#1
MART S 2011
N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K
ET LILLE BIDRAG – EN STOR FORSKEL! Caritas´ brilleindsamling er en succes. 3000 briller allerede sendt til Niger. Side 6 artikelserie:
Fattig indisk kvinde bliver præsident For første gang nogensinde er en fattig kvinde fra Adivasi-stammen blevet valgt til præsident for den lokale regering i Nawgaon-distriktet. Side 4
ZIMBABWE
FASTEINDSAMLING 2011 Pengene fra årets fasteindsamling går til at hjælpe børnefamilier i Zimbabwe med at finde langsigtede løsninger på bekæmpelse af sult. Side 3 og 12 C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
1
»
f o r o r d
Redaktion
Toke Nyborg (Redaktør) Jann Sjursen (Ansvarshavende) Grafisk design/grafik
Kim Broström
#1
En enkelt fejlslagen høst
Fest for de fattige!
Tryk
CS Grafisk A/S
Kære læser,
I Afrika syd for Sahara bor nogle af klodens mest sårbare mennesker. De lever under ekstreme klimatiske forhold og kæmper mod naturkatastrofer som tørke, oversvømmelse og angreb fra skadedyr.
Oplag
6.300 ISSN
MARTS 2011
1397-8578 Forsidebillede
David Snyder/Caritas Udgives
Adresseændringer eller afmelding
tny@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas Danmark
Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk
Caritas Danmark er en selvstændig humanitær organisation forankret i den katolske kirke. Caritas hjælper mennesker uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold, race eller etnisk gruppe.
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
Jann Sjursen [J a n n S j u r s e n , G e n e r a l s e k r e t æ r
for
C a r i ta s]
k a m pa g n e k o o r d i n at o r]
Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.
[ Te k s t : S i d s e M o g e n s e n ,
Generalsekretær Jann Sjursen Formand Jan Lange Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. Tlf: 38180000 Fax: 38105340 Giro:404-3979 E-mail: caritas@caritas.dk www.caritas.dk
Den har lettest ved at faste, som ikke sulter, siger man. Derfor må fastetiden være meget vanskelig i Afrika. Mange afrikanere er jo i forvejen tvunget til at faste hver eneste dag! Men herhjemme burde faste være det letteste i verden. Forbruget af alt muligt bare vokser og vokser. Det gør vores maver også – og informationsmængden i vores hoveder med alt det, vi konsumerer via TV og internettet. Så jo! Det burde være nemt for os at drosle ned på mad og drikke for slet ikke at nævne forbruget generelt. For de fleste af os ville det ikke være nogen skade til at spise mindre og ganske enkelt holde igen. Måske det ligefrem ville være en kæmpe fordel? Både for os selv og for mennesker, der har brug for vores hjælp. Traditionen tro vil Kirken gerne, at vi i fastetiden besinder os – og finder de mennesker omkring os, som vi kan give en hjælpende hånd, konkret omsorg eller i det mindste en omtanke. I vores globaliserede verden, kan vores “næste” findes overalt på kloden. Årets Fasteindsamling giver dig mulighed for at hjælpe sultne børn i Zimbabwe og nogle af ofrene for årets katastrofer. Lad din faste blive til en fest for fattige.
[ F o t o : 3 d n at u r e . c o m]
fire gange om året og sendes gratis til alle bidragsydere. Næste nummer udkommer maj 2011
2
fastendsamlin g/11
I
Zimbabwe, landet der engang var så frugtbart, at det kunne brødføde det meste af det sydlige Afrika, betyder det, at store dele af befolkningen må gå sultne i seng. I april kan befolkningen i “Mbire district” ånde lettet op. Deres majs, hirse og durra kan høstes, og de kan se frem til en periode uden behov for fødevarehjælp udefra. Men det bliver en mager høst. Høstudbyttet rækker kun til få måneder. Tørke og skadedyr betyder, at landmændenes udbytte er sparsomt. Ofte høster de kun lige akkurat til at brødføde deres familier. Det gør det svært at lægge såsæd til side, og høsten svinder år for år. Familierne må derfor finde alternative måder at stille deres sult på. Bonden Jack Mlambo har en lille gård i området. Han fortæller, at hans afgrøder stod flot i december 2010 og at det tegnede til at blive en god høst for ham og hans naboer. Men så kom hærormene: “Omkring halvtreds procent af mine afgrøder blev spist på meget kort tid. Jeg kan umuligt nå at så noget nyt,” siger han og sukker.
