Care nr2 2013 by CARE Danmark

GÅ FOR KVINDER I VERDENS FATTIGSTE LANDE

Nr. 02 - 2013

STØT CARE DANMARK SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner

NEPAL M

VIETNA

NIGER GHANA

KENYA

UGANDA IA TANZAN UE IQ B MOZAM

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2012 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 83 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i otte af dem. CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse. Vores beregninger viser, at for hver krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og vi skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt. Det er rettidig omsorg.

INDHOLD

12 14 8

46 REDAKTIONEN ANS VAR SHAVENDE Marie Sisse Brown REDAK TØR Mette Noppenau REDAK T ION Maria Runøe Møller, Sutikamon Højrup, Liv Helstrup Østergaard, Line Gamrath Rasmussen E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk

Kom med ud at gå Her er mange timers vandring hverdagskost Spare-låne-grupper skaber meget ud af lidt Ambassadørerne snører støvlerne Nye landbrugsmetoder skal sikre mad Savannah er det ikke en by i USA? CARE NYHEDER Kvinder er ikke ulykkesfugle

OPL AG 33.100 – ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE Foto: Klavs Bo Christensen – CARE Danmark |2

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

4 6 8 10 12 14 16 18

| FRA REDAKTØREN |

KOM IND I KAMPEN 16. december 2012 stiger en 23-årig kvinde på en bus i New Delhi. Hun har været i biografen og skal nu hjem. I bussen sidder seks mænd, og så snart dørene er klappet i, kaster mændene sig over den unge kvinde. De voldtager og mishandler hende på skift. Bagefter smider de kvinden ud af bussen, mens den stadig kører i fuld fart. 13 dage senere dør hun af sine kvæstelser. Kuldegysningerne løber ned ad min ryg, når jeg genlæser artiklerne om massevoldtægten i New Delhi. Men den 23-årige medicinstuderende og hendes skæbne er ikke engang det værste. Hendes sag udløste nemlig omfattende demonstrationer og anklager om, at politiet ser gennem fingre med den slags sager, og det fik den indiske regering til at nedsætte en kommission til at undersøge hele forløbet. Det værste ved sagen om den 23-årige kvinde er, at hun langt fra er alene. Også i nabolandet Nepal er overgreb mod piger og kvinder hverdagskost. I 80 procent af de sager, hvor kvinder bliver udsat for mishandling, voldtægt og drab, falder der aldrig en anmeldelse. ’Hun har sikkert selv været ude om det’, er den typiske samfundsholdning. Indien og Nepal er ikke særtilfælde, når det gælder kvinders ligestilling og retssikkerhed. I mange af CAREs samarbejdslande er kvinder ekstremt udsatte og lever med truslen om vold og diskrimination – og bevidstheden om at ingen hjælper, hvis overgrebet sker. I dette magasin møder du nogle af de kvinder, som CARE Danmark arbejder for. Du kan også læse om vores kampagne Walk in her shoes, hvor du kan gå 10.000 skridt om dagen i en uge for at være med i kampen om at styrke kvinders position i samfundet. Jeg skal ud og gå for verdens udsatte kvinder. Jeg håber, vi ses derude.

Mette Noppenau Redaktør

CARE DANMARKS WALK IN HER SHOES 2013 • Walk in her shoes er en kampagne, der sætter fokus på piger og kvinder i verdens fattigste lande. CARE Danmark opfordrer dig til at gå 10.000 skridt hver dag i en uge i solidaritet med dem. Kampagnen kører fra 21. maj-18. august 2013, og du vælger selv, hvilken uge du ønsker at gå. • Det koster 100 kroner at deltage i Walk in her shoes, og som deltager får du tilsendt en CARE-skridttæller, så du kan holde øje med, hvor mange skridt du går hver dag. • Du får også log-in til din personlige profilside på www.walkinhershoes.dk, hvor du hver dag kan registrere dine skridt. • Pengene fra Walk in her shoes går til CARE Danmarks arbejde med at styrke udsatte kvinder og deres familie i verdens fattigste lande.

KVINDER I UDVIKLINGSLANDENE

BÆRER I GENNEMSNIT 20 KILO VAND, MAD OG BRÆNDE HVER DAG. DET SVARER TIL DEN TILLADTE BAGAGEVÆGT PÅ ET DANSK CHARTERFLY

Så er det igen blevet tid til at snøre skoene og gå i den gode sags tjeneste. Tilmeld dig CARE Danmarks kampagne Walk in her shoes, som løber fra maj til august, og brug dine skridt til at sikre en bedre fremtid for piger og kvinder i verdens fattigste lande. Dine skridt gør en forskel. Mette Noppenau Foto: CARE international og CARE Danmark

hver dag for at holde sig selv og deres familier i live. I udviklingslande som Nepal og Mozambique skal kvinder samtidig generelt kæmpe hårdt for deres rettigheder og medbestemmelse i både familien og lokalsamfundet.

Tænk, hvis det var dig! Og tænk, hvis du kunne gøre noget ved det! Det kan du faktisk!

CAREs arbejde med kvinder fokuserer på at hjælpe kvinderne med i fællesskab at kræve deres ret til medbestemmelse, ret til at eje jord, adgang til vand og mad og mulighed for at få en uddannelse eller skabe sig en indtægt ved at drive en lille forretning.

iger og kvinder i udviklingslandene går flere timer hver dag for at hente rent vand, brænde og mad til deres familie. Det er ofte grunden til, at pigerne aldrig kommer i skole, og det er timer, som kvinderne kunne bruge på at skabe en indtægt til at forsørge deres familie.

