Caritas Caritas Nyt Danmark #3 Juni 2016
3 Kongelunden Asylcenter 4 Caritas i Lourdes TEMA Uganda s. 8-13 14 Tchad 16 Resultater og regnskab 18 Kort Nyt
N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K
Caritas Danmark
Demokratisk åndenød
NR#3 CARITAS NYT
Ansvarshavende: Jann Sjursen
Kære læser,
jsu@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 90g silk. DETTE NUMMER
Caritas Nyt#3 - Juni 2016
Der er noget helt særligt ved at være på valfart på Åsebakken og i Øm. En særlig blanding er det af pilgrimsvandring og andægtighed samt picnic og lidt marked i form af forskellige boder, herunder Caritas’. Og så er valfarten på alle måder et fantastisk mødested. Et møde med og mellem Gud og mennesker.
Forsidebillede: Jann Sjursen Tryk oplag: 3537 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt nr#3 blev afsluttet den 9 Juni. UDGIVELSE
Caritas Nyt udkommer fem gange om året.
I år var der sammenfald mellem valfarten i Øm og Grundlovsdag den 5. juni. Biskop Czeslaw benyttede det til, i begyndelsen af messen i Øm, at understrege Grundlovens betydning for vort samfund generelt, men i særdeleshed også for kristne.
Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer September 2016 Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf: 38180000
Det sidste skete med klar adresse til de stramninger af ytrings- og religionsfriheden, som et flertal i Folketinget er parate til at gennemføre. Stramninger, der ifølge biskoppen giver grund til bekymring i forhold til forkyndelsen i religiøse samfund uden for folkekirken.
Caritas kontonummer: 2191-3487254516
UDGIVER
Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen
Der er al mulig grund til, at mange har protesteret over flertallet i Folketinget. Vores demokrati får åndenød, hvis ytringsfriheden bliver bestemt af, hvem der siger hvad. Ytringsfriheden står på spil for religiøse forkyndere og dermed religiøse samfund, og det handler så langt fra kun om imamer. I særdeleshed må det undre, at det sker under en regering, der mener, at Danmark er et kristent land.
Bestyrelsesformand: Christa Bonde
Flere oplysninger om Caritas Danmark
www.caritas.dk
Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.
2
CARITAS NYT 2016 | 3
Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas
Nationalt
Kongelunden asylcenter Foto: Naja Mammen Nielsen
Den fremmede er vor gæst
Deltagere fra projektet Venskabsfamilier i Vestsjælland med sognerepræsentant Beatrice Musomandera.
Tekst af: Jamal Tamimi-Sarnikowski, National Koordinator
Menighederne fra Sakramentskirken og Sankt Ansgars Kirke i København har påtaget sig en ny opgave støttet af Caritas. Den fjerde lørdag i hver måned sørger en gruppe for aktiviteter for beboerne på Center Kongelunden, der er et asylcenter. SÅRBARE ASYLANSØGERE Det er en gruppe i menigheden, der på initiativ af pastor Daniel Nørgaard har besluttet at begynde et arbejde, hvor man vil skabe rammerne for et frugtbart møde mellem asylansøgere og herboende. Der er indgået en aftale med Røde Kors, som har ansvaret for Center Kongelunden. Caritas-gruppen vil fra august to gange om måneden skabe aktiviteter, hvor asylcentrets børnefamilier bliver engageret i fælles lege, udflugter og lignende. Center Kongelunden er et omsorgscenter med fokus på særligt sårbare asylansøgere. Der er f.eks. en del mindreårige, som er kommet til Danmark uden deres forældre. 40 FRIVILLIGE – BRUG FOR FLERE Projektet henvender sig til alle beboere uanset religiøs baggrund. Der er brug for frivillige i alle aldersgrup-
per til at hjælpe med at planlægge aktiviteter for beboerne og stå for udførelsen af dem. Der er især brug at få frivillige fra familier, der selv har børn, til at deltage. ”Det er et spændende arbejde, og selvom vi allerede er oppe på 40 frivillige nu, så kan vi godt bruge flere. Det er vigtigt for os, at de frivillige bliver sat godt ind i projektet og i asylansøgernes situation. Man skal derfor have deltaget i et introduktionsmøde for at kunne være frivillig”, fortæller Daniel Nørgaard. Han oplyser, at man desuden skal give tilladelse til, at der bliver indhentet børneattest (straffeattest angående seksualforbrydelser mod børn). ”Asylansøgere har brug for at møde medmenneskelighed og venlighed, og vi har et ansvar for at vise dem dette. Den fremmede er vor gæst! ” slutter sognepræsten.
VIL DU VÆRE FRIVILLIG? Kontakt pastor Daniel Nørgaard på dannorg@gmail.com.