Naturen udpines Befolkningen i Mbire er nu nødsaget til at bytte deres geder og kvæg for majsmel. En ged giver cirka to sække majs. To sække majs rækker kun til nogle få uger, og når majsen er spist, har familierne ingenting tilbage. De er tvunget til at fælde træer og sælge brændet til forbipasserende. De fisker lidt i floden, selvom der ikke er mange fisk tilbage, og dyrker lidt grøntsager ved flodbredden. Alt sammen overlevelsesmetoder der er med til at udpine naturen omkring dem.
Fasteindsamling
Støt fasteind-
En enkelt fejlslåen høst kan således være den samlingen. Brug udløsende faktor, der sætter gang i en negativ girokortet på spiral. Det er derfor essentielt, at de får hjælp bagsiden. til at vende udviklingen. Pengene fra årets Fasteindsamling går til at rådgive familier i Mbire i Zimbabwe om, hvordan de kan genoprette deres landbrug ved at dyrke varierede afgrøder tilpasset de klimatiske forhold, give dem redskaber til at håndtere naturkatastrofer og med enkle metoder bekæmpe skadedyr. C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
3
nordøstindien
A rtikelSERIE
Indsatsen for verdens fattige og nødlidende har allerede skabt forbløffende store – og varige – resultater. Meget større end de fleste danskere aner. Men det er nødvendigt med en ekstra indsats de sidste fem år, hvis verden skal leve op til 2015 Målene. Kvinder er en af de mest effektive katalysatorer for udvikling, men samtidig dem som er hårdest ramt af fattigdom. Ifølge udenrigsministeriet udgør kvinder og piger cirka 70 procent af verdens 1,3 milliarder fattige. Caritas´ globale bidrag for at nå 2015 Målene fokuserer derfor i høj grad på kvinder.
[ F o t o : L i ly R o s e J a jo ]
Kvinder som katalysatoRer for udvikling
Caritas Nyt sætter i en artikelserie fokus på fattigdommens kvindelige ansigt. Her kan du læse om forskellige indsatser fra forskellig steder i verden, hvor Caritas hjælper kvinder med at gøre op med vold, undertrykkelse og manglende muligheder. Historien om den fattige indiske kvinde som blev præsident, er nummer tre i artikelserien.
