Caritas særnummer #5 2017

Caritas Caritas Nyt Danmark #5

December 2017

Særnummer om

UDVIKLING OG ZIMBABWE

SÆRNUMMER

Caritas Danmark

Indhold

#5

4-5 Forpligtelsen er Kirkens DNA

SÆRNUMMER CARITAS SÆRNUMMER December 2017 Ansvarshavende/Redaktør: Jann Sjursen jsu@caritas.dk

Alle artikler er skrevet af Jann Sjursen.

Hvor intet andet er anført er fotos taget af samme.

Grafisk design: Elise Nimand Madsen Korrektur: Jette Svane Hansen Papir: 100 Arctic Mat. Trykoplag: 15.000 (særlig udsendelse) ISSN: 13978578 Redaktionen blev afsluttet den 15. november FORSIDE Tebbie Ratinana er gift og mor til 7 børn.

Familien er en del af Caritas Danmarks program i Mutare-bispedømme i Zimbabwe.

UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange årligt.

Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas’ arbejde samt samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer i februar 2018.

Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritasorganisationer er medlem af CI, som er verdens største humanitære netværk.

Caritas Danmark’s formand, Christa Bonde om udgangspunktet for arbejdet med udvikling.

Udvikling Dette særnummer af Caritas Nyt sætter fokus på udvikling. På dagen, hvor bladet blev afleveret til korrekturlæsning, skete der pludselig ting og sager i Zimbabwe. Militæret greb ind og præsident Mugabe blev sat i husarrest. Ikke ligefrem et drømmescenarie for en redaktør, når bladet går i produktion.

Men et er Caritas Nyt, noget helt andet er situationen for befolkningen i Zimbabwe. Er det en positiv politisk udvikling, at Mugabe og hans familiedynasti er blevet sat under pres og måske er på vej ud? Eller får befolkningen bare mere af det samme, som har ført til så stor fattigdom?

Udvikling tager tid. Det er slet ikke noget militæret lige fixer, eller man på en enkelt dag kan stemme sig til. Vi har frihed, demokrati og et velfærdssamfund, der har udviklet sig over mange år. Det forandres på godt og ondt. Intet er givet – ej heller i Danmark. Faktisk er frihed og rettigheder i vores eget land under et pres. F.eks. muligheden for som dansk statsborger at gifte sig og bo med sin ægtefælle i Danmark.

Der er over alt brug for at kæmpe for menneskets værdighed og det fælles bedste. Med støtte fra Caritas Danmark findes der mange eksempler på, at mennesker, familier og fællesskaber skaber varige og positive forandringer i udviklingslandene – også i Zimbabwe, hvor svært det end er. Og FN’s verdensmål giver håb om en hel verden i bedre udvikling.

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

6-7

Vi kan, hvis vi vil – om FN’s verdensmål

Interview med tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft.

8-11 Mere end en dag på kontoret

Interview med programkoordinator Maj Forum

der stiller skarpt på Caritas Danmarks bidrag til udvikling.

12-13

Overblik, arbejde og resultater

OM UDVIKLING I ZIMBABWE

Fakta om de lande Caritas Danmark arbejder i

og hvor mange, der får hjælp.

14-15

Mugabe, konen og valg i Zimbabwe

Situationen i landet før valget til næste år.

16-17

Kvinder klarer sig selv

Rapport fra Masimba. En bondeforening med

38 stærke kvinder.

18-19

Unge på prædikestolen om rettigheder

Unge på vej taler om rettigheder under Kirkens tag.

20-21

rogram til eksamen P Hvad er der at sige om resultaterne for Caritas

Danmarks program i Zimbabwe?

Følg Caritas på Facebook og læs mere på caritas.dk

2

OM UDVIKLING GENERELT

22-23

Tro og Tvivl i Zimbabwe

Et rejsebrev af Jann Sjursen.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

3

UDVIKLING GENERELT Udgangspunkt • Kirkens sociallære og menneskerettighedserklæringen forpligter til handling.

• Minder om Frans af Assisis som et eksempel på, hvordan evangeliet skal forandre os. Hvordan vi ser og tjener Kristus gennem de fattige.

• Opfordrer til at dele med de fattige. Ikke bare materielt set, men også ved at dele liv og fællesskab.

• Peger på pave Paul VI’s ord om, at de fattige tilhører Kirken med en ”evangelisk ret”.

• Siger, at ”hjertet” i De fattiges Dag er forbønnen.

Caritas Internationalis Omfatter 165 nationale medlemsorganisationer.

Har hovedsæde i Vatikanet samt kontorer i New York og Geneve for at være så tæt på FN-systemet som muligt. Teamleder Betina Golander–Jensen er formand for CI’s humanitære komite.

Forpligtelsen er Kirkens DNA ”Det er simpelthen en del af Den katolske Kirkes DNA, at vi skal dele og forvalte Guds gaver til os. Vi er som mennesker forpligtet til at hjælpe og fremme en verden præget af fred og retfærdighed. Det kræver en særlig indsats – ikke mindst i forhold til at bekæmpe fattigdom og nød, sådan som pave Frans gang på gang har understreget det”, siger Christa Bonde, der er formand for bestyrelsen i Caritas Danmark.

Fundamentet og pejlemærker ”Vi skal ligesom ikke spørge, om vi overhovedet skal hjælpe. Det skal vi! At det så i øvrigt er såre fornuftigt i forhold til vores eget samfund og vores egne muligheder, det er en anden sag. Verden hænger jo sammen.

Fattigdom, ulighed, krige og konflikter kommer også til at præge vores samfund”.

Det er bestyrelsen for Caritas Danmark, der træffer de overordnede strategiske beslutninger for organisationen. Kirkens sociallære og menneskerettighederne sætter de værdimæssige pejlemærker for arbejdet og er ikke til debat.

4

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

”Andre forhold skal selvfølgelig også inddrages. Hvor meget kan vi samle ind? Hvilke krav skal vi opfylde i forhold til Udenrigsministeriet, der er en vigtig strategisk partner? Hvad siger vores samarbejdspartnere i Syd? …osv. Endelig er det helt afgørende, at Caritas findes overalt. Vi er ikke alene. Sammen gør vi en verden til forskel! ”.

