HĂ˜ST I Nepal og resten af CAREs programlande er høsten en vigtig tid. Men klimaet er en konstant trussel
Nr. 03 - 2013
|1
STØT CARE DANMARK SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner
NEPAL M VIETNA LAOS NIGER GHANA
KENYA
UGANDA IA TANZAN UE IQ B MOZAM
CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2012 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 83 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem. CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse, fordi det sparer liv, lidelse og penge. CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og vi skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt. Det er rettidig omsorg.
14 8
14
INDHOLD 15
4
6
6
REDAKTIONEN ANS VAR SHAVENDE Marie Sisse Brown REDAK TØR Mette Noppenau REDAK T ION Liv Helstrup Østergaard, Maria Runøe Møller, Sutikamon Højrup, Mette Mørck Mortensen E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup KORREK T UR Lene Bruhn C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk
16 Lokale partnere er rygraden i CAREs arbejde Landsbyer får papir på deres jord Mindretallets stemme giver genlyd Terrassen skal mejes, og høet skal høstes Verdens Bedste Nyheder CARE Danmark får nyt program i Laos CARE NYHEDER Klima handler også om sult
OPL AG 32.900 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE Foto: Klavs Bo Christensen - CARE Danmark |2
CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion
4 6 7 8 14 15 16 18
| FRA REDAKTØREN |
HØSTTID
ER SKÆBNETID Ganske som for bønderne i Danmark er denne tid også ualmindelig vigtig for landmændene i CARE Danmarks programlande. I Danmark kan høsten også slå fejl på grund af klimaet, men det er sjældent, at danske bønder oplever tørker, tyfoner og oversvømmelser i den ekstreme grad, som brænder kornet til støv, drukner risen eller trækker hele jordlag med i sin slipstrøm som i verdens mest udsatte landområder. Derfor er denne tid så afgørende for, hvordan resten af året kommer til at arte sig for fattige bønder i eksempelvis ørkenlandet Niger, på bjergterrasserne i Tanzania og Nepal og i rismarkerne i Vietnam. Hvis høsten ikke kommer i hus, har de fattige befolkningsgrupper ingeting at leve af og stå imod med. Derfor arbejder CARE målrettet for at styrke verdens fattige over for det stadig mere brutale og uforudsigelige klima. Et arbejde og en ekspertise, vi nu styrker yderligere med endnu et ambitiøst klimaprogram i Laos, som du kan læse om her i bladet. Det er virkeligt gode nyheder – men her i høsttiden vil jeg alligevel pege pilen tilbage på klimaproblemernes rod: CO2-udslippet i denne del af verden. Og så var det, jeg så denne sætning på Facebook, som jeg har oversat efter bedste beskub: ’Jeg har altid undret mig over, at ingen gjorde noget ved det, indtil jeg indså, at JEG ER NOGEN.’ Det hele begynder hos dig og mig.
Mette Noppenau Redaktør
|3
| CARE DANMARKs PROGRAMARBEJDE |
LOKALE PARTNERE ER RYGRADEN I CAREs ARBEJDE Flere udviklingslande oplever økonomisk vækst, men der er stadig en stor gruppe mennesker, der lever i fattigdom. CARE Danmark samarbejder med lokale organisationer, som kan mobilisere og organisere fattige og udsatte bønder og styrke deres kamp for et trygt og værdigt liv. Liv Helstrup Østergaard
DANIDAs CIVILSA STRATEG
• I 2000 udformede Danida C – en politik for, hvordan d organisationer bedst kan stø
• Organisationerne skal i højere g partnerorganisationer i udviklings arbejde med at give fattige og stemme i samf
| Foto: © CARE |
• CARE Danmark har arbejde i mange år, men lægger en at vælge partnere, som b terer fattige og udsat
LOKALE NGOer
PARTNERSKABER
STATER I ULANDE
LOVGIVNING
CARE DANMARK INFO OG RÅDGIVNING
|4
VAND
NYE AFGRØDER
SKOV
SPARE-LÅNE GRUPPER
RETTIGHEDER & UDVIKLING TIL FATTIGE MENNESKER PÅ LANDET
AMFUNDSGI
Civilsamfundsstrategien danske udviklingsøtte udviklingslande.
grad arbejde via udvalgte slandene og støtte deres undertrykte grupper en fundet.
| Foto: © CARE |
F
lere lande i verden oplever så meget fremgang, at fattigdomstallet falder drastisk. Afrika er et godt eksempel: Hver tredje afrikaner er nu middelklasse. Det betyder, at mange afrikanske regeringer råder over større offentlige budgetter end tidligere.
et med lokale partnere Men der er ndnu mere vægt på stadig mange bedst repræsenmennesker, især på tte på landet.