Fattig indisk kvinde bliver Præsident Cecilia Hemrom (tv) mødes med en kvindegruppe
[ T e k s t : L i ly R o s e J a jo , k o mm u n i k a t i o n sm e d a r b e j d e r i N o r d ø s t i n d i e n & T o k e N y b o r g , k o mm u n i k a t i o n s k o o r d i n a t o r . T e g n i n g : K i m B r o s t r ö m ]
For første gang nogensinDE er en fattig kvinde fra Adivasi-stammen blevet valgt til præsident for den lokale regering i Nawgaon-distriktet. Hjælp en kvinde og hun hjælper familien – giv en kvinde magten og hun hjælper folket. Sådan lyder det internationale udviklingsmantra, og der er hold i tesen. Ifølge en opgørelse fra Verdensbanken bruger kvinderne 90 procent af deres indtjening på familiens sundhed, mad og uddannelse, mens manden bruger 30 procent. Også i politik er billedet det samme. Kvindelige parlamentarikere sætter fattiges vilkår på den politiske dagsorden. Det er indiske Cecilia Hemrom et levende eksempel på. Hun blev valgt til præsident for den lokale regering i Nawgaon-distriktet i Assam-provinsen i det nordøstlige Indien tilbage i 2008. Efter mere end to år på posten som præsident er fremskridtene allerede synlige i lokalområdet. 250 fattige familier har fået tag over hovedet, 1000 familier har fået indlagt elektricitet, og hun har bidraget til forbedringen af hygiejnen gennem opførslen af 210 latriner. 4
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
Fra fattigdom til indflydelse Vejen fra fattigdom til indflydelse har været en lang sej kamp. Cecilia tilhører både en etnisk gruppe og er kvinde. En svær start på livet i en af verdens fattigste regioner, hvor særligt kvinder og oprindelige folk er udsatte for diskrimination. Analfabetismen i regionen er høj, og er du pige fra en etnisk familie, har du næsten ingen chance for en uddannelse. Alligevel lykkedes det den karismatiske kvinde, at nå den lokale regerings absolutte toppost: “Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi drømt om at skulle blive præsident,” forklarer en stolt Cecilia. Før Cecilia blev præsident kendte lokalsamfundet ikke til den lokale regering i området. Adivasi-folket passede sit og den lokale regering
deres. Men med Cecilia ved magten inddrages alle nu i den lokale udvikling – både mænd og kvinder, landmænd og jordløse, unge og gamle.
Jeg gør det af kærlighed til mit folk Cecilia har ingen børn og har valgt at dedikere sit liv til at forbedre levevilkårene for indiske kvinder. Og hun tager sit arbejde seriøst. Cecilias arbejdsdag starter kl. 5.30 om morgen og slutter kl. 22.00 om aftenen: “Men der følger jo også et stort ansvar med den nye post,” forklarer hun. Alt for ofte har hun set, hvordan fattige mennesker venter i timevis for at få lov til at tale med en politiker uden held. Hun har derfor besluttet at give sig tid til at tale med og lytte til alle, som kommer til hende: “Det er tidskrævende, men jeg gør det af kærlighed til mit folk,” forklarer Cecilia.
Hjælp til selvhjælp Før Cecilia blev præsident var hun leder af en lånespare-gruppe. Hun ved derfor, hvor stor en betydning låne-spare-grupper har for den lokale udvikling – og hun ved hvor stor en hjælp, et lille lån kan have for en fattig kvinde. Cecilia har doneret lån på godt 30.000 kroner til foreløbigt syv grupper, og yderligere fem grupper har modtaget 3.000 kroner hver. Det er mange penge i det fattige Nordøstindien, hvor en landarbejder i gennemsnit tjener to kroner om dagen. Kvinderne bruger ofte lånene til at købe såsæd eller husdyr, som på sigt kan give familierne en indtjening: “Jeg har altid haft en fast tro på, at stærke civilsamfundsorganisationer kan skabe forandringer i livet for fattige og analfabetiske kvinder,” forklarer Cecilia. I Nordøstindien arbejder Caritas med lånespare-grupper. Caritas har allerede etableret mere end 2000 grupper i det nordøstlige Indien. Og projektet er en succes. Mindre fattigdom og mere indflydelse til fattige familier!
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
5
zimbabw e
N I G E R
Zimbabwes sår skal heles, og det skal kirken hjælpe til med. Sådan fortæller Fradereck Chiromba. Han er præst og general- sekretær for ZimbabweS BISPEKONFERENCE.
Et lille bidrag –En stor forskel!
oo
“Dine gamle briller kan få nyt liv, hvis de sendes til Niger med Caritas”. Sådan forklarer Susanne Møller Andersen, programkoordinator i Caritas.
Brugte briller kan afleveres hos enten Caritas Danmark eller hos din sognerepræsentant.
