Caritas Nyt 2018 #1

Caritas Caritas Nyt Danmark #1

Februar 2018

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

3 Fasteindsamling 2018 4 Caritas i dialog med Museveni 6 En bedre verden med paven og FN 8 Mennesket er skabt til kĂŚrlighed 10 Der er brug for et rĂĽdgivningstilbud 12 De unge har rykket sig i Uganda

Caritas Danmark #1 CARITAS NYT Ansvarshavende: Jann Sjursen jsu@caritas.dk Redaktør: Naja Mammen Nielsen nmn@caritas.dk Grafisk design: Elise Nimand Madsen Korrektur: Andreas Riis Papir: 90g silk.

DETTE NUMMER Caritas Nyt #1 – Februar 2018 Forsidebillede: Naja Mammen Nielsen Bagsidebillede: Andrew Aitchison Trykoplag: 3.000 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #1 blev afsluttet den 22. januar.

UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange årligt.

Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas’ arbejde samt samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer i april 2018.

Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritasorganisationer er medlem af CI, som er verdens største humanitære netværk.

Hvor længe?

Kære Læser, Vi kan godt klare os og stå på egne ben. Det var den overordnede besked biskop Czeslaw og bestyrelsesmedlemmerne fik, da de i januar besøgte Nordøstindien. Caritas Danmarks program og aktiviteter udfases her med udgangen af 2018. Formålet med rejsen var derfor at vurdere resultaterne af knap 20 års arbejde.

Der er ingen tvivl om, at arbejdet har sat sig varige spor. Bondeforeninger i form af såkaldte selvhjælpsgrupper eller spare-lånegrupper vil fortsætte. Kvinderne vil ikke sætte forbedringer af livsvilkår for familier og lokalsamfund over styr. Ej heller den styrkede rolle, de selv har fået.

Men der lød også røster undervejs, der ønskede fortsat støtte fra Danmark og Caritas i Nordøstindien. Nogle af bondeorganisationerne er nemlig ivrige efter at komme endnu længere i forhold til produktive aktiviteter og afsætning.

Andre har fortsat brug for rådgivning i forhold til f.eks. at søge tilskud fra regerings-programmer til nye indsatser.

Alt i alt synes den femårige udfasningsplan dog at have forankret mange års arbejde i Nordøstindien, så både fattige familier, bønder og danske bidragydere har fået ”valuta for pengene”. Helt anderledes var det, da Caritas Danmark i 2016 med urimelig kort frist måtte stoppe udviklingsaktiviteter i Niger på grund af regeringens hovsa-agtige nedskæringer på ulandsbistanden. Det kostede på alle planer!

Læs mere om Caritas Danmark:

www.caritas.dk

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark 2

CARITAS NYT 2018 #1

NATIONALT

Fasteindsamling 2018

Klimaforandringer giver problemer for bønder i Uganda De sidste 20 år er Uganda for alvor begyndt at mærke konsekvenserne af klimaforandringer. Nogle gange udebliver regnen helt, og andre gange kommer der så kraftige regnskyl, at det medfører jordskred. Begge dele kan være et stort problem i et land, hvor 76 % af befolkningen lever af landbrug.

AF SIDSE HELENE SUREL MOGENSEN

Langt de fleste bønder i Uganda lever af det, man kalder subsistenslandbrug. Det betyder, at man kun lige dyrker nok til at brødføde sig selv og sin familie. Mange har ingen uddannelse og kun få års skolegang bag sig.

Arbejdsløsheden er høj, og der er intet arbejde at få.

Landbruget er derfor deres eneste mulighed. Livet som bonde i Uganda er på mange måder et hårdt liv med stor usikkerhed. Bliver udbyttet af høsten stort nok til, at man kan få mad på bordet, og bliver det så stort, at man kan sælge de overskydende afgrøder? Mange bønder forsøger at dyrke mere end det, de selv kan spise, så de kan tjene penge til at sende deres børn i skole, have råd til at gå til lægen osv. Ændrede nedbørsforhold er katastrofale Landbrugsproduktionen i landet er ikke særlig effektiv. Det skyldes flere faktorer. Det kan være manglende viden om dyrkningsmetoder eller sygdomme, der rammer deres afgrøder. Endnu en faktor er, at de fleste landbrug er regnvandsbaserede, og at bønderne ikke har mulighed for at kunstvande. De ændrede nedbørsforhold betyder derfor, at bønderne får et ringere udbytte af høsten – eller i værste fald en helt fejlslagen høst. Det er katastrofalt, når det er den eneste mulighed for at få mad på bordet.

Perioderne uden regn bliver længere Gennem de sidste 17 år har Caritas Danmark arbejdet for at forbedre bønders levevilkår i Uganda. I Soroti i det nordlige Uganda bor en gruppe af de bønder, som

Caritas arbejder sammen med gennem lokale partnere.