Der er altså alligevel en hel del at diskutere. Sociallæren og menneskerettighederne er ikke en opslagsbog udi udviklingsbistand.

Ingen blankocheck Caritas Danmark blev i 2017 en af 17 danske organisationer, der fik en strategisk partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet for perioden 2018-2021. I alt 160 millioner kroner af skatteydernes penge skal Caritas Danmark i de kommende fire år bruge internationalt på udvikling og nødhjælp. Og det er ikke en blankocheck, udviklingsminister Ulla Tørnæs har udstedt:

Bestyrelsesformand på landsbybesøg i Myanmar. Her sammen med direktøren for Caritas i landet, Win Tun Kyi (tv). Christa Bonde hilser på pave Frans ved markeringen af reformations-jubilæet i Lund (foto: Caritas) og taler med Niels Tiedemann på Aasebakke-valfarten i år.

helt unikke muligheder med en forudsigelig finansiering og en særlig kanal ind til Udenrigsministeriet og deres politiske arbejde. Vi skal leve op til en række krav og standarder for administration, og måden vi gennemfører vores programmer på. Vi skal kunne argumentere Betina Gollander-Jensen i samtale med kvinder i Niger.

Globalt Fokus Er paraplyorganisation for de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer. Generalsekretær Jann Sjursen sidder i bestyrelsen.

for det, vi gør, hvilke resultater, det fører til”, siger Betina Gollander-Jensen, der er international teamleder for Caritas Danmark.

Midlerne til det internationale udviklingsarbejde er betinget af, at Caritas Danmark selv kan indsamle penge til arbejdet. Samarbejde med andre organisationer nationalt og internationalt er også et krav. ”Vores internationale arbejde skal ses i en bredere sammenhæng, hvor vi i samarbejde med hele Caritas-netværket skaber de bedst mulige resultater. Gennem Caritas Internationalis har vi bl.a. adgang til FN-systemet.

Herhjemme er vi med i Globalt Fokus og samarbejder med andre danske organisationer i forhold til at påvirke den danske regering og dens politik. På landeniveau er det vigtigt, at vi koordinerer med andre donorer og med udgangspunkt i de lokale partneres ønske, så vi fremmer det fælles bedste. Endelig skal vi selvfølge bidrage til, at Verdensmålene 2030 bliver realiseret”.

”Det er krævende, at være strategisk partner med Udenrigsministeriet. Men det giver selvfølgelig også nogle CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

5

UDVIKLING GENERELT

De gamle FN-mål Fordi målene havde deadline i 2015, kom de på dansk til at hedde ‘2015 Målene’. På engelsk hed de Millennium Development Goals. Ikke alle målene blev opfyldt, men der var stor fremgang på de fleste områder. Siden 1990 er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, faldet med 75 procent. 9 ud af 10 børn starter nu i grundskole og lige mange piger og drenge. 2 milliarder har fået forbedret adgang til drikkevand. Globalt er antallet af nye hiv-smittede faldet med 40 procent siden 2000, og i samme periode er antallet af malaria-dødsfald faldet med 58 procent.

Udfordringen og de nye FN-Mål

Mogens Lykketoft sammen med Jann Sjursen og Josefine Sochacka-Ebbesen på hovedbanegården den 8. september med Verdens Bedste Nyheder.

Elever fra Sankt Birgitta Skole i Maribo deltog i Verdens Bedste Nyheder (foto: fra skolen) . Og Mogens Lykketoft hjalp lidt til med at pakke aviser.

Mogens Lykketoft:

Verdensmålene • Blev vedtaget i september 2015 i New York.

Vi kan, hvis vi vil! ”Den gode nyhed er, at det går fremad med hensyn til at udrydde fattigdom. Der er sket meget siden FN i forbindelse med årtusindeskiftet satte fokus på temaet.

De nye verdensmål viser, at det er muligt at udrydde fattigdom inden år 2030. Hvis vi vil”.

Det siger Mogens Lykketoft, der som formand for FN’s generalforsamling 2016 var med til at sparke de nye verdensmål i ”kassen” på den politiske dagsorden globalt. Det skete i øvrigt ved en særlig samling i FN, hvor pave Frans holdt åbningstalen.

6

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

Den nye deadline er 2030. Ingen skal i 2030 leve i ekstrem fattigdom, men 800 millioner mennesker har i dag mindre end 8 kr. om dagen at leve for. Sult er derfor fortsat hverdag for mange! Millioner af mødre dør i forbindelse med graviditet og barsel.

Udledningen af drivhusgasser er i dag over 50 procent højere end niveauet i 1990. Klimaet har mildt sagt åndenød og klimaforandringerne påvirker menneskers levevilkår. Vandmangel påvirker 40 % af menneskeheden.

Civilsamfundet og de unge ”Vi har brug for et stærkt civilsamfund, der udbreder målene og presser regeringer og den private sektor til at levere på dem. Papir er taknemmeligt, men det bliver ikke til noget, hvis ikke de gode intentioner bliver omsat til handling. Tværtimod, det kan let gå den forkerte vej, hvis man lader hånt om fattigdom og ulighed, klimaet og menneskers fundamentale rettigheder”.

Mogens Lykketoft, der i dag er medlem af folketinget efter formandsjobbet i FN og mange år som minister, sætter især sin lid til ungdommen.

• Består af 17 mål og 169 delmål. Det overordnede mål er at udrydde fattigdom.

Danmark har uofficielt et 18. mål om unge.

”Det er nok især den unge generation, der skal tage målene til sig og kæmpe for dem. Vi andre skal selvfølge også, men perspektivet er ligesom år 2030, så der skal også nye kræfter til”.

Mogens Lykketoft deltog den 8. september i Verdens Bedste Nyheder og eventen på Københavns Hovedbanegård, som Caritas Danmark stod for. Det skete bl.a. sammen med en tidligere kollega, Jann Sjursen, fra Caritas.

• Forpligter alle medlemslandene til at gøre en indsats både ”ude og hjemme”. Danmark skal f.eks. også bekæmpe fattigdom i Danmark og ikke kun i udviklingslandene.

