2013 caritas nyt #2 issuu enkeltsidet

Caritas Caritas Nyt Danmark #2

APRIL 2013

»

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

TEMA

CARITAS OG KIRKEN

C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

1

Caritas Danmark NR#2

CARITAS OG KIRKEN CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk Korrektur: Marianne Lipka Grafisk design og Layout: Nanna Ørsted Papir: 90g matt. Svanemærket

Kære læser,

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#2 - April 2013 Tryk oplag: 3.500 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Trevor Snapp UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer Juni 2013 Adresseændring eller afmelding: tny@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Pavevalget vakte stor opmærksomhed – også i Danmark.

Mediemæssigt blev det endevendt efter alle kunstens regler, omend det kunstneriske indtryk ikke altid har været kønt. Kundskaben om verdens største trossamfund er ikke markant herhjemme…

Pave Frans er naturligvis en anden end Pave Benedikt! Forskelle i stil er det, som de fleste umiddelbart har hæftet sig ved. Men Den katolske Kirke ændrer sig ikke umiddelbart ved, at en ny Pave tiltræder. Kirkens opgave er den samme til alle tider!

Alligevel kan tingene gøres forskelligt, og der kan over tid være behov for at sætte fokus på forskellige udfordringer. Det hører med til det at være Kirke til tiden. Evangeliet er ikke en manual og kristne ikke robotter!

Pave Benedikt fik stor betydning for forståelsen af det at være Caritas i Kirken. Med hyrdebrevene ”Deus Caritas Est” og ”Caritas in Veritate” blev der sat solide pejlemærker i forhold til forståelsen af, hvorfor næstekærlighedens tjeneste hører til det at være Kirke. Tydeligere end det kan gøres i ord, har Pave Frans understreget det selvsamme i gerning. Fodvaskningen af tolv kriminelle i et ungdomsfængsel i Rom siger det hele.

I lyset af pavevalget sætter Caritas Nyt i dette nummer fokus på Kirken og Caritas.

Caritas Danmark er Den katolske Kirkes humanitære hjælpeorganisation.

Caritas hjælper mennesker uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold, race eller etnisk gruppe.

2

| 3 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2 2

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

TEMA

»

INDHOLD

Den katolske Kirke er dybt involveret i udviklingssamarbejdet gennem Caritas mange steder i verden – også i Danmark hvor en række sociale aktiviteter er drevet af kirkesamfund. Eller i Syrien hvor et netværk af katolske sogne og præster yder hjælp til flygtninge. Dette tema sætter fokus på Caritas og Kirkens globale engagement for en mere retfærdig verden. Et engagement som har omsorgen for det enkelte menneske som afsæt for arbejdet med at yde nødhjælp, skabe økonomisk udvikling og fremme demokrati.

SIDE 6-13

4 MAJSMØLLER

Tusinder af bondefamilier får gavn af nyetablerede majsmøller. De er resultatet af sidste års fasteindsamling.

14 FAMILIEOPLØSNING

Antallet af skilsmisser i Danmark sætter ny rekord. Caritas udbyder derfor kurser, der skal styrke parforholdet.

16 NOMADER

Klimaforandringer og en voksende befolkning truer fulbe-folkets traditionelle levevis.

18 KORT NYT

www.facebook.com/caritasdk

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22 3

3

UGANDA Tusinder af bondefamilier får nu gavn af fem nyetablerede majsmøller i Uganda. Møllerne, som er resultatet af sidste års fasteindsamling, skaber store forandringer i lokalsamfundet

MAJSMØLLER SKABER FREMGANG

”Vi ser nu resultaterne af vores arbejde. Jeg ser fremskridt hver dag, og det er mig en glæde.” Sådan lyder det fra en af de bønder, som benytter sig af de majsmøller, Caritas har etableret i Uganda med midler fra sidste års fasteindsamling. Møllerne gør en stor forskel for bønderne og deres familier. Det malede majsmel kan sælges med langt større fortjeneste end tørrede majskorn, og det betyder, at familierne får mad på bordet hver dag, og at de har råd til at sende deres børn i skole. Det giver familierne værdighed og håb om en bedre fremtid: ”Møllerne betyder rigtigt meget for bønderne. De tager dem til et helt nyt niveau, hvad angår produktio| 2 4 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

nen. Tidligere producerede bønderne kun til sig selv, men efterhånden som de er blevet dygtigere, er udbyttet blevet større. Møllerne gør nu, at de kan sælge overskuddet med fortjeneste, i stedet for at det går til spilde,” fortæller projektleder i Community Integrated Development Initiative (CIDI), David Katende. CIDI er en af Caritas’ lokale partnere i Uganda.