De oplever, at vejret har ændret sig. Det er blevet mere tørt. Gruppens formand Phoebe Ageo fortæller: ”Tidligere var der to-tre regntider. Der plejede at være vand i alle sumpområderne og dug på alle planterne om natten, når solen stod op. Det er der ikke længere, og når det ikke regner, bliver jorden hurtigere knastør. Det er blevet varmere, og perioderne uden regn bliver længere og længere”.

Ekspert i kunstvanding skal hjælpe bønderne Pengene fra årets fasteindsamling går til at hjælpe bønder i Uganda med kunstvanding. Bønderne har brug for at kunne vande deres afgrøder, når regnen udebliver.

Det kan de få mulighed for, hvis der kan skabes adgang til grundvandet eller andre naturlige vandkilder. Det kan også være ved at opsamle og opbevare regnvand til senere brug. Der er brug for at finde nogle billige og lavteknologiske løsninger på bøndernes problem.

Caritas har derfor fået hjælp af en ekspert i kunstvanding til at finde ud af, hvilke metoder, der er de bedste for bønderne, alt efter hvilke områder, de driver deres landbrug i.

Alt afhængig af, hvor meget der samles ind ved fasteindsamlingen, vil det blive besluttet, hvilket udstyr bønderne skal have, som f.eks. regnvandsbeholdere, sprinklere, vandslanger og vandkander. Desuden vil en del af pengene vil også gå til opfyldning af Caritas’ katastrofefond.

CARITAS NYT 2018 #1

3

UDVIKLING

Uganda

Caritas i dialog med Museveni Bøndernes egen fortalerskabsplatform UFCVP i Uganda har gennem dygtigt lobbyarbejde sikret sig præsident Yoweri Musevenis støtte i bestræbelsen på at forbedre lovgivningen vedrørende GMO. Et nyt lovforslag har stor betydning for de fattige bønder og miljøet.

AF MAJ FORUM & NAJA MAMMEN NIELSEN

Kort før nytår valgte Museveni at gå imod parlamentet og afslå at underskrive et lovforslag om brugen af genmodificerede afgrøder (GMO), som parlamentet ellers havde godkendt. Lovforslaget ville gøre GMO lovligt i Uganda uden tilstrækkelig hensyn til de mulige negative konsekvenser for befolkningen og for miljøet.

Siden lovforslaget blev præsenteret for det ugandiske parlament i 2012, har Uganda Farmers Common Voice Platform (UFCVP), som er startet af Caritas Uganda med støtte fra Caritas Danmark, i tæt samarbejde med andre engagerede aktører, arbejdet for, at lovforslaget skulle ændres for bedre at varetage de fattige bønders interesser og beskytte miljøet. Trods en dedikeret indsats med mange små sejre undervejs godkendte parlamentet lovforslaget i oktober 2017, til stor bekymring i det ugandiske civilsamfund.

Gennem dygtigt lobbyarbejde lykkedes det UFCVP at komme i dialog med præsidenten. Det fortæller Betty Rose Aguti fra Caritas Uganda, som koordinerer UFCVP. Netværket fremlagde deres bekymringer og anbefalede præsidenten ikke at underskrive lovforslaget i dets nuværende form. Deres arbejde ser nu ud til at have båret frugt. I stedet for at underskrive har Museveni fremlagt en række af UFCVP’s ændringsforslag for parlamentet, der nu er forpligtet til at tage disse op til overvejelse. Det har ført til, at UFCVP er blevet indbudt til at fremlægge deres synspunkter i parlamentet.

4

CARITAS NYT 2018 #1

Samtidig er de inviteret med i den arbejdsgruppe, som skal udarbejde et revideret lovforslag.

En sejr for bønderne Dette er en stor sejr for UFCVP, som er et netværk af 17 ugandiske NGO’er, der alle arbejder for fattige bønders rettigheder. Det er unikt, at et fortalerskabsnetværk i Uganda ikke også har deltagelse af mange vestligt funderede organisationer, men derimod udelukkende repræsenterer det ugandiske civilsamfund. Det afspejles i det politiske arbejde, der fokuserer på de sager, som uganderne selv finder vigtige. Desuden favner netværket fattige bønder, der på landet ofte er organiseret i lokale foreninger eller kooperativer. Det er således bøndernes egne meninger og holdninger, der kæmpes for, og deres stemmer, der høres.

UFCVP’s unikke konstellation betyder, at netværket møder stor respekt og lydhørhed i det politiske system.

Ytringsfriheden og civilsamfundets råderum er ellers under pres i disse tider i Uganda, hvor mange NGO’er bliver forhindret i at udføre deres arbejde, hvis deres holdninger eller aktiviteter ikke falder i god jord hos regeringen.

Foruden den lokale forankring er UFCVP’s store fordel i denne sammenhæng, at Caritas Uganda fortsat fungerer som deres vært. Den katolske Kirke er en meget stærk og respekteret institution i det ugandiske sam-

Fakta om UFCVP • Grundlagt i 2012.