C
Fra Næstved til Niger I Næstved bruger sognerepræsentant Anette Madsen mange kræfter på at indsamle briller:
Brillernes vej til Niger
6
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
“Kirken arbejder for fred og forsoning.Det er en del af kirkens rolle at bringe folk sammen, at bidrage til at folk lever sammen i harmoni. Selvom det lykkes at bringe de skyldige for en domstol, og selvom ofrene får erstatning, er vores ønske, at de stridende parter igen kan leve samme som brødre og søstre,” forklarer pastor Fradereck.
Zimbabwes kirker står sammen Zimbabwes forskellige trosretninger er gået sammen i en fælles union for at presse på for en national helingsproces. Sideløbende er den kirkelige sammenslutning i gang med at kortlægge konsekvenserne af landets tumultariske og voldelige historie: “Freds- og forsoningsprocessen begynder med sandheden. Derfor nedskriver vi folks vidnesbyrd. Når først sandheden er etableret, vil der være indikationer på hvilke områder, som blot kræver tilgivelse, hvilke emner som skal for en domstol, og i hvilke situationer folk har behov for rådgivning eller traumeheling,” forklarer Fradereck.
endnu ikke lykkedes at give komiteen de nødvendige juridiske kompetencer. Derfor lobbyer Kirken for, at der nedskrives en juridisk ramme, der skal sikre, at også toppen af det zimbabwiske samfund – det vil sige Mugbabe og hans parti – kan stilles til ansvar for brud på menneskerettighederne. Men det er en lang proces: “Der er folk, som er modvillige over for komiteen for national heling og forsoning, fordi de føler sig truet, men gradvis skal sandheden ud. Retfærdigheden skal forkyndes og sandheden fortalt, hvis vi skal skabe fred,” forklarer Fraderack.
Mugabe nedsætter sandhedskommission Som et resultat af valget i 2008 nedsatte regeringen efter pres fra en styrket opposition en komité, som skal udarbejde retningslinjerne for en national heling- og mæglingsproces. Men det er C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
7
Te g n i n g : K i m B r o s t r ö m ]
Brillernes vej fra Danmark til Niger er enkel. Susanne Møller Andersen tager dem med i sin kuffert, når hun skal på monitoreringsbesøg i Niger. Der er ingen ekstra omkostninger. I Niger overdrages brillerne til en Caritas-støttet “Vi er utrolig taknemmelige for den store brilleklinik i hovedstaden Niamey, indsats og hengivenhed vores bagland vi- Da Susanne Møller Andersen annonce- som tester glassenes styrke. ser Nigers fattigste. Briller i fattige lanrede indsamlingen i foråret 2009, blev De brugte briller sælges til sociale de giver mennesker nyt liv og kan sågar Annette Madsen inspireret til at reapriser, hvilket vil sige, at køberens økovære medvirkende til, at børn får en udgere – og hun fortsætter indsamlingen: nomiske situation tages i betragtning, dannelse,” forklarer Susanne Møller An- “Brillerne ligger jo alligevel bare hjemme i når prisen fastsættes. Dette sikrer, at dersen. Siden brilleindsamlingen beskufferne og fylder,” forklarer hun og op- alle har mulighed for at modtage den gyndte for godt to år siden, har Caritas fordrer folk til at finde de brugte brilhjælp, de har brug for. allerede sendt mere end 3000 briller til ler frem og give dem til nogen, der virNiger. kelig har brug for dem.
hiromba er en karismatisk herre. Rolig og fattet. En mand der vælger sine formuleringer med eftertanke, når snakken falder på den politiske vold. Og det er ikke uden grund, for det er “risky business” at engagere sig i politik i Zimbabwe. Mange tusinde er dræbt under præsident Mugabes 30-årige regime, hvor vold og undertrykkelse har kendetegnet det land, som på papiret kaldes for demokratisk. Det har efterladt en blødende nation både åndeligt og fysisk og sårene er langt fra helet:
k o mm u n i k a t i o n s k o o r d i n a t o r .
v a n n u cc i ]
“Vi skaber opmærksomhed omkring indsamling af brugte briller ved at tale med begejstring om idéen, under kirkekaffe, igennem sognebladet, til naboer, venner og bekendte. Det er ikke svært at få folk til at aflevere deres brugte briller. De skal bare vide, at muligheden eksisterer,” forklarer Annette Madsen, som gennem 33 år trofast har støttet Caritas. For hende er det muligheden for at hjælpe andre, der driver værket.
