Årsberetning 2010/2011 by Caritas Danmark

ÅRSBERETNING 2010/2011

CARITAS HJÆLPER MILLIONER PÅ VERDENSPLAN

Flip Forord 02 Indholdsfortegnelse og verdenskort 03 Caritas hjælper millioner på verdensplan

UDVIKLING 04 Indien 06 Bolivia 08 Niger 10 Uganda 12 Zimbabwe & Burma 14 2

Fattige bønder får indflydelse Kvinder kæmper mod fattigdom Demokratikamp bærer frugt Fokus på unge i udvikling

Caritas udvider med to nye lande

En organisation med vokseværk!

NØDHJÆLP 16 Hjælp til katastoferamte områder CARITAS I DANMARK 20 Diakonalt arbejde i Danmark 22 De frivilliges arbejde 25 Billedoversigt over sekretariatets medarbejdere 26 Regnskabsberetning – Fundraising og resultater 30 Bagside

I 2010 har Caritas og netværket responderet på 21 appeller om nødhjælp og hjulpet mere end 9,4 millioner nødlidende verden over. Caritas-netværket positionerer sig derved som en vigtig og markant spiller på den internationale humanitære scene. Sammenlagt sendte netværket godt 750 millioner kroner til katastroferamte områder i 2010. I 2010 sendte Caritas lige godt 1,7 milioner kroner til verdens brændpunkter. Her er et par eksempler på, hvad Caritas´ arbejde har betydet sammen med de samlede resultater fra netværket.

Caritas samlede godt 550.099 kroner ind. Dertil bidrog katastrofefonden med 57.925. Caritas sendte således 608.024 kroner til vores lokale samarbejder i Pakistan! Midlerne blev brugt til mad, vand, medicin og telte til 357.500 mennesker hvis huse, afgrøder og husdyr var skyllet væk. Genopbygningen af landsbyer og huse er i dag i fuld gang i Pakistan. En række Caritasorganisationer er fortsat til stede i landet - og bliver der, til pakistanerne er kommet på fode igen.

JORDSKÆLV PÅ HAITI

Også på den udviklingsmæssige scene har Caritas og netværket markeret sig globalt. Netværket hjælper på verdensplan 24 millioner mennesker i 200 lande og territorier. Sammen uddanner Caritas skolebørn, kæmper for kvinders rettigheder, sikrer udviklingen af et bæredygtig miljø og behandler HIV/AIDS-ofre. Alene i Afrika hjælper Caritas-organisationer 25 procent af Afrikas befolkning, der lever med HIV. Caritas-netværket søger indflydelse på allerhøjeste politiske niveau, og har tæt samarbejde med FNsystemet. Det sikrer verdens fattigste en stemme ved magthavernes bord.

Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt et jordskælv, der fik det haitianske samfund til at bryde sammen. Jordskælvet var det kraftigste i over 200 år. Mindst 230.000 mennesker omkom, og mere end en million mistede deres hjem. Caritas igangsatte straks en stor indsamling til støtte for ofrene som indbragte 664.654 kroner. Dertil bidrog katastrofefonden med 50.000 kroner. Caritas sendte således 714.654 kroner til Haiti! Tilsammen samlede hele Caritas netværket godt 145 millioner kroner ind! Caritas og netværket hjalp de første tre måneder 1,4 millioner mennesker med telte, mad og medicin. Situationen på Haiti er fortsat kritisk, og der ligger mange udfordringer forude. Caritasnetværket har derfor forpligtet sig til en femårig genopbygningsplan. OVERSVØMMELSER I PAKISTAN I august 2010 åbnede himlen sig over Pakistan. Ti års regn faldt på en enkelt uge. Floder flød over deres bredder og skabte den største oversvømmelse i landet i over 80 år. Da katastrofen var på sit højeste, lå en femtedel af landet under vand, og mere end 20 millioner mennesker var berørte af oversvømmelserne. Caritas-netværket igangsatte en indsamling, der skulle indbringe 79 millioner kroner til ofrene for oversvømmelserne.

FOTO: Asad Zaidi/Catholic Relief Services

Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator / Caritas

Caritas hjælper en halv million om året

I 2010 brugte Caritas næsten 22,7 millioner kroner på udvikling i Niger, Uganda, Bolivia og Nordøstindien. Godt en halv million fattige og nødlidende fik i 2010 gavn af Caritas´ udviklingsog nødhjælpsindsats. Du kan læse mere om Caritas' positive udviklingsog nødhjælpsresultater på de kommende sider.

CARITAS INTERNATIONALIS Caritas er medlem af det verdensomspændende netværk Caritas Internationalis. CI arbejder i solidaritet med verdens allerfattigste, for at reducere fattigdom og bekæmpe social uretfærdighed. Med 168 medlemsorganisationer, 624.000 ansatte og 444.444 frivillig er Caritas Internationalis et af verdens største netværk. Caritas var med til at grundlægge netværket i 1950. 3

INDIEN: Fattige BØNDER får indflydelse FOTO: © Karen Kasmauski/Corbis

Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator / Caritas

Hovedstad:

New Delhi

Statsleder:

Pratibha Devisingh Patil

Indbyggertal:

1.2 milliarder

Sprog:

Der findes 18 officielle sprog. Hindi og engelsk er de mest anvendte

På trods af store naturrigdomme hører Nordøstindien til ét af de fattigste områder i Indien.

Nordøstindien er kendetegnet ved statens manglende tilstedeværelse. Mange familier lever marginaliseret. Oftest har familierne på landet ikke adgang til basale fornødenheder som uddannelse og sundhed. Derfor støtter Caritas bøndernes organisering, så de kan få indflydelse på lokalpolitik og adgang til serviceydelser og ressourcer fra det offentlige. Og den politiske organisering virker. I Nordøstindien har Caritas-støttede landsby-komiteer og selvhjælpsgrupper opnået kommunale bevillinger til udviklingsprojekter svarende til 4,7 millioner danske kroner. Det er dobbelt så meget som Caritas´s lokale partner, Jirsong Asong, gennem de sidste tre år har brugt på at forberede og træne grupperne til fortalervirksomhed: “Det viser med al tydelighed, at Caritas´ langsigtede tilgang til udvikling bærer frugt. Vi uddeler ikke fisk til de fattige – vi lærer dem at fiske!”, forklarer Peter Blum Samuelsen, tidligere koordinator for Nordøstindien, og i dag ansvarlig for Caritas´ nyopstartede udviklingsaktiviteter i Burma. Komiteerne modtog 54 offentlige tilskud, mens selvhjælpsgrupperne fik 60 tilskud til gavn for 4

60%

lever under fattigdomsgrænsen.

lokalsamfundet. Pengene blev givet i form af materialer til opbygning af infrastruktur som vand-, el-, og vejnet. Derudover fik grupperne adgang til træning og lån til landbrugsaktiviteter, redskaber og maskiner i form af større samlede bevillinger. Mindst 12.000 mennesker i 30 landsbyer fik gavn af gruppernes egen fortalervirksomhed!

FAKTA Jirsong Asong arbejder i Karbi Anglong-distriktet i Assam-regionen. Arbejdet koncentreres i særlig grad om bæredygtig landbrugsudvikling, bondeorganisering og mikrofinans. Caritas´ partner har indtil videre medvirket til etableringen af 108 selvhjælpsgrupper og 30 landsbykomiteer. Caritas styrker fattiges indflydelse på, og adgang til, offentlige støtteordninger. I Nordøstindien er det på et enkelt år lykkedes Caritas-støttede landsby-komiteer og selvhjælpsgrupper at få kommunale bevillinger til udviklingsprojekter svarende til 4,7 millioner danske kroner!

UGANDA: fokus på unge i UDVIKLING Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator / Caritas

FOTO: Toke Nyborg/Caritas

kan allerede se “Jeg en forbedring på de

Fattigdom og 20 års borgerkrig har nedbrudt de sociale strukturer i nordøstuganda. Det har ført til udbredt vold og alkoholisme i landsbyerne. En ny Caritas-undersøgelse viser, at mere end halvdelen af de unge har været indblandet i vold inden for det seneste år! Uganda er samtidig det land i verden med det højeste alkoholforbrug per indbygger: “Vi fandt hurtigt ud af at børnene led meget under de voksnes konflikter og begyndte at kopiere de voksnes voldelige adfærd. Vi har derfor dannet ungdomsgrupper, hvor vi diskuterer konsekvenserne af konflikter i hjemmet og i landsbyen og ikke mindst hvordan, de unge kan håndtere disse konflikter,” forklarer David Katende, team-leder for Caritas´ partner CIDI Soroti.

