Caritas Nyt #2 2016

Caritas Caritas Nyt Danmark # 2 A p r i l 2 0 1 6

3

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

Skoleløb i Aalborg

10 Venkabsfamilier: NĂĽr hverdagen er fremmed 11 Kort nyt 4-9 Tema om

s.

Bolivia

Caritas Danmark NR#2 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen

Det må komme fra hjertet Kære læser,

jsu@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 115g silk.

DETTE NUMMER

”Caritas er ikke bare velfærdsaktivisme, men en del af Kirkens natur…

Hjælp til udsatte kan ikke være noget, der bare er delegeret til et kontor. Det må være en del af det at være Kirke. Det må komme fra vores hjerter”.

Caritas Nyt#2 - April 2016 Forsidebillede: Jann Sjursen Tryk oplag: 3500 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt nr#2 blev afsluttet den 6 april

Sådan udtrykte kardinal Tagle sig på en international konference i Rom i februar måned i anledning af 10-året for Pave Benedikts første encyklika, Deus Caritas Est (Gud er kærlighed).

UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer juli 2016

”Er vi klar til at vise helheden i det at være Kirke? ” spurgte Tagle efter en udtalelse om, at messen nok skal blive fejret, ordet blive forkyndt og sakramenterne forvaltet. Men hvad, når det kommer til det diakonale arbejde?

Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516

Nok så provokerende ord fra den filippinske kardinal, der også er præsident for Caritas Internationalis, og fuldstændig på linje med ærindet i Deus Caritas Est: Guds kærlighed skal genspejles i verden.

UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Endnu et spørgsmål fra Tagle til overvejelse var: ”De gode nyheder er gode. Hvordan kan det så være, at når vi prædiker evangeliet, så bliver det forstået som dårlige nyheder? ” Noget at grunde over og udfordringer for os, der var samlet i Rom. Ja, for alle kristne og kirker.

Flere oplysninger om Caritas Danmark

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

2

CARITAS NYT 2016 | 2

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

Nationalt

Skoleløb i Aalborg Tekst af: Peter Holm , lærer på S ct. Mariæ Skole i A alborg . Fotos: Sanne Lynge

Sct. Mariæ Skole

”Løb For Afrika” 300 superfriske børn og voksne deltog i ”Løb For Afrika” i Mølleparken i Aalborg. Der blev samlet 17.431 kr. ind til de katolske skolers projekt i Zimbabwe, som Caritas står bag.

F

or fjerde år i træk arrangerede Sct. Mariæ Skole i Aalborg ”Løb For Afrika”. Løbet fandt sted den 12. marts og har nu 300 deltagere. 300 friske deltagere, der tilbragte deres lørdag formiddag i løbesko.

ne. Desuden var der små gaver til alle børnene, en flaske vand til alle og 40 lodtrækningspræmier efter løbet.

Nøgleordene for løbet var fællesskab, hygge og sammenhold. Det var en skøn følelse at gå hjem efter en hyggelig formiddag, hvor der var en dejlig stemning og en skøn atmosfære, og så oven i købet vide, at man har været med til at støtte forældreløse børn i Zimbabwe med 17.431 kr.

Deltagerne løb mellem 2 og 10 km i naturskønne omgivelser i Mølleparken. Konkurrenceelementet var ikke det væsentlige, det vigtigste var derimod hyggen efter løbet, hvor der i målområdet kunne købes kaffe og kage. Deltagerne i løbet var hovedsagelig mennesker med tilknytning til skolen, men det er efterhånden lykkedes at skabe så meget opmærksomhed omkring løbet, at andre også tilmelder sig.

Gode sponsorer fra lokalområdet var i høj grad med til at sætte kulør på formiddagen. Der var frisksmurte sandwich til de første 200 tilmeldte og til alle hjælper-

Sct. Mariæ Skole er naturligvis meget glade for og stolte af det indsamlede beløb. Vi håber at kunne gentage succesen til næste år!