• Inkluderer også klima og konflikter.

• Samtlige af FN’s 193 medlemslande vedtog verdensmålene og forpligter sig til at opfylde dem.

• Caritas Danmark og andre NGO’er markerer hvert år verdensmålene med eventen ”Verdens Bedste Nyheder” i september. 200 frivillige fra sognene, de katolske skoler og Danmarks Unge Katolikker var på gaden for Caritas Danmark på 15 forskellige uddelingssteder.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

7

UDVIKLING

GENERELT

Mere end en dag på kontoret!

Caritas Danmarks bidrag til udvikling. ”Det er ikke svært at forbedre levemuligheder for en enkelt bonde, for en hel familien eller en bondeforening. Det lader sig relativt enkelt gøre. Men at opnå, at bønder lokalt blander sig i politik og kræver, at sundhedsklinikken fungerer, at der er skolelærere til at forestå undervisningen i nogle ordentlige bygninger, at vejen bliver lappet sammen, så det er muligt at transportere varer til markedet - det kræver en langsigtet indsats, og det skal der til for at skabe varige forandringer og udvikling”, siger Maj Forum, der siden 2010 har været ansat som programkoordinator i Caritas Danmarks program i Uganda. Det er organisationens største opbygget over en periode på 15 år og med et budget i 2017 på godt 10 millioner kroner.

Møde med præsidenten ”Når repræsentanter for bønderne sidder i møde med landets præsident for at tale deres sag, så er noget ud over det sædvanlige opnået. Det kan godt være, at man i Danmark kan få et møde med statsministeren; men i Uganda er det helt unikt at få lov til at møde præsidenten. Og det er et kæmpe privilegium at være en af tre organisationer, der sidder med ved bordet og forhandler med landbrugsministeriet om de programmer, der skal komme småbønder til gode. Det er faktisk stort. Så er vores målgruppe nået langt – og det er Caritas Danmark sådan set også”.

8

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

Maj Forum lægger ikke skjul på, at resultatet skyldes en langvarig indsats og peger på, at Caritas Danmark sammenlignet med andre danske organisationer, er mere vedholdende i sit arbejde med målgruppen og partnerne. ”Flere danske NGO’er har foretaget et studie i bondeorganisering i udviklingslande. Hvor Caritas Danmark sammen med partnerne i Uganda er ved for alvor at etablere kooperativer, så bønder i fællesskab markedsfører deres varer, så er andre danske NGO’er ikke med så langt. De stopper før bondeforeningerne for alvor har opbygget slagkraftige organisationer. Det både i forhold til markedsføring og i forhold til at være lokomotiver i udviklingen i lokalsamfundet gennem de krav, de som lokalsamfundsorganisationer stiller”.

En dag på kontoret Dagligdagen for en programkoordinator er groft sagt ”en dag på kontoret” i København. Partnerorganisationerne er ansvarlig for projekternes gennemførelse, og Caritas Danmark har i modsætning til andre organisationer ikke selv kontorer i de lande, der arbejdes i. ”Der går meget tid med almindelig administration.

Penge skal overføres til partnerne i henhold til budgetter. De returnerer til gengæld kvartalsvis rapporter og

regnskaber, som skal gennemgås. Så skal budgetter og aftaler løbende justeres i forhold til, hvad der sker i den virkelige verden. Problemer opstår og nye muligheder skal også gribes, når chancen er der. Når bønderne f.eks. pludselig får mulighed for at møde præsidenten.

Dertil kommer hele planlægningssiden: Hvad skal der ske næste år og endnu længere frem? Kan vi øge indtægterne og de penge, som kommer fra Danmark? Eller gå sammen med andre donorer og organisationer?”, fortæller den erfarne koordinator.

Penge er ikke alt i partnerskabet Partnerne i Uganda er dygtige og efterhånden også stærke rent organisatorisk. Alligevel giver det fortsat god mening, at Caritas Danmark støtter:

Skype er godt, besøg nødvendigt Den løbende dialog fra København foregår typisk via e-mails og skype. Selvom internetforbindelsen ikke altid er lige god, så er der på den måde ikke langt fra Danmark til Uganda. Men det går selvfølgelig ikke uden besøg. Tommelfingerreglen i Caritas Danmark er at alle programlande besøges tre gange årligt.

Der gennemføres løbende pilotprojekter i de forskellige lande. Ny viden og nye metoder er en vigtig motor for udvikling. Læring er i det hele taget afgørende også i Uganda-programmet:

”De direkte møder med ledelsen og medarbejderne i partnerorganisationerne er vigtige, ligesom den feedback målgruppen giver, er det. Ellers mister man forbindelse til de mennesker, det hele drejer sig om, og de forhold, de lever under. Og går glip af den sparring og strategiudvikling, som sker, når man er sammen både omkring mødebordet og i marken”.

”Det handler selvfølgelig først og fremmest om, at Caritas Danmark stiller kapital til rådighed, som er uundværlig for partnerne. Men de sætter også stor pris på faglig sparring og kritiske spørgsmål, som kan gøre arbejdet endnu bedre”.

”På årsmødet i Uganda samles repræsentanter fra bondeforeningerne, partnerorganisationernes bestyrelser ligesom repræsentanter fra Caritas Danmark deltager.

Det er et brag af læring og erfaringsopsamling og giver et flot afsæt for det videre arbejde. Det er også der, vi drøfter, hvornår bondeforeningerne er stærke nok til at kunne klare sig selv. De skal jo ikke være et projekt i al evighed. Fra 2019 begynder vi at udfase de første foreninger. Så er de selvkørende og økonomisk bæredygtige”, fortæller Maj Forum.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

9

Bæredygtig landbrugsproduktion og stærke civilsamfund - sådan:

Svindel er en dræber Der er meget papirarbejde for en programkoordinator og opfølgende arbejde i forhold til partnere og Udenrigsministeriet. Det, der for alvor kan slå en programkoordinator ud, er imidlertid svindelsager ifølge Maj Forum: ”Vi modtager anklager om svindel. Nogle viser sig hurtigt at være helt grundløse. Der er måske bare tale om et hævntogt fra en medarbejder, der har set sig gal på en kollega. Andre sager kan ikke dokumenteres og bevises. Så der er nogle trods alt relativt få sager, der er alvorlige nok. De er opslidende arbejdsmæssigt.

