Caritas Caritas Nyt Danmark # 1
3 4 8 9
Februar 2016
N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K
Fasteindsamlingen 2016 Brobygger PĂĽ flugt fra Boko Haram Au pair-sager handler om penge
10 Kort Nyt
Caritas Danmark NR#1 CARITAS NYT
Ansvarshavende: Jann Sjursen
Religionsfrihed, tak! Kære læser,
jsu@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 115g silk. DETTE NUMMER
Caritas Nyt#1 - Februar 2016 Tryk oplag: 3500
Det har været en fornøjelse at følge Caritas’ 11 brobyggere, der har været i Uganda. De er vildt entusiastiske og så klar til at komme rundt at fortælle om deres oplevelser. Oplevelserne er mange - lige fra mødet med ærkebiskoppen og den danske ambassadør i hovedstanden Kampala til fattige bønder langt ude på landet.
ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt nr#1 blev afsluttet den 5 februar UDGIVELSE
Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer april 2016 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516
UDGIVER
Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde
Flere oplysninger om Caritas Danmark
www.caritas.dk
Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.
2
CARITAS NYT 2016 | 1
Tilbagemeldingen om, at Caritas’ partnere i Uganda gør et professionelt stykke arbejde, og at indsatsen nytter glæder. For til syvende og sidst er Caritas jo først og fremmest sat i verden for at hjælpe fattige og sårbare. Brobyggerne uden undtagelse har desuden fået syn for, hvor stor en betydning religion har for mennesker i Uganda, og hvor offentlig det kommer til udtryk gennem bøn og sang i alle mulige sammenhænge. Der er måske det, der har gjort stærkest indtryk? Tilbage i Danmark må de sande, at situationen er en ganske anden. Virkeligheden er, at flygtninge, der kommer til Danmark, oplever problemer med at udøve deres tro på asylcentre. Unge gør det samme på gymnasier, der ikke vil eller tør lukke op for religiøse grupper. Det harmonerer ikke med den danske frihedstradition og da slet ikke menneskerettighederne. Regeringen siger, at Danmark er et kristent land: Må vi så bede om, at alle kan få lov til at udøve sin kristne tro eller religion.
Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas
Nationalt
Fasteindsamling 2016 Tekst af: Sidse Surel Mogensen . Foto: Toke Nyborg
Bispedømmets fasteindsamling 2016:
Hjælp bønder i Uganda med at få en fair handel
O
mkring 85 % af befolkningen i Uganda bor på landet og lever af subsistenslandbrug. Det vil sige et selvforsynende landbrug, hvor bønder kun lige dyrker mad nok til at kunne brødføde deres familier. På trods af et fordelagtigt landbrugsklima er bønderne fattige og utrolig sårbare. Slår høsten fejl, har de intet at leve af. De har derfor brug for at skabe sig en indkomst så de bliver mindre sårbare. ORGANISERING ER VEJEN UD AF FATTIGDOM Caritas har igennem 15 år arbejdet sammen med lokale partnere om at organisere bønderne i bondeforeninger. Formålet med foreningerne er at hjælpe bønderne med at udvikle deres landbrugsproduktion i mere kommercielt retning, så de kan skabe sig en indkomst. Bondeforeningerne ejer i fællesskab forskellige landbrugsmaskiner såsom kaffemøller og fugtmålere. Med midler fra juleindsamlingen skal fire af foreningerne i gang med bygge lagerbygninger, som beskytter deres afgrøder imod tyveri, vind og vejr. Nogle af bønderne er uddannet landbrugsrådgivere, der på frivillig basis rådgiver de andre medlemmer om, hvordan de kan forbedre deres landsbrugsmetoder, så de kan dyrke afgrøder nok til videresalg.
EN FAIR PRIS FOR DERES HØST Selvom bønderne får en langt bedre pris når de sælger deres afgrøder sammen, tvinges de nogle gange til at sælge deres høst til mellemmænd. For eksempel hvis der opstår uforudsete udgifter til medicin og lægebesøg. Den betaling, de får af mellemændene, ligger dog langt under afgrødernes reelle værdi. Bondeforeningerne har derfor brug for opkøbskapital, så de kan give bønderne et forskud, og sikre dem en fair pris for deres høst. Bondeforeningerne sælger derefter foreningens afgrøder samlet. De penge de har givet bønderne i forskud kommer ind igen og kan bruges til at opkøbe høsten, når det igen er aktuelt. På den måde hjælpes bønderne ud af fattigdom.