CARITAS NYT 2016 | 2

3

Tema

Bolivia

På billederne ses Dolly Aliaga, der er direktør for Caritas Coroico.

NEDSKÆRINGER RAMMER HÅRDT Tekst og Fotos af: Jann Sjursen

2

016 skulle være året, hvor en succesrig afslutning på Caritas Danmarks samarbejde med Caritas Coroico i Bolivia kunne fejres. En lang femårs udfasning af programmet, der har fokuseret på kvinders rettigheder og produktive aktiviteter, der kan forøge familieindkomsterne, blev pludselig afsluttet et år før som følge af den danske regerings beslutning om at skære i udviklingsbistanden. Og for Dolly Aliaga, der har været direktør for Caritas Coroico siden 1992, har det været noget af en nedtur: ”Vi har fået nogle ganske få måneder til at afslutte programmet. Jeg kan godt forstå, at Caritas Danmark har været bragt i en vanskelig situation som følge af den danske regerings beslutning. Men jeg sidder med en fornemmelse af, at der er meget, vi ikke har nået at få gjort færdigt og bæredygtigt, nu hvor programmet er slut.”

4 CARITAS NYT 2016 | 2

FORRYGENDE UDVIKLING Ellers har det for det meste været optur siden den spæde begyndelse og frem til den professionelle organisation, Caritas Coroico har udviklet sig til, med i alt 42 medarbejdere i slutningen af 2015. På hovedkontoret i Corioco er nu 14 ud af 21 medarbejdere blevet afskediget som følge af, at Caritas Danmark trækker sig helt ud af Bolivia.

Et er personalet – og det er selvfølgelig vanskeligt at tage afsked med dygtige og dedikerede medarbejdere. De har dog ifølge Dolly muligheder for at finde andre jobs, fordi de har lært utrolig meget i programmet.

Værre er det med nogle forholdsvis nye kaffegrupper og 87 kvinder, der først sidste år kom med i projektet i forvisningen om, at meget kunne nås i 2016, herunder at finde nye donorer til de dele af projektet, som ikke er bæredygtigt endnu.

BOLIVIA: GRÆNSER: Brasilien, Paraguay, Argentina, Chile og Peru. Bolivia er en indlandsstat og har ingen kystlinje.

AREAL: 25 gange større end Danmark BEFOLKNINGSTAL: 10,67 millioner. Den oprindelige, indianske befolkning udgør 60 % RELIGION: Katolikker 88%, protestanter 9%, andre 3% - ofte blandet med traditionel religion (Moder Jord).

SPROG: Spansk samt 36 forskellige indianske sprog bl.a. quechua og aymará.

PRÆSIDENT: Evo Morales siden 2006 ØKONOMISKE FORHOLD: Det fattigste land i Sydamerika, men BNP pr. indbygger er over FN’s fattigdomsgrænse.

Næststørste reserver af naturgas i Sydamerika.

Udvinding af mineraler som tin.

Stor produktion af koka-blade, der tykkes

”Vi kan ikke bare finde nye donorer og samarbejdspartnere på et par måneder. Men andre partnere har vist interesse for kaffedelen af programmet, ligesom Coroico kommune muligvis vil kunne gå ind og videreføre det, vi ikke er færdige med. Jeg håber, det lykkes, og lover måske derfor kvinderne i projektet lidt mere, end vi kan holde.”

VANSKELIGERE MED INTERNATIONAL STØTTE Presset er stort på organisationen, der i dag er en af de største Caritas-organisationer i Bolivia. ”Det er generelt blevet vanskeligere at opnå international støtte, eftersom Bolivia har oplevet økonomisk vækst i de senere år. Men fattige er rigtig mange bønder fortsat,” siger direktøren.

