Care magasin 2016 nr 1

Nr.1 / 2016

ALLE

har ret til mad TEMA: CARE Danmark arbejder for at sikre verdens fattigste retten til mad. Gennem klimatilpasning, jordrettigheder og adgang til markeder giver det mennesker i Afrika og Asien mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom og f책 mad p책 bordet. /1/

Nye afgrøder og mere viden om landbrug betyder, at Hannah Mwangis fra Kenya kan producere mange flere fødevarer end tidligere. Hun er en del af projektet Kilimo Biashara, der samtidig sikrer små bønder adgang til markeder, så de kan sælge deres produkter til en fornuftig pris.

REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Marie Torp Christensen, Liv Helstrup Østergaard og Sutikamon Højrup E-mail redaktionen@care.dk Layout Sutikamon Højrup CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk website www.care.dk Oplag 22.000 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151 Forside foto: © CARE - Brendan Bannon

/2/

Tre daglige måltider er en helt naturlig del af den danske hverdag. Og når vi rigtigt skal hygge os med venner eller familie, sker det ofte rundt om et spisebord. Men sådan er det langt fra alle steder. Op mod 800 millioner mennesker er fortsat plaget af sult, og de skal have mad på bordet. Vi mener, at Alle har ret til mad.

CARE Danmarks arbejde sikrer mad på bordet hos tusindvis af fattige familier i Afrika og Asien. Men vi uddeler hverken sække med ris eller energikiks. Det er for kortsigtet.

Vi arbejder derimod med hjælp til selvhjælp, så landmænd og -kvinder bliver i stand til at arbejde sig selv og deres familier ud af fattigdom. Det giver håb om en bæredygtig fremtid, hvor mange flere selv kan skaffe mad på bordet og få opfyldt retten til mad.

Tre områder er særligt vigtige for CARE Danmarks arbejde. Det er retten til jord, adgang til marked og mulighed for klimatilpasning. Det kan du blive klogere på i dette magasin, hvor vi netop sætter fokus på, at Alle har ret til mad.

/ Foto: © CARE - Brendan Bannon /

Niels Tofte, generalsekretær i CARE Danmark

/3/

VELKOMMEN

Alle har ret til mad – Vi mener det!

TEMA ALLE HAR RET TIL MAD

FEM KRONER SIKRER MAD PÅ BORDET Uafhængighed betyder noget helt særligt for 45-årige Ramatou Yayé fra Niger. I mange år var hun helt afhængig af andres penge, men små lån har sikret hende uafhængighed og muligheden for at give sin søn mad på bordet – hver dag.

AF MARIE TORP CHRISTENSEN

/4/

For godt 15 år siden blev 45-årige Ramatou Yayé medlem af en spare-låne-gruppe i sin landsby. Det har ændret hendes liv.

I dag kan hun sikre sig selv og sin søn mad på bordet uden at være afhængig af mandens bidrag til husholdningen.

/5/

D

e mønstrede bastmåtter udgør gulvet i den lille lerklinede hytte i landsbyen Hamdallaye i det vestafrikanske land Niger. 48 fødder med bare tæer sidder rundt om en sparekasse i midten af rummet. Det er torsdag, og klokken har slået 14. Det ugentlige møde i deres spare-låne-gruppe kan efterhånden godt kaldes en tradition. Kvindernes sammenhold i over 15 år har ændret deres fremtid. De gør hinanden økonomisk selvstændige ved hver uge at smide 500 franc (4,75 kr.) i den fælles sparekasse.

Efter at have afleveret sine 500 franc går 45-årige Ramatou Yayé tilbage til sit hjem.

Her kigger hun stolt til sine geder, som går frit i den lille gård bag hendes hus. Der er både voksne geder og små kid, som hun selv har opdrættet. Selvom de ikke er store, gør gederne en verden til forskel for hende.

Hun sælger gedekiddene og gedemælken på markedet med fortjeneste. ”Nu kan jeg selv dække mine egne og min families behov uden at vente på min mand.”

Det startede med, at hun lånte penge i spare-låne-gruppen til at købe couscous, som hun kunne sælge videre og tjene sine egne penge på. Med overskuddet fra couscous-salget og flere små lån har Ramatou Yayé haft mulighed for at investere i gedeholdet. Det er ganske vist efter danske forhold meget småt, men gederne giver hende en stabil indtægt.

