2013 caritas nyt #1 issuu enkeltsidet

Caritas Caritas Nyt Danmark #1

FEBRUAR 2013

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

»

TEMA

FASTEINDSAMLING 2013 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

1

Caritas Danmark TID TIL FORANDRING?

NR#1 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk Skribent: Malene Broholm Staal Korrektur: Marianne Lipka Grafisk design og Layout: Nanna Ørsted Papir: 90g matt. Svanemærket DETTE NUMMER

Caritas Nyt#1 - Februar 2013 Tryk oplag: 3.200

Kære læser,

ISSN: 13978578 Forsidebillede: Tim Dirvin UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer april 2013 Adresseændring eller afmelding: tny@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er en selvstændig humanitær organisation med tilknytning

”Time for Change” er først og fremmest et politisk slogan og med rod i amerikansk politik. Obama brugte det f.eks. i præsidentvalgkampen sidste år. ”Tid til forandring” er den danske udgave.

For Caritas er det er på høje tid, at forholdene for mennesker i udviklingslandene og udsatte borgere i vores eget land bliver ændret. Forandring er ganske enkelt påkrævet – det gælder respekten for menneskers værdighed. Politisk handling og prioritering er nødvendig ikke mindst i en tid, hvor det kniber med at få økonomien til at hænge sammen både i den offentlige og private husholdning.

Det kommer ikke af sig selv. Folkelig forankring er nødvendig for at skabe forandring. Så vi har brug for at blive mindet om, at det begynder med os selv. Fastetiden kan skabe forandring i menneskers liv og vores fælles liv. For fasten skal give tid til refleksion over vores liv, og skabe grobund for handling, der kan forandre menneskers liv. Caritas’ fasteindsamling, der bl.a. støtter ofrene for krigshandlingerne i Mali er én handlemulighed.

Læs mere om fasten på de følgende sider i et Caritas Nyt med et flot nyt design, et forøget sidetal og fem årlige udgivelser. Det har vi glædet os til at præsentere.

til Den katolske Kirke.

Caritas hjælper mennesker uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold, race eller etnisk gruppe.

2

| 3 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1 2

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

TEMA

»

INDHOLD

Hvert år iværksætter Caritas en indsamling i forbindelse med fasten til fordel for mennesker, som har brug for en håndsrækning. Dette tema sætter derfor fokus på fasten og den store ungdomsarbejdsløshed i Uganda samt situationen i Mali, hvor familier flygter fra islamistiske gruppers kamp for en shariastat.

SIDE 6-11

4 FRIVILLIG ILDSJÆL

82 år og i fuld vigør for Caritas som frivillig i gennem ti år. Hun bliver ved, så længe hun kan.

12 SLAGKRAFTIG BEDSTEMOR

Haslija Kallam kæmper for hendes børnebørn og kvinders rettigheder i Niger.

14 OLIELOV BEKYMRER

Kontroversielt lovforslag giver Ugandas energiminister fuld beføjelse over energisektoren.

16 FRYGTEN FOR FORTIDEN

De burmesiske flygtninge tør ikke vende hjem, selvom landets militærdiktatur har påbegyndt en demokratiseringsproces.

18 KORT NYT

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12 3

3

PORTRÆT

”JEG FÅR JO LIGESÅ MEGET

- MÅSKE MERE”

Den kontakt, jeg har herinde, er meget værdifuld” Gerda Schwartz

Gennem de sidste ti år har det frivillige arbejde i Caritas været en fast bestanddel i 82-årige Gerda Schwartz’ travle hverdag. Interessen for udviklingsarbejde, muligheden for at bidrage og de sociale input driver den aktive pensionist, der regner med at blive ved, så længe hun kan

| 2 4 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

UDVIKLING SKAL IKKE STANDSES Tiårsjubilaren er uddannet tresproglig korrespondent i engelsk, tysk og fransk, og det fornægter sig ikke, når man taler med hende. Flere gange i løbet af interviewet tyer Gerda til engelsk, når hun skal forklare sig. Sprogene har da også været en stor del af hendes liv, både før og efter hun gik på pension som 72-årig fra en stilling som korrespondent i et importfirma.

Efter hun blev pensionist har hendes sprog-

kundskaber gavnet Caritas, idet hun særligt i sine første år som frivillig hjalp med korrespondance og oversættelse. De senere år har der været færre oversættelser, og i stedet har arbejdsopgaverne især bestået af at passe receptionen på sekretariatet, hjælpe med registreringer og større udsendelser. Men sådan udvikler tingene sig, og til spørgsmålet, om man så bare er nødt til at følge med udviklingen, lyder det prompte fra jubilaren: ”Ja, det er man. Det har jeg da sagt altid. Der er simpelthen ikke noget at gøre ved en udvikling. Man kan ikke standse den.”