Caritas Coroico fik for alvor et solidt afsæt med et

spansk finansieret udviklingsprogram i 2003. Indtil da var det fødevareuddeling, som Caitas Coroico især havde haft travlt med på baggrund af støtte fra US Aid. ”Det hænder den dag i dag, at folk kommer forbi kontoret i Coroico og spørger, om de kan få mælk og mad. Vi uddeler imidlertid ikke længere fødevarer, men arbejder med langsigtede udviklingsprojekter.”

LANGSIGTET, STRATEGISK SAMARBEJDE I 2008 blev samarbejdet med Caritas Danmark indledt, og Dolly tilskriver partnerskabet en afgørende betydning for, hvor organisationen står i dag: ”Vi var ikke vant til at arbejde med langsigtede partnerskaber og projekter. Vel havde vi arbejdet med produktive aktiviteter og sociale forhold, kommuneudvikling og ikke mindst kvinders rettigheder i kortsigtede projekter.

Men projektet med Caritas Danmark var det første af sin art.”

Ifølge Dolly Aliaga var det nyt, at Caritas Corioco sammen med partnere kunne designe og udvikle projektet. ”Vi har haft et fantastisk samarbede med programkoordinator Susanne Møller Andersen. Når hun har været på monitoreringsbesøg, har det ikke bare været som kontrollant, men som en del af vores team. Dialogen om programmets strategiske og praktiske udvikling har været et fælles ansvar.”

BLIVENDE SPOR Selvom 2016 bliver et svært år for Dolly og Caritas Coroico – og kvinderne i landsbyerne rundt om Coroico ikke at forglemme – så er er Dolly overbevist om, at der vil være markante og blivende spor i fremtiden for projektet: ”Mange aktiviteter og grupper kan allerede nu stå på egne ben. Det gælder ikke mindst kaffe- og honningproducenterne. Kvindernes blik for rettigheder og træning i at tage del i lokalsamfundet forsvinder jo heller ikke af, at et projekt er lukket. Og for Caritas Coroicos vedkommende, så er vi blevet kendt som organisationen, der arbejder for kvinder og familien – og for radioen, der er blevet drevet med midler fra projektet. Og hvis vi ellers kan finde finansiering, så står endnu flere landsbyer og nabokommunerne i kø for at lave noget af det samme, som vi kender fra projektet med Caritas Danmark.”

CARITAS NYT 2016 | 2

5

Tema

Bolivia

Landsbyen Quilo Quilo.

På billedet ses præsidenten for gruppen, Emiliana Mamahi.

LANGSOMME MÆND? Tekst og Fotos af: Jann Sjursen

Q

uilo Quilo ligger godt to timers kørsel fra Coroico. Lidt langt ude, ville man nok sige på dansk.

Det er det sådan set også projektmæssigt. I landsbyen, hvor der bor 56 familier, falder projekterne og mulighederne nemlig ikke over hinanden. Men Caritas Coroico vil gerne nå langt ud, og foreløbig er det blevet til 36 af kommunens 116 landsbyer. I Quilo Quilo er 15 kvinder gået sammen om at dyrke kaffe.

Mens vi sidder og venter på, at alle skal samles i ly for regnen, er det Carmen, der først siger noget: ”Jeg græd, da jeg fik nyheden om, at projektet skulle lukke”. Så var det sagt, og direktøren for Caritas Coroico måtte forsikre om, at de vil gøre alt for fortsat at hjælpe kvinderne. Men ellers er det præsidenten for gruppen, Emiliana Mamahi på 49 år med mand og fem børn, der lige må holde for, mens vi venter.

KAFFE GIVER BEDRE PRIS ”Vi er tilflyttere og købte jord for at kunne dyrke kaffe 6

CARITAS NYT 2016 | 2

og koka. Koka-priserne er faldet meget, og derfor vil vi gerne øge kaffeproduktionen. Vi har også lidt kyllinger til eget forbrug”. Emiliana og hendes mand deles om arbejdet, og kaffen vil de gerne afprøve, fordi de kender til det fra Caranarvi, hvor de boede før.