Også lidt på det personlige plan, fordi der jo er tale om tillidsbrud fra mennesker og organisationer, som man har arbejdet tæt sammen med. Men først og fremmest spild af tid og ressourcer”.

Tyveri fra de fattige kalder andre det, og det er en del af virkeligheden. Caritas Danmark gør hvad man kan for at undgå svindel og korruption. Således vil der snart i alle programlande være en lokalt ansat intern revisor, som både kan tjekke regnskaberne og pengestrømmen i partnerorganisationen holdt op imod budgetter og aftaler. Det er dog ikke bare en finansiel politibetjent, der bliver ansat: 10

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

• Gennem forbedrede dyrkningsmetoder og øget dyrehold at skabe sikkerhed for nok og sund mad samt øge indtjeningen i den enkelte familie.

• Bønderne skal organisere sig i foreninger og kooperativer, hvor de sælger og forarbejder deres afgrøder sammen til en bedre pris. Det giver endnu bedre muligheder for at sende børn i skole og betale for sundhed (f.eks. nødvendig medicin).

• Bondeforeningerne skal sætte en polisk dagsorden og være med til at holde lokale (og nationale) myndigheder og politikere ansvarlige for uddannelse, sundhed og infrastruktur m.v.

• Bondeforeningerne og kooperativerne skal tage del i regionale og nationale netværk for at få indflydelse på lovgivning og nationale prioriteter.

• Et stærkt civilsamfund på rygraden af bl.a. bondeforeninger er forudsætning for udvikling og vigtige trædesten for en demokratisk udvikling i udviklingslandene.

• Det hele tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp.

Hvis du synes, det minder om en historie, du har hørt, så kan det være den om andelsbevægelsens betydning i Danmark…

Effektiv organisation giver bedre bistand ”Det er i ligeså høj grad et spørgsmål om at hjælpe partnerorganisationerne med at opbygge nogle gode procedurer og en god praksis administrativt og økonomisk. Det modvirker i sig selv svindel; men det skaber faktisk også en mere effektiv organisation, som flere vil være interesseret i at samarbejde med. Det betyder mere hjælp til fattige! Derfor er vores partnere glade for de interne revisorer. Det er vi også hjemme på kontoret, fordi de med deres hyppige besøg hos partnerne udfører et arbejde, som vi ikke har mulighed for på langdistancen”, fastslår Maj Forum, der også sidder i bestyrelsen for Caritas Danmark, valgt af medarbejderne på sekretariatet.

Det skal der også tænkes på: • Ligestilling mellem kønne, miljømæssigt bæredygtige løsninger, behovet for at takle konflikter, der er til stede i familier og lokalsamfund, eller imødegå nye, som kan opstår. Der skal samarbejdes med myndigheder og andre organisationer, som er involveret i udvikling.

• Der skal samarbejdes med Caritas-netværket, Udenrigsministeriet og ambassaderne.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

11

UDVIKLING

GENERELT

Overblik, arbejde og resultat for udvikling Verdens tilstand ifølge FN

Jordan Nordøstindien Myanmar

Niger

Hvert år udgiver FN’s udviklingsprogram (UNDP) ‘Human Development’-rapporten. Den gør status over arbejde og fremskridt indenfor bæredygtig menneskelig udvikling samt viser landenes placering på ‘Human Development’-indekset (HDI).

Rapporten klarlægger samtidig udfordringer og fremadrettede indsatsområder for menneskelig udvikling. Rapporten for 2016 blev fremlagt den 21. marts 2017. Norge topper listen af 188 lande: 1. Norge 2. Australien 5. Danmark

Tchad

86. Jordan 131. Indien 145. Myanmar

Uganda

154. Zimbabwe 163. Uganda 186. Tchad 187. Niger 188. Den Centralafrikanske Republik

Zimbabwe

Indekset og landenes placering giver et overordnet set godt indtryk af verdens tilstand. Caritas Danmark arbejder i to af de lande, der har de allerstørste udfordringer i verden, Tchad og Niger.

UGANDA: Arbejde i landet siden: 2001 med UM-midler.

Overførsel til partnere, budget 2017: 10,7 mio. kr.

Så mange fik hjælp af Caritas DK i 2016: 58.158 personer Velkonsolideret udviklingsprogram. Fra 2017 også nødhjælp til flygtninge fra Sydsudan.

TCHAD: Arbejde i landet siden: 2005 Overførsel til partnere, budget 2017: 0,5 mio. kr.

Så mange fik hjælp af Caritas DK i 2016: Udviklingsprogram under opbygning. Pilot i 2017.

Nødhjælp til flygtninge fra Darfur.

ZIMBABWE: Arbejde i landet siden: 2004 Overførsel til partnere, budget 2017: 1,65 mio. kr.

Så mange fik hjælp af Caritas DK i 2016: 23.000 personer Udviklingsprogram slutter med udgangen af 2017

NIGER: Arbejde i landet siden: 2001 Overførsel til partnere, budget 2017: 0,8 mio. kr.

Så mange fik hjælp af Caritas DK i 2016: 64.680 personer Udviklingshjælp kun for indsamlede midler.

Nødhjælp til flygtninge fra Mali.

12

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

MYANMAR: Arbejde i landet siden: 2012 Overførsel til partnere, budget 2017: 4,55 mio. kr.

Så mange fik hjælp af Caritas DK i 2016: 4.533 personer Udviklingsprogram under opbygning. Tidligere også nødhjælp.

NORDØSTINDIEN: Arbejde i landet siden: 1999 Overførsel til partnere, budget 2017: 2,05 mio. kr.

Så mange fik hjælp af Caritas DK i 2016: 102.300 personer JORDAN: Nødhjælp til syriske flygtninge

Penge skal der til Udenrigsministeriet: Caritas Danmark er på finansloven og modtager i 2017 kr. 21,4 millioner til udvikling. Fra 2018 er det kr. 18 millioner.