CARITAS NYT 2016 | 3
3
Caritas Europa
Lourdes
Fotos: Jann Sjursen
SAMLET I LOURDES MED FOKUS PÅ DE MEST UDSATTE
Tekst A f: A ndreas Rude, Næstformand i bestyrelsen for Caritas Danmark
D
ario er fra Kroatien. Han er i midten af 40’erne og har arbejdet som computertekniker og taxachauffør. Men en dag brød han sammen og blev indlagt i syv måneder på en psykiatrisk afdeling. Da han blev udskrevet, havde han ikke længere noget job eller nogen bolig. Hospitalet satte ham i forbindelse med Caritas Kroatien, og han flyttede ind på et herberg drevet af Caritas. Nu går det bedre, og Dario tænker, at han snart flytter fra herberget. Han har også fået mod på at finde sig et arbejde. BRED DELTAGELSE FRA HELE EUROPA Dario var en af de over 300 deltagere i Caritas Europas regionale konference, der fandt sted 23.-26. maj i Lourdes i det sydvestlige Frankrig. Lourdes er kendt som stedet, hvor Jomfru Maria i 1858 flere gange åbenbarede sig for den 14-årige Bernadette Soubirous. Uden om den grotte, hvor Jomfru Maria viste sig og den 4 CARITAS NYT 2016 | 3
kilde, der sprang på stedet, er Frankrigs berømteste valfartssted siden vokset frem med talrige kirker og kapeller og et ry for mirakuløse helbredelser. Her kommer hvert år millioner af pilgrimme for at opleve troens fællesskab, bede om lindring for de syge og lade sig inspirere af Bernadettes møde med Jomfru Maria. Ikke færre end 42 delegationer fra nationale Caritas-organisationer over hele Europa, heriblandt Caritas Danmark, havde sat hinanden stævne for at styrke netværket, udveksle erfaringer og i fællesskab tage bestik af Europas mange sociale udfordringer. Mere formelt skulle man også tale om strategier, prioriteringer og økonomi. Men det vigtigste var, at dette års regionale konference var tænkt meget bredt med deltagelse af både lønnede som frivillige medarbejdere såvel som græsrødder og mennesker, der som Dario også er en del af fællesskabet i Caritas og har noget at bidrage med.
Den danske delegation bestod af børnehaveklasseleder Estrid Ryom, sygeplejerske Stine Riegels Læssøe, der begge er frivillige, og desuden generalsekretær Jann Sjursen og næstformand for bestyrelsen Andreas Rude.
BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL URETFÆRDIGHED Måske tænker vi i Danmark mest på Caritas som en organisation, der arbejder i den tredje verden. Men alle Caritas-organisationer i Europa (og det gælder også Caritas Danmark) har et voksende nationalt arbejde koncentreret om fattigdom, social uretfærdighed og nationale konflikter. Det oplevede den danske gruppe på første hånd i de workshops, der udgjorde en væsentlig del af de i alt fire dages program. Udfordringerne er nok forskellige fra land til land, når vi taler om familiens stilling, børnefattigdom, ekstrem sårbarhed, deltagelse i økonomien eller synet på flygtninge og migranter. Men behovet for at bygge alliancer med statslige og ikke-statslige organisationer til fordel for de svageste er påtrængende alle steder. Som formanden for Caritas Europa, biskoppen af Gent i Belgien, Luc van Looy, fastslog det: ”Europa har brug for en frisk start.”
CARITAS I LOURDES Caritas er dog ikke ”blot” en humanitær organisation. Faglige workshops vekslede under konferencen med daglige messer og gruppediskussioner om troen som inspiration i arbejdet. Nærheden til Lourdes satte naturligvis også sit præg. Deltagerne var indkvarteret i Cité Saint-Pierre, som er et center lige uden for Lourdes, der er bygget af Secours Catholique, det franske Caritas, til at huse mindre bemidlede pilgrimme. Herfra var der kun 15 minutters gang til valfartsstedet, hvor Bernadette, hvis familie selv var fattig og socialt udstødt, var med til at skabe noget stort og blivende for nogle af de svageste i vores samfund. Caritas Europa er en konføderation af 49 nationale Caritas-organisationer, grundlagt i 1971, med hovedkvarter i Bruxelles. Caritas Europa er en af syv regioner i Caritas Internationalis. CARITAS NYT 2016 | 3
5
Nationalt
Au Pair Foto: K amilla Golubowski
AFSKAF AU PAIR-ORDNINGEN Tekst A f: A ndreas Riis , Au pair-koordinator
A
fskaf au pair-ordningen – eller indfør en række forbedringer. Sådan lyder opfordringen i et politikpapir, som Caritas Danmark offentliggjorde den 17. maj, samtidig med at den globale kvindekonference Women Deliver fandt sted i København. Inden da var papiret godkendt af Caritas’ bestyrelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre at lukke ordningen, foreslår Caritas en række forbedringer – blandt andet, at en opholdstilladelse som au pair bliver knyttet til én selv frem for til værtsfamilien, og at man ikke kan opsiges på grund af graviditet. BURDE HAVE BASALE RETTIGHEDER Kalaya fra Indien er 27 år og har en bachelorgrad i engelsk*. Hun har tidligere været au pair i USA, og bor nu som au pair hos en familie i Danmark. Hun er enig i, at ordningen ikke holder: ”Personligt mener jeg også, at ordningen skal afskaffes. Alle i Danmark kan se, at programmet ikke længere er det her med ’kulturel udveksling’, og mange af de filippinske
6
CARITAS NYT 2016 | 3
kvinder opfatter det også som arbejde. Så myndighederne burde ændre ordningen, og også den officielle beskrivelse af arbejdsopgaverne, så man ikke vildleder unge kvinder,” siger Kalaya. Hun så også gerne, at opholdstilladelsen blev knyttet til au pairen selv: OPHOLDSTILLADELSEN KNYTTET TIL AU PAIREN ”Så ville det ikke være en bekymring, vi skulle lide under i arbejdet for familien. Vi burde have basale rettigheder på lige fod med danske arbejdere, siden myndighederne kalder det en relation mellem ansat og arbejdsgiver, når det handler om at opkræve skat. Så burde myndighederne også give os rettigheder som andre skatteydere.” Kalaya mener også, at begrebet ’au pair’ har fået en negativ klang i offentligheden, og at man burde arbejde for at skabe en bedre opfattelse: ”Jeg tager det som en fornærmelse, at jeg hele tiden bliver spurgt, endda til min første samtale med en mulig værtsfamilie: ’Vil du så giftes og blive i Danmark efter opholdet’. Er det relevant at stille sådan et spørgsmål til en kvinde,
”Uanset at mange familier og au pairer er tilfredse, så er problemet, at ordningen er udtryk for en strukturel undertrykkelse (...) Den slags restriktioner ville være uhørte for mandlige udenlandske bygningsarbejdere.” Migrationsforsker Helle Stenum, Kristeligt Dagblad 17/5
”Helt specifikt går vi ikke ind for at sænke aldersgrænsen til 25 år, fordi vi tror, det vil betyde, at vi får flere umodne kvinder, som er lettere at narre. Men ellers er vi langt hen ad vejen enige med Caritas.” Forhandlingschef i FOA Jakob Bang, Kristeligt Dagblad 17/5
SAMMENFATNING AF CARITAS’ AU PAIRPOLITIK Principiel holdning: Caritas Danmark er af den principielle opfattelse, at ordningen bør afvikles på grund af de problemer, den potentielt skaber for au pairer, og fordi værtsfamiliers eventuelle behov for hjælp til huslige pligter ifølge Caritas Danmark bør varetages af andre ordninger, som allerede er kendte eller kan etableres på serviceområdet. Det vil sikre arbejdstagere de samme rettigheder som andre lønmodtagere i Danmark. Forbedringsforslag til ordningen: 1. Værtsfamilier godkendes og forberedes bedst muligt til opgaven som værtsfamilie. 2. Formidling af au pair-kontrakten skal ske gennem godkendte danske organisationer. 3. Au pairer skal gennemgå et obligatorisk introduktionsmøde efter ankomst til Danmark.