Nu er der penge til mad Spare-låne-grupperne giver tusindvis af kvinder mere selvstændighed. De får mulighed for at investere i deres egen produktion af fødevarer eller små forretninger, fortæller Line /6/

Ramatou Yayé har sparet sammen til gederne, som hun i dag tjener penge på.

Hun sælger gedekiddene og gedemælken på det lokale marked.

Hvis jeg kunne ændre noget for Nigers kvinder, ville jeg styrke dem økonomisk, så de har mulighed for at klare sig selv - Ramatou Yayé

De 24 kvinder i spare-lånegruppen har valgt at kalde deres gruppe for ‘Tålmodighed’. De mener, at det kræver tålmodighed at være kvinde i Niger.

Gamrath Rasmussen, der er programkoordinator for CARE Danmarks programmer i Niger:

”Jeg gik i skole indtil 6.klasse, men jeg bestod ikke eksamen og blev nødt til at holde op,” fortæller hun.

”Der skal ikke meget til, før det gør en enorm forskel for kvinder som Ramatou Yayé. Det er CAREs spare-låne-grupper et godt bevis på.

Hun har fået sit eget liv og muligheden for at give sin familie en lysere fremtid.”

Ramatou Yayé var en 14 år gammel pige uden en uddannelse og havde kun få muligheder for at få sig et arbejde. I den alder begynder de fleste danske piger at eksperimentere med øjenskygge og profiler på Facebook. Men i Danmark ville vi nok spærre øjnene op, hvis de unge pigers civilstatus var gift. Det var til gengæld helt normalt i Niger, hvor kvinder typisk er helt afhængige af mænd i Niger. Ramatou Yayé giftede sig og blev fuldstændigt økonomisk afhængig af sin mand lige fra de tidlige teenageår.

Derfor er faren for at skulle gå sulten i seng ikke længere overhængende for kvinder som Ramatou Yayé: ”Nogle gange fik jeg simpelthen ikke nok penge fra min mand til at dække udgifterne i husholdningen,” fortæller Ramatou Yayé, der i dag tjener sine egne penge og kan sikre mad på bordet uden at være afhængig af mandens indtægt.

Afhængig af mænd I verdens mindst udviklede land Niger, er det ikke let af være født som kvinde. 75 procent af dem, som lever under fattigdomsgrænsen, er kvinder, og kun ni procent af dem kan læse og skrive. Ramatou Yayé er ikke en del af de ni procent.

”Hvis jeg kunne ændre noget for Nigers kvinder ville jeg styrke dem økonomisk, så de har mulighed for at klare sig selv,” vurderer hun i dag over 30 år senere.

STØT MED MOBILE PAY 21 22 30 30 Du vælger selv beløb.

/ Fotos: © CARE -Therese Leine Sogard /

/7/

www.care.dk/stot

TEMA ALLE HAR RET TIL MAD

1/3

AF VERDENS MAD GÅR TABT Af al den mad, verden producerer, bliver mere end en tredjedel aldrig spist. Herhjemme rådner fødevarerne op i køkkenet hos forbrugeren. I Afrika går fødevarerne tabt på marken eller under transport.

AF MADS PEDERSEN

40%

/ Fotos: © CARE -Brendan Bannon /

fødevaretab i udviklingslandene

Kornbank

Madspildet hos forbrugere i de industrialiserede lande er med 222 mio. ton næsten lige så højt som den samlede fødevareproduktion i Afrika syd for Sahara, som ligger på 230 mio. ton.

Kilde: FAO, ”Global Food Losses and Food Waste”

S

latten salat, kedelige skorper eller små, lysegrønne mugpletter ender ofte i skraldespanden i danske køkkener. Ser vi til gengæld på fattige lande i Asien og Afrika, skal maden nok blive spist, når først den kommer ud til forbrugerne. Her er problemet i stedet, at masser af råvarer går tabt, inden det overhovedet bliver til mad.

40%

madspild i de rige lande

de rige lande, hvor problemet er madspild, og i verdens fattigere lande, der kæmper med fødevaretab, viser FN-tal.