En del af fasteindsamlingen går til at Caritas igennem katastrofefonden kan yde akut nødhjælp og 25 % af midlerne går til Caritas generelle arbejde.
CARITAS NYT 2016 | 1
3
Nationalt
Brobygger
SYNLIG SPIRITUALITET Tekst af: A nn-Lise A asedatter Hansen
D
yb spiritualitet synes at være et karaktertræk, der kendetegner de fleste mennesker i Uganda uanset religiøst tilhørsforhold. Alle steder på vores rejse som brobyggere til Uganda indledtes møder og måltider med bøn. Selv børnene var i stand til at fremsige sikre bønner under hensyn til den aktuelle situation. Uden at være antropolog vil jeg vove den påstand, at det bl.a. er hverdagens naturlige spiritualitet, der giver en befolkning evnen til at bære igennem kollektivt med et sådant overskud, som vi mødte overalt i Uganda. Det på trods af de åbenlyse udfordringer, Uganda som nation, står overfor og den fattigdom, der er dagligdag for mange. Jo, der er konflikter og interne bryderier, ikke mindst politisk. Men der synes også at være dyb respekt og kærlighed mellem mennesker generelt og ikke kun i den absolutte majoritet, der er knyttet til kirken.
4 CARITAS NYT 2016 | 1
GLÆDE OG HÅB For få år siden var landet præget af uroligheder. Mange kan huske det og var måske selv involveret som offer eller bøddel. Alligevel oplevede vi overalt, hvad Løgstrup ville kalde spontane livsytringer. Glæde og håb blev udmøntet i en umiddelbar lyst til at se frem, hjælpe og udvikle sig selv og sin egen befolkning til et bedre liv. Ikke alle er helgener i Uganda, og der er også megen smerte og ting, som mennesker ikke burde opleve eller være udsat for. Men overordnet synes der at være en dybt rodfæstet kærlighedens spiritualitet på tværs af religionernes grænser. Det gør indtryk på en dansker fra det gennemsekulariserede Danmark. (Ann-Lise Aasesdatter Hansen er 46 år, filosof og leder på et opholdssted. Er Caritas’ sognerepræsentant i Viborg)
Foto: Nanna G erd Rosenørn Ørsted
BROBYGGERE TIL UGANDA • • • • • • •
Formålet er at oplyse om Caritas Danmarks arbejde i Uganda konkret og generelle problematikker og forhold i ulande. 11 deltog i rejsen til Uganda i november 2015, heraf tre fra Caritas’ sekretariat Aldersfordelingen er mellem 19 og 68 år. Sognerepræsentanter, medlemmer af DUK og andre med tilknytning til Caritas Deltagerbetalingen var kr. 4000 plus forsikring, vaccinationer og lommepenge. Udgifterne i øvrigt bliver betalt med oplysningsmidler fra Udenrigsministeriet. Brobyggerne har deltaget i to forberedelses- og opfølgningsseminarer. De har forpligtet sig til at holde foredrag og skrive artikler.
Foto: Nanna G erd Rosenørn Ørsted
UNGE INITIATIVER
Tekst af: Maria Mbalyowere
S
ammen med de andre brobyggere var jeg sat stævne med en af de mange ungdomsgrupper i Sorotiområdet, som deltager i et af Caritas’ skræddersyede landbrugsprojekter, der er rettet særligt mod unge. Ungdomsgruppen var mødt talstærkt op. De var overraskende velforberedte og udviste et enormt engagement. Den første, vi blev præsenteret for, var en ung selvsikker kvinde på blot 24 år, der havde startet et lille apotek med midler fra Caritas. Hun indkøbte medicin og solgte det videre til de lokale beboere. Det er der hårdt brug for, for det kræver mange ressourcer at tage ind til byen og for købe medicinen. En anden ung kvinde havde startet en restaurant, hvor hun lavede mad til landsbyens beboere. Hos et ungt ægtepar kunne man for små penge få opladet sin mobil ved hjælp af solceller, mens pigerne fik flettet håret og fyrene klippet deres. Og sådan forsatte det.