’Vi vil primært samarbejde med de organisationer, der er medlemsbaserede og kæmper for deres medlemmers rettigheder,’ siger Rolf Hernø.
CARE DANMARKS VIGTIGSTE OPGAVE CARE Danmarks vigtigste opgave består i at styrke de lokale partnerorganisationer, så de lykkes med deres arbejde.
Vi vil primært samarbejde med de organisationer, der er medlemsbaserede og kæmper for deres medlemmers rettigheder.
landet, der lever i fattigdom. De har ingen indflydelse, blandt andet fordi de bor langt væk fra hovedstæderne og de politiske beslutningstagere, og fordi politikerne ikke regner landbrug for vigtigt.
Landbefolkningerne har derfor ikke fået glæde af det økonomiske boom, som deres lande har oplevet. ’I CARE Danmark har vi en klar mission om at skabe udvikling og vedvarende resultater for verdens fattigste. Vi tror på, at det kan lykkes ved at styrke fattige og udsatte menneskers muligheder for at øve indflydelse på deres eget liv. Her er det helt centralt, at vi arbejder sammen med lokale partnerorganisationer, som fungerer som talerør for de fattige bønder,’ siger programkoordinator i CARE Danmark, Rolf Hernø.
GIVER BØNDERNE EN STEMME Det er CARE Danmarks mangeårige erfaring, at der er store fordele at hente ved at arbejde sammen med lokale partnerorganisationer, forklarer Rolf Hernø: ’De kender landet, politikkerne, administrationssystemet, har et netværk og de bor i landet. På den måde kan de bedre forankre arbejdet, end vi kan. De er så at sige rygraden i vores arbejde.’ Det er helt afgørende for CARE Danmark at vælge de rigtige partnere at samarbejde med. I dag stiller organisationen større krav til partnerne for at sikre sig, at de rent faktisk repræsenterer fattige og udsatte bønder.
’CARE Danmark kan virkelig tillægge udviklingsarbejdet værdi ved at støtte vores partnerorganisationer i deres organisatoriske udvikling. Vi har i Danmark en masse erfaring og viden om den måde, foreninger er bygget op og fungerer på. Den viden kan vi dele med partnerne, så de også opbygger en velfungerende struktur, der kan omsætte pengene til mest mulig gavn for fattige bønder,’ siger Rolf Hernø.
SÅDAN NÅR VI UD TIL FLEST MULIGE En anden og helt central del af CARE Danmarks rolle er at støtte partnerne i at påvirke politiske beslutninger og sikre, at offentlige midler kommer de fattige bønder til gode på en måde, som bønderne selv ønsker. ’Det er faktisk det her, det hele drejer sig om. Det er her, vi for alvor kan skubbe bag på udviklingen. Vi kunne bruge vores begrænsede midler og måske hjælpe to landsbyer med en brønd, nye landbrugsmetoder og en skole, men virkningen ville være begrænset til lokalområdet. I stedet investerer vi den samme pose penge i at styrke lokale partnere til at lægge så meget pres på landets regering og politikere, at de investerer i udvikling, der fremmer rigtigt mange bønders levevilkår,’ siger Rolf Hernø. CARE Danmark arbejder for, at de fattigste ikke bliver overset i landenes udviklingsproces. På den måde kommer danskernes penge mange flere mennesker til gavn.
Læs mere om CARE Danmarks arbejde på www.care.dk/fokusomrader |5
| CARE DANMARKs PROGRAMARBEJDE |
Mozambique
LANDSBYER
FÅR PAPIR PÅ DERES JORD Store internationale firmaer opkøber i stigende grad jord i Mozambique for at udvinde værdifuld gas og mineraler. På papiret ser jorden ubrugt ud, men de lokale lever på og af jorden. CARE Danmark arbejder sammen med en national organisation for at stoppe illegal overtagelse af de lokales jord. Liv Helstrup Østergaard
’D
e holdt ingen møder med os. De kom bare og tog vores jord og satte deres arbejdere i gang. Da vi spurgte, hvad de lavede, sagde de, at jorden tilhører regeringen, og at regeringen har givet dem en bevilling på jorden. De tog halvdelen af min landbrugsjord, hvor jeg dyrker majs, ris, kartofler og andre grøntsager. Vi bliver ikke behandlet som mennesker – de behandler os, som var vi vilde dyr.’ Denne fortælling kommer fra en bonde, hvis jord i Cabo Delgado-provinsen i det nordligste Mozambique blev overtaget af firmaet Eco Energy. Hans historie er langt fra enestående. I Mozambique har private firmaer fået øjnene op for den gode forretning, det er at købe jord af regeringen og udvinde mineraler, olie og gasser.