• Uganda Farmers Common Voice Platform (UFCVP) er et landsdækkende netværk af 35 ugandiske CSO / CBO’er, ledet af Caritas Uganda og støttet af Caritas Danmark.

UFCVP har i mange år arbejdet for at gøre GMO ulovligt i Uganda.

Her taler Betty Rose Aguti til en forsamling om dette emne.

fund, og den lovgivning, som staten gør brug af til at true NGO’erne, gælder ikke for kirkelige organisationer. I en tid, hvor det er uhyre vanskeligt at få politisk indflydelse i Uganda, har UFCVP således bedre vilkår.

Begrænset forskning om GMO Der er meget begrænset forskning omkring de risici, der er forbundet med GMO-produktion, som ikke er foretaget af de firmaer, der udvikler og har patent til at sælge GMO-frø. Dertil kommer en bekymring for, at de fattige bønder vil ende i et afhængighedsforhold af de multinationale firmaers monopol på dyre GMOfrø, der kræver særlig patentbeskyttet gødning, og hvis planters frø ikke kan genanvendes ved næste høst. Det har derfor stor betydning, at lovforslaget ikke er blevet godkendt i dets nuværende form.

• Platformen arbejder på at påvirke den nationale lovgivning, der skal gavne småbønderne, og har fået indflydelse og opnået bemærkelsesværdige resultater.

Fakta om GMO GMO er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Genmodificering kaldes også for gensplejsning og betyder, at der ændres på generne. Ved GMO-afgrøder fremstilles der planter og afgrøder, som opfylder særlige behov, f.eks. kan planter gøres resistente over for nogle bestemte bakterier, tørke osv.

GMO-produktion er ulovlig i Danmark, men der importeres årligt 1,5 millioner tons GMOproduceret soja, som anvendes til dyrefoder.

Betty Rose Aguti påpeger, at lovforslaget ikke tager højde for potentielle risici af sundhedsmæssig, miljømæssig eller økonomisk art. Ligesom det ikke er kendt, i hvilket omfang GMO-afgrøder kan sprede sig som biologisk forurening i naturen eller påvirke mange generationers tilpasning af lokale frø. Det er derfor en stor sejr, at civilsamfundet, herunder de ugandiske landmænd, har formået at få præsidenten på deres side.

På denne måde er vedtagelsen af lovforslaget sendt til hjørnespark.

CARITAS NYT 2018 #1

5

GLOBALT

Anmeldelse

En bedre verden med paven og FN

Hvordan kan FN’s verdensmål og pave Frans’ rundskrivelse ”Laudato si’” supplere hinanden? Det er en række Caritas-organisationer over hele kloden – inklusive Caritas Danmark – gået sammen om at give et bud på.

AF ANDREAS RUDE, NÆSTFORMAND I CARITAS DANMARK

I september 2015 vedtog FN’s medlemslande en plan kaldet ”Transforming Our World: The 2030 Agenda for Sustainable Developement” med 17 bæredygtige udviklingsmål. Det er således forventningen, at regeringerne frem mod 2030 vil arbejde målrettet mod at afskaffe fattigdom, bekæmpe ulighed og tage udfordringen op fra klimaforandringer, for nu blot at nævne nogle få områder.

Også Danmark har tilsluttet sig disse mål og udarbejdet en udviklingsmæssig og humanitær strategi kaldet ”Verden 2030”.

Hvordan skal vi som Caritas og som katolikker forholde os til disse mål? Udover at tilslutte os dem, har vi så som religiøst baseret nødhjælps- og udviklingsorganisation noget at supplere 6

CARITAS NYT 2018 #1

med, eller er der forhold, vi skal være særligt opmærksomme på?

Det er spørgsmål som disse, som en række Caritasorganisationer anført af det engelske CAFOD har sat sig for at besvare ved at udgive en tekst, der sammenligner FN’s plan med pave Frans’ meget roste rundskrivelse fra 2015, ”Laudato si’”. Rundskrivelsen sigtede nok særligt på klimakrisen, men i sit syn på mennesket og på samfundets indretning trak på den på katolske sociallære i bred forstand.

Den nye tekst fra Caritas, som også Caritas Danmark har bidraget til, har titlen ”SDGs meet Laudato si’” (FN’s udviklingsmål møder Laudato si’), og arbejdsgruppen har valgt at fokusere på ni temaer hos FN: Fra menneskerettigheder og ulighed over miljø og forbrugsmønstre til teknologi og økonomisk vækst. Uddrag fra henholdsvis FN’s og pavens tekst er stillet op over for hinanden, så det for læseren er nemt at se, hvor der er overlapninger, og hvor der er forskelle. Og det sidste er det vigtigste, når de nationale Caritas’er møder de

Pave Frans under lanceringen af ”Share the Journey” kampagnen.Foto af Stefano Schirato.

nationale regeringer og skal drøfte forventninger til fremtiden, analyser af tingenes tilstand og forholdet mellem donor- og modtagerlande.

