2015 Caritas Nyt #3 by Caritas Danmark

Caritas Caritas Nyt Danmark #3

3 4 6 8

JUNI 2015

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

Generalforsamling i Rom BĂĽdflygtinge i Middelhavet Korruptionsforebyggelse i Zimbabwe Servicetjek til parforholdet

10 Flygtningeprojekt i Ă&#x2026;rhus 12 Resultater og regnskab

Caritas Danmark NR#3 CARITAS NYT

Fattige på solidaritet Kære læser,

Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Naja Mammen Nielsen - nmn@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 115g silk. DETTE NUMMER

Caritas Nyt3 - Juni 2015 Tryk oplag: 3400 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Anna Pistilli Redaktionen af Caritas Nyt nr#3 blev afsluttet den 01 juni UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer september 2015

Meget har drejet sig om folketingsvalget de sidste uger. For en organisation som Caritas, der arbejder med nødhjælp og udvikling internationalt og sårbare mennesker i Danmark, har valgkampen været nedslående. Netop i år skal der forhandles nye globale udviklingsmål, og ikke siden 2. verdenskrig har der været flere flygtninge i verden. Udfordringerne er enorme. Folketingsvalget blev udskrevet med afsæt i gode økonomiske fremtidsudsigter. Alligevel ville de borgerlige partier skære markant i udviklingsbistanden. Mere overraskende meddelte Socialdemokraterne så, at vi ikke har råd til lade udviklingsbistanden stige. De opgav regeringens målsætning om, at Danmark skal yde 1% af BNI.

Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516

UDGIVER

Udviklingsbistanden er trods alt ikke altafgørende. Retfærdig handel, bedre skatteopkrævning, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption osv. er meget afgørende for, at det lykkes at vende en skæv udvikling i verden.

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

CARITAS NYT 2015 | 3

Men udviklingsbistanden er vigtig. Og den er et stærkt udtryk for solidaritet med verdens fattige og nødlidende. På vej ind i et økonomisk opsving er solidariteten den ringeste man har set i årtier samtidig med, at indsatsen for udsatte og sårbare grupper i Danmark også halter. Vi er blevet fattige på solidaritet.

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

Internationalt Generalforsamling i Rom Fotos: Jann Sjursen & CI

HELE VERDEN I ROM Caritas Internationalis (CI) havde generalforsamling i Rom i maj, hvor medlemsorganisationer fra over 130 lande var samlet. Caritas Danmarks formand, Christa Bonde, deltog for første gang sammen med generalsekretær Jann Sjursen. A f: Jann Sjursen

”Det var en fantastisk oplevelse at møde så mange forskellige Caritas’er fra hele verden. Og det var meget givtigt at møde repræsentanter fra Caritas Danmarks udenlandske partnerorganisationer. Jeg kender dem jo ikke rigtigt, bortset fra partnerne i Thailand og Myanmar, som jeg besøgte sidste år,” fortæller Christa Bonde. Generalforsamlingen blev indledt med messe i Peterskirken med Pave Frans. Der var prominente talere fra Kirken tilstede, såsom kardinal Turkson, der er præsident for kommissionen for Retfærdighed og Fred i Vatikanet. Turkson talte om udfordringerne på klimaområdet og ikke mindst den kommende encyklika fra Paven. Økonomiprofessor Jeffrey Sachs fra Columbia University i New Tork var gæstetaler og talte om samme tema – en gammel kending i klima- og udviklingsmæssige spørgsmål. GLOBALE UDFORDRINGER I FOKUS I det hele taget var det de globale udfordringer, som var på dagsordenen: Tre store internationale konferencer i år om udviklingsfinansiering, globale mål for bæredygtig udvikling samt klimatopmødet i Paris til december. Sluterklæringen fra generalforsamlingen

bar også præg af dette med stærke opfordringer til verdens ledere om at handle nu. ”Det er jo ikke fordi jeg ikke har hørt om de globale udfordringer før. Tværtimod, dem arbejder vi jo også med i Caritas i Danmark. De blev alligevel meget stærkt præsenteret på generalforsamlingen, og det blev til en hastesag at gøre noget for skaberværket og for at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed i verden. Det er jo en del af Caritas,” fortæller Christa Bonde. ULIG REPRÆSENTATION OG NYE ANSIGTER Den noget ulige repræsentation mellem kvinder og mænd på generalforsamlingen gjorde indtryk på Christa Bonde: ”Jeg må indrømme, at det var lidt af et kulturchok for mig, at der uanset ekstra ungdoms- og kvindelegater, var en klar underrepræsentation af kvinder på generalforsamlingen. Men der var da heldigvis et bredt ønske om at arbejde på at få det ændret”. Kardinal Tagle fra Filippinerne blev valgt til ny præsident for CI, og generalsekretær Michel Roi blev genvalgt. Desuden blev Caritas Sydsudan optaget som medlemsland nummer 165. CARITAS NYT 2015 | 3