Ved at deltage i CARE Danmarks Walk in her shoes hjælper du piger og kvinder i verdens fattige lande med at løfte sig selv ud af fattigdom, så de kan skabe sig en bedre fremtid. Sidste år satte Walk in her shoes-kampagnen fokus på kvinder i Niger, som er et af verdens fattigste lande. I år vender vi blikket mod Mozambique og Nepal, hvor kvinder også går rigtig langt

Kampagnen kører fra 21. maj-18. august, og du vælger selv en uge i perioden, hvor du går 10.000 skridt om dagen. Det koster 100 kroner at deltage, og pengene går til CARE Danmarks arbejde med at hjælpe verdens fattigste kvinder og deres familie.

LÆS MERE PÅ WWW.WALKINHERSHOES.DK

| KVINDER I NEPAL |

HER ER

MANGE TIMERS VANDRING

HVERDAGSKOST

CARE DANMARK SÆTTER IND • I Bajura-distriktet arbejder CARE Danmark blandt andet med forebyggelse og behandling af hiv og aids, som er et voksende problem i området. • CARE støtter kvindeselvhjælpsgrupper med at spare op og låne penge i spare-låne-grupper, så de bedre kan klare den økonomiske situation. • Samtidig samarbejder CARE med myndighederne om at forbedre adgang til behandling og sundhedsydelser.

Støt Nepals fattige kvinder ved at deltage i Walk in her shoes. Læs mere og tilmeld dig på www.walkinhershoes.dk | Foto: © CARE Danmark - Flemming Pless |

| Foto: © CARE |

I Nepals fattige landområder arbejder kvinderne hårdt for at forsørge deres familie. CARE Danmark mødte to kvinder på den lange vandretur til Bajura-distriktet, som begge repræsenterer nogle meget typiske kvindeskæbner i området. De går 12-13 timer om dagen og står typisk op midt om natten for at nå hverdagens pligter. Maria Ploug Petersen

Lacchhu Padhaya går 12 timer om dagen – hver dag

Rajee Tiruwa går 13 timer på en arbejdsdag

i møder Lacchhu Padhaya på vejen fra markedet i hovedbyen Martardi til hendes hjem i landsbyen Jilli. Lacchhu Padhaya er 42 år og har tre børn, som hun har passet og forsørget alene, siden hendes mand døde for 12 år siden. For at forsøge sine børn, sig selv og sine forældre sælger Lacchhu Padhaya brænde og hjemmelavet yoghurt på markedet i Martardi. ’Hver nat står jeg op klokken to, mens naboerne og børnene sover. Jeg laver mad til børnene, så de har noget at spise, når de står op,’ forklarer Lacchhu Padhaya. Så forlader hun sit hjem med et stort læs træ på ryggen og en spand med yoghurt i hånden og begiver sig ud på den tre timer lange vandretur i bælgragende mørke til markedet. Hun når frem til markedet på det tidspunkt, hvor folk i Martadi normalt står op. Her sælger hun sit brænde og sin yoghurt, før hun igen vandrer de tre timer hjem med cirka 21 kroner på lommen.

GÅR TRE TIMER TIL SKOVEN ’Jeg er tilbage i mit hus klokken 10 om formiddagen. Her spiser jeg et måltid mad, før jeg går op til skoven for at samle det brændetræ, som jeg skal have med på markedet næste dag,’ forklarer Lacchhu Padhaya. Turen til skoven tager også tre timer, og når hun er nået frem, bruger hun et par timer på at samle brænde. Så vandrer Lacchhu Padhaya de tre timer tilbage til sin landsby med et tungt læs træ på ryggen. Det er aften, når hun kommer tilbage, og tid til at lave aftensmad. Bagefter går hun i seng, så hun kan være frisk til at stå op klokken to om natten og begynde forfra. ’Hver dag gør jeg det samme og går mange timer for at sælge brænde. Det her liv er min skæbne, men i det mindste kan jeg sende mine børn i skole,’ siger Lacchhu Padhaya.

Lacchu Padhaya går mere end 12 timer om dagen, og hendes historie er meget typisk for de kvinder, vi møder i Bajura-distriktet, hvor CARE arbejder.

ajee Tiruwa er 27 år. Hun har fem børn og fødte det første, da hun selv var 15 år. Rajee Tiruwa kæmper med smerter og problemer med livmoderen efter flere svære fødsler uden fødselshjælp.

’Jeg føler mig gammel. Da jeg var ung, kunne jeg klare meget mere. Nu har jeg mange smerter, og det er hårdt at gå langt. Nogle dage kan jeg slet ikke gå på grund af smerterne,’ fortæller Rajee Tiruwa. Men mindst fire dage om ugen står hun op klokken fire om morgenen for at lave mad til sine børn og sin mand. Bagefter tager hun i skoven for at samle brænde. Hun bruger træet til madlavning og til at sælge på markedet. ’Det er svært at få pengene til at række, og når jeg ikke kan gå for at hente brænde, er der ikke penge nok,’ siger Rajee Tiruwa.

MÅ OGSÅ ARBEJDE I MARKEN Rajee Tiruwa kommer tilbage fra sin lange vandring ved sekstiden om aftenen. Så laver hun mad til hele familien, før hun henter vand ved den nærmeste kilde. Det tager mindst en time at gå derud. Når hun kommer tilbage igen, er det sengetid. ’Min mand hjælper en gang i mellem med husarbejdet, men at hente brænde og vand er normalt mit ansvar. For det meste skal han også arbejde. Så laver børnene selv mad,’ siger Rajee Tiruwa. Rajee Tiruwa vandrer 13 timer mindst fire dage om ugen. De øvrige dage arbejder hun på et stykke jord, som hendes familie har lejet. Produktionen fra landbruget strækker kun til at brødføde familien i to måneder om året. Resten af tiden må familien købe fødevarer. Med stigende fødevarepriser er det et problem for Rajee Tiruwa og hendes familie at skaffe mad nok, så alle familiens medlemmer bliver mætte hver dag.

