Caritas Nyt #5 2013

Caritas Caritas Nyt Danmark

»

#5

DECEMBER 2013

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

JULEINDSAMLING Borgerkrigen i Syrien og naturkatastrofen på Filippinerne fylder massivt i medierne.

Men vi må ikke glemme de mange hundredtusinder familier, som lider i ubemærkethed. Årets juleindsamling sætter derfor fokus på ”de glemte flygtninge”

SIDE 6

SIDE 8

GLOBAL KAMPAGNE Caritas vil bekæmpe sult inden 2025!

C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

1

Caritas Danmark NR#5 CARITAS NYT

BEDER VI OM FOR MEGET?

Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk Grafisk design og layout: Nanna Ørsted Korrektur: Marianne Lipka Papir: 90g matt.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#5 - december 2013 Tryk oplag: 3000 ISSN: 13978578 Forsidebillede: David Vincent Nielsen UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer februar 2014 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas

Kære læser, Med dette blad er det en fornøjelse at byde velkommen til over 500 nye læsere af Caritas Nyt som følge af en kampagne gennemført af Caritas’ sognerepræsentanter samt biskop Czeslaws appel om støtte til syriske flygtninge.

Efteråret har desværre budt på store humanitære katastrofer. Borgerkrigen i Syrien er nok for en stund forsvundet fra topnyhederne, men det er krigshandlingerne ikke. De fortsætter, og det gør flygtningestrømmene også! Det er svært at øjne en politisk løsning – alle kan derimod se, at der er brug for humanitær hjælp.

Tyfonen Haiyan skabte død og ødelæggelse i Filippinerne, og det har ramt alverdens medier. Millioner er påvirket og tusinder er døde. En længevarende indsats er nødvendig for at genskabe det tabte. Mange herboende filippinere kan have mistet familie og venner.

Caritas Danmark har samlet ind til både syriske flygtninge og ofrene i Filippinerne. Tak for en rundhåndet støtte. Frem mod jul beder vi om støtte til Darfur-flygtninge, som må opholde sig i flygtningelejre i det østlige Tchad. De har brug for vand.

Er det for meget at bede om oveni efterårets katastrofer?

Der må givetvis være en vis balance mellem tid, og hvor mange opfordringer om støtte man kommer med som nødhjælpsorganisation. Selvom alle ikke kan støtte alt, så alligevel: Flygtningene i Tchad får jo ikke vand, fordi vi hjælper flygtninge i Syrien og ofre for tyfonen i Filippinerne. Støt derfor juleindsamlingen.

Med ønsket om en glædelig adventstid,

Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

2

|5 3 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 3 2

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

INDHOLD 4 INTERVIEW MED ILDSJÆL

Frivillig ildsjæl giver stafetten videre efter seks år som repræsentant for Caritas i Århus.

8 GLOBAL KAMPAGNE

Den 10. december markerer Caritas-organisationer verden over starten på en toårig kampagne, som vil bekæmpe sult inden 2025.

10 NU LYTTER VI

Karina og Peter Thorsen fortæller, hvordan Caritas’ kursus i parforhold har ændret deres hverdag markant.

12 ER DU BLEVET RINGET OP?

JULEINDSAMLING I den tchadiske ørken lever flere hundrede tusinder Darfur-flygtninge på tiende år i træk. Adgang til vand er absolut afgørende for deres overlevelse. Årets juleindsamling øremærkes derfor etableringen af vandtanke i de Caritas-støttede flygtningelejre. Læs hvordan DU kan støtte og få indblik i flygtningenes situation.

SIDE 6-7

Få forklaringen på hvorfor Caritas kontakter alle tidligere og nuværende bidragsydere telefonisk...

14 KOMMENTAR

Caritas har i mange år arbejdet med kvinder og arbejdet for både lige rettigheder og lige værd. Det skal vi fortsætte med.

16 HJÆLPEN NÅR FREM!

På Filippinerne er hjælpen nået frem til de familier, som har størst behov.

18 KORT NYT

www.facebook.com/caritasdk C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2 3

3

»»

VERDENS BEDSTE NYHEDER FRIVILLIG FOR CARITAS Interview med sognerepræsentant Lene Blixenkrone-Møller

Frivillig ildsjæl giver stafetten videre efter seks år som repræsentant for Caritas i Århus [Tekst & foto: Christa Kløve Kranich]

V

ed siden af jobbet som lektor og translatør i engelsk har Lene BlixenkroneMøller fungeret som repræsentant for Caritas i landets største menighed. Det har hun gjort siden 2007, hvor hun blev valgt som sognerepræsentant for Vor Frue Kirke i Århus. Et frivilligt hverv, som hun har udfyldt med stort engagement.