Indsamlinger: Egne indsamlinger bidrager med omkring 1 million kroner årligt til udvikling. Beløbet kommer fra private bidragydere og sogne i forbindelse med faste og advent samt de katolske skolers indsamling. Enkelte sogne støtter desuden egne projekter, ligesom der i årets løb også iværksættes særlige indsamlinger i forbindelse med f.eks. loppemarkeder.

Caritas Danmark har de sidste fem år desuden modtaget årligt mere end 1 million kroner i støtte fra Danmarks Indsamling. Fonde og virksomheder bidrager også til særlige formål.

Resultat: I 2016 hjalp Caritas Danmark i alt 229.671 personer, når det gælder udvikling. 131.939 personer fik humanitær hjælp i form af nødhjælp.

”For de katolske skoler er det naturligt at opdrage eleverne til at tage ansvar i vort samfund og til i handling hjælpe mennesker i nød og fattigdom. Derfor samarbejder mange skoler også med Caritas Danmark. I øjeblikket i forhold til børns skolegang i Myanmar.

Skoleprojektet er en integreret del af Caritas’ arbejde i landet. Dermed står de katolske skolers indsamling ikke alene, men bidrager til en koordineret og effektiv indsats, der for alvor skaber udvikling for fattige”.

Dan Jensen, skoleleder Sct. Ibs Skole i Horsens og formand for Foreningen af Katolske Skoler.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

13

UDVIKLING

I ZIMBABWE

Mugabe, konen og valg i Zimbabwe ”Det er ikke let at adskille stat og parti. De hænger sammen, og partiet ved alt. Lokalt ved de, hvem der er gravide og venter barn. Hvem der ikke med håndsoprækning har stemt for det, partiet ønsker. Det bliver noteret og afhængig af lokale forhold bliver man blacklistet og isoleret”.

Grace Mugabe næste præsident?

Ordene er Arkmore Kori’s. Han arbejder for Kommissionen for Retfærdighed og Fred under den katolske bispekonference i Zimbabwe. Partiet er ZANU-PF - præsidentens parti.

Robert Mugabe har siddet på præsidentposten siden Zimbabwe blev selvstændigt i 1980. I en alder af 93 år er han nu trådt tilbage, men ZANU-PF har fortsat den parlamentariske kontrol. Næste år skal der igen være valg til præsidentposten. Robert Mugabes forsøg på

at køre sin kone i stilling til at tage over på posten, så magten kunne blive i familiedynastiet, mislykkedes med militærets indgriben. Krigsveteranerne vil tilsyneladende ikke Grace Mugabe, men måske nok den samme politik og magtkoncentration til ZANU-PF som Robert Mugabe. For de har været pot og pande med præsidenten i mange år…

Frygter vold ”Valg i Zimbabwe er blevet en event. Op til valget er der ikke grænser for, hvad der bliver lovet og delt ud af gaver til især de fattige. Men de fleste er ved at få nok og husker, hvordan det gik i 2008 med trusler, vold og mange døde. Folk tør simpelthen ikke udøve deres demokratiske rettigheder, sige deres mening og kritisere, når magten fordrejes. Det er for farligt. Det er også et stort problem, at bødler og ofre i forbindelse med 2008 ikke har fået gjort op. Der er bare lagt låg på,

og det martrer fællesskabet på alle niveauer”, sagde Kori, da han blev interviewet til Caritas Nyt i oktober.

Kommissionen for Fred og Retfærdighed arbejder både nationalt og på bispedømmeplan, registrerer og påtaler brud på menneskerettighederne. Den opfordrer til, at vælgerne lader sig registrere forud for valgene næste år, så det bliver muligt at stemme. Vil overvåge valgene i forhold til, om de forløber korrekt. Frygten er, at de (igen) bliver manipuleret til ZANU-PF’s fordel.

Danmark har i flere omgange åbnet og lukket en ambassade i hovedstaden Harare. I 2016 var det slut igen, efter at Zimbabwe var blevet slettet over listen prioritetslande for dansk udviklingsbistand. Dels reducerede den danske regering antallet af prioritetslande, dels pegede pilen på Zimbabwe, fordi tålmodigheden med Mugabe var brugt op.

Korruption og kaos Korruptionen er stor, og det er generelt vanskeligt at arbejde i landet, selvom fattigdommen er enorm.

Det burde den ikke være i et land, der er blevet kaldt Afrikas kornkammer. Zimbabwe er også rigt på mineraler, men hvor er pengene forsvundet hen?

Landet er tæt på at være bankerot. Der er ikke nok US-dollars i omløb. Regeringen har introduceret en slags ny møntfod, Zimbabwe Bonds, som 1:1 skal gøre det ud for dollars. Det tror markedet ikke på, og køerne ved pengeinstitutetterne vokser dag for dag. Der er nemlig begrænsninger på, hvor mange penge man kan hæve. Hvis man da ellers har noget at hæve. Og ledigheden og fattigdommen er tårnhøj – få kan hæve en løn!

Edmore i midten sammen med to andre fredsambassadører.

600 fredsambassadører I bispedømmet Mutare har Retfærdighed og Fred trænet 600 fredsambassadører! De gør alt for at stifte fred i bispedømmet og på alle niveauer: ”Helt grundlæggende handler det om at bringe folk sammen for at forebygge konflikter. Jo bedre vi kender hinanden i lokalsamfundet, og jo mere vi gør sammen, desto mindre er sandsynligheden for konflikter. Derfor arrangerer vi sportsturneringer, kampagner for det gode naboskab og opfordrer folk til at stå sammen, når fællesbygninger skal renoveres”, siger Edmore, der er fredsambassadør.

Men arbejdsløse i forhold til konfliktløsning helt konkret er fredsambassadørerne dog ikke: ”Vi går ind og mægler, når der opstår splid i familierne.

Mellem ægtefæller og mellem unge og forældre.