Nødhjælp

Bådflygtinge i Middelhavet

JAGTEN PÅ ET BEDRE LIV INGEN NEMME LØSNINGER I MIDDELHAVET Over 60.000 mennesker skønnes at have foretaget den farefulde færd over Middelhavet alene i 2015. Mange er døde i forsøget. Nu vil EU stoppe denne trafik.

A f : Betina Gollander-Jensen , Humanitær Teamleder

”De er mænd og kvinder som os, vore brødre på jagt efter et bedre liv – forfulgte, sårede, udnyttede, ofre for krig, på jagt efter et bedre liv, ” appellerer Pave Frans til det internationale samfund for at undgå, at flere mennesker mister livet i forsøget på at nå Europas kyster.

kelte menneskes værd. Caritas ønsker at se handling bag EU's deklarationer om at forhindre, at folk mister livet i forsøget på at krydse Middelhavet.

Over 1.800 mennesker har mistet livet i Middelhavet i 2015. Det er 20 gange flere end på samme tidspunkt sidste år. Alene i april døde over 700 bådflygtninge, da deres båd sank, mens de var låst inde i skibets lastrum. Det er den værste ulykke til søs siden anden verdenskrig.

”EU har forfattet et antal deklarationer, men vi har desværre ikke set, at de har resulteret i en nedgang i folk, der omkommer på turen over Middelhavet. Vi må derfor, som Caritas, få EU's medlemslande til at forstå, at tiden er inde til konkret handling, der ikke bare sætter et plaster på såret, men tager fat om roden af problemet,” siger generalsekretær Jann Sjursen.

BRUG FOR HANDLING På baggrund af katastrofen skrev Caritas Internationalis og Caritas Europa et brev til EU's statsledere og bad om at gribe til øjeblikkelig handlig for at stoppe den humanitære katastrofe i farvandet. Caritas ser det stigende antal døde bådsmigranter som et tilbageslag for det europæiske projekt, som skulle basere sig på solidaritet og respekt for det en-

EN GOD FORRETNING EU's seneste forslag om at destruere menneskesmuglernes skibe kan nemt opfattes som en måde at nedbringe antallet af folk, der omkommer til søs på. ”Hvis vi fjerner en båd, vil en ny hurtigt dukke op. Menneskesmugling er en af de mest lukrative forretninger i Middelhavsregionen, og menneskesmuglerne kan relativt nemt købe både i lan-

4 CARITAS NYT 2015 | 3

Fotos: Caritas Agigento

DET GØR CARITAS: Caritas arbejder for migranter og flygtninges rettigheder nationalt, regionalt og internationalt. I Italien møder Caritas bådflygtningene med vand, varmt tøj, tæpper og mad, når de ankommer til havnene. Så snart migranterne er blevet identificeret af myndighederne, får de tildelt et sted at bo forskellige steder i Italien. De når ud til ca. 6000 migranter og flygtninge om året. Desuden tilbyder Caritas undervisning i italiensk, juridisk bistand, psykologisk og medicinsk assistance samt rådgivning og materiel hjælp i afgangs- og transitlandene.

de som Tunesien og Egypten, ” siger Jann Sjursen. En ny – faldefærdig – båd kan købes for et sted mellem 75.000 og 100.000 kroner. Det kan synes af mange penge, men hvis hver ”passager” i gennemsnit betaler omkring 13.000 kroner for turen, så er pengene hurtigt tjent ind med overfyldte både, som kan bruges mere end en gang. ”Udfordringen med EU's forslag om at benytte NATO’s flåde til at destruere smuglernetværk er, at der ikke er tale om mafia-lignende netværk med en chef i toppen. De smuglere, der tager disse mennesker over Middelhavet, arbejder selvstændigt og har hver deres eget netværk, der ”samler” folk op langs ruten. Når én etape af ruten er overstået, får de rejsende blot et telefonnummer på det næste led i kæden, der står for næste etape. Smuglerne betaler lokale stammer og islamiske militser langs ruten i Afrika for at komme igennem deres territorium, hvor der ikke er regeringskontrol. For mange er dette er en god forretning, som selvfølgelig ikke vil lade sig stoppe af nogle både, der sænkes,” siger Jann Sjursen.