FIREDOBLING AF INDTÆGT Bønderne har gennem samarbejdet med CIDI lært bedre, bæredygtige metoder til at dyrke jorden, og de har bygget opbevaringsfaciliteter til at forlænge høstens holdbarhed. Og med implementeringen af de

FAKTA

mennesker får gavn af sidste års fasteindsamling. Deres indtægt på majs firedobles med de nye majsmøller.

nye majsmøller øges bøndernes fortjeneste endnu mere. Hvor et kilo tørret majskorn kan sælges for cirka en krone, kan halvandet kilo tørret majskorn males til et kilo mel, der kan sælges for lidt under fire kroner. Dette udgør således en firedobling af indtægten på majs, der er bøndernes største indtægtskilde! Yderligere kan bønderne springe den fordyrende mellemmand over, når de sammen kan sælge majsmelet til en større opkøber eller på markedet i en af de større byer.

BØRNENE KOMMER I SKOLE Bønderne leverer deres høst til møllen, hvor majskornene kvases, inden det males til mel, som sælges. De

[Tekst Malene Broholm Staal , Foto: Sidse Surel Mogensen]

»25.000

modtager betaling tilsvarende den mængde majskorn, de hver især leverer til møllen. Fortjenesten forbedrer bøndernes livsvilkår. De kan nu supplere deres kost med kød eller fisk, ligesom de kan købe medicin og få adgang til lægehjælp. En del af overskuddet sikrer også, at bønderne kan give deres børn en bedre fremtid: ”Standarden i de offentlige skoler er meget dårlig, så hvis du vil give dine børn en god uddannelse, er du nødt til at sende dem i privatskoler, som koster penge. Bøndernes overskud hjælper dem, så de kan gøre det,” forklarer David Katende.

LOKAL BROBYGNING De fem majsmøller tilhører fem forskellige bondeforeninger, som CIDI har organiseret. Foreningerne er organiserede ved hjælp af komiteer, som står for at styre driften af møllerne. I hver forening er der blandt andet en finansiel komite, som forvalter de penge, bønderne betaler for at benytte sig af møllerne. Komiteen forvalter pengene i tråd med de beslutninger, som er blevet truffet kollektivt af foreningens medlemmer.

Men møllerne giver ikke kun et økonomisk afkast i lokalsamfundet. Befolkningen nyder også godt af det samarbejde, der er opstået på baggrund af møllerne: ”Jeg troede ikke på det i starten, men med tiden indså jeg, at ved at gå sammen i en forening, byggede vi broer på tværs af lokalområdet. Sammen kan vi nå rigtigt langt. Se bare, nu har vi en mølle, fortæller en af de mange bønder, som benytter møllerne.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

5

TEMA/CARITAS OG KIRKEN

[Tekst: Jann Sjursen , Foto: Jens Dresling]

KIRKE TIL ENHVER TID Interview: Kirken kan ikke fuldføre sin opgave uden at række hånden ud til medmennesket i nød

”Det er vigtigt, at vi som kristne, lader vores tro komme til udtryk konkret. Troen skal deles med andre, og den må få os til at handle næstekærligt. Deri er ikke noget nyt: De første syv diakoner i Oldkirken blev udpeget for både at sikre, at forkyndelsen af evangeliet ikke blev forsømt af apostlene, og fordi det var nødvendigt at tage hånd om de fattige – den gang i form af uddeling af mad, ” forklarer Biskop Czeslaw.

STYRK FÆLLESSKABET Biskop Czeslaw trækker på de store linjer i kirkehistorien, når han skal formulere sig med sigte på det at være kirke og at tjene. Han henviser også til forståelsen af ordet ”kirke,” som betyder mennesker, der er kaldt sammen. At være kirke handler altså i biskoppens optik om fællesskab: ”Tro bliver generelt betragtet som noget individuelt i vores samfund, og det præger også Kirken. Troen er selvfølgelig personlig, men vi har brug for andres støtte i vores trosliv – og skal selv være en støtte for andre. Hvis det halter internt i Kirken, så vil det også 6

| 2 CARITAS 1 C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

gøre det i vores relation til næsten i al almindelighed.

Fællesskabstanken trænger til at blive styrket.”

EN ANDEN TID Foreholdt den kendsgerning at blandt andet Den katolske Kirkes karitative arbejde i Danmark syner af stadig mindre på trods af, at medlemstallet er stigende og nu omkring 40.000, så er der efter biskoppens opfattelse gode forklaringer: ”Der er f.eks. ikke længere ordenssamfund, der driver hospitaler, og også andre katolske aktiviteter på det sociale område er få. Vi har som kirke vænnet os til, at offentlige myndigheder har overtaget karitative og sociale opgaver. Og heldigvis er for eksempel sundhed og uddannelse blevet noget, den moderne velfærdsstat naturligt tager hånd om i Danmark,” forklarer han og fortsætter: ”Den katolske Kirke har slet ikke de ressourcer, som man havde en gang uanset et voksende medlemstal. Men der er fortsat opgaver, som skal løses uden for det offentlige system. Der er udækkede behov. Staten kan og skal heller ikke det hele. Andre må på banen.

Og for Kirken hører næstekærlighedens tjeneste ganske enkelt med til det at være kirke.”