ET HAV AF AKTIVITETER Lene har i årenes løb engageret sig i mange forskellige aktiviteter og projekter lige fra Fairtrade-arrangementer over salg af genbrugstøj til uddeling af Verdens Bedste Nyheder. Hun husker særligt de vellykkede brunch-arrangementer, som hun stod for at arrangere i menigheden: ”Der kom flere hundrede mennesker! Vi havde annonceret på Universitetet, på Handelshøjskolen, i menigheden og andre sjove steder, og det var en stor succes. Vi havde musikindslag og oplægsholdere - og så masser af mad,” forklarer Lene, og fortsætter: ”Vi bad folk fra menigheden om at komme og hjælpe med at lave frikadeller, kage, brød og hvad man ellers spiser til brunch, og så lavede vi ellers mad til de flere hundrede mennesker. Alle hjalp så godt til, og så bliver man jo helt tændt og begejstret over arrangementets udfoldelse," fortæller hun.

EN DEL AF EN STØRRE SAG Selvom den frivillige indsats har krævet meget arbejde, har hvervet som sognerepræsentant og-

| 2 4 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

så givet Lene en følelse af, at være en del af en større sag, og hun har lært dejlige og engagerede mennesker at kende, som hun måske ikke ville have mødt på anden måde. Hun opfordrer derfor andre med en passion for at hjælpe til at blive sognerepræsentanter: ”Jeg har haft mange dejlige oplevelser som sognerepræsentant, og jeg vil klart anbefale andre at blive det. Og særligt hvis man kan have en lille gruppe af mennesker omkring sig, som man kan mødes med en gang i mellem og diskutere aktiviteter og arrangementer. På den måde kan man trække på hinanden, bruge hinandens styrker og opmuntre hinanden til fortsat at støtte det gode formål,” forklarer Lene.

FRA ÉN ILDSJÆL TIL EN ANDEN Lene selv har valgt at give stafetten videre til Michael Andrew Dolan Møller. Der skal ’pustes lidt nyt liv i arbejdet’, som Lene udtrykker det: ”Jeg vil gerne give hvervet videre til en anden ildsjæl i menigheden og jeg er glad for, at Michael tager over. Han er ung og har et godt netværk i menigheden”, forklarer Lene med en tydelig tro på Michaels gode evner. Men selvom Lene stopper som sognerepræsentant, så stopper hun bestemt ikke med at involvere sig i Caritas. Lene vil fortsat hjælpe Caritas med oversættelsesopgaver på frivillig basis og engagere sig i menighedsaktiviteter til fordel for Caritas: ”Jeg kan slet ikke undvære at være en del af Caritas’ arbejde”, slutter Lene med et smil.

Billedtekst: Lene Blixenkrone-Møller i færd med at uddele Verdens Bedste Nyhder på Strøget i Århus

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

5

»

JULEINDSAMLING

VI MÅ IKKE Borgerkrigen i Syrien og naturkatastrofen på Filippinerne fylder massivt i medierne. Men vi må ikke glemme de mange hundredtusinder familier, som lider i ubemærkethed. Årets juleindsamling sætter derfor fokus på ”de glemte flygtninge”

[Tekst: Toke F. Nyborg . Foto: David Vincent Nielsen] 6

O

veralt i verden er familier på flugt fra katastrofer og konflikter, som medierne ikke længere fortæller om. Det gælder også i ørkenstaten Tchad i det nordlige Afrika, som huser flere hundredetusinde flygtninge fra Sudan. Her har de opholdt sig i snart ti år.

'Et folkedrab i slowmotion' blev borgerkrigen i Darfur-regionen kaldt, da den brød ud i 2003.

I dag bruger medierne ikke mange minutter på disse flygtninge. De er gledet ind glemslens uforpligtende ligegyldighed, men for familierne i den tchadiske ørken er hverdagen på flugt uvis.

De er afhængige af humanitær bistand, og selvom ønsket om at vende hjem er stærkt, er udsigterne lange.

KONFLIKTEN FORTSÆTTER Darfur og Sudan er fortsat præget af uroligheder, og hverken FN-soldater, fredsforhandlinger eller politisk pres har ført til en løsning på konflikten. Uenigheder om jordrettigheder, adgang til områdets sparsomme vandressourcer og retten til at udvinde guld fører let til nye sammenstød. Igen er det civilbefolkningen, som lider.

Alene i 2013 har mere end 300.000 sudanesere fra Darfur måtte efterlade deres hjem og jord til militserne og flygte til nabolandet Tchad. Det vurderes, at 2,5 millioner sudanesere i dag er på flugt.

| 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

BEHOV FOR VAND Caritas Danmark har siden 2005 støttet Darfurflygtninge i to store lejre i det østlige Tchad. De ligger i et ørkenområde, hvor der ikke findes naturlige vandkilder, og hvor dagtemperaturen når 50 grader. Adgang til vand er derfor absolut afgørende for familiernes overlevelse. Caritas Danmark finansierer primært drift og vedligeholdelse af vandforsyningen i lejerne, hvilket foreløbig sikrer 45.000 flygtninge adgang til rent drikkevand og giver familierne mulighed for at dyrke grøntsager og holde husdyr.

