Caritas nyt 2018 #2 by Caritas Danmark

Caritas Caritas Nyt Danmark #2

April 2018

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

3 Ældrecafé i højt humør 4 Foregår ’Liberty’ også i dag? 6 Flot indsats i Nordøstindien 8 Tæt på kriserne 10 Kort Nyt

Caritas Danmark #2 CARITAS NYT Ansvarshavende: Jann Sjursen jsu@caritas.dk Redaktør: Naja Mammen Nielsen nmn@caritas.dk Grafisk design: Elise Nimand Madsen Papir: 115 g Artic Volume White DETTE NUMMER Caritas Nyt #2 – April 2018 Forsidebillede: Biskop Czeslaw ved præsteindvielse i Nordøstindien. Foto: Jann Sjursen Bagsidebillede: Naja Mammen Nielsen Trykoplag: 3.350 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #2 blev afsluttet den 20. marts. UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange årligt. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas’ arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer i juni 2018. Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som er verdens største humanitære netværk.

Paven og livet Kære Læser, ”Vær med til at kæmpe mod den alliance af mørkemænd, der knægter kvinders rettigheder verden over.” Ordene er Sex og Samfunds afsendt med adresse til bl.a. pave Frans og præsident Trump i forbindelse med en kampagne, der sætter fokus på kvinders rettigheder, som ifølge Sex og Samfund inkluderer den såkaldte frie abort. På den ene side er retorikken ikke overraskende. Ej heller, at mange især i den vestlige verden betragter det som en grundlæggende rettighed for netop kvinder, at ufødte børn kan fjernes fra deres krop. På den anden side er det hård kost at se paven udskammet i denne sammenhæng. For ingen som paven taler og kæmper for at skabe lys og håb i denne verden, når det gælder menneskers ret til at leve og gøre det i værdighed. Det gælder flygtninge og migranter, der er i fare for at drukne i Middelhavet. Det gælder mennesker, der står til at miste livet i krige og konflikter, som 350.000 mennesker har det gjort i Syrien på 7 år! Og det gælder det ufødte liv, fordi menneskerettigheder ikke kan gradbøjes i tid. Gradbøjes kan i øvrigt heller ikke ansvaret for at hjælpe den kvinde, der bliver uønsket gravid og står i en svær situation. At paven også står på for at skabe forudsætninger for at leve livet kan leves, ved at vi gør noget ved udfordringerne på klimaområdet – Laudato Sì - skal bare være nævnt. Pave Frans står på livets side. Det handler alt sammen om livets evangelium, som pave Johannes Poul II udtrykte det.

Læs mere om Caritas Danmark:

www.caritas.dk

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark 2

CARITAS NYT 2018 #2

NATIONALT

Caritas ældrecafé

Ældrecafé i højt humør Om onsdagen er lydniveauet højt i underetagen i Caritas Center Stenosgade – og det samme er humøret. Kigger man ned i ældrecaféen, skal man ikke regne med at få lov til at gå uden en god snak. TEKST: ANDREAS RIIS / FOTOS: NAJA MAMMEN NIELSEN

Ældrecaféen åbnede i december sidste år og drives på frivillig basis som de andre tilbud i centeret. Målgruppen er ældre, som søger et socialt fællesskab. Men alle er velkomne, og det hænder også, at kirkegængerne i Jesu Hjerte Kirke kigger ned forbi inden hverdagsmessen kl. 17.

Det er Jennifer Stilling, som har taget initiativet til caféen. Hun er selv født filippiner, har boet og arbejdet i Kina og Danmark og er aktiv i flere kulturforeninger. Nu har hun valgt at bruge meget af sin tid som frivillig aktivitetsleder for Caritas-caféen.

Ud over kaffe og snak er der mulighed for at nørkle med håndarbejde eller få læst højt, og en gruppe har den sidste måned arbejdet med at flette rosenkranse af perler. Til Valentins Dag var caféen pyntet festligt op, og der blev uddelt røde roser til de kvindelige fremmødte. I fremtiden er der også planer om at træne folkedans og tage på kulturelle udflugter.

Caritas Ældrecafé

Det filippinske netværk er ikke til at gå fejl af i caféen. Ambitionen er dog at nå ud til flere grupper af ældre, som har risiko for at blive socialt isoleret. Forskere fra Socialforskningsinstituttet vurderer, at ældre indvandrere i nær fremtid vil få udfordringer, som bl.a. den danske ældrepleje må forberede sig på. I bogen ”Ældre fra Tyrkiet – hverdagsliv og udfordringer” fra 2016 beskriver Anika Liversage og Vibeke Jakobsen for eksempel levevilkårene for de tyrkiske gæstearbejdere, som nu er blevet gamle i Danmark og ofte har en vanskelig tilværelse.