CARITAS OG KIRKEN Biskop Czeslaw besøgte i 2012 Uganda og kunne ved selvsyn tage bestik af det arbejde, som støttes af Caritas Danmark. Det gav også mulighed for at se, hvor dybt involveret Den katolske Kirke i Uganda er i udviklingsarbejdet gennem Caritas. Situationen for Kirken og Caritas i Danmark er en ganske anden. Principielt er opgaven dog den samme ifølge Biskop Czeslaw: ”Ligesom vi har et pastoralcenter, katolske skoler og et katolsk arkiv for nu at tage et par eksempler, så er det helt naturligt, at Caritas forsøger at koordinere det karitative arbejde i bispedømmet. Det fylder ikke lige så meget som i andre lande, men det gør det ikke mindre vigtigt. Det giver Caritas en naturlig rolle i Kirken – også i Danmark.”

PAVE FRANS

tive modtagelse, den nye pave har fået i medierne og ikke mindst af andre trossamfund. Når det gælder perspektiverne i forhold til pavevalget, så peger Biskop Czeslaw da også mere på traditionen end på udsigten til evt. forandringer: ”Uden på nogen som helst måde at ville fratage Pave Frans den kredit han har fået i forhold til den ydmyge måde han har taget imod paveembedet på, så ligger hans budskaber og praksis fuldstændig på linje med Kirkens selvforståelse efter 2. Vatikanerkoncil (196265). At den katolske kirke ikke skal være afhængig af privilegier eller støtte sig på verdslig magt. Også Pave Paul satte pejlemærker i forhold til at være fattig og se rigdommen i de fattige. Men det er et godt tegn, at der på ny er kommet fokus på disse spørgsmål, og jeg tror, at det er godt og nødvendigt for Kirken.”

»

Biskop Czeslaw er glædelig overrasket over den posiCCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

7

TEMA/CARITAS OG KIRKEN

NONNERNE PÅ

NØRREBRO

I en renoveret møbelfabrik i Mimersgadekvarteret på ydre Nørrebro kan fattige og hjemløse få et gratis måltid varm mad. Det er fire katolske søstre, som står bag de dampende gryder og gavmildt øser op til de hjemløse [Tekst og Foto: Toke Nyborg] 8

M

ennesketjeneste er ét af den katolske kirkes tre hovedindsatsområder. Med »mennesketjeneste« forstås Kirkens arbejde for fattige og nødlidende. Nonnerne fra den globale søsterorden, Kærlighedens Missionærer, er et lysende eksempel på den næstekærlighed, som alle troende bør efterleve: ”Vi viser vores kærlighed til Jesus ved at hjælpe dem, som har mest behov. Vi skal alle bedømmes på den kærlighed, vi viser Jesus gennem vores næstekærlighed,” forklarer søster M. Rajini, som har været en del af søsterordenens danske afdeling siden stiftelsen i foråret 1996. Hun er født og opvokset i Indien. Hendes medsøstre kommer fra Schweitz, Slovakiet og Indien. De er alle drevet til Norden, af et kald om at gøre en | 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

forskel for fattige. Med deres karakteristiske hovedbeklædninger og brede smil spreder de glæde blandt de hjemløse, som har lagt vejen forbi søstrernes suppekøkken. Side om side sidder vagabonden, den udstødte og den hjemløse ved to langborde. Omkring 70 personer ligger dagligt vejen forbi Kærlighedens Missionærer for at få fyldt maven.

OMSORG PÅ GADENIVEAU I de godt 17 år, søstrene har været i Danmark, har de arbejdet blandt ensomme, ældre og tilbudt hjemløse bespisning seks gange om ugen. Det er især unge mænd fra Øst- og Sydeuropa og Afrika, som besøger søsterene i den gamle møbelfabrik: ”Måske fordi vi ikke beder om, at se identifika-

»

FAKTA

Kærlighedens Missionærer har hovedsæde i Kolkata, Indiens tredjestørste by, tidligere kendt som Calcutta. Søstrene arbejder især blandt de fattige og andre udsatte i verdens storbyer.

tion, eller tager penge for den mad, vi serverer.

For os er alle lige, og vi hjælper alle af kærlighed,” forklarer M Rajini. Nonnerne følges ad to og to på husbesøg hos ældre og ensomme, eller de går på gaden for at møde de mennesker, som lever uden for samfundet. De taler med alle, der vil lytte – lige fra bandemedlemmer til hjemløse, stofmisbrugere, sindslidende eller blot ensomme sjæle, der søger et lyttende øre og søstrenes kærlighed: ”Vi lytter til dem, taler med dem og fortæller dem om Gud. Vores arbejde er ikke kun socialt, men handler også om at fortælle om Jesus’ kærlighed,” forklarer M. Rajini, som sammen med sine medsøstre afholder en daglig messe, hvor alle er velkomne, men få deltager: ”Mange har mistet troen på Gud, men vi beder for dem alle,” forklarer hun.

MODER TERESAS KALD

og står i dag som et af de største forbilleder for det diakonale arbejde i Den katolske Kirke. Moder Teresas liv og tanker fungerer stadig som inspirationskilde for de fire søstre på Nørrebro: "Vi følger moder Teresas kald, hun fik af Jesus om at hjælpe de fattigste af de fattigste og bringe dem til ham,” forklarer M. Rajini og benytter lejligheden til at fremhæve alle dem, som støtter deres arbejde enten som frivillige eller med donationer: ”Den mad og det tøj vi forærer væk, kommer fra gavmilde private. Uden deres støtte ville vi ikke kunne nå ud til de mange mennesker, som har brug for hjælp."