Men de store vandtanke er nu så gamle og nedslidte, at de ikke længere kan vedligeholdes. Familierne går derfor en usikker fremtid i møde.

Caritas Danmark har indtil videre bygget to nye tanke, men der er brug for endnu flere, hvis alle familierne skal have adgang til vand.

VI SAMLER IND I JULEN Årets juleindsamling øremærkes derfor etableringen af vandtanke i de Caritas-støttede flygtningelejre. En vandtank koster 196.000 kroner.

Det lyder måske af meget, men en tank giver vand nok til 4.750 mennesker, og vil betyde alverdens for de sudanesiske familier i den tchadiske ørken.

Caritas takker på forhånd for støtten.

» FAKTA

DET GØR CARITAS Caritas har støttet Darfurflygtninge i Tchad siden 2005.

Aktuelt støttes flygtninge i lejrene Milé og Kounoungou.

Støtten er målrettet vandforsyning og landbrugsaktiviteter.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

7

Den 10. december markerer Caritas-organisationer verden over starten på en toårig kampagne, som vil bekæmpe sult.

Det er en ambitiøs satsning, som forener alle netværks kræfter

[Tekst: toke f. nyborg . foto: oxfamireland]

P

å verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i 2009 kaldte Pave Benedict sult og hungersnød for ’de mest grusomme og konkrete tegn på fattigdom’. Alligevel går en milliard mennesker hver dag sultne i seng. Det svarer til hvert syvende menneske! Mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter menneskers fysiske, mentale og åndelige udvikling og hindrer deltagelse i et aktivt samfundsliv. Derfor går 164 Caritas-organisationer nu sammen i et globalt samarbejde med det formål at slutte sult!: ”Vi vil forene netværkets mange forskellige ressourcer og kompetencer med det overordnede sigte at opretholde den menneskelige værdighed ved at reducere antallet af sultende og underernærede mennesker på alle kontinenter. At dø af sult i en verden med overflod er en skandale, som fornægter den mest grundlæggende menneskeret: Retten til mad,” forklarer kommunikationsmedarbejder i Caritas Internationalis og ansvarlig for den globale kampagne, Michelle Hough. Hun erkender, at målet er ambitiøst, og sultproblemet komplekst.

MAD NOK TIL ALLE Alligevel er Michelle Hough optimistisk, for kloden rummer ifølge Caritas ressourcer nok til at brødføde alle. Den globale fødevareusikkerhed skyldes derimod en lang række faktorer som begrænset markedsadgang, manglende ressourcer, stigende fødevarepriser og klimaforandringer, ligesom fødevarespekulationer og madspild er medvirkende til, at hvert syvende menneske i verden sulter: ”Det er nogle af de problematikker, vi de kommende år vil gå i dybden med, og som 8

|3 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

Caritas-organisationer verden over vil engagere sig i,” forklarer Michelle.

NORD OG SYD I syd vil Caritas-organisationer lægge pres på de lande, som har underskrevet internationale forpligtelser i forhold til at sikre alle mennesker retten til tilstrækkelig mad, men som endnu ikke har udmøntet disse forpligtelser i reel lovgivning. I nord vil Caritas-organisationer, sideløbende med et stærkt udviklingsengagement i ulandene, arbejde med forbrugerbevidsthed og madspild, og i fællesskab sætte fokus på blandt andet fødevarespekulation, klimaforandringer, handelsvilkår og jordrettigheder. Men det kan kun lade sig gøre at bekæmpe sult, hvis vi står sammen.

VI SKAL LØFTE I FLOK Michelle Hough håber derfor, at katolikker verden over vil bakke op om kampagnen og selv gøre en indsats for at bekæmpe sult: ”Vi kan alle være med til at gøre en forskel i en globaliseret verden. Åbn dine øjne, ører og hjerte for kampagnens budskab og spørg dig selv, om der er noget i din hverdag, du kan gøre for at forbruge mindre," forklarer hun og understreger, at en milliard katolikker rent faktisk kan gøre en forskel.

BønneBølge

Caritas-organisationer, kirker og sogne verden over opfordres til at bede for en verden uden sult tirsdag den 10. december kl. 12.00. BønneBølgen starter i Oceanien (Kiribati/Samoa) og bevæger sig gennem 24 tidszoner. Du kan downloade bønnen på www.caritas.dk.

»

GLOBAL KAMPAGNE

"Der er nok mad til at brødføde planeten, og det er muligt at ende sult i 2025 med DIN hjælp, og hvis verdens regeringer og FN forpligter sig til det. Det mener Caritas.