der vil på kulturel udveksling? Og er det uklart i danskernes bevidsthed, om au pair betyder billig arbejdskraft? Ingen spurgte mig om de ting i USA, så derfor bliver jeg i tvivl om hvad jeg laver her, og hvad formålet er med ordningen,” siger Kalaya. CARITAS FORTSÆTTER INDSATSEN Caritas’ udmelding om au pair-ordningen skabte en del medieomtale. I den forbindelse understreger formand Christa Bonde: "Uanset hvordan au pair-ordningen er, så vil Caritas gerne gøre en konkret indsats for de au pairer, der kommer til Danmark. Det gør vi gennem samarbejdet med Fagforeningen FOA og Kirkenes Integrationstjeneste i Au Pair Network. Men det vil også være mærkeligt, hvis Caritas ikke forholder sig principielt til ordningen, og hvordan den kan forbedres, hvis ikke et flertal i folketinget vil afskaffe den. Ordningen er jo afgørende for, hvordan au pairer har det i Danmark," siger Christa Bonde.
4. Opholdstilladelsen skal gøres uafhængig af kontrakten med værtsfamilien, for både at styrke au pairens position og gøre au pair-opholdet mere på lige vilkår med værtsfamilien. 5. Au pairen skal have to faste ugentlige fridage, en fri weekend om måneden og mulighed for forlængelse ved opsparede fridage. 6. Au pair-opholdet skal være et naturligt led i ansøgerens livsforløb. Derfor er det relevant at nedsætte aldersgrænsen fra 30 år til 25 år. 7. En au pair, som under opholdet er eller bliver gravid, må fortsætte sin au pair-kontrakt, indtil hun naturligt går på ”barselsorlov”, eller så længe det er muligt at arbejde. Se hele politik-papiret på caritas.dk
*(Navn, alder og oprindelsesland er opdigtet, men naturligvis redaktionen bekendt). CARITAS NYT 2016 | 3
7
Internationalt
Uganda
FRA KOLONI TIL DEMOKRATI Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær
”Jeg tænker tit over det, og vi har hver især haft vores problemer”. Sådan begynder programkoordinator Jesper Juel Rasmussen sit første svar i et interview, som skal handle om Uganda. Det sker med et smil. Indledningen skyldes, at første spørgsmål går på, hvordan det er gået Uganda, Jesper Juel Rasmussen siden landet fik sin selvstændighed i 1962. Dengang var Jesper to måneder gammel. Så Uganda og Caritas’ programkoordinator har fulgtes ad i mange år – dog mest i de sidste ti. BORGERKRIG OG EN GAL DIKTATOR ”De første årtier siden uafhængigheden fra det britiske kolonistyre var mildest talt vanskelige. Borgerkrig og en gal diktator, Idi Amin, prægede landet. Formelt var landet et demokrati, men reelt var det så som så med menneskerettigheder, frihed, sikkerhed og fred som kendetegner et demokrati og en retsstat”, fortsætter Jesper Juel Rasmussen – og dropper det spor i interviewet, der drejer sig og hans egen udvikling siden 1962. Han fortsætter: ”Den nuværende præsident, Museveni, kom til magten i 1986, og det blev et vendepunkt i Ugandas udvikling. Den udvikling har siden været stabil, hvis man ser bort fra krigshandlingerne i det nordlige Uganda 8
CARITAS NYT 2016 | 3
som følge af Lord’s Resistance Army’s hærgen. De kostede tusinder af menneskeliv og gjorde en masse børn til soldater. Men overordnet set har tiden med Museveni været god for Uganda.” VENDEPUNKT, MEN… Selvom Museveni var det positive vendepunkt efter borgerkrigen og årene med diktatur, så er der ifølge Caritas’ Uganda-koordinator langt igen for landet i det østlige Afrika. ”Både i forhold til demokratiet, den offentlige sektor, retsvæsenet, uddannelse og sundhed er der store mangler. Og så er en meget omfattende korruption ødelæggende for udviklingen helt generelt, selvom det går bedre for Uganda end for så mange andre lande i Afrika”, siger Jesper Juel Rasmussen. Han bemærker, at præsident Museveni blev genvalgt på posten i år efter lange diskussioner og en ændring af forfatningen, som var nødvendig for, at han kunne genopstille og fortsætte… ”Der bliver slået ned på oppositionen. Præsidenten og regeringen forsøger også at styre kommunikationen i forbindelse med valg og vigtige politiske begivenheder. F.eks. lukker man i visse situationer fra centralt hold helt ned for internet-kommunikationen. Konsekvenserne rammer også en programkoordinator, der pludselig over flere dage mister kontakten til partnerne,” fortæller Jesper Juel Rasmussen.