Intet emne er for kontroversielt Caritas har i 2011 oprettet 70 ungdomsgrupper med 30 unge i hver. Der er tilknyttet en mandlig og en kvindelig rollemodel hver gruppe, som vejleder og rådgiver grupperne. Gennem musik og teater optræder de om aftenen for alle i landsbyen. De laver små sketchs, som viser, hvordan det er muligt at løse konflikter gennem dialog. Intet emne er for kontroversielt, og de unger synger og fortæller med stor indlevelse om alt lige fra alkoholisme, HIV/AIDS til 6

otte måneder, som projektet har kørt. Der tales mere åbent om de problemer som eksisterer i landsbyerne, og flere konflikter løses gennem dialog

”

incest og vold. Det er en god måde at nå ud med et klart budskab i små landsbysamfund, hvor analfabetismen er høj og fjernsyn en sjældenhed:

David Katende, team-leder for Caritas´ partner CIDI Soroti.

”Jeg kan allerede se en forbedring på de otte måneder, som projektet har kørt. Der tales mere åbent om de problemer som eksisterer i landsbyerne, og flere konflikter løses gennem dialog,” forklarer David Katente. Caritas har besluttet fremover også at inddrage unge i programmets andre udviklingsindsatser.

UGANDA: FAKTABOKS Hovedstad:

Kampala

Statsleder:

Yoweri Museveni

Indbyggertal: 29 millioner Sprog:

Engelsk (officielt statssprog), luganda, swahili samt andre lokale sprog.

I Uganda er mere end

50%

af befolkningen under 15 år. Et fokus på unge er derfor centralt i udviklingen af landet.

Unge i Uganda skal være med til at genopbygge nedbrudte sociale strukturer efter 20 års borgerkrig

NIGER: demokratikamp bærer frugt menneskerettigheder. Den militære overgangsregering nedsatte et Rådgivende Udvalg for regeringen med 131 medlemmer, der repræsenterede forskellige dele af samfundet (heraf også politiske partier). Formanden for det Rådgivende Udvalg kom fra ANDDH. Udvalget skulle sammen med overgangsregeringen sanere de politiske institutioner, sikre fred og genindføre demokrati.

Demokratikampen bærer frugt I Niger har menneskerettighedsorganisationen ANDDH opnået politiske indflydelse på regeringsniveau. En af organisationens tidligere aktivister har fået tildelt posten som justitsminister! Niger er et ungt demokrati med et svagt civilsamfund, og befolkningens kendskab til menneskerettigheder og demokratisk forvaltning er fortsat meget begrænset. Udviklingskoordinator Jesper Juel Rasmussen ser det derfor som en stor sejr – både for ANDDH og for menneskerettighederne i Niger: “En tidligere menneskerettighedsaktivist som justitsminister kan være med til at sætte fokus på Nigers begrænsede tradition for god regeringsførelse efter principperne i en retsstat,” forklarer Jesper Juel Rasmussen. Caritas har støttet ANDDH siden 2004 med fremme af nærdemokrati og overholdelse af menneskerettigheder.

Militærkup skaber demokratisk åbning Den 18. februar 2010 blev ex-præsident Tandja afsat ved et militærkup. Han nægtede at forlade præsidentposten, til trods for, at hans regeringstid var overskredet. Militæret indsatte en overgangsregering, som skulle føre landet tilbage til en demokratisk valgt regering. ANDDH formåede at udnytte den politisk åbning til fordel for organisationens kamp for 8

Efter manges års kritik af magthavernes middelmådige demokratiske intentioner og tvivlsomme forvaltning af de internationale menneskerettigheder inviteres ANDDH i dag til åbent at give sine meninger og observationer til kende. Da ANDDH sidste år udgav en rapport, hvor de opfordrede regeringen til at engagere sig i konkrete tiltag for at styrke retsstaten og de grundlæggende menneskerettigheder, var det under overværelse af et bredt udvalg af trykte medier samt radio og fjernsyn.

Styrket position til Nigers kvinder

FOTO: Tagaza Djibo

Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator / Caritas

Hovedstad:

Niamey

Statsleder:

Mahamadou Issoufou

Indbyggertal:

13 millioner

Sprog:

Fransk (officielt), hausa og djerma.

I Niger besiddes

25%

af ministerposterne i dag af kvinder! Et vigtigt politisk signal at sende i et land, hvor kvinders rettigheder langt fra er en selvfølge.

Ved et demokratisk valg, den 14. marts 2011, blev præsidentskabet officielt overdraget til Mahamadou Issoufou - formand for Nigers socialdemokratiske parti (PNDS-Tarayya). Under præsidentvalget fungerede ANDDH´s medlemmer som valgobservatører. Af regerings 24 ministre besiddes seks af kvinder – et vigtigt politisk signal at sende i et land som Niger, hvor kvinders rettigheder langt fra er en selvfølge. Caritas´ støtte til ANDDH fokuserer især på at fremme kvindernes deltagelse i demokratiet - både i form af opstillede kandidater og stemme-deltagelse. Der er således begrundet håb om, at Niger er tilbage på demokratiets udfordrende vej.

Efter manges års kritik af magthavernes tvivlsomme forvaltning af menneskerettigheder i Niger inviteres menneskerettighedsorganisationen, ANDDH, i dag til åbent at give sine meninger og observationer til kende.

BOLIVIA: KVINDER KÆMPER MOD FATTIGDOM “Det er vigtigt, at kvinderne får forbedret deres produktion og afsætning af kaffe. Det giver råd til bedre mad på bordet, skoleuniformer til børnene og penge til medicin. Kvindernes økonomiske formåen øger familiernes muligheder og fremmer en udvikling, hvor uddannelse og sundhed er i højsædet,” forklarer Caritas’ programkoordinator for Bolivia, Susanne Møller Andersen. I juli i år startede Caritas et nyt udviklingsprogram i Coroico i Bolivia. Programmet har fokus på kvinder i udvikling. 500 kvinder er med støtte fra Caritas gået sammen om at starte deres eget kaffekooperativ. Projektet skal forbedre de fattige familiers forhold ved at fremme kvindernes økonomiske uafhængighed og politiske indflydelse. Og støtten til kvinderne er tiltrængt. Coroico-området er præget af fattigdom, og den gennemsnitlige indkomst ligger langt under FN's fattigdomsgrænse på en dollar om dagen.

Hjælp en kvinde og hun hjælper familien

Caritas faser ud i Bolivia Caritas' fremtidige fokus på lokaludviklingen i Coroico, får konsekvenser for den samlede indsats i landet. Caritas har blandt andet afsluttet det store landbrugsprojekt i Los Lipez-regionen i det sydlige Bolivia. Afslutningen af projekterne skyldes, at Caritas over de næste fem år faser ud i Bolivia. Fokus vil fremover være på Afrika og Sydøstasien

La Paz

Statsleder:

Evo Morales Ayma

Indbyggertal:

10 millioner

Sprog:

Spansk, quechua, aymará, guarani og 33 andre indianske sprog.

Ifølge en opgørelse fra Verdensbanken bruger kvinderne

90 %

Et projekt med ambitioner Kvinderne trænes i bæredygtige landbrugsteknikker, forarbejdning og markedsføring. Formålet er at øge produktionen og udvikle en kvalitetskaffe, som kan sælges til en fair pris – og gerne på danske og europæiske markeder. Det vil hjælpe kooperativets kvinder og deres familier til en bedre indtjening.

Hovedstad:

grundet regionernes store udfordringer med fattigdomsbekæmpelse. Det ligger i tråd med Caritas´ fokus på verdens allerfattigste. Samtidig ønsker Caritas et stærkere engagement i færre regioner. Den relative lange udfasningsperiode sikrer, at vores partnere kan videreføre projekterne med støtte fra andre kilder.

af deres indtjening på familien

I over 20 år har Caritas arbejdet med forbedring af levevilkårene for fattige mennesker på landet i Bolivia – og resultaterne er absolut positive. Familiernes landbrugsproduktion er forbedret. Det har sikret fødevaresikkerhed til familierne og øgede indtægter til sundhed og uddannelse. Familierne har erfaret, at organisering betaler sig og at fælles handling giver mulighed for indflydelse i det politiske system. De har således gode muligheder for på permanent basis at bryde ud af fattigdommen. FOTO: Toke Nyborg/Caritas

Erfaringerne viser, at i takt med at kvinderne får bedre indtægter og uddannelse, gavner det familien og ligestillingen i hjemmet. Ifølge en opgørelse fra

FOTO: Szymon Kochanski

Verdensbanken bruger kvinderne 90 procent af deres indtjening på familiens sundhed, mad og uddannelse, mens manden bruger 30 procent:

FOTO: Neil Palmer/CIAT

Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator / Caritas

I Bolivia arbejder Caritas for at forbedre fattige familiers forhold ved at fremme kvindernes økonomiske uafhængighed og politiske indflydelse. Med støtte fra Caritas er 500 kvinder gået sammen om at starte deres eget kaffekooperativ.