MERE HJÆLP HVOR FOLK BEFINDER SIG ”Mange glemmer i al snakken om de ubarmhjertige smuglere, at vi her ikke står med en gruppe passive ofre. I stedet har vi med en gruppe mennesker at gøre, som ser sig nødsaget til at begive sig et andet sted hen, end der hvor de bor, ” siger Jann Sjursen. Samtaler med mennesker, der har foretaget turen over Middelhavet med en smuglerbåd viser da også, at de fleste godt ved, at turen er farefuld og fuld af risici. Men denne risiko finder de værd at tage frem for at blive i lande, hvor der er uro, krig eller mangel på fremtidsudsigter. I tillæg til at ødelægge smuglernes både mener Caritas, at EU bør forsøge at underminere incitamentet for overhovedet at bruge bådene. ”Giv de mennesker, der har et beskyttelsesbehov, en sikker måde at søge asyl i et EU-land på. Og endelig skal vi blive bedre til at lave flere udviklingsprojekter i lokalområderne for præcis de mennesker, der ellers måske vælger at stige ombord på en smuglerbåd,” fastslår Jann Sjursen.

CARITAS NYT 2015 | 3

Udvikling Zimbabwe

KORRUPTIONSFOREBYGGELSE I ZIMBABWE Når Caritas arbejder med partnere rundt omkring i verden, spiller korruptionsforebyggelse ofte en stor rolle. Særligt i Zimbabwe, der ligger på en 156. plads ud af 175 lande på korruptionsindekset. Til sammenligning ligger Danmark på en førsteplads. Der er derfor god grund til at trække på de danske erfaringer. Zimbabwe A f: Naja Mammen Nielsen

år programkoordinator David Vincent Nielsen er på besøg hos partnerne i Zimbabwe, går en del af hans tid med at tale med revisorer og tjekke op på regnskaberne. Det er han nødt til for at sikre sig mod korruption og svindelsager, som er et kendt problem i samfundet. Caritas Danmark har arbejdet med landbefolkningen i Zimbabwe siden 2011, og trods udfordringerne gør arbejdet en stor forskel for målgruppen. Tidligere var Zimbabwe kendt som et af Afrikas mest velhavende lande. Men siden 2000 har politisk uro, inflation, tørke og HIV/AIDS-epidemien fået landbrugsproduktionen til at styrtdykke og korruptionen og uligheden til at stige. Selv om situationen er stabiliseret en smule de senere år, er landet stadig i store vanskeligheder. En situation, som har stor betydning for Caritas’ samarbejdspartnere. MORALEN UNDER PRES Der er stigende arbejdsløshed i Zimbabwe, og for befolkningen kan det være svært at have tiltro til systemet. ”Landet har gennemlevet et både økonomisk og moralsk sammenbrud. Den politiske elite og de statslige institutioner er stærkt præget af korruption, og tanken om svindel er derfor heller ikke så fjern for den almindelige befolkning. Dels fordi det kan være 6

CARITAS NYT 2015 | 3

den eneste måde at klare sig på, dels fordi folk ikke føler, at de skylder nogen noget. Moralen er skredet, og der er mindre følelse af solidaritet og forpligtelse over for hinanden,” fortæller David. Caritas’ projekter er, derfor vigtige, fordi de netop har fokus på sammenhold og samarbejde i lokalsamfundene. Gennem de seneste år har flere store svindelsager fundet sted i de lokale Caritas-organisationer i Zimbabwe, og en af sagerne har også berørt Caritas Danmark. Der skal derfor tages forholdsregler for at undgå, at det gentager sig. Fra Danmark og under projektbesøgene går David organisationerne efter i sømmene og sætter fokus på gennemsigtighed. Og selvom det ikke er alle, der forsøger at snyde, er Caritas Danmark nødt til at være opmærksom. ”For at bekæmpe korruption tjekkes der op på folks baggrund, inden de bliver ansat. Desuden gennemgår vi bilagene og holder øje med dobbeltfinansiering og revision af programmerne”, fortæller han og fortsætter: ”Det er ærgerligt, at det skal være sådan, men alternativet er, at der opstår en ny svindelsag.” INDSATS PÅ LANDET Ud af Zimbabwes befolkning på 12,9 millioner, er det særligt 2,2 millioner småbønder, som er hårdt

Projekterne har fokus på landbrugs- og rettighedstræning.