”Problemet er forældede landbrugsmetoder og dårlig infrastruktur. Hele marker står og rådner op, inden man når at høste, og når det lykkes at få høsten i hus, er der stor risiko for, at maden går til under oplagring eller transport,” forklarer Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild Af Mad.

Umuligt at få mad nok uden at reducere tab Det er en central del af CAREs arbejde at reducere tabet af fødevarer fra produktionen i de små landbrug i Afrika og Asien. Netop indsatsen mod fødevaretab er vigtig, fortæller Andreas De Neergaard, der er professor i plante- og jordvidenskab på Københavns Universitet. Både fordi det er økonomisk ødelægende for den enkelte bonde, der mister en vigtig indtægt, men også set i et større perspektiv: For at sikre mad nok til jordens voksende befolkning.

En tredjedel af hele verdens fødevarer bliver aldrig spist, fortæller Selina Juul. Problemerne er cirka lige store i både

”Det giver ikke mening, at så mange fødevarer går tabt. Den globale landbrugsproduktionen skal stige med 50-60 pct. /8/

Moses Mwangi viser sine rødbeder, som han i dag sælger til en meget bedre pris end tidligere. Det er projektet Kilimo Biashara, der giver små landmænd som Moses Mwangi mulighed for at optimere deres produktion og få adgang til større markeder med flere og mere ensartede fødevarer.

frem mod 2050, hvor verdens befolkning ifølge FN runder 10 milliarder. Den udfordring klarer vi kun, hvis det lykkes at mindske tabet af fødevarer,” siger Andreas de Neergaard.

bordet hos fattige familier i både Afrika og Asien, fortæller Lisbeth Møller, programchef i CARE Danmark:

Han er dog ret optimistisk i forhold at reducere tabet af fødevarer i mange udviklingslande betydeligt: ”Vi vil rigtigt gerne undgå spild, fordi det er en direkte barriere for, at de små bønder bevæger sig over i en mere kommerciel produktion, hvor de ikke bare producerer til eget forbrug.

Der er ikke behov for noget højteknologisk. Det er egentlig ret små ting, der skal til. Men det piner mig, når man ser al den mad gå tabt, fordi man ikke har styr på opbevaring eller ordentlig transport,” siger Andreas de Neergaard.

Stor effekt af langsigtet indsats CARE arbejder for, at småbønder i udviklingslandene kan undgå fødevaretab. Blandt andet gennem tørkeresistente afgrøder, vandingsanlæg og mulighed for at investere i ordentlig opbevaring af fødevarerne. Det skaffer mad på

“Vi kan se, at det virker. Nye afgrøder og nye måder at dyrke på betyder mere mad til den enkelte familie. Det giver også bedre varer, som de kan sælge på markedet og dermed tjene lidt ekstra penge. Sådan giver vi dem bedre muligheder for at arbejde sig ud af fattigdom.”

Om den del af verdens madspil, der foregår i vores egen, rige del af verden, siger Lisbeth Møller: ”Her må vi altså bare tage os sammen. Og heldigvis er der ildsjæle som Selina Juul, der prøver at råbe danskerne op.”

/9/

FIND OS PÅ FACEBOOK

Her kan du møde mange flere som Moses Mwangi, der ikke længere er truet af sult.

www.facebook.com/caredanmark

TEMA ALLE HAR RET TIL MAD

ALL

HAR RET

3 metoder giver mad på bo

KLIMATILPASNING

ADGANG T

KLIMATILPASNING

ADGANG TI

Vand

Spare-låne-gru

Brønde sikrer rent drikkevand året rundt og gør det muligt at vande afgrøder under tørkeperioder.

Adgang til lån gør små udvikle egen produktio

Mere hårdføre afgrøder

Nye afgrøder

Træer

Lokal organisering

Med nye og længere tørkeperioder er det ofte nødvendigt at skifte til nye afgrøder, der klarer sig bedre under de nye forhold.

Træer giver skygge til afgrøder og holder på de næringsrige jordlag, så de ikke skyller væk selv under mere ekstrem nedbør.

/ Fotos: © CARE - Josh Estey /

/ 10 /

Omlægning til nye afgrøder, som kan grossister, sikrer større fortjeneste.