’Med et certifikat i hånden kan de lokale påvise deres brugsret til jorden. De har dermed ret til at afvise investorerne, eller, hvis de ønsker det, forhandle en god aftale med dem. Samtidig sender det et meget stærkt signal til regeringen om, at de lokale bønder ikke accepterer at blive udnyttet,’ siger Rolf Hernø.
REGERINGEN SKAL LEVE OP TIL SIT ANSVAR Fordelen ved at arbejde sammen med ORAM er, at organisationen har stor ekspertise og ved, hvor man skal gå hen for at få lavet et certifikat. Men for at sikre, at flest mulige mennesker får gavn af projektet, støtter CARE også den mozambiquiske bondeorganisation UNAC i at påvirke beslutningstagerne på både lokalt, regionalt og nationalt niveau.
Med et certifikat i hånden kan de lokale påvise deres brugsret til jorden. De har dermed ret til at afvise investorerne, eller, hvis de ønsker det, forhandle en god aftale med dem.
Andre opkøber jord for at dyrke industrielt landbrug til eksport. ’Problemet med deres foretagende er, at den jord, de køber, allerede bliver brugt. Lokale bønder lever på og af jorden. De er afhængige af den for at overleve,’ forklarer Rolf Hernø, som koordinerer CARE Danmarks arbejde i Mozambique.
BEVIS PÅ BRUGSRETTEN TIL JORDEN I Mozambique arbejder CARE Danmark sammen med den mozambiquiske organisation ORAM, som har stor erfaring med at opmåle jord og hjælpe landsbyerne med at få en slags skøde på jorden. Selvom man i Mozambique ikke kan eje jord, kan et certifikat være en god ting at have.
|6
’UNAC lægger pres på politikere og embedsmænd for at skabe mere gennemsigtighed og dermed mindre korruption i salget af jord fra regeringen til private firmaer. Og så kæmper de for at sikre landsbysamfundenes ret til en reel dialog om planerne med jorden med myndigheder og investorer. Alt for ofte bliver bønderne narret til at acceptere en handel med tomme løfter om arbejdspladser og eksempelvis en skole. Det er regeringens ansvar at sikre, at reglerne om høring af de lokale brugere af jorden bliver overholdt. Det er meget muligt, at olie, gas og mineraler er værdifuldt for de store firmaer. Men landsbrugsjorden er mindst lige så værdifuld for bønderne,’ siger Rolf Hernø.
Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Mozambique på www.care.dk/her-arbejder-care
• ORAM er en national sammenslutning for gensidig hjælp blandt bønder i Mozambique, som blev oprettet i 1993 og har flere kontorer i Mozambique. ORAM arbejder for at fremme og beskytte bøndernes ret til land. • UNAC er Mozambiques nationale organisation af bønder. Den blev grundlagt i 1987 og kæmper for at give bønderne mulighed for aktivt at deltage i landets udvikling. I 2010 havde UNAC 86.000 medlemmer.
Vietnam
MINDRETALLETS STEMME GIVER GENLYD FRA BJERGENE
I Vietnam har CARE Danmarks lokale partner samlet de etniske mindretalsstemmer i en fotoudstilling. Den nedbryder fordomme og rækker ud mod landets beslutningstagere for at få dem til at ændre praksis. Liv Helstrup Østergaard
D
ovne, dumme og tilbagestående. Sådan lyder nogle af fordommene om Vietnams etniske mindretal, der på flere måder lever i en slags udkantsposition i landet. Men problemet er ikke de fattige kvinder og mænds evne eller vilje til at arbejde. Det er snarere, at mange af de etniske minoriteter bor i afsides bjergegne, hvor de er afskåret fra markeder, skoler og sundhedsvæsen. De har deres eget sprog og deres egne helt særlige kulturelle særpræg.
etniske minoriteters unikke kulturarv og deres rettigheder. Målet var at nedbryde de fremherskende fordomme. ’Man anslår, at kampagnen nåede ud til 400.000 vietnamesere. De etniske minoriteter fik mulighed for at fortælle om deres liv og deres fremtidsdrømme. For en af de første gange blev deres stemme hørt - hele vejen fra bjergene ind til millionbyen Hanoi og ud gennem landets nationale medier,’ siger Morten Fauerby Thomsen.