Vi er én familie, og vi kan bekæmpe sult. Vil du være med?”

[Cardinal Rodriguez, generalsekretær i Caritas Internationalis]

PAVELIG OPFORDRING Kampagnen MAD TIL ALLE lanceres TIRSDAG DEN 10. DECEMBER og løber frem til december 2015. For at synliggøre kampagnen og dens budskab er Pave Frans gået ind i kampagnen.

I et videoklip opfordrer paven alle til at støtte kampen mod sult.

Se videoklippet og læs hvordan du kan involvere dig selv, din familie eller dit sogn i kampen for en verden uden sult på

w w w.caritas.dk.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

9

»

SAMLIVSKURSUS

VI HAR LÆRT

AT LYTTE TIL HINANDEN

Karina og Peter Thorsen fortæller om, hvordan Caritas’ kursus i parforhold har ændret deres hverdag markant.

[Tekst og Foto: Mia Toldam Korsgård]

I

Jesu Hjerte Kirke i København sidder der syv par fordelt rundt i kirkens lokaler og taler sammen to og to. De er på PREP-kursus i parforhold hos Caritas. Ved et af bordene sidder ægteparret Karina og Peter Thorsen. De har været sammen i fem år og har en søn på snart 3 år. For Karina og Peter betyder kurset en markant positiv ændring i hverdagen: ”Kurset har ændret rigtigt meget for os”, fortæller Peter og uddyber: ”Vi har for eksempel brugt et redskab fra kurset til at planlægge julen. Det kunne typisk have givet en konflikt, men denne gang fik vi styr på

| 2 10 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

planerne på en god måde.” PREP-kurset er netop kendetegnet ved at være konkret og brugbart i hverdagen. Gennem undervisning, håndgribelige eksempler og filmklip får kursisterne viden om parforhold og lærer konkrete kommunikationsteknikker. Ingen par skal fortælle andre om deres forhold, men undervejs er der tid til at omsætte viden til praksis igennem samtaler med egen partner.

KUNSTEN AT LYTTE Gennem parsamtalerne lærer kursisterne blandt andet at bruge den såkaldte tale-lytte-

Billedtekst: Karina og Peter Thorsen anbefaler alle at tage på parkursus - også selvom parforholdet kører fint.

teknik. Det er et redskab, der sætter fokus på at kommunikere konstruktivt og sikrer, at man lytter til og forstår hinandens budskaber. Karina og Peter bruger teknikken som en grundlæggende tilgang i deres hverdag: ”Når jeg taler med Peter, ligger redskaberne i mit baghoved, og så misforstår vi hinanden mindre”, forklarer Karina. Peter nikker:

”Kurset har skærpet min opmærksomhed på at lytte." ”Kurset har skærpet min opmærksomhed på at lytte. Jeg var respektløs før, fordi jeg koblede fra, når Karina blev frustreret. Nu forstår jeg, at når hun reagerer voldsomt på en bagatel, så er det fordi, der går noget forud for situationen. Så i stedet for at tænke, at det er hendes temperament, der er problemet, så prøver jeg nu at forstå, hvad det er, hun egentligt reagerer på. Det kræver noget arbejde”. Karina smiler og tilføjer: ”Når jeg næsten angreb Peter med spørgsmål, så pressede jeg ham, så trak han sig endnu mere.

Nu tænker jeg mere over, hvordan det er for Peter i situationen.” ØJENÅBNER Karina og Peter er ikke i tvivl om, at de vil anbefale kurset til andre: ”Det er et kursus, som har hjulpet os rigtigt meget. Det har åbnet vores øjne for en masse ting, som vi glemte i hverdagen, når der var travlt, og det hele bare kørte. Jeg anbefaler det til alle!”, siger Karina, og Peter tilføjer: ”Ja, også selvom parforholdet kører fint, og man bare lige skal have et par småting på plads."

Du kan læse mere om Caritas’ PREP-kurser på www.caritas.dk

HVAD ER PREP?

PREP er et undervisningstilbud – ikke parterapi.

PREP er ikke kun for par i krise, men for alle par, der gerne vil prioritere deres parforhold.

PREP står for “Prevention and Relationship Enhancement Program” og har fokus på at forebygge problemer og udbygge glæden i parforholdet.

PREP er værdibaseret, men uafhængig af religion og politik.

PREP-konceptet er udviklet på baggrund af over 30 års forskning ved Denver University, USA. PREP-kurset består af en række temaer såsom forventninger, faresignaler, kommunikation, pro-blemhåndtering, tilgivelse og venskab.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

11

»

TELEMARKETING

ER DU BLEVET RINGET OP AF CARITAS

?