KONSEKVENSER FOR HELE LOKALSAMFUNDET Det var imponerede, at på trods af ellers mange uoverskuelige hårde vilkår så blomstrede disse unge mennesker op. Med støtte fra Caritas videreudviklede de deres foretagende, genererede arbejde i landsbyen og inspirerede andre unge til at gøre det samme. Jeg mærkede tydeligt, at det ikke alene havde en positiv indvirkning på de unge, som deltog i projektet, men for lokalsamfundet som helhed. I landsbyen talte de unge ikke længere om at flytte ind til byen i søgen efter bedre muligheder og arbejde. Derimod blev det drøftet, hvordan de kunne samarbejde og om hvilke nye initiativer. Stoltheden over at få lov til at vise frugten af deres hårde arbejde samt taknemmelighed over den støtte, de havde fået fra Caritas, vil jeg aldrig glemme. (Maria Mbalyowere er sygeplejerske og medlem af DUK. Maria bor i Helsingør) CARITAS NYT 2016 | 1
5
Nationalt
Brobygger
Fotos: Nanna G erd Rosenørn Ørsted
UGANDA • • • • •
Selvstændigt siden 1962. Præsident er Museveni siden 1986. Præsidentvalg i 2016. Arealmæssigt er Uganda 5 ½ gang større end Danmark. Årlig BNI pr. indbygger var $ 630 i 2013. Befolkningstallet er 36,1 mio. (2015) og stigende.
GAVNER DET? Tekst A f: Sylvie Dauzat
O
g hvad så med ulandsbistanden? Er det en bare en måde at betale ”aflad” på? Bliver de penge, vi giver til Caritas via skatten eller indsamlinger, brugt konstruktivt, og er de til nytte for familier og de lokale samfund? Gavner det noget, eller skal vi opretholde den skepsis, der kan snige sig ind? Har vi konkrete beviser for, at familier eller enkeltpersoner er hjulpet afgørende ud af fattigdom? Og hvad med al den korruption, vi hører om – ender pengene i de forkerte lommer? BISTANDEN HAR EFFEKT Som brobygger og som deltager på Caritas’ rejse til Uganda sidder jeg ikke tilbage med et videnskabeligt bevis. Men for mig har mødet med målgruppen for Caritas’ arbejde dokumenteret, at bistanden rent faktisk har effekt. Der er etableret samarbejder, der får tingene til for alvor at vokse og at blive bredt ud. Caritas’ partnere rådgiver og spreder viden og erfaringer. 6
CARITAS NYT 2016 | 1
Og så er det i øvrigt befolkningen, fortrinsvis fattige bønder, der selv skal gøre det hårde arbejde for at drage nytte af hjælpen. Princippet er hjælp til selvhjælp. Det var skønt at se, at Caritas, også forstærket af samarbejdet med CIDI og EADEN, arbejder meget helhedsorienteret ud fra landbruget. Så forskellige temaer som rettigheder, ligestilling, økonomisk og social vækst bliver adresseret. Og der er et stærkt fokus på bekæmpelse af korruption. Efter vores rejse føler jeg mig helt sikker på, at Caritas også fremover vil være en organisation, der opnår stor støtte, og hvis arbejde man med sindsro kan bakke op om. (Sylvie Dauzat er socialpædagog og Caritas’ sognerepræsentant i Sakramentskirken på Nørrebro)
CARITAS DANMARKS ARBEJDE I UGANDA •
Formålet er sammen med partnerne at bekæmpe fattigdom ved at styrke civilsamfundet gennem organisering og bæredygtig landbrugsproduktion. • Caritas Danmark har 14 partnere i Uganda – både Caritas-partnere og ikke-kirkelige. • Budgettet i 2016 er på godt kr. 8 mio. for det integrerede program. Størstedelen kommer fra Udenrigsministeriet. Indsamlede midler støtter og er vigtige for pilotprojekter.