FOTO: Caritas Internationalis

Af Søren Kirk Jensen, programkoordinator/Zimbabwe

Zimbabwe står overfor store udfordringer

Caritas begynder sit engagement i Zimbabwe fem måneder tidligere end oprindeligt planlagt. Det skyldes en ekstra bevilling på 700.000 kroner fra Projektpuljen. Midlerne skal bruges til at støtte Den katolske Kirkes indsats for at dæmme op for den politiske vold og underbygge den skrøbelige stabilitet i landet. Mange tusinde zimbabwere er dræbt under præsident Mugabes 30-årige regime, hvor vold og undertrykkelse har kendetegnet det land, som på papiret kaldes for demokratisk. Det har efterladt en blødende nation både åndeligt og fysisk, og sårene er langt fra helet. En af de konkrete aktiviteter, der støttes i det nuværende projekt, er en systematisk monitorering af situationen i landområderne, hvor den politiske vold ofte er værst. Håbet er, at Kirken gennem denne indsats vil bidrage til at fastholde stabiliteten i landet, hvilket er nødvendigt for at sikre den mere langsigtede udvikling. På længere sigt vil aktiviteterne i Zimbabwe fokusere mere på fattigdomsbekæmpelse gennem sikring af fødevaresikkerhed for landbefolkningen og helingen af nationens dybe traumer: ” Kirken arbejder for fred og forsoning. Det er en del af Kirkens rolle at bringe folk sammen, at bidrage til, at folk lever sammen i harmoni.” Det forklarer Pastor Fradereck Chiromba. Han er præst og generalsekretær for Zimbabwes bispekonference. 12

Caritas besluttede allerede sidste år at opstarte et nyt program i Zimbabwe. Zimbabwe bliver således vores tredje samarbejdsland på kontinentet under det nye Afrika-program. Det interkontinentale program skydes i gang i 2012. Valget er truffet som en konsekvens af de enorme udfordringer, Zimbabwe står overfor på kort og mellemlang sigt. På den længere bane har landet et stort potentiale, blandt andet som fødevareproducent i regionen, hvis landet formår at underbygge den skrøbelige stabilitet, der er opnået siden 2008.

Landbrugsudvikling i centrum Caritas´ arbejde i Burma vil fokusere på landbrugsudvikling. Den fattige landbefolkning har brug for materielt input og træning, så de kan øge udbyttet og mulighederne for afsætning af landbrugsprodukter. Salget kan bidrage med indtægter til lægehjælp og børnenes skolegang. Men mest af alt kan en øget landbrugsproduktion sikre adgangen til fødevarer for den hårdt trængte landbefolkning. Meget vil kunne nås, hvis bønderne får hjælp til at stå sammen i kampen for udvikling. Burma er plaget af fattigdom og politiske uroligheder. Landet har været militærdiktatur siden 1962 og hører til blandt verdens absolut fattigste lande. 1/3 af den burmesiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Selvom den politiske situation gør det svært at arbejde med langsigtet landbrugsudvikling, tog Caritas sidste år en strategisk beslutning om at udvide engagementet i Sydøstasien:

Valget er naturlig vis ikke Caritas´ alene. En række partnere har udtrykt et stærkt ønske om at udbygge samarbejdet med Caritas. Det gælder især Caritas Zimbabwe og Caritas i en række bispedømmer. Caritas kan trække på tidligere erfaringer fra aktiviteter i landet. Siden 2004 har Caritas løbende støttet en række nødhjælpsappeller i Zimbabwe.

“Caritas´ nye engagement i Burma sker ud fra en betragtning om, at den nuværende nødhjælpsindsats bør suppleres med langsigtet udvikling. Fødevaresikkerhed og forbedret landbrugsproduktion er afgørende for den sociale og menneskelige udvikling,” forklarer Peter Blum Samuelsen, ny programkoordinator for Burma.

ZIMBABWE: FAKTABOKS Hovedstad:

Harare

Statsleder:

Præsident Robert Gabriel Mugabe siden 1980

Indbyggertal: Sprog:

13 millioner (2002) Engelsk, shona, ndebele samt lokale dialekter

Zimbabwes økonomi ligger i ruiner.

5 mio.

mennesker er truet af sult. Landbrugsproduktionen er mere end halveret. Alt dette er sket på rekordtid i et land, der tidligere hørte til de rigeste i Afrika.

Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator / Caritas © Philippe Body/Hemis/Corbis

CARITAS UDVIDER MED TO NYE LANDE

Caritas har fokus på verdens fattigste Helt centralt for Caritas´ udviklingsarbejde ligger evangeliets budskab og Kirkens sociallæres princip om en fortrinsstilling for de fattige, udstødte og undertrykte. Det var derfor oplagt for Caritas at begynde udviklingsaktiviteter i Burma. Samtidig kan Caritas gøre bruge af den allerede eksisterende sognestruktur.

Caritas trækker på erfaringer fra Indien Caritas’ nye indsats for at hjælpe bønderne i Burma vil tage udgangspunkt i mange års tilstedeværelse og kendskab til landet. Men grundlaget for arbejdet vil også være det langsigtede udviklingsarbejde Caritas har drevet i Nordøstindien – lige på den anden side af Burmas grænse mod nord. Faktisk er befolkningen i Nordøstindien af samme oprindelse og begge grupper færdes frem og tilbage over grænsen afhængig af deres tilknytning til landsbyer og klaner.

BURMA: FAKTABOKS Hovedstad:

Naypyidaw

Statsleder:

Præsident Thein Sein

Indbyggertal:

Ca. 53 mio.

Sprog:

Burmesisk samt en række etniske sprog

Burma har været militærdiktatur siden 1962 og hører til blandt verdens absolut fattigste lande

1/3

af BEFOLKNINGEN lever under FN´s fattigdomsgrænse

Caritas starter udviklingsaktiviteter i Burma, selv om den politiske situation gør det svært at arbejde med langsigtet landbrugsudvikling.

En organisation med vokseværk! Af Jann Sjursen, Generalsekretær/Caritas

FOTO: Toke Nyborg/Caritas

Caritas internationalt 2010 var ikke mange dage gammelt, før Haiti blev ramt af et uhyggeligt jordskælv med 200.000 omkomne. Caritas-netværket var hurtigt på banen takket været en stærk og vidtforgrenet lokalorganisation, der kunne yde hurtig hjælp til ofrene og langsigtet hjælp i forhold til genopbygningsindsatsen. I august måned blev Pakistan oversvømmet, og Caritas-netværket ydede samlet set igen en stor indsats.

Bolivia-programmet 2011-16 betyder en udfasning af Caritas´ mangeårige engagement i Bolivia. Sigtet med den nye strategi er endvidere, at der etableres et Sydøstasien-program fra 2013 med udviklingsaktiviteter i såvel Nordøstindien som Burma. Programaktiviteterne er i al væsentlighed finansieret af Udenrigsministeriet. Aktiviteter, der knytter an til programmerne og/eller aktiviteter og mindre projekter gennemføres for Caritas´ egne, indsamlede midler. Fasteindsamlingerne i 2010 og 2011 har støttet projekter i Bolivia og Zimbabwe.

Det er afgørende for Caritas´ selvforståelse og virke at være en del af et internationalt netværk med søsterorganisationer i 167 lande. Ikke mindst når katastrofen indtræder, betyder det, at vi kan yde et bidrag til ofrene og nødhjælpsarbejdet – også selvom vi ikke selv er til stede eller i forvejen arbejder gennem en lokal partnerorganisation. Det gælder i forhold til de store katastrofer, der har mediernes bevågenhed. Men det gælder også i forhold til de langvarige kriser, som har det med at glide ud af det offentlige søgelys. I Darfur og Burma er der således fortsat mange mennesker på flugt. De fleste af Caritas’ partnerorganisationer tilhører Caritas-familien. Et fælles værdigrundlag er naturligvis en styrke for samarbejdet og partnerskaberne. Det giver en særlig mulighed for at præge omverdenen. Caritas har i de senere år styrket sit engagement i netværket. I maj 2011 deltog undertegnede således i generalforsamlingen for Caritas Internationalis i Rom. Caritas modtager betydelige midler fra Udenrigsministeriet til humanitære indsatser i længerevarende kriser. Men Caritas har også styrket sin evne til for egne midler at respondere i forskellige akutte krisesituationer. Både gennem større nødhjælpsindsamlinger som til for eksempel Haiti og Pakistan, og gennem katastrofefonden, som støtter mennesker, der lider i stilhed og uden for kameraernes søgelys! 14

fra projekt til programorganisation. Første skridt har været at etablere en række landeprogrammer (Uganda, Nordøstindien og Bolivia). Egentlig skulle et landeprogram for Niger have været etableret i 2011. I stedet for følger et samlet program for Afrika i 2012-14, der inkluderer aktiviteter i Uganda, Niger og Zimbabwe. Gennem humanitære indsatser i Zimbabwe har Caritas opnået et godt kendskab til landet og god kontakt til partnere.

