Care nr 3 2015

VI HAR INGEN PLAN B Danske Mogens Lykketoft skal i FN styre de afgørende forhandlinger om nye, globale udviklingsmål.

Og han er klar i mælet.

TEMA MENNESKERETTIGHEDER

Nr. 03 - 2015

|1

| FRA REDAKTØREN |

ALLE HAR RET TIL AT HAVE RETTIGHEDER ’Menneskerettigheder er ikke noget, man går og spekulerer over i sin hverdag – i hvert fald ikke, hvis man bor i Danmark.’

Sådan lød et af svarene, da vi spurgte vores medlemmer (på side 16), hvad menneskerettigheder betyder for dem, og om de tænker over deres rettigheder i hverdagen.

I et land som Danmark tager vi vores ret til mad, arbejde, frihed, sundhed og undervisning for givet. Vi er vant til, at det demokratiske, danske system generelt lever op til menneskerettighederne.

Sådan er det ikke i CARE Danmarks projektlande. Her er mange mennesker ikke klar over, at de overhovedet har ret til mad, at eje deres jord, at komme i skole og at ytre sig frit. Og hvis man ikke kender sine rettigheder, hvordan skal man så kunne kræve dem?

En stor del af CARE Danmarks arbejde handler om at oplyse marginaliserede grupper, som bor langt fra magtens centrum, om deres rettigheder. Og om at give støtte til at få dem opfyldt. For ejer man ikke sin egen bolig eller har skøde på den jord, som ens familie har dyrket og levet af i generationer, kan det have livstruende konsekvenser.

I dette nummer sætter vi fokus på menneskerettigheder. På de kommende sider kan du læse om, hvordan vi konkret arbejder med rettigheder i udviklingslandene.

Det er også i dette nummer, du finder et stort portræt af Mogens Lykketoft, som til efteråret skal holde styr på tropperne, når verdens lande skal mødes om de nye udviklingsmål – dem kan du i øvrigt også blive meget klogere på.

For at vende tilbage til interviewet med vores medlemmer på side 16, så tænker et af dem mest over menneskerettigheder, når organisationer som CARE Danmark gør opmærksom på, at der er steder i verden, hvor de ikke er en selvfølge. Det er vi glade for.

Det betyder nemlig, at vores arbejde er lykkedes – at vi har fået sendt det klare budskab, at alle mennesker har ret til at kræve deres ret.

Og vi gør noget ved det!

Mette Noppenau, redaktør

ANS VAR SHAVENDE Niels Tofte REDAK TØR Mette Noppenau REDAK T ION Marie Torp Christensen, Marie Vestergaard Bjerre, Signe Buchholtz Andersen, Fie Friis Tinning og Sutikamon Højrup E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup KORREK T UR Liv Helstrup Østergaard |2

C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk OPL AG 30.500 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE UN Photo/Eskinder Debebe

| Foto: © Niandou Ibrahim |

REDAKTIONEN

LÆS OM ARBEJDET MED MENNESKERETTIGHEDER PÅ DE NÆSTE SIDER

SÅRBARE MENNESKER HAR OGSÅ RET TIL RETTIGHEDER Menneskerettigheder er kernen af CARE Danmarks arbejde. For sårbare, marginaliserede grupper, der er afhængige af naturens ressourcer, er retten til land, skov og vand altafgørende for at få mad på bordet. CARE Danmark kæmper for alle menneskers ret til at have rettigheder.

|3

| RETTIGHEDER |

KVINDER I NIGER FÅR UNDERVISNING I RETTIGHEDER Efter CARE Danmark har undervist Barachi Maîdaré i jord- og menneskerettigheder, er hun blevet bevidst om sin ret til at arve sin fars jord. Nu har hun krævet – og fået – den jord tilbage, som hendes brødre tog fra hende, da deres far døde.

Marie Vestergaard Bjerre, CARE Danmark

’M

ed de penge jeg tjener på afgrøderne, er jeg nu i stand til at forsørge min familie og sende mine to børn i skole,’ fortæller Barachi Maîdaré. Hun holder stolt papiret frem, der bekræfter, at hun nu ejer den jord, hun står på.

I det sydlige Niger bliver mange kvinder som Barachi Maîdaré uretmæssigt berøvet deres jord. Ekstrem fattigdom og en stor befolkningstilvækst har skabt mangel på jord i et område af landet, hvor man lever af at dyrke jorden.

Da jeg blev bevidst om mine rettigheder, tog jeg kontakt til mine ældre brødre for at kræve min ret til at arve en del af min fars jord.

Når der ikke er jord nok, bliver de svageste frataget deres lodder, og det går særligt ud over kvinderne.

KVINDERNE GØR KRAV PÅ ARV Under den brændende sol bevæger Barachi Maîdaré sig rundt på sin orangerøde mark og pløjer med et hjemmebygget værktøj. Det var engang et typisk syn i det vestafrikanske land, men i dag ser man oftest mænd på markerne. I løbet af de seneste 20 år har kvinderne i Niger gradvist mistet deres traditionelle ret til at eje eller arve jord.

Barachi Maîdaré bor i et samfund, der følger Koranens regler. Ifølge Koranen har kvinder ret til at arve halvdelen af den jord, mændene arver. Til trods for det har familierne i lang tid ignoreret den rettighed. Kvinderne bliver i stedet tvunget til at give den arvede jord videre til deres mænd, brødre eller sønner.

Det var også tilfældet med Barachi Maîdaré, da hendes brødre tog

|4

hendes del af den jord, som deres afdøde far havde efterladt dem.

Men da CARE Danmark gjorde hende opmærksom på sine rettigheder, forlangte hun at få sin jord tilbage. ’Da jeg blev bevidst om mine rettigheder, tog jeg kontakt til mine ældre brødre for at kræve min ret til at arve en del af min fars jord.

Mine brødre havde allerede solgt min fars land, men de hjalp mig i stedet med at skaffe et nyt stykke land som erstatning, ’ fortæller Barachi Maîdaré.

RELIGIØST PÅSKUD FOR EKSKLUSION SKAL STANDSES ’Selvom kilden til kvindernes eksklusion fra markerne er fattigdom, er det de religiøse strømninger fra Nigeria, der er med til at legitimere kvindernes eksklusion, ’ fortæller Line Gamrath Rasmussen, CARE Danmarks programkoordinator for Niger.