Foto: Nanna G erd Rosenørn Ørsted
HVAD GØR CARITAS? ”I den situation gælder det for Caritas om at nå de marginaliserede grupper. Dem, der bliver overset demokratisk, og som har de vanskeligste vilkår. Det gælder ikke mindst bønderne på landet, som er Caritas’ målgruppe. Lokalt støtter vi bøndernes organisering, så de kan påvirke lokalpolitikken. Og på det nationale niveau støtter vi gennem Caritas Uganda alliancer med andre NGO’er og bondeorganisationer, som kan varetage bøndernes og den almindelige befolknings interesser, til gavn for alle i Uganda,” sammenfatter Jesper Juel Rasmussen opgaven med at ændre det Uganda, vi kender.
ste, som Caritas Danmark gennemfører. Der er i alt 13 partnere i projektet og et samlet budget på omkring 8 millioner kroner årligt, inklusive indsamlede midler. Disse midler bliver ofte brugt til at afprøve nye ting som inddragelse af unge eller tiltag, der skal øge effektiviteten, f.eks. at købe cykler, så landbrugsrådgiverne kan komme langt omkring.
Han peger også på, at de lokale bondeorganisationer kan være et våben mod korruption: ”For eksempel fik en bondegruppe fjernet en korrupt embedsmand, fordi de stod sammen og kunne dokumentere uretmæssig brug af midler.”
”Der har trods alt været en positiv udvikling på græsrodsniveau. Flere får en uddannelse og bliver inddraget. Jeg er ikke i tvivl om, at udbredelsen af ny teknologi, mobiltelefon og internet, vil ændre meget udviklingsmæssigt – også på landet. ”Forenings-Uganda” er på vej frem, takket være bl.a. Caritas Danmark, og det får betydning. Fattigdommen er blevet reduceret og levevilkårene forbedret. Så Uganda er på vej, men vejen er lidt ujævn,” slutter Jesper Juel Rasmussen. Han har været ansat i Caritas i over 18 år og har i øvrigt kørt tusindvis af kilometer på ujævn vej i Uganda.
Caritas Danmark har arbejdet i Uganda i mange år. I begyndelsen var det mindre projekter i forskellige bispedømmer, der blev støttet med især indsamlede midler. Siden 2001 har det været med støtte fra Danida, og i dag er udviklingsprogrammet i Uganda det stør-
MERE END 50 ÅR EFTER En hurtig statusopgørelse efter mere end 50 års selvstændighed peger i retning af, at der fortsat er meget, der skal gøres, men at der også er opnået resultater.
CARITAS CARITAS NYT NYT 2016 2015 || 3 1
9
Internationalt
Uganda
VÆRDIKRIGERNES HOLDEPLADS Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær
Da Søren Pind (V) blev udnævnt til udviklingsminister i 2010, udråbte han sig selv til frihedsminister. Afløseren på posten, Christian Friis Bach (RV), ville være rettighedsminister. Begge fik udarbejdet nye strategier for dansk udviklingsbistand. Den nuværende minister på området, Kristian Jensen (V), har ikke udråbt sig selv til noget, men endnu en strategi vil se dagens lys og efter endt høring blive publiceret i oktober. MANGEL PÅ KONTINUITET De hyppige ministerskift og nye strategier forekommer at være et selvstændigt problem på et område, hvor langsigtede løsninger er nødvendige. Det er ikke mange af de globale problemstillinger, der klares med et snuptag, selvom handling her og nu er påkrævet. Venstre-regeringen og Udenrigsminister Kristian Jensen ønsker med den nye udviklingsstrategi at fremme danske prioriteter. Migration og partnerskaber med erhvervslivet prioriteres højt. Og det er forventningen, at de danske NGO’er også kan levere på disse temaer. MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE Programkoordinator Jesper Juel Rasmussen stiller op til en lille test af regeringens prioriteter i forhold til udviklingsarbejdet i Uganda. ”Det kan give god mening at samarbejde med erhvervslivet, når det gælder udvikling. Dels kan det bringe viden og løsninger i spil, som er afgørende for et program. Dels kan det have positiv betydning i forhold til at få flere finansieringskilder til et program,” melder programkoordinatoren overordnet ud. Der er dog også nogle faldgruber, som man skal være opmærksom på: ”Virksomheder skal jo skabe overskud på bundlinjen, og 10 CARITAS NYT 2016 | 3
det harmonerer ikke altid med de ønsker, Caritas har i forhold til, at økonomisk udvikling ikke må ske på bekostning af mennesker og miljø. I Uganda bliver f.eks. jordrettigheder tilsidesat af forretningsmæssige grunde, og mennesker bliver derfor frarøvet deres eksistensgrundlag. Men det behøver naturligvis ikke være sådan,” understreger Jesper Juel Rasmussen. Han mener også, det er vigtigt se på hvilket erhvervsliv, der skal tilgodeses: ”Det er ikke sikkert, danske virksomheder leverer de bedste løsninger i et land som Uganda. Lokale løsninger kan være bedre. Men når det er sagt, så ja, erhvervslivet er også en del af løsningen på de udfordringer, udviklingslandene står over for.” MIGRATION ADRESSERES I DAG Når det gælder migrationstemaet, så er det et velkendt tema i Caritas’ udviklingsprogram i Uganda. ”Migration er et vigtigt tema i vores program. Når der ikke er jord nok lokalt, og manglen på basale sundhedsydelser er udtalt, når uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er noget, man må se langt efter, så er det, at især unge mennesker i Uganda migrerer fra land til by – og især til hovedstaden Kampala. Her brister drømmen hurtigt, og så er Nairobi næste og måske sidste stop før Europa,” siger Jesper Juel Rasmussen og henviser til, at Caritas i sit program netop prøver at forbedre vilkårene på landet for at sikre bl.a. unge et eksistensgrundlag, så migration ikke bliver en strategi for at komme ud af fattigdom. En usikker strategi. ”Migrationstemaet er superrelevant for menneskers skyld – og ikke, fordi vi skal passe på Danmark. Alle mennesker skal have mulighed for at udfolde deres potentiale,” slutter Uganda-koordinatoren med adresse til de politiske værdikrigere – ministre eller ej.