Målgruppen er ældre med behov for fællesskab, især fra etniske minoriteter.

Caritas Ældrecafé har åbent kl. 13:00-16:30 hver onsdag i Caritas Center Stenosgade, Stenosgade 4A (i underetagen) på Vesterbro.

Alle er velkomne, og man giver et frivilligt bidrag til kaffekassen.

Caritas

CENTER STENOSGADE CARITAS NYT 2018 #2

UDVIKLING

Interview

Foregår ’Liberty’ også i dag? Over fem søndage i februar og marts, blev Jakob Ejersbos skildring af 1980’ernes udviklingsbistand portrætteret på DR i serien ’Liberty’. Serien har sat dansk udviklingsbistand til debat på ny. AF NAJA MAMMEN NIELSEN

Der er mange holdninger til, om serien giver et retvisende billede af dansk udviklingsbistand for tredive år siden og frem til i dag. Liberty, som bygger på Jacob Ejersbos roman af samme navn og tredje bog i hans Afrika-trilogi, indeholder et farverigt galleri af karikerede personligheder, der hver især har et forskelligt syn på det afrikanske kontinent og hvordan bistandsmidlerne skal bruges.

De har opbygget en kritisk masse af medarbejdere og et civilsamfund, som man kan linke op med. Den måde, som Niels bliver snydt på (da bomuldsproduktionen forsvinder red.), vil have vanskeligere ved at ske i dag, da der samarbejdes med lokale, der kan hjælpe med at forstå de underliggende, lokale dynamikker og en øget fokus på at kapacitetsopbygge både medarbejdere og systemer (ex. håndtering af økonomi).”

I seriens første afsnit kommer den danske Danidamedarbejder, Niels Knudsen, med en masse gode ideer til, hvordan den danske andelstanke, som voksede frem hos bønder i Danmark, kan integreres i Tanzania. At Danmark har haft stor succes, er derimod ikke ensbetydende med, at erfaringerne uden problemer kan kopieres til en tanzaniansk kontekst, da forholdene er forskellige og den danske andelsbevægelse startede hos arbejderne selv.

Kirken bygger bro Betina Gollander-Jensen peger på, at man som udsendt kan stå i et dilemma, hvor man på den ene side gerne vil gøre noget godt og hjælpe, men på den anden side kommer ud som rig i forhold til landets standard og bliver konfronteret med fattigdom.

”I dag kommer ønskerne nedefra og op og der er øget fokus på inddragelse og deltagelse af målgruppen og de lokale organisationer, som også er et krav fra Danida. Desuden har vi (Caritas red.) fokus på at opbygge partnerskaber med naturlige samarbejdspartnere, som allerede fungerer og selv kan løfte opgaverne på sigt. Det ser man ikke i Liberty, hvor Niels Knudsen går rundt til hver enkelt,” fortæller Betina Gollander-Jensen, der har arbejdet med udviklingsarbejde siden midten af 1990’erne og selv har boet i Afrika med sin familie i omkring 11 år. Til daglig leder Betina det internationale team hos Caritas. Hun tilføjer: ”Udviklingslandene er også blevet klogere. 4

CARITAS NYT 2018 #2

”I Danmark har vi en flad magtstruktur og jeg har oplevet at mange udsendte danskere og ikke-danskere kan have svært ved at agere i et mere hierarkisk samfund, hvor der er en mere gammeldags – set med danske øjne – forventning til, hvordan en chef-medarbejder-relation skal være. Det kan være svært for nogle udstationerede medarbejdere at finde en balance mellem at behandle alle mennesker med respekt og ligeværdigt – og samtidig være chef der skærer igennem, så tingene rykker fremad. Det kan være svært at være chef, der trumfer ting igennem og opnår de lovede resultater, når man samtidig gerne vil hjælpe befolkningen, lytte til deres behov og opbygge deres kapacitet. Situationen er vel ikke meget anderledes end et chef-medarbejder forhold herhjemme, men derude får den hurtigt en tendens af at blive et kulturmøde mellem dem og os.”