Der er faktisk en vigtig opgave. Når medlemmerne af bondeforeningerne kommer op at toppes om et eller andet, står vi også til rådighed”, fortæller Edmore, som dog tilføjer, at konflikterne er hyppigere i familierne end i bondeforeningerne.

Fredsambassadørerne bliver også trænet i at være med til at sikre et fredeligt valg i Zimbabwe i 2018.

Arkmore Kori fra Retfærdighed og Fred.

14

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

15

UDVIKLING

I ZIMBABWE

Mathilda Chupne og hendes mand.

bevidste om at bruge naturgødning fra især køerne, der græsser i området, og skifter mellem afgrøderne, så jorden ikke udpines”.

Det er ikke uden stolthed, at formanden for Masimba, Annaclettah Ncube, fortæller godt sekunderet af Elpie Modo, der er bedre til engelsk. Jorden med afgrøder er indhegnet af sikkerhedsmæssige grunde, og for at beskytte de forskellige grøntsager som løg, tomater, rødbeder, gulerødder mod at blive ødelagt eller ædt af dyr.

Velorganiseret fællesskab med socialt sigte ”Vores fælles opsparing har betydet, at alle medlemmer nu har en ged. Tre undergrupper fokuserer nu på køer, geder og kyllinger med henblik på indkøb og fælles opdræt og salg. Samtidig sætter vi penge og produkter af til sociale formål. Vi sikrer skolemad til børn. Når der er begravelse i byen, så leverer vi gerne maden”, siger præsidenten.

Kvinder klarer sig selv! ”Nu kan vi klare os selv”. Tilbagemeldingen er helt entydig, da kvinderne i Masimba bliver spurgt om, hvad der er den største forskel på før og nu. ”Før var livet meget svært, og vi havde ikke nok føde. Vi havde ikke råd til at købe skolematerialer til børnene. Nu kan vi købe, hvad vi behøver”, konkluderer Chynthia Nkomo i løbet af samtalen med kvinderne.

Mændene er væk Det virker nærmest som om, at der er en verden til forskel for de 38 kvinder, der er medlemmer af foreningen. Det er der en væsentlig årsag til. Tidligere var de afhængige af deres mænd og deres indtjening.

Om de kom hjem med penge eller ej! For i dette område af Zimbabwe arbejder op imod 80 % af mændene 16

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

i Botswana og Sydafrika. De kommer kun hjem 2-3 gange om året, og det er så langt fra med guld og grønne skove. I de hele taget er det en kæmpebelastning, at familierne på denne måde er splittede, og at kvinder i praksis er eneforsørgende.

Kvinderne i Masimba ved derfor godt, at de stort set må og skal klare sig selv, husholdningen og børnenes skolegang. Siden 2014 har de fået en bæredygtig økonomi takket være Caritas’ indsat og promovering af markedsbaseret, bæredygtigt landbrug.

Adgang til vand ”Det helt afgørende er, at vi har fået adgang til vand, så vi kan vande grøntsagerne hver eneste dag. Vi er blevet

Væsentligste bidrag udefra har været en manuel vandpumpe, der gjorde det muligt at pumpe vand op fra floden, selv når vandspejlet ligger en god del under sandbunden. Dertil selvfølgelig træning i dyrkningsmetoder og markedsføring af produkter på et større marked end de lokale.

Til mere end mad ”Vi bruger nok selv 30 % af vores produkter og sælger resten. Det betyder, at vi kan have i nærheden af $ 1520 om ugen til andre fornødenheder end mad. Det kan vi godt klares os for”, siger Mathilda Chupne.

Chynthia Nkomo.

Mødte op i parlamentet ”Jeg fortalte dem sandheden om, hvordan vi har det.

De lyttede”! Mathilda Chupne er klar i spyttet, når hun fortæller om sit møde med parlamentsmedlemmer i Harare i 2016. Det skete i forbindelse med de folkevalgtes behandling af landbrugsbudgettet for 2017. Caritas Zimbabwe havde organiseret, at bønder fra Caritas Danmarks program fik et møde for at sige deres mening om budgettet, og hvad der burde gøres ud fra de erfaringer, programmet har givet. ”De lyttede, ja, men de har ikke handlet. Intet er der sket”, tilføjer Mathilda, så nu vil hun selv være medlem af parlamentet! ”Der er brug for at der kommer nogen kvinder til og nogen, der kender virkeligheden!”. Hvem ved? Mathilda tør og har ordet i sin magt. Det er da også hende, der på et tidspunkt minder om, at Masimba betyder magt. En rigtig power-lady er på vej frem.

Formanden Annaclettah sammen med Elpie.

Kvinderne er klar over, at de fremover selv må investere penge i produktionen. Foreløbig i mere kødkvæg, så i mere jord. For nylig har de bygget et skur til deres redskaber og en toiletbygning er under konstruktion. ”Vi mangler vores mænd til noget af det lidt tungere arbejde”, siger en kvinde tankefuldt. ”Men Caritas har lært os at stå sammen og arbejde på tværs af generationer”. Det sidste bliver bekræftet med oplysningen om, at det yngste medlem af gruppen er 23 år, det ældste 73.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

17

UDVIKLING

I ZIMBABWE

4-500 til messe i Our Lady of Fatimas Church.

Messen er en fest.

Nancy på prædikestolen.

Unge på prædikestolen om rettigheder ”Vi vil kæmpe for rettigheder og for unges ret til at blive hørt. Vi vil arbejde for retten til at stemme, men også til selv at kunne bestemme, hvem man vil stemme på!”, sagde Nancy på 17 år til menigheden i Our Lady of Fatimas Church ca. 10-15 km. uden for Bulawajo, der er den næststørste by i Zimbabwe. Kalenderen skriver 15. oktober og 4-500 er til messe.

Debatkonkurrence for unge i bispedømmet Nancy talte med en overbevisning, som havde hun gjort det mange gange før. Prædikestolen i den katolske kirke, var næsten blevet en politisk talerstol. Fr. Thomas havde kaldt fem unge fra menigheden op. De var blevet nummer to i ærkebispedømmets debatkonkurrence om 2018 valgene i Zimbabwe.

En for en fortalte de fem om ungdom og rettigheder.