GENSYN MED CYKLER TIL UGANDA Tekst og Fotos af: Nanna G erd Rosenørn Ørsted
D
et var en fantastisk oplevelse at se Caritas’ arbejde i Uganda med egne øjne. Meget har jeg hørt om det som studentermedhjælper på sekretariatet i Caritas og ikke mindst tænkt over, når jeg har arbejdet med Caritas Nyt. Et af de projekter, jeg særligt husker, var da der i julen 2014 blev samlet ind til cykler til Uganda. Cyklerne skulle hjælpe de frivillige landbrugsrådgivere med at komme rundt til bondeforeningernes medlemmer på trods af de store afstande, der lokalt er i Uganda, når man som oftest må gå. Cykler derimod øger rækkevidden. De er billige, holdbare og kræver meget lidt vedligeholdelse. Faktisk er cyklen en enkel og billig måde at skabe udvikling i Uganda.
er den forening, der fik mulighed for at købe cykler efter juleindsamlingen 2014. Vi fik æren af at udlevere cyklerne til bønderne. Det var en kæmpe oplevelse, og man kunne virkelig se og mærke, hvor stor en forskel, den indsamling har gjort for foreningen. Menneskerne var så taknemmelige, varme og dejlige på trods af alle deres udfordringer.
OVERRAKTE CYKLER I Soroti, i den centrale del af landet, var vi brobyggere så heldige at besøge Katine Farmer Association. Det
(Nanna er studentermedhjælper (grafisk design) Caritas, og bor i København)
Det har i det hele taget været så fantastisk at møde de mange mennesker, der er en del af Caritas’ arbejde i Uganda. Og at se og høre, hvordan Caritas og de lokale partnere har gjort en forskel i deres liv. Det er oplevelser, jeg vil huske med et stort smil!
CARITAS NYT 2016 | 1
7
Nødhjælp
Niger Foto: Toke Nyborg
PÅ FLUGT FRA BOKO HARAM
– TRAGEDIEN LURER Tekst: Betina Gollander Jensen , Teamleder for Caritas’ internationale team .
D
en fundamentalistiske islamiske oprørsgruppe Boko Haram har de seneste uger optrappet deres voldelige handlinger og angreb på mennesker i Nigeria og Niger. Tragedien lurer, fordi folk på flugt ikke kan finde beskyttelse i nærområdet. Det er realiteten for titusindvis af mennesker, der er drevet på flugt af Boko Haram, og som søger tilflugt i Niger. Men vilkårene for de nye fordrevne er ubarmhjertige. Mange har ikke adgang til mad og bor under åben himmel i det barske klima. HUNDREDTUSINDER PÅ FLUGT Konflikten i det nordøstlige Nigeria har siden 2013 drevet flere end 220.000 mennesker på flugt, hvoraf næsten 140.000 har søgt tilflugt i nabolandet Niger. I Niger er mange tusinde internt fordrevne. Over en tredjedel af befolkningen på henved 600.000 mennesker i den fattige Diffa-region i det sydøstlige Niger er således drevet på flugt af konflikten, og omkring 150 skoler i regionen har måttet lukke pga. konflikten. I Diffa-regionen har Caritas-netværket siden juni sidste år hjulpet ca. 15.000 mennesker med madkuponer, myggenet, vandrensningsudstyr og hygiejnesæt (inkl. sæbe) til at klare de mest basale fornødenheder. 8
CARITAS NYT 2016 | 1
BESKYTTELSE SVÆR Raymond Yoro, der er chef for Caritas i Niger, siger: “De her mennesker har levet et liv med konstant terror og overgreb, der har fået dem til at flygte – og nu er de endt i den her frygtelige situation, som især går ud over kvinder og børn. Men også de ældre mennesker lider under forholdene. Vi hjælper så godt, vi kan, men der er brug for meget mere international hjælp”. Udsigterne til, at forholdene forbedres, synes desværre lange. Militæret i Niger har haft svært ved at beskytte befolkningen og flygtningene mod Boko Haram, der især angriber om natten. Nu er den tørre tid begyndt, og det betyder, at både militæret og oprørsgruppen får endnu lettere ved at komme frem med deres militære udstyr og våben. Folk frygter derfor endnu flere kamphandlinger og overgreb i nær fremtid. I 2015 bidrog Caritas Danmark til dette arbejde med 1 mio. kr. fra vores Danida-midler. (Dele af artiklen er frit oversat efter Caritas Internationalis´ artikel ”Tragedy in Niger for people fleeing Boko Haram”.)