Udenrigsministeriet iværksatte i foråret 2011 en undersøgelse af Caritas og andre organisationers kapacitet på det humanitære område. På det grundlag skal det fremtidige samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Caritas på det humanitære område diskuteres i efteråret 2011.

Caritas som fortaler Caritas´ arbejde med nødhjælp og udvikling er funderet i hver sin strategi. De er godkendt af bestyrelsen

for Caritas inden for denne beretningsperiode. Udviklingsstrategien baserer sig på en model (”change diamond”), som blandt andet kobler fortalerskab i syd med fortalerskab i nord. Med den nye strategi har Caritas udfordret sig selv i forhold til at styrke fortalervirksomheden ikke mindst i Danmark – også på det politiske område. Caritas vil fortsat promovere FN’s 2015 Mål og har i 2011 taget del i den såkaldte Robin Hood Kampagne. Den sigter på at gennemføre en skat på finansielle transaktioner til fordel for de fattige. Den nye udviklingsstrategi markerer også overgangen

Caritas har gennem mange år støttet Peter TantholdtHansens arbejde i Peru. I mere end 40 år arbejdede han som præst i Andesbjergene. Menneskers hverdag og livet med Gud var i centrum for hans liv. Det var en kæmpe i mere end en forstand, der døde efter kort tids sygdom den 28. juli 2010 i Lima. Høj af vækst og en forkæmper for de fattigste. Peter har efterladt et tomrum i Marcapata, hvor han boede, og i forhold til en videreførelse af arbejdet.

Caritas i Danmark Det har været drøftet i et par år. I bestyrelsen. På årsmøder. Nu er arbejdet i Danmark endelig på vej. Det vil i høj grad være baseret på frivillig arbejdskraft og ske i et samarbejde med forskellige katolske sogne, og i nogle tilfælde med andre organisationer. Kirkerne er i sig selv ofte stedet, hvor mennesker mødes, og hvor behovet for hjælp udtrykkes. Det kan være helt basale

behov som mad, tøj og andre fornødenheder. Men det kan også været behov for rådgivning eller bare et sted at være. På kommunikations- og kampagnesiden er Caritas gået nye veje. 5000 stykker morgenbrød blev i 2010 uddelt på Hovedbanegården i forbindelse med kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder”. Caritas har oplyst om FN’s 2015 Mål igennem annoncer i blandt andet Kristeligt Dagblad, Metro Express og Ud&Se med mere end 1,1 million daglige læsere tilsammen. Caritas´ kvartalsmagasin, Caritas Nyt, er en vigtig kommunikationskanal til baglandet. Caritas erkender samtidig, at online medier spiller en stadig større rolle i kommunikationen. Årsmødet udgør en afgørende fødekæde for synspunkter i forhold til bestyrelse og sekretariatet, der forestår det daglige arbejde. Mange aktiviteter og indsamlinger forudsætter et engagement fra præster, menighedsrådsformænd og sognerepræsentanter ved de katolske kirker, samt fra de katolske skoler og Danmarks Unge Katolikker. Det engagement er til stede! Sekretariatet flyttede i sommeren 2010 fra Vibevej i København Nordvest til det katolske bispekontor på Gammel Kongevej 15 på Vesterbro. Her har 17 medarbejdere nu deres arbejdsplads. Derudover har Caritas en lokal informationsmedarbejder siddende i Nordøstindien. Flytningen har givet bedre plads, hvilket var nødvendigt. Det har også givet bedre samarbejdsmuligheder i forhold til andre institutioner i Den katolske Kirke, ligesom det har givet mulighed for at huse forskellige mødeaktiviteter inden for den verden, Caritas beskæftiger sig med. Dansk Forum for Mikrofinans huses tillige og er et meget godt eksempel på, at Caritas søger samarbejdet med andre organisationer.

Caritas´ bestyrelse 2011:

A: Jan Lange Bestyrelsesformand: Udpeget af den katolske biskop i Danmark. B: Christian Guldager Næstformand: Udpeget af Den katolske Kirkes pastoralråd. C: Jette Svane Hansen Valgt af Caritas Danmarks sognerepræsentanter UDTRÅDT: P. Benny Matthew Udpeges af Den katolske Kirkes præsteråd D: Peter Blum Samuelsen Valgt af det fastansatte personale på Caritas´ sekretariat. 15

Hjælp til katastroferamte områder Caritas støtter ofre for både længerevarende og akutte kriser. Caritas´ længerevarende nødhjælpsprojekter er koncentreret om ofrene for konflikterne i Burma, Sudan og Irak og har især fokus på flygtninge. Den akutte nødhjælp bliver givet som solidarisk støtte til partnere i katastrofeområder, hvor vi i forvejen arbejder med udvikling eller kanaliseret via det internationale Caritas-netværk.

AKUT NØDHJÆLP Konflikter og naturkatastrofer rammer verden over tusindvis af mennesker - flere end Caritas kan nå at hjælpe. Caritas fokuserer fortrinsvist nødhjælpsindsatsen om store katastrofer og katastrofer, der rammer lande, hvor Caritas i forvejen har et udviklingsengagement. 2010 blev desværre et af de værste katastrofeår i to årtier. Næsten 300.000 personer omkom i 373 naturkatastrofer, og mere end 200 millioner blev berørte. Caritas sendte i 2010 nødhjælp til katastroferamte områder syv steder i verden. Midlerne til nødhjælp kommer fra de store nødhjælpsindsamlinger og katastrofefonden.

Caritas sendte i 2010 1.671.816 kroner til verdens brændpunkter. Heraf kom 289.501 kroner kom fra katastrofefonden.

JORDAN

BURMA

Katastrofefonden gør det muligt for Caritas at reagere på katastrofer med det samme. Det er livsnødvendigt at drikkevand, telte, medicinsk udstyr, fødevarer og megen anden nødhjælp kommer hurtigt frem til katastroferamte områder. I fattige lande har magthaverne begrænsede muligheder. Derfor må hjælpeorganisationerne træde til. Pengene i katastrofefonden kommer primært fra den årlige fasteindsamling og private donationer.

FLYGTNINGE I 2011 modtog Caritas en humanitær bevilling på 16 millioner kroner fra Udenrigsministeriet til vores indsatser i områder ramt af langvarige kriser. Caritas arbejder for at sikre en værdig tilværelse for flygtninge i det thai-burmesiske grænseområde, Tchad og i Jordan. Du kan læse mere om disse indsatser på de følgende sider.

ANSVARLIG NØDHJÆLP: Caritas´ nødhjælp adskiller sig på flere måder fra traditionel nødhjælp

TCHAD

FOTO: David Vincent Nielsen/Caritas

Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator og David Vincent Nielsen, projektkoordinator/ Tchad

Caritas´ nødhjælp ydes altid gennem lokale samarbejdspartnere, der allerede er på stedet.

territorier. Det gør det muligt for Caritas at iværksætte en nødhjælpsindsats kun få timer efter en katastrofe er indtruffet.

Caritas hjælper ikke kun ofre for de katastrofer, som medierne fortæller om, men også ofre for de katastrofer hvor mennesker lider i ubemærkethed.

Det sikrer hurtig adgang til oplysninger om krisesituationer, effektiv hjælp til ofre i isolerede områder og tæt samarbejde med den lokale befolkning. Caritas er tilstede i 200 lande og

Vi hjælper langsigtet og har fokus på tiden efter katastrofen. Det betyder, at vi gennem vores lokale partnere bliver i de katastroferamte områder, til landet er på fode igen.

Det er fordelen ved at være i et verdensomspændende netværk – vi er tilstede før, under og efter katastrofen indtræder. Dét er ansvarlig nødhjælp!

Caritas hjælper sudanesiske flygtninge, der lever i flygtningelejre i den tchadiske ørken. Området er ludfattigt og fuldkommen uden basal infrastruktur. 260.000 sudanesere har søgt tilflugt i nabolandet Tchad. Det går hårdt ud over lokalbefolkningen, når et så fattigt område oversvømmes af en stor flygtningestrøm. Ressourcerne er knappe, og de lokale lider nød, når flere tusinde flygtninge pludselig skal have brænde og vand fra de samme kilder som lokalbefolkningen. Caritas har fra krisens begyndelse støttet den lokale søsterorganisation Caritas N’Djamena (SECADEV), der som den eneste tchadiske NGO har ansvar for flere af FN-flygtningelejrene i den østlige del af landet. I 2010 sikrede Caritas rent drikkevand til 55.850 flygtninge i tre af FN's 12 flygtningelejre. Næsten 9.000 beboere i de omkringliggende landsbyer fik forbedret vandforsyningen. Desuden fik 1.750 flygtningefamilier og 960 familier i landsbyerne udleveret redskaber og såsæd samt træning i bedre dyrkningsmetoder. Ved mark- og havebrug har de øget den lokale fødevareproduktion med over 1.100 tons! Endelig har godt 1.500 af de særligt sårbare flygtninge (enlige mødre og gamle) fået udleveret nye vanddunke. Bevillingen fra Udenrigsministeriet og Caritas’ indsats for de mange flygtninge fortsætter i 2011.