Organiserede småbønder kan samm på den måde få adgang til større og

LE

TIL MAD

ordet hos verdens fattigste:

RETTEN TIL JORD

TIL MARKED

IL MARKED

RETTEN TIL JORD

upper

Sikre adgang til jord

åbønder i stand til at investere og on.

n sælges både lokalt og til store

men producere større mængder og mere velbetalende købere.

Mange steder har småbønder ikke papir på den jord, som de har haft i generationer.

Små samfund sikrer egne rettigheder Små bønder bliver oplyst om deres rettigheder og får værktøjer til at holde virksomheder og myndigheder ansvarlige.

Holde magthavere ansvarlige

Bønder og småsamfund får redskaber til at forsvare sig, hvis magthaverne forsøge at sælge deres jord til storbønder eller virksomheder.

LÆS MERE PÅ CARE.DK / 11 /

TEMA ALLE HAR RET TIL MAD

MØD THOMAS HERMAN Thomas Herman blev født i 1975 i Fredericia. Hans karriere som kok har ført ham til både Frankrig og Spanien, og han har høstet stor anerkendelse for sit arbejde. Højdepunktet er som køkkenchef på Restaurant Herman, hvor han fik en Michelin-stjerne.

I dag laver han fjernsyn, udgiver kogebøger og står i samarbejde med Summerbird Organic for ’Arriba Nacional’ – en økologisk chokoladebutik i København med ét bord til otte.

Og så støtter han de sager, han brænder for, som ud over CARE Danmarks arbejde for at sikre retten til mad, er kræftsygebørn og Fairtrade.

/ 12 /

”FOLK SKAL DA HAVE NOGET AT SPISE” Kokken Thomas Herman har slået sig sammen med CARE Danmark om et budskab, der ligger ham meget på sinde: Alle mennesker har ret til mad. Thomas Hermans besked til danskerne er, at vi alle bærer et ansvar, som rækker langt ud over Danmarks grænser.

AF LIV HELSTRUP ØSTERGAARD

”I

Danmark er vi rigtigt gode til at have ondt af os selv. Alt er forfærdeligt. Man skal bare kigge på facebook, og så kan man se, hvor hårdt folk har det. Men det er fordi, at folk kigger indad. Det er svært for folk at kigge udad. Mange er slet ikke klar over, at der uden for lille Danmark er en kæmpestor verden, der har meget større betydning,” siger Thomas Herman.

I marts rejser Thomas Herman til Tanzania, hvor CARE Danmark arbejder med at give bønderne nye metoder til at arbejde i landbruget, fordi klimaforandringerne ændrer deres liv. Her skal han samle inspiration til nye afrikanske opskrifter til CARE Danmarks kampagne ”Alle har ret til mad”.

Thomas Herman ser det som sit ansvar at byde ind, hvor han kan: ”Vi skal tage ansvar over hele linjen. I den position, jeg er i – og grundlæggende som et voksent menneske – er jeg nødt til at tage del i resten af verden. For det er det, som skaber et fællesskab. Mange tror, at vores eget lille fællesskab kun er i Danmark. Nej, et fællesskab er worldwide.” fortsættes»

/ Fotos: © Ulrik Jantzen /

Det bedste, vi kan gøre, er at sørge for, at alle har mad på bordet. Både for de voksnes skyld – så de kan arbejde og skabe en indkomst for deres familier – og for børnene, så de udvikler sig sundt.

- Thomas Herman

THOMAS I TANZANIA I marts rejser Thomas Herman til Tanzania sammen med CARE Danmark.

Han rejser sammen med kok og ejer af restaurant Kiin Kiiin, Henrik Yde, mad-blogger og -skribent Ditte Ingemann og Gorm Wisweh, også kendt som ’pizza-Gorm’.

Ud over på egen hånd at se, hvordan CARE arbejder med at sætte fattige mennesker i stand til at klare sig selv i det nordlige Tanzania, skal de fire kokke samle inspiration til en række afrikansk inspirerede måltider.

Disse opskrifter vil danskerne senere på året selv kunne prøve. Blandt andet hos firmaet RetNemt.dk, der det kommende år vil sælge en række særlige måltidskasser med afrikansk inspireret mad til fordel for CARE Danmark.