Emiliana og de øvrige kvinder er glade for at være med i projektet. De har dog endnu til gode at se udbyttet af deres kaffedyrkning. Det er kun et par stykker af dem, der i forvejen har dyrket lidt kaffe. De øvrige er startet på bar bund med nye planter. Marcello fra projektet fortæller: ”Det tager 2-3 år, før kvinderne første gang kan høste kaffebønner. Det er en ny sort, som giver mere og bliver knap så høj som traditionelle kaffeplanter. Til gengæld kræver de mere gødning, som de frembringer ved brug af kompost”. Den lidt eksperimentelle kaffedyrkning øger spændingen til første høst, men gruppen her er med på det, bl.a. fordi den tæller en del yngre kvin-

KOKA-BLADE Bladene tygges traditionelt af lokalbefolkningen som stimulerende og smertestillende middel; de bruges ofte som lokalt betalingsmiddel og indgår desuden rituelt i religiøse ceremonier. (Fra Den Store Danske) Det er lovligt at dyrke og bruge koka til traditionelle formål i Bolivia. Præsident Morales er tidligere leder af koka-bøndernes sammenslutning. Det er ikke lovligt at fremstille kokain i Bolivia, som kokablade ellers kan indgå i fremstillingen af.

Bolivias accept af koka-tygning og koka-produktionen i det hele taget er kontroversiel. Koka-bladene er på FN’s liste over forbudte narkotiske stoffer. der, som ikke er bange for at prøve nye metoder og planter.

ændre, når vold traditionelt har været accepteret som en måde at reagere på.

KVINDERS RETTIGHEDER Kaffen er ikke det eneste, der samler gruppen. Det har også været på projektets ledertræningskursus, hvor de har talt om kvinders rettigheder, om vold i familien og nødvendigheden af at få nedfældet landsbyens regler i nogle vedtægter.

Landsbyvedtægterne ændrer ikke på dette, og de konkrete sager er også et domstolsanliggende. Julieta forklarer: ”Det koster penge at føre en sag, og kvinderne har ikke tillid til, at de bliver respekteret. Der er ingen lydhørhed. Der bliver ikke skrevet referat, når vi kommer med en sag.”

Kvinderne har ikke altid deltaget i landsbyens møder.

Det gør de nu, for vedtægterne for Quilo Quilo, som alle i landsbyen har været med til at udarbejde, fastslår nu, at mænd og kvinder går til møderne sammen.

Som Juana siger:

Vedtægterne stadfæster dog, at konflikter gennem dialog skal søges bilagt i landsbyen. Og det er muligt at klage til landsbyformanden. Kvinderne mener øjensynligt, at det går for langsomt, og at mændene er problemet:

”Før turde vi ikke sige noget, rettigheder eller ej. Vi satte os allerbagest, men nu tør vi stå frem. Vi har fået selvtillid og støtter hinanden gennem teater og taleøvelser på lederuddannelsen for kvinder. Vi er ikke bange længere, og vi ved, at vi har de samme rettigheder som mændene.”

”Mænd er lidt langsomme til at forstå, at vi skal tale åbent om tingene i familien og i landsbyen. 70 % fanger det, men resten?” Der synes at være almindelig opbakning til denne uofficielle opinionsundersøgelse fra Emiliana Huanzca.

VOLD ET KÆMPEPROBLEM Alt er dog ikke såre godt. Volden fortsætter i mange hjem, og det er et kæmpeproblem at tale om det i landsbyen. Selv det, at kvinderne i gruppen taler om det, er ikke uproblematisk. Mændene mener ikke, det er noget, andre skal blande sig i. Og det kan være svært at

Sylvia Corina har sit barn med til mødet, som bliver vugget og ammet undervejs. Eunise Mageño hedder datteren, der tager os med storm. En ny generation er på vej. Forhåbentlig til et liv, hvor økonomien bliver bedre for familierne i Quilo Quilo, og hvor rettigheder, respekt og ligeværd bliver for alle, uanset køn. Det vil de 15 kvinder i landsbyen i hvert fald gøre deres til.