Når FN baserer sine udviklingsmål på tanken om alle menneskers iboende værdighed, er det for eksempel nemt at knytte an til ”Laudato si’”, der arbejder med en tilsvarende forudsætning. Men når ”Laudato si’” argumenterer for, at det er den rige verdens livsstil og forbrug, der i sig selv er en forhindring for, at alle mennesker kan leve et værdigt liv, sættes fingeren på et ømt punkt. For hvilken regering har lyst til at gå ud til sine vælgere med den pointe?

Vi vil i princippet gerne hjælpe, men frygten for selv at lide tab præger forestillingerne om udvikling hos de rige lande, hvad enten deres velstand er gammel eller relativt ny. Og når man sammenligner de to tekster, er det tydeligt, at det kun er ”Laudato si’”, der er villig til at tage den diskussion. Det er derfor, rundskrivelsen på tværs af udviklingsmålene taler om ”omvendelse, der både er personlig og fælles”, om ”at kigge på os selv og

vores egen rolle” og opfordrer til ”ærlighed, retfærdighed og ændringer i livsstil”.

Fristelsen i al udviklingsarbejde er ”blot” at tænke i tekniske løsninger, for det er det enkleste at skabe enighed om, hvad enten det sker i FN eller i de nationale parlamenter. Den nye Caritas-tekst minder ved hjælp af ”Laudato si’” om, at næstekærlighed og ikke problemløsning bør være den egentlige drivkraft.

Det er derfor i mødet mellem regering og hjælpeorganisation, at udviklingsdebatten bliver rigtig interessant.

For det kan godt være, at regeringerne er nødt til at holde blikket stift rettet mod, hvad vælgerne vil være med til. Men det er idealerne og håbet på trods, der driver værket i den spidse ende af udviklingsarbejdet. Det er dette møde mellem f.eks. et Caritas Danmark og en udviklingsminister Ulla Tørnæs, som ”SDGs meet Laudato si’” tager højde for og ønsker skal lykkes til gavn for de fattige. Det er en tekst, som det for begge parter er god at få forstand af.

CARITAS NYT 2018 #1

7

NATIONALT

Interview

I januar havde Caritas for første gang en præstestuderende som praktikant. Daniel Steiner Ebert havde taget turen fra præstestudiet i Birmingham til Caritas og fik samtidig anledning til at dele ud af sine erfaringer med hjemløse i England.

Mennesket AF NAJA MAMMEN NIELSEN

For 28-årige Daniel Steiner Ebert har der aldrig været nogen tvivl om, at han skulle følge sin tro. I de sene teenageår blev han sikker på sit kald. ”En stemme inde i mig sagde, at jeg skulle følge Jesus og være præst,” fortæller han med sikkerhed i stemmen.

Alt dette er med til, for en stund, at forbedre livskvaliteten hos de hjemløse. Sammen med en gruppe af frivillige bevæger han sig rundt i Birminghams gader, og de behøver ikke at gå særlig langt, før de første vinker dem hen.

Bag det store skæg og de venlige øjne gemmer sig en empatisk, smilende og hjertevarm ung mand, der hviler i sig selv, og det er tydeligt, at han har fundet sin vej.

Han gør flittig brug af passager fra evangeliet, når han skal udtrykke sig, og er drevet af at yde næstekærlighed.

Idéen til det opsøgende arbejde opstod det første år på seminariet sammen med en medstuderende. De delte begge den samme lyst til at efterleve evangeliets ord om at yde næstekærlighed. ”Mennesket er skabt til kærlighed, så derfor giver vi kærlighed til folk på gaden,” fortæller han og fortsætter: ”Til at starte med kaldte vi os for ”The Oscottian brothers of the Poor”, men det var lidt for langt og kringlet. Af de hjemløse har vi i stedet fået tilnavnet ”The Singing Priests” (de syngende præster red.), da vi ofte synger hymner med folk på gaden,” fortæller han med et smil.

Daniel er den eneste dansker på præsteseminariet St Mary’s College, Oscott i Birmingham, hvor han læser på tredje år. Han trives på studiet og har knyttet stærke venskaber. Fra starten blev han berørt af at se det store antal af hjemløse i Birminghams gader. Ud af byens omkring 1 million indbyggere anslås det, at 12.000 mennesker lever på gaden. Mens de fleste vælger at se den anden vej og gå en stor bue udenom, ser Daniel det som en fundamental pligt at hjælpe.

De syngende præster Hver onsdag efter morgenbønnen hælder Daniel frisklavet te og kaffe på kander, som han pakker sammen med sandwich, suppe, tæpper, sokker og underbukser.