Alle har ret til mad på bordet For Thomas Herman er det naturligt, at han har valgt at støtte netop denne sag, fordi det drejer sig om mad: ”Det her er min mærkesag – det er vores mærkesag, for vi synes sgu, at folk skal have noget at spise,” siger han om sit arbejde med CARE Danmark, og forklarer: ”Det bedste, vi kan gøre, er at sørge for, at alle har mad på bordet. Både for de voksnes skyld – så de kan arbejde og skabe en indkomst for deres familier – og for børnene, så de udvikler sig sundt. CARE Danmarks arbejde hjælper disse familier til at klare sig selv og ikke være afhængige af nødhjælp.”

Livsdrømmen er at være glad For Thomas Herman er engagementet for at hjælpe kommet i takt med hans erfaringer som kok. Han har brugt en stor del af sit liv på at bevæge sig i det gastronomiske univers både i Danmark og rundt om i verden. Men til sidst var det ikke nok: ”På et tidspunkt fik jeg nok af min egen selvfedme og min egen jagt på succes og anerkendelse. Der er ikke noget fantastisk ved at have en Michelin-stjerne; det har 13 andre i København også. Jeg kunne mærke, at når jeg lavede fjernsyn, så havde jeg et stærkere talerør. Det gav mig mod på at udfordre det og finde ud af, hvad jeg kan bruge mit talerør til,” siger Thomas Herman, der i dag er helt klar på, hvad fremtiden skal bruges på: ”Jeg har ingen drøm om at bo i et stort hus i Hellerup. Det er slet ikke min livsdrøm. Det er at være glad – bare at være glad.”

Du kan læse mere om Thomas Hermans arbejde for CARE Danmark på www.CARE.dk, her i magasinet og på facebook i løbet af det kommende år.

/ 14 /

EN AF OS / Foto: © CARE /

AF MARIE TORP CHRISTIANSEN

FORLOREN HARE OG ÆGTE ENGAGEMENT AF MARIE TORP CHRISTENSEN

P

å bordet står den danske klassiker forloren hare klar. Rundt om bordet sidder Kamma Langes mand, datter, svigersøn og tre børnebørn. Hun kunne have valgt en lettere løsning end den langsommelige farsret, der skal stå 1,5 time i ovnen, og de mange kartofler, som skal skrælles. Men her i familien er forloren hare en tradition, som kommer fra Kammas egen mor, og det er allerede blevet en velkendt yndlingsret helt ud i familiens fjerde generation.

En god gerning, som hun også sender videre til verdens fattigste mennesker gennem sin støtte til CARE Danmark. Siden 1994 har Kamma Lange støttet CARE Danmarks arbejde. For det er ikke kun hjemme, hun sætter pris på, at der kommer mad på bordet. ”Jeg kan godt lide, at CARE Danmarks projekter er med til at give fattige familier mad på bordet. Ikke bare en enkelt dag. De projekter, som jeg støtter, har en positiv effekt på langt sigt for rigtig mange familier.”

”God mad betyder meget for mig. Jeg kan rigtigt godt lide at forkæle de mennesker, jeg holder af, med god mad,” siger Kamma Lange.

STØT MED SMS SEND “CARE” TIL 1414

og støt med 150 kr.

www.care.dk/stot / 15 /

FRA CARE DANMARK

ALDRIG HAR DIN STØTTE VÆRET SÅ VIGTIG

Det påvirker fattige mennesker og deres fremtid, når danske politikere svinger sparekniven og tvinger organisationer som CARE Danmark til at skære i vores arbejde i Afrika og Asien. Derfor er din støtte nu vigtigere end nogensinde.

AF MADS PEDERSEN

V

i kan direkte måle det. Og de brede smil, som vi altid møder ude i verden, fortæller den samme historie. Arbejdet med at hjælpe fattige mennesker virker. Men selv om Udenrigsministeriet har givet CARE topkarakter blandt de danske bistandsorganisationer, er vi på lige fod med mange andre organisationer blevet ramt af meget store besparelser. Sisan Bové er fundraisingchef i CARE – og hendes reaktion på statens massive nedskæringer er ret enkel: ”Mere end nogensinde har vi behov for, at almindelige danskere støtter vores arbejde med den langsigtede udvikling. Og heldigvis siger rigtigt mange af de mennesker, vi snakker med i telefonen eller møder på gaden, at det kan de egentligt godt forstå,” siger Sisan Bové, der derfor i 2016 sammen med sine kolleger kommer til henvende sig mere til både trofaste og nye støtter.