Søstrenes hjem på Nørrebro er ét af mere end 700 »fællesskaber«, som ordenen har verden over. Det var på opfordring af nu afdøde biskop Martensen, at Kærlighedens Missionærer besluttede at komme til Danmark for snart to årtier siden.

Kærlighedens Missionærer blev stiftet i 1950 af moder Teresa, som især blev kendt for sit arbejde blandt fattige i Kolkata i Indien. Hun døde i 1997 CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

9

TEMA/CARITAS OG KIRKEN

SYRIEN: KIRKEN ER DER OGSÅ UNDER BORGERKRIGEN Den katolske Kirke findes næsten overalt, og er til stede under alle forhold! Det giver Caritas en fordel i det humanitære arbejde. I Syrien kan Caritas fortsat arbejde på trods af borgerkrigen

| 2 10 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

»

STØRRE END DU TROR

Med 165 medlemsorganisationer, 440.000 ansatte og 625.000 frivillige er Caritas Internationalis en af de største aktører i verden inden for nødhjælpsog udviklingsarbejde.

Netværket hjælper på verdensplan 24 millioner mennesker i 200 lande og territorier. Sammen uddanner Caritas skolebørn, kæmper for kvinders rettighe-

der, sikrer udviklingen af et bæredygtigt miljø og behandler HIV/AIDS-ofre. Alene i Afrika hjælper Caritas-organisationer 25 procent af Afrikas befolkning, der lever med HIV/AIDS. Caritas-netværket søger indflydelse på allerhøjeste politiske niveau, og har tæt samarbejde med FN-systemet. Det sikrer verdens fattigste en stemme ved

[Tekst: Toke Nyborg Foto: Sam Tarling Caritas S chweiz]

D

en syriske befolkning står midt i en humanitær situation med katastrofale dimensioner, og FN vurderer, at godt fire millioner mennesker har brug for humanitær bistand inde i Syrien.

Men det er svært at få tilstrækkelig hjælp ind i landet.

LOKAL TILSTEDEVÆRELSE GIVER ADGANG Internationale NGO’er forsøger at få adgang til landet, men det er svært, hvis ikke det sker gennem lokale organisationer som f.eks. Caritas Syrien. Sikkerhedssituationen mere end besværliggør det humanitære arbejde, som er helt afgørende for civilbefolkningen: ”I modsætning til andre internationale humanitære organisationer har Caritas tusindvis af lokale Caritaspartnere verden over. De har kendskab til den lokale kontekst og kontakt til lokalbefolkningen. Derfor er de lokale Caritas-organisationer allerede i gang med at yde en stor hjælpeindsats før andre kommer til," forklarer nødhjælpskoordinator i Caritas Danmark, Dolores Halpin Bachmann. Hun fortsætter: "Caritas-netværket baserer sin indsats på dette arbejde, som kan forstærkes med faglig og finansiel støtte. Det gælder også i Syrien og ikke mindst i nabolandene. Caritas i Libanon og Jordan gør et kæmpearbejde for at hjælpe flygtninge fra Syrien.”

HJÆLPEN GIVES SOLIDARISK TIL ALLE I de af regeringen kontrollerede områder i Syrien er støtten forvaltet og koordineret af Den Syriske Ara-

magthavernes bord.

Netværket blev grundlagt i 1950 for at koordinere hjælpen i verden. Caritas Danmark var med til at grundlægge netværket. De globale nødhjælpsindsatser koordineres af et centralt 'Emergency Response Team', der opererer fra hovedsekretariatet i Rom.

biske Røde Halvmåne (SARC). Der føres skarp kontrol med nødhjælpsindsatsen fra den syriske regerings side, og FN-agenturer og internationale hjælpeorganisationer er forpligtet til at arbejde i partnerskab med lokale organisationer, hvis kapacitet ofte er begrænset til bestemte geografiske områder eller utilstrækkelig i forhold til de enorme behov. I områder under oppositionens kontrol, er den internationale bistand yderst begrænset.

1600 FAMILIER Caritas når ud til de familier, som har hjælp behov - både i områder, som er kontrolleret af regeringen, områder der er kontrolleret af oppositionen og områder hvor kontrollen skifter mellem forskellige parter i konflikten: ”Som en integreret del af lokalsamfundet er Caritas og kirkelige netværk af præster, søsterkongregationer og sognebørn opmærksomme på nytilkomne fordrevne, og kan hurtigt igangsætte og yde nødvendigt støtte til de mest sårbare i hver deres lokalområde med midler fra Caritas,” forklarer Dolores Halpin Bachmann.