Betina Gollander-Jensen under et besøg i Niger. Foto: Jann Sjursen

I Liberty gør familien Knudsen, til at starte med, meget ud af at behandle de lokale som derhjemme, men ender i flere tilfælde med at misbruge deres magt. Her kan der være visse fordele i at være en kirkelig organisation, da mange har et nært forhold til tro de steder, hvor Caritas arbejder. ”Jeg mener, at det er en styrke i at arbejde for en trosbaseret organisation og have Kirken i ryggen. Det, at vi kommer som Caritas kan være med til at bygge bro og forhindre, at kulturkløften bliver så stor, da religion og værdierne er med til at skabe en fælles forståelse og ligeværdighed. Når vi møder en anden Caritas organisation ude, er der med det samme en indbygget tillid til hinanden som partnere – det er en kæmpe styrke,” forklarer Betina Gollander-Jensen. Selvrefleksion er en nødvendighed Svenske Jonas Larsson fremstilles i ’Liberty’ som den store skurk, der svindler med fondsmidler og driver rovdrift på de fattige arbejdere på savværket. En tilgang der er langt fra den virkelighed, som Caritas arbejder ud fra, mener Betina Gollander-Jensen. ”Vi er meget opmærksomme på at opbygge arbejdsgange, funktionsadskillelse og løbende træning af partnerne. På den måde, er vi med til at forhindre, at det ikke er en bestemt person, der sidder med det store ansvar og på den måde er vi er med til at forebygge, at der ikke sker svindel,” fortæller hun og uddyber: ”Vores opgave som Caritas Danmark er at komme ud og se, hvordan bl.a. procedurerne overholdes. I den forbin-

delse har vi indført en klagemekanisme, der skal give folk mulighed for at klage over dem, som ikke gør deres arbejde ordentligt. Det gælder både interne klagepolitikker hos partnerne og eksterne, som når helt til ledelsen i Danmark. Desuden arbejder vi for, at overholde en række ensartede procedurer ved f.eks. at tilslutte os CI MS (Caritas Internationalis Management Standards) indenfor Caritas-familien, så vi på tværs af alle Caritas organisationer rundt om i verden har en fælles forståelse for, hvordan vi f.eks. synes at god regnskabspraksis ser ud.” Overordnet set mener Betina Gollander-Jensen, at det er positivt, at ’Liberty’ har givet almindelige danskere mulighed for at tale om dansk udviklingsbistand, da der er brug for hele tiden at holde sig kritisk. ”Bistandsområdet er kendetegnet ved, at vi er meget selvreflekterende og i høj grad styret af værdier, men vi skal selvfølgelig som alle andre levere et resultat op imod et regnskab. Mødet mellem forskellige kulturer og mennesker er oftest det centrale i vores arbejde – hvilket både er med til at gøre det vanvittigt spændende, men som også kan teste ens tålmodighed til tider. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvilke aftryk vi sætter og hvordan vi gebærder os. I denne branche bliver man nødt til at finde en måde at distancere sig til arbejdet på, så man kan se og hjælpe børn og voksne, der er ved at dø af sult eller har været ofre for vold og krig – og samtidig holde ens hjerte blødt så man bliver rørt og skrider til handling.” CARITAS NYT 2018 #2

UDVIKLING

Bestyrelsesrejse til Nordøstindien

19 års arbejde i Indien gør en forskel Hvordan sætter man ord på 19 års indsats og resultater af Caritas Danmarks arbejde i Nordøstindien? Formanden for Caritas Danmark, Christa Bonde, er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad hun mener har haft størst betydning efter at have mødt og talt med utallige kvinder – og mænd – på en orienteringsrejse til Nordøstindien. TEKST OG FOTOS: JANN SJURSEN, GENERALSEKRETÆR, CARITAS DANMARK.

Det er slående, hvor stor en betydning, det har haft for kvinderne. Overalt blev vi mødt med vidnesbyrd om, at ”før kom vi ikke rigtigt ud fra hus og hjem, men nu går vi til møder” til, at ”vi har fået et netværk, hvor det ikke bare handler om at spare op, men om at hjælpe hinanden” og endelig, at ”nu tør vi tage ordet til møder i landsbyen og går til forhandling med bankerne om lån,” fortæller Christa Bonde. ”Vi er ikke i tvivl om, at resultaterne er enorme for de over 100.000 mennesker, der har nydt gavn af indsatsen i Nordøstindien. Og at de er varige. ”Vi kan stå på egne ben” var et udsagn, vi mødte igen og igen”, siger Christian Noval, der er medlem af bestyrelsen for Caritas Danmark. Han vurderer at mange af selvhjælpsgrupperne er blevet så stærke, at de nok skal fortsætte, mens det for nogle af Caritas-partnerne kan blive vanskeligt på nuværende niveau, når finansieringen fra Danmark forsvinder med udgangen af 2018. Bestyrelsen skal vide I forhold til, om det giver mening at bruge bestyrel6