I tørkeperioderne rejser unge nigerske mænd til nabolandet Nigeria for at finde arbejde. Med sig hjem bringer de fortolkninger af Islam, som blandt andet dikterer, at kvinder ikke må forlade huset uden tilladelse fra manden. Et redskab mændene bruger til at retfærdiggøre eksklusionen af kvinder fra landbruget for derefter at beholde jorden for sig selv.

Derfor har CARE Danmark, udover at undervise Nigers kvinder i menneske- og jordrettigheder, etableret et samarbejde med nogle af Nigers religiøse ledere. De bliver trænet i at undervise mændene i kvindernes rettigheder og sprede en forståelse af Islam, hvor kvinder bliver tildelt mere land og mere frihed.

»» Gennem CAREs projekt Kvinder og Landbrug har Barachi Maidaré lært om sine jordrettigheder. Med hjælp fra CARE fik hun ejerskab over sin afdøde fars jord, som uretmæssigt var taget fra hende.

| Foto: © CARE |

Fakta ’Arbejdet med de religiøse ledere har vist sig at være en succes.

De religiøse ledere hjælper mændene til at forstå reglerne og kvindernes rettigheder. Vi kan se en forandring. De begynder at acceptere, at de skal dele deres arv med deres søstre, ’ fortæller Nourou Kimba, programkoordinator for CARE Danmark i Niger.

ET ANDERLEDES SAMARBEJDE Selvom CARE er en ikke-religiøs organisation, ville det være umuligt at lave social forandring i Niger uden at gå i dialog med Nigers religiøse ledere på grund af deres vigtige position i et samfund, hvor religion fylder alt. ’Selvom Koranen siger, at kvinderne kun har ret til at arve halvdelen af, hvad mændene arver, mener vi, at det er en god start.

Brugen af Koranen kan promovere kvinders ret til jord, også når NGOerne ikke længere er tilstede, ’ fortæller Line Gamrath Rasmussen.

•

Aktiviteterne er en del af CAREs projekt Kvinder og Landbrug som blandt andet også arbejder med at organisere spare-låne-grupper for kvinder.

De køber jordlodder i gruppens navn for at undgå presset til at overgive jorden til mandlige familiemedlemmer.

•

Projektet blev lanceret i 2010 med støtte fra DANIDA. I dag kører projektet videre med penge fra Danmarks Indsamling 2013.

•

Målgruppen for projektet er 3000 udsatte kvinder fra 30 lokalsamfund i seks landsbyer i regionerne Guidan Roumdji og Madarounfa i Maradi-regionen i Niger.

•

Siden projektets begyndelse er antallet af kvinder uden adgang til jord reduceret med 40 procent.

•

Niger har en befolkningstilvækst på 3,7 procent per år, og hver kvinde får i gennemsnit otte børn.

Læs om Niger på www.care.dk/niger || 55

| RETTIGHEDER |

DEN RØDE BOG GIVER RET TIL SKOV

I Vietnam overtager private virksomheder uretmæssigt store stykker jord, som etniske minoritetsgrupper er afhængige af. Nguyen Thi Thuy har med støtte fra CARE Danmark fået papir på sin jord. Nu kan ingen tage den fra hende.

Jørgen Petersen & Signe Buchholtz Andersen, kommunikationspraktikanter, CARE Danmark

S

kovbunden er tør, og luften er varm mellem træerne. Nguyen Thi Thuy går målrettet og bøjer sig med jævne mellemrum ned. Hun finder et stykke nedfalden træ og putter det i sin tomme kurv. ’Der er mange ting at hente i skoven, for eksempel træ til brænde, bambusskud til at spise og forskellige helbredende urter.

Skoven betyder rigtig meget for mit liv,’ fortæller Nguyen Thi Thuy.

Hun tilhører den etniske minoritet Tay, som holder til i det nordlige Vietnam.

Hun er 58 år og har boet alene sammen med sin søn, siden hendes mand døde for to år siden. De bor i et simpelt hus i landsbyen Na Xoong, der ligger afsides i et bakket skovlandskab i kommunen Dong Thang, hvor 80 procent af jorden er dækket af skov.

PAPIR PÅ FREMTIDEN Etniske minoriteter i Vietnam har altid levet af skoven, men de har aldrig haft papir på deres skovjord. Der er flere eksempler på, at private virksomheder har udnyttet den situation og uretmæssigt overtaget jorden fra lokale etniske minoriteter. Fordi indbyggerne ikke har et certifikat og dermed ikke formelt ejer skoven, har de været magtesløse i kampen mod de private virksomheder.

Sammen med den lokale samarbejdspartner CIRUM arbejder CARE Danmark for at forbedre forholdene for de etniske minoriteter.

Projektet hjalp mig med papirerne, og så fik jeg den røde bog fra distriktet.

Projektet hjælper etniske minoriteter, som Nguyen Thi Thuy, med at få certifikat på | Fotos: © CARE Danmark | |6

Om projektet Projektet er en del af CARE Danmarks program, der arbejder for selvbestemmelse og bedre levevilkår for minoriteter i Vietnam. Programmet kæmper for lige ret til ressourcer, offentlige ydelser og fællesgoder.

CARE arbejder både på nationalt niveau i Vietnam og på lokalt niveau i tre provinser i det nordlige bjergrige område af Vietnam. Programmet varer fra 2010 til udgangen af 2015.

Læs mere på www.care.dk/vietnam

»» Nguyen Thi Thuy er også formand for en te-gruppe, hvor ti kvinder samler teblade og sælger dem videre i deres eget distrikt og i storbyen Hanoi. Te-salget giver hende 100.000 dong, som svarer til 25 danske kroner om måneden.

deres skovjord, så de er sikre på at beholde den. Indbyggerne kalder certifikatet for den røde bog på grund af sin røde farve. ’CIRUM hjalp mig med papirerne, og så fik jeg den røde bog fra distriktet. Den gælder i 50 år, så jeg har sikret min fremtid,’ forklarer Nguyen Thi Thuy.