Kirken heler Zimbabwes Sår [ Te k s t : To k e N y b o r g ,
[ T e k s t : M a r i e T h e r e s e J o h a n s e n . F o t o : A l e ss a n d r o
N
iger er verdens fattigste land og et af de steder i verden, hvor behovet for briller er størst. Det skyldes, at sult og fejlernæring er med til at ødelægge synet. For mange børn og voksne i Niger er dårligt syn et handicap, der ikke kan afhjælpes. Briller er både dyre og svære at få fat i for fattige familier. Derfor er Caritas´ brilleindsamling en kærkommen hjælp hos modtagerne i Niger. Men var det ikke for frivillige kræfter i Caritas’ bagland, ville brilleprojektet slet ikke være en mulighed:
Interview
kort nyt
Hvad er faste?
3500 ugandere får gavn af årets juleindsamling [ F o t o : C a r i ta s]
Nye kræfter til Caritas
Resultatet af sidste års juleindsamling er nu gjort op, og resultatet er imponerende. 700 familier i Uganda får gavn af de indsamlede midler. Caritas takker for alle bidragene til juleindsamlingen. Der blev i alt samlet 154.975 kroner ind. Pengene går til at bygge 700 latiner i Uganda og vil komme 3500 personer til gode. Caritas´ programkoordinator Maj Forum er imponeret og glad over det fine indsamlingsresultat og baglandets opbakning til Ugandas fattige familier: “Der er et stot behov for latriner i Uganda, hvor 3 millio-
8
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
ner mennesker ikke har adgang til ordentlige toiletforhold. Juleindsamlingen vil gøre en stor forskel for familierne i Soroti-området, hvor Caritas arbejder,” forklarer hun.
Kampagneudsgifter 10%
Caritas sender i alt 124.364 kroner til Uganda, hvor Caritas´ samarbejdspartner vil stå for konstruktionen af latriner.
Katja Rosenstock og Marie Therese Johansen forlader Caritas. Imens er to nye ansigter kommet til. Søren Kirk og Christa Kranich. Søren tiltræder en ny-oprettet stilling, hvor han får ansvaret for indfasningen af Zimbabwe i Caritas´ kommende Afrika-program. Christa Kranich afløser Marie Therese som studentermedhjælper i kommunikations- og fundraisingteamet. Katja Rosenstock har været ansat i Caritas i to år. Katja havde ansvaret for Caritas´ nødhjælpsindsats i Thailand, Burma og Jordan. Caritas ønsker Katja held og lykke i hendes fremtidige virke i Red Barnet.
Administration 10%
Latriner i Uganda 80%
Husk: Der er flere aktuelle nyheder på www.caritas.dk
Lørdag d. 29. januar rullede Danmarks Indsamlingen hen over skærmen. Caritas var heller ikke i år blandt de deltagende organisationer. Da Caritas i lige så høj grad som de deltagende organisationer støtter Afrikas unge, har vi igennem Katolsk Orientering foranstaltet en indsamling, som ved indsamlingens afslutning den 1. marts 2011 rundede 40.000 kr. Vi takker for de mange fine bidrag!