REGERINGENS PRIORITETER Prioriteringen af udviklingsbistanden skal sættes i system, hvor der lægges vægt på dansk(e): • Interesser og værdier: Hvor har vi interesser og værdier på spil? • Indflydelse: Hvor kan vi gøre en forskel ved at sætte vores instrumenter strategisk ind? • Partnerskaber: Hvor er vi nødt til at gå forrest for at skubbe dagsordenen, hvor kan vi søge partnerskaber og er der steder, hvor andre er bedre klædt på til at gøre en forskel? ORGANISATIONS- OG LANDEVALG • Der lægges op til at bruge fire kriterier for at udvælge prioritetslande og prioriterede multilaterale organisationer: fattigdom, sikkerhed/skrøbelighed, migration, handels- og investeringspotentiale. • Desuden lægges der op til, at Danmark fremover i udviklingsbistanden skal skelne mellem følgende lande: - Fattige og skrøbelige lande - Fattige, stabile lande - Transitions- og vækstøkonomier (Kilde: Jørn Heldrup, Globalnyt)
Foto: Caritas Internationalis
CARITAS NYT 2016 | 3
11
Internationalt
Uganda
TABER TIL PENGESTÆRKE INVESTORER Tekst af: Jesper Juel R asmussen , Programkoordinator
J
oseph Bikaali har i 30 år dyrket kaffe, bønner, majs, ananas og andre afgrøder på sine 1,6 hektar jord i den lille landsby Mabombwe, ca. 35 km nord for hovedstaden Kampala i Uganda. Han har formelt set aldrig ejet sin jord, men har haft brugsretten til den mod at betale en årlig afgift. I første omgang til den oprindelige ejer, dernæst dennes søn, og til sidst dennes barnebarn. LIVSGRUNDLAG ØDELAGT Joseph har dyrket jorden sammen med tre af sine børn, som en dag skulle overtage hans lille landbrug. Det var i hvert fald planen, indtil barnebarnet af den oprindelige ejer besluttede at sælge halvdelen af Josephs 1,6 hektar til en investor. Med ét blev Josephs indtægt halveret, og det tilbageværende jordstykke er ikke tilstrækkeligt til at brødføde hans tre børn og deres familier. Joseph er 65 år. Det hårde arbejde med jorden har sat sig sine spor. Han er en smule genert, da jeg møder ham sammen med repræsentanter for Caritas Danmarks partner, Tusuubira Women’s Development Agency (TWDA). Vi møder ham en lørdag eftermiddag i Wakiso Town. Genertheden til trods er han meget opsat på at dele sin historie med mig: ”Jeg er meget ked af, hvad der er sket,” siger Joseph, ”især på min families vegne.” KOSTER PENGE AT FÅ RET For en landmand som Joseph er det værste næsten,
12 CARITAS NYT 2016 | 3
at den nye ejer ikke engang bruger jorden til noget. Den ligger bare brak. Han ved godt fra TWDA, at loven formelt beskytter ham mod at blive frataget den jord, som han har dyrket og boet på så længe. Når man har boet på og dyrket jorden i mere end ti år og kan dokumentere med kvitteringer, at den obligatoriske afgift er betalt, så har ejeren ikke uden videre lov til at smide en mand som Joseph på porten. I hvert fald ikke uden kompensation. Men det sker alligevel. Hvis Joseph skal gøre sig forhåbninger om at få brugsretten til sin jord tilbage, så skal han hyre en advokat, der kan anlægge sag på hans vegne mod ejeren. ”Det ville under alle omstændigheder have været svært for mig at få råd til”, siger Joseph, ”og nu, hvor min produktion af afgrøder er blevet halveret, er det umuligt". INGEN JORD - INGEN KREDIT Det er en ringe trøst for Joseph, at han ikke er den eneste i sin landsby, som på denne måde har måttet sige farvel til sit levebrød. Særligt i Wakiso distriktet, som omkranser hovedstaden Kampala, er problemet stort. Her er den økonomiske vækst og efterspørgslen efter jord størst. Risikoen for at blive frataget jorden er en konstant trussel for bønder uden formelt ejerskab til jorden. Ud over det giver det også problemer for produktionen i form af manglende adgang til kredit, hvis man ikke kan stille sin jord som sikkerhed. Frygten for at blive frataget jord betyder også manglende lyst til at investere i kom-
Foto: Nanna G erd Rosenørn Ørsted
postering, erosionsforebyggelse, osv. EN VARM POLITISK KARTOFFEL Retten til jord er en kompliceret affære i Uganda. Traditionelle systemer, der bl.a. sikrer retten til brug af fælles jord, er ofte i konflikt med mere moderne systemer, der sikrer, at entreprenører og investorer kan købe og sælge jord på effektiv vis. Situationen kompliceres yderligere af stridigheder mellem kongeriget Buganda, som er en del af staten Uganda, og den ugandiske stat. Siden Ugandas selvstændighed i 1962 har parterne været uenige om retten til den jord, som traditionelt har hørt under den bugandiske konge.
vendende emner i den politiske debat i Uganda. Samtlige kandidater ved det nyligt afholdte præsidentvalg lovede at styrke lovgivningen på dette område. Især beskyttelsen af de små landbrugere uden formelle skøder på deres jord. Erfaringer fra tidligere viser desværre, at valgets vindere har det med at glemme deres løfter, når genvalget er sikret – i øvrigt et kendt fænomen fra andre steder i verden. For Joseph er der lige nu kun tilbage at håbe på, at investorens planer falder til jorden, så Joseph måske kan vende tilbage og få lov at dyrke de marker, som han stadig betragter som sine.