De var ikke bare fem. Efter messen samledes en større gruppe unge og fortsatte diskussionen i flere timer.

Caritas Nyt var med. ”Noget skal ske. De unge har meget ringe fremtidsudsigter. Jobmulighederne er få, og nogle af os havner let i misbrug eller i at blive misbrugt!”, sagde Tufadzwa, der er formand for ungdomsgrupperne i hele ærkebispe18

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

dømmet Det var næppe de seneste ugers begivenheder med militærets indgriben, han forventede skulle ske...

Børnenes og de unges år i Kirken Admire, den lokale formand, så fremad: ”Næste år er det børnenes og de unges år i Kirken. Så vi ser både på de unge i forhold til Kirken, men også i forhold til samfundet som helhed” ”Nogle menneskerettigheder bliver undertrykte. Ja, bare det, at ikke alle kender deres rettigheder er et pro-

blem. Så kan man heller ikke udøve dem. Men folk må også selv være opmærksomme og tage ansvar. Både for sig selv og andre. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og klage. Vi skal stemme og selv bestemme”, understregede Nancy.

Nytter det at stemme?

Benadette var imidlertid ikke helt enig: ”Vi må simpelthen bare vente på, at de gamle dør”, sagde hun med en slet skjult henvisning til præsidenten og de gamle krigsveteraner. ”Men vi skal blive med at diskutere, hvordan tingene kan blive bedre, hvad vi kan gøre. Det skal ske under Kirkens tag og beskyttelse”. Synspunktet peger på et andet spørgsmål, som de unge var optaget af: Hvem kan i det hele taget lede Zimbabwe på en troværdig måde og uden korruption?!

Njabulo, der er medarbejder i Caritas Bulawajo ser ungdomsgruppen som et indirekte resultat af Caritas Danmarks program. Det systematiske arbejde med fortalervirksomhed og politisk lobbyvirksomhed, først og fremme for bønderne, har fået betydning for især unge og kvinder. Både i og uden for Kirken.

Saltvandsindsprøjtning i Danmark ”Jeg er overordentlig taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at deltage i kurset i Danmark”. Det siger Njabulo, der i 2016 sammen med en kollega fra programmet i Zimbabwe var på et 3 ugers Danida Fellowship Kursus i Danmark. Kurset var delvist finansieret af DANIDA og havde desuden deltagere fra Myanmar, Uganda, Pakistan og Etiopien.

For Njabulo var kurset faglig set en stor saltvandsindsprøjtning i forhold til arbejdet for en bæredygtig landbrugsproduktion med minimalt brug af kemi. Og hvor vigtigt det er, at småbønder bliver trænet og organiseret, så de bliver stærke stemmer i forhold til det politiske system på baggrund af deres dokumenterede erfaringer - altså evidensbaseret fortalervirksomhed. ”Det har også betydet meget for mit engagement i Kirken både lokalt og på bispedømmeniveau. Kirken må med sociallæren understøtte menneskers rettigheder.

F.eks. retten til mad, sundhed og uddannelse. Jeg har også været involveret i bispedømmets Child Protection Programe, der sigter på at forebygge misbrug af børn”, siger Njabulo. Han er ikke den eneste. Caritas Danmark har de sidste 10 år haft deltagere på Danida-kurset fra stort set alle programlande, fordi udbyttet er stort og kurset enestående.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

19

UDVIKLING

I ZIMBABWE

Fra evalueringsrapport Caritas Danmarks væsentligste bidrag til programmet: • Finansiering.

• Teknisk ekspertise og erfaringer fra lignende programmer i andre lande.

• Bragte forskellige kommissioner i Kirken sammen og Caritas bispedømmer ind i et samarbejde på tværs.

• Involverede alle 8 bispedømmer i opdateringer vedrørende program og lærings-events.

To generaler: Fr. Chiromba for Den katolske bispekonference i Zimbabwe og Jann Sjursen for Caritas Danmark.

Getrude Chimange fra CCJP-Mutare.

Program til eksamen

• Forsøgte meget nobelt at designe en forandringsteori også for det nationale niveau med henblik på at få politisk indflydelse med udgangspunkt i evidens fra programmet.

Fra evalueringsrapport Programmets styrker:

”Programmet har været yderst relevant for målgruppen, småbønder og deres familier. Og det har skabt varige resultater, der rækker ud over programmet”.

Sådan konkluderede Dr. Pendai, da han præsenterer udkastet til evaluering af Caritas Danmarks program i Zimbabwe på et møde i Harare den 16. oktober.

I Zimbabwe er det teorien, den er gal med…

Fr. Chiromba, generalsekretæren for den katolske bispekonference i Zimbabwe, lagde også vægt på de varige resultater i sin tale på mødet, selvom han beklagede, at Caritas Danmark stopper sit arbejde i Zimbabwe: ”Nu, hvor programmet kører bedst, skal det lukke. Men en ild er tændt. Lad den brænde i jeres bispedømmer, og lad den spædes til andre”.

Generalsekretæren havde desuden noteret sig konsulenternes fokus på spørgsmålet om forandringsteori og sagde med et glimt i øjet: 20

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

”Zimbabwe behøver ikke først og fremmest en forandringsteori (”theory of change”), men et skifte af teori/ ideologi (”change of theory”).

250 personer interviewet af 10 konsulenter!

Der var således mange lovord til Caritas i Danmark og i Zimbabwe (bispedømmeorganisationerne i Muutare og Bulawajo) samt Justice and Peace kommissionen (CCJP). Hele 10 konsulenter er gået metodisk til værks og har gennemført interviews med over 250 personer individuelt og i fokusgrupper med målgruppen (småbønderne) og andre aktører (myndighedspersoner, ledelsen i Kirken m.v.). Og det er gjort på engelsk og på fire andre hovedsprog, som tales i Zimbabwe. Konsulenterne har holdt formålet med programmet og dets forandringsteori m.v. op imod de resultaterne, de har kunnet dokumentere, og den indflydelse programmet har haft.

• Involvering af lokale myndigheder • Etablering af lokale vandkomiteer (programmet har en vandkomponent = øget landbrugsproduktion) • Træning af vandkomiteer og de, der vedligeholder vandpumper • Vedligeholdelseskit til pumperne • Fredsambassadører på lokalt niveau.