CARITAS NYT 2016 | 2

7

Tema

Bolivia

EN ”HØJDESPRINGER” FORTÆLLER

På billedet ses Delia Auguello Tekst og Fotos af: Jann Sjursen

D

ette er ikke fortællingen om fjeren, der blev til fem høns. Derimod er det succeshistorien om Delia Auguello, der gik fra dyrke koka til at være storproducent af slagtekyllinger. Det er ganske vist, og et udkomme af Caritas Danmarks program i Coroico.

Delia havde tidligere forsøgt sig med slagtekyllinger.

Familien købte på eget initiativ 100 stk. daggamle kyllinger. Da de var fedet op og slagtet, skulle penge bruges til andet. Familien havde ganske enkelt ikke råd til på det tidspunkt at satse på kyllingeproduktion.

Delia og hendes mand skulle mætte fem børn og hvad dertil hører.

PÅ SKOLEBÆNKEN ”I 2010 fik jeg mulighed for gennem Caritas Danmarks program at deltage i et kursus på Carmen Pampa universitet. To dagen om ugen i tre måneder lærte jeg om, hvordan man får en profitabel kyllingeproduktion. Det lige fra, hvordan kyllingehusene skal holdes rene til fodertyper, og hvorledes man skal holde kyllingerne fri for sygdomme. Det kursus lagde grund8

CARITAS NYT 2016 | 2

stenen til, at jeg kom i gang igen med endnu 100 små kyllinger. ” Siden er det gået stærkt. Delia producerer nu årligt omkring 10.000 slagtekyllinger. Enormt hårdt arbejde, et lån i banken, og hele familiens indsats har gjort, at de er nået så langt. Hvor andre kvinder i projektet udveksler erfaringer og støtter hinanden i lokale grupper, så er Delia på sin egen måde gået solo med sin familie.

KOKA-PRODUKTIONEN ER DROPPET ”Vi har droppet koka-produktionen og bruger vores jord på kyllingeproduktionen og lidt grise. Resten på madbananer og lidt forskellige frugter, som vi bytter for andet mad,” fortæller Delia. En bror og en svoger er på Delias opfordring flyttet til landsbyen med deres familier for også at producere kyllinger. Så familiemedlemmerne taler en del om kyllinger og deler erfaringerne, der kan føre til en endnu større produktion, fordi de har jord til det. De klarer det fortsat selv, bortset fra at de må hyre hjælp udefra, når der skal slagtes.

Interviewet skulle have foregået i Gloriata, hvor Delia

og hendes familie bor. Landsbyen ligger på vejen fra Quilo Quilo – som jeg besøgte tidligere på dagen – til Coroico. Et jordskred på vejen samt en lastbil og minibus, der var kørt fast, fordi regnen silede ned, satte en stopper for det. Mødestedet blev i en anden landsby, hvor vi fik os en kop kakao i købmandsbutikken.

HÅRDT ARBEJDE Børnene i alderen 12 til 25 år er alle flyttet hjemmefra.

De hjælper fortsat til, når det er nødvendigt. Men det kan ændre lidt i forhold til planerne om at bygge ud.

For på et tidspunkt får de brug for permanent hjælp – og jo da især, hvis produktionen vokser til det tredobbelte, hvilket Delia sagtens kan forestille sig.

Storbonden Delia er ikke blevet rig på kyllingeproduktionen – endnu: ”Det har først og fremmest været hårdt arbejde. Først i år, hvor lånet er tilbagebetalt, kan vi begynde at spare op og investere i større produktion”.

De slagtede kyllinger sælger de løbende – 300 om ugen i Coroico og hovedstaden La Paz. Mange sælges efter fast aftale. De har derfor købt en kølevogn, hvilket også er nødvendigt i forhold til fødevarekontrollen på den store produktion. Vejen op til deres hus i landsbyen har

de selv måttet grave ud. Netop i denne måned (februar) har de fået råd til at få hjælp til udbedringer af vejen med en traktor.

