Caritas Nyt #1
Februar 2017
N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K
3 Fasteindsamling 4 Lagerhaller i Uganda 6 Nye bestyrelsesmedlemmer 8 Zimbabwe: Den grønne dal
NR#1 NR#1 CARITAS NYT
Ansvarshavende: Jann Sjursen jsu@caritas.dk Redaktør: Naja Mammen Nielsen nmn@caritas.dk Grafisk design: Natasha Mautone Korrektur: Andreas Riis Papir: 90g silk. DETTE NUMMER
Caritas Nyt #1 – Februar 2017 Forside- og bagsidebillede: Jim Stripe, CRS Trykoplag: 3.500 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #1 blev afsluttet den 9. februar. UDGIVELSE
Caritas Nyt udkommer fem gange årligt. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas’ arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer i marts 2017. Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER
Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Læs mere om Caritas Danmark
www.caritas.dk
Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som er verdens største humanitære netværk.
2
CARITAS NYT 2017 | 1
Kære læser I januar indgik Folketinget et bredt forlig om den fremtidige danske udviklingsbistand. Forhåbentlig skaber strategien ro om retningen. Det vil i sig selv være en gevinst. Caritas glæder sig over, at strategien knæsætter FN’s verdensmål. Mere sammenhæng mellem udvikling og nødhjælp er også vigtigt. Desuden er det et fremskridt, at religiøse ledere og trosbaserede organisationers betydning trods alt har fundet vej til strategien. Det er en afgørende forudsætning for at forstå konteksten i mange udviklingslande. Til gengæld er der brug for at kæmpe for en højere bistand end de 0,7 % af BNI, som strategien bygger på. 0,7 % er flot internationalt set, men for Danmark er det et historisk lavpunkt, der gør det svært at realisere den nye strategis indhold. Vel er der prioriteret – nogle programlande er f.eks. skåret fra – men indtrykket er, at Danmark fortsat vil det meste. Det hænger ikke sammen med procenten. Ej heller i forhold til et diplomati og ministerium, der er skåret godt og vel ind til benet. For Caritas bliver det spændende at se, hvilke rammer der bliver at arbejde under fra 2018, for de bliver ændret i forlængelse af strategien. NGO’erne skal ”konkurrenceudsættes”, siger Ulla Tørnæs, og det har længe været meningen, at Danidas direkte NGO-samarbejdspartnere skal reduceres i antal. Forandringens vinde blæser igen. Lad os ikke glemme, at det først og fremmest gælder om at skabe forandringer for verdens fattige og nødlidende. Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas
Fasteindsamling 2017 Foto: Caritas Internationalis
GIV RENT VAND TIL 3.000 FATTIGE BØNDER I MYANMAR Tekst af: Charlotte Bøgelund Frederiksen, indsamlingskoordinator
F
or de fleste danskere er det en selvfølge, at det vand, der kommer ud af vandhanen, er rent og sikkert at drikke. Men det er langt fra virkeligheden for de mere end 3.000 indbyggere i ni landsbyer i det sydøstlige Myanmar, som får gavn af Caritas’ Fasteindsamling 2017. Landsbyernes indbyggere lever især af landbrug og indsamling af spiselige planter og rødder i de omkringliggende skove. De henter drikkevand og vand til deres afgrøder fra de nærliggende floder og vandhuller. Om sommeren, når det er varmest, er det svært at skaffe vand nok. Vandet er også tit forurenet, da indbyggerne bruger de samme floder og vandhuller til at tage bad, vaske tøj osv. Det resulterer i hyppige sygdomme hos både børn og voksne. BEDRE HELBRED OG MERE TID Caritas’ brøndprojekter har stor betydning for landsbyerne. ”Det har forbedret hygiejnen og folk er mindre syge,” fortæller bonden Aug Gay, som bor i en af de landsbyer, hvor Caritas tidligere har bygget en brønd. Han fortæller også, at der var mange år, hvor der var vandmangel og indbyggerne kæmpede for at sikre sig vand nok til det daglige forbrug og til vanding af afgrø-
derne. ”Før Caritas støttede os i landsbyen, skulle børnene hver dag hente vand både før de gik i skole og når de kom hjem, for at der kunne vaskes og laves mad”. Han forklarer videre, at børnene nu er rene og har mere tid til at lege og lave lektier. INDDRAGELSE AF LOKALBEFOLKNINGEN Aug Gay og de andre indbyggere i landsbyen sætter stor pris på adgangen til rent vand året rundt, og de vil gerne selv gøre en indsats for, at det varer ved. Caritas uddanner derfor indbyggerne i de ni landsbyer, hvor der bygges brønde, så de selv kan vedligeholde og reparere, når noget går i stykker. Det sikrer rent vand til børn og voksne i mange år frem.