Takket være den koordinerede indsats mellem Kirken og Caritas modtager flere tusinde familier hjælp i seks syriske områder. Foreløbig modtager 1600 familier i Syrien hjælp fra Caritas-netværket. Afhængig af deres situation og særlige behov støttes de med fødevarer, tæpper, lagener og varmeapparater.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

11

TEMA/CARITAS OG KIRKEN

[Tekst og Foto: Toke Nyborg]

[Tekst: A ndreas Rude, Foto: Pascal Deloche]

PAVE FRANS ØNSKER

»EN FATTIG KIRKE«

Katolikkernes nye overhoved understreger kirkens mission om at tjene de fattige. Det har skabt større lydhørhed og nysgerrighed omkring Den katolske Kirke og dermed også om Caritas’ virksomhed | 2 12 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

G

læden var overvældende, da den nyvalgte pave Frans den 13. marts om aftenen viste sig for menneskemængden på Peterspladsen. Og den smittede alle os, der så begivenheden på TV. Endnu kender vi ham ikke så godt, men hans stilfærdige fremtoning og hans ligefremme ”buona sera” – god aften – anslog de helt rigtige toner. Det var et bevægende øjeblik, men også et øjeblik fuld af energi og optimisme. Den katolske Kirke havde hele verdens opmærksomhed og viste sig fra sin allerbedste side i et hjertevarmt og dynamisk fællesskab af troende mennesker.

For Caritas er der megen grund til at være tilfreds med valget af pave Frans. Som tidligere ærkebiskop af Buenos Aires i Argentina – og den første ikke-europæiske pave i meget lang tid – repræsenterer han den voksende katolske kirke i Den Tredje Verden og er fuldt fortrolig med de sociale og økonomiske udfordringer på den sydlige halvkugle. Europæerne vil til gengæld skulle vænne sig til at skulle høre mere fra trosfællerne i Asien, Afrika og Amerika og få udvidet deres horisont. Men i pave Frans vil de få en venlig rådgiver, der vil den universelle kirke det bedste.

DE FATTIGES FORTALER Paven indtager sit embede i Vatikanet med et ry som de fattiges fortaler og som et menneske, der sætter handling bag sine ord. Det har han vist mange gange i Buenos Aires, og skærtorsdag viste han det for resten af verden som pave, da han fejrede messe i et romersk ungdomsfængsel og under den traditionelle ”fodtvætning” i bogstaveligste forstand vaskede fødderne på 12 af de indsatte, ligesom Jesus i sin tid vaskede sine disciples fødder.

Pave Frans skriver også kirkehistorie ved at være den første pave, der tillige er jesuit. Jesuitterne er en orden, der er kendetegnet ved lærdom, åndelig fornyelse og et stort samfundsmæssigt engagement. Derfor er det så meget mere påfaldende, at paven har taget navn efter Frans af Assisi, der grundlagde franciskanerordenen, og som er elsket verden over for

sin ydmyghed og næstekærlighed. Med navnet Frans signalerer paven tydeligt, at han ønsker at stå på de fattiges side. Men han ved at gøre det som jesuit fortæller han også, at kirken spænder over mange forskellige traditioner og talenter, og at der er brug for dem alle.

NÆSTEKÆRLIGHED ER DRIVKRAFTEN I 2009 udgav pave Benedikt XVI sin sociale rundskrivelse ”Caritas in Veritate” (Næstekærlighed i Sandhed). Rundskrivelsen beskæftiger sig med global udvikling og fremhæver, at det er næstekærligheden mere end noget andet, der motiverer menneskene til at arbejde for det fælles bedste. Men paven understreger samtidigt, at selvom næstekærligheden ”er hjertet i kirkens sociallære”, så må den altid være forbundet med Guds sandhed, med den kristne tro.

For uden sandheden kan kærligheden blive en ”tom skal”, der blot beror på øjeblikkets følelser.

Og uden sandheden kan arbejdet for det fælles bedste ende med at ”tjene private interesse og magtens logik.”

Rundskrivelsen bygger på en lang tradition for katolsk sociallære, som både pave Frans og Caritas er en del af. I valget af navn og i sin understregning af behovet for en ydmyg kirke, har pave Frans skabt større lydhørhed og nysgerrighed omkring Den katolske Kirke og dermed også om Caritas’ virksomhed. Men pave Frans er ikke nogen politisk novice. Han er klar over, at de mange idealer og gode viljer bag nødhjælp og udviklingsstøtte undertiden kan blive tilsidesat af de økonomiske og politiske dagsordener, der også er en del af vestlige regeringers engagement i Den Tredje Verden.

For Caritas er det omsorgen for det enkelte menneske, der er afsæt for arbejdet med at yde nødhjælp, skabe økonomisk udvikling og fremme demokrati. Næstekærligheden må aldrig blive overdøvet eller tilsidesat. Det ved pave Frans fra sit arbejde blandt de fattige i Buenos Aires, og det ved Caritas fra sit globale engagement for en mere retfærdig verden. Det er derfor valget af den latinamerikanske pave er en rigtig god nyhed for Caritas og alle som bakker op om Caritas’ virksomhed.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

13

PARFORHOLD

» FAKTA 43 %

af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Det viser Danmarks Statistiks beregning af skilsmisseprocenten for 2012. Ægteskabets fjerde år er det år, hvor der er størst risiko for skilsmisse. Skilsmisserisikoen falder med ægteskabets varighed fra det ottende år og frem, og efter 40 år sammen bliver meget få skilt.