Efter en typisk dag, hvor Rajee Tiruwa har været i skoven for at samle brænde og ved kilden for at hente vand, har hun gået i 13 timer. |7

| COOP OGI MOZAMBIQUE | | KVINDER | CARE SAMARBEJDE

SPARE-LÅNE-GRUPPER

SKABER MEGET UD AF

Theresa og Theresinha har gjort, hvad mange kvinder og mænd i Mozambique kun drømmer om. De har etableret d børnene i skole og bygget et solidt hus til familien. Begge kvinder er medlem af spare-låne-gruppen Phuna, som CA kvinderne hver måned sparet den smule op, som de kunne undvære, og taget små lån. Nu ser fremtiden helt anderle Liv Helstrup Østergaard

’NU HJÆLPER JEG MIN MAND ØKONOMISK’ Theresa og hendes mand er fælles om beslutningerne i hjemmet. Siden hun blev medlem af en spare-låne-gruppe, har hun været i stand til at skaffe penge til familien og hjælpe sin mand økonomisk. I dag føler hun sig stærkere og mere handlekraftig. Duften af nybagt brød breder sig fra Theresas ildsted i den lille landsby Mujavange i det centrale Mozambique. Hun bager hvedebrød, som er et levn fra den portugisiske kolonitid. Theresa er den eneste bager i miles omkreds, så hun har ikke svært ved at sælge sit brød. ’Jeg bager brødene på traditionel vis over et ildsted,’ forklarer Theresa, der har været med i spare-lånegruppen Phuna, siden CARE hjalp den i gang for over fem år siden. Det første, Theresa gjorde, var at låne penge til at købe mel og materialer for, så hun kunne begynde at bage brød. Indtægten fra brødsalget har betydet, at hun kan sende sine børn i skole, og at der har været råd til at forbedre familiens hus med plader af bølgeblik for at gøre taget tæt.

INDFLYDELSE I HJEMMET Hendes deltagelse i spare-låne-gruppen har også rykket ved samværet i det nu vandtætte hus. Nu bliver Theresa taget med på råd, når der skal træffes beslutninger i hjemmet. ’Jeg kan hjælpe min mand økonomisk, og det er han rigtig glad for. Nu vil han også være med i en spare-lånegruppe, han har jo set, at det virker,’ siger Theresa, som også har sine egne fremtidsplaner. ’Mit håb er, at jeg i næste runde i spare-låne-gruppen kan få et lidt større lån, så jeg kan bygge en rigtig bageovn. Jeg føler mig stærk og handlekraftig,’ siger Theresa.

LIDT

deres egen virksomhed, sendt ARE har hjulpet i gang. Her har edes ud for de to kvinder.

’JEG TROEDE IKKE MEGET PÅ MIG SELV’ For fem år siden boede Theresinha i et skrøbeligt hus, hun havde ikke råd til at sende sine børn i skole, og hendes selvværd var lavt. I dag ser hendes liv helt anderledes ud, og hun føler sig som mændenes ligemand. ’Jeg er især glad for, at jeg har fået råd til at sende mine børn i skole,’ siger Theresinha. Foran hendes hus er bedene plantet til med røde blomster. Huset er bygget i sten og cement, og det har en blå- og hvidmalet indgangsdør. Theresinha bor i landsbyen Mujavange, hvor hun er formand for spare-lånegruppen Phuna. Phuna betyder ’hjælp’ på det lokale sprog chitwa, og navnet er valgt af de 25 kvinder og den ene mand, der er medlemmer af spare-låne-gruppen, som CARE har hjulpet i gang for fem år siden.

FRA MINDREVÆRD TIL LIGEVÆRD Før Theresinha kom med i spare-låne-gruppen, havde hun ikke råd til at sende sine børn i skole, og famillien boede i et skrøbeligt hus, der var sårbart over for vind og vejr. Bekymringer om skolegang og dårligt vejr er nu lagt til side. Siden Theresinha for fem år siden var med til at stifte spare-låne-gruppen, har hun bygget et hus og sendt børnene i skole. CARE Danmark hjalp dem dengang med at starte spare-låne-gruppen, men i dag driver de den selv. De andre medlemmer valgte fra begyndelsen Theresinha som formand for gruppen. ’Før jeg kom med i gruppen, troede jeg ikke meget på mig selv. Nu, hvor jeg er leder af den, føler jeg mig som mændenes ligemand,’ siger Theresinha og smiler.

Støt Mozambiques fattige kvinder ved at deltage i Walk in her shoes. Læs mere og tilmeld dig på www.walkinhershoes.dk

| Foto: © CARE |

| WALK IN HER SHOES AMBASSADØRER |

Ambassadørerne snører støvlerne

Igen i år trækker CARE Danmarks Walk in her shoes-ambassadører i vandrestøvlerne og går for kvinder og piger i verdens fattigste lande. Ambassadørerne har hver deres gode grund til at stå i spidsen for den velgørende sag.

LENE GAMMELGAARD HVORFOR ER DU WALK IN HER SHOES-AMBASSADØR? Min datter er fra Nepal, og jeg har selv skaffet en del penge til det børnehjem, hun kommer fra. Derfor ligger humanitært arbejde mig meget på sinde. Min afdøde klatreven Scott Fischer stod i sin tid for CARE-ekspeditioner til Kilimanjaro i Afrika. Det var gennem ham, jeg fik øjnene op for CARE, som siden da har haft en plads i mit hjerte.

HVEM GÅR DU FOR I ÅR? Jeg har længe haft fokus på forældreløse børn, fordi de i mine øjne er de mest udsatte. Som ambassadør går jeg som udgangspunkt for kvinder i CAREs programlande, men for mig hænger de to ting uløseligt sammen. Hvis synet på kvinderne bliver ændret, og hvis de får større selvbestemmelsesret, vil det på sigt gavne børnene.

| 10

LOUISE LEHRMANN, redaktør

JAN LUND OG MIKAEL MELBYE, operasanger og kunstner

LENE GAMMELGAARD, bjergbestiger m.m.