[Tekst Malene Broholm Staal . Foto: Toke Nyborg]

”En hel artikel? Ej, nu stopper det.” Gerda Schwartz’ reaktion på at februar-nummeret af Caritas Nyt skal indeholde et portræt af hende i anledningen af hendes tiårsjubilæum som frivillig hos Caritas, er til at tage og føle på. For hovedpersonen mener ikke selv, at jubilæet er noget særligt. Hun har for øvrigt ikke selv skænket det en tanke, før generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen, bringer det på banen.

Men når en kvinde som 82-årige Gerda har tiårsjubilæum som frivillig hos Caritas, er det værd at markere. For Gerda lever, som mange andre pensionister, et aktivt liv, hvor hun også gerne vil følge med i sine tre børn, ni børnebørn og sit få måneder gamle oldebarns liv, ligesom hun holder sig i gang ved at dyrke gymnastik, svømme, gå ture og meget andet. Alligevel kommer Gerda trofast hver mandag ind på Caritas’ sekretariat i København. Og det frivillige arbejde har stor betydning for hende: ”Uha ja, det giver en hel anden facon på ens tilværelse, når man er frivillig og ude sammen med andre. Hvis ikke jeg havde Caritas, ville der være gået noget fra mig. Det er klart. Den kontakt, jeg har herinde, er meget værdifuld,” forklarer Gerda og fortsætter: ”Det er ikke kun et spørgsmål om, at jeg yder noget, men jeg får jo lige så meget. Måske mere. Og så længe jeg kan, så er jeg da rigtig, rigtig glad for, at jeg kan gøre det. Jeg kan kun opfordre folk, der har kræfter til det, til at være frivillig.”

ET BEGIVENHEDSRIGT ÅRTI Og udvikling har der været masser af i Caritas, mens Gerda har haft sin gang på sekretariatet. I løbet af de sidste ti år har der været tre generalsekretærer, mens antallet af ansatte er steget fra 9 til 19, hvilket har ført til, at de daværende lokaler i Københavns Nordvest-kvarter måtte skiftes ud med større kontorer på Vesterbro. Samtidig er udviklingsindsatsen intensiveret, nye lande og områder er i fokus, og Caritas hjælper i dag endnu flere mennesker. Det har været et begivenhedsrigt årti, Gerda har været vidne til: ”Caritas har ændret totalt karakter. Det var ret småt derude i Nordvest. Det gik stille og roligt.

Der er mere tryk på nu. Det har da været spændende og bemærkelsesværdigt at opleve, at Caritas gik fra organisationsmæssigt at være lille til at være blevet en virksomhed med mange ansatte og frivillige. Det må jeg da sige. Det har da været spændende at bemærke. Det er helt sikkert,” understreger jubilaren.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

5

TEMA/FASTEINDSAMLING

[Tekst: Jann Sjursen . Foto: Toke Nyborg]

FASTE HAR ÆNDRET MIT LIV

F

or en gennemsnitsdansker er fastens indhold nok ikke det, der står klarest, når det gælder årets gang. Fastelavn kan måske være en snubletråd frem for en ledetråd. For det leder først og fremmest tankerne i retning af fest og farver. Eva Vinther begynder dog samtalen om fasten et helt andet sted: "Jeg holdt op med at ryge. Fra den ene dag til den anden traf jeg beslutningen. Sådan noget kan jeg godt, når jeg vil. De første penge, som jeg sparede på den konto, blev brugt til en pilgrimsrejse til Lourdes.”

AT GIVE AFKALD GIVER MULIGHEDER Eva taler sig hurtigt varm. Der stod ikke ligefrem rygestop i de notater, der var gjort forud for interviewet. Men det var rygestoppet, pilgrimsrejsen og opdagelsen af bønnens betydning, der for alvor viste 6

| 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

Eva nogle af de dybder, der er i at faste og i fastetiden. Som hun siger: ”Beslutningen om at stoppe med at ryge var ikke båret af noget fromt ønske. Det er bare for usundt og dyrt at ryge. Jeg lærte alligevel, at det at give afkald på noget, giver mulighed for noget andet. Ja, man får noget.” Ordene falder med en sådan vægt, at man forestiller sig, at Eva kan få selv den mest inkarnerede ryger til at overveje sit valg!

PÅ VAND OG BRØD Så længe helbredet tillod det, fastede Eva på vand og brød onsdag og fredag i fastetiden. I nogle år fastede hun hele året. I starten tænkte Eva rigtig meget på mad, men efterhånden har kroppen vænnet sig til at faste, og nu kan koncentrationen rettes mod noget andet:

DE SIDSTE 10 ÅR ER DE INDSAMLEDE MIDLER GÅET TIL:

TILBAGEBLIK PÅ FASTEINDSAMLINGEN Caritas har siden 1968 samlet ind til fattige og nødlidende i forbindelse med fasten. I 1968 blev der indsamlet godt 40.000 kroner til at bygge en sygeplejeskole i Uganda.

Siden 2008 er fasteindsamlingen delvist gået til Katastrofefonden. Fonden gør det muligt for Caritas at yde hurtig nødhjælp.