Retten til jord er også derfor et af de konstant tilbage-
CARITAS NYT 2016 | 3
13
Internationalt
Tchad
EN HÅNDSRÆKNING AF FORMAT Tekst A f: Lotte Pérez Valera Jensen , Programkoordinator
I
Tchad ser mange bønder en fordel i at slå sig sammen med flygtningene og dyrke jorden: ”Jeg stiller gerne mine marker til rådighed for flygtningene,” fortæller en bonde i landsbyen Koursigué. ”Vi deler udgifterne til indhegningen, så husdyrene ikke kommer ind og æder vores afgrøder. Vi avler frø og stiklinger sammen, og så lærer jeg nye måder at dyrke grøntsager på.”
at huse så mange flygtninge: ”Vi har pligt til at tage imod flygtningene fra Sudan, men vi har svært ved at hjælpe dem med de mest basale behov såsom vand, mad, husly, uddannelse og sundhed. Derfor er Caritas’ arbejde vigtigt for, at flygtningene kan overleve, indtil de kan vende tilbage,” fortæller en regeringsrepræsentant mig, da jeg i marts måned besøger Tchad.
STABILT LAND I SKRØBELIG REGION Tchad er et relativt stabilt land i en skrøbelig region præget af konflikt. Landet huser cirka 380.000 flygtninge fra nabolandene. Mere end 300.000 af flygtninge kommer fra Sudan. De bor i 13 forskellige flygtningelejre i det østlige Tchad, nær grænsen til Sudan. Som noget helt nyt åbner regeringen i Tchad nu for, at flygtningene kan flytte ud af lejrene og bosætte sig i omkringliggende landsbyer. En håndsrækning af format, som vi måske kunne lære noget af i Danmark.
DRIKKEVAND TIL 35.000 FLYGTNINGE Caritas Danmark har siden 2005 støttet flygtningene fra Sudan i to ud af de 13 lejre. Her sørger Caritas i samarbejde med flygtningene og myndighederne for, at der er rent drikkevand til mere end 35.000 mænd, kvinder og børn hver dag. Andre hjælpeorganisationer støtter flygtningene med mad, uddannelse og sundhed.
Men Tchad er også verdens fjerde-fattigste land – målt på økonomisk, social og politisk udvikling. Regeringen lægger da heller ikke skjul på, at det er svært 14 CARITAS NYT 2016 | 3
Derudover hjælper Caritas Danmark indbyggerne i de landsbyer, der ligger omkring de to lejre, med at forbedre deres landbrugsproduktion og få adgang til vand og bedre sanitære forhold. Denne strategi bliver med flygtningenes bosættelse uden for lejrene vigtigere end nogensinde.
Fotos: Jann Sjursen
TCHAD: Areal: 30 gange større end Danmark Befolkningstal: 13,2 millioner Nabolande: Sudan, Den centralafrikanske Republik, Nigeria, Libyen, Niger Sprog: 120 forskellig sprog og dialekter, fransk og arabisk er officielle sprog Religion: Muslimer 53 %, katolikker 20 %, protestanter 14 %, animister 7 %, andre 6 % BNI: 2.085 USD per indbygger i 2015, 37 % af befolkningen lever for under en dollar om dagen Børn: Der fødes i gennemsnit 4,5 børn per kvinde, 30% af børn under 5 år er underernærede Forventet levetid: 53 år for kvinder og 51 år for mænd Kilde: FN’s Udviklingsprogram (UNDP)
ADGANG TIL JORD OG FÆLLES ANSVAR Derfor vil Caritas også fremover støtte flygtninge og lokale bønder, som er gået sammen om at dyrke grøntsager og andet landbrug. Det fremmer ikke alene den fredelige sameksistens mellem flygtningene og lokalsamfundene – det hjælper også flygtningene med livsvigtig adgang til jord og andre naturressourcer, så de kan starte deres eget landbrug, forsørge deres familie og opbygge en tilværelse i landsbyen. For det er svært at finde anden hovedbeskæftigelse i landsbyerne. Samtidig lægger flygtningene yderligere pres på de knappe naturressourcer. Når folk skal deles om få ressourcer, kan der opstå konflikter, som kan gøre integrationen af flygtninge svær. GRØNTSAGER ER SUNDT OG GODT FOR INTEGRATIONEN I landsbyen Wébé tæt på Kounoungou-lejren deler flygtninge og lokalbefolkningen et par hektar jord, hvor de dyrker grøntsager. 16 af gruppens 22 medlemmer er kvinder. Aziza Bakhit Yacoub fra Sudan fortæller, at
hun sælger nogle af de grøntsager, hun dyrker. Indtægten fra salget giver hende og hendes familie mulighed for at spise 3 måltider om dagen. Desuden forbedrer grøntsagsproduktionen familiens ernæring, fordi de nu har råd til at spise gulerødder, løg, bønner, tomater, salat og rødbeder. Gruppens medlemmer undervises i bedre dyrkningsmetoder og i, hvordan de kan organisere sig mere effektivt. De har valgt en bestyrelse på en generalforsamling. Den holder hus med gruppens økonomi og regnskaber, så de kan søge støtte, hos Caritas eller andre organisationer. Caritas’ arbejde hjælper udsatte mennesker med at finde styrken i at hjælpe og samarbejde med sin næste – uanset hvilket land, man kommer fra.