[t e g n i n g : K i m B r o s t r ö m]
Afrikas Unge
At faste betyder at forberede en fest. Man kan forberede sig til påskefesten ved at skære lidt ned på forbruget. Fasten varer 40 dage. Fra Askeonsdag til Påskelørdag, hvor søndage ikke regnes ikke med. I fasteperioden anbefaler Kirken de troende, at give afkald på nogle af livets goder, og f.eks. lade det komme nødlidende til gode. Selvom man i Danmark gør mest ud af julen, har Påsken været den største fest – i hvert fald i Kirken – i næsten 2000 år. Man fejrer Kristi opstandelse. Til den store fest hører 40 dages forberedelse, hvor der er mere tid til bøn end til hverdag. 40 dage, hvor man spiser og drikker lidt mindre, måske ser lidt mindre TV end man plejer. Den tid man får tilovers, kan man bruge på at hjælpe andre eller til at besøge én, man måske ikke ser så tit. Og hvis man spiser lidt mindre god mad i fastetiden, så bliver der måske nogle penge til overs. Penge, som kan hjælpe dem, der ingenting har.
BIdRAG OG SKAT Er dit Caritas bidrag for 2010 blevet indberettet til SKAT? Bidragydere som har indbetalt min. 500,- kr. til Caritas i 2010, skulle nu have mulighed for at gå ind i deres skattemappe og kontrollere, om bidraget er blevet registreret. Forudsætningen er, at du har oplyst dit CPR nr. til Caritas. Er det ikke sket, kan Caritas foretage en efterfølgende indberetning, hvis du snarest kontakter sekretariatet med oplysning om dit CPR nr.
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
9
d e b a t
Låne- og sparegruppe i Nordøstindien
Må vi få EN
Debatten om mikrofinans bør nuanceres. Det mener Caritas, som selv arbejder med mikrofinansiering
mere nuanceret debat OM Mikrofinans til fattige
D
[ Te k s t : To k e N y b o r g ,
ebatten om mikrolån som en effektiv måde at bekæmpe fattigdom er atter blusset op, efter at DR1 viste en tvdokumentar, der satte fokus på de negative konsekvenser ved mikrokreditter. TV-dokumentaren “Fanget af Mikrogæld” viste, hvordan nogle fattige kvinder ender i dyb gæld på grund af låneinstitutters høje renter:
gengæld fremhæver formanden for Dansk Forum for Mikrofinans, Ole Dahl Rasmussen, i en kommentar at den rente som finansieringsinstitutterne fastsætter – selvom den kan virke høj i en dansk sammenhæng - tager højde for flere forhold:
k o mm u n i k a t i o n s k o o r d i n a t o r .
Foto: Peter Blum Samuelsen,
“I de afrikanske landsbyer jeg har besøgt, udlånte private långivere penge til 50 procent per må“Filmens instruktør Tom Heinemann har delvis ret, ned, eller mere end tolv tusinde procent per år. Menår han fremhæver, at mikrolån ikke er et vidunget mikrofinans koster 2-3 procent per måned eller dermiddel mod fattigdom. Men mikrofinas handler 25-40 procent per år. Det er med andre ord et bilom mere end gæld og mikrolån. Denne form for ligt alternativ. Mikrofinans adskiller sig desuden fattigdomsbekæmpelse handler i lige så høj grad fra meget anden bistand ved at betale for sine egne om mikroopsparring. Mikroopsparring kan netop omkostninger,” forklarer han. forhindre, at mikrolån ender i mikrogæld,” forklaAf de 150 millioner som globalt benytter sig rer Peter Blum Samuelsen, programkoordinator af mikrofinans, er der nogen, som det går dåri Caritas og ansvarlig for Dansk Forum for Miligt for. I tv-dokumentaren interviewes nogle krofinans som Caritas huser.
Mikrolån til 150 millioner mennesker
p r o g r a m k o o r d i n at o r]
Dokumentarfilmen fokuserer især på udviklingen i Bangladesh, hvor den verdensberømte Grameen Bank har lånt penge til otte millioner mennesker. Grameen Bank er en udviklingsbank, der lever af at udstede mikrolån til fattige, og særligt kvinder. Bankens stifter – nobelprismodtager Muhammed Yunus – beskyldes for at kræve urimelige høje renter for små lån. Muhammed Yunus kommer ikke selv med en tilfredsstillende dementering i filmen. Til 10
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
»
Der er forskellige forklaringer på, hvorfor fattige mænd og kvinder, som modtager mikrolån, ender i gæld. Det kan skyldes dårlig økonomisk forvaltning af lånet eller uheldige investeringer.
af dem. Det betyder ikke, at mikrofinans er dårligt.