[Tekst: Sidse Surel Mogensen . Foto: Telehandelshuset]

Så er det nok Hans, Sarah eller Sanne, du har talt med. De arbejder alle tre som telefundraisere i den social-økonomiske virksomhed Telehandelshuset, som Caritas i øjeblikket samarbejder med om den telefoniske kontakt til vores bidragsydere

F

ra 2014 får Caritas en rammebevilling på 29 millioner kroner til udviklingshjælp fra Udenrigsministeriet. Det betyder samtidig, at der indføres et krav om egenfinansiering af udviklingsprojekter. Hver gang Caritas får 100 kroner af Udenrigsministeriet til et udviklingsprojekt, skal Caritas groft sagt selv lægge fem kroner. Det gør, at Caritas fremadrettet skal indsamle flere penge. Derfor har bestyrelsen for Caritas besluttet, at alle tidligere og nuværende bidragsydere skal kontaktes telefonisk for at høre, om de vil støtte Caritas igen, forhøje deres nuværende bidrag eller omlægge deres støtte til et fast bidrag.

INGEN BIDRAGSYDERE – INTET CARITAS Caritas har ikke selv ressourcer til at ringe rundt til alle bidragydere og har derfor valgt den social-økonomiske virksomhed Telehan-

| 2 12 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

delshuset til at foretage de mange telefonopkald på vegne af Caritas. Telehandelshuset er en af landets førende socialøkonomiske virksomheder, og virksomheden både beskæftiger og uddanner mennesker med synshandicap inden for telemarketing og kundeservice. Det har været vigtigt for Caritas at vælge en virksomhed, der var drevet af mere end blot et ønske om at tjene penge, men også en virksomhed som forstår, hvor vigtige Caritas’ bidragydere er - uden private bidrag ville Caritas simpelthen ikke eksistere!

ETISK TILGANG Telehandelshuset har været med til at optimere indsamlingsarbejdet i en række af landets største velgørende organisationer igennem mange år. Virksomhedens medarbejdere har valgt telemarketing som karrierevej, og de har typisk en solid erhvervserfaring og op til to års særlig te-

lemarketinguddannelse bag sig. Telehandelshusets etiske tilgang til telefonsamtalen betyder, at virksomhedens medarbejdere prioriterer højt, at telefonsamtalen er en god oplevelse for begge parter, ligegyldigt hvad konklusionen på samtalen er!

HAR DU SPØRGSMÅL? Hvis du er blevet ringet op af Telehandelshuset, håber vi derfor, det har været en god oplevelse for dig. Hvis du har spørgsmål til kampagnen, er du mere end velkommen til at kontakte kampagnekoordinator Sidse Helene Surel Mogensen på ssm@caritas.dk.

Du kan læse mere om Telehandelshuset på www.telehandelshuset.dk.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

13

»

KOMMENTAR

Af Susanne Møller Andersen / programkoordinator

KVINDER – LIGE VÆRD OG LIGE RET

D

et er kommet frem, at der bare i Indien sker en voldtægt hvert 20. minut. I Bangladesh bliver halvdelen af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv udsat for vold. Ofte sker det, fordi manden er utilfreds med husførelsen, børneopdragelsen eller kvindernes manglende evne til at føde drengebørn. Senest har FNs befolkningsfond offentliggjort en rapport, der viser de rystende facts om barnebrude.

Piger der bliver giftet bort og bliver gravide, før deres krop er klar til det, med dødsfald og varige fysiske skader til følge.

OVERGREB OG FATTIGDOM Disse eksempler er fra Asien, men fra alle kontinenter - fra alle lande - kan vi finde eksempler på overgreb på piger og kvinder. Overgreb, der i bedste fald fratager dem rettigheder til at leve et ligeværdigt liv, hvor de har indflydelse på deres eget liv – og som i værste fald koster dem livet.

Størstedelen af overgrebene er tæt knyttet til fattigdom, og dermed til den fysiske og psykiske armod, der følger med fattigdommen. Det er de fattigste og dårligst stillede mænd, der begår de fleste overgreb – og det er pigerne fra de fattigste familier, der bliver bortgiftet tidligst. Og overgrebene er hyppigst i de fattigste lande.

VI HAR ALLE ET ANSVAR Vi har som indbyggere i et af de rigeste lande i verden et ansvar for at være med til at stoppe volden – og fattigdommen. Vi hverken kan eller skal acceptere denne vold, og vi må gøre alt, hvad vi kan for at protestere og forhindre den. I løbet af den sidste generation er der i Danmark sket en afgørende udvikling i kønsrollerne, selvom vi stadig ikke kan sige, at vi har afskaffet uligheden mellem kønnene totalt.