CARITAS CARITAS NYT NYT 2016 2015 || 3 1
15
Nationalt Resultater og regnskab
Vidste du: At 2015, trods de røde tal, var et godt og travlt år, hvor Caritas nåede ud til mange af verdens fattigste. På nødhjælpsområdet fik næsten 100.000 mennesker støtte. På udviklingsområdet var det over 170.000 mennesker.
270.000 PERSONER FIK HJÆLP I 2015 A f: Hannah Holst Kragelund, A dministrationschef
Caritas Danmarks omsætning var i 2015 på knap 60 mio. kr. Det er ca. 8 millioner mindre end i 2014. Forskellen skyldes primært, at Udenrigsministeriet i 2014 gav store ekstrabevillinger i forbindelse med Syrien-krisen. I slutningen af 2015 fik Caritas også tilsagn om en ekstrabevilling på 6 mio. kr. til Syrien-krisen, men pengene blev først brugt i 2016, så de er ikke med i dette årsregnskab. UNDERSKUD I 2015 FORVENTET Caritas kom ud af 2015 med et underskud på en lille million. I starten af året var det budgetterede underskud på godt 550.000 kr. Det skyldes færre midler fra Udenrigsministeriet og færre donationer end beregnet, samt en strategisk vigtig, ekstraordinær støtte til vores søsterorganisation i Finland. Underskuddet er dækket af tidligere hensættelser og påvirker ikke egenkapitalen negativt. Bestyrelsesformand Christa Bonde siger om underskuddet: ”Det er aldrig rart med røde tal på bundlinjen, men tal-
16 CARITAS NYT 2016 | 3
lene i årsrapporten for 2015 kommer ikke bag på bestyrelsen for Caritas. Allerede da bestyrelsen godkendte budgettet for 2015, vidste vi, at 2015 ville byde på et underskud. Det kunne vi tillade os grundet tidligere års hensættelser til aktiviteter, så vi har ikke rørt egenkapitalen. Desuden har vi budgetoverslag for tre år frem i tiden, og i 2016 skal der igen være balance mellem indtægter og udgifter.” FORVENTNINGER TIL 2016 Desværre blev Caritas Danmarks rammeaftale beskåret med 26 % gennem finansloven for 2016. Det betød, at Caritas både måtte lukke programmerne i Bolivia og Niger med virkning fra 2016 og afskedige gode kolleger på sekretariatet. Vores øvrige programmer fortsætter som hidtil, og vi arbejder hårdt for fortsat at støtte så mange som muligt af verdens fattigste for de midler, vi har. De store linjer i sidste års økonomital gengives på disse sider. Disse tal – og flere – fremgår af årsregnskabet for 2015, som ligger på www.caritas.dk/regnskab.
PENGENE KOM FRA •
Bidrag fra privatpersoner, virksomheder, fonde og arv udgjorde i 2015 5,3 mio. kr. Det er et fald i forhold til tidligere år, hvilket primært skyldes et mindre fald i donationer fra enkeltpersoner. Der er dog fortsat bred opbakning til Caritas’ arbejde og de faste indsamlinger:
•
Fasteindsamlingen, der i 2015 gik til uddannelse til sårbare kvinder i Niger, nåede op på 853.000 kr.
•
Gennem juleindsamlingens resultat på små 400.000 kr. får bondeforeninger i Uganda hjælp til at få lagerhaller til deres afgrøder. Det giver bl.a. bønderne en bedre pris og sikrer mod tyveri
•
Caritas Kollekten indbragte over 200.000 kr. til forebyggelse af skilsmisser og samlivsbrud via PREP-kurser og til projekter, der afhjælper ensomhed og isolation via venskabsfamilier til flygtninge, samt til at skabe bedre vilkår og sociale netværk for au pairs
• •
De mange fast betalende bidragsydere (BS-aftaler og 10-årskontrakter) er som altid af uvurderlig betydning for vores virke
Danida, udvikling 51,4 % Danida, nødhjælp 31,9% Landsdækkende indsamlinger 7% Private bidrag 8,1% Andre indtægter 1,6%
Caritas deltog i DR og TV2’s akutindsamling ”Hjælp Nu” til fordel for Syriens flygtninge, hvor resultatet blev 2,4 mio. kr., og var med igen i Danmarks Indsamling ”mod uretfærdighed” med et resultat på 1,6 mio. kr.
DET GIK PENGENE TIL •
Sidste år blev knap 59 mio. kr. brugt på aktiviteter i ind- og udlandet.
•
0,2 mio. kr. gik til udviklingsprojekter i Afrika, Asien og Sydamerika, mens knap 20,5 mio. kr. blev brugt til katastrofe- og flygtningehjælp i verdens brændpunkter. Resten af de 59 millioner gik til en vifte af aktiviteter, herunder Katastrofefonden, Caritas’ almindelige arbejde og det nationale diakonale arbejde.
•
Sekretariatsudgifter, herunder udgifter i forbindelse med oplysning, fundraising, husleje og administration, udgjorde i alt 10,5 mio. kr. Heraf dækker Udenrigsministeriet 7,1 mio. kr. til at gennemføre de Danida-støttede projekter.