I 1996 rundede det indsamlede beløb en million kroner hvor fasteindsamlingen har fundet sit leje. Et imponerende resultat der betyder, at Caritas hvert år kan hjælpe mange hundrede fattige og nødlidende.

”For mig har fastetiden haft stor betydning for mit åndelige liv. Det har også helt konkret gjort, at jeg er blevet mere taknemmelig over de fantastiske levevilkår, vi generelt har i Danmark. Vi får mad nok og mere til, og vi har vand – så rent at vi endda kan drikke det fra hanen.”

Det leder naturligt samtalen hen på det at hjælpe andre og Caritas. For fastetiden er i Den katolske Kirke også ensbetydende med, at Caritas er på banen og samler ind. Det er Eva helt med på: ”Caritas betyder kærlighed. Kærlighed til næsten, der er i nød, er et anliggende i fastetiden. Om det så er i Afrika eller min nabo. Så det er helt naturligt, at Caritas samler ind og giver mig og andre mulighed for at hjælpe der, hvor jeg ikke selv kan række ud.”

OPBAKNING TIL CARITAS Eva Vinther kommer i Skt. Pauls Kirke i Taastrup og er bl.a. aktiv i kirken som menighedsrådsformand og i forskellige former for undervisning af børn og unge.

I den sammenhæng oplever Eva, at der også bliver tænkt på Caritas i fasten:

”Der er mange der skruer lidt ned for blusset i fastetiden og sender penge til Caritas. Børnene får sparebøsser. I ældreklubben spiser de risengrød i fastetiden. De sparede penge sendes også til Caritas.”

Faste kan tage sig forskelligt ud. Og det har også over tid ændret sig for Eva og hendes familie. Uanset form, så har fastetiden fortsat stor betydning: ”Faste har ændret mit liv og fasten ændrer sig for mig for år til år. Nu hvor mit helbred ikke er så godt som tidligere, så er jeg kun på vand og brød askeonsdag og langfredag. Jeg undgår i stedet slik og kager og ser ikke så meget fjernsyn i fastetiden.”

»

FASTEINDSAMLING 2013

» Gennemføres på vegne af det katolske bispedømme

» Støtter Caritas’ katastrofefond og specielt ofrene for krisen i Mali » Støtter unge i Uganda

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

7

TEMA/FASTEINDSAMLING

ARBEJDSLØSHED - EN BOMBE UNDER UGANDAS UDVIKLING Ugandas unge kan blive den tabte generation, eller de kan løfte landet ud af fattigdom og ind i en lysere fremtid. Men de har brug for en hjælpende hånd. Caritas sætter derfor fokus på unge i arbejdet med udvikling.

U

[Tekst og Foto: Toke Nyborg]

ngdomsarbejdsløsheden i Uganda er enorm. 83 procent af landets arbejdsløse er mellem 15 og 24 år. I Danmark ligger arbejdsløshedsprocenten for unge uden uddannelse på 22 procent. Mens eksperter i Danmark kalder det for en ”bombe under dansk økonomi”, udgør den store ungdomsarbejdsløshed i Uganda en bombe under landets udvikling. De unges manglende muligheder for at skabe og få indflydelse på eget liv tvinger dem ud i jobs i den uformelle sektor, hvor de må arbejde under elendige forhold, uden arbejdstagerrettigheder og med en meget lav løn. De knokler for at overleve, men opnår aldrig mulighed for at slippe ud af fattigdommen.

EN HJÆLPENDE HÅND Ugandas unge kan blive den tabte generation, eller de kan løfte landet ud af fattigdom og ind i en lysere fremtid. Men de har brug for en hjælpende hånd i et samfund, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj. Derfor sætter Caritas fokus på unge i udvikling.

Målet er at give de unge mod og muligheder til at skabe en ny fremtid primært gennem indtægtsskabende aktiviteter og iværksætteri: ”Selvom uddannelse er vigtigt, er det ikke hele løsningen på de unges problemer. Uddannelseskvaliteten er ringe og er ikke for 8

| 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

alle, ligesom der ikke er job til de uddannede.

Man er simpelt hen nødt til at skabe sit eget job – et som passer til sine kvalifikationer. Og det er det, som vi skal hjælpe de unge med,” forklarer programkoordinator i Caritas, Maj Forum, og fortsætter: ”Arbejdsløsheden i Uganda er et altoverskyggende problem, som vi ikke kan se igennem fingre med. Prostitution og kriminalitet er nogle af de mange konsekvenser af en ungdomsårgang, som ingen indkomst muligheder har.”

TRÆKKER PÅ ERFARINGER MED BØRNESOLDATER I første omgang udbreder Caritas fokusset på unge til at omfatte udviklingsaktiviteter inden for hele Uganda-programmet, da Caritas i forvejen har gode erfaringer med at inddrage Ugandas unge i det langsigtede udviklingssamarbejde.