HJÆLP CARITAS MED AT BYGGE BRØNDE I NI LANDSBYER I MYANMAR: BRUG GIROKORTET BAG PÅ BLADET, ELLER STØT VIA MOBILEPAY PÅ 60 79 18 87
CARITAS NYT 2017 | 1
3
Uganda
Resultatet af juleindsamlingen 2015
NYE LAGERBYGNINGER ØGER PRODUKTION OG INDKOMST
Tekst af Jesper Juel Rasmussen, programkoordinator
F
or de små landbrug i Uganda er det afgørende, at de kan få en god pris for deres afgrøder. Ofte bliver bønderne snydt af opkøbere, der presser priserne helt i bund, især omkring høsten, hvor udbuddet er særligt stort og priserne tilsvarende lave. Det bliver der nu lavet om på: Med midler fra juleindsamlingen 2015 er der bygget to lagerhaller, hvor bønderne kan opbevare deres afgrøder.
SLUT MED AT BLIVE SNYDT ”Vi solgte vores majs til opkøbere fra Kenya for 500 shillings (1 kr.) pr. kilo, da høsten var i hus. Vi var nødt til at sælge, fordi vi ikke havde plads i huset til majsen, men senere, hvor der var mangel på mad, solgte de den tilbage til os for 1.300 shillings,” fortæller Agatha, som er medlem af bondeforeningen KIFA.
Der er stor begejstring hos de to bondeforeninger i
Hun er overbevist om, at hun med muligheden for at opmagasinere sine afgrøder i foreningens bygninger i fremtiden vil kunne få en langt bedre pris for sin majs og forbedre familiens levestandard. Og, at hun ikke igen skal opleve at være nødt til at købe sin egen majs tilbage for mere end den dobbelte pris, når krisen kradser.
Khabutoola og Nawandala i det nordøstlige Uganda, som netop er blevet færdige med at bygge to store lagerhaller, som kan rumme medlemmernes afgrøder (bl.a. kaffe, majs og bønner), hvilket lover godt for bøndernes muligheder for at presse priserne opad for en gangs skyld. En af årsagerne til, at opkøberne kan presse priserne ned i høstsæsonen, er, at de fattige familier oftest ikke har et sted at opmagasinere deres afgrøder, hvor de kan ligge trygt og godt, indtil priserne stiger igen. De er nødt til at sælge, fordi de ellers risikerer, at afgrøderne bliver fugtige, spist af mus eller på anden måde ødelagt. 4 CARITAS NYT 2017 | 1
Lagerbygningen vil på den måde fungere som en ekstra gardering mod sult i de tilfælde, hvor høsten slår fejl. Når man ikke sælger alt til opkøberne lige efter høsten, men sælger det til foreningen, der gemmer det på et fælles lager, så har foreningen mulighed for at sælge majsen tilbage til medlemmerne til en rimelig pris, når familiernes egne smålagre er ved at være tomme.