Mikrolån er mikrogæld Fattige mennesker, som optager lån, sætter sig i en potentiel økonomisk ustabil situation. Men der er forskellige forklaringer på, hvorfor fattige mænd og kvinder, som modtager mikrolån, ender i gæld. Det kan skyldes dårlig økonomisk forvaltning af lånet eller uheldige investeringer. Måske dør koen, før den giver kalve, eller tørke og oversvømmelser ødelægger høsten. Det er vigtigt, at både finansieringsinstitutioner og NGO´er tager udgangspunkt i låntagerens situation, forholder sig kritisk til høje tilbagebetalingsrenter og tilbyder rådgivning, vejledning og ikke mindst undervisning i produktion, investeringer og markedsføring. Det er forsimplet at tro, at mikrokreditter alene kan afhjælpe verdens fattigdomsproblemer.
Hvad gør Caritas Caritas har gode erfaringer med spare-låne-grupper. Alene i Nordøstindien har Caritas etableret mere end 2000 låne-spare-grupper. Grupperne består af 10-15 personer, som trænes i
selv at håndtere opsparring og udlån. Opsparringen går ind i en pulje, som gruppens medlemmer kan låne til at investere i eksempelvis husdyr, såsæd eller en symaskine. Grupperne fastsætter selv lånerenten og overskuddet fra renteindtægterne deles mellem
»
Grupperne fastsætter selv lånerenten og overskuddet fra renteindtægterne deles mellem medlemmerne. Medlemmerne kan højest låne tre gange deres bidrag. Lånenes lille størrelse sikrer, at låntageren ikke ender i en gældsfælde.
Hjælp til selvhjælp For Caritas er det vigtigt at sikre bæredygtige løsninger efter modellen hjælp til selvhjælp. Derfor undervises grupperne også i landbrugsproduktion og søger sammen at få indflydelse på, og adgang til, offentlige støtteordninger. Dette er en model, som passer godt til fattige landbrugsfamilier, som ofte først kan afdrage på lånene, når den ko, som de har investeret i, føder en kalv, som kan sælges. Eller når såsæden de har købt, giver det første afkast. For storbyens småhandlende, som ofte har brug for større lån, kan det godt betale sig at optage et mikrolån hos et mikrofinansieringsinstitut eller i en bank. De tilbyder større lån end spare-låne-grupperne, og storbyens gadehandlere og iværksættere kan ofte generere et hurtigt overskud, som kan bruges til at afdrage på lånet.
medlemmerne. Medlemmerne kan højest låne tre gange deres bidrag. Lånenes lille størrelse sikrer, at låntageren ikke ender i en gældsfælde.
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
11
UMM 46663
404-3979
Giro 404-3979 404-3979
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V
p Børn i Zimbabwe p Katastrofefonden p Øvrige opgaver
Benytter du netbank, skriv venligst ”Zimbabwe” Benytter du netbank, skriv venligst “Zimbabwe”
Afrives inden betaling
www.caritas.dk
Afrives inden betaling
I fasten ønsker vi at vise solidaritet med de fattige og mest sårbare. I Afrika er børn meget udsatte. Samtidig er det børn, der skal skabe forandring og fremgang på kontinentet. Årets fasteindsamling støtter derfor børnefamilier i Zimbabwe med at finde langsigtede løsninger på bekæmpelse af sult. Derudover samles der ind til Caritas´ katastrofefond. TAK FOR STØTTEN!
im Z 1 i 01 ilier
12
F
C A R I TA S N Y T 2 0 1 1 | 1
n i l m jælpe b
a th a s d ind me
e itas r t a as lp C æ
- Hj
g 2ørnefam s Læ
!
we b a b
me
å re p
w
ww
k
as.d
it .car