

Option - P-kælder til 10 stk. P-pladser Byggeplads inkl. drift / vinterforanstaltninger Entrepriseudgifter i alt

5,094,519 3,002,400 2,092,119 32,989,434

(20.) Omkostninger Uforudsete udgifter / rådighedsbeløb Geoteknisk rapport Landinspektør Øvrige omkostninger inkl. forsikringer m.v.

1.6% 4.1% 0.9% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% 0.1% 0.0%

7,000

(7.) Inventar Fast inventar, generelt inkl. terræn og køkken

PRI

6,200

(6.) EL-anlæg El-installationer, generelt Elevatorer Tillæg, styring inkl. CTS

Størst usikkerhed

4,750

1,080 m²

(5.) VVS og Ventilations-anlæg Regn og spildevand VVS, generelt Ventilation, generelt Varmeanlæg, generelt

Varians V=S2 108

100,000 150 300 12 50 40 115 80 25 60 50

(4.) Overflader, bygningsdele Overflader, generelt

Afvigelse S x mængde

6,395,275 1,220,000 1,085,400 2,331,200 266,200 549,000 67,200 16,275 60,000 71,500 427,500 301,000

(3.) Kompletterende bygningsdele Komplettering, generelt Tillæg, solafskærmning Tillæg, mørklægning

S

1,220,000 1,005 9,400 242 1,830 480 1,085 2,000 715 950 860

(2.) Primære bygningsdele Primære bygningsdele, generelt

Pris I alt

15% af entrepriseudgifter iht. rådgiveraftale

(30.) Rådgiverhonorar Totalrådgiverhonorar, arkitekt,- ingeniør og landskabsydelser (fast honorar iht. rådgiveraftale) Bygge- & anlægsudgifter i alt

X

36.9%

5,348,415 4,948,415 100,000 50,000 250,000 4,600,000 4,600,000

42,937,849

Note: I overslaget er indregnet udgifter til etablering af parkeringskælder for 10 stk. parkeringspladser inkl. manøvrearealer. Nærværende konkurrenceforslag håndterer imidlertid alle parkeringsforhold på terræn.

Det afsatte beløb til parkeringskælder foreslås i stedet anvendt til kvalitetsforbedringer på materialer og komponenter herunder valg af løsninger, der yderligere minimere energiforbrug og omkostninger til vedligeholdelse.

Overslagsbudget er ekskl.: Løst inventar, kunst, kunstbelysning, usikre jordbundsforhold/forurening, fortidsminder.

NY SOGNEGÅRD

47

Ø

N

S

V