• Inddragelse af Justice and Peace i programmet • Trosbaseret og handlingsorienteret fortalervirksomhed • Rettighedsbaseret tilgang Programmets svagheder: • Konfliktløsning var ikke med i alle distrikter • Programmet for ambitiøst

Njamo fra Caritas Mutare og Philippa fra Agritex.

”Caritas er unik” ”Caritas programmet udviser flotte resultater, og der er både et fantastisk ejerskab fra småbøndernes side, men og også fra lokalsamfundene og på regeringsniveau. Det er ganske enkelt unikt og grunden til, at programmet også har en vis bæredygtighed, nu hvor finansieringen fra Danmark ophører. De vil være i stand til at fortsætte udviklingen”.

Ordene kommer ikke fra hvem som helst. De er fra Mrs. Philippa Rwambwa, der har topposten som Provincial Head for Agritex i Manicaland, som Mutare bispedømme er en del af. Agritex yder værdifuld landsbrugsrådgivning og er en del af regeringsapparatet I Zimbabwe.

Philippa har selv været i felten og kender programmet og dets komponenter i en detaljeringsgrad, der både imponerer og understreger betydning af det, hun siger.

Først og fremmest er det en cadeau til Caritas Mutare, der helt bevidst orienterer vidt og bredt om programmet og om hvad, de gør. Philippa har endog en Caritas-skjorte fra sit feltbesøg på i dagens anledning. ”Det har ekstra værdi, når et program bliver til en del af en større helhed, og ikke skal stå på egne ben”, siger Philippa og henviser til udviklingsplanen for området, som Caritas Mutare også forsøger at tappe ind til.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

21

UDVIKLING

I ZIMBABWE

Tro og tvivl i Zimbabwe – et rejsebrev Lad os alle bede. Næppe var bussen sat i gang, før opfordringen lød i højttaleren i bussen fra City Link, der skulle bringe mig fra hovedstaden Harare i Zimbabwe til Bulawajo næsten 6 timers kørsel derfra. Og så blev der bedt for alle passagerne og om, at vi måtte nå sikkert frem. Ikke så overraskende i et land, hvor kristendommen sætter sit præg på dagligdagen og det offent lige rum. I Danmark ville der måske blive klaget…

Bibelen på hylden i supermarked I Spar Supermarkedet, som jeg besøgte tidligere samme dag i Harare, solgte de bibler og kristen litteratur sammen med aviser og mere eller mindre kulørte blade. Kiosken i Spar var et billede værd, så jeg spurgte, om jeg måtte tage et. Spørgsmålet røg helt til tops til chefen, der kom til stede. Da jeg havde forklaret, at jeg syntes at valget af lekture var interessant og afspejlede et samfund, hvor kristendom og religion ikke er pakket væk lidt i modsætning til mit eget land Danmark, så forsvandt hans skepsis, og han brød ud i et smil: ”Vi er mange kristne i Zimbabwe. Jeg er selv en bedende kristen. Det er man nødt til at være i dette land”. Og så var den ikke længere. Med få ord havde han sagt alt, og jeg fik lov til at tage mine billeder.

Unge rykker til byen Der var god tid i bussen, og jeg faldt i snak med min sidemand. Han var på vej retur til Bulawajo efter at have tjekket hovedstaden ud i forhold til job og sit håndværk.

Anden gang inden for et år og med den konklusion, at næste stop i livet nok bliver Harare. Det er flere mu22

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

ligheder og penge, selvom risiciene også er større. For mange vil til hovedstaden, hvor ting er dyre. Og jobbene hænger ikke på træerne. Konkurrencen er benhård.

Det er den 22 årige E fuldt ud klar over. Han er nemlig dybt kritisk over for den måde Zimbabwe bliver ledt på, men nævner ikke en eneste gang Mugabe eller partier ved navn. Vi sidder i en bus og kender knap nok hinanden. Alligevel siger E relativt råt for usødet, at politikerne malker landet for dets ressourcer og at ”pengecirkulationen er ensidig” forstået på den måde, at det er nogle få, der sidder på magten og pengene i Zimbabwe.

Vrider penge ud af folk Som udsendt for Caritas må jeg naturligvis høre, om ikke kirkerne gør en forskel. Jeg får ikke helt svar som forventet. E går jævnligt i kirke og beder. Men han mener, at der også i kirkerne er for meget business.

Dem han kalder mirakel-præsterne, de nærmest vrider penge ud af folk og gør folk dovne. Vel skal man bede og søge Guds vejledning i E’s optik; men man skal også gøre noget selv. F.eks. arbejde for et bedre liv. En variant af bed og arbejd er vel det, han mener, tænker jeg.

Kirker i dialog med partier Kirkerne generelt har stor betydning for menneskers liv i Zimbabwe. Derfor er det ikke ligegyldigt, om og hvordan de arbejder på forandringer til fælles bedste i samfundet. Frem mod valgene næste år vil en del af dem i økumenisk sammenhæng og under forsæde af fr. Chiromba, der er generalsekretær for den katolske bispekonference i Zimbabwe, føre dialog med partierne for at sikre et fredeligt valg og at valget kommer til at skabe forandringer for mennesker, hvor millioner lever i fattigdom og med ringe håb for fremtiden i landet, der er på randen af kaos.

Der bliver bedt, men også handlet.

(Generalsekretær Jann Sjursen var i Zimbabwe 14 dage i oktober måned)

Da jeg fortæller E, at der selvsamme formiddag blev holdt et møde mellem politiske partier og forskellige kirkesamfund i Harare for at fremme en fredelig dialog og afvikling af valgene næste år, så får det lidt kredit.

Men kirkerne - og slet ikke på lokalt plan - er ikke udfarende nok i forhold til det politiske ifølge E. Kirkesamfund og ledere til en hvis grad er også bange.

CARITAS NYT 2017 SÆRNUMMER

23

FN’s 17 Verdensmål Udgivet med støtte fra Udenrigsministeriet/DANIDA