CARITAS NYT 2018 #2

sesmedlemmers tid og penge på en orienteringsrejse fastslår Christa Bonde: ”Vi skal som bestyrelse have et indblik i, hvordan Caritas arbejder, og hvad det kræver i forhold til partnere og medarbejdere både ude og hjemme. Vi leder jo reelt en virksomhed med 18 ansatte i København og med en omsætning på kr. 50-60 mio., som partnere og allervigtigst titusinder af mennesker sætter deres lid til. Det skal gøres bedst muligt på alle niveauer – inklusiv bestyrelsen.” Bestyrelsesmedlemmer i Caritas er således på orienteringsrejse internationalt en gang i hver valgperiode (4 år). Administrationsbidrag fra Danida bidrager til ledelsens involvering i Caritas’ udviklingsarbejde og til udgifterne for orienteringsrejserne. I rejsen deltog ud over bestyrelsesmedlemmerne også biskop Czeslaw, præstestuderende Daniel Steiner Ebert og generalsekretær Jann Sjursen.

En biskop kom forbi – sådan begyndte Caritas' arbejde i Indien AF JANN SJURSEN

Vistnok i år 2000 rejste biskop Robert Kerketha af Tezpur til Tyskland, og var på en afstikker til København. Ved Domkirken i Bredgade bemærkede han et skilt, hvor der stod Caritas Danmark. Her ringede han på og blev taget imod af en mand, der naturligt spurgte, hvem han var. Den gode Robert Kerketha svarede ikke uden selvironi, at ”jeg formodes at være biskop”. Biskop Robert havde to år forinden sendt en ansøgning til Caritas Danmark, og den forelå faktisk fortsat på kontoret, selvom den havde fået afslag, fordi Caritas Danmark ikke kunne finansiere projektet. Biskoppen kunne imidlertid bekræfte, at behovet for projektet fortsat var der – og det blev til en aftale om, at en fasteindsamling skulle finansiere oprettelsen af 80 selvhjælpsgrupper i 10 landsbyer i bispedømmet i Tezpur i Nordøstindien. Dette projekt lagde grunden til langt større programaktiviteter, der siden har være finansieret af primært Danida, men fortsat også af egne indsamlinger – senest af adventsindsamlingen i 2017. Overstående fortalte biskop Robert til biskop Czeslaw og bestyrelsesmedlemmerne på deres rejse til Nordøstindien i januar. Biskop Robert, der var biskop i Tezpur 1981-2008, er nu emeritus, men fortsat aktiv i bispedømmet. Læs også interview med biskop Czeslaw, Christa Bonde og Christian Noval i Katolsk Orientering nr. 4 2018 på katolskorientering.dk CARITAS NYT 2018 #2

NØDHJÆLP

Evaluering af Caritas’ indsats i Bangladesh

Til stede hvor katastrofen rammer Når en krise opstår kan Caritas’ 165 medlemslande, med tråde ud til tusindvis af bispedømmer, mobilisere hjælp og nå ud på rekordtid. Det var tilfældet, da flygtningekrisen med rohingyaerne opstod. AF NAJA MAMMEN NIELSEN

I slutningen af august sidste år, da tusindvis af mennesker fra den etniske, muslimske minoritet rohingya strømmede over grænsen fra Myanmar til Bangladesh, fik Caritas hurtigt stablet et system på benene, der effektivt kunne uddele fødevarer til over 40.000 flygtninge. Foruden den nationale Caritas kom flere fra netværket til, der bistod med teknisk hjælp til kortlægning af latriner og vandposter. Samtidig responderede Caritas-netværket på krisen ved at samle 4 millioner euro (ca. 29 millioner kroner) ind til nødhjælpsindsatsen. Samarbejdet med Kirken er en styrke, der betyder, at Caritas kan nå ud til de fjerneste egne, hvor Kirken allerede er tilstede, uden at skulle kæmpe med bureaukratier. På den måde kan Caritas Danmark støtte økonomisk op om en krise uden selv at være til stede i området. Det er en omfattende proces at komme en flygtningekrise til livs og mange interesser er på spil. Samtidig er det vigtigt hele tiden at være åbne overfor forbedringer. Caritas er et stort netværk af selvstændige organisationer, der ofte varetager deres egne indsatser ved katastrofer. I den forbindelse har Caritas Internationalis (CI) indført en protokol, der skal forbedre samarbejdet, så de tilstedeværende organisationer kan drage nytte af hinandens ressourcer og arbejdet skal koordineres gennem den lokale Caritas, frem for at køre for mange parallelløb. 8