Siden 2011 har Caritas støttet 70 ungdomsgrupper i Soroti-regionen, som er præget af en 20 år lang borgerkrig. Fokus for ungdomsprojektet har i denne del af Uganda været på konflikthåndtering, da de unge har haft brug for at bearbejde fortiden. Alligevel er der masser af erfaringer at trække på, når arbejdet med unge sætter fokus på bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Caritas har i samarbejde med den lokale partner i Nordøstuganda nedskrevet de foreløbige erfaringer med ungdomsgrupperne i en

78% af Ugandas befolkning er under 30 år. Det gør Ugandas befolkning til den næst yngste befolkning i verden.

200 sider lang manual, som vil danne grundlag for det videre arbejde med unge: ”Det er vores erfaringer med foreningsliv og organisationsforvaltning, vi nu vil udbrede til resten af Uganda,” forklarer Maj Forum.

FASTE TIL FORDEL FOR DE UNGE Med nogle af midlerne fra dette års fasteindsamling vil Caritas etablere ungdomsgrupper i Uganda, hvor de unge blandt andet kan få vejledning og rådgivning i iværksætteri og få metoder til at håndtere konflikter i familien og lokalsamfundet. Grupperne vil ligeledes fungere som et rum, hvor de unge kan tale om emner, som optager dem. Blandt andet er HIV/AIDS udbredt i Uganda og optager mange unge.

»

DET GØR VI

I Uganda arbejder Caritas sammen med ti lokale partnere. Organisering af bønder og bæredygtig landbrugsudvikling er Caritas' kerneaktiviteter i landet. Dertil støtter Caritas bønderne i at kræve deres rettigheder over for regeringen og arbejder sammen med partnerne om at holde regeringen i Uganda ansvarlig over for borgerne.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

9

TEMA/FASTEINDSAMLING

ET UDRYKNINGSKLART

CARITAS

En del af årets fasteindsamling går til Caritas’ katastrofefond. Fonden gør det muligt for Caritas at yde hurtig bistand i akutte konflikter eller katastrofer, som den vi ser udspille sig i Mali

| 2 10 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

»

MALI-KONFLIKTEN KORT FORTALT

16 januar 2012: Konflikten i det ellers stabile vestafrikanske land Mali bryder ud, da tuareg-rebeller indleder en væbnet offensiv mod Malis regering med krav om øget selvstyre for området Azawad.

22. marts 2012: Soldater fratager præsident Amadou Toumani Toure magten i protest over en ineffektiv kampagne mod tuareg-oprørerne.

6. april 2012: Det lykkes tuaregernes organisation Den Nationale Bevægelse for Befrielse af Azawad (MNLA) at tage kontrollen med Azawad.

17. juli 2012: MNLA mister kontrollen over det meste af det nordlige Mali til militante islamistiske grupper med forbindelse til al-Qaeda.

[Tekst: Toke Nyborg . Foto: Tim Dirvin]

M

ens franske og afrikanske soldater sammen med Malis regeringshær bekæmper militante islamisters magtovertagelse af hele den nordlige del af landet, flygter familier i tusindvis. Som i enhver anden væbnet konflikt er det civilbefolkningen, der betaler den højeste pris. Det gælder også i Mali. FN's Flygtninge-højkommissariat advarer om, at 700.000 maliere vil flygte fra krigshandlingerne i det vestafrikanske land.

SULTKRISE FORVÆRRER SITUATION

8. januar 2013: En større islamisk styrke erobrer byen Konna og truer med at fortsætte mod hovedstaden Bamako.

11. januar 2013: Frankrig intervenerer militært i Mali sammen med soldater fra den vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS.

Blandt de organisationer som står parat til at bidrage til en fælles nødhjælpsindsats, er Caritas Danmark: ”Som medlem af Caritas Internationalis skal Caritas Danmark kunne imødekomme nødhjælpsappeller udsendt af medlemmerne. Derfor oprettede Caritas en katastrofefond i 2008,” forklarer programkoordinator i Caritas, Kimi Hibri Pedersen, og fortsætter: ”Katastrofefonden sikrer fleksibilitet og mulighed for hurtigt at rykke ud og hjælpe, hvor der er akut behov. Og en humanitær krise er uden tvivl under opsejling i Mali.”

Imens vurderer Caritas Internationalis, at op imod 400.000 malier er flygtet til de omkringliggende nabolande eller til det sydlige Mali siden de islamistiske grupper besatte det nordlige Mali sidste år. Både de tilbageblevne og de familier, som er flygtet, er presset til det yderste på grund af sidste års sultkrise, som ramte Sahel-landene: "En ny periode med lidelse er begyndt for befolkningen i Mali. Mange familier har brug for mad, drikkevand og hygiejnepakker for at dække deres basale behov,” forklarer Caritas Malis præsident, ærkebiskop Jean Zerbo af Bamako.

MASSIVT TILSTEDE I NIGER

VI ER KLAR MED HJÆLP

FASTE FOR FRED

Den usikre situation gør det umuligt for humanitære organisationer at operere i landet, og det er vanskeligt at få nøjagtige informationer om de humanitære forhold.