De etniske minoriteter er afskåret fra det pulserende liv med fremdrift og muligheder, som hersker i Vietnams store kystbyer.
’De etniske minoriteter bor fjernt fra det pulserende liv med fremdrift og muligheder, som hersker i Vietnams store kystbyer,’ siger Morten Fauerby Thomsen, som er CARE Danmarks koordinator for programmet i Vietnam.
UDKANTSVIETNAM De etniske minoriteters udkantsposition er afspejlet i statistikkerne. Halvdelen af Vietnams fattige befolkning tilhører en etnisk minoritet, selvom de kun udgør 14 procent af den vietnamesiske befolkning. Hjælpen fra staten når sjældent ud til dem, og når den gør, rammer den ikke altid plet. ’Den vietnamesiske regering har rent faktisk lavet nogle store udviklingsprojekter særligt rettet mod de etniske mindretal. Problemet er bare, at de ofte bliver implementeret uden inddragelse af de etniske minoriteter,’ forklarer Morten Fauerby Thomsen.
DE ETNISKE MINORITETER KOMMER TIL ORDE I 2012 slog CARE Danmark sig derfor sammen med den lokale vietnamesiske organisation ISEE, som organiserede kampagnen Photo Voice. 34 personer fra etniske minoritetsgrupper blev undervist i at tage billeder af deres hverdag, kultur og familie. Billederne blev brugt til fotoudstillinger og kampagner, som oplyste den vietnamesiske befolkning om de
PROJEKTET PÅVIRKER BESLUTNINGSTAGERE Men stemmerne gav faktisk også genlyd i ministerierne og i den helt centrale Komité for Etniske Minoriteters Anliggender, som har ansvar for projekter til gavn for etniske minoriteter. ’Med kampagnen som løftestang lykkedes • ISEE står det vores partnerorganisation at overbevise for ’Institut for medlemmerne af komitéen om, hvor vigtigt Studier af Samfund, det er at inddrage de etniske minoriteter i Økonomi og Miljø’. Organiplanlægningen af udviklingsprojekter. Rent sationen blev oprettet i faktisk fik de overbevist dem om, at 2007 og arbejder for at projekterne kan blive langt mere effektive på fremme minoriteters rettigheder i Vietnam. den måde,’ siger Morten Fauerby Thomsen. I dag arbejder ISEE sammen med komitéen for i fællesskab at udvikle et sæt retningslinier for, hvordan man kan mindske fordomme og diskriminering af etniske minoriteter.
Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Vietnam på www.care.dk/her-arbejder-care
|7
| PÅ FELTBESØG I NEPAL |
TERRASSEN SKAL MEJES, OG HØET SKAL HØSTES Mens solen bager ned over de imponerende terrasser, hvor bønderne er i fuld gang med dagens arbejde, valser andre korn, henter brænde i skoven eller bærer store stakke hø ned ad de snoede bjergstier. Kom med CARE Danmark på feltbesøg hos nogle projekter i det vestlige Nepal. I øjeblikket har især kvinderne travlt med at få høsten i hus inden regntiden. Maria Runøe Møller. Fotos: Klavs Bo Christensen
Terrasserne er den væsentligste grund til, at mange nepalesere vælger at blive boende i de isolerede bjergområder langt væk fra byerne. De er gået i arv igennem mange generationer og er derfor meget dyrebare for det fattige bjergfolk.
I de nepalesiske bjerglandsbyer er skolen gratis for de yngste klassetrin. Her står landbrug øverst på skemaet. De fleste børn går i skole, men kun et par timer hver dag, så de kan hjælpe til med markarbejde og husholdning. |8
Det er sjældent, at mændene hjælper til med det huslige arbejde. Til gengæld er det kun mændene, som må spænde køerne for vognen og tage ud at høste terrasserne.
|9
Når regntiden sætter ind, fyldes bjergfloderne med vand. Derfor har bønderne anlagt rismarker langs floderne, så der er nem adgang til vand.
| 10
Mindst én mand fra hver familie migrerer til Indien for at arbejde. Kvinderne bliver hjemme og passer hus, børn og marker. Rejsen til Indien er skyld i, at hiv og aids er et udbredt problem i bjerglandsbyerne, fordi mændene bringer smitten med hjem. CARE Danmarks arbejde med hiv og aids i det vestlige Nepal har blandt andet resulteret i, at flere er kommet i behandling, og at kvinderne har lært at sige fra over for ubeskyttet sex, så virussen ikke spreder sig.