Nationalt
Au Pair Tekst og Foto af: A ndreas Riis
AU PAIR-SAGER HANDLER OM PENGE
Jean Gocotano er rådgiver i Au Pair Network (APN) og samtidig talsperson for FOA’s au pair-medlemmer. I starten af året var hun med til at få afgjort en sag, hvor en au pair fik udbetalt lidt over 12.000 kr. i manglende feriepenge.
A
PN’s rådgivningstjeneste er åben for både for værtsfamilier og au pairer, som kan få svar på spørgsmål og hjælp til eventuelle konflikter. Langt de fleste henvendelser er spørgsmål til reglerne, men rådgiverne får også kendskab til misbrugssager. I de tilfælde har rådgiverne mulighed for at trække på FOA’s jurister. BREV TIL VÆRTSFAMILIEN ”Måske 90 % af de sager handler om økonomi,” fortæller Jean. ”Vi forsøger altid at mægle i sagen først, før vi involverer en advokat. Vi sender et brev til værtsfamilien med au pairens krav, og hvis de ikke svarer inden for 14 dage, sender vi et mere med en besked om, at sagen går videre til advokaten efter endnu 14 dage.” Omkring 30 af den slags sager er åbne i øjeblikket. Sagerne ender oftest med, at familie og au pair forliges om et beløb omkring ¾ af det, der skulle være betalt – ofte er beløbene dog mindre end de 12.000, som en au pair fik tilkendt for nylig.
”Det er bare min personlige holdning, men de fleste er selv ansatte eller arbejdsgivere og ved godt, at man har ret til feriepenge. Jeg tror, at nogle familier godt ved, at au pairen ikke er klar over sine rettigheder, og så drager de fordel af den uvidenhed.” SVÆRE SAGER OG KARANTÆNE Mere alvorlige sager som fysiske overgreb, utilstrækkelig bolig og tilbageholdelse af pas ses heldigvis ikke så ofte. Men Jean oplever, at der er et problem med karensregisteret, som også fik medieomtale i forbindelse med ændringen af lovgivningen i juli. Især er det vanskeligt for au pairer, som allerede er taget til hjemlandet, at levere den dokumentation, som skal bruges til en afgørelse om at få en familie registreret. ”Det er virkelig trist – jeg har været involveret i at redde au pairer fra fysiske overgreb, med politiets hjælp, og så er der ikke nogen af de familier, der får karantæne. Så jeg håber, der bliver mere fokus på at give karantæne til de familier, der virkelig misbruger au pairer,” siger Jean.
Spurgt om årsagen til, at sagerne opstår, svarer Jean:
CARITAS CARITAS NYT NYT 2016 2015 || 1 1
9
KORT NYT
Konference om flygtninge i Sankt Therese "Jeg var fremmed og I tog imod mig!" Det var budskabet fra Frode Lundsten og Christine Riegels til forsamlingen i en fyldt Sankt Therese Kirke den 27. januar. Deltagerne var samlet i forbindelse med Konference om flygtninge i Gentofte. Caritas deltog i mødet med national koordinator, Jamal Tamimi-Sarnikowski, og fremadrettet vil Caritas både støtte initiativet og være en aktiv del af samarbejdet. Sognepræst Fabrizio Milazzo inviterede alle til at tage imod flygtninge og fremmede.
FRIVILLIGE UNDERVISERE SØGES
NYE SOGNEREPRÆSENTANTER
Familielivet i Danmark er under stigende pres, og mange familier oplever, at parforholdet har svære vilkår. Derfor afholder Caritas samlivskurser, der forebygger konflikter og giver praktiske redskaber til et engageret parforhold – de såkaldte PREP-kurser.
Herning, Sankt Peters Kirke: Dorthe Janik Small afløser Ursula Blanke Odense, Sankt Albani Kirke: Michael Arbirk Afløser Birgitte Lindberg Nielsen.