Fotos: David Vincent Nielsen

presset. Caritas Danmark forsøger at komme fattigdommen til livs ved at forbedre levevilkårene for cirka 1.000 familier. De lever i stor fødevareusikkerhed og har svært ved at betale for leveomkostningerne. Familierne er stærkt påvirket af, at mændene rejser og kvinderne lades tilbage med ansvaret for jorden og børnene. ”Det er arbejdet med denne del af befolkningen, der gør det værd at fortsætte aktiviteterne i Zimbabwe”, understreger han. En af metoderne til fattigdomsbekæmpelse er fortalerarbejde, som spiller en vigtig rolle i programmerne. ”Gennem landbrugs- og rettighedstræning organiserer vi bønderne, så de lærer om deres rettigheder og begynder at stille spørgsmål til myndighederne. Vi skal have regeringen til at levere og stå ved sit ansvar,” fortæller han. Derudover har bønderne gennem Caritas Danmarks program fået adgang til kunstvanding og høster nu tre gange årligt på deres jord. Det giver fødevaresikkerhed og øgede indtægter, der kan omsættes til investering i landbruget og til børnenes skolegang. TID TIL FORANDRINGER De familier, Caritas Danmark støtter, udgør kun en lille procentdel af landets fattigste landbefolkning. Hvis alle skal have fremgang, skal regeringen tage sit an-

David Vincent Nielsen på project besøg hos en én af partnerne

svar på sig, hvilket aktiviteterne forsøger at bidrage til. ”Der er begyndende opbakning hos befolkningen og hos lederne og derfor grund til optimisme. De lokale og nationale myndigheder er begyndt at se fidusen i Caritas’ arbejde og bakker op om aktiviteterne. De har svært ved at investere, da kassen er tom. Men lige så stille begynder der at ske ændringer. For eksempel valgte myndighederne at istandsætte en vej, så bønderne kunne transportere deres afgrøder. Og et andet sted har en landbrugskonsulent fået ressourcer til at nå ud til bønderne, som ellers ikke fik støtte. Det er rigtig positivt,” fortæller David med et smil på læben. Forandringerne sker i det små, men går i den rigtige retning. ”Det er vigtigt med fortalerskab i vores arbejde, da det er med til at skabe forsoning med ledere, som folk ellers er bange for. Det sætter gang i den lokale økonomi gennem investeringer, børn kommer i skole, politikerne bliver populære, folk betaler skat, og der opstår et større fællesskab med de ansvarshavende, ” siger han og tilføjer: ”Der er ikke nogen nem og hurtig vej, og det kommer nok til at tage en generation at få befolkningen tilbage til noget, der ligner noget. Men vi bliver ved,” fortæller David med sikkerhed i stemmen. CARITAS NYT 2015 | 3

Nationalt PREP

FAKTA OM PREP PREP står for ”Prevention and Relationship Enhancement Program.” Fokus er at forebygge problemer og fremme glæden i parforholdet. Konceptet er udviklet på baggrund af 30 års forskning i USA. PREP bliver løbende tilbudt af Caritas forskellige steder i landet og strækker sig over 15 lektioner. Centrale temaer: forventninger, faresignaler, kommunikation, problemhåndtering, tilgivelse og venskab.

Fotos: Naja Mammen Nielsen & Mia Toldam Korsgård

CARITAS NYT 2015 | 3

PARFORHOLDET HAR BRUG FOR ET SERVICETJEK Caritas har stor succes med samlivskurserne (PREP), som ruster par til at håndtere og forebygge konflikter og til at få et bedre samliv. Én af drivkræfterne er Diakon Kaare H. Nielsen, som har flere års erfaring med kurset. A f: Naja Mammen Nielsen