Caritas hjælper årligt 70.000 sudanesiske flygtninge som lever i flygtningelejre i Tchads ørken.

Hjælp til katastRoferamte områder Af Bjarne Jørgensen, administrativ koordinator/Caritas

FOTO: © Huseyin Emre Tazegul /Demotix/Corbis

TCHAD

JORDAN

BURMA

TCHAD

JORDAN

BURMA

AMMAN

JORDAN

Siden 1984 har der været strømme af flygtninge fra Burma ind i Thailand. Op imod 150.000 burmesiske flygtninge lever således i Thailand, hvor myndighederne har etableret flygtningelejre langs grænsen. Lejrene består af simple bambushytter, og den daglige kamp for overlevelse er en prøvelse. Håbet om at vende hjem lever, men har lange udsigter. I Thailand retter Caritas´ aktiviteter sig mod særligt sårbare grupper i lejrene – det vil sige uledsagede børn, syge, ældre og enlige kvindelige forsørgere. I 2010 modtog 9.025 børn en månedlig hygiejnepakke, og 5.102 sæt med skoleudstyr blev fordelt til børn og skoler – primært i genbosætningsområder for Monflygtninge samt til landsbyer, der rummer flygtninge.

Med nærområdemidler har Caritas i 2009-2010 gennemført et projekt i samarbejde med Caritas Jordan til støtte for irakiske flygtninge. Flygtningene bor ikke i lejre, men er spredt i boligområder i Jordan, hvor der kan lejes indkvartering til en overkommelig pris.

Med midler fra Udenrigsministeriet hjælper Caritas burmesere, der er fordrevet som følge af konflikten i Burma. Burma har været militærdiktatur siden 1962. Det anslås, at mellem en og tre millioner lever som internt fordrevne. En tredjedel af dem er børn.

Til lejrflygtninge blev der givet udstyr samt træning i økologisk dyrkning af supplerende fødevarer og miljøbeskyttelse. 2.443 flygtninge deltog i træningen og fik hjælp med redskaber og frø. I alt blev der avlet næsten 1000 ton grønsager, 14 ton champignon og 9 ton bønnespirer. Derudover deltog ikke mindre end 18.000

Endelig er der givet støtte til aktiviteter, der fremmer forsoning og konfliktløsning. Mere end 10.000 flygtninge deltog i sådanne aktiviteter. I Burma tager aktiviteterne sigte på at hjælpe internt fordrevne samt de landsbyer, der midlertidigt huser dem. Caritas samarbejder med Caritas-organisationer i to bispedømmer, der ligger ved det konfliktfyldte grænseområde til Thailand. Indsatsen kræver stor indsigt og omhyggelighed for at undgå at blive betragtet som part i konflikten. Caritas ydede fødevarehjælp til 11.800 internet fordrevne – primært ris. 800 børn er med Caritas´ hjælp kommet i skole i de landsbyer, hvor de er fordrevet til. Børnene har samtidig modtaget skoleudstyr. Caritas’ indsats for de burmesiske flygtninge fortsætter i 2011.

FOTO: © Narciso Contreras/ ZUMA Press

I den to-årige periode har i alt 5.300 personer gennemgået sundhedstjek på Caritas Jordans center, og af disse har 4.350 modtaget økonomisk hjælp til køb af medicin eller fortsat undersøgelse på laboratorium eller hospital. Knap 1.500 fik støtte til indlæggelse og behandling på hospital – her anvendes hospitaler, der drives ikke-kommercielt. Endelig fik 284 personer psykologbistand, blandt andet vedrørende traumasymptomer.

flygtninge i aktiviteter med fremstilling af stearinlys og sæbe samt syning og vævning. De fremstillede mere end 2 millioner lys og 80.000 stykker sæbe.

Der er endvidere udleveret pakker med mad og hygiejneartikler til omkring 8.500 personer, og 1578 børne og unge har fået støtte til betaling for optagelse i skole samt kursusdeltagelse. Endvidere har 900 irakere deltaget i oplysningsarrangementer vedrørende sundhed og hygiejne. Arbejdet videreføres i 2011. Selvom Irak-krigen officielt er slut, lever mange irakere fortsat som flygtninge. Caritas gør en indsats for at hjælpe irakiske flygtninge i Jordan.

Caritas hjælper burmesere, der er fordrevet som følge af konflikten i Burma. Op imod 150.000 lever som flygtninge i lejre i Thailand.

Diakonalt arbejde i Danmark Af Andreas Riis, kommunikationsmedarbejder/Caritas Caritas' nationale hjælpearbejde begyndte i 2011. Tre konkrete projekter er i gang: Et samarbejde med Frelsens Hær om julehjælp, støtte til et netværk for filippinske au pairs og et kursus i konflikthåndtering for ægtepar. Det nationale arbejde er baseret på det værdigrundlag, som netop er blevet formuleret for Caritas Danmark – en fortolkning af, hvordan Kirkens sociallære kan anvendes i praksis. David Vincent Nielsen forklarer ideen med arbejdet: “Forbilledet for hjælpearbejdet er den Barmhjertige Samaritaner, der hjalp sin næste, selv om han hverken tilhørte samme folk eller delte samme tro. På samme måde hjælper Caritas mennesker, fordi vi er katolikker, ikke fordi de nødlidende nødvendigvis er det!”

Julehjælp til flere Frelsens Hær har tradition for at dele pakker med julehjælp ud til de familier, der har svært ved at få økonomien til at række i december måned. Gennem året har Caritas arbejdet for at skabe opbakning i de katolske sogne til at deltage i julekampagnen, og ved at kombinere kræfterne med Frelsens Hær forventes det, at mange flere familier kan få glæde af hjælpen. Efterspørgslen på julehjælp er steget de sidste par år, og i 2010 nåede der hjælp ud til ca. 8.000 familier i Danmark. Man er efterhånden ved at nå kapaciteten for, hvor meget der kan deles ud. Især er der brug for hjælp med at taste ansøgninger ind, og til at dele pakker ud med fødevarer og sponsorgaver som for eksempel fodboldbilletter. Her håber Caritas på en stor frivillig opbakning fra danske katolikker. Hjælpen går som regel til meget forskellige familier, og det er ingen betingelse, at man selv holder jul.

FOTO: ©Stephan Camilla / POLFOTO

“

Der er en stor tilstrømning af au pairs i øjeblikket. Så en af udfordringerne for os er at nå ud til de her mennesker, og vise dem, at der eksisterer et fællesskab, som kan være der for dem

”

Fællesskab gør forskellen I Caritas’ værdigrundlag bliver der lagt vægt på fællesskabet som noget, alle mennesker har ret til at få del i – og samtidig pligt til at bidrage til. Med det ideal har Caritas igangsat et samarbejde med Saint Anne’s Young Adults, et socialt netværk tilknyttet Skt. Annæ menighed på Amager. Netværket retter primært sine aktiviteter mod filippinske au pairs. Der kommer hvert år godt 3.000 au-pairs til Danmark. Langt størstedelen af dem kommer fra Filippinerne. Caritas ønsker med sin støtte til netværket at bekæmpe social isolation og forebygge mere alvorlige sociale problemer.

Parforhold”. Det er et undervisningstilbud, der bygger på mange års forskning ved universitetet i Denver, USA. Interesserede par vil kunne modtage undervisning, der bygger på statistisk viden om, hvad der får parforhold til at fungere, og hvad der hindrer dem. De tre projekter er igangsat efter drøftelser med de katolske sogne og relevante organisationer om behovet for en diakonal indsats. Desuden undersøges muligheden for at etablere et værested for socialt udsatte i samarbejde med Skt. Nikolaj menighed og P. Benny Blumensaat. Der bliver taget endelig beslutning om projektet i begyndelsen af 2012.

P. Joe Toms er præst i Skt. Annæ og har en hotline, hvor man kan modtage sjælesorg på filippinsk. De mest almindelige problemer, han hører om, har at gøre med uenigheder med værtsfamilien om arbejdstider eller tillidsbrud i parforhold. Men der kommer også henvendelser, der handler om prostitution, illegalt ophold og abort. Han ser manglen på information som årsagen til problemerne for de fleste au pairs. “Der er en stor tilstrømning af au pairs i øjeblikket. Så en af udfordringerne for os er at nå ud til de her mennesker, og vise dem, at der eksisterer et fællesskab, som kan være der for dem”, siger P. Joe. Indtil videre har netværket fungeret på rent frivillig basis. Caritas’ støtte går foreløbig til at oprette et fællesrum til sociale arrangementer, og til at ansætte en koordinator for netværket på deltid. Fokus vil i fremtiden ligge på informationsmøder og en opsøgende indsats blandt au pairs i alle dele af landet.