[Foto: Toke F. Nyborg]]

| 2 14 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

STORE FORSKELLE I de lande, hvor Caritas arbejder med udviklingsprojekter, ser situationen anderledes ud end i Danmark. Her er de fattige kvinders vilkår så åbenlyst problematiske, at det ikke er overladt til ”rødstrømperne” at ændre situationen, men noget, der er magtpåliggende for alle med uddannelse at forbedre - både mænd og kvinder. Udover vold, tidlige ægteskaber, manglende ejerskab til jord og ingen eller dårlig uddannelse taler vi her om vilkår, hvor kvinder fra fødsel til død ikke har mulighed

for at bestemme over deres eget liv. Vilkår som betyder, at de reelt set er usynlige - og retsløse som individer.

ERKENDELSE Udover at bekæmpe fattigdommen, er vejen til lige ret og lige værdighed lang. Der er alle de store og små kampe, der handler om at få ændret lovgivningen, så kvinderne reelt får de samme rettigheder og beskyttelse af retsvæsenet eller ret til at køre bil, som kvinderne i Saudi-Arabien kæmper for i øjeblikket.

Men ved siden af det, er der det lange seje træk mod kvindernes anerkendelse, inddragelse og deltagelse i samfundets udvikling. Og her er der ikke råd til at gå på kompromis. Økonomerne kan helt koldt og kontant beregne, hvor meget det koster de enkelte samfund, at de menneskelige ressourcer, som kvinderne besidder, ikke bliver udviklet og sat i spil. I Kenya har de beregnet, at hvis de mere end 200.000 teenagemødre, der befinder sig i Kenya, havde været i arbejde i stedet for at blive gravide, kunne man lægge 3,4 milliarder dollars til Kenyas økonomi.

CARITAS' ANSVAR Vi kan ikke ændre holdninger, der er dybt rodfæstede i de enkelte samfund fra den ene dag til den anden, men Caritas har et ansvar som humanitær organisation, og derfor støtter vi de talrige lokale initiativer for at forbedre kvindernes situation. Vi støtter frem for alt oplysning, dialog og samtale – med både mænd og kvinder - og ikke mindst de gode eksempler. Samtidig giver vi kvinderne nogle redskaber til at kunne forandre deres situation. Vi kommer som sparringspartner i denne proces, med respekt for dem vi arbejder sammen med, ikke med løftede pegefingre.

Og resultatet? For hver gang vi kommer, ser vi nye kvinder, der står frem og tager ansvar for at deres familie, deres landsby kan bekæmpe fattigdommen. Og mænd, der forstår nødvendigheden af, at skal fattigdommen bekæmpes, må alle deltage - ingen kan holdes udenfor.

MED AT

CARITAS ANDRE

Et fast bidrag til Caritas betyder, at Caritas kan planlægge arbejdet bedre og sikre en langsigtet og sammenhægende hjælpeindsats, der hvor der er brug for den. Desuden sparer Caritas penge på administration.

BS

Det er nemt og sikkert at oprette en -aftale.

Du kan oprette en aftale på følgende måder:

Ring til Caritas på: 38180000 Opret en aftale via www.caritas.dk eller din

netbank

Caritas kan ikke hjælpe alle, men med dit faste bidrag kan caritas hjælpe flere!

PÅ FORHÅND TAK!

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

15

»

FILIPPINERNE

NØDHJÆLPSARBEJDET

FILIPPINERNE

Selvom oversvømmelser, jordskred og ødelagte veje gør det svært, at få de livsnødvendige forsyninger frem, er det lykkedes Caritas Filippinerne at sende mad til nogle af de hårdest ramte områder

[Tekst: Toke F. Nyborg . Foto: Caritas Internationalis]

D

et østlige Filippinerne blev i sidste måned ramt af supertyfonen Haiyan. Med stormstød på op til 275 km i timen fejede tyfonen hen over Filippinernes flade øer, og øjenvidner beretter om tsunami-lignende bølger på seks meter. Ødelæggelserne er omfattende og behovet for humanitær bistand er stort. FNs fødevareprogram, WFP, skønnede i dagene efter katastrofen, at 2,5 mio. mennesker havde akut brug for fødevarehjælp. Eoghan Rice fra det internationale humanitære Caritas-tema, som i øjeblikket befinder sig i nogle af de værst ramte områder på Filippinerne, beskriver situationen som kaotisk: ”Der er områder, hvor 90 procent af husene er blevet ødelagt. Situationen og de udfordringer, de berørte familier står over for, er ubeskrivelige,” fortæller han.

NØDHJÆLPEN NÅR FREM I Hovedstaden Manila er Caritas Filippinernes hovedkontor omdannet til hektisk nødhjælpscentral, hvor 250 frivillige pakker nødhjælp i skiftehold. En nødhjælpspakke til en familie indeholder fem kilo ris, ni dåser konserves, seks pakker nudler og fem pakker proteinrig manna-ris.