Maria Runøe Møller Foto: Reimar Juul

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL ROLLEN? Hvis jeg kan få lov til at bidrage med mine idéer og min entusiasme, er jeg sikker på, at jeg kan være med til at sætte større fokus på CARE Danmark og Walk in her shoes. Min tankegang er måske lidt gammeldags, men jeg mener, at arbejdet bærer lønnen. CARE Danmarks arbejde er i overensstemmelse med den person, jeg er. Det er nok til at drive mig og min lyst til at hjælpe.

HVORDAN VIL DU SÆTTE FOKUS PÅ KAMPAGNEN? Det, tror jeg ikke, er specielt vanskeligt. Jeg synes, vi i øjeblikket oplever et enormt værdiskift, hvor danskerne er blevet bedre til at kigge ud over deres eget univers og bidrage til udviklingsarbejdet. Jeg vil gå til arbejdet med hjertet og en reel indsigt i de forhold, kvinderne lever under. Jeg vil arrangere lange gåture, hvor danskerne på egen krop kan mærke, hvordan det er at gå mange kilometer efter vand, brænde og mad hver eneste dag.

MØD A WALK IN HE AMBASSAD WWW.WALKINH

JAN LUND OG MIKAEL MELBYE HVORFOR ER I WALK IN HER SHOES-AMBASSADØRER?

HVAD FORVENTER I AF REJSEN MED CARE TIL NEPAL?

Jan: I de lande, hvor CARE Danmark arbejder, er det ofte kvinderne, der bærer det hårde læs. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på dem. Mikael: Vi kan godt lide, at CARE hjælper kvinderne med at hjælpe sig selv. Det er grunden til, at vi har valgt at være ambassadører.

Mikael: Jeg tror, rejsen vil give os et godt indblik i en meget koncentreret problematik. Vi kommer til at møde hiv- og aidsramte kvinder, der lider under meget voldsom stigmatisering. Som mandepar er stigmatisering ikke et ukendt fænomen for os, men vores situation er naturligvis meget anderledes, end den vi kommer til at opleve i Nepal. Jeg tror, at vores kendskab til hiv og aids-problematikken vil hjælpe os i det arbejde, der venter os i Nepal.

HVEM GÅR I FOR I ÅR?

EMILIA VAN HAUEN, sociolog og foredragsholder

Jan: Til maj skal vi til Nepal og besøge en række af CAREs projekter. Her er det især hiv-ramte kvinder, vi kommer til at møde. Det er vores første rejse som ambassadører, så det er klart, at det kommer til at fylde rigtig meget i vores arbejde. Mikael: Jeg har været med CARE Danmark i Tanzania. De mennesker og de projekter, jeg mødte dér, står mig meget nært. Men jeg vil ikke sige, at vi går for et bestemt land eller landsby. Som ambassadører er det vores opgave at dække CARE Danmarks arbejde så bredt som muligt. Derfor går vi for alle kvinder.

HVORDAN VIL I SÆTTE FOKUS PÅ KAMPAGNEN? Mikael: Formidlingen er helt klart det vigtigste. Når vi er ude og spille koncerter eller teater, ser vi altid på, hvilket publikum vi står overfor. Det er også vigtigt at gøre i denne sammenhæng. Jeg tror, det er bedst at tage udgangspunkt i det enkelte eksempel. Det kan være en anekdote fra vores rejse eller billeder af en af de kvinder, vi møder. Jan: Vi vil helt klart også skabe mere opmærksomhed omkring CAREs metoder. CARE sender ikke bare en stor pose penge ned til udviklingslandene, men tilbyder nogle værktøjer, så de udsatte mennesker kan hjælpe sig selv ud af fattigdommen.

LOUISE LEHRMANN HVORFOR ER DU WALK IN HER SHOES-AMBASSADØR? Jeg synes, det er en meget vigtig sag. Piger og kvinder i udviklingslandene går mange kilometer hver eneste dag, og de kæmper en hård kamp for at få deres familier til at fungere. Det skal der mere fokus på.

HVEM GÅR DU FOR I ÅR?

Jeg har et specielt kærlighedsforhold til Kenya og Tanzania, som jeg har besøgt som ambassadør. Her fik jeg mulighed for at møde lokale kvinder og høre deres historier. Det var fantastisk at opleve deres styrke, og jeg går især for de kvinder.

EMILIA VAN HAUEN

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL ROLLEN? Vi kan gøre meget for kvinderne ved at støtte op om Walk in her shoes. Men jeg forventer, at de også kan gøre noget for os. De kvinder, jeg har mødt som ambassadør, sætter virkelig pris på deres liv og er stolte over det. For dem handler det ikke om kvindekamp, men om at have muligheden for at tage hånd om deres eget liv. Danske kvinder er simpelthen så dygtige, og det burde vi være stolte over. Men den stolthed har vi tendens til at glemme. Det vil jeg minde de danske kvinder om.

HVORDAN VIL DU SÆTTE FOKUS PÅ KAMPAGNEN? Jeg vil dykke ned i de enkelte historier. Jeg har med mine egne øjne set, at projekterne rent faktisk virker. Men det er langt fra alle, der ved, hvad CARE Danmark egentlig laver. Derfor er det vigtigt at forenkle budskabet, så danskerne får et klart indtryk af arbejdet.

HVAD FORVENTER DU AF REJSEN MED CARE TIL NEPAL?

Jeg er kvinde, og samtidig holder jeg foredrag om sko, kvinder og identitet. Det er oplagt for mig at være Walk in her shoes-ambassadør.