Fokus på familien I november og december vil diakon Kaare Nielsen gøre brug af sin uddannelse som PREP-instruktør. PREP står for “Praktiske Redskaber til et Engageret

Caritas bekæmper social isolation og forebygger mere alvorlige sociale problemer blandt filippinske au pair-piger. Der kommer hvert år godt 3.000 au-pairs til Danmark. Langt størstedelen af dem kommer fra Filippinerne.

De frivilliges arbejde Af Toke Nyborg, kommunikationskoordinator, Sidse Surel Mogensen, kampagnekoordinator og Marie Therese Johansen

Sct. Joseph Søstrenes Skole i Nykøbing Falster holdt fastedag i forbindelse med fasten i år. I den forbindelse var eleverne i skoven for at løbe mod fattigdom. Forældre og lokale firmaer sponsorerede den enkelte elev, hele klassen eller hele skolen med et beløb per kilometer, der blev løbet. De 300 elever løb 1957 kilometer på 1½ time. Det indbragte 27.913 kroner.

Fodbold mod fattigdom En våd septembereftermiddag sidste år mødtes 50 unge fra den katolske ungdomsforening (DUK) i Fælledparken til en velgørenheds-fodbolds-turnering. Overskuddet fra deltagergebyr, salg af kage, snacks og drikkevarer blev på over 2000 kroner. Pengene gik til Caritas’ projekt for udsatte unge i Bolivias hovedstad La Paz.

Færøerne samlede penge ind til majsmølle i Uganda

Frimærker I Køge sidder en gruppe entusiastiske frivillige og klipper brugte frimærker fri af kuverter, som de sælger til frimærkehandler og samlere. Sidste år indbragte de brugte frimærker 10.000 kroner, som blev doneret til Caritas. Alle som har brugte frimærker liggende, er velkommende til at aflevere dem hos Caritas på Gl. Kongevej 15, 1610 København V. Så sender vi dem til de frivillige frimærkeklippere i Køge.

De færøske franciskanersøstre holdt i april i år loppemarked i Tòrshavn. Overskuddet fra loppemarkedet gik til en majsmølle i Soroti-distriktet i Uganda. Søstrene fik samlet hele 23.199 kroner ind til møllen. Majsmøllen vil gøre en stor forskel for op mod 150 familier. Bønderne vil med møllen kunne sælge deres majs til en højere pris. Den malede majs kan samtidig opbevares i længere tid, hvilket er afgørende i perioder med tørke.

FOTO: Jeppe Gudmundsen – Homgren

Sidste år gik Caritas på gaden sammen med 40 morgenfriske frivillige for at dele morgenbrød ud til morgenpendlere på Hovedbanegården. Sammen med brødet fulgte en lille avis, som fortalte, at det går den rigtige vej med at nå FN´s otte 2015 Mål i ulandene. Akkompagneret af afrikansk trommedans og godt humør delte de mange orangeklædte frivillige mere end 5000 stykker morgenbrød ud. Brøduddelingen var en del af den store oplysningskampagne ”Verdens Bedste Nyheder”, som FN, Danida og de store danske u-landsorganisationer i fællesskab stod bag.

300 elever løb 30.000 kroner hjem til Caritas.

FOTO: Toke Nyborg/Caritas

VERDENS BEDSTE NYHEDER

Caritas´ arbejde er i høj grad baseret på frivillige kræfter – både i forhold til indsamlinger og oplysning. Baglandet er med til at gøre Caritas synlig i den danske offentlighed. Mange frivillige bruger tid og arbejdskraft på at støtte Caritas. De er på den måde med til at nedbringe organisationens udgifter til løn. På sekretariatet i København og ude i sognene arbejder 49 engagerede frivillige. Sekretariatets frivillige passer receptionen, cykler på posthuset og i supermarkedet og løser mere specifikke opgaver som oversættelser, bidragyderregistrering m.m. I sognene er de frivillige sognerepræsentanter med til gøre Caritas synlig - især i forbindelse med indsamlingskampagner. Sidste år arrangerede kreative Caritas´ere et væld af events til støtte for verdens fattigste. FOTO: Johan Hansen, Viceskoleleder, Sct. Joseph Søstrenes Skole

SKOLEELEVER INDSAMLEDE 100.000 KRONER TIL CARITAS 300 elever fra Københavns Åbne Gymnasium gik i august sidste år på gaden for at samle ind til oversvømmelserne i Pakistan. Indsamlingen blev foranstaltet på anledning af 17-årige Anam, der selv har pakistanske rødder. Det lykkedes Anam og hendes gymnasie-kammerater at indsamle 106.802 kroner. Checken blev overrakt personligt til Caritas' generalsekretær Jann Sjursen. DR var til stede for at dække overrækkelsen. 23

De frivilliges arbejde FOTO: Niels Messersmith/KO

Niger hører til blandt verdens fattigste land, og er et af de steder i verden, hvor behovet for briller er størst. I Næstved bruger sognerepræsentant Anette Madsen mange kræfter på at indsamle briller: “Vi skaber opmærksomhed omkring indsamling af brugte briller ved at tale med begejstring om idéen, under kirkekaffe, igennem sognebladet, til naboer, venner og bekendte. Det er ikke svært at få folk til at aflevere deres brugte briller. De skal bare vide, at muligheden eksisterer,” forklarer Annette Madsen, som gennem 33 år trofast har støttet Caritas. For hende er det muligheden for at hjælpe andre, der driver værket. Da Caritas annoncerede indsamlingen i foråret 2009, blev Annette Madsen inspireret til at reagere – og hun fortsætter indsamlingen: “Brillerne ligger jo alligevel bare hjemme i skufferne og fylder,” forklarer hun og opfordrer folk til at finde de brugte briller frem og give dem til nogen, der virkelig har brug for dem.

Takket være sognerepræsentant i Næstved, Anette Madsen, har fattige i Niger fået et nyt liv.

brillerne med i sin kuffert, når hun skal på monitoreringsbesøg i landet. Der er ingen ekstra omkostninger. I Niger overdrages brillerne til en Caritas-støttet brilleklinik i hovedstaden Niamey, som tester glassenes styrke. De brugte briller sælges til sociale priser, hvilket vil sige, at køberens økonomiske situation tages i betragtning, når prisen fastsættes. Dette sikrer, at alle har mulighed for at modtage den hjælp, de har brug for. 24

Formålet med kampagnen er at skabe styrket folkelig opbakning til 2015 Målene.

Caritas støtter Robin Hood-kampagne Førende økonomer anslår, at en global skat på blot 0,05% på finansielle transaktioner vil kunne rejse op mod 700 milliarder dollars om året. Alene halvdelen af dette beløb vil være tilstrækkeligt til at finansiere FN’s 2015-mål. Kampagnen skal få et flertal i Folketinget og/eller en dansk regering til aktivt at arbejde for en sådan skat i Europa og globalt.

Siden brilleindsamlingen begyndte for godt to år siden, har Caritas allerede sendt mere end 3000 briller til Niger: “Vi er utrolig taknemmelige for den store indsats og hengivenhed, vores bagland viser Nigers fattigste. Briller i fattige lande giver mennesker nyt liv og kan sågar være medvirkende til, at børn får en uddannelse,” forklarer Susanne Møller Andersen, programkoordinator i Caritas.

Brillernes vej fra Danmark til Niger er enkel. Programkoordinator i Caritas, Susanne Møller Andersen, tager

Udvikling

Caritas deltager igen i år i kampagnen Verdens Bedste Nyheder

Nødhjælp

VALFARTER Som det er traditionen tro, deltager Caritas i de årlige valfarter med en lille bod. Sidste år satte Caritas fokus på 2015 Målene. I år var det Caritas´ globale udviklingsindsats, som var i fokus. Forbipasserende ved Caritas´ bod kunne tippe en 13´er om organisationens virke. Biskoppen havde tretten rigtige!