Det kan undre, at ikke flere gør det samme. Men det har sine grunde: ”Det kræver hårdt arbejde, og at man ofrer sig. Det er ikke nemt, for det er ikke et 8-16 job.

Dernæst kræver det adgang til jord. Så kan der være problemer med naboerne i forhold til lugtgener. Og endelig er der mange, der ikke magter at holde løbende og skrigende børn, der stresser kyllingerne, samt fremmede, væk fra staldene. Økonomien har imidlertid været det hårdeste på grund af tilbagebetalingen af lån,” fastslår Delia.

Kyllingeproducenterne i Coroico skal dog ikke alle nå de højder, som Delia har gjort. Det ville faktisk ud fra enhver betragtning være en katastrofe. Økonomisk, fordi priserne ville gå ned. Miljømæssigt ville det også være problematisk, ligesom sundhedsmæssige aspekter ville kunne blive et problem. Og endelig skal der jo andet end kyllinger på bordet. Det er imidlertid altid spændende at møde en ganske almindelig højdespringer. For det er Delia.

CARITAS CARITAS NYT NYT 2016 2015 || 2 1

9

Nationalt

Venskabsfamiler

NÅR HVERDAGEN ER FREMMED De små ting i hverdagen kan også give de største problemer, når man er fremmed – det var der enighed om, da jeg deltog i Multietnisk Inspirationskonference på Tværkulturelt Center i København den 12. marts.

Tekst af: Beatrice Musomandera

V

enskabsfamilierne i Kalundborg er et netværk mellem indvandrere/flygtninge, der er lige kommet til Danmark, og danskere eller nogen med fodfæste i Danmark. Ud over venskaberne går det ud på at skabe fælles aktiviteter og oplevelser for de medvirkende.

Jeg fik lov at fortælle om venskabsfamilierne til konferencen, og alle deltagerne, både flygtninge og danskere, synes godt om initiativet. De var enige om, at det mindsker den tid, det tager at lære dansk markant, og dermed også den tid, flygtninge er på kontanthjælp.

Har du nogensinde forestillet dig, hvor dyrt det er at spise og bo som afrikaner i Danmark? Man får starthjælp, men hvad skal købes? Hvad hedder det? Hvor findes det til en passende pris? Hvordan tilberedes det? Hvad med hvidevarer? Dem aner man ikke noget om. Rengøring af trægulv. Nej, fliser måske? Jeg selv spiste margarine til madlavning på brødet i stedet for Kærgården i lang tid. Kattemad har mange af mine bekendte spist længe.

SOLUR VIRKEDE IKKE Emile Djonga, som er flygtet fra DR Congo og nu arbejder som sundhedsassistent i Haderslev, fortalte, hvordan han sultede i mange dage, bare fordi han ikke havde noget ur. Solopgang og -nedgang var nemlig ikke, som han var vant til i Afrika. Det er jo solen, der fortæller hvad tid på dagen det er, fortalte han forsamlingen. Han kom til Danmark om sommeren, og for én, som var vant til at lægge sine spisetider efter solopgang og solnedgang, blev det en udfordring at følge en anden tidsregistrering. Ved solopgang tro10 CARITAS NYT 2016 | 2

På billedet ses Beatrice Musomandera

ede han, det var kl. 6:00, som for ham var spisetid, men kantinen var tom på det tidspunkt. Ved solnedgang troede han det var kl. 18:00, og altså tid til aftensmad, dog havde kantinen også lukket på det tidspunkt.

Han ville spørge nogen, men kunne ikke sproget. Han var også bange.