Som sociolog er det især de idealer, værdier og den adfærd, vi lever under, der interesserer mig. I Nepal lever kvinder efter nogle andre normer, end vi gør herhjemme. De har ikke den samme handlefrihed, som vi har. Det bliver interessant at opleve. Desuden glæder jeg mig til at se, hvad CAREs programmer betyder for kvinderne, som ofte er udstødte på grund af den sociale struktur.

HVEM GÅR DU FOR I ÅR?

HVORDAN VIL DU SÆTTE FOKUS PÅ KAMPAGNEN?

HVORFOR ER DU WALK IN HER SHOES-AMBASSADØR?

Mit fokus er mere kvindernes situation og livsstil, end selve miljøet. Jeg skal til Nepal med CARE Danmark i maj, hvor jeg vil skrive dagbog fra rejsen. Derfor er det oplagt for mig at fortælle historier om de nepalesiske kvinder, deres hverdag og ALLE rettigheder. Men jeg går for kvinder generelt, ikke kun ER SHOES’ for de nepalesiske.

DØRER PÅ HERSHOES.DK

Jeg vil ikke fortælle ugens krøblingehistorie. Jeg vil fortælle historien om den nepalesiske kvinde, og om hvad vi kan lære af hende. Det handler ikke om at udstille, men om at få en medmenneskelig forståelse for, at der er mange måder at leve livet på. Jeg prøver at finde de fælles identifikationspunkter i det at være kvinde. De fleste kvinder kan for eksempel sætte sig ind i, hvordan det er at være mor. | 11

| NYT PROJEKT I MOZAMBIQUE |

NYE LANDBRUGSMETODER

SKAL SIKRE MAD PÅ BORDET Et nyt projekt fra CARE Danmark skal hjælpe småbønder i Mozambique til at øge udbyttet fra deres landbrug. Bønderne skal lære nye metoder, der holder landbrugsjorden frugtbar frem for at udpine den. Bønderne bliver samtidig undervist i rettighederne til den jord, de lever af at dyrke. Liv Helstrup Østergaard

elvom Mozambique i mange år led under en blodig borgerkrig, har de seneste år budt på en høj økonomisk vækst i landet. Men meget tyder på, at den økonomiske vækst ikke er blevet omsat til bedre ernæring for landets yngste borgere. Fire ud af ti børn i Mozambique lider nemlig af lav af vækst, fordi de er kronisk fejlernærede. Det er katastrofalt for børnenes fysiske og mentale udvikling og dermed for landet som helhed. ’Der er blevet investeret en masse penge i kulminer, skovdrift og fremstilling af madvarer til eksport. Men næsten intet i de små landbrug, hvor bønderne producerer til eget bord,’ forklarer programkoordinator i CARE Danmark, Rolf Hernø. Mange småbønder har ikke lært nye måder at drive landbrug på, og det har store konsekvenser.

’Vi har flere gange set, at små lokalsamfund får en alt for lille kompensation for deres landbrugsjord. Så står de tilbage uden jord, men med en sum penge, der hurtigt er brugt op,’ siger Rolf Hernø. Derfor hjælper CARE Danmarks projekt også beboerne i lokalsamfundene med at registrere brugsretten til den jord, de dyrker. Lokalsamfundene bliver samtidig klædt på til forhandlingssituationer, så bønderne har en bedre chance for at afvise investorenes dårlige tilbud og har redskaberne til at forhandle sig frem til en god handel.

Hvis småbønderne i Mozambique skal have en chance for at producere afgrøder nok, skal de omstille deres landbrug. De skal lære at holde jorden frugtbar.

’Bønderne har brugt de samme traditionelle landbrugsmetoder så længe, at deres jord er helt udpint. Resultatet er et udbytte, der ikke engang giver mad nok til deres eget forbrug,’ siger Rolf Hernø.

NYE METODER, BEDRE RESULTATER Derfor vil CARE Danmarks nye projekt, Partnerskaber og alliancer i civilsamfundet for rettigheder til jord og naturressourcer (PACT), uddanne lokale partnere i Mozambique til at hjælpe småbønderne med at integrere nye og effektive metoder i deres landbrug. ’Hvis småbønderne i Mozambique skal have en chance for at producere afgrøder nok, skal de omstille deres landbrug. De skal lære at holde jorden frugtbar og bæredygtig, så den bliver ved med at give et højt høstudbytte år efter år,' siger Rolf Hernø. Bønderne skal ikke på skolebænken, men i stedet afprøve de nye metoder i praktiske forsøg i såkaldte markskoler. En af de nye landbrugsmetoder er eksempelvis at plante dækplanter omkring afgrøderne, så jorden ikke tørrer ud.

DEN VÆRDIFULDE JORD Men småbønderne i Mozambique står også over for et problem af helt andre dimensioner. Private investorer har nemlig fået øjnene op for landets værdifulde jord og undergrund. Investorerne opkøber store stykker jord fra lokalsamfund for at udvinde gas, mineraler

| 12

og andre råstoffer. Det er problematisk, fordi handelen ofte er til fordel for de private investorer og ikke de små lokalsamfund, der lader sig friste af alt for små kontante beløb eller projekter, som mest har karakter af almisser.

’Vi kan ikke fortælle lokalbefolkningerne, at de ikke skal sælge deres jord. Men vi kan styrke deres forhandlingsgrundlag ved at fortælle dem, hvad deres jord er værd,’ siger Rolf Hernø. CAREs partnerorganisationer vil derudover følge investorernes adfærd i landet for at skabe offentlighed omkring det, der foregår. ’Samlet set kan projektet rykke ved fødevaresikkerheden i landet. Det vil i hvert fald give småbønderne et bedre udgangspunkt for at brødføde deres familier,’ siger han. Projektet er finansieret af Danida og foregår i provinserne Nampula og Cabo Delgado, som ligger i det nordlige Mozambique. Projektet løber frem til 2018.