[Tekst: Malene Broholm Staal , Foto: A manda D elaL ane]

INVESTERING I PARFORHOLDET KAN FORHINDRE FAMILIEOPLØSNING Antallet af skilsmisser i Danmark sætter ny rekord. 43 procent af alle par bliver i dag skilt. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, når parforholdet går i stykker. Derfor udbyder Caritas kurser, der skal styrke parforholdet

| 2 14 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

beskytter børnene mod en livsstil præget af ekskludering, misbrug og sygdom, mens børn, der vokser op uden begge biologiske forældre, er mere udsatte. De voldsomme konsekvenser, en skilsmisse kan medføre, er en af årsagerne til, at Caritas arbejder for at styrke parforholdet: ”Der er al mulig grund til at forebygge skilsmisse.

Det gælder både for de voksne og i høj grad også for børnenes skyld. De bliver hårdt ramt, når familien går i stykker,” fastslår generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen, og fortsætter: ”Selvom der kan være tilfælde, hvor separation er den eneste løsning, er det alligevel vigtigt, at vi hjælper par med at blive sammen i velfungerende forhold.”

FOREBYGGELSE SKABER GODE RESULTATER

S

tørst af alt er kærligheden. Alligevel har parforholdet trange kår i dagens samfund, hvor statistikkerne taler deres tydelige sprog. 43 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse og dertil kommer antallet af samlivsbrud blandt ugifte par, som er endnu større. De mange samlivsbrud kommer med en høj pris. De voksne kæmper i tiden efter samlivsbruddet med ar på sjælen, bristede drømme og brudte forventninger. Hertil oplever mange øget sygefravær og økonomiske problemer, når de finder sig selv på egen hånd. Men det er ikke kun de voksne, der skal vænne sig til en helt ny tilværelse. I de parforhold, hvor der er børn, skal børnene forholde sig til konsekvenserne af, at mor og far ikke længere elsker hinanden.

LANGVARIGE KONSEKVENSER Konsekvenserne for børnene handler ikke bare om, hvor de skal bo eller med hvem. De rækker tværtimod ofte langt ud i fremtiden. Forskning viser, at børn, der oplever, at familien går i stykker, har sværere ved at tage en længerevarende uddannelse, ligesom der er større risiko for, at de udsættes for overgreb eller udvikler en kriminel adfærd. En stor dansk undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser således, at kernefamilien, hvor børn vokser op med begge biologiske forældre,

I håbet om at forebygge samlivsbrud arrangerer Caritas de såkaldte PREP-kurser. Kurserne sigter mod at forebygge, at dagligdagens problemer udvikler sig til sprængfarlige konflikter, ligesom de fokuserer på at styrke glæden ved samlivet. Der er altså ikke tale om parterapi. ”PREP er et kursus, som giver deltagerne konkrete, anvendelige redskaber til at forbedre kommunikationen, håndtere konflikter og styrke kærligheden i deres parforhold,” forklarer David Vincent Nielsen, som er ansvarlig for Caritas’ PREP-kurser. Han fortsætter: ”Kurset bygger på mere end 30 års omfattende forskning i parforhold og samliv, og studier viser faktisk, at de par, som har deltaget på et PREP-kursus, får et væsentligt bedre samliv takket være kurset. Derudover er skilsmissefrekvensen blandt tidligere deltagere markant lavere end for par, der ikke har været på PREP.” Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på forebyggelse af samlivsbrud. I Norge har forebyggelse længe været på dagsordenen. Her har par, der befinder sig i krise, ret til at få hjælp, ligesom førstegangsforældre tilbydes et parforholdskursus, og forældre med handicappede børn har mulighed for at komme på et kursus, som særligt er målrettet deres udfordringer. Det er forbilledligt, mener Jann Sjursen: ”Der er så meget at vinde både menneskeligt og økonomisk, hvis vi bliver bedre til at forebygge, at konflikter bliver en bombe under parforholdet. Det kunne på mange måder gøre en kæmpe forskel i vores samfund, hvis vi lod os inspirere af vores naboland.”

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

15

NIGERS NOMADER

VORES DYR ER VORES LIV

Nigers nomadefolk er under pres. Regnen udebliver og dyrenes græsgange inddrages til agerbrug. Det har ført til konflikter og sammenstød mellem kvæghyrderne og bønderne. I samarbejde med lokale partnere søger Caritas at forebygge de ofte voldelige konflikter gennem dialog og planlægning | 2 16 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

[Tekst og Foto: Toke Nyborg]

S

orte granitsten, vindtørre græstotter og bladløse tornebuske stikker som det eneste op af Sahelørkenens rødbrune sandjord. Goldt og blæsende - og tornefyldt. Det er her fulbe-folket (på fransk peuls) lever.