8

CARITAS NYT 2018 #1

Næstekærlighed kommer først Mødet med de hjemløse har gjort et stort indtryk på Daniel, og der er mange skæbner, der har sat sig fast. ”I starten var det meget grænseoverskridende at opsøge fremmede på gaden og tage dem i hænderne, selvom de var beskidte og lugtede grimt, og måske var stærkt påvirkede af alkohol og stoffer. Jeg fik af og til tanken: ”hvad nu hvis… ”, men der er aldrig sket mig noget, og ønsket om at gøre noget for andre overskygger frygten,”

fortæller han og uddyber: ”Jeg føler, at Jesus er med os, når jeg går på gaden. Han bliver meget nærværende, når jeg møder mennesker, hvor de er, og som Han siger: ”Høsten er stor, men arbejderne er få.” Derfor prøver vi at hjælpe dem, vi møder, på rette vej.”

I dag er de cirka otte personer, som går på gaden. De tæller både præstestuderende, diakoner og lektorer.

Ingen er i tvivl om, at de repræsenterer Den katolske Kirke, når de kommer gående med store kors på skulderen. Det vækker begejstring hos nogle og harme hos

Caritas’ arbejde, og det var derfor oplagt, at han gennemførte sin praktik hos organisationen i januar.

Det er særligt det internationale arbejde, som Daniel har fået større kendskab til, da størstedelen af praktikken indeholdt en rejse til partnerorganisationerne i Nordøstindien sammen med biskop Czeslaw, bestyrelsesformand Christa Bonde, bestyrelsesmedlem Christian Noval og generalsekretær Jann Sjursen. ”Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle være fluen

er skabt til kærlighed andre, derfor er de altid minimum to af sted ad gangen.

De hjemløse ved, hvem de er, og vil gerne snakke eller blive velsignet. ”De sætter stor pris på den omsorg, som vi giver dem. Mange føler sig oversete af samfundet og har følelsen af at være et flydende problem,” fortæller han og tilføjer: ”Det gør derfor indtryk på dem, når vi ser dem som mennesker, lytter og beder for dem.”

En oplagt praktik hos Caritas Daniel Steiner Eberts åbne sind har bragt ham mange steder hen, og han deler ydmygt ud af sine erfaringer.

Hans syn på næstekærlighed falder i god tråd med

på væggen i Caritas’ sekretariat og i Caritas Centret, men i stedet blev jeg inviteret med til Indien. Det er en meget stor gave, og jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af turen, men det bliver med sikkerhed en stor oplevelse,” sagde han kort før afrejse.

Daniel Steiner Ebert var i praktik hos Caritas fra den 2.-24. januar. Ud over deltagelsen i turen til Nordøstindien tog han del i forskellige opgaver på sekretariatet og holdt fyraftensmøde i Caritas Center Stenosgade under titlen: ”En synlig kirke – mellem præstekald og hjemløse”.

Billede t.v.: Daniel Steiner Ebert og biskop Czeslaw i Nordøstindien. (Foto af Jann Sjursen).

Billede t.h.: Daniel Steiner Eberts tro har inspireret ham til at yde omsorg for hjemløse i Birmingham.

(Foto af Naja Mammen Nielsen).

CARITAS NYT 2018 #1

9

NATIONALT

Interview

Der er brug for et rådgivningstilbud Bent Stelsberg er én af ildsjælene bag Caritas’ rådgivningstilbud og står for ledelse og supervision af de frivillige socialrådgivere. I mange år har han drømt om at starte et sted som dette. Nu er drømmen endelig blevet til virkelighed.

TEKST OG FOTOS AF NAJA MAMMEN NIELSEN

Åben Rådgivning Åben rådgivning har fri konsultation hver onsdag kl. 17.00 – 19.30.

Alle kan henvende sig for at modtage gratis rådgivning fra kvalificerede og erfarne socialrådgivere.

Rådgiverne har særlige kompetencer inden for: familier, børn og unge, personer med domme og deres pårørende.

Stenosgade 4A Telefon: 2299 3818 E-mail: center@caritas.dk Læs mere: caritas.dk/caritas-center

Caritas

CENTER STENOSGADE

10

CARITAS NYT 2018 #1

For omkring 30 år siden blev Bent Stelsberg spurgt af daværende biskop Hans Martensen, om han ville holde et oplæg om sit sociale arbejde på Nørrebro, på en retræte. Det ville han gerne, og med oplægget opstod idéen om en dag at starte en åben rådgivning i København. Der skulle gå mange år, før tiden var moden til det og de rette lokaler inden for rækkevidde. I september 2017 blev ideen endelig til virkelighed, da den Åbne Rådgivning i Caritas Center Stenosgade for første gang slog dørene op.

Caritas har også haft et ønske om at starte et sted for rådgivning og sociale aktiviteter, så da jesuiterordenen for godt tre år siden valgte at donere bygningerne i Stenosgade til bispedømmet, takkede Caritas ja til nogle af lokalerne. I den forbindelse blev Bent Stelsberg kontaktet for at høre, om han havde lyst til at være med i styregruppen, der skulle spore sig ind på, hvad lokalerne skulle bruges til. Det var det helt rigtige tidspunkt for Bent, der var gået på pension og flyttet tilbage til København efter en årrække i Sostrup i Jylland. ”Vi havde mange forskellige idéer i spil og startede bl.a. med at tale om et suppekøkken. Til sidst havde vi fire-fem forslag, hvoraf et rådgivningscenter stod højt på listen,” fortæller han.