Brugsretten til skoven er afgørende for Nguyen Thi Thuys liv, og hvis den bliver taget fra hende, vil det få store konsekvenser. Det er først nu, at hun har retten på sin side, hvis en virksomhed kommer og vil overtage hendes jord.

SKOV MED MENING Alle 76 indbyggere i landsbyen Na Xoong har fået tildelt et jordstykke, og CARE Danmark og de lokale partnere arbejder nu på at sikre alle indbyggerne et certifikat. Certifikatet giver Nguyen Thi Thuy og hendes naboer sikkerhed, så de kan bruge skoven, som de har ret til.

Projektet er en del af CARE Danmarks program, som arbejder med at sikre etniske minoriteters rettigheder på flere måder. Programmet har også givet indbyggerne træning i langsigtet skovbrug, og Nguyen Thi Thuy vil nu investere tid og ressourcer i sin skov. ’Vi har fået træning i at tage os af skoven og beskytte den. Vi har lært, hvordan vi kan pille skud af, for at planterne gror bedre. Og vi har lært, hvordan vi kan rydde et område, så træerne kan gro frit og blive store,’ fortæller Nguyen Thi Thuy.

Støt vores arbejde med menneskerettigheder SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner |7

| NYE UDVIKLINGSMÅL |

”

VI HAR IKKE NOGEN PLAN B, FOR VI HAR IKKE NOGEN PLANET B Til september er det en dansker, som svinger hammeren over forhandlingerne, når FNs 193 medlemslande skal blive enige om de nye bæredygtige udviklingsmål. Vi har taget pulsen på verden med den kommende formand for FNs generalforsamling Mogens Lykketoft.

Marie Torp Christensen, pressemedarbejder, CARE Danmark

D

et er en dansker, som kender alt til det politiske spil – både i Danmark og i udlandet – der til september rejser til New York for at lede det, som nogle medier har kaldt verdens folketing. Han har over 30 års erfaring som folketingspolitiker og en periode som blandt andet udenrigsminister i bagagen. Mogens Lykketoft, hvis kendetegn var sit fipskæg, kommer til at trække på alle sine diplomatiske kræfter, når verdens lande skal blive enige om at udstikke en ny kurs, som han selv kalder det: ’Vi er nødt til at se på sammenhængene i at reducere fattigdom og skabe en større lighed i verden og de enkelte lande. Samtidig må vi ikke glemme klimaet og miljøet. Jeg har hørt flere sige, at det er komplekst med de 17 udviklingsmål, men det er verdens problemer også. Derfor kræver det en sammenhængende løsningsmodel at udrydde global fattigdom og sikre planetens overlevelse i det lange løb.’

DET OVERSETE GRUNDPROBLEM Det var en anden verden, Mogens Lykketoft blev født ind i for næsten 70 år siden. Det var før klimaforandringerne, manglen på ressourcer og den globale fattigdom kom på lystavlen. Ifølge Lykketoft er der en grundlæggende problemstilling, som vi er nødt til at |8

tage stilling til, hvis vi skal have pillet de udfordringer af lystavlen igen. Problemet er bare, at vi ikke taler om det: ’Der er tre gange så mange mennesker, som da jeg blev født,’ siger Mogens Lykketoft.

Han anerkender, at det er svært at påvirke den store befolkningstilvækst politisk, medmindre man vil lade sig inspirere af den kinesiske et-barns politik, som han kalder for administreret og rigid. ’Vi deler den samme klode, og de mennesker, som fødes i dag, bruger gennemsnitligt en større andel af klodens ressourcer end for 70 år siden. Det er ikke holdbart. Selvom vi gør teknologiske fremskridt, vil vi aldrig kunne udrydde fattigdom og sikre planetens overlevelse uden at ændre adfærd,’ forklarer Mogens Lykketoft.

Derfor er det ifølge Folketingets forhenværende formand helt nødvendigt, at verdens befolkninger får øjnene op for, at klimaforandringerne er en del af problemet og løsningen, hvis den globale fattigdom skal udryddes.

Fortsat på næste side...

En livslang karriere i politik »»

Mogens Lykketoft er 69 år og har siddet i Folketinget siden 1981.

»»

For over 51 år siden meldte han sig ind i Socialdemokratiet, som han var formand for fra 2002 til 2005.

»»

Gennem årerne har Mogens Lykketoft været udenrigs-, finans- og skatteminister. I den seneste valgperiode var han formand for Folketinget.

»»

Ved folketingsvalget 18. juni 2015 blev han genvalgt til fire år mere på Christiansborg.

Fakta 2015 er verdens vigtigste år Selvom de første otte måneder af 2015 er ved at være gået, er der stadig to store og altafgørende begivenheder tilbage, som verdenssamfundet skal nå til enighed ved: 25. september til 27. september: I New York mødes verdens ledere for at forhandle om, hvad de 17 bæredygtige udviklingsmål skal indeholde.

30. november til 11. december: Igen i december skal verdens ledere samles, når de i Paris skal blive enige om en fremtidig global klimaaftale.

De nye udviklingsmål Forhandlingerne i New York skal sikre, at verden står tilbage med 17 konkrete udviklingsmål. Forskellen på de otte 2015-mål, som blev vedtaget i 2000, og de nye mål er, at de første skulle sikre menneskerne i udviklingslandene et bedre liv og flere muligheder. De kommende udviklingsmål bliver globale og skal gælde for alle lande i hele verden, fordi man over årerne har lært, at udviklingen i eksempelvis Danmark påvirker udviklingen i Kenya og omvendt.

Læs mere på side 12 og 13

Danmark og verden Af mange politikere bliver Danmark fremhævet som den gode elev i klassen. En position, som Mogens Lykketoft mener, at Danmark med rette kan bruge til at sikre fremgang og en bæredygtig udvikling: ’Der er i internationale sammenhænge en stor respekt omkring Danmark som et land, der søger mere indflydelse end vores størrelse. Det er selvfølgelig også begrundet i, at vi i mange år er gået forrest med udviklingsbistanden. Vi er også et eksempel på, hvordan bæredygtig energi kan sikre en høj levestandard.’

| Foto: © UN Photo/Eskinder Debebe |

|9

| NYE UDVIKLINGSMÅL |

»» Ifølge den afgående formand for Folketinget er det helt afgørende, at verden får øjnene op for klimaforandringerne. Allerede med den nuværende temperaturstigning er millioner af mennesker påvirket af tørker og oversvømmelser.