SITUATIONEN I MOZAMBIQUE • 43 procent af børnene i Mozambique er kronisk fejlernærede. • Fejlernæring i løbet af de første 1000 dage af et barns liv kan være årsag til, at den skade, der er sket, bliver permanent. • Det vurderes, at kronisk fejlernæring i Mozambique koster landet mellem to og tre milliarder kroner årligt i tabt produktivitet.

Hvis jorden i Mozambique dyrkes med metoder, der bevarer jordens frugtbarhed,kan den give en familie mad nok til både at dække eget forbrug og til at sælge afgrøder videre på markedet år efter år.

| 13 | Foto: © CARE - Ausi Petrelius |

| COOP OG CARE SAMARBEJDE |

SAVANNAH, ER DET IKKE EN BY I USA? NEJ, DET ER DA EN RØDVIN! Magasinet CARE satte i det seneste nummer fokus på Savannah Storytellers. Nu har de været kongeriget rundt og holdt 80 foredrag om CAREs og Coops samarbejde. Ikke alle steder var publikum med på, hvad Savannah er. Magasinet tog med til Smørum og Holte. Maria Runøe Møller

SAVANNAH STORYTELLERS BESØGER SUPERBRUGSEN I SMØRUM

’I

stedet for at give den fattige afrikaner en fisk, giver CARE Danmark ham en fiskestang.‘ 20-årige Zakiya Ajmi kigger prøvende ud på sit stille publikum, der har sat sig til rette rundt om langbordene i Smørums konfirmandstue. Det er SuperBrugsen i Smørums hårde kerne af kunder, der er kommet til det årlige bestyrelsesmøde.

Zakiya står for aftenens alternative indslag. Hun skal fortælle om sin rejse til Kenya og Uganda med Coop og CARE Danmark. Her har hun sammen med syv andre storytellers besøgt de to organisationers fælles projekt, der skal skabe handel mellem afrikanske småbønder og Coops danske supermarkeder.

STILHEDEN SMELTER Zakiya fortæller, at produkterne, som kommer ud af samarbejdet, kan købes under mærket Savannah i alle Coops butikker. Flere lader sig ikke imponere af noget, der foregår så langt mod syd. Andre kender slet ikke den afrikanske produktserie og forveksler den med Savanha-rødvinen, som også kan købes i Coops butikker. ’CARE Danmark fokuserer især på kvinderne, som får mulighed for at skabe sig en god finansiel grobund ved at spare op i større grupper. Grupperne består primært af kvinder – mændene er nemlig tilbøjelige til at bruge deres penge på sig selv, mens kvinderne bruger dem på hele familien,‘ siger Zakiya.

| 14

En latterbølge breder sig i konfirmandstuen, hvor især kvinderne nikker genkendende til Zakiyas påstand. En af dem stikker en sigende albue i siden på sin mand og flere vender sig om på stolene, så de bedre kan følge med i Zakiyas fortælling.

EN JORDNÆR FORTÆLLING Bagerst i det fyldte lokale styrer Sanne Larsen det Power Point-show, der skyder billeder fra Zakiyas rejse op på væggen. Sanne sidder i bestyrelsen i Smørums brugs, og det er hende, der har booket Zakiya til at komme og fortælle om sine oplevelser i Afrika. ’Der er mange af vores kunder, som ikke aner, hvad Savannah er. Det syntes jeg, der skulle gøres noget ved, og Zakiya er god til at forklare, så det hele bliver lidt mere jordnært, ‘ siger Sanne, Hun håber, at Zakiyas fortælling kan være med til at ændre indkøbsvanerne, så der bliver plads til Savannah-produkter i indkøbskurven.

VEJEN TIL INDKØBSKURVEN Snakken spreder sig, da det sidste rejsebillede forsvinder fra væggen, og Zakiya er færdig med sin fortælling. Ved et af bordene, hvor snakken går lystigt, sidder Lene og Svend Askevig. ’Hun gjorde det rigtig godt. Jeg synes, hun gav et rigtig godt indtryk af projektet,‘ siger Svend Askevig. Selvom ægteparret handler i SuperBrugsen til daglig, har de endnu ikke købt Savannah-produkterne, der blandt andet inkluderer kaffe, chokolade og grønne bønner. Og det er der en helt enkelt forklaring på: ’Vi vil meget gerne købe produkterne, men jeg har slet ikke lagt mærke til dem i butikken. Nu har jeg besluttet, at jeg vil prøve at købe juicen fra Savannah næste gang, jeg skal ud og handle,‘ siger Lene Askevig.

SAVANNAH STORYTELLERS BESØGER KVICKLY I HOLTE

age Rosenmeier har en overraskelse i ærmet til forsamlingen, der er kommet for at høre ham fortælle om Coops og CAREs samarbejde og handel med Afrika. Med en gestikulerende bevægelse sender han juice fra Savannah-serien rundt til Coop-medlemmerne, som er mødt op på Hotel Comwell i Holte. ’Det smager da meget godt,‘ lyder det fra et af bordene, hvor en ældre herre tager godt imod både både juicen og chokoladen fra produktserien Savannah. Serien består udelukkende af varer, som er produceret i Afrika. Savannah-produkterne er en del af Coops projekt, som skal hjælpe afrikanske småbønder med at få deres varer ind på hylderne i Coops danske butikker. Som gammel kending i Coops bestyrelse er Tage på hjemmebane. I sin lyserøde førertrøje står han rank foran 92 medlemmer fra Kvickly i Holte. De holder nærmest vejret i spænding og ser med forventningsfulde smil op på fortælleren.

AFRIKA I VÆKST ’I dag står Afrika for under tre procent af verdenshandelen, hvilket er utroligt lidt, når man tænker på, hvor stort et kontinent, det egentlig er,‘ siger Tage og tænder i samme øjeblik en video fra sin rejse.