Kommunikation og fundraising

FOTO: Jann Sjursen/Caritas

FRA NÆSTVED TIL NIGER

Caritas´ Medarbejdere

NATIONALT ARBEJDE

Administration:

RECEPTION

A: Jann Sjursen : Generalsekretær. B: Jesper Juel Rasmussen : Udviklingskoordinator. C: Maj Forum : Programkoordinator Uganda. D: Susanne Møller Andersen : Programkoordinator Niger & Bolivia. E: Peter Blum Samuelsen : Programkoordinator Nordøstindien. F: Søren Kirk Jensen : Programkoordinator Zimbabwe. G: Dolores Halpin-Bachmann : Nødhjælpskoordinator Burma, Thailand & Jordan. H: David Vincent Nielsen : Projektkoordinator Tchad. I: Toke Nyborg : Kommunikationskoordinator. J: Sidse Surel Mogensen : Kampagnekoordinator. K: Andreas Riis : Kommunikationsmedarbjeder. L: Christa Kløve Kranich : Studentermedhjælper kommunikation. M: Lily Rose Jajo : Informationsmedarbejder Nordøstindien. N: David Vincent Nielsen : Nationalt Arbejde. O: Bjarne Jørgensen : Administrativ koordinator. P: Anders Nielsen : Økonomimedarbejder. Q:Lise-Lotte Nielsen : Økonomiassistent. R: Gerda Schwartz: Frivillige. S: Niels Jørgen Green-Pedersen: Frivillige. 25

REGNSKABSBERETNING – FUNDRAISING OG RESULTATER Caritas modtager størstedelen af sine indtægter fra institutionelle donorer, som Danida og Projektrådgivningen. Herudover modtager Caritas støtte fra fonde, virksomheder, private bidragydere og via tre årlige indsamlinger, hvor der samles ind i de katolske menigheder. Caritas´ samlede indtægter nåede i 2010 op på 44,7 millioner kroner, hvoraf 4,4 millioner kroner var bidrag fra private bidragydere, arv, fonde og indsamlinger.

Sådan brugte Caritas pengene i 2010

Beløbet er en stigning på knap 1 million kroner i forhold til 2009. Den positive udvikling skyldes primært en helt fantastisk opbakning til Caritas´ indsamlinger til fordel for jordskælvet i Haiti i januar 2010 og senere oversvømmelserne i Pakistan i august 2010 og hungersnødkatastrofen i Niger samme måned. 2% De tre nødhjælpsindsamlinger indbragte samlet 1% 1.382.315 kroner inklusiv virksomhedsbidrag til de tre katastroferamte områder. 13%

som i programlandet. Folkelighed står ligeledes centralt i Caritas´ virke. Caritas har pligt til at oplyse om nødens og ulighedens årsager og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse.

FUNDRAISING: SÅDAN VAR FORDELINGEN AF INDSAMLEDE MIDLER I 2010

1% 2% 4% 1% 18%

55% 44%

Halvdelen af de indsamlede midler blev samlet ind i forbindelse med akutte katastrofer og til mindre udviklingsprojekter i lande, hvor Caritas i forvejen har et udviklingsengagement. Hjælpen ydes til dem som har størst behov - uanset etnisk oprindelse, religion eller politisk tilhørsforhold.

Faste, kollekt og jul

kollekten i august 2010 blev der indsamlet 161.343 kroner til Caritas´ generelle arbejde. Juleindsamlingen i december gav 154.326 kroner, som betød at 700 familier fik et latrin i Uganda.

Zimbabwe at passe deres skolegang. 250.000 gik som planlagt til katastrofefonden.

Danmarksindsamlingen 2011: Afrikas Unge

Tre gange om året samler Caritas ind. I foråret 2010 blev Under Fasteindsamlingen 2011 blev der samlet brugte Caritas Sådan var fordelingen Flygtninge flugt Sådan var fordelingen af SådanSådan var fordelingen af der under Flygtninge flugt fra var fordelingen affraaf iFordeling modtagne Sådanpå brugte Caritas Sådan vartil fordelingen Flygtninge på flugt fasteindsamlingen indsamlet 793.446 kroner. af Sådan 871.108 kroner ind atpå hjælpe børnefamilier Lørdag den 29. af januar rullede Danmarksfra Indsamlingen 250.000 gik til genopfyldning af katastrofefonden. Zimbabwe, efter at høsten endnu engang var slået fejl. hen over skærmen. Temaet for årets indsamling var i 2010 midler udviklinghjælp kriser sådan var fordehjælp til devarakutte kriser midlerpengene til udviklinghjælp kriser - sådan var fordehjælp til de akutte kriser i 2010 pengene i 2010 midler til udviklinghjælp -Caritas sådan varikke fordeDe resterende midler giktil til udsatte unge fra fattige Der var behov for at finde langsigtede løsninger på atmidler Det kriser Nye Afrika. heller i år en del af familier i Bolivias hovedstad, La Paz. Under Caritasbekæmpe den sult, der gør det vanskeligt for børn i den lukkede kreds af organisationer, som deltog i påaflande i 2010 lingen afihjælpen på lande i 2010 i 2010 på lande i 2010 lingen hjælpen i 2010 på lande i 2010 på lande 2010 i 2010 lingen af hjælpen

54%

Den anden halvdel af de indsamlede midler gik til Caritas´ arbejde generelt; politisk fortalerskab for verdens fattigste, socialt udsatte i Danmark, styrkelse af Caritas´ folkelige forankring og synlighed i det danske samfund samt drift og administration. Det er omkostningsfulde, men nødvendige aktiviteter: Eksempelvis gør politisk fortalerskab i Danmark det muligt for Caritas og de lokale partnere at indlede en koordineret offensiv på to fonter – nemlig som fortalere i den udviklingspolitisk debat i Danmark såvel

sådanne udgifter. Disse type aktiviteter dækkes ej heller af Udenrigsministeriet.

Caritas er som organisation dybt afhængig af økonomiske bidrag fra Caritas-støtter. De er med til at sikre organisationens daglige drift. Caritas er ikke en medlemsorganisation og kan derfor ikke kalkulere med indtægter fra medlemskontingenter til at dække

Vi kæmper på to fronter – det gør dine midler også!

30%

Af Sidse Surel Mogensen, kampagnekoordinator, Toke Nyborg, kommunikationskoordinator og Bjarne Jørgensen, administrativ koordinator

Flygtninge på flugt fra kriser - sådan var fordel-ingen af hjælpen i 2010

11% 13%

Sådan var fordelingen af hjælp til de akutte kriser på lande i 2010

2% 13% 18%

39% 27% 30%

Sådan var fordelingen af midler til udviklinghjælp på lande i 2010

11%

31%

54% 21%

48% 30% 44%

10% 18% 7% 31%

11%

43% 27% 48%

27% 54%

11% 10% 3% 7% 31%

32%

37% 44% 21%

53%

43% 48%

37% 21% 3%

Fordeling af bidrag i 2010:

DKK

Hjælp til længerevarende flygtningekriser - fordeling på land 2010:

Udviklingsprojekter 2010 fordeling på lande :

INDSAMLING TIL AKUTTE KRISER FORDELING PÅ LANDE (2010)

DKK %

Bidrag fra private

1.716.597

38,9%

Thailand / Burma

6.013.190

48%

Bolivia

2.703.944

11%

Haiti

714.654

43%

Indsamlinger

2.444.430

55,4%

Tchad / Sudan

2.685.804

21%

Nordøstindien

6.523.784

27%

Pakistan

608.024

37%

Fonde

145.000

3,3%

Jordan / Irak

3.939.613

31%

Uganda

10.480.348

44%

Sri Lanka

55.000

Virksomheder

47.000

4.344.368

18%

Niger

109.637

Arv

60.000

1,4%

Burma

162.000

10%

4.413.027

100%

Niger 12.638.607 100%

24.052.444

100%

1.649.315 100%

DR´s indsamling. Da Caritas i lige så høj grad som de deltagende organisationer støtter Afrikas unge, valgte Caritas som noget nyt at foranstalte sin egen indsamling. Gennem avisen Katolsk Orientering samlede Caritas 48.075 kroner ind.

Fordeling af modtagneaf Sådan var fordelingen Fo midler i de 2010 akutte kriser m Dethjælp er dyrt at til indsamle penge fra private. Det kræver administration at håndtere og registrere de forskellige på lande i 2010 bidrag, ligesom Caritas skal sikre og dokumentere, at Det koster at fundraise

pengene når frem til de nødlidende i katastroferamte områder og fattige i udviklingslandene. Populært siges det, at det koster en krone at fundraise fire kroner. Caritas er generelt en af de organisationer, der har færrest omkostninger i forbindelse med 11% indsamlinger. Det skyldes, at Caritas har besluttet 10% 3% 1% maksimalt at bruge 16 procent af indsamlede midler 7% til nødhjælp og udvikling til både administration og fundraising! Caritas mener ikke, det kan gøres for mindre, når organisationen samtidig ønsker at præstere 43% 53% en udviklingsog nødhjælpsindsats af høj professional 32% standart. Det skylder vi dem, vi arbejder for i den fattige del af verden. 37% De forskellige udviklingsog nødhjælpsorganisationer er ikke enige om, hvordan man beregner 3% administrationsomkostninger. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvor mange penge, der rent faktisk når frem til de nødlidende. Via sin bestyrelsespost i organisationernes brancheorganisation, ISOBRO, vil Caritas arbejde på, at organisationerne i fællesskab beslutter en ensartet måde at opgive de samlede omkostninger ved hjælpearbejdet.