Fotos: EADEN
Ziriya Temigibwa, et af medlemmerne af bondeforeningen NIFA, er også positivt stemt og ser især frem til, at deres nye fælles lagerbygning vil skabe arbejdspladser for de unge i landsbyen: ”Muligheden for at tjene penge som lagerarbejdere vil mindske de unges lyst til at rejse bort til storbyen for at lede efter arbejde der,” siger hun. Kevina Kabuza, også fra NIFA, forudser, at muligheden for at opmagasinere høsten på betryggende vis vil få farmerne til at investere mere i deres landbrug og producere mere mad. ”Det vil anspore os alle til at arbejde hårdere,” siger hun. JULEINDSAMLINGEN HAR HJULPET Det er ikke billigt at bygge en lagerbygning, heller ikke i Uganda. Først må man skaffe penge til at købe det stykke jord, hvor lagerhallen skal bygges, og så kommer udgifterne til byggematerialer og håndværkere. De to bondeforeninger har selv skaffet en del af pengene, dels gennem medlemmernes bidrag og foreningernes opsparinger, dels gennem et bidrag, som kommunen gav til projektet, og så har medlemmerne bi-
de første spadestik til den færdige lagerbygning.
draget med masser af frivilligt arbejde i forbindelse med byggeriet. Men de ville ikke have kunnet skaffe den nødvendige kapital til projekterne, hvis ikke det havde været for det store bidrag, som foreningerne har fået til projekterne fra Caritas Danmarks juleindsamling i 2015. Resultat var meget bedre end forventet, hvilket betyder, at der bliver råd til, sammen med bidrag fra to andre bondeforeninger, at bygge yderligere to lagerbygninger i løbet af 2017.
Khabutoola Integrated Farmers Association (KIFA) og Nawandala Integrated Farmers Association (NIFA) er to ud af ni bondeforeninger, som støttes af Caritas Danmark og den lokale partner EADEN (Eastern Archdiocesan Development Network) i fem distrikter i den østlige del af Uganda. KIFA og NIFA har tilsammen 787 medlemmer, hvoraf 479 er kvinder. Det svarer til 61 % kvinder og 39 % mænd. Opførelsen af lagerhallerne startede i midten af 2016, og stod færdige i slutningen af året. Brug girokortet bag på bladet, eller støt via MobilePay på 60 79 CARITAS NYT 2017 | 1
5
Nationalt
Caritas Danmarks bestyrelse
NYE I KRÆFTER I BESTYRELSEN < Ann-Lise Aasesdatter Hansen, 48 år, selvstændig konsulent og sognerepræsentant for Sankt Kjelds Kirke i Viborg. Hun blev valgt til bestyrelsen af sognerepræsentanterne ved årsmødet i oktober 2016. Sylvie Dauzat, 61 år, > socialpædagog og sognerepræsentant for Sakramentskirken på Nørrebro i København. Hun blev udpeget af bestyrelsen i januar 2017.
Tekst af: Naja Mammen Nielsen
C
aritas’ bestyrelse har fået to nye medlemmer: Ann-Lise Aasesdatter Hansen og Sylvie Dauzat. De er begge sognerepræsentanter og meget engagerede i deres menigheder i Viborg og København. De har en masse erfaringer at trække på og er motiverede for at blive en aktiv del af bestyrelsen.
præsentant,” fortæller hun og fortsætter: ”Mine erfaringer som sognerepræsentant og min rejse til Uganda som brobygger har givet mig lyst til at involvere mig yderligere i Caritas’ arbejde. Jeg kan bruge disse erfaringer til at styrke samarbejdet mellem Caritas’ sekretariat og menighederne.”