Caritas Mali har anmodet det internationale samfund om at åbne en humanitær korridor, så internationale organisationer kan yde sikkert og effektiv nødhjælp til de mange familier, som er berørte af konflikten.

Caritas-netværket hjælper forløbigt de familier, som det er lykkedes at flygte ud af Mali og netværkets medlemsorganisationer står klar til også at hjælpe de mange familier, som fortsat befinder sig i det nordlige Mali, når situationen tillader det.

En del af årets fasteindsamling vil gå til Caritas’ katastrofefond. Katastrofefonden gør det muligt for Caritas at yde hurtig bistand i akutte konflikter eller katastrofer, som vi ser det udspille sig i Mali.

Nødhjælpsindsatsen koordineres af det internationale Caritas og ydes gennem lokale samarbejdspartnere, der allerede er på stedet. Det sikrer hurtig adgang til oplysninger om krisesituationer, effektiv hjælp til ofre i isolerede områder og tæt samarbejde med den lokale befolkning.

Caritas Danmark iværksatte allerede sidste år en større nødhjælpsindsats i Niger med en ekstraordinær millionbevilling fra Udenrigsministeriet på i alt 5,25 millioner kroner. Caritas hjælper 10.500 flygtninge og lokale i den vestlige del af Niger tæt ved Malis grænse.

Hjælpen kommer i form af fødevarer, sikring af rent drikkevand, adgang til basale sundhedsydelser samt penge til gengæld for arbejde. Derudover støtter Caritas også etablering af havebrug ved at sørge for såsæd og kunstvanding, så de lokale er sikrede afgrøder også i tørkeperioder.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

11

KVINDERETTIGHEDER

KEND DINE RETTIGHEDER

[Tekst og Foto: Toke Nyborg]

Haslija Kallam har opsøgt Caritas’ juridiske klinik i hovedstaden Niamey. Hun er bange for, at hendes svigersøn får forældremyndighederne over hendes to børnebørn. Svigersønnen har slået hånden af hendes datter, fordi hun fik kejsersnit uden hans tilladelse

”Min datter bad ikke sin mand om tilladelse til at få kejsersnit. Hun ventede tvillinger, og det skulle gå stærkt, hvis de alle tre skulle overleve. Der var ikke tid,” fortæller Haslija Kallam. Hun sidder i et sparsomt indrettet kontorlokale i hovedstaden Niamey og fortæller sin historie. Luften sitrer af varme, og lyden fra en ventilator fylder rummet. Over for Haslija Kallam sidder Safiatou Harouma Haïnikoye. Hun er jurist og rådgiver.

Haslija Kallam selv er en ældre kvinde og taler med sagte stemme. Hun folder hænderne nervøst inden hun fortsætter sin historie: ”Min svigersøn følte hans ære var blevet krænket, og slog hånden af både min datter og hendes to nyfødte tvillinger. Nu kræver han forældremyndighederne over børnene. Det må ikke ske,” fortæller Haslija Kallam og slår blikket ned i bordet. Hun er tydeligt påvirket af situationen, men er fast besluttet på at kæmpe sin datters sag. | 2 12 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

ANDENRANGSBORGERE Haslijas tilfælde er ikke enestående. Kvinderne i Niger er i høj grad marginaliserede, selvom de udgør mere end halvdelen af befolkningen. Den juridiske klinik i Niamey behandler godt 100 sager om året om krænkelse af kvinders rettigheder. Det forklarer Safiatou Harouma Haïnikoye: ”I Niger kan en kvinde, som kæmper mod systemet ikke forvente nogen form for hjælp eller støtte – heller ikke når det gælder forældremyndighed. Kvinder opfattes som andenrangsborgere eller mennesker med svage personligheder. At slå din hustru er nærmest en banalitet, som er alment accepteret i samfundet,” forklarer hun. Safiatou Harouma Haïnikoye arbejder på en af de juridiske klinikker i Niger, som drives af Caritas’ partner, ANDDH. Klinikkerne tilbyder juridisk rådgivning og hjælp til blandt andet kvinder, som er kommet i klemme i det juridiske system.

»

FAKTA

De mest almindelige stridsspørgsmål handler om jordstridigheder og arveret. I Niger må kvinder ikke eje jord. De må ikke eje husdyr, og de må ikke få en uddannelse. Når en families jord skal deles mellem familiens børn, er det sønnerne, som får et jordlod. Meget få kvinder får et stykke land. De er i stedet afhængige af mandens indkomst.

BARNEBRUDE Safiatou Harouma Haïnikoye har oplevet at blive opsøgt af piger helt ned til 12 år, som er stukket af hjemmefra for at undgå tvangsægteskab: ”Graviditet uden for ægteskabet er ilde set på i Niger og for at undgå skam over familien, gifter vi vores piger væk tidligt,” forklarer Safiatou Harouma Haïnikoye. Hun understreger dog, at fattigdom også er en medvirkende faktor til, at så mange piger giftes væk i en ung alder.