I dag håber verden på at kunne stoppe den globale opvarmning ved to grader, men allerede med den stigning, viser forskningen, at det får katastrofale konsekvenser. I dag er kloden opvarmet med cirka 0,8 grader, og konsekvenserne taler for sig selv: I eksempelvis de afrikanske lande kæmper bønderne med både tørker og oversvømmelser, mens de danske politikere bruger millioner på at forbedre kloaksystemerne, så de kan holde til DMIs nye yndlingsvarsel. Skybrud.

fra år 2000 har også gjort en stor forskel. I dag går 78 procent af børnene i Afrika syd for Sahara i skole, og skolepladserne er næsten ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

Det er meget nemt at stille alle brikkerne op foran sig og indse, at hvis flere milliarder mennesker rækker ud efter den levestandard, som vi har i Vesten, kan de ikke få den – og vi kan ikke beholde den.

På sigt vil klimaet sende millioner af mennesker på flugt i Afrika og Asien, udtørre vandreservoirerne og skabe konflikter om de ressourcer, der er tilbage.

’Samtidig med at vi udrydder den globale fattigdom, får flere og flere mennesker også opfyldt deres helt fundamentale rettigheder som retten til mad, uddannelse og sundhed,’ siger Mogens Lykketoft.

Han peger dog på, at menneskerettighederne kommer under stigende pres på grund af de mange konflikter og bliver presset af regeringer, som ikke vil kigges efter i sømmene.

’Hvis man skal have rum og ro til at fremskaffe de ressourcer, der skal bekæmpe ekstrem fattigdom, så forudsætter det, at det sker på en måde, hvor miljøet ikke bringes ud af balance og skaber endnu flere konflikter,’ siger Mogens Lykketoft.

’Det er et mudret billede af fremgangen. Kina oplever eksempelvis, at der er forbedringer inden for retssystemet. Flere får en ordentlig rettergang, og tortur er ikke længere helt så udbredt. Men ytringsfriheden er presset, og det er sværere at arbejde uafhængigt af regeringen,’ uddyber Mogens Lykketoft.

Ved at udrydde den globale fattigdom slår verden to fluer med et smæk. Befolkningstilvæksten falder, når velstanden i landene stiger. På den måde sikres verdens kommende befolkning mod konflikter, og presset på planetens ressourcer mindskes.

De kommende forhandlinger, som Socialdemokratiets nestor skal lede i september, kommer også til at have en rygrad i menneskerettighederne. Men de får også konsekvenser for alle verdens lande, som bliver bundet op på udviklingen.

MENNESKERETTIGHEDERNE ER GRUNDSTAMMEN

DEN FØRSTE HELT STORE PRØVE FOR UDVIKLINGSMÅLENE

© |De Foto:første Thomas Haley | udviklingsmål,

Det er ikke en proces, som begynder fra bunden, når Mogens Lykketoft sætter sig i formandsstolen. I flere år har landene

også kaldet 2015-målene, lænede sig op ad menneskerettighederne, som FN vedtog i 1948. De gamle mål

| 10

Tre hurtige til Mogens Lykketoft Hvor, mener du, verden er på vej hen?

Verden er på en farlig kurs, hvor konflikter rundt om i verden optrappes, og uligheden bliver større både mellem lande og i landene. Det kan blive fatalt for verden, hvis vi ikke ændrer kurs. De nye udviklingsmål handler om at gå en anden vej og koble social og bæredygtig udvikling på en helt ny måde.

Hvilken retning vil du trække forhandlingerne i?

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at beslutningerne bliver trukket offensivt op og sikre, at landene binder sig til nogle konkrete forpligtelser, som der selvfølgelig skal følges op på.

Hvad bliver den største udfordring?

Der skal følges op på den bæredygtige udvikling, og landene skal holdes fast på at levere det, som de har lovet. Målene er en fortælling om det hele, og hvordan alle vores initiativer skal passe sammen, hvis planeten skal overleve. Derfor skal vi holde fast i dagsordenen, så den ikke bliver glemt og sikre, at alle FNs aktiviteter afspejler dem.

| Fotos: © CARE |

forhandlet om, hvad teksten skal indeholde og hvorfor. Med andre ord skal danskeren være med til at sætte det sidste punktum i en årelang proces, som ifølge Mogens Lykketoft især er udfordret ved, at landene skal holdes fast på deres løfter: ’Det er uhyre komplekst at træffe de rigtige beslutninger, men det sværeste bliver at forpligte landene til at holde regnskab med, om de egentlig overholder det, som de har lovet hinanden og sig selv.’

beholde den. Det ville være klogt at træffe politiske beslutninger, som foregriber presset på ressourcerne. Jeg låner tit et citat fra Jan Eliasson, der er FNs vicegenerelsekretær: Vi har ikke nogen plan B, for vi har ikke nogen planet B. Derfor er vi nødt til at indrette os efter plan A og planet A. Hvis processen med udviklingen af de nye mål har skabt et løft i offentlighedens og regeringernes forståelse af sammenhængen mellem klodens problemer, så er vi nået langt.’

Ikke længe efter, at blækket på kontrakten om de nye bæredygtige udviklingsmål er tør, bliver verdens lande udfordret på, om de mener det seriøst. Til december skaber Paris rammen om klimaforhandlingerne i den såkaldte COP21. Flere forskere og interesseorganisationer råber vagt i gevær over for verdens ledere. Det er sidste udkald, hvis vi ønsker at overholde målet om, at verdens temperatur ikke må stige med mere end to grader.

VERDENS LANDE SKAL HOLDES OPPE PÅ LØFTERNE

’Det er den afgørende prøve, når verdens lande skal blive enige om, hvordan vi løser klimaproblemet. Jeg er ikke superoptimist, men håber, vi kan komme nogle skridt nærmere en løsning. Siden COP-forhandlingerne i København i 2009 er det begyndt at gå op for eksempelvis Kina og USA, at klimaet er livstruende,’ siger Mogens Lykketoft.