Pakkerne er designet til at brødføde en familie på fem personer i tre dage. Caritas Internationalis forventer at uddele godt 40.000 nødhjælpspakker. De lokale myndigheder og humanitære organisationer er desuden opmærksomme på den sundhedsmæssige fare, som lig, affald og kloak-

| 2 16 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| 5

vand udgør. Caritas prioriterer uddeling af rent vand og hygiejnepakker for at undgå epidemier, imens oprydnings- og genopbygningsarbejdet står på.

SÅDAN ARBEJDER CARITAS I FILIPPINERNE Caritas-netværket uddeler nødhjælp via Caritas Filippinerne, som har lang erfaring med både udviklings- og katastrofearbejde. Caritas Filippinerne besidder uvurderligt lokalt kendskab, hvilket har stor betydning for gennemførelsen af nødhjælpsarbejdet. Caritas-netværket har udsendt en appel på knap 13 millioner kroner, som skal række til 40.000 familier. Appellen justeres løbende, mens et hold sammensat af katastrofeeksperter danner sig et overblik over ødelæggelserne og prøver at kortlægge behovene. I første omgang støtter Caritas Danmark dette arbejde med en halv million kroner med nødhjælpsmidler fra Udenrigsministeriet sammen med et betydeligt beløb indsamlet i Danmark.

DET GÅR PENGENE TIL Det første katastrofearbejde sigter naturligt på at hjælpe ofrene for katastrofen til at overleve. Derfor drejer det sig om at uddele vand og den mest basale fødevarehjælp, ligesom en del af nødhjælpen er presenninger, tæpper, køkkengrej, vanddunke, sæbe og andre praktiske hjælpemidler, som kan gøre hverdagen tålelig.

32 CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 5

17

»

KORT NYT

Borgerkrigen i Syrien fortsætter med at eskalere, og hver tredje syrer er på flugt. Caritas Danmark har fra starten bakket op om netværkets humanitære indsats og har indtil videre hjulpet knap 65.000 syriske flygtninge og internt fordrevne via Caritas Jordan og den fælles nødhjælpsindsats i Syrien og Libanon.

Caritas Danmarks samlede støtte til den syriske krise er på mere end ti mio. kroner. De indsamlede midler udgør 1,1 million kroner! Hertil skal lægges midler fra indsamlinger fra Kristeligt Dagblads læsere fordelt mellem Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Caritas samt penge fra indsamling i Danmarks Radios P3. Mange har valgt at støtte Caritas på baggrund af Biskop Czeslaws personlige appel om støtte til syriske flygtninge via Caritas: ”Jeg er utrolig glad for, at så mange katolikker har fulgt opfordringen til at støtte Caritas’ arbejde for at hjælpe syriske flygtninge, også gennem de initiativer, der har været i forhold til bøn for Syrien,” siger Biskop Czeslaw.

Czeslaws appel indbragte 407.000 kr.

[Foto: Christa Kløve Kranich]

SYRIEN: MASSIV OPBAKNING

STØTTEKONCERT FOR FILIPPINERNE Søndag den 24. november i Sakramentskirken afholdt Sacchoir, der er hjemmehørende i kirken, en støttekoncert til fordel for ofrene for tyfonen Haiyan på Filippinerne. En række af kor og artister medvirkede, og der var taler af Biskop Czeslaw og generalsekretær Jann Sjursen. Det hele blev fornemt bundet sammen af menighedsrådsformanden Ewa Siekierski.

Omkring 200 personer lagde vejen forbi, heriblandt en del herboende Filippinere, som ønskede at støtte op om indsamlingen, der indbragte godt kr. 20.000. De indsamlede midler går til Caritas’ hjælpearbejde på Filippinerne. Initiatitageren til koncerten var korlederen fra Sacchoir, Alexander Vergara. Han siger:

”Jeg var utrolig glad for koncerten og de mange der stillede op. Jeg sætter virkelig pris på den støtte, der var fra de medvirkende. Tak til dem og til alle, der medvirkede til det gode indsamlingsresultat.”

På flere skoler har der også været indsamlingsaktiviteter – det gælder bl.a. på Skt. Ansgar Skolen på Nørrebro, hvor en elev overrakte de indsamlede penge til Caritas i forbindelse med ovennævnte støttekoncert. På Sct. Ibs skole i Horsens har de også været i gang.

Tak til alle der på den ene eller anden måde har bidraget både til ovenstående og andre aktiviteter. Ved redaktionens slutning er der i alt indkommet mere end kr.

400.000 i hjælp til Filippinerne til Caritas.