Aggressiv indsamling er OK Behovet for flere private bidrag spiller lige ind i den debat, der især på de sociale medier dukker op med mellemrum. Den handler om, at en del danskere føler sig irriteret af organisationernes indsamlinger. Du kan måske nikke genkendende til, at det ikke altid er lige belejligt at blive ringet op og bedt om penge til det ene eller andet formål.

Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik på Roskilde Universitet, mener dog, at det er helt i orden, at organisationerne nu skruer op for indsamlingerne og presser på for at få

flere private donationer til deres gode formål.

Og at man lige skal sætte tingene i det rette perspektiv: ”Det kan godt være, at det irriterer mig i fem minutter, når jeg møder en hverver på gaden eller bliver ringet op og spurgt, om jeg vil øge mit bidrag. Men når det handler om at redde folks liv, så er det altså i orden, at forstyrre folk i nogle få minutter,” siger professoren.

Der bliver lagt et større ansvar på hver enkelt privatperson, der må træde i karakter, når staten skærer så kraftigt på udviklingsbistanden, mener Thomas Søbirk Petersen. Og det er han overbevist om, at de fleste danskere forstår. ”Det kan ikke passe, at vi er blevet så sarte, at organisationerne ikke kan tillade sig at forstyrre os en smule. Det kan godt være, at nogen synes, det er irriterende. Men det handler om at sikre vores medmenneskers overlevelse, og som det har været sagt før, så er det altså også ret irriterende at dø af sult.”

Nu giver vi lidt mere Sisan Bové lover, at hun vil forsøge at samle flere penge ind næste år, men hun lover også, at CARE Danmark vil gøre sit yderste for ikke at irritere folk: ”Når vi får mulighed for at forklare folk, hvad det handler om, vil langt de fleste jo rigtig gerne give lidt mere. Men lige så vigtigt er det, at vi når ud til nye mennesker.”

/ 16 /

KORT NYT

Kom til Generalforsamling i CARE Danmark 19. maj er du inviteret med til både generalforsamling i CARE Danmarks støtteforening og det efterfølgende foredrag med Jakob Holdt. Ønsker du blot at deltage i en af tingene, er du også meget velkommen til det.

BLIV MEDLEM

Bliv støttemedlem på www.care.dk Tilmeld dig PBS og giv et fast, valgfrit bidrag.

STØT ONLINE Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank: Reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

Dagsorden og tidsplan 17.00-18.30 Møde »» Valg af dirigent »» Formandens beretning »» Bestyrelsen fremlægger regnskabet »» Kontingent for det kommende år vedtages »» Indkomne forslag »» Eventuelt 19.00-21.00 Jakob Holdt foredrag

Begge arrangementer kræver tilmelding, som skal ske inden 17. maj. Har du forslag til behandling, skal de være afleveret senest 1. maj. Tilmelding og forslag sendes til info@care.dk.

Att: Sisan Bové

STØT CARE

ARV OG TESTAMENTE

Du kan testamentere arveafgift til CARE Danmark, uden dine pårørende arver mindre. Ring til medlemsservice på 35 200 100.

NYHEDSBREV

HUSK! Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at høre mere om Jacob Holdts foredrag.

www.care.dk/nyhedsbrev

Generalforsamlingen bliver afholdt på Jemtelandsgade 1, 2300 Kbh. S, og foredraget bliver afholdt i Kvarterhuset på Biblioteket, Jemtelandsgade 3.

For yderligere spørgsmål kontakt Sisan Bové på sbove@care.dk.

STØT MED MOBILE PAY 21 22 30 30.

Du vælger selv beløb.

STØT MED EN SMS

Send en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner.

LIKE os på facebook

Tak for støtte til Danmarks Indsamling 2016 / Fotos: © Preben Hjort, Cambodja /

For 10. gang rykkede Danmark sammen og samlede ind til en målrettet indsats mod ekstrem fattigdom. CARE Danmarks projekt i år går til Laos. Har arbejder vi for at give mad på bordet hos etniske minoriteter i de barske bjergområder.