’Hvis regeringerne skal holdes fast på det, som de har lovet, skal vi sikre, at civilsamfundet og udviklingsorganisationer holder fast i den åbenhed, som har præget forberedelserne.’

Og lige præcis landenes forståelse for, at klimaet truer vores eksistens, mener Mogens Lykketoft, begynder at tale til ledernes sunde fornuft. ’Det er meget nemt at stille alle brikkerne op foran sig og indse, at hvis flere milliarder mennesker rækker ud efter den levestandard, som vi har i Vesten, kan de ikke få den – og vi kan ikke

Den fornyede forståelse for, at planetens og menneskets overlevelse handler om at skifte kurs og tage ansvar for udryddelsen af den globale fattigdom og sikre, at udviklingen er bæredygtig, kræver en vagthund. Her mener Mogens Lykketoft, at civilsamfundet og udviklingsorganisationer som CARE Danmark har en stor rolle at spille:

En helt central forskel på udviklingen af de nye bæredygtighedsmål er, at befolkningerne, udviklingsorganisationerne og landene har haft mulighed for at påvirke udarbejdelsen af målene, til forskel fra da 2015-målene kom til verden. ’I skal råbe op og sikre, at beslutningstagere over hele verden ved, at I holder dem i ørerne. Ikke bare nu og i de kommende år, men hvis de har tænkt sig at blive hængende de næste ti til 20 år, så hænger de selvfølgelig stadig på jer og de løfter, som de har givet,’ slutter Mogens Lykketoft af.

Læs om de nye udviklingsmål på side 13

| 11

| BESØG KASAPO |

MØD OTTE BEBOERE FRA KASAPO SAUMU ISSA Kasapo

Bonde og bager Enlig mor til fire børn 49 år

DAVID WILSON

Går på gymnasiet i Makanya Bor i Kasapo sammen med sine forældre og to søstre 15 år

OM PROJEKTET

I Kilimanjaro-regionen i Tanzania ligger landsbyen Kasapo. I lange perioder rammes området af tørke.

Det er en trussel mod den fattige befolkning, som lever af landbrug og dyrehold. Når regnen udebliver, slår høsten fejl, og både dyr og mennesker mangler mad.

My Village hjælper landsbyen med at tilpasse sig det udfordrende klima i området. Gennem projektet bygger CARE Danmark to brønde, planter 15.000 træer og opretter 21 spare-låne-grupper.

2

brønde

15.000 træer

21

spare-låne-grupper

| 12

SAFINA SHABANI

Bonde og medlem af spare-låne-gruppe Enlig mor til fire børn 48 år

SHADIA SENKONDO

Går på gymnasiet i Makanya Bor i Kasapo sammen med sin far og lillesøster 14 år

NTEKANIWA SETTI

FATUMA HASSAN

Bonde og træekspert Enlig far til fire børn 70 år

Bonde og medlem af spare-låne-gruppe Enlig mor til tre børn og forsørger for sin søsters tre børn 38 år

RAJABU MOHAMED

Bonde, skrædder og vandekspert Far til 10 børn 68 år

SMS KASAPO til 1414 og støt med 150 kroner

KABONGO MCHOME Enkemand og far til syv børn Bonde og biavler 82 år

Kabongo Mchome har levet som bonde hele livet. Han er opvokset i Kasapo. I dag bor han i landsbyen sammen med sit 19-årige barnebarn, Idrissa Rajabu, som går på fjerde år i Secondary School – som svarer til et dansk gymnasium. Idrissa Rajabus forældre er begge døde, så derfor bor han nu sammen med sin bedstefar. Kabongo Mchome har syv levende børn, som alle er gift og flyttet fra Kasapo.

Kabongo Mchome ejer fire hektar jord. Den ene hektar dyrker han selv. Resten låner han ud til andre bønder i Kasapo, da han ikke selv har kræfter til at dyrke al jorden.

Kabongo Mchome fortæller, at han mærker en stor forskel fra sine yngre dage til nu. Dengang var Kasapos jord frugtbar, og de færreste måtte gå sultne i seng. Der løb en flod gennem Kasapo, og man kunne fange fisk i floden. Men efterhånden er tørkeperioderne blevet længere og tørrere, og i midten af firserne tørrede floden helt ud. I dag løber flodlejet som et goldt krater gennem landsbyens midte.

Jorden i området er tør det meste af året, og beboerne er alvorligt truet af manglen på vand til både mennesker, dyr og marker.

Læs mere på www.care.dk/besogkasapo

LÆS MERE OM KASAPO PÅ WWW.CARE.DK/MYVILLAGE | 13

| DE NYE UDVIKLINGSMÅL |

NÅR 2015-MÅLENE BLIVER TIL 2030-MÅLENE I 2000 gav verdens ledere hinanden hånd på at samarbejde om at udrydde global fattigdom. De vedtog otte udviklingsmål, som skulle være gennemført i 2015. Flere af målene er nået, og til september skal de 17 nye udviklingsmål, som FN indtil videre har præsenteret, forhandles på plads. Vi har lavet en oversigt, som kan guide dig gennem målene, som får stor betydning for fremtidens globale politik.

HVORDAN BLIVER DE NYE MÅL TIL? îî I 2014 gik repræsentanter fra verdens regioner og verdens lande sammen i

en arbejdsgruppe. Udover at inddrage repræsentanterne har man også talt med over en million almindelige mennesker fra hele verden. FN præsenterede i december 17 midlertidige udviklingsmål.

îî Landene skal blive enige om målenes ordlyd, hvordan hvert land skal holdes an-

svarlig for at realisere målene, og hvordan fremskridt måles. Samtidig forhandler landene om, hvor ressourcerne skal komme fra, når det gælder de fattige landes indsats.

îî Målene forventes endeligt vedtaget ved et særligt FN topmøde den 25.-27. september 2015 i New York. Når målene vedtages, er de ikke juridisk bindende for landene, men de henviser til international lovgivning på menneskerettigheds- og miljøområdet.

îî Alle lande skal redegøre for, hvordan de vil opfylde målene og rapportere på deres egen nationale og globale indsats. Den danske regering, og dermed danskerne og civilsamfundsorganisationer, skal beslutte, hvordan målene skal realiseres i Danmark.