år Kaare H. Nielsen fortæller om PREP, understreger han, at der ikke er tale om parterapi, men et kursus, der giver værktøjer udefra til at løse konflikter. Alligevel kan det for nogen være en stor overvindelse at melde sig til et kursus, som sætter fokus på ens svagheder og styrker som par. Det kræver nemlig, at man bliver konfronteret med områder, som man måske ikke er så gode til at tale om. ”Ofte kan man mærke, at én har taget initiativet til at tage på kurset, men undervejs er det ofte den anden, der bliver mere begejstret. For nogen er det helt nyt at tale sammen på den måde, og det kan være svært i starten, når parrene ikke taler ”samme” sprog. Men for langt størstedelen er det en øjenåbner, og de fleste kommer med åbenhed,” fortæller Kaare. På kurset motiverer Kaare deltagerne til at tage hånd om egne problemstillinger, og hans venlige ydre og rolige tilgang smitter af på deltagerne. Der sker en stor udvikling med parrene, og de fleste flytter sig, når de begynder at åbne sig for hinanden. ”Som jeg siger på kurset: Det er ikke et problem at have problemer, men et problem ikke at gøre noget ved det. Det er vigtigt at anerkende og legitimere problemerne og tage hånd om dem. Det er en udfordring at leve sammen, og man skal have ønsket om at gøre noget godt for sit parforhold. Vi står alle sammen i en konflikt på et tidspunkt. Derfor skal man prioritere PREP. Bilen sender vi hele tiden til service. Men hvorfor laver vi ikke service på parforholdet?,” siger han eftertænksomt. DET VIRKER Egentlig er Kaare uddannet elektroniktekniker og arbejdede i flere år hos Danfoss. Sidenhen læste han teologi i Tyskland og blev diakoniviet i Silkeborg i 1997. Ved siden af arbejdet som diakon har han i mange år været tilknyttet den kirkelige domstol og er ansvarlig for Missio Danmark. Igennem sit kirkelige virke blev han for nogle år siden tilknyttet en gruppe, som udarbejdede materialer til bispedømmets ægteskabsforberedelse. I den forbindelse tog han et PREP-lederkursus hos Center for Familieuvikling, og så var fundamentet til PREP lagt. Sidenhen

har han været med til at etablere PREP under Caritas. Af alle Kaares erfaringer er PREP noget af det mest givende, som han har kastet sig over. ”Mine erfaringer med PREP er rigtig gode og noget af det mest fornuftige, jeg er stødt på. Det er et meget praktisk kursus, hvor man kommer rundt om mange temaer, som kan være vigtige i et parforhold. Det er enormt givende at være en del af, og jeg kan se, at det virker. Det er dejligt at kunne gøre noget for andre, og jeg kan kun anbefale at tage på kurset,” siger han og fortsætter: ”Jeg underviste på et tidspunkt et par, som i starten nærmest satte sig med ryggen til hinanden. Men undervejs vendte de sig mere og mere om mod hinanden og til sidst lagde manden armen om kvinden. Det var så livsbekræftende,” fortæller Kaare med et stort smil. PREP ER FOR ALLE Det er meget forskellige typer par, som kommer på kurserne. Det kan være alt fra det unge par, som snart skal giftes, til småbørnsfamilien og parret, der har været gift i 35 år. Ifølge Kaare har alle brug for input. ”PREP er så dejligt enkelt og let tilgængeligt og for alle,” fortæller han og fortsætter: ” Det fungerer rigtig godt med blandingen af korte oplæg og parsamtaler. Når parrene først har taget hul på et vigtigt emne, kan de have brug for mere tid til at tale sammen. Derfor håber jeg, at de prioriterer tid til det udenfor kurserne.” For Kaare handler det ikke blot om at undervise og dele ud af sine erfaringer. Han får også en masse tilbage, som han kan bruge i sit eget parforhold. Desuden underviser Kaares kone, Eva Maria, også på kurserne, og de har et helt unikt samspil, når de formidler til deltagerne. ”Det er sjovt at køre kurserne med min kone. Fordelen er, at vi kender hinanden så godt. Det er derfor nemt at dele temaerne imellem os og med fordel kan vi bringe eksempler fra vores eget forhold,” fortæller han med et glimt i øjet og tilføjer: ”Jeg har lyst til at fortsætte, da det giver mig så meget igen.” CARITAS NYT 2015 | 3

Nationalt Diakonipuljen

Alle kan være med, når der skal klatres.

Spisning i Skt. Knuds skoles gymnastiksal.

En gruppe af engelsktalende unge fra Mount Tabor gruppen i Århus giver med støtte fra Caritas flygtninge omsorg og nyt indhold i deres liv. A f: Naja Mammen Nielsen