Med krumme rygge og knirkende knogler hjælper selv de ældste til. Det slider hårdt på kroppen at bo i de høje bjergområder. Derfor bliver de færreste ældre end 65 år.
| 11
For at skille korn fra aks bruger nepaleserne gamle metoder, der giver sved pü panden og ømme arme. Det er et hürdt arbejde.
| 12
Med et segl og mange års erfaring tager de nepalesiske kvinder i markerne for at høste. Høet bruger de til at sove på og fodre deres dyr med. Køer og geder er foretrukne husdyr på de stejle bjergsider.
Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Nepal på www.care.dk/nepal | 13
| FÆLLES KAMPAGNE |
VERDENS TILSTAND BEVÆGER SIG I DEN RIGTIGE RETNING Med lidt over 500 dage tilbage før FNs mål for verdens udvikling skal være nået, er fire ud af de otte mål på plads. Andelen af verdens fattige er eksempelvis halveret. Den store danske kampagne ’Verdens Bedste Nyheder’ sætter fokus på de gode resultater. Maria Runøe Møller
D
et er muligt at afskaffe fattigdom. Det er FNs 2015-mål et klart bevis på. Selvom verdens befolkning er vokset støt de seneste 20 år, er det lykkedes at få antallet af fattige i verden halveret.
Det betyder, at 1,4 milliarder mennesker i dag lever i fattigdom. I 1990 var tallet lidt over to milliarder, og ifølge Verdensbanken falder tallet fortsat. ’Verdens Bedste Nyheder’ sætter fokus på gode nyheder som denne. Målet med kampagnen er at give danskerne mere viden om de resultater, som danske udviklingsorganisationer har opnået i samarbejde med Danida og FN. Og der er mange gode nyheder at sætte fokus på.
STADIG LANGT FRA MÅL Ud over en halvering af fattigdom har FN nået tre af de i alt otte mål i kampen mod fattigdom. Det betyder, at lige mange piger og drenge i dag
De gode nyheder kan spores hos de mere end 90 udviklingsorganisationer, som deltager i ’Verdens Bedste Nyheder’. CARE Danmark er en af de organisationer, som kæmper mod sult og fattigdom og arbejder for at sikre et bæredygtigt miljø. Men trods de gode resultater er der stadig mange udfordringer. Og selvom det går fremad med at bekæmpe verdens fattigdom, går hvert ottende menneske stadig sulten i seng.
E OM MER L Æ S PAG N E N K A M PÅ: STE ED ENSB V E R D D E R.D K E H Y N
FNs 2015-MÅL
| 14
begynder i skole, at 2,1 milliarder flere mennesker har adgang til rent drikkevand, og at der er sket et markant fald i antallet af malaria- og hivramte.
Mål 1: Halvere sult og fattigdom Mål 2: Få hele verden i skole Mål 3: Styrke kvinders rettigheder Mål 4: Mindske børnedødeligheden Mål 5: Mindske mødredødeligheden Mål 6: Bekæmpe blandt andet hiv/aids og malaria Mål 7: Sikre et bæredygtigt miljø Mål 8: Skabe øget globalt samarbejde.
’Verdens Bedste Nyheder’ er derfor også en opfordring til at tage de sidste afgørende skridt mod at få opfyldt 2015-målene. Du kan læse mere om kampagnen på www.care.dk/care-tema og på www.verdensbedstenyheder.dk
Verdens Bedste Nyheder • Informerer om de resultater, udviklingsbistand skaber i fattige lande. • Sætter fokus på FNs 2015-mål fra 2000 og opfordrer til at bakke op om målene. • Mere end 90 danske udviklingsorganisationer, Danida, FN og over 75 samarbejds-partnere er gået sammen om den fælles kampagne.
| NYT PROGRAMLAND – LAOS |
NYT STORT KLIMAPROJEKT I LAOS CARE Danmark starter nyt klimatilpasningsprojekt i Laos. Det EU-støttede projekt skal hjælpe mere end 78.000 mennesker og ruste landets fattigste bønder mod de fatale klimaforandringer, der for alvor har ramt Laos. Maria Runøe Møller
D
en voldsomme regn skyller ned over de hundrede år gamle terrasser i det nordlige Laos. Hvert øjeblik kan det løse mudder fra bjergsiderne skride og ødelægge afgrøderne på terrasserne. Hvis det sker, mister landets fattigste bønder hele deres indtægtskilde.
at komme frem i regnsæsonen. Men vi har valgt at sætte ind her, fordi det er hjem for nogle af landets allerfattigste familier, som er specielt sårbare over for klimaforandringerne,’ siger Morten Fauerby Thomsen.