DE 17 VERDENSMÅL

HALVERE FATTIGDOM VERDEN HALVERE FATTIGDOM FÅ HELE FÅ HELE VERDEN OG OG SULT I SKOLE SULT I SKOLE

NÅEDE VI 2015-MÅLENE?

HALVERE HALVERE FATTIGDOM FATTIGDOM OGOG SULT SULT

STYRKE KVINDERS STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER RETTIGHEDER

FÅ FÅ HELE HELE VERDEN VERDEN I SKOLE I SKOLE

MINDSKE MINDSKE BØRNEDØDELIGHED BØRNEDØDELIGHED

Siden 2015-målene blev vedtaget, er der sket fremskridt inden for alle otte målsætninger.

Der er dog stadig plads til forbedring på flere af områderne, og nye udfordringer dukker hele tiden op:

HALVERE FATTIGDOM HALVERE FATTIGDOM SULT OGOG SULT

STYRKE KVINDERS STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER RETTIGHEDER

50%

færre fattige i MINDSKE MINDSKE verden MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED

HELE VERDEN FÅFÅ HELE VERDEN I SKOLE I SKOLE

HALVERE HALVERE FATTIGDOM FATTIGDOM OGOG SULT SULT

FÅ FÅ HELE HELE VERDEN VERDEN I SKOLE I SKOLE

STYRKE STYRKE KVINDERS KVINDERS RETTIGHEDER RETTIGHEDER

MINDSKE MINDSKE BØRNEDØDELIGHED BØRNEDØDELIGHED

MINDSKE MINDSKE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED

BEKÆMPE HIV/AIDS BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE MINDSKE MALARIA OG OG ANDRE MALARIA ANDRE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED SYGDOMME SYGDOMME

STYRKE STYRKE KVINDERS KVINDERS RETTIGHEDER RETTIGHEDER

MINDSKE MINDSKE BØRNEDØDELIGHED BØRNEDØDELIGHED

MINDSKE MINDSKE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED

BEKÆMPE BEKÆMPE HIV/AIDS HIV/AIDS MINDSKE MINDSKE MALARIA MALARIA OGOG ANDRE ANDRE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED SYGDOMME SYGDOMME

SIKRE UDVIKLINGEN SIKRE UDVIKLINGEN AF ET AF BÆREDYGTIGT ET BÆREDYGTIGT MILJØ MILJØ

SKABE ØGET SKABE ØGET GLOBALT GLOBALT SAMARBEJDE SAMARBEJDE

SIKRE SIKRE UDVIKLINGEN UDVIKLINGEN AF AF ET ET BÆREDYGTIGT BÆREDYGTIGT MILJØ MILJØ

SKABE SKABE ØGET ØGET GLOBALT GLOBALT SAMARBEJDE SAMARBEJDE

9 ud af 10 børn MINDSKE MINDSKE BØRNEDØDELIGHED BØRNEDØDELIGHED

MINDSKE MINDSKE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED

i udviklingslandene går nu i skole BEKÆMPE HIV/AIDS BEKÆMPE HIV/AIDS MINDSKE MINDSKE MALARIA ANDRE MALARIA OGOG ANDRE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED SYGDOMME SYGDOMME

Lige mange

SIKRE SIKRE UDVIKLINGEN UDVIKLINGEN AF AF ET ET BÆREDYGTIGT BÆREDYGTIGT MILJØ MILJØ

17.000

BEKÆMPE BEKÆMPE HIV/AIDS HIV/AIDS MINDSKE MINDSKE MALARIA MALARIA OGOG ANDRE ANDRE MØDREDØDELIGHED MØDREDØDELIGHED SYGDOMME SYGDOMME

færre børn dør hver dag

SKABE SKABE ØGET ØGET GLOBALT GLOBALT SAMARBEJDE SAMARBEJDE

piger og drenge begynder nu i skole SIKRE UDVIKLINGEN SIKRE UDVIKLINGEN BÆREDYGTIGT AFAF ETET BÆREDYGTIGT MILJØ MILJØ

SKABE ØGET SKABE ØGET GLOBALT GLOBALT SAMARBEJDE SAMARBEJDE

Næsten halveret

Færre smittes

AIDS-epidemien og malaria er bremset, og færre smittes hvert år

Dødeligheden blandt fødende og gravide er næsten halveret

2,3 mia.

har fået adgang til rent drikkevand

Fået bedre adgang

Målet har ingen deadline. Men udviklingslandene har fået bedre adgang til rige landes markeder

Kilder: UNRIC, Mellemfolkeligt Samvirke og Verdens Bedste Nyheder.

| 14

CARE DANMARK OG DE NYE UDVIKLINGSMÅL CARE Danmarks arbejde er på flere områder med til at opfylde de nye udviklingsmål. Nedenfor kan du se, hvordan CARE konkret arbejder med nogle af målene.

1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden

2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtigt landbrug

2

3. Sikre et sundt liv og trivsel for alle i alle aldre

Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtigt landbrug

CARE Danmarks overordnede fokus er retten til mad. Vi arbejder langsigtet med at mobilisere fattige til at holde deres ledere ansvarlige for den ret. Vi underviser i forbedrede landbrugsteknikker, etablerer køkkenhaver og sætter tiltag i gang, som tilpasser det enkelte landbrug til et ændret klima.

4. Sikre god uddannelse og læringsmuligheder for alle

5. Opnå ligestilling og rettigheder for kvinder

5

6. Sikre tilgængelighed og bæredygtig håndtering af vand og sanitet for alle

Opnå ligestilling og rettigheder for kvinder

CARE Danmark styrker kvinders rettigheder – blandt andet gennem spare-låne-grupper.

Grupperne giver kvinderne adgang til lån og mulighed for at investere i nye afgrøder, husdyr eller småforretninger. Derudover bliver grupperne et socialt sikkerhedsnet, og kvinderne får indflydelse i familien og lokalsamfundet.

7. Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en fair pris

8. Frem bæredygtig

8

økonomisk vækst, beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle

Frem bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle

CARE Danmark arbejder for at fremme en mere inkluderende, bæredygtig og ansvarlig vækst. En vækst, der også kommer verdens fattigste til gode, og som ikke bygger på et overforbrug af naturens ressourcer. Vi samarbejder med den private sektor og går i dialog om, hvordan vi mindsker fattigdom og fremmer bæredygtig udvikling.