CARITAS NYT 2018 #2

For at se, om protokollen virker i praksis, nedsatte CI i starten af året en gruppe, der skulle evaluere indsatsen i Bangladesh. I sin egenskab som formand for Caritas’ humanitære komité, blev teamleder for internationalt team, Betina Gollander-Jensen, udpeget til at deltage i evalueringen. Hun var således af sted i starten af februar sammen med et gruppe af repræsentanter fra CI, Caritas Indien og CAFOD (Caritas England og Wales). Betina Gollander-Jensen interviewer Caritas Bangladeshs ansatte.

Caritas Bangladesh har været med til at etablere flere flygtningelejre i Bangladesh. Foto: Cassie Dummett, CAFOD

Caritas gør sig bemærket Under sit besøg udførte Betina Gollander-Jensen interviews med Caritas Bangladeshs ansatte. Det gav hende et rigtig godt indtryk af deres arbejdsgange og indsats. ”Caritas Bangladesh har opbygget et ry, som en af de bedste organisationer til at planlægge bo-områder og udvikle shelters (husly). De bliver nu brugt af FN som model og eksempel på, hvordan man bedst planlægger bo-områder og er med i koordinationsgruppen,” fortæller hun. Caritas Bangladesh er en af de få lokale organisationer, blandt omkring 80 internationale organisationer, som yder hjælp til flygtningene. De spiller en vigtig rolle og har i mange år været en betydningsfuld organisation i forhold til at håndtere landets mange naturkatastrofer, som ofte omfatter oversvømmelser og jordskred. Betina Gollander-Jensen peger på, at store nødhjælpsoperationer, der nærmest opstår fra den ene dag til den anden, i områder med ringe infrastruktur og hvor en stor del er dækket af beplantning, kræver god og stærk logistik, inklusiv medarbejdere der ved, hvad de skal gøre fra dag ét. ”På trods af det, lykkedes det hurtigt for Caritas Bangladesh at rekruttere hundredvis af kompetente, nødhjælpserfarne medarbejdere fra andre bispedømmekontorer, samt frivillige,” forklarer hun.

Til trods for, at Bangladesh er et fattigt og hårdt prøvet land, er Caritas Bangladesh en stærk organisation, der klarer sig flot og udfører et stort stykke arbejde. Området, hvor flygtningene har til huse, er et kuperet terræn, som frygtes at blive udsat for store regnmasser med fare for mudderskred, når monsunen starter i juni. Derfor planlægger Caritas nu, hvordan man skal håndtere regnen både i forhold til at etablere evakueringssteder på de højst beliggende steder, samt sikring af vand og sanitet.

FAKTA OM ROHINGYA-KRISEN Siden august 2017 er mere end 700.000 rohingyaer flygtet fra vold og forfølgelser fra Myanmar og ind over grænsen til Bangladesh, hvor der er opstået midlertidige flygtningelejre. De store flygtningestrømme har igangsat en større invasion af internationale organisationer, der er kommet de mange flygtninge til hjælp og hjulpet lokalbefolkningen med at få kontrol over situationen. CARITAS NYT 2018 #2

KORT NYT

Fra ind- og udland

Caritas på valfarterne Skal du på valfart på Aasebakken (27. maj) eller Øm (3. juni) i år, så læg vejen forbi Caritas’ bod og få en snak om Caritas’ arbejde i Danmark og ude i verden. Generalsekretær Jann Sjursen vil være tilstede på begge valfarter sammen med en gruppe frivillige.

Elever samler ind til syriske flygtninge i Jordan

Firmander samlede ind til projekt i Uganda

Skt. Josefs Skole i Roskilde havde velgørenhedsuge i uge 11. De har i år valgt, at overskuddet på 100.258 kr. skal gå til Caritas’ arbejde for syriske flygtninge i Jordan. Hele skolen havde ugen igennem fået undervisning om krisen i Syrien. De havde også besøg af Dolores Halpin Bachmann fra Caritas, som fortalte eleverne om Caritas’ indsats i landet. Ugen kulminerede lørdag den 17. marts, hvor skolen holdt åbent hus for forældre og søskende. Her blev der solgt ting og sager, som eleverne havde produceret i ugens løb, mad og drikkevarer og der foregik forskellige events og aktiviteter. Caritas glæder sig over skolens store engagement og det flotte resultat og vil gerne sige en stor tak til både elever, forældre og lærere.