Ann-Lise Aasesdatter Hansen bor som det eneste af
Desuden vil hun arbejde for at styrke inddragelsen og aktiveringen af de unge, og i det hele taget gøre en indsats for, at DUK får en stærkere position og rolle.
bestyrelsesmedlemmerne i Jylland. For hende er det vigtigt, at sognene i provinsen også får en stemme, da de alt for tit bliver overset af de større byer og på landsplan. ”Jeg vil lægge vægt på at drage perspektiver fra Udkantsdanmark ind i bestyrelsesarbejdet og skabe dialog,” siger hun. Sylvie Dauzat ønsker også at bygge bro mellem landsdelene og fungere som talerør for sognerepræsentanterne. ”Jeg vil gerne være med til at styrke det tværgående samarbejde mellem de forskellige sognerepræsentanter. Hver for sig står vi ganske alene, men samlet kan vi øge videndeling, udveksling af ideer og gøre det mere attraktivt og motiverende at være sognere6
CARITAS NYT 2017 | 1
TO ERFARNE ILDSJÆLE Den katolske Kirke og Caritas har stor betydning for Ann-Lise, der konverterede for få år siden. Hun tror på den gode sag og vil meget gerne være med til at gøre en forskel. ”Siden jeg blev en del af Den katolske Kirke, har jeg tænkt, at jeg gerne ville engagere mig i og arbejde for Caritas, og jeg har med stor interesse fulgt arbejdet. Jeg blev derfor rigtig glad, da muligheden opstod for at komme ind i bestyrelsen,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg har mange års erfaring med ledelse og bestyrelses-
DE ØVRIGE MEDLEMMER AF BESTYRELSEN Christa Bonde, bestyrelsesformand Udpeget af Den katolske Biskop.
Andreas Rude, næstformand Udpeget af Den katolske Kirkes pastoralråd
Christian Noval Udpeget af Den katolske Kirkes præsteråd
Maj Forum Valgt af Caritas' sekretariat
BESTYRELSENS ARBEJDE I 2017 I 2017 vil Caritas’ bestyrelse bl.a. arbejde med den overordnede og internationale strategi samt planlægningen af årsmødet og Caritas Dagen i oktober. Fotos: Natasha mautone
gerne bringe min faglighed og kompetencer indenfor kommunikation i spil.” For Sylvie er det helt nyt at være en del af en bestyrelse, men ikke at engagere sig. Hun er et kendt ansigt i sin menighed og initiativtager til mange arrangementer. ”Det er første gang, jeg er med i en bestyrelse, og jeg er glad for den tillid, man har vist mig. At være med i bestyrelsen vil være et godt ståsted for at have en indflydelse på Caritas’ arbejde. Desuden er jeg heldig at være med i en aktiv og engageret menighed og Caritasgruppe, hvilket er et godt bagland og en inspirationskilde til mit virke som bestyrelsesmedlem,” siger hun. ET STYRKET CARITAS Begge kvinder er motiveret af, hvordan de kan styrke samarbejdet mellem Caritas’ sekretariat og menighederne. Ligeledes ser de frem til at beskæftige sig med mange typer opgaver og er klar til at tage arbejdstøjet på.
”Bestyrelsesarbejdet vil gøre mig mere kvalificeret som sognerepræsentant. Jeg ser frem til at få en forståelse for, hvad det er for en scene, som bestyrelsen agerer på i Danmark og ude i verden, det internationale og nordiske samarbejde og komme helt tæt på i forhold til, hvad der rører sig,” fortæller Ann-Lise. Hun er ligeledes optaget af, hvordan Kirken gennem Caritas kan åbne mere op for det omkringliggende samfund og tilføjer: ”Jeg vil gerne bidrage til at udbrede kendskabet til Caritas og selv være med til at gøre en forskel.” Sylvie deler samme opfattelse. ”Jeg håber, at vi sammen i bestyrelsen kan sikre, at Caritas bliver endnu mere synlig på landsplan,” siger hun og fortsætter: ”Caritas støtter i forvejen hjemløse gennem projekter i Sakramentskirken. Jeg kunne godt tænke mig at være med til at styrke det nationale arbejde ved at støtte de grupper, som er enormt udsatte i byerne. Som det blev sagt ved årsmødet, kan Caritas være et modstykke til den aktuelle samfundsudvikling.”