Et ældgammelt nomadefolk som gennem generationer har tilpasset sig et liv i Nigers ørken. Sammen med deres husdyr er de på månedslange vandringer i søgen efter føde. De følger regnen og deres intuition. Fulbe-folket er en af nomadegrupperne i Sahels sten-ørken, som strækker sig fra Mauretanien i Vest, over Niger til Tchad i øst.

Men klimaforandringer og en voksende befolkning truer nomadernes traditionelle levevis. Nigers befolkning er de sidste årtier eksploderet fra tre til 17 millioner, og i takt med den massive befolkningstilvækst inddrages traditionelle nomadeområder til agerbrug.

OPFORDRING TIL KRIG For kvæghyrderne er denne udvikling katastrofal. Deres levevis kræver meget land, for at dække dyrenes behov for foder og vand i de barske omgivelser, og der er talrige konflikter mellem nomader og agerbrugere om adgang til jord: ”Agerbrugernes opdyrkning af græsningsarealer og de ruter vi følger, når vi vandrer med dyrene, er en opfordring til krig. Lige meget hvilken vej vi bevæger os, finder vi vores græsgange overtaget af landmændene. Det gør det svært for vores dyr, at græsse uden at bevæge sig ind på bøndernes marker. Det fører til konflikter og sammenstød,” forklarer kvæghyrden Amadou Amadou, og fortsætter: "For en nomade er livet værdiløst uden dyr, så hvad forventer du af os, når vores kilde til eksistens er truet?"

Jeg møder Amadou Amadou en tidlig morgen i landsbyen Gueladijo. Hele landsbyen er samlet i anledningen af det sjældne besøg udefra. De ville normalt byde på hirse kogt på komælk, men har ikke noget tilbage, undskylder Amadou Amadou, der er omkring 61 år og har tre koner og 18 børn. Han bærer en lyseblå kjortel, en gul kalot og solbriller. Han er rolig og taler dæmpet, men man skal ikke lade sig narre af hans forsigtige ydre. Han er en autoritet i landsbyen og ejer mange stykker kvæg: ”Vi flytter fra et sted til det næste i jagten på græs, men det bliver sværere og sværere. Regnen udebliver og vores traditionelle græsgange inddrages til agerbrug. Vi skal vandre længere og længere i tørkeperioden for at finde vand og føde til vores dyr”, forklarer Amadou Amadou.

Han har levet med sin familie og sine kreaturer i den sydvestlige del af Niger hele sit liv. De fleste familier dyrker jorden ved siden af nomadelivet. Det gælder også Amadou Amadou og hans klan. De vandrer med deres dyr

i tørkeperioden, og vender tilbage til deres landsby for at dyrke jorden, når de første vanddråber varsler regntidens komme.

VORES DYR ER VORES LIV I samarbejde med lokale partnere forsøger Caritas at forebygge de ofte voldelige konflikter mellem agerbrugere og nomader ved at styrke dialogen mellem grupperne.

For skal nomaderne opretholde deres traditionelle levevis, skal de kunne bevæge sig frit. Det kræver først og fremmest aftaler om etablering af græsningskorridorer og græsgange forbeholdt nomaderne, ligesom de vandrende folk skal sikres adgang til vand enten i brønde eller ved naturlige vandhuller og floder. Men et svagt statsapparat i Niger vanskeliggør både planlægning og håndhævelse af aftaler og den hastigt stigende befolkning inddrager fortsat græsningsarealer til dyrkning: ”Vi bliver flere og flere, og det gør det svært at håndhæve loven. Folk er sultne og har brug for agerjord.

Mange af hyrdefolkene er dårligt uddannede og kan ikke kræve deres ret,” forklarer projektkoordinator i den lokale menneskerettighedsorganisation ANDDH, Ibrahim Ekoye.

Han argumenterer for, at en del af løsningen på problemet også skal findes på lokalet niveau med udarbejdelse af kommunalplaner, som sikrer en fair fordeling af jorden mellem agerbrugere og ”halvnomadiske” kvæghyrder.

Foreløbigt er det lykkedes at etablere en græsningskorridor fra Amadou Amadou’s landsby og ned til den store Niger-flod nogle hundrede kilometer nord for landsbyen med pres fra Caritas, ANDDH og andre NGO’er. Det er et skridt i den rigtige retning, men stadig kun et stop på Amadou Amadou´s månedlange vandringer. Derfor fortsætter Caritas’ udviklingsindsatsen i det sydlige Niger med henblik på at sikre fredlig sameksistens mellem fastboende bønder og Nigers nomader: ”Vi vil fortsat stille redskaber og midler til rådighed til at kunne gå ind i en konstruktiv løsning af dette komplicerede problem og sikre nomadernes mulighed for at opretholde deres traditionelle levevis,” forklarer programkoordinator i Caritas, Susanne Møller Andersen.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 22

17

KORT NYT

CARITAS PÅ PETERSPLADSEN ”Det var en fantastisk stor oplevelse af både historiens vingesus og Den katolske Kirkes universalitet. Der stod vi et par hundredetusinde mennesker fra alle verdenshjørner og ventede på den nye pave”. Det siger programkoordinator David Vincent Nielsen, der var til møde i Caritas Internationalis i Rom i de dage, hvor pavevalget fandt sted. Mødet handlede om behovet for en indsats i Mali – men det blev altså også til det første møde med Pave Frans! ”Mange lignede et spørgsmålstegn, da navnet på den nye pave blev kundgjort.