Bygningerne har gennemgået en omfattende renovering, og mens det har stået på, har Caritas sammen med de frivillige haft tid til at planlægge, hvad lokalerne skulle bruges til. Centret fungerer nu som et samlingssted for karitativt og socialt arbejde og har et

Bent Stelsberg er en af initiativtagerne til rådgivningstilbuddet i Caritas Center Stenosgade.

engageret korps af frivillige, som har taget lokalerne i brug. Den Åbne Rådgivning er et af tilbuddene.

gerne, at endnu flere frivillige bliver tilknyttet tilbuddet,” forklarer han.

Folk har brug for en hjælpende hånd Bent Stelsberg er drevet af et dybt engagement. Han blev uddannet som socialformidler inden for kommunen i slutningen af 1970’erne og har mange års erfaring som socialrådgiver i København og Randers kommune.

Desuden har han undervist på bl.a. Odense pædagogseminarium og den Sociale Højskole i Århus. Gennem de sidste fyrre år har han viet sit liv til at hjælpe folk på rette vej. Særligt har hans fokus været rettet mod de tungere sager, såsom familier med handicap, udsatte børn og unge og tvangsanbringelser.

En anderledes tilgang Mens kommunerne registrerer alt om borgerne og følger faste procedurer, arbejder de frivillige rådgivere uden at føre notater og opbevare personlige oplysninger om brugerne. ”Vi håber, at den anderledes tilgang kan tiltrække en anden type borgere, som ikke magter at give sig i kast med systemet, eller som har brug for en hjælpende hånd til at navigere i det,” forklarer Bent Stelsberg.

De mange år med socialt arbejde på Nørrebro har givet Bent en stor indsigt. ”Jeg har set mange komme i klemme i systemet, og jeg mener, at der er et stort behov for rådgivningstilbuddet i København, hvor borgerne kan blive fortalt om deres rettigheder på en anden måde,” fortæller han og fortsætter: ”Der har længe været brug for et tilbud for ganske almindelige mennesker, som ikke kan overskue at gå gennem systemet, som har brug for støtte, rådgivning eller en bisidder.”

Der er blevet taget godt imod initiativet, og responsen har været god. Rådgivningen er dog stadig ny eller ukendt for mange. ”Det tager tid at skabe opmærksomhed og komme ind i folks bevidsthed som et tilbud, der er relevant at benytte. Udover at drive tilbuddet arbejder vi derfor på at få skabt opmærksomhed, og vi ser

Rådgivningen er anonym og uforpligtende, og de frivillige rådgivere har tavshedspligt. Desuden henviser de til andre relevante tilbud på baggrund af den enkeltes behov og tilbyder hjælp som bisiddere ved møder med de offentlige instanser.

Bent Stelsbergs drømme stopper ikke her, og han håber, at initiativet kan føre til mere i fremtiden. ”Jeg kunne godt tænke mig, at rådgivningstilbuddet på længere sigt kan bredes mere ud til også at omfatte andre områder.

Det kunne for eksempel være at starte netværksmøder for enlige mødre eller for familier med børn med handicap, som står meget alene med deres problemer og tit er magtesløse overfor systemet,” fortæller han og tilføjer: ”Caritas-centeret er et vindue udadtil, og det er en oplagt mulighed at promovere organisationen mere gennem forskellige aktiviteter.”

CARITAS NYT 2018 #1

11

UGANDA

Læringsstudie

De unge har rykket sig i Uganda Natasja Vestmø byttede studiebøgerne ud med en praktikplads hos Caritas, hvor hun dokumenterede udbyttet af Caritas’ ungdomsprojekter i Uganda. Det er der kommet et spændende studie ud af.

AF NAJA MAMMEN NIELSEN / FOTOS: NATASJA VESTMØ

Da 29-årige Natasja Vestmø første gang satte fødderne på Caritas’ sekretariat i august 2017, var det med store forventninger til, hvad der skulle ske de kommende fem måneder. Hendes ønske var at supplere studiet i International Development & Management på Lunds Universitet med mere praktisk erfaring, inden specialeforløbet for alvor blev sat i gang.

Natasja gik til opgaven med højt humør og stor grundighed og har høstet stor anerkendelse blandt medarbejderne hos Caritas. De første seks uger havde hun sin gang på sekretariatet, hvor hun gennemgik Caritas’ pilotprojekter om unge i landbrugs- og indkomstgenererende projekter i Uganda samt partnernes evalueringer. Det gav hende et overblik over, hvordan der kunne hentes mere viden ud af projekterne om, hvilke landbrugsmetoder, der har været særlig brugbare og hvad, der kan forbedres i fremtidige projekter. Med den viden tog hun på feltarbejde i Uganda. ”Det var en meget specifik opgave, som jeg fik stillet.