e seneste år har de unge fra Mount Tabor gruppen, som hører under Vor Frue menighed i Århus, talt om, at de godt kunne tænke sig at starte en karitativ aktivitet. Men de vidste ikke rigtig, hvor de skulle begynde, og ingen tog initiativ. Indtil en messe i foråret, hvor en kvinde, som underviser flygtninge på Langå Asylcenter i dansk, gæstede menigheden. ”Hun fortalte, at beboerne (fra Syrien, Tyrkiet, Eritrea etc. red.) virkelig havde brug for omsorg og kærlighed. Mange af dem har oplevet skrækkelige traumer i krig eller på vejen hertil. De har mistet hus og hjem og er blevet skilt fra deres familier. Hun opfordrede os derfor til at lave aktiviteter for flygtningene på asylcentret, og det stod klart, at det var det, vi skulle”, fortæller Nadege Uwamahoro, som er én af initiativtagerne i gruppen. Det blev startskuddet til ”Solidarity Project”. DET FØRSTE MØDE Første gang Mount Tabor gruppen besøgte asylcentret, var de meget spændte. ”Inden vi skulle mødes med dem, var vi meget usikre på, hvordan det ville blive. Taler de mon engelsk? Og hvad siger de til, at vi kommer”, fortæller Nadege og fortsæt-

10 CARITAS NYT 2015 | 3

ter ”Men det gik over al forventning. Vi havde regnet med, at vi skulle agere værter, men i stedet blev der taget imod os med åbne arme og knus. Meget rørende. Det var ikke alle som talte engelsk, men dem som kunne, oversatte for de andre.” Ligesom alle andre har flygtningene på asylcentret brug for venner og for at føle sig velkommen. ”På intet tidspunkt var det akavet at være der. Der var god kemi og åbenhed fra starten, og det var svært at tage derfra, da de meget gerne ville have, at vi blev. Vi blev budt på kaffe fra Syrien, vist rundt på deres værelser, og de lavede mad til os. På vej hjem talte vi om, hvorfor vi overhovedet var bange for det første møde”, siger Nadege med et smil. SJOVE AKTIVITETER OG LEGE Ved det næste møde blev flygtningene inviteret til Århus – hvor over 35 deltog. De tog til Bazar Vest, Væksthuset i Botanisk Have og Den Gamle By. ”Erfaringerne indtil videre er overvejende gode. Fra allerførste møde stod det klart, hvor ensomme flygtninge er. Men selvom de befinder sig i en svær situation i et fremmed land uden deres familier, er de

DER SKAL SÅ LIDT TIL Fotos: A nna Pistilli

Der er gang i sjove lege i Rådhusparken.

Frivillige og flygtninge samlet - humøret er højt.

helt åbne overfor at deltage i de planlagte aktiviteter – og de er super taknemmelige,” fortæller Nadege. De mødes med flygtningene en gang om måneden. Dem, der har lyst, bliver inviteret på tur, de laver sjove aktiviteter og spiser sammen. Venskaber er blevet knyttet på tværs af nationaliteter, kultur og religion. ”For os har det været utroligt livsbekræftende at opleve smilet på deres læber – at mærke, hvor lidt, der skal til for at bidrage positivt til et andet menneskes liv. Særligt når man hører brudstykker fra deres smertelige historier, er det fantastisk at opleve deres glæde og fornemme et spirende håb for fremtiden,” fortæller Nadege. Af kommende aktiviteter planlægger gruppen at besøge Dyrehaven, lave ”Olympiske Lege” i Mindeparken og arrangere en tur til Skagen. STØTTE FRA DIAKONIPULJEN Solidarity Project eksisterer under Mount Tabor gruppens ledelse, men alle i menigheden er velkomne til at deltage. Projektet drives af frivillige kræfter og økonomiske donationer og med en bevilling fra Caritas’ Diakonipulje.

FAKTA OM DIAKONIPULJEN: Formål: At hjælpe sårbare mennesker og familier i Danmark, der lever på kanten af samfundet eller har brug for omsorg. Grupper, der er tilknyttet katolske sogne, kan søge puljen. Krav: Aktiviteten skal afhjælpe sociale problemer, være åben for alle, baseres på frivillighed og 10 % skal finansieres af sognet. Mere information: www.caritas.dk

CARITAS NYT 2015 | 3

Nationalt Resultater og regnskab

ÅRSRAPPORT 2014 - FORTSAT HØJ AKTIVITET Caritas Danmarks omsætning var i 2014 på det hidtil højeste niveau og udgjorde i alt knap 68,2 millioner kroner. Omsætningen fordeler sig som i de foregående år stort set ligeligt mellem nødhjælp og langsigtet udviklingsarbejde. Disse tal – og flere – kan læses i årsregnskabet for 2014, der ligger på www.caritas.dk/regnskab. A f: Hannah Holst Kragelund, A dministrationschef