Klimaforandringerne er en hård realitet i Phonsalyprovinsen i Laos, hvor bønderne konstant kæmper mod oversvømmelser, jordskred, uforudsigeligt nedbør og voldsommere temperaturudsving. Med støtte fra EU sætter CARE Danmark nu ind i tre nordlige distrikter i provinsen. Her skal et nyt klimatilpasningsprojekt ruste de sårbare bønder mod katastroferne og samtidig lære dem nye, forbedrede dyrkningsmetoder.
Omkring 40 procent af befolkningen i Phonsalyprovinsen lever under fattigdomsgrænsen. Mange er ramt af kronisk underernæring, og fødevareusikkerheden i området er stor.
’De fleste er helt afhængige af landbrugsproduktionen og dyrker kun én slags afgrøde, hvilket gør dem sårbare overfor det omskiftelige klima. Man kan sammenligne det med investering i aktier. Hvis du kun investerer i én aktie, og den går ned, har du mistet alle dine penge. Men hvis du investerer i flere, spreder du din risiko, og der er større mulighed for, at du tjener penge på din investering. Det er samme princip, vi skal arbejde ud fra i Laos,’ siger Morten Fauerby Thomsen, som er programkoordinator for CARE Danmark i Asien.
VIETNAM-PROJEKT BANER VEJEN CARE Danmark har haft stor succes med lignende klimaprojekter blandt andet i nabolandet Vietnam. Som førende NGO inden for klimatilpasning er det derfor med klare visioner, at CARE Danmark rejser til Laos for at hjælpe mere end 78.000 mennesker. Men selv om CARE kender landet godt, bliver det ikke uden udfordringer at implementere klima-projektet i den nordlige bjergprovins. ’Projektet ligger helt derude, hvor kragerne vender. Der er dårlig infrastruktur, og det bliver især svært for os
| 15
EN LANGSIGTET INVESTERING
’Vores mål er derfor ikke kun at ruste bønderne mod klimaforandringerne, de skal også løftes ud af fattigdom. Vi skal oprette spare-låne-grupper, så de kan spare deres penge op og investere, vi skal introducere dem for nye afgrøder og dyrkningsmetoder, som bedre kan klare klimaet, og vi skal sikre dem markedsadgang, så de kan få afgrøderne solgt,’siger Morten Fauerby Thomsen. Han håber på, at Phonsaly-provinsen kan danne grobund for en national implementering af klimatilpasningsprojektet. Projektet løber i fire år og har et budget på 16 millioner kroner, hvoraf EU har støttet med 12 millioner. De tre distrikter Samphan, Ngot Ou og Mai vil danne ramme for projektet, der påbegyndes i september i år.
Læs mere om CARE Danmarks • CARE Danmarks projekt vil nye program i Laos på bestå af træning og uddannelse i nye www.care.dk/ landbrugsteknikker til 7500 medlemmer af her-arbejder-care landsbyorganisationer i tre distrikter i regionen samt embedsfolk fra kommuner og distriktsmyndigheder – gennem disse deltagere vil projektet nå ud til alle 78.000 indbyggere i tre distrikter. Det er godt halvdelen af den samlede befolkningen i Phonsaly-provinsen. • Derudover samarbejder CARE Danmark med de to organisationer Sustainable Agriculture and Environment Development Association (SAEDA) og Comité de Coopération avec le Laos (CCL). | 15
| AKTUELT |
CARE NYHEDER CARE DANMARK-AMBASSADØRER BESØGER PROJEKT I NEPAL CARE Danmarks ambassadører Emilia van Hauen, Mikael Melbye og Jan Lund har været på feltbesøg i det vestlige Nepal. De vandrede op og ned ad stejle bjergsider for at nå frem til fjerntliggende landsbyer, hvor CARE arbejder. Ambassadørerne mærkede på egne kroppe, hvordan det føles at gå flere tusinde skridt efter vand, mad og brænde, som mange nepalesiske kvinder gør hver eneste dag. CAREs projekt i det vestlige Nepal hedder Bharosa og beskæftiger sig især med hiv-ramte familier. I deres søgen efter arbejde migrerer mændene til Indien, hvor de ofte bliver smittet med hiv, fordi de er uvidende omkring virussen. Bharosa er et oplysningsprojekt, der uddanner lokale, så de kan undervise landsbyerne i den livstruende sygdom. På den måde er CARE Danmark med til at hindre, at flere migranter vender hjem med hiv i bagagen. Se fotoreportagen på side 8-13. Læs rejsedagbøgerne fra Nepal på walkinhershoes.dk/ambassador | Foto: © CARE Danmark - Klavs Bo Christensen |