For en dansker eller én, der har fået fodfæste i Danmark, virker det som banale ting, som nytilkomne har problemer med i forhold til at få hverdagen til at fungere. Men det er netop derfor, der er brug for projekter som venskabsfamilierne.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere, kan du kontakte projektets koordinator Beatrice Musomandera, som gerne kommer ud og fortæller om projektet: Beatrice Musomandera Kalundborg menigheds Caritas-repræsentant Koordinator for venskabsfamilier Mobil nr. 51721477 E-mail: beatricemandera@icloud.com

Kort Nyt

NY I ØKONOMI-TEAMET

Steen Knudsen er tiltrådt en stilling som økonomiassistent og intern controller i Caritas, hvor han primært skal arbejde med Caritas’ programmer og projekter på det internationale område Det er en erfaren medarbejder Caritas får i Steen. Han har senest arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp og har tidligere også været ansat i det private erhvervsliv.

TØRKE I ZIMBABWE

På grund af tørkesituationen i Zimbabwe har Caritas bevilget kr. 250.000 fra Katastrofefonden og kr. 50.000 fra en privat bidragyder til Caritas Bulawayo i det sydlige Zimbabwe, der er særlig hårdt ramt af tørken. Misereor fra Tyskland bidrager med 750.000 kroner, så vi i fællesskab kan hjælpe 2.900 familier. Midlerne i Katastrofefonden kommer primært fra årets Fasteindsamling.

NY STUDENTERMEDHJÆLPER

Peter Andreas Munk-Nielsen er begyndt som studentermedhjælper på kommunikationsområdet i Caritas. Peter Andreas er godt bekendt med Caritas og kendt i baglandet fra mange foredrag og oplæg i forbindelse med, at han i efteråret 2014 var Brobrobygger og besøgte Zimbabwe. Velkommen til Peter Andreas.

PROGRAMKOORDINATOR STOPPER

Programkoordinator Susanne Møller Andersen er stoppet i Caritas som følge af regeringens besparelser på udviklingsbistanden, som også har ramt Caritas’ arbejde. Susanne har været ansat siden august 2007 og havde til en begyndelse ansvaret for udviklingsarbejdet i Bolivia og siden i Niger. En stor tak til Susanne for en engageret, mangeårig indsats for Caritas og ikke mindst fattige kvinder og familier i de to lande.

Det er valfartstid. Caritas er med på valfarten på Åsebakken den 29. maj og i Øm den 5. juni. Læg din vej forbi Caritas’ stand, og få en snak!

Caritas’ Årsmøde 2016 afholdes den 1. oktober på Dalum Landbrugsskole. Den 2. oktober er der Caritas Dag i Sankt Albani Kirke og Skole i Odense. Biskop Czeslaw er med på Caritas Dagen.

DEUS CARITAS EST 10 ÅR EFTER For ti år siden blev Deus Caritas Est (Gud er kærlighed) – pave Benediks første encyklika - præsenteret i Synodehallen, der ligger i Vatikanet over for Peterskirken. Den 25.-26. februar 2016 havde det pavelige råd Cor Unum inviteret til international konference sammesteds. Formålet var at sætte Deus Caritas Est i perspektiv under overskriften ”Kærligheden hører aldrig op”, jf. 1. Kor 13,8. Generalsekretær Jann Sjursen deltog på vegne af den nordiske bispekonference i konferencen. Han mødte i den forbindelse Kardinal Tagle (billedet), der er præsident for Caritas Internationalis, og fik lejlighed til at hilse på Pave Frans.

Se mere på caritas.dk

CARITAS NYT 2016 | 2

11

id nr.: 46663

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE Udfyld kuponen og send i en lukket kuvert til:

BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER

Navn

Jeg ønsker at bidrage:

Adresse

Hver måned

50kr.

Hvert kvartal

150kr.

Telefon

Hvert år

300kr.

E-mail

Andet:

Postnr.

Caritas Danmark Gammel kongevej 15, 3 1610 København V

Pengeinstitut Reg. nr.

Konto nr.

CPR. nr Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

Caritas Danmark

Dato Underskrift

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V