I Sct. Kjelds Kirke i Viborg gør de noget særligt ud af at forberede de unge på firmelsen. Som en del af undervisningen har Ann-Lise Aasesdatter, medlem af Caritas’ bestyrelse, undervist firmanderne i karitativt arbejde og hvordan de unge selv kan være drivkræften bag et projekt. I den forbindelse tog de unge i starten af februar initiativ til at holde et modeshow og en catwalk. Over en weekend fik de samlet 2.400 kr. ind til et skrædderprojekt i Uganda, som i forvejen er støttet af Vejle og Silkeborg menighed og hører under Caritas’ partner i Uganda.

DUK’er til regional konference i Georgien Caritas-netværket har i disse år fokus på at styrke arbejdet med de unge. I den forbindelse afholdes der en regional konference i Tbilisi i Georgien den 7.-9. maj. Caritas Danmark ønsker også at styrke samarbejdet med de unge og har flere ideer i støbeskeen, i den forbindelse deltager Laura Giraldi og Christopher Bonde fra DUK i konferencen. Desuden vil generalsekretær Jann Sjursen og næstformand i bestyrelsen, Andreas Rude, være blandt deltagerne. 10

CARITAS NYT 2018 #2

Få styrket dit parforhold Alle forhold kan bruge lidt vitamintilskud. Med et PREPkursus, får parrene træning i at kommunikere godt med hinanden og redskaber til at ændre mønstre og vaner i en positiv retning. Det er ikke parterapi og kurset er for alle. Er det noget for dig og din partner, så tag på PREP-kursus i København fra den 28. maj og over fem mandage. Pris: 1.000 kr. pr. par. Læs mere på caritas.dk/prep-kurser

De katolske skolers indsamling I fastetiden har mange af de katolske skoler tradition for at lave forskellige indsamlingsaktiviteter til fordel for de katolske skolers indsamling, som går til skoleelever i Myanmar. Caritas har i den forbindelse været ude og fortælle om indsamlingen på Sankt Mariæ Skole i Aalborg, Sankt Ansgar Skole på Nørrebro, Sankt Pauls Skole i Taastrup og Sankt Annæ Skole på Amager.

Samarbejde med CAFOD Caritas Danmark og CAFOD (Caritas England & Wales) har underskrevet en samarbejdsaftale for de næste fire år. Begge organisationer er en del af det globale Caritas netværk og der er derfor store fordele ved at indgå i et samarbejde, der bl.a. skal sikre fælles aktiviteter og innovative løsninger på humanitære problemer. Til at starte med vil aktiviteterne være rettet mod programlandene Niger og Myanmar, hvor begge organisationer er til stede og kan drage nytte af hinandens erfaringer.

Sankt Annæ Skole har holdt fastelavnsfest, hvor forældre og søskende var inviteret. Elever fra 4A havde i den forbindelse lavet et velgørenhedstryk, der blev produceret i 50 eksemplarer og solgt for 100 kroner stykket. Skolen samlede i alt 25.672 kr. ind. Også på Sankt Mariæ Skole i Aalborg har der været gang i indsamlingen. Lørdag den 17/3 holdt skolen motionsløbet ”Løb for Myanmar”. Der var mulighed for at løbe 2,4,6,8 eller 10 km. 339 deltog og der blev samlet 23.000 kr. ind. Sankt Ansgar Skole havde fasteauktion den 5. marts, som afsluttes med markedsdag den 18. maj. Sankt Pauls Skole i Taastrup har haft emneuge og fasteindsamling. 0. klasse har bl.a. lavet skralderobotter. CARITAS NYT 2018 #2

id nr.: 46663

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER

Jeg ønsker at bidrage:

Navn Adresse Postnr

Telefon E-mail

Hver måned

50kr.

Hvert kvartal

150kr.

Hvert år

300kr.

Andet beløb :

Pengeinstitut Reg. nr. CPR. nr.

Konto nr.

Dato Underskrift

Udfyld kuponen og send i en lukket kuvert til: Caritas Danmark, Gammel Kongevej 15, 3. 1610 København V