De juridiske rådgivere forsøger at mægle mellem pigen og hendes familie, men det kræver langsigtet bearbejdelse af både den generelle offentlighed samt traditionelle og religiøse ledere for at ændre kvinders forhold i en patriarkalsk kultur i et af verdens fattigste samfund.

Det kan dog lade sig gøre at skabe en positiv virkning gennem fortsat oplysningsarbejde: ”Efter at kvinderne er blevet bevidste om deres rettigheder og har fået adgang til gratis juridisk rådgivning,

er flere mænd begyndt at opsøge os på egen hånd for at indgå et kompromis med os som mæglere,” forklarer Safiatou Harouma Haïnikoye og fortsætter: ”Flere kvinder taler i dag åbent om deres problemer, og mulighederne for juridisk bistand er med til at reducere volden mod kvinder.”

60 PROCENT SUCCESRATE Det var gennem et af ANDDHs indslag om kvinders rettigheder i radioen og på TV, at Haslija Kallam hørte om ANDDH. I Halijas tilfælde har eksmanden allerede indbragt sagen for en domstol. Klinikken hjælper hende med alle de juridiske procedurer og giver moralsk støtte.

Halijas sag skal for retten den 27. marts. ANDDHs succesrate ligger på 60 procent, og Halijas tror på, at hun nok skal vinde med lidt hjælp ovenfra.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

13

OLIEUDVINDING

»

FAKTA

Uganda er på nippet til at blive blandt verdens 50 globale olieproducenter. Det franske olieselskab Total og det kinesiske olieselskab CNOOC investerede sidste år til sammen

2,9 milliarder dollars

i Ugandas blomstrende olieindustri.

[Tekst: Kristian Jahren Ø vretveit. O versat af Toke Nyborg . Foto: Remi Benali -Corbis ]

NY OLIELOV SKABER

BEKYMRING I UGANDA

| 2 14 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

Ugandas parlament har for nylig vedtaget en lov, som giver landets energiminister fuld råderet over tildeling og tilbagekaldelse af olielicenser. Caritas Uganda og oppositionspolitikere er bekymrede over udviklingen

I

december sidste år stemte et flertal i Ugandas parlament for et kontroversielt lovforslag, som giver landets energiminister fuld beføjelse over energisektoren.

Det nye lovforslag giver energiministeren ret til at forhandle, tildele og tilbagekalde olieefterforsknings og -udvindingstilladelser, formulere landets oliepolitik og -lovgivning samt godkende udvindingsplaner for nye oliefelter. 149 medlemmer af parlamentet stemte for forslaget, mens 39 stemte imod. Blot halvdelen af parlamentets 375 medlemmer deltog i afstemningen.

Caritas Uganda synes, det er bekymrende, at så få parlamentsmedlemmer deltog i afstemningen for et så vigtigt lovforslag.

OLIE TIL UDVIKLING Afstemningen kommer efter et år med megen debat mellem civilsamfundsorganisationer, religiøse ledere og oppositionen, som kræver en regulering af landets olie- og gassektor. De kræver, at provenuet fra udvindingen af naturressourcerne kommer hele samfundet til gavn og bidrager til at nedbringe fattigdommen i Uganda.

Caritas Uganda støtter principielt en lov, der vil regulere oliesektoren, men mener ikke, at det er klogt at lægge så meget magt i én persons hænder. De frygter blandt andet, at det vil føre til korruption.

VIGTIGHEDEN AF GENNEMSIGTIGHED Der er andre end Caritas Uganda, der reagerer med bekymring på loven. Abdul Katuntu - et parlamentsmedlem fra oppositionen - siger, at kampen om olieretten ikke er slut endnu: ”Vi vil ikke give op, før vi har gennemsigtighed i hele oliesektoren." Kantuntu får opbakning fra medlemmer af det regerende parti, som oprindeligt stemte for lovforslaget: ”Myndighederne skal vide, at olien tilhører den ugandiske befolkning. Vi kan ikke tillade, at blot nogle få nyder godt af landets ressourcer på bekostning af Ugandas mange fattige”, siger Theodore Ssekikubo, som er talsmand for parlamentets Udvalg for Naturressourcer. Han frygter, at ministeren ikke har den nødvendige viden, der skal til for at opfylde de krav, som lovforslaget lægger op til.

Denne bekymring deles ikke af landets energiminister, Irene Muloni. Hun garanterer, at regeringen vil forvalte olieindustrien på en gennemsigtig og ansvarlig måde.

Med støtte fra Caritas Danmark fortsætter Caritas Uganda sit politiske arbejde med at påvirke landets regering til at øge gennemsigtigheden i olie- og gassektoren, og sikre at provenuet fra udvindingen af naturressourcerne kommer hele samfundet til gavn. Loven skal godkendes af præsidenten, før den træder i kraft.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

15

FLYGTNINGE

»

Mahn Tharshwe har boet i Mae La-flygtningelejren i Thailand siden 2005.