TAG MED CARE DANMARK OG HORISONT REJSER TIL DET OPRINDELIGE VIETNAM I samarbejde med Horisont Rejser giver CARE Danmark dig nu mulighed for at komme på feltbesøg i det nordlige Vietnam. Du kommer på en rejse, der indfanger det ægte og oprindelige Vietnam langt væk fra de områder, som turister normalt besøger. CARE Danmark tager dig med til et projekt tre timers kørsel fra Hanoi. Her vil du stifte bekendtskab med Muongfolket, som CARE Danmark blandt andet har undervist i nye metoder til at dyrke te – en vigtig indtægtskilde for mange vietnamesere. Rejsen er for dig, der drømmer om at besøge autentiske områder, som er svære at komme til på egen hånd. | Foto: © Horisont Rejser |
TRYK FOR 2,5 MILLIONER I FØRSTE HALVDEL AF 2013
TAK
r en
fors
kel
TAK r en
du gø
Du kan læse rejseprogrammet og bestille billetter på www.horisontrejser.dk
l
forske
Siden 1. januar har CARE Danmark og Børns Vilkår i fællesskab drevet Velgørenhedsknappen på pantautomaterne i Coops butikker. Kunderne i Kvickly, Fakta, Irma og Brugsen har haft mulighed for at donere deres flaskepant til de to organisationers arbejde, og det er der mange, der har gjort. I løbet af de første seks måneder, blev der doneret 2.520.800 kroner, som går til CARE Danmark og Børns Vilkårs arbejde. Læs hvad pengene går til på www.velgørenhedsknappen.dk
| 16
| Foto: © CARE Danmark |
TOMME DÅSER I MASSEVIS PÅ ROSKILDE FESTIVAL 2013 I fem dage knoklede 130 frivillige i døgndrift med at støvsuge indgangene til Roskilde Festival for tomme dåser og flasker. Halvejs igennem festivalen var der samlet ind for mere end 100.000 kroner, men det endelige indsamlingsresultat kan først gøres op i oktober. Pantpengene går til CARE Danmarks arbejde. Undervejs fik de frivillige mulighed for at møde en stribe af CARE Danmarks ambassadører. På billedet er det to frivillige samt Emilia van Hauen og Karen Mukupa, der hilser på.
Læs mere fra CARE Danmarks pantindsamling på Roskilde Festival på www.care.dk/nyhedsrum
EN STOR TAK
Mens dette års Walk in her shoes lakker mod enden, har kampagnen rundet 400 tilmeldte. CARE Danmark takker de tilmeldte, som alle har støttet op om verdens fattigste kvinder og deres familier. Det er familier, som lever under barske vilkår og konstant kæmper for at skaffe mad og vand nok. En række virksomheder har også deltaget i Walk in her shoes. Heriblandt Coop som har gjort et solidt stykke arbejde for at udbrede kampagnen, der sendte alle deltagere ud på en daglig gåtur på 10.000 skridt. Læs mere på www.walkinhershoes.dk | 17
| FRA PROGRAMAFDELINGEN |
Klima
handler også om sult
Når børn i Niger sulter. Når det sydlige Afrika oversvømmes. Når Sydøstasien atter rammes af tyfoner, er det også din og min skyld. Vi kan ikke blive ved med at løbe fra vores klimaansvar, men bliver nødt til at gøre noget for at skrue ned for drivhusgasserne og hjælpe dem, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Og det skal være nu!
S
ammen med dette magasin får du et brev, hvor du kan læse om den toårige Firdaoussou Issaka fra Niger. Firdaoussou var tæt på at blive endnu et offer for den sultkatastrofe, der hærgede Afrikas Sahelbælte syd for Sahara sidste år. Fordi tørke efterhånden viser sig så tit, har befolkningen og deres husdyr svært ved at vende tilbage til en normal tilværelse, før en ny krise rammer. Klimaforandringerne sætter deres tydelige spor med mere ekstremt vejr og kortere intervaller mellem kriserne. En kvinde i Dakoro i Sahel-landet Niger sammenligner det med at kæmpe sig op ad bakke: ’Vi beder ikke om altid at være på toppen af bjerget. Vi ville bare ønske, at vi ikke skulle så langt ned hver gang. Hvis man kunne bygge små broer mellem toppene, ville det være lettere at klatre op ad den næste bakke.’