CARITAS NYT 2017 | 1
7
Zimbabwe
OPBLOMSTRINGEN I DEN GRØNNE DAL Tekst af Marius Zibgwi, landekoordinator, Zimbabwe
en grønne dal i Makandwa nær Mutare i Zimbabwe er blevet forvandlet fra et tidligere knastørt og uvejsomt dalstrøg til en grøn oase takket være fire kilometer vandledninger, som Caritas Danmark har finansieret. Landekoordinator Marius Zibgwi fortæller her om projektet og de tiltag, der er blevet sat i værk.
Den frugtbare jord har også givet nye udfordringer. De saftige grønne skud af majs og hvede, som nu med succes kan dyrkes, tiltrækker geder. Derfor er der opsat et hegn om de ti hektar, hvor dalen ligger. Desuden har landsbyboerne, primært kvinderne, fået træning i at benytte forbedrede kornsorter. Dertil har kvinderne modtaget træning i at oprette spare- og lånegrupper, så de selv fremover kan spare op til sædekorn, redskaber og vedligeholdelse af vandingssystemet.
Projektet har kørt siden 2013, og de forskellige initiativer må siges at have båret frugt. Bønderne har i stigende grad organiseret sig i bondeforeninger, som nu er blevet stærke fortalere over for myndighederne i forhold til at markere deres rettigheder som borgere i et distrikt. En del bønder og familier skaber sig en lille ekstra indtægt. De har nu fået et basalt livsgrundlag at starte fra, da de kan spise sig mætte hver dag. Ekstraindtægten kan skabes på flere måder: Det kan være et par geder eller en lille hønseflok, bistader og honningproduktion til videresalg eller kunsthåndværk som kurvefletning.
EN SVÆR SITUATION ER VENDT TIL SUCCES Der er mange grunde til, at dette projekt er så vellykket. En af dem er, at alle myndigheder, fra den lokale landsbyleder til distriktsadministrationen, bakker op om de gode initiativer, som vandingssystemet har bragt til egnen – et helt eventyr. Det er vigtigt i et land som Zimbabwe at have myndighederne og administrationen med på vognen. At have en kvalificeret stemme, når noget skal diskuteres på politisk niveau, giver fordele. Der regnes nu med beboerne i Makandwa. Der lyttes til dem. Det har ellers ikke altid været lyserødt – eller lysegrønt
D
8
CARITAS NYT 2017 | 1
Glade kvinder fra Makandwa byder velkommen til den grønne dal.
på markerne – for beboerne i Makandwa. På grund af ringe regnmængder og færre måneder med vand i de små åer og den lille flod Changazi, der løber i dalen, tørrede alting ud i lange perioder. Den ringe nedbørsmængde skyldes formentlig klimaforandringerne, og til sidst var der ikke nogen baggrund for at dyrke noget som helst – medmindre der blev etableret kunstvanding. Nu kan der høstes tre gange om året. EN BÆREDYGTIG LØSNING Det system, som nu er på plads, er 100 procent bæredygtigt. Der tappes vand fra de højtliggende bjergegne, som omgiver dalen. Denne vandtilførsel sendes gennem vandrør ned i dalen ved hjælp af simpel tyngdekraft – vand løber nedad. Der er opført tanke til opsamling af vand, som nu også bruges til husholdning, badehuse og vanding af dyrene. Systemet lyder ligetil og simpelt, og det er det også i teorien. I praksis har det naturligvis krævet teknisk viden og ingeniørkunst at nå så langt – noget, som de lokale beboere via Caritas Danmarks midler har kunnet betale for at få udført.