Som tusindvis af andre burmesere er han flygtet fra et land med militærdiktatur og utallige konflikter imellem forskellige etniske grupper.

FRYGTEN FOR

FORTIDEN

Den burmesiske flygtning Mahn Tharshwe bor i Mae La flygtningelejren i Thailand. Han mindes tydeligt livet i Burma med daglige trusler fra det burmesiske militær, så selvom landets militærdiktatur har påbegyndt en demokratiseringsproces, tør han ikke vender hjem “Vi gik i tre dage og i tre nætter. Det regnede konstant, og jeg var bange for, at mit yngste barn ikke ville klare strabadserne,” begynder Mahn Tharshwe og fortsætter: ”Havde det burmesiske militær fanget os, ville vi være blevet straffet hårdt og måske endda dræbt.” Men for familien på syv var det en nødvendig flugt.

Det er syv år siden Mahn Tharshwe flygtede fra det brutale burmesiske militærdiktatur. Som tusindvis af andre burmsere har Mahn Tharshwe og hans familie søgt tilflugt i nabolandet Thailand, som huser op imod | 2 16 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

en million flygtninge fra Burma. Det burmesiske militær havde beslaglagt Mahn's jord og pålagt ham tvangsarbejde. Han arbejdede på en byggeplads med hårdt fysisk arbejde og uden løn i over seks år: ”Vi flygtede ikke på grund af det hårde arbejde - det kunne jeg tage. Styret truede os, fordi min bror var medlem af en oppositionsgruppe,” fortæller han.

I 2005 kunne familien ikke klare truslerne længere og flygtede til Thailand: ”Livet her i lejren er bedre end mit liv i Burma. Men

»

I Thailand bor op mod 149.000 personer i ni flygtningelejre langs grænsen til Burma. Det vurderes, at yderligere 1 million personer fra Burma er flygtet til Thailand. Det anslås derudover, at 400.000 burmesere lever som internt fordrevne. Thailand støtter Caritas alle ni flygtningelejre samt lokale værtsbefolkninger.

jeg er ikke lykkelig”, fortæller Mahn Tharshwe stille.

Han savner sin landsby og familie, men frygten for militærdiktaturet ligger stadig dybt i ham.

FRYGTEN FOR AT VENDE HJEM Mahn Tharshwe har godt hørt, at den burmesiske regering forhandler fred med de etniske minoritetsgrupper. Der tales ligefrem om mulig repatriering af de burmesiske flygtninge inden for de næste par år.

Rygterne omkring den eventuelle tilbagevenden florerer blandt de over 100.000 flygtninge, der bor i flygtningelejrene langs den thai-burmesiske grænse.

Også i Mae La-lejren, hvor Mahn bor med sin familie, går snakken, men frygten og mistroen til regeringens hensigter med fredsforhandlingerne er store: ”Hvordan skal vi nogensinde stole på regeringen. De krænker, skader og dræber munkene, som er deres eget respekterede folk. Så hvad vil de ikke gøre ved mig? Jeg er kristen”, fortæller Mahn Tharshwe, som er Karen en af de mange etniske minoritetsgrupper i Burma.

[Tekst: Christa Kløve Kranich . Foto: Rusty Stewart]

FAKTA

FLYGTNINGE ER EN RESSORUCE Frygten for at vende hjem er dog ikke det eneste, der påvirker flygtningene i lejrene. De internationale organisationer fokuserer i højere grad deres støtte på Burma end de mange tusinde flygtninge i Thailand. Det kan mærkes på madrationerne, som bliver mindre.

Men Mahn Tharshwe har været heldig. Han arbejder for COERR, Caritas Danmarks samarbejdspartner i Thailand. COERR anvender flygtningene som en ressource og inddrager dem i deres arbejde. Det styrker flygtningene og gør dem i stand til at klare sig selv både i lejren og den dag de vender tilbage til Burma.

Mahn Tharshwe er blevet oplært i landbrug og videregiver sin viden til andre flygtninge: ”Vi har virkelig gavn af COERRs projekter. Vi kan spise mere og med større varietet, end hvad madrationerne tillader. Jeg er stolt af at være en del af dette," slutter han.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 12

17

KORT NYT

BRILLE-INDSAMLING SKABER ARBEJDSPLADSER Katolske sogne har gennem fire år ind-

ber rundt i sig selv, og de mange briller

samlet brugte briller til en lille brille-

og brilleglas, der samles ind, kommer

klinik i Niger. Brilleklinikken blev etab-

mange mennesker til gode. I Niger le-

leret i halvfemserne i forbindelse med

ver befolkningen konstant på grænsen

et projekt der støttede uddannelse af

til sult og hungersnød, og blandt man-

handicappede. To polioramte mænd

ge andre problemer giver dette også

blev dengang uddannet som optikere

problemer med synet især pga. man-

og har siden haft ansvar for klinikken.

gel på A-vitamin. Så stor tak til alle, der

Den lille brilleklinik i Niger har nu så

har bidraget med briller. Klinikken kan

stor omsætning, at det er blevet be-

bruge alle de briller, I kan samle sam-

sluttet at fordoble klinikkens ansatte

men.

fra to til fire personer. Klinikken lø-

Caritas afholder PREP-kursus i København i marts 2013.