MODSTANDSKRAFT TIL BEFOLKNINGERNE På det særlige sprog, vi taler i udviklingsverdenen, kaldes kvindens idé modstandskraft. CARE og mange andre organisationer gør et stort arbejde for at opbygge modstandskraft blandt klimaudsatte befolkningsgrupper. Vi forsøger at forhindre katastroferne, før de rammer. I Niger støtter vi opbygningen af kornlagre og bedre vejrvarsler via radioen. I Kenya støtter vi, at nomaderne udvider deres aktiviteter, når den traditionelle kvægdrift slår fejl. I Mozambique og Tanzania underviser vi i klimatilpasset landbrug.
partnerorganisationer fortæller på klimatopmøder om de problemer, deres medlemmer er udsat for i det tørre Sahel, det oversvømmede sydlige Afrika og det tyfonramte Sydøstasien. Det samme bør ske i Danmark. Her fik vi tilsyneladende nok af at diskutere klimaforandringer, da klimatopmødet i København i 2009 slog fejl. Men det er på tide at tage sagen op igen og lægge fornyet pres på vores politikere og regering. Danmark gør allerede en indsats for at omstille til en mere grøn og bæredygtig økonomi, men vi kunne gøre meget mere.
KOM UD AF VILDFARELSEN Rundt om i verden ser det heller ikke godt ud. EU er under pres fra bagstræberiske medlemslande og risikerer at komme tomhændet til klimaforhandlingerne i Polen i slutningen af året. Præsident Obamas løfter om klimatiltag i USA er stadig alt for beskedne og kommer for sent. Her kan Danmark gøre en forskel ved at vise sig som det gode eksempel for andre lande. Vi må se at komme ud af den vildfarelse, at vi ikke har råd til at bekæmpe klimaforandringer i vores egen del af verden og i ulandene på grund af økonomisk krise. Vi har ikke råd til at lade være. CARE har igen og igen peget på, at det er billigere i længden at forebygge katastroferne end at sende dyr nødhjælp. Verden hænger sammen, så når Firdaoussou sulter i Niger, skyldes det også, at vi ikke tager klimatruslerne alvorligt nok i vores del af verden. Det må vi lave om på. Jo før, jo bedre!
Men opgaven er enorm og vokser i takt med, at vi ikke får skovlen under kilden til problemet: et stop for udledninger af drivhusgasser, der, ifølge mange forudsigelser, vil presse termometeret op med fire eller endda seks grader, før dette århundrede er omme. Det kræver politisk handling, og det er vor tids største politiske skandale, at vi ikke formår at møde klimaudfordringen.
STYRKER LOKALE ORGANISATIONER I CARE sørger vi for at styrke lokalbefolkningens organisationer og regeringsrepræsentanter til at stille krav om en mere effektiv indsats over for klimaforandringerne – også på internationalt plan. Vores | 18
Rolf Hernø, programkoordinator og klimaekspert
Læs mere om CARE Danmarks klimaarbejde på www.care.dk/fokusomrader/klima/
Mød os her Care.dk
På www.care.dk finder du informationer og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig nyhedsbrevet. Du kan også blive medlem af CARE og donere penge til vores hjælpearbejde på hjemmesiden.
Nyhedsbrev
Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev med nyheder om CARE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside.
På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og ’like’ os på www.facebook.com/caredanmark
Magasin
Fire gange om året sender vi et magasin på gaden, som i ord og billeder beskriver vores arbejde. Magasinet går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her, du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i Afrika og Asien.
Storytellers
Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores dygtige storytellers. De kommer ud og fortæller medrivende historier om deres oplevelser med CARE i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på vores hjemmeside.
| 19
1:80
Det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn. Det koster 80 dollars at behandle et barn for underernæring.
GØR
Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 14.500 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.
EN FORSKEL
STØTTEMEDLEM
ARV OG TESTAMENTE
Bliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.
Du kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere.
STØT ONLINE
STØT MED EN SMS
CARE-GAVER
VIRKSOMHED
Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51
Overrask venner eller familie med en CARE-gave, der samtidig hjælper en familie i verdens fattigste lande. Se udvalget af CARE-gaver på www.caregaver.dk
Send en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret.
CAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for at høre mere om mulighederne.