Men da Pave Frans på sin varme og lidt hyggelige måde sagde god aften, og som det første bøjede sig og bad om forbøn, da bruste Peterspladsen af begejstring

NØDHJÆLPSINDSATS I MOZAMBIQUE

og respekt.”

| 2 18 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 2

Mozambique blev sidste måned ramt af de

skitonet. Med nødhjælpsmidler fra Uden-

værste oversvømmelser i 13 år. Mozam-

rigsministeriet støtter Caritas Danmark

biques regering anslår, at en kvart million

med 500.000 kroner til akut nødhjælp

er berørte af oversvømmelserne, mens

i form af fødevare. Mozambique er et

150.000 har mistet deres hjem. De ophol-

yderst sårbart land, når det kommer til

der sig i midlertidige husly under presen-

naturkatastrofer. Mellem 1980 og 2010

ninger eller træer. Caritas Internationalis

er mere end 100.000 mennesker døde af

har organiseret en nødhjælpsindsats mål-

tørke eller oversvømmelser. Senest i 2001

rettet 1570 familier i Gaza Provinsen, som

mistede en halv million mennesker deres

er særlig hårdt ramt af oversvømmelser-

hjem til vandmasserne. Denne gang har de

ne. Familierne får hjælp i form af fødeva-

mozambiquiske myndigheder været bedre

rer, presenninger, vandrensnings-

forberedt, og har mobiliseret både og heli-

tabletter, latriner, hygiejnepakker og mo-

koptere for at redde folk.

REKORDSTOR VÆKST I ULANDENE Den globale magtbalance er under stor forandring i det 21. århundrede, hvor mere end 40 udviklingslande har oplevet rekordstor vækst og hevet milliarder af mennesker ud af fattigdom. Det fastslår den årlige rapport om befolkningsudviklingen verden over, Human Development Report, fra FN's udviklingsorganisation, UNDP. Ulandenes økonomiske optur menes at være et resultat af vedvarende investeringer i uddannelse, sundhed og sociale programmer.

ZIMBABWE FÅR NY FORFATNING Den 16. marts godkendte knap 95 procent af Zimbabwes vælgere en ny forfatning.

Den begrænser blandt andet den periode, en præsident kan regere til to valgperioder svarende til 10 år. Derudover øger forfatningen parlamentets magt. Præsident Mugabe støtter forfatningen, idet den ikke har tilbagevirkende kraft. Det tillader ham at forblive ved magten i endnu et årti - ind til han er 99 år.

CARITAS SIGER TAK Påsken er forbi og dermed fasteindsam-

flikten brød ud for snart et år siden. Sam-

lingen, som Caritas hvert år gennemfø-

me med yderligere en halv million kroner,

rer på vegne af bispedømmet København.

som Caritas Danmark har fået bevilliget

Tak til alle som har støttet op om faste-

af Danida til nødhjælpsindsatsen i Mali,

indsamlingen. Fasteindsamlingen bety-

kan Caritas nu sikrer de flygtende familier

der blandt andet, at Caritas kan sende en

tiltrængt hjælp. Caritas Danmark er sam-

kvart million kroner til Mali, hvor der er

tidig til stede i Niger, hvor 10.500 maliske

stort behov for hjælp. Caritas Internatio-

flygtninge og lokale får hjælp. Det ende-

nalis vurderer, at op imod 400.000 malie-

lige indsamlingsresultat vil blive offent-

re er flygtet til de omkringliggende nabo-

liggjort senere, da der fortsat kommer bi-

lande eller til det sydlige Mali siden kon-

drag fra sogne m.v.

ULIGHEDSKONFERENCE Som en af få organisationer deltog engelske Caritas (Cafod) i en international konference om global ulighed i København i februar. Her drøftede ministre og ledere af FN samt NGO'er, hvad det internationale samfund bør gøre ved den globale ulighed. Konferencen er del af en serie globale konsultationer, som FN afholder i pro-

Caritas på Facebook Caritas er kommet på Facebook. På vores profil kan du holde dig opdateret om Caritas i Danmark og i udlandet. Vi glæder os til at se dig.

www.facebook.com/caritasdk

cessen med at formulere de udviklingsmål, som skal afløse FN’s otte 2015 Mål.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 ||322

19

id nr.: 46663

DIT BIDRAG GØR EN FORSKEL! DU HJÆLPER MED AT BEKÆMPE FATTIGDOM DU GIVER HVERT ENKELT MENNESKE FRIHED TIL AT REALISERE SIT FULDE POTENTIALE DU SKABER LIGE OG FAIR RETTIGHEDER FOR ALLE

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE VERDENS FATTIGESTE Benytter du netbank, skriv venligst “caritas”

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318 Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

20 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

86214318

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V