Et parkursus består af et ca. 15 timers program fordelt over fire kursusdage.

Tilmelding på: prep@caritas.dk senest den 28. februar 2013.

Kurset koster 1000 kr. pr. par inklusiv forplejning og materialer med mulighed for reduktion til 500 kr. efter ansøgning.

Læs mere på www.caritas.dk | 2 18 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 1

ELEVER SAMLER IND TIL SKOLEBØRN I BURMA Eleverne på Skt. Josefs Skole i Roskil-

elever og lærere,” lyder det fra Caritas’

de samlede i december 100.000 kro-

generalsekretær, Jann Sjursen. De ind-

ner ind til skolebørn i Burma. Det er en

samlede midler skal finansiere skole-

gammel tradition på Sct. Josef Skole,

materialer, skoleuniformer og kost til

at der hvert andet år afholdes en vel-

børn på kostskole. Kostskolen er dre-

gørenhedsdag, som eleverne selv står

vet af den lokale kirke og er en hånds-

for: ”Caritas glæder sig over børnenes

rækning til de mange børn, som kom-

opbakning til Caritas og indsatsen for

mer fra områder af Burma, hvor der in-

Burmas fattige børn. Stor cadeau til

gen skoler er.

CARITAS SENDER NØDHJÆLP TIL SYRIEN Med midler fra juleindsamlingen udvi-

om den humanitære situation inde i selve

en stor opbakning til og solidaritet med

der Caritas indsatsen overfor syriske

Syrien, og gennem vores lokale partner,

de mange familier, som i øjeblikket er på

flygtninge til også at omfatte internt for-

når vi nå ud til de familier, som har hjælp

flugt. De indsamlede midler bidrager til

drevne. Caritas er en af få internationa-

behov,” forklarer Dolores Halpin Bach-

den fælles nødhjælpsindsats koordineret

le humanitære organisationer, som har

mann, nødhjælpskoordinator i Caritas. I

af Caritas Internationalis og er med til at

adgang til det borgerkrigshærgede land:

gennem december måned sidste år sam-

sikre tøj, tæpper og elektriske varmeappa-

”Caritas-familiens vidt forgrenede net-

lede Caritas ind til ofrene for konflikten

rater til 1600 familier i Syrien. Derudover

værk af søsterorganisationer i hele ver-

i Syrien. 350.000 kroner blev der samlet

bidrager de indsamlede midler med tæp-

den gør, at vi har adgang til informationer

ind i løbet af julemåneden, Det vidner om

per til 3.000 syriske flygtninge i Libanon.

NYT MEDLEM AF CARITAS' BESTYRELSE

JULEMARKED PÅ FÆRØERNE GIVER REKORDOVERSKUD

En samstemmig bestyrelse har valgt

har kommenteret internationale kir-

Andreas Rude, 51 år, som ny næst-

kelige forhold i både tv, radio og avi-

formand for Caritas. Andreas Rude

ser. Desuden er han aktiv forfatter

tiltrådte i december sidste år hver-

og fast klummeskribent i Kristeligt

Onsdag den 12. december var der

vet som bestyrelsesmedlem udpeget

Dagblad (”Kirken i verden”). Foruden

travlhed på fritidshjemmet Smílibýli-

af Den katolske Kirkes pastoralråd.

bestyrelsesposten i Caritas er An-

num i Torshavn. Personalet og 65 børn

Andreas Rude er uddannet mag.art. i

dreas Rude formand for Krafts Legat

i alderen seks-otte år lavede et jule-

litteraturvidenskab fra Københavns

og er tidligere formand for menig-

marked, hvor der blev solgt pebernød-

Universitet og er ansat ved presse-

hedsrådet i Domkirken, Sankt Ans-

der, juledekorationer og andre juleting

og kulturafdelingen på Den ameri-

gar. Andreas Rude afløser Christian

til fordel for skolebørn i Burma. Over-

kanske Ambassade i København.

Guldager, som har siddet som næst-

skuddet blev på 9.360 kroner, hvilket

Han er godt kendt med Den katolske

formand og repræsentant for pasto-

er det bedste resultat nogensinde for

Kirke nationalt og internationalt og

ralrådet siden 2002.

det årligt tilbagevendne julemarked.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 ||312

19

ID NR: 46663

Giro 404-3979

FASTE FOR FRED OG UDVIKLING ÅRETS FASTEINDSAMLING GIVER EN HÅNDSRÆKNING TIL UGANDAS UNGE OG FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER

Benytter du netbank, skriv venligst “Faste13”

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

82224009 Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

20 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

82224009

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V