9. Styrk infrastruktur og

fremme inkluderende industrialisering og innovation

10. Reducer ulighed i og mellem lande

13

11. Gør byer og bebyggelser

inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige

Tag omgående handling i bekæmpelsen af klimaforandringer

Hos CARE Danmark kæmper vi for, at ledere og befolkninger i både den fattige og rige del af verden tager ansvar for klimaet og ændrer vaner. CARE Danmark er på vegne af hele CARE International leder af et videncenter for klimatilpasning, miljø og fattigdomsbekæmpelse. Centret arbejder med konkrete løsninger og argumenter til fordele for en global klimaaftale.

12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre

13. Tag omgående handling i bekæmpelsen af klimaforandringer 14. Bevare og sikre bæredygtig brug af havets ressourcer

15. Beskytte og sikre bæredygtige løsninger for jordens økosystem

2015-MÅL VS. 2030-MÅL

16. Frem fredelige og rummelige samfund.

17. Øg midlerne til implementering

af og styrke globalt partnerskab for bæredygtig udvikling

»»

Siden år 2000, hvor 2015-målene blev til, har verdenssituationen ændret sig en hel del, og bekymringen for klimaforandringerne og miljøet har fået FN til at omprioritere de nye udviklingsmål frem til år 2030.

»»

Hvor de tidligere udviklingsmål var målrettet udviklingslandene, vil de nye mål gælde globalt. Årsagen er en erkendelse af, at vi lever i en sammenhængende verden, hvor forholdene i ét land påvirker forholdene i andre lande.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde på www.care.dk

| EN AF OS |

CARE DANMARKS MEDLEMMER MENER:

MENNESKERETTIGHEDERNE ER VIGTIGE Det er over 65 år siden, at verdenserklæringen om menneskerettighederne blev vedtaget ved FN’s generalforsamling.

Erklæringen er stadig højaktuel i vores hverdag i Danmark og for vores partnere i udviklingslandene.

Christoffer Hørning, 36 år, Århus N: Hvordan er menneskerettigheder en del af din hverdag - er de vigtige for dig?

Jeg synes, menneskerettigheder er meget vigtige, men menneskerettigheder er gerne noget, man tager for givet, når man bor i et land som Danmark. De er så indgroet en del af vores samfund, at vi ikke tænker over dem i vores hverdag.

Er der alligevel tidspunkter, hvor du tænker over menneskerettighederne?

For mig fylder menneskerettigheder ofte mest, når jeg bliver konfronteret med steder i verden, hvor de ikke eksisterer eller overholdes, eller hvor mennesker ikke har rettigheder på samme måde som i Danmark. Det er derfor ofte, når jeg ser nyheder, at jeg rent faktisk tænker på, at der er nogle menneskerettigheder, som ikke alle nyder så godt af som os.

Derudover tænker jeg over menneskerettigheder, når organisationer som CARE Danmark gør mig opmærksom på, at der er steder i verden, hvor menneskerettigheder ikke på samme måde er en selvfølge som herhjemme.

Var menneskerettigheder en del af din overvejelse, da du meldte dig ind i CARE? Menneskerettigheder var ikke en del af min overvejelse, da jeg blev medlem af CARE Danmark. For mig handlede det mere generelt om at give penge til et godt formål.

| 16

Linda Mortensen, 57 år, Gjern: Hvordan er menneskerettigheder en del af din hverdag - er de vigtige for dig?

Jeg synes absolut, menneskerettigheder er vigtige. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det er det største emne i verden.

De burde være en del af de ti bud. Det er de selvfølgelig også på mange måder…

Under alle omstændigheder bør det være noget, alle mennesker lever efter.

Hvornår i din hverdag tænker du over menneskerettighederne?

Jeg tænker over menneskerettigheder, hver gang jeg støder på uretfærdigheder, om det så er på plejehjem eller i vuggestuer. Jeg tror generelt ikke, at vi ser bredt nok på menneskerettigheder. Jeg mener, vi burde se på menneskerettigheder i det små. Får vi styr på dem i det små, vil det være nemmere at brede dem ud i et større perspektiv.

Var menneskerettigheder en del af din overvejelse, da du meldte dig ind i CARE? CARE Danmarks arbejde med menneske-rettigheder var en stor del af grunden til, jeg meldte mig ind. Den unge mand, der stoppede mig på gaden i Silkeborg, fortalte mig om CARE Danmarks arbejde med især retten til mad, og det følte jeg, jeg blev nødt til at støtte.

Derudover er CARE Danmarks arbejde med hjælp til selvhjælp et vigtigt element i forhold til min støtte til organisationen.

Hvad mener du?

Måske synes du, at det er en gammel og støvet erklæring, at retten til uddannelse er ligegyldig, eller at formuleringen retten til liv er for vag.

Vi vil gerne vide, hvad vores medlemmer tænker om menneskerettighederne.

Skriv ind til os på redaktionen@care.dk eller del din mening på www.facebook.com/ CAREDanmark

Del din e-mail med os

| CARE NYHEDER |

på www.care.dk/email eller scan QR-koden

Så kvitterer vi med nyhedsopdaterninger fra felten.

Tak!

INDSAMLING TIL NEPAL – TAK FOR JERES HJÆLP

Med hjælp fra tusindvis af gavmilde danskere lykkedes det CARE Danmark at indsamle ekstra bidrag til hjælpearbejdet i det jordskælvsramte Nepal. I Nepal har CARE i de seneste måneder hjulpet den nepalesiske befolkning med at komme på benene igen efter katastrofen, som i foråret dræbte over 8500 mennesker og ødelagde 750.000 huse. De indsamlede penge går til at sikre befolkningen tag over hovedet, rent drikkevand og adgang til mad. CARE Danmark har fokuseret på at hjælpe befolkningen i de distrikter, hvor vi i forvejen arbejder.