Hans Aage Tingleff er en af dem, der selv har rejst i Afrika flere gange. Den seneste tur gik til Tanzania, hvor han og konen mødte nogle af de lokale bønder. ’Vi har set mange landbrug og har et godt indtryk af, hvordan samhandelen med det internationale marked foregår. Flere af de bønder, vi mødte, var meget optimistiske,’ siger Hans Aage Tingleff, som ofte selv går efter de afrikanske grønsager, når han handler i Kvickly.

EN SIMPEL HÅNDSRÆKNING Tages høje røst runger nu fra den anden ende af lokalet. Her viser han et billede af et fuldt opdækket frokostbord. Det er et bord, der byder på alt, hvad maven begærer. Billedet er en enkel opskrift på, hvordan Kvickly Holtes kunder kan hjælpe de afrikanske bønder med at komme igennem det famøse nøglehul og få en stabil plads på hylderne i Coops supermarkeder. ’Vi kan bare købe deres varer. Så simpelt er det. Der skal slet ikke så meget til,’ siger Tage.

Videoen fortæller om det nye Afrika. Et kontinent i vækst, der handler med internationale investorer som aldrig før. Den giver kunderne fra Kvickly et indblik i, hvorfor handel med Afrika er så vigtig. Og hvordan Coops samarbejde med CARE Danmark kan sætte skub i samarbejdet. Der lyder ivrige tilråb fra bordene i lokalet. Tage er langt fra den eneste, der med egne øjne har set, hvad Afrika er i stand til.

Læs mere om CAREs storytellers på www.care.dk/storytellers

| 15

| AKTUELT |

CARE NYHEDER COOP MODTAGER

CARE DANMARK PRISEN 2012 24. april overrakte CARE Danmarks formand, Christian S. Nissen, CARE Prisen 2012 til Coop. Dagligvarekoncernen modtog prisen for deres bredtfavnende og innovative samarbejde med CARE Danmark. En stor del af samarbejdet foregår i Kenya, hvor Coop og CARE i april 2012 lancerede et projekt, der gennem træning og uddannelse hjælper småbønder med at eksportere grøntsager til de danske butikker. ’Partnerskabet forener handel og udvikling både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Projektet er en ny begyndelse for de kenyanske småbønder, og det viser samtidig en konkret vej for strategiske CSR-samarbejder,’ siger Christian S. Nissen. Efterfølgende har Coop og CARE uddannet et hold storytellers, der har besøgt 80 årsmøder i Coop og fortalt om samarbejdet. Også gennem Velgørenhedsknappen på pantautomaterne har Coop vist sig som en vigtig partner. CARE Danmark driver sammen med Børns Vilkår Velgørenhedsknappen i 2013 og 2014.

HELLE THORNING SCHMIDT BESØGER CARE-PROJEKT Der blev god tid til at tale med kvinderne, da statsminister Helle Thorning Schmidt i marts besøgte CAREs projekt i en masailandsby i det nordlige Tanzania. Statsministeren var på besøg i anledning af 50-året for den første danske udviklingsbistand til landet. Især de mange timer, som kvinderne i landsbyen dagligt bruger på at hente vand, berørte statsministeren. ’Jeg har gjort meget ud af at få snakket med kvinderne. Som kvinde har jeg mulighed for at komme helt ind i hytterne og spørge ind til, hvordan det går med fødsler og med at hente vand. Det gør selvfølgelig, at jeg har fået et meget stærkt indtryk af de udfordringer, kvinderne står over for, og hvad vi kan gøre for at hjælpe,’ sagde den danske statsminister efter besøget i masailandsbyen.

DANMARKS INDSAMLING 2013: GAVMILDE DANSKERE 75,9 millioner kroner. Så meget blev der samlet ind, da årets Danmarks Indsamling rullede hen over tv-skærmene 8. februar. I år var indsamlingen rykket ud i landet, hvor fire regioner kæmpede om, hvem der var bedst til at samle ind. Nordjyderne kunne bryste sig af at være de mest gavmilde. De formåede nemlig at samle 14,48 kroner per indbygger, mens Syddanmark fik andenpladsen med 13,63 kroner per indbygger. De havde dog østdanskerne og midtjyderne lige i hælene med 13,42 og 13,37 kroner per indbygger. CARE Danmarks andel af indsamlingen er på tre millioner kroner og går til at styrke fattige familier i Niger – et af verdens fattigste og mest katastroferamte lande. Tilbagevendende tørker har tvunget de fattige familier i knæ. Projektet vil gøre familierne i bedre stand til at håndtere de kriser, som truer. Det sker blandt andet ved at forbedre indkomstmulighederne for kvinder, at sikre deres jordrettigheder gennem skøder og ved at forbedre græsnings-mulighederne for husdyr, som er de fattige bønders vigtigste indkomstkilde.

| 16

Er du fri og villig?

Tag med CARE Danmark på Roskilde Festival 4.-7. juli 2013 Har du fri til at tage på Roskilde Festival? Og er du over 18 år og villig til at indsamle pant, som går til CARE Danmarks arbejde? Så er du den frivillige, som CARE Danmark søger! I år er CARE Danmark så heldig at stå for pantindsamlingen på Roskilde Festival. 130 CARE-frivillige trækker derfor i de turkise pantindsamler-veste og tager imod tomme dåser, flasker og krus ved festivalpladsens fire indgange. Det gør de for at samle ind til CARE Danmarks langsigtede udviklingsarbejde i Afrika og Asien, som er med til at styrke verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Er du frisk på at blive frivillig pantindsamler for CARE, kan du tilmelde dig på www.care.dk/frivillig-pa-roskilde. Du får et gratis armbånd, som giver adgang til hele festivalen. Tag med os – vi har brug for din hjælp!