Meget individuel, med stort ansvar og relevant i forhold til mit studie. Jeg har tidligere beskæftiget mig med projektevalueringer, men denne gang har jeg fået mulighed for at gå mere i dybden med at dokumentere læring fra fire forskellige projekter,” fortæller hun.

Stor opbakning i Uganda Under det to måneder lange ophold i Uganda, tilbragte Natasja knap to uger hos hver af de fire partnerorganisationer, som var med i pilotprojektet. Tiden blev udnyttet fuldt ud, og der er blevet fyldt mange notesblokke med notater og observationer. Hun udførte 14 fokusgruppeinterviews med 145 unge. Derudover har hun interviewet lokale politikere og embedsmænd for 12

CARITAS NYT 2018 #1

at høre, hvilke observationer, de har gjort sig i forhold til resultater og eventuelle mangler i projekterne.

Overalt er der blevet taget godt imod hende, flere steder med dans og musik, og det er blevet værdsat, at hun har taget sig tid til at lytte og dokumentere deres erfaringer. ”Udgangspunktet var, at hver fokusgruppe skulle indeholde 6-8 deltagere, men ofte dukkede der 8-15 personer op, samt tilskuere,” fortæller hun med et smil og tilføjer: ”Det har været meget lærerigt at få mere kendskab til landbrug i udviklingsarbejde og at tale med de unge. Derudover har jeg haft mulighed for at beskæftige mig med en række tværgående problematikker, såsom ulighed mellem by og land, klima, adgang til land og køn. ” De unge har fået et løft Natasja Vestmø er imponeret over de unge, som stolt viste deres små virksomheder og landbrug frem. ”Det er positivt at se, at de unge er så gode til at bygge videre på de indkomstgenererende aktiviteter, som Caritas har hjulpet dem i gang med,” fortæller hun og uddyber: ”De unge kommer med forskellige forudsætninger og tilgange, men alligevel er det lykkedes mange at starte forretninger op selv og i fællesskab. Derudover har flere af ungdomsgrupperne på eget initiativ valgt at hjælpe og inkludere andre udsatte borgere i lokalsamfundet.”

Særligt kvinderne og kønsforskellene har fanget Natasjas opmærksomhed. ”Der er stor forskel på livet som ung kvinde og mand i Uganda. Derfor er det også forskelligt, hvilke aktiviteter, kvinderne og mændene mener har forbedret deres livssituation. Kvinderne fremhæver særligt spare-låne-grupperne, der har givet dem mulighed for at låne og lægge penge til side, som

Natasja Vestmø interviewede 145 unge under sit to måneders ophold i Uganda.

de frit kan råde over uden indblanding fra andre familiemedlemmer,” forklarer Natasja og uddyber: ”Flere af kvinderne har brugt denne mulighed til at spare op og starte deres egen forretning, bl.a. små butikker og frisørsaloner, og mange har nu råd til at betale deres børns skolegang.”

Selvom Natasjas rapport konkluderer, at der er behov for en fortsat styrkelse af de unge inden for fortalerskab, påpeger hun, at de unge har rykket sig meget.

Blandt andet i forhold til at interagere med de lokale politikere og embedsmænd. Enkelte unge er sågar blevet valgt ind som lokalpolitikere, forklarer hun.

Caritas gør det godt Inden Natasja startede i praktik hos Caritas, havde hun ikke så stort kendskab til organisationen, men det har ændret sig. ”Jeg kan godt lide Caritas Danmarks metoder og tilgang i forhold til at organisere bønder i grupper, foreninger og ikke mindst kooperativer, da de sammen bedre kan kæmpe for deres rettigheder og samtidig kan få mere udbytte af deres landbrugsproduktioner gennem fælles marketing. I de projekter, jeg har fået kendskab til, er det klart, at de unge netop har fået meget ud af at organisere sig og arbejde sammen.”

Hun fremhæver desuden, at en stor del af fortjenesten ligger hos de dygtige partnere, som har planlagt og administreret projekterne.

Caritas’ pilotprojekter i Uganda Majoriteten af befolkningen i Uganda er unge i den arbejdsdygtige alder. Til trods for det er mange unge arbejdsløse og har begrænset adgang til jord og kapital.

De har lav social status i samfundet og er ofte ekskluderet fra vigtige beslutningsprocesser, der vedrører dem.

Caritas Danmark har i samarbejde med fire lokale partnere implementeret pilotprojekter i perioden 2012-16, hvoraf nogle er fortsat. Formålet har været at engagere unge i alderen 15-35 år i indkomstgenererende aktiviteter i og uden for landbrugssektoren, samt at styrke unges medborgerskab og indflydelse i beslutningsprocesserne. Desuden at finde de bedst egnede og mest meningsfulde måder at mobilisere, organisere og engagere unge i Caritas’ programmer.

De unge har modtaget træning i principperne for spare-låne-grupper, lederskab, fortalerskab og forretningsudvikling. Indsatsen har ført til, at de involverede unge i dag er engageret i forskellige aktiviteter, f.eks. dyrkning af forskellige afgrøder, vinproduktion af ananas, bageri samt opdræt af grise og kyllinger.