flugt fra var fordepen i 2010

Sådan brugte Caritas Sådan var fordelingen af Sådan var fordelingen af Fordeling af modtagne pengene i 2010 hjælp til de akutte kriser midlermidler i 2010til udviklinghjælp på lande i 2010 på lande i 2010

REGNSKABSBERETNING – FUNDRAISING OG RESULTATER UDGIFTER 2010 2% 1% 10%

3% 7%

INDTÆGTER 2010

BALANCE RESULTATOPGØRELSE For perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010 2010 2009 HJÆLPE- OG UDVIKLINGSPROJEKTER Modtagne bidrag i året 44.731.829 50.600.296 Hensættelse overført fra tidligere år 13.478.552 12.029.619 Interne omallokeringer til projekter 0 -65.190 Hensat ultimo -10.185.692 3.292.860 -12.847.212 Skyldige renter til donorer -39.386 -95.699 Returneret til donorer -5.643.863 -4.725.376 Forbrug i året til hjælpe- og udviklingsprojekter -42.341.441 -44.896.437 0 0

11%

18%

11%

31%

43% 30%

48%

54%

32%

53%

21%

CARITAS’ MIDLER BLEV I 2010 ANVENDT TIL:

DKK

Udviklingsarbejde

22.650.000 53,9%

Nødhjælpsindsats

12.600.000 30,0%

Indsamling

374.000 0,9%

Oplysning

800.000 1,9%

Sekretariat

5.631.000 13,4%

42.055.000 100%

FOTO: Toke Nyborg/Caritas

10%

43%

48%

27%

44%

37%

Per 31. december 2010

2010 2009 AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 47.846 68.922 Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer 6.461.250 4.611.427 Anlægsaktiver i alt 6.509.097 4.680.349 Omsætningsaktiver ADMINISTRATION Deposita 120.763 59.513 Indtægter Andre tilgodehavender 282.338 568.450 Indtægter til dækning af sekretariatsomkostninger 7.077.704 6.546.699 Likvide midler 10.027.126 14.497.331 Renteindtægter på egne konti 9.492 36.993 7.087.196 6.583.692 Omsætningsaktiver i alt 10.430.227 15.125.294 Omkostninger Personaleomkostninger 5.152.776 4.533.143 Aktiver i alt 16.939.323 19.805.643 Bidragsfremmende omkostninger 410.215 468.416 Lokaleomkostninger 375.436 324.812 PASSIVER Administrationsomkostninger 819.874 815.268 Egenkapital 5.177.769 5.118.898 Afskrivninger 46.426 39.384 6.804.727 6.181.023 Hensættelser til projekter mv. Resultat før øvrige indtægter 282.469 402.669 Udenrigsministeriet, Udviklingsprojekter 3.105.472 6.441.594 Udenrigsministeriet, Nødhjælpsprojekter 3.534.158 3.329.296 ÅRETS RESULTAT Projektrådgivningen, Udviklingsprojekter 325.353 959.036 Kursreguleringer og indtægter af værdipapirer 176.401 268.821 Rockwool-fonden, Udviklingsprojekter 9.621 0 Årets resultat før ekstraordinær hensættelse 458.871 671.493 Private bidragsydere 1.274.376 1.681.426 Ekstraordinær hensættelse til aktiviteter -400.000 -400.000 Fonde og gaver 183.711 183.711 MODTAGNE BIDRAG TIL CARITAS’ Arv 280.202 252.149 Årets resultat 58.871 271.493 ARBEJDE I 2010 Caritas særlige projektområder 1.472.799 631.340 Hensættelse til website 2011 200.000 0 DKK % Hensættelse til Katastrofefonden 100.000 0 Udvikling, Danida 23.535.403 52,6% Hensættelse til nationalt arbejde 100.000 0 Ekstraordinær hensættelse til aktiviteter i 2010/11 400.000 400.000 Udvikling, Andre 1.326.719 3,0% Hensættelser i alt 10.985.692 13.878.552 Nødhjælp, Danida 14.500.000 32,4% Gæld Dansk Forum for Mikrofinans 616.513 1,4% Tilbagebetaling af projektrenter 39.386 95.699 Anden gæld 736.476 712.493 Indsamling, fonde, arv, renter m.v. 4.753.194 10,6% Gæld i alt 775.862 808.192 44.731.829 100% Passiver i alt 16.939.323 19.805.643

13%

Flygtninge på flugt fra Sådan var fordelingen af kriser - sådan var fordehjælp til de akutte kriser Af Sidse Surel Mogensen, kampagnekoordinator, Toke Nyborg, ogpå Bjarne Jørgensen,iadministrativ lingen af hjælpenkommunikationskoordinator i 2010 lande 2010 koordinator

37%

Forord Caritas har flyttet sit årsmøde fra foråret til efteråret. Denne årsberetning dækker hele 2010 og første halvår af 2011. Caritas vil med årsberetningen gerne give et indtryk af arbejdet i sin fulde bredde. Vi glæder os over de muligheder, Caritas har fået for at hjælpe mennesker i nød, når katastrofen har væltet samfund og mennesker omkuld, som det skete i forbindelse med jordskælvet på Haiti. Eller når støtte til fattige småbønder og deres familier skaber et bedre livsgrundlag i udviklingslande. Vi er derfor taknemmelige for de bidrag, vi har modtaget fra enkeltpersoner, virksomheder, sogne og skoler m.v. Og fra de danske skatteydere generelt via Udenrigsministeriet. Caritas har gjort sit bedste for at forvalte midlerne til gavn for fattige først og fremmest i udviklingslande. Fra 2011 er Caritas så småt begyndt at bygge et nationalt arbejde op. Det sker i form af flere pilotprojekter og i samarbejde med andre organisationer samt frivillige og sogne inden for Den katolske Kirke. De fleste Caritas-organisationer i Europa arbejder typisk både nationalt og internationalt. Det falder kun naturligt, at Caritas kan møde nogle af de behov, der er i Danmark. Selvom vi lever i et af verdens rigeste lande, så er der fattige og udsatte i vores eget samfund! Caritas skal hjælpe mennesker, der har hjælp behov både i Danmark og internationalt. Evangeliets fordring om at hjælpe næsten hverken stopper eller starter ved grænsen… Og Caritas skal være med til at tale fattige og udsatte menneskers sag. God læselyst!

Jan Lange, Formand

Jann Sjursen, Generalsekretær

Caritas er medlem af:

TAK TIL

Caritas Internationalis (CI) Web: www.caritas.org Caritas Europa (CE) Web: www.caritas-europa.org

Menigheder, præster og sognerepræsentanter der utrætteligt bakker op om Caritas´ arbejde i forbindelse med kampagner og via kollekter.

Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (ISOBRO) Web: www.isobro.dk I Bestyrelsen sidder projektkoordinator for Caritas, David Vincent Nielsen

Elever og lærere på alle de katolske skoler der har bidraget til Caritas’ arbejde via egne indsamlinger. Virksomheder og fonde der har støttet Caritas med kontante bidrag, gratis ydelser og produkter;

Projektrådgivningen Web: www.prngo.dk

Alle de frivillige kræfter som hjælper til i dagligdagen, og den katolske ungdomsforening DUK som trofast støtter op om Caritas´ aktiviteter.

Concord Danmark Web: www.concorddanmark.dk NGO-Forum Web: www.ngoforum.dk Formand for NGO-Forums humanitære underudvalg er Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas. Dansk Forum for Mikronfinans Web: www.mikrofinans.dk Peter Blum Samuelsen er sekretariatsleder for DFM og Burma-koordinator i Caritas. Venskabsforeningen Danmark/Niger Web: www.niger.dk/venskab Rådet for International Udviklingssamarbejde Formand for Rådet er Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas. Caritas samarbejder med; Udenrigsministeriet www.um.dk Fairtrade mærket Web: www.fairtrade-maerket.dk

Kursuslex Gullhøj Forlag Rødbo ApS Peter Larsen Kaffe Guldager A/S Rockwool Fonden Stiftelsen Hoffmanns minde Stiftelsen Maria hjemmet Asta og Jul. P. Justesens Fond Fonden af 17/12 1981 Saxilds Fond Caritas Danmark Gammel Kongevej 15,3 1610 København V. Tlf: 38180000 Fax: 38105340 E-mail: caritasaritas.dk www.caritas.dk Redaktion Jann Sjursen (Ansvarshavende) Toke Nyborg (redaktør) Grafisk design: David B Earle

Danmarks Unge Katolikker (DUK) Web: www.duk.dk

Oplag 4500 / Årsberetningen 2010-2011 kan bestilles hos Caritas eller downloades fra ww.caritas.dk ISSN 1397-8578

Foreningen af katolske skoler i Danmark (FAKS) Web: www.faksnet.dk

Forsidebillede : Toke Nyborg Bagsidebillede : Caritas Internationalis

Caritas er andelshaver i; Andelskassen OIKOS Web: www.oikos.dk/

Læs mere på www.caritas.dk