HER KOM PENGENE FRA Gennem rammeaftalen med Danida modtog Caritas 29 millioner kroner til arbejdet med bæredygtig udvikling i landområderne i Afrika, Asien og Sydamerika. Til nødhjælpsarbejdet modtog Caritas 28 millioner kroner fra Danida i form af den løbende humanitære partnerskabsaftale og ekstrabevillinger, hvilket er godt 3 millioner kr. højere end året før. Fremgangen skyldes primært de ekstrabevillinger, som er givet i forbindelse med Syrien-krisen. Bidrag fra privatpersoner, virksomheder, fonde og arv i Danmark udgjorde i 2014 5,8 millioner kroner. Det er knap 700.000 kroner højere end året før. Stigningen skyldes især en donation på 1,5 millioner kroner fra World Cocoa Foundation til bekæmpelse af ebola i Vestafrika. Der har været en rigtig god opbakning til de årlige indsamlinger (Faste-, Caritas kollekt- og juleindsamlingen) samt til katastrofer. Særligt juleindsamlingen, som gik til cykler i Uganda, fik et flot resultat på 430.000 kroner og hjælpen til flygtninge i det nordlige Irak, der beløb sig til 370.000 kr. Det er også værd at nævne skoleindsamlingen til Zimbabwe på 128.000 kroner. De mange faste betalende bidragsydere (BS-aftaler og 10 års kontrakter) er desuden, som altid, af uvurderlig betydning for vores virke. DET GIK PENGENE TIL Sidste år brugte Caritas 64 millioner kroner på aktiviteter i ind- og udlandet. Herudover er der hensat ca. 2 millioner kroner til senere forbrug i de kommende år. Endvidere er ca. 2 millioner kroner tilbageholdt i år pga. svindelsager, hvorfor de ikke er brugt som budgetteret. Pengene er returneret til Udenrigsministeriet. Af midlerne gik 29,5 millioner kroner til udviklingsprojekter i Afrika, Asien og Sydamerika, mens knap 25 millioner kroner til katastrofe- og flygtningehjælp i verdens brændpunkter. De resterende midler gik til 12 CARITAS NYT 2015 | 3

en vifte af aktiviteter, herunder katastrofefonden, Caritas’ almindelige arbejde og det nationale diakonale arbejde, der i 2014 beløb sig til ca. 300.000 kroner. Sekretariatsudgifter, herunder udgifter i forbindelse med oplysning, fundraising, husleje og administration, udgjorde i alt 9,5 millioner kroner. Heraf dækker Udenrigsministeriet 7,1millioner kroner, som vedrører gennemførelse af de Danida-støttede projekter.

HER KOM PENGENE FRA: 0,9 % 8% Danida, udvikling Danida, nødhjælp 47,5 % Andre indtægter

43,6 %

Private bidrag

DET GIK PENGENE TIL: 0,5 % 14,7 %

Danida Udvikling Danida, nødhjælp 45,9 %

Diakoni i Dk

38,9 % Løn, husleje, oplysning, fundraising, administration

SÅ MANGE HAR VI HJULPET I 2014: INDIEN

TCHAD

NIGER 7.760 flygtninge fra Mali og 2.840 personer blandt værtsbefolkningen.

NIGER 49.700 indbyggere i 40 landsbyer

24.866 bønder

43.190 flygtninge fra Sudan og 11.220 personer blandt værtsbefolkningen.

MYANMAR 2.777 internt fordrevne og værtsbefolkning

Danmark

Syrien Jordan Mali

Myanmar

Niger

Indien Thailand

Tchad Liberia

Filippinerne

MYANMAR

Uganda

Bolivia

1.107 bønder

Zimbabwe

BOLIVIA

JORDAN

4.900 indbyggere

1.201 irakiske flygtninge

FILIPPINERNE 6.626 personer, der var ramt af tyfonen Haiyan

34.166 syriske flygtninge og lokale udsatte jordanere

LIBERIA 8.655 Ebola ramte personer

THAILAND 11.089 flygtninge

ZIMBABWE 8.650 personer

Nødhjælp Udvikling

UGANDA 56.116 bønder CARITAS NYT 2015 | 3

KORT NYT

Fra ind- og udland

GENVALGT TIL ISOBROS BESTYRELSE

Årsmøde & Caritas Dagen Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 3. oktober, hvor Caritas’ årsmøde bliver holdt og søndag d. 4. oktober til Caritas Dagen. Begge arrangementer finder sted på Amager i København. Årsmødet afholdes på Danhostel, og Caritas Dagen i Sankt Annæ Kirke.