Natasja Vestmøs ophold i Uganda har resulteret i mange spændende indsigter og anbefalinger til, hvordan man kan fremme unges deltagelse i samfundet og økonomisk udvikling. Det er der kommet en rapport ud af, som Caritas Danmark og partnerne kan drage nytte af. Hendes praktik er overstået, og nu venter specialet.

Heldigvis har Caritas kunnet beholde hende lidt endnu, da hun er blevet ansat som studentermedhjælp i internationalt team.

CARITAS NYT 2018 #1

13

KORT NYT

Fra ind- og udland

Ekstrabevilling til flygtninge i Jordan Udenrigsministeriet har honoreret Caritas’ arbejde i Jordan med en ekstra bevilling på 4,4 millioner kroner. Det betyder, at Caritas kan blive ved med at spille en afgørende rolle ved at levere nødvendige sundhedsydelser til de mest udsatte flygtninge i nærområderne, især omkring hovedstaden Amman og de nordlige områder på grænsen til Syrien.

Dette sker i tæt samarbejde med Caritas Jordan, som driver 12 sundhedscentre over hele landet.

Adventsindsamling 2017 Der var mange gode indsamlingsinitiativer i forbindelse med adventsindsamlingen. Blandt andet markerede Sankt Ansgars kirke i København De fattiges Dag med at sælge småkager med citater fra paven (billedet) og fritidshjemmet Smílibýlið i Tórshavn holdt julemarked.

Menigheden i Aarhus var på gaden alle weekender i adventstiden for at samle ind, og klaverlærer Daniel Fladmose holdt indsamlingsuge i ugen op til jul, hvor han donerede halvdelen af beløbet fra alle undervisningstimer.

Adventsindsamlingen er foreløbig optalt til 350.413 kr. og skal sikre skolegang til piger i Nordøstindien.

Støtte til nødhjælpsprojekt i Uganda Caritas Danmark har støttet Caritas i Uganda med 10.000 Euro (knap 75.000 danske kr.). Midlerne kommer fra Katastrofefonden og er blevet brugt på at hjælpe beboerne i landsbyen Busulabe i det østlige Uganda, efter at de blev ramt af et stort mudderskred i slutningen af august.

Støtten er kommet som et stort skulderklap til den lokale Caritas og er bl.a. gået til tæpper, mad, vand og husly.

Skattefradrag for MobilePay-donationer Hvis du vil have skattefradrag for bidrag ydet via MobilePay, skal du huske at gå ind i MobilePay-appen og slå ”Skattefradrag for donationer” til i Indstillinger.

Så vil du få fradrag for alle fremtidige bidrag.

14

CARITAS NYT 2018 #1

Danmarks Indsamling 2018 Igen i år var Caritas blandt de mindre organisationer som, udover de 12 medvirkende organisationer, får tilskud fra Danmarks Indsamling. Under temaet ”Børn uden hjem” samlede danskerne ind hele januar og sluttede af med DR’s store indsamlingsshow lørdag den 3. februar (showet fandt sted efter redaktionens afslutning). Caritas’ projekt skal sikre skolegang til forældreløse børn i Uganda.

Personalenyt Camilla Madsen er startet som programkoordinator for Uganda og Nordøstindien. Camilla har mange års international erfaring med det humanitære og udviklingsarbejde og har senest arbejdet hos Red Barnet.

Natasja Vestmø har afsluttet sin praktik og er blevet ansat som studentermedhjælp i Internationalt Team.

Ældrecafé i Caritas Center Lige inden jul åbnede et nyt tilbud i Caritas Center Stenosgade: En café for ældre, som indtil videre har åbent en gang om ugen.

Formålet er at nå ud til især ældre med anden etnisk baggrund end dansk, som har brug for at finde et fællesskab, og på længere sigt vil caféen også arrangere værksted, udflugter og mulighed for at få hjælp med f.eks. breve fra det offentlige.

Caféen drives af frivillige og har åbent onsdage mellem kl. 12.00-16.00.

En udbytterig tur til Nordøstindien I midten af januar rejste en prominent gruppe på partnerbesøg til Nordøstindien bestående af biskop Czeslaw, bestyrelsesformand Christa Bonde, bestyrelsesmedlem og præst Christian Noval, præstestuderende Daniel Steiner Ebert og generalsekretær Jann Sjursen.

Over to uger besøgte de Caritas’ samarbejdspartnere, projekterne og modtagerne for at få indsigt i Caritas’ udviklingsarbejde og møde de bønder, der deltager i programmet, hvoraf størstedelen er kvinder. Det gav gruppen et godt indblik i Caritas’ arbejde.

CARITAS NYT 2018 #1

15

id nr.: 46663

FASTEINDSAMLING 2018

Hjælp tørkeramte bønder i Uganda

MOBILEPAY: 60 79 18 87