Kom til generalforsamling i CARE Danmark Medlemmer af CARE Danmark inviteres til generalforsamling i CARE Danmarks støtteforening torsdag 20. juni klokken 16.00 hos CARE Danmark, Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest 5. juni 2013. Har du spørgsmål i forbindelse med generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte Liv Helstrup Østergaard på 35 200 146 eller loestergaard@care.dk DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Bestyrelsen fremlægger regnskab 4. Vedtagelse af kontingent for det kommende kalenderår 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelse m.m. 7. Eventuelt

| 17

| FRA PROGRAMAFDELINGEN |

Kvinder er ikke

ulykkesfugle

I Nepal er voldtægter og diskrimination af kvinder hverdagskost, og kvinder bliver ofte beskyldt for at bringe ulykke. CARE Danmark samler kvinderne og giver dem styrke til at kæmpe for deres rettigheder. Som CARE Danmarks udsendte programmedarbejder i Nepal arbejder Maria Ploug Petersen tæt på de udsatte kvinder.

en grove massevoldtægt af en 23-årig kvinde i Indien, som døde af sine kvæstelser, fyldte avisforsider og skabte debat i hele verden i december 2012.

ulykker i landsbyen. Enker, specielt dem fra de lave kaster, beskyldes ofte for at have forhekset nogen eller noget og straffes grusomt.

I nabolandet Nepal kunne man samtidig læse daglige avisnotitser om massevoldtægter, overgreb på små piger, æresdrab på unge kvinder eller drab på unge hustruer, som bragte for få penge i medgift til svigerfamilien. De historier når aldrig de internationale og sociale medier, men faktum er, at vold mod kvinder og piger i Nepal er et massivt samfundsproblem.

Nu har en kvindebevægelse i Nepal fået nok. I månedsvis har kvinderne besat området omkring premierministerens bolig i Kathmandu for at kræve retfærdighed til ofrene. De går dagligt rundt i byens gader med bannere, og de giver ikke op.

Undersøgelser viser, at 64 procent af Nepals kvinder udsættes for vold i hjemmet. Der rapporteres i gennemsnit en voldtægt i døgnet, men det er kun toppen af isbjerget. Kun 20 procent af de kvinder, der udsættes for og overlever overgreb, melder sagerne til politiet. Familiemedlemmer til voldsofre synes oftest, det er bedst at holde sagen hemmelig, fordi det er pinligt, eller fordi de selv har deltaget i volden. Selv når sagerne rapporteres, straffes gerningsmændene sjældent på grund af manglende handling fra politiet.

KVINDER BETRAGTES SOM ULYKKESFUGLE Diskrimination og strukturel undertrykkelse af kvinder kendetegner de fleste områder og samfundslag i Nepal. Piger bliver forskelsbehandlet helt fra fødslen, og drenge ses generelt som værende mere værd. Når historier om voldtægt eller overgreb mod piger og kvinder kommer frem i medierne, reagerer familierne ofte ved begrænse de unge pigers frihed endnu mere frem for at forsøge at stoppe gerningsmændene. Samtidig er det pigerne, der bliver set som de skyldige, fordi de ’sikkert har opført sig upassende eller klædt sig forkert.’ I Nepal er det normalt at skyde skylden på piger og kvinder, når der er ulykker i familien. De ses som ulykkesfugle, hvis deres ægtemænd dør, hvis deres mænd får aids (typisk på grund af bordelbesøg under sæsonarbejde i Indien) eller hvis der sker

| 18

CARE STYRKER KVINDERNE

Men der er langt fra den højlydte kamp i Kathmandu til den tavse virkelighed i landområderne. Derfor er det især i de områder, CARE Danmark arbejder på at styrke kvindegrupper og -organisationer til at tage kampen op mod undertrykkelse og vold. I den centrale del af Nepal, der grænser op til Indien, og hvor kvindeundertrykkelsen er særlig hård, organiserer CARE Danmark udstødte kvinder i grupper. CARE Danmark oplyser kvinderne om deres borgerrettigheder og giver dem konkrete redskaber til at forbedre deres liv. Det har givet kvinderne mulighed for at analysere deres situation og sammen bringe mænd og lokale autoriteter i tale. Kvinderne står nu sammen mod hustruvold, og de går sammen til politiet for at anmelde voldssager. Når kvinderne kender deres rettigheder og står sammen, bliver der lyttet til dem, og de bliver taget seriøst. Det har reduceret volden mod kvinder i områderne, hvor CARE Danmark arbejder. Kvinderne nyder samtidig større respekt fra deres omgivelser. Det er en lang og sej kamp at ændre på gamle systemer og diskriminerende strukturer, der gennemsyrer hele samfundet, men CARE Danmark er med hele vejen.

Maria Ploug Petersen, CARE Danmarks medarbejder i Nepal

Mød os her Care.dk

På www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig nyhedsbrevet. Du kan også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde på hjemmesiden.

Nyhedsbrev

Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside.

Facebook

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og ’like’ os på www.facebook.com/caredanmark

Magasin

Fire gange om året sender vi et flot magasin på gaden, som i ord og billeder beskriver vores arbejde. Magasinet går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her, du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien.

Storytellers

Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores dygtige storytellers. De kommer ud og fortæller medrivende historier om deres oplevelser med CARE i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på vores hjemmeside.

| 19

TILMELD DIG PÅ

www.walkinhershoes.dk

GØR

Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 14.500 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.

EN FORSKEL

STØTTEMEDLEM

ARV OG TESTAMENTE

Bliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

Du kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere.

STØT ONLINE

STØT MED EN SMS

CARE-GAVER

VIRKSOMHED

Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

Overrask venner eller familie med en CARE-gave, der samtidig hjælper en familie i verdens fattigste lande. Se udvalget af CARE-gaver på www.caregaver.dk

Send en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste

CAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for at høre mere om mulighederne.