/ 17 /

INTERVIEW

FLERE NUANCER TAK Dansk udviklingsbistand er i dag et sammensurium af nødhjælp i nærområder, udgifter til flygtninge i Danmark og international langsigtet udviklingshjælp. Det forplumrer debatten, siger Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov, som CARE har stillet 4 spørgsmål.

AF MADS PEDERSEN

Besparelser skaber flygtninge 3) Hvad er konsekvensen af, at vi sparer på det langsigtede udviklingsarbejde - både i Danmark og andre steder i Europa?

Det forøger risikoen for katastrofer.

Langsigtet udviklingsarbejde er med til at sikre bedre forhold og giver millioner af fattige mulighed for at klare sig selv.

Behov for flere nuancer 1) Danmark siger officielt, at vi bruger 0,71 pct. af BNI på udviklingsbistand, selv om næsten en tredjedel af pengene bliver brugt på flygtninge i Danmark.

Giver det mening at diskutere det hele under ”udviklingsbistand”?

Nødhjælp sluger flere penge 2) Udgifter til flygtninge i Danmark betyder, at kun 0,5 pct. af BNI reelt bliver brugt i verdens fattigste lande. Og af de penge, der er tilbage til det internationale arbejde, går stadig mere og mere til nødhjælp. Hvorfor?

Hvis de ikke har det håb og de muligheder, så har vi alle et problem. For så bliver sådan et land alt for sårbart over for kriser, krige og klimaforandringer. Og så står vi pludselig med en ny flygtningestrøm og akut behov for mere nødhjælp.

Det giver ingen mening i vores debatter herhjemme. Det er en international målestok, og det er fint.

Men når Danmark bliver Danmarks egen største bistandsmodtager, må vi i den hjemlige debat lave en opdeling. Langsigtet bistand, humanitær bistand og asylmodtagelse. Det vil gøre tingene meget mere forståelige for alle i debatten.

Den udvikling skyldes, at der er så stort behov for humanitær bistand i disse år. Når det er sagt, så skal vi gøre os nogle overvejelser om, hvad den udvikling betyder, fordi vi jo reelt omprioriterer fra langsigtet udvikling til akut nødhjælp. Her er der brug for at dele den store udviklingspakke op, når vi diskuterer udviklingsbistand.

Derudover mindsker det også Danmarks indflydelse ude i verden.

Netop fordi vi har haft et højt internationalt engagement og et relativt højt budget til ulandsbistand, har en masse døre indtil nu stået åben for både virksomheder, organisationer, politikere og embedsmænd, når vi har rejst rundt i verden. De døre begynder at lukke sig nu.

/ 18 /

12,5 %

30 %

humanitær nødhjælp

Flygtninge herhjemme i Danmark

UDVIKLINGSBISTAND

57,5 %

Reelt udviklingsarbejde i verdens fattigste lande.

Selvfølgelig har vi råd 4) Udviklingsbistanden har de seneste år været heftigt diskuteret, og senest er der skåret betydeligt med Finanslov 2016.

Hvorfor skal vi fortsat bruge penge ude i verden, når vi samtidig ser flere fattige og større ulighed herhjemme?

/ Foto: © Rune Johansen /

Uligheden og fattigdommen herhjemme er et resultat af en politisk prioritering. Så længe der er råd til skattelettelser, har vi også råd til udviklingsbistand.

Nedskæringerne er ikke et udtryk for, at vi ikke har råd – det er et udtryk for, at vi ikke vil hjælpe.

/ 19 /

HVERDAG I PHONGSALY

LAOS FOTO REPORTAGE

/ FOTOS: ©CARE DANMARK - BENJAMIN POMERLEAU /

SE FLERE BILLEDER FRA LAOS PÅ FACEBOOK

www.facebook.com/caredanmark

/ 20 /

Velkommen til Phongsaly I Laos’ nordligste provins, Phongsaly, bor Khmuerne, som er en af Laos’ mange minoritetsgrupper. Folket lever hovedsageligt af deres landbrug, men klimaforandringerne udfordrer de landbrugsteknikker, som de har lært af tidligere generationer.