Caritas Danmark søger to frivillige til at undervise på vores PREP-kurser. Som frivillig PREP-underviser får du en unik mulighed for at få betalt en PREP-lederuddannelse og -certificering. Du bruger derefter din uddannelse til at undervise frivilligt på Caritas PREP-kurser minimum 3-4 gange inden for to år. Der er endvidere mulighed for at blive frivillig vejleder. Ansøgningsfrist 14. marts. Se mere på caritas.dk
10 CARITAS NYT 2016 | 1
UDTRÅDT AF BESTYRELSEN Niels Preisler er efter eget ønske udtrådt af bestyrelsen efter godt et års arbejde i Caritas’ tjeneste. Tak til Niels Preisler for den viden og erfaring han bidrog med til bestyrelsesarbejdet.
JULEINDSAMLINGEN Juleindsamlingen til lagerbygninger til bondeforeninger i Uganda er gået over al forventning. Der er samlet over 340.000 kroner ind, hvilket betyder at fire bondeforeninger kan få byggematerialer til lagerbygninger. Caritas takker for de mange fine bidrag og glæder sig over den store opbakning! DANMARKS INDSAMLING Lørdag d. 6. februar blev Danmarks Indsamling afholdt for 10. gang med et resultat på over kr. 97 mio. Caritas har om støtte fra indsamlingen til et projekt i Myanmar og forventer at modtage et beløb i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. Du kan læse mere om projektet på www.caritas.dk. ASTA OG JUL. P. JUSTESENS FOND Caritas modtog i december 2015 to legater på henholdsvis 33.600 kr. og 168.000 kr. Caritas vil gerne rette en stor tak til fondens bestyrelse for at betænke organisationens arbejde. STELLA MARIS KIRKE STØTTER CARITAS I forbindelse med lukningen af Stella Maris kirke i Nyborg i december måned 2015 afholdt menigheden et loppemarked hvor de solgte souvenirs fra kirken til menighedens medlemmer. Overskuddet på 6503 kr. valgte de at donere til Caritas. Caritas vil gerne sige en stor tak til menigheden for deres donation og for støtten til Caritas´ arbejde igennem årene. Også en særlig stor tak til sognerepræsentant Rosine Jensen der har været meget engageret i Caritas, siden hun tiltrådte som repræsentant i 2011. SLUT MED FRIMÆRKER Igennem mange år har Caritas indsamlet frimærker og solgt dem til fordel for organisationens arbejde. Desværre har frimærker ikke længere den samme værdi som for år tilbage samtidig med at vi modtager færre og færre frimærker. Indtægten står ikke længere mål med indsatsen. Caritas har derfor besluttet ikke at tage imod frimærker fremover. Hjertelig tak til alle de, der har doneret frimærker i årenes løb og ikke mindst en stor tak til de frivillige, der har hjulpet med klippe- og sorteringsarbejdet!
FRIVILLIG, INTERN REVISOR SØGES Har du godt kendskab til økonomiforvaltning og tid til en spændende frivillig opgave? Caritas søger en intern revisor til at udfordre vores retningslinjer og procedurer for yderligere at styrke forvaltningen Læs mandat og jobbeskrivelse på www.caritas.dk Yderligere oplysninger hos Jann Sjursen på tlf. 3818 0000 Ansøgning sendes til car@caritas.dk att. Christa Bonde, bestyrelsesformand Ansøgningsfrist den 29. marts 2016
Fællesnordisk Caritasudtalelse om flygtninge Generalsekretær Jann Sjursen deltog i januar et nordisk Caritas-møde i Stockholm, hvor han udtrykte bekymring over den nye treårs grænse for familiesammenføring for flygtninge i Danmark: "Tre år er enormt langt tid at skulle leve adskilt fra sin familie. En så familiefjendsk lovgivning fremmer bestemt ikke integrationen, men tværtimod utrygheden." Jann Sjursen anerkender, at de nordiske lande i en europæisk sammenhæng har taget ansvar i situationen uanset opstramningerne: "Det helt store problem er, at mange europæiske lande kører totalt på frihjul i forhold til at tage ansvar”. Mødet mundede ud i fællesudtalelse. Se den på cairtas.dk
CARITAS NYT 2016 | 1
11
id nr.: 46663
Fasteindsamling 2016:
Hjælp bønder i Uganda med at få en fair handel
Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"
www.caritas.dk
Afrives inden betaling
86214318
86214318
Caritas Danmark
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V
Caritas Danmark
2981
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V