REGIONALE MØDER OM INDENLANDSK ARBEJDE I november måned mødtes Caritas’ sognerepræsentanter fire steder i landet og begyndte planlægningen af de regionale møder. Møderne bliver tilpasset de ønsker, som regionens sognerepræsentanter har og bliver derfor forskellige. Ens for alle de regionale møder er det dog, at der bliver en spændende programdel om motivatio18 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2013 2 0 1 2| |5 2

ner og muligheder i regionen. Her skal der i fællesskab arbejdes med at gøre tanker og ideer konkrete. Caritas håber, at mange vil være med til samtalen om, hvordan vi som kristne fællesskaber kan vise konkret solidaritet og gøre en forskel for udsatte mennesker i Danmark.

HUMANITÆR PRIS Dolores Halpin-Bachmann, humanitær koordinator i Caritas, har modtaget Alumni Prisen 2013 for Outstanding Achievement (Fremragende Præstation) inden for det humanitære felt. Prisuddelingen er en tilbagevendende begivenhed foranstaltet af Limerick universitet i Irland og tildeles tidligere universitetsstuderende, som har udmærket sig inden for deres fagområde. Et stort tillykke.

KOLLEKT – ENDELIGE RESULTAT Alle landets katolske menigheder samlede ind til Caritas den 25. august. Caritaskollekten er Kirkens håndslag til Caritas, og i alt blev der samlet 120.865 kroner ind. Det er mindre end i 2012, hvor det indsamlede beløb endte på 150.000 kroner. Caritas er meget taknemlig for kollekten, som er medvirkende til, at Caritas kan gennemføre sit udviklings- og nødhjælpsarbejde.

NORDISK CARITAS-SAMARBEJDE Fire nordiske Caritas-organisationer fra Sverige, Finland, Norge og Danmark mødtes i november på Magleås kursuscenter i Nordsjælland for at drøfte, hvorledes det nordiske samarbejde kan fremmes - både på det praktiske plan i de programlande, hvor en eller flere af de nordiske Caritas-organisationer arbejder, og på det udviklingspolitiske plan i Caritas Europa og Caritas Internationalis.

Mødet resulterede i mange nye ideer til, hvorledes de nordiske Caritas-organisationer kan styrke deres arbejde for fattige og udstødte, både nationalt og internationalt.

[Foto: A nn-Christina Gamillscheg]

»

"HANSENS BONDEGÅRD" I PERU Peter Tanholdt Hansen døde i sommeren 2010 efter 40 års tjeneste som jesuitter-præst i Peru. En gerning som satte sig mange spor. Spor som blev fulgt af mange katolikker i Danmark, der gerne støttede Peter Tanholdt Hansen og arbejdet i Marcapa med bl.a. skolebespisning, keramikværksted og center for håndarbejde.

MANGLENDE UDBETALING Caritas Danmark samarbejdede gennem årene med Peter Tanholdt Hansen og foranstaltede bl.a. indsamlinger. Sidste gang i forbindelse med juleindsamlingen i 2009.

Pengene kom desværre ikke ud at arbejde på grund af Peters sygdom og senere død.

Hertil kom, at det blev aftalt, at der skulle aflægges regnskab for midlerne og at dette skulle være godkendt af en revisor.

Efter Peter Tanholdt Hansens bortgang opstod der usikkerhed om arbejdets videreførelse og jesuitternes fortsatte engagement heri. Reviderede regnskaber så Caritas ikke noget til. Derfor blev der ikke udbetalt penge fra juleindsamlingen, selvom der uden tvivl var, og fortsat er, brug for støtte i Marcapata!

ELIN HANSEN Vincentgrupperne har da også støttet ”Hansens Bondegård” i Peru. Den drives af Elin Hansen, som i en del år arbejdede sammen med Peter Tantholdt Hansen.

Elin Hansen offentliggør brugen af midlerne og fortæller om arbejdet på www. peter-marcapata.dk/pollo – en hjemmeside, der drives af Per Vagtø Tantholt, som i øvrigt er nevø til Peter Tanholdt Hansen.

CARITAS PÅ SAGEN En tidligere medarbejder i Caritas Danmark og tidligere medlem af Danmarks Unge Katolikkers ulandsarbejdsgruppe, Ann-Christina Gamillscheg, er bosiddende i Perus hovedstad Lima. Ann-Christina har af Caritas Danmark fået i opdrag at besøge Marcapata og undersøge, hvilke organisatoriske og finansielle forhold, der i dag gør sig gældende i forhold til det arbejde, der blev igangsat af Peter Tanholdt Hansen. Hvad er der videreført? - og på hvilken måde vil Caritas Danmark på forsvarlig vis fremadrettet kunne støtte? Ønsket er, at der først i det nye år kan træffes de nødvendige beslutninger.

CCARITAS A R I TA S NNYT Y T 22013 0 1 2 || 52

19

id nr.: 46663

JULEINDSAMLING

GIV VAND TIL FLYGTNINGE I TCHAD Hjælp Caritas med at bygge en ny vandtank til 5000 flygtninge i Tchad

Benytter du netbank, skriv venligst “TCHAD"

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

20 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V