Fotos: Berit Gade
Der er tale om et projekt, som både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt – og som danner baggrund for yderligere vækst på egnen. Mange nabolandsbyer lader sig inspirere, og Caritas Mutare har travlt med at gennemføre lignende projekter i omegnen. Klimaforandringerne kræver også her, at der tænkes alternativt. Hvis man kan ’høste vandet’ oppe i bjergene, er der håb forude. Det kræver blot lidt hjælp til en start.
FAKTA: Makandwa ligger i Chimanimani-distriktet i Zimbabwes østligste provins, Manicaland. Projektet udføres af Caritas Mutare som en del af et større program, som omhandler forbedrede levevilkår og fattigdomsbekæmpelse.
CARITAS NYT 2017 | 1
9
KORT NYT
Fra ind- og udland
CARITAS’ JULEINDSAMLING SLÅR REKORD Foto: Caritas Internationalis
Caritas juleindsamling 2016 nåede op på det hidtil højeste beløb for en juleindsamling. Ikke mindre end 486.115,26 kroner blev der samlet ind til flygtninge i Tchad.
Tak til alle, som har bidraget til det flotte resultat. I Tchad er planlægningen godt i gang og i marts og april vil de første familier få grøntsagsfrø og haveredskaber, så de kan gå i gang med at så.
SUCCESFULDT BESØG FRA MYANMAR De to brobyggere fra Myanmar, Mary Marcel og Joseph, der gæstede Danmark i efteråret, nåede vidt omkring over hele landet. De holdt oplæg for næsten 3.500 børn og voksne i sogne, katolske skoler og folkeskoler, lokalforeninger og DUK. Deres oplæg skabte stor interesse for landet og var samtidig startskuddet til Caritas’ skoleindsamling og fasteindsamlingen (se side 2).
10 CARITAS NYT 2017 | 1
OPLEV CARITAS TAG PÅ KURSUS Caritas hjælper mennesker overalt i verden. Vil du være med? Så tag på Caritas-kursus på Åsebakken den 5.-7. maj 2017 Få en grundlæggende introduktion til Caritas, diskutér kristnes samfundsrolle og besøg konkret hjælpearbejde i københavnsområdet. Deltag i andagter og messe i Vor Frue Kloster.
Lørdag den 4. februar fandt den årlige Danmarks Indsamling sted. Under temaet: ”Intet barn må sulte,” blev der samlet 90.061.627 kroner ind. Igen i år er Caritas blandt de organisationer, der får tilskud til et projekt.
Se mere og meld dig til på www.caritas.dk
Midlerne vil blive brugt på at sikre frokost til omkring 13.000 skoleelever i det nordøstlige Uganda. Læs mere om projektet på www.caritas.dk
PERSONALENYT Mariann Uhrlund Due, 41 år, er ny administrationschef hos Caritas Danmark. Hun kommer fra en lignende stilling hos Birkerød Sogn. Mariann har stor interesse i socialt arbejde og bl.a. været en af de administrative drivkræfter bag Center for Familieudvikling, som har indført og udviklet PREP-kurserne i Danmark. Ligeledes har hun arbejdet med forskellige administrative områder hos Det Danske Bibelselskab. Natasha Mautone, 26 år, er startet som grafisk studentermedhjælp. Natasha læser fotografisk kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er desuden uddannet multimediedesigner fra KEA. Ligeledes er hun aktiv i DUK. Hun afløser Nanna Gerd Rosenørn Ørsted. Kamilla Golubowski er stoppet som au pair-koordinator pr. 31/12 2016.
Mariann Uhrlund Due
FLOT DONATION FRA ASTA OG JUL P. JUSTESENS FOND
I december 2016 modtog Caritas 300.000 kroner til det generelle arbejde. Caritas vil gerne sige stor tak til fondens bestyrelse for at tildele organisationen det flotte beløb.
CARITAS NYT 2017 | 1
11
id nr.: 46663
FASTEINDSAMLING 2017 Rent vand til bønder i Myanmar
Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"
www.caritas.dk
Afrives inden betaling
86214318 Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V
86214318
2981
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V