Derfor støtter CARE Danmark bønderne og underviser i vejr, nye afgrøder og moderne landbrugsmetoder. / 21 /

Mad på bordet hver dag

FOTO REPORTAGE

Livet i den bjergrige provins er et hårdt slid i marken fra morgen til aften. Derfor er det altafgørende for Khmuerne, at de får noget ud af arbejdet og mulighed for at sikre familien mad på bordet – hver dag. I dag lever cirka halvdelen i provinsen under den internationale fattigdomsgrænse på knap 10 kroner om dagen.

STØT MED GIROKORT

Læs mere om CAREs arbejde i Laos i det vedlagte brev med girokortet.

www.care.dk/stot

/ 22 /

DEBAT

LAD OS KOMME KATASTROFER I FORKØBET Besparelserne på udviklingsbistanden rammer det langsigtede og forebyggende arbejde hårdt, mens nødhjælp fortsat prioriteres. Nødhjælp er helt nødvendigt, når katastrofen rammer. Men det er også hjælp, der kommer for sent.

AF MARIA PLOUG PETERSEN, PROGRAMUDVIKLER I CARE DANMARK

K

riser og katastrofer starter ofte i det små og kommer snigende med klare faretegn, inden det går helt galt. Med et par års mellemrum opstår der eksempelvis sultkatastrofer i verdens mindst udviklede land, Niger, hvor CARE Danmark har arbejdet i årtier.

Derfor genkender vi de første faretegn og kan ofte forudse sultkatastrofen et halvt til et helt år i forvejen. Det kan være, når regnen ikke kommer på det rigtige tidspunkt eller i de rigtige mængder. Det afgør, om høsten giver mad nok til resten af året eller kun til få måneder, og om der vil være græs nok til kvæget. Hvis høsten kun giver nok mad til seks måneder, ved vi, at sulten rammer kort tid derefter.

Vi ved også, hvad der skal til for at forebygge katastroferne, før de udvikler sig og bliver mere omfattende.

Eksempelvis arbejder vi i Niger med at etablere kornbanker, så fattige bønder kan få adgang til korn til en rimelig pris i tørtiden, hvor priserne på markedet er så høje, at de ellers ikke har råd til at købe det.

I Vietnam forbereder vi lokalbefolkningen på naturkatastrofer og har eksempelvis genplantet mangroveskov som værn mod tyfoner. I dag bliver bøndernes marker i kystområderne derfor ikke længere oversvømmet, når vandmængderne skyller ind.

Vi ruster småbønder til at komme klimaforandringerne i forkøbet og tilpasse fødevareproduktionen, så de fortsat kan leve af deres jord i Mozambique, Ghana, Tanzania og Kenya, når vejret bliver mere ekstremt. Det kan forhindre fremtidige klimaflygtninge og migrantstrømme.

Forebyggelse er billigere Vi ved fra en dansk kontekst, at forebyggelse betaler sig. Det er en selvfølge i sundhedssektoren, hvor forebyggelse af sygdomme er bedre og billigere end behandling. Men det gælder også andre sektorer, og det gælder i høj grad også i udviklingslandene. Det er sund fornuft at forebygge. Og så er det det mest ansvarlige at gøre fra både et menneskeligt og fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

/ 23 /

Alligevel investeres der alt for lidt i forebyggelse.

Det er lettere at få verdens opmærksom, når katastrofen er indtruffet, og der er behov for akut nødhjælp. Nu hvor den langsigtede udviklingsbistand skæres hårdt, og hvor nødhjælpen vokser i takt med, at katastroferne forværres, er det derfor vigtigere end nogensinde, at vi taler om forebyggelse og investerer i at forhindre fremtidens katastrofer. Det er dét, vi i CARE Danmark arbejder for og tror på.

ALLE HAR RET TIL MAD

DIN STØTTE ER VIGTIGERE END NOGENSINDE Støt os på www.CARE.dk. Ring 35 200 100.

Eller sms 1414 og støt med 150 kroner.

DU kan være med til at sikre, at Alle har ret til mad. Bliv medlem, giv et medlemskab i gave eller øg dit bidrag. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattigste mennesker.

Ring til os på 35 200 100 eller støt på www.CARE.dk.