Læs mere på www.care.dk/nepal

CARE DANMARK

PÅ FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I år var CARE Danmark med på Folkemøde på Bornholm og bød op til debat med Bonderøven, Selina Juul fra bevægelsen Stop Spild af Mad, Arla, CISU, Landbrug & Fødevarer og Mellemfolkeligt Samvirke. Vi fik nogle gode debatter om folkelig opbakning til udviklingsbistanden og etisk handel med Afrika i Det Globale Telt. Som kronen på værket sluttede CARE Danmarks ambassadør og vagthund gennem 25 år, fotograf Jacob Holdt, af med et helt nyt billedforedrag om sine rejser med CARE Danmark for et telt, der var fyldt til bristepunktet.

Se mere fra Folkemødet på vores facebook-side: www.facebook/caredanmark

BØRNENES U-LANDSKALENDER GÅR I ÅR TIL CARE DANMARK I Nepals bjerge bor børn i et barsk klima, der gør livet til en kamp for at skaffe mad. Om vinteren er børnene og deres familier tvunget til at flytte ned i dalene. Det betyder, at børnene dropper ud af skolen. Uden uddannelse er der ikke meget håb for fremtiden.

Uden nok og sund mad holder børnene op med at vokse, de bliver nemmere syge og har svært ved at følge med i skolen. I år går pengene fra Børnenes U-landskalender til CARE Danmark, som sikrer skolegang og sundhed for 4500 børn og styrker 30.000 fattige familier. Det styrker Nepals glemte bjergbørn og deres familier.

Læs mere om projektet på www.care.dk/ulandskalender2015

VI VIL

EN ANDEN VERDEN En verden hvor vi sikrer millioner af mennesker muligheden for at brødføde sig selv i en ny hverdag med naturkatastrofer som oversvømmelser og tørker. SIG JA til en anden verden!

SKRIV UNDER PÅ:

WWW.ENANDENVERDEN.DK eller SMS ”UNDERSKRIV” til 1414 og følg linket 2015 er verdens vigtigste år. Politikerne skal tage helt afgørende beslutninger for vores klode, når de til december mødes for at forhandle en ny global klimaaftale. CARE Danmark vil råbe politikerne op, så de ikke længere kan overse klimaforandringer både i Danmark og i verden.

| DEBATTEN |

PARADIGMESKIFT Blandt de politikere, som jeg kender privat, og som både tæller venstre- og højreorienterede, er der opstået en ny enighed.

Ingen siger det højt, for det er politisk kontroversielt, og konsekvenserne er uoverskuelige. Indtil videre taler man derfor kun om det til fester under lavmælte samtaler i køkkenet, når alle har fået lidt for meget at drikke.

Budskabet er, at vi om få år ikke længere modtager flygtninge i EU, men i stedet hjælper i nærområderne. Det er det scenarium, jeg her vil forsøge at udfolde konkret.

Jeg går ud fra, at man køber et område i Afrika – eksempelvis i Libyen og opfører en flygtningelejr, som kan huse de flygtninge fra hele verden, som ellers ville søge om asyl i Danmark. Da mange flygtninge vil skulle bo i lejren i mange år, kan man ikke nøjes med en primitiv teltlejr. Vi bliver nødt til at opføre rigtige huse og veje, selvfølgelig. Der skal også være skoler og hospitaler.

Ligesom der bliver nødt til at være daginstitutioner, tandlæger og plejehjem.

Kaspar Colling Nielsen er forfatter og ambassadør for CARE Danmark. Han rejste sammen med flere af CARE Danmarks ambassadører til Mozambique i marts 2015.

GØR EN FORSKEL

En sådan by skal naturligvis styres demokratisk, så der skal bygges et rådhus, et kommunekontor og lokaler, der kan huse civilsamfundets organisationer. Der skal bygges en domsstol, en politistation og et fængsel, så freden kan opretholdes. Folk skal kunne arbejde, så der må opføres nogle fabrikker og landbrug og så naturligvis forretninger, cafeer og restauranter. Der skal

derfor også være et skattevæsen, og det hele skal styres af et bureaukrati.

Der bliver nødt til at være aktivitetsmuligheder for børn og unge i form af fodboldbaner, sportshaller, biografer, teatre og så videre.

Alt det kan ikke fungere uden et bankvæsen. Desuden kan man heller ikke rigtigt forestille sig et velfungerende demokrati uden medier, så der bliver derfor nødt til at være aviser, en tv-station og en radiokanal.

Der må selvfølgelig også være kirker, moskeer og templer. Endeligt har en sådan by brug for en infrastruktur, så der kan komme varer og mennesker til og fra. Det letteste i længden vil nok være en jernbane og en lufthavn.

Snart vil livet blandt flygtningene i byen være bedre end det udenfor, og presset på byen vil stige. Alle industrilande vil drive sådanne byer forskellige steder i verden. Udviklingsbistanden vil blive helt afskaffet, for udgifterne til disse flygtningemetropoler vil være enorme. I det hele taget må Danmark og andre donorlande kompenseres af værtslandene på en eller anden måde.

Verden bliver igen koloniseret.

Er det en udvikling, vi ønsker at støtte?

Kaspar Colling Nielsen, forfatter

Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 15.000 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.

Du kan enten registere dit cpr-nr. på www.care.dk/cpr, sende en e-mail til medlemsservice@care.dk eller ringe til os på 35 200 100

BLIV MEDLEM

ARV OG TESTAMENTE

VIRKSOMHED

Bliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

Du kan testamentere arveafgift til CARE Danmark, uden dine pårørende arver mindre. Ring til medlemsservice på 35 200 100 for mere info.

CAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for mere info.

STØT ONLINE

STØT MED EN SMS

STØT MED MOBILEN

Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CARE Danmarks konto: Reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

Send en sms til 1414 med teksten ‘CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes på din næste telefonregning (14 dages fortrydelsesret).

Doner med Mobile Pay til 29 25 98 93. Du vælger selv størrelsen på det beløb, du ønsker at støtte CARE Danmark med.

Følg os på facebook: facebook.com/ caredanmark

HAR DU RET? Det er der mange fattige mennesker, der ikke har. CARE Danmark hjælper dem til at kræve deres ret.

Det gør en forskel, når du støtter CARE Danmark. Bliv medlem eller giv et medlemskab i gave. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattigste mennesker. Ring til os på 35 200 100 eller støt på www.care.dk

JO FØR I JO BEDRE