Endnu engang har Caritas fået en repræsentant med i bestyrelsen for Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO). Programkoordinator David Vincent Nielsen er blevet genvalgt for en tredje periode på to år, og vil sidde på posten frem til maj 2017.

Foto: Jake Lyell , Catholic Relief

JORDSKÆLVET I NEPAL Den 25. april ramte et jordskælv i Nepal, der målte 7,9 på Richterskalaen. Den 12. maj ramte endnu et skælv. Jordskælvene har foreløbig kostet mere end 8.000 mennesker livet og har gjort hundrede tusinder hjemløse. Caritas Nepal har indtil videre hjulpet mere end 100.000 mennesker med bl.a. husly, adgang til rent vand og hygiejneudstyr. Caritas Danmark har sendt en million kroner fra den fleksible pulje under den humanitære partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet afsted til Nepal. Desuden har vi modtaget utrolig mange, flotte donationer fra privatpersoner. Du kan læse mere om situationen i Nepal på www.caritas.dk

14 CARITAS NYT 2015 | 3

VIL DU VÆRE MED TIL AT SPREDE VERDENS BEDSTE NYHEDER?

NYE MEDARBEJDERE Caritas har ansat Lotte Pérez Valera Jensen som programkoordinator i Nødhjælpsteamet og Martin Glarding som økonomiassistent. Fotos: Naja Mammen Nielsen Foto: Naja Mammen Nielsen

Fredag d. 11. september har vi brug for frivillige hænder til at uddele Verdens Bedste Nyheder-avisen. Eventen finder sted mellem kl. 7-9 og vi har brug for frivillige uddelere over hele landet. Caritas er en del af Verdens Bedste Nyheder-kampagnen, hvor 100 udviklingsorganisationer, FN og Danida spreder det gode budskab, om at udviklingsbistanden gør en forskel. Har du lyst til at skabe glæde og uddele Verden Bedste Nyheder i dit område, så skriv en mail til Josefine SochackaEbbesen på jse@caritas.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Fasteindsamling 2015 Siden askeonsdag har hele bispedømmet samlet penge ind til at give uddannelse til sårbare kvinder i Niger og til at fylde katastrofefonden op. Indsamlingen har nu rundet 800.000 kroner, hvilket er 56.000 kroner mere end sidste år, hvor resultatet endte på 744.000 kroner. Vi takker mange gange for de fine bidrag fra både menigheder og private og glæder os over den store opbakning til Caritas’ arbejde.

Lotte Pérez Valera Jensen, 47 år, er en erfaren kvinde indenfor nødhjælp og udvikling. Hun har boet og arbejdet seks år i Togo for Børnefonden og tre år for FN i Burkina Faso. Hun har stor ekspertise i fødevaresikkerhed, sundhed, uddannelse, rettigheder og kapacitetsopbygning af partnere. Hun kommer fra en stilling hos ADRA, hvor hun koordinerede udviklingsprogrammer. Lotte har en kandidat fra RUC i Internationale Udviklingsstudier og Fransk. Desuden arbejder hun på en bog om rettighedsbaseret udviklingsarbejde for ngo-platformen Globalt Fokus. Hos Caritas har Lotte fået ansvaret for nødhjælpsprogrammerne i Niger og Tchad. Hun tiltrådte d. 4. maj.

Martin Glarding, 48 år, har mange års erfaring som regnskabsansvarlig og bogholder indenfor forskellige brancher i en række mindre virksomheder og organisationer. Blandt andet fra Københavns Ungdomscentre, Arkitex A/S og senest som regnskabsmedarbejder hos fagforeningen FADL. Ved siden af sit arbejde har Martin et stort engagement for frivilligt arbejde og er medstifter og bestyrelsesmedlem hos patientforeningen; Angstforeningen. Martin har en HA i erhvervsøkonomi fra RUC og en HD i ekstern regnskab fra CBS. Hos Caritas står han for bogholderiet, lønkørsel og indberetninger til offentlige myndigheder. Han tiltrådte d. 2. juni

Følg os på Facebook facebook.com/caritasdk CARITAS NYT 2015 | 3

id nr.: 46663

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER

Navn

Jeg ønsker at bidrage:

Adresse

Hver måned

50kr.

Postnr

Hvert kvartal

150kr.

Telefon

Hvert år

300kr.

E-mail

Andet beløb:

Pengeinstitut Reg. nr.

Konto nr.

CPR. nr

Dato Underskrift

Udfyld kuponen og send den i en lukket kuvert til: Caritas Danmark, Gammel Kongevej 15, 3. 1610 København V Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V