Udvikling 47,1% Nødhjælp 33,9% Diakoni i Dk 0,5% Løn, husleje, oplysning, fundraising, administration 18,5 % (heraf 6 pct. dækket af bidrag og 12,5 pct. dækket af Danida)
CARITAS CARITAS NYT NYT 2016 2015 || 3 1
17
KORT NYT
Fra ind- og udland
KARITATIVT ARBEJDE STYRKES Vor Frue Kloster forventer fremover at støtte Caritas Danmarks nationale arbejde gennem årlige donationer og byder Caritas velkommen til at gøre brug af dets gæstehuse i forbindelse med f.eks. kursusaktiviteter og retræter. Om baggrunden for aftalen siger Moder Ana Maria Cabral fra Vor Frue Kloster:
VALFARTEN PÅ ÅSEBAKKEN OG I ØM Caritas var traditionen tro med på bispedømmets to store valfarter i maj og juni. Vejret var i top, og det blev til mange gode samtaler ved Caritas’ stand. Formand og næstformand, Christa Bonde og Andreas Rude, var med på Åsebakken sammen med flere medarbejdere fra sekretariatet, og generalsekretær Jann Sjursen stillede op i Øm. Sognerepræsentanter var begge steder aktive ambassadører for Caritas.
”Det er en glæde for Benediktinerinderne at byde Caritas velkommen på Åsebakken. Vi ser frem til at blive involveret i Caritas’ arbejde og til at medvirke i forbindelse med messer og andagter mv. Den direkte økonomiske støtte og Caritas’ mulighed for at bruge klostrets gæstehuse skal ses som vort ønske om at styrke det karitative arbejde i bispedømmet.” Christa Bonde, formand for Caritas Danmarks bestyrelse, glæder sig: ”Vi er taknemmelige over de nye muligheder og det langsigtede perspektiv for samarbejdet, som vi har fået med aftalen med Vor Frue Kloster. Det er et væsentligt løft for vores muligheder for at udbygge det diakonale arbejde i samarbejde med sogne og frivillige.”
HUMANITÆRT TOPMØDE I ISTANBUL Der er især ét resultat fra det humanitære topmøde i Istanbul den 23.-24. maj, som Caritas Danmark er glad for. Det siger international teamleder, Betina Gollander-Jensen: ”Mange lokale organisationer er ofte de første til at træde til, når katastrofen indtræffer – lokale organisationer kender de lokale forhold og mennesker bedst og har derfor god mulighed for at vurdere, hvad der er behov for. På trods af, at mange lokale organisationer – f.eks. lokale Caritas-medlemmer – er til stede i kriserne, kanaliseres der lige nu kun omkring 0,3 % af den humanitære hjælp på verdensplan direkte til disse lokale organisationer. Caritas Danmark har i hensigtserklæringen Charter 4 Change sammen med 27 andre organisationer, heriblandt også store Caritas-netværk i England og USA, skrevet under på, at 20 % af vores nødhjælp vil gå direkte til lokale partnere i 2020. Caritas har længe talt for, at andre danske organisationer og Udenrigsministeriet bakker op om denne hensigt. Et af de mest positive resultater fra topmødet i Istanbul var derfor, at der i sluterklæringen til topmødet blev givet tilsagn om, at 25 % af de humanitære midler skal gå til lokale organisationer inden udgangen af 2020.”
18 CARITAS NYT 2015 | 3
DEN GLEMTE KATASTROFE 2,7 mio. mennesker fra Niger og Nigeria er drevet på flugt af Boko Haram. Det er ikke meget, man hører om den kritiske situation i de danske medier. Det er en af de glemte katastrofer. Caritas Danmark arbejder i Niger og mærker derfor tydeligt, hvilke konsekvenser det har i Diffa-regionen, hvor der opholder sig omkring 250.000 flygtninge og internt fordrevne. Mennesker, der har akut brug for vand, mad og husly. Caritas har siden den 13. maj samlet ind til ofre for Boko Haram, der opholder sig i Niger. Der er foreløbigt kommet 146.000 kr. ind, og vi har allerede sendt 100.000 kr. afsted. Mange tak for de mange fine bidrag! Du kan stadig nå at støtte indsamlingen, som vil fortsætte frem til 1. september. Brug girokortet i dette nummer af Caritas Nyt, og læs mere på www.caritas.dk.
FASTEINDSAMLING 2016 Bispedømmets årlige fasteindsamling blev skudt i gang askeonsdag og er nu ved at være afsluttet. En del af de indsamlede midler går til at fylde Katastrofefonden op, og resten går til at hjælpe bønder i Uganda med at få en fair handel. Ved redaktionens afslutning var der kommet 620.000 kroner ind. Det endelige resultat vil fremgå af Caritas Nyt nr. 4, som udkommer i september. Vi takker mange gange for de fine bidrag fra både menigheder og private bidragydere og glæder os over opbakningen til Caritas’ arbejde!
NY NATIONAL KOORDINATOR National koordinator, Jamal Tamimi-Sarnikowski, fratræder efter gensidig aftale med ledelsen i Caritas sin stilling til udgangen af august måned for at søge nye udfordringer. Andreas Riis, der er au pair-koordinator, tiltræder 1. september stillingen som national koordinator. Stillingen bliver samtidig opnormeret til fuldtid for at styrke Foto: Naja arbejdet Mammen N på ielsen det nationale område. Tak til Jamal for indsatsen siden september sidste år, velkommen til Andreas i en ny stilling i Caritas, og tak for indsatsen på au pairområdet. BROBYGGERE FRA MYANMAR I november får Caritas besøg af to unge brobyggere fra Myanmar. De skal besøge skoler og sogne og fortælle om Myanmar og de aktiviteter, som Caritas gennemfører i landet.
x
SÆT KRYDS I KALENDEREN Caritas Dagen 2016 afholdes søndag den 2. oktober i Odense. Det er Sankt Albani Kirke og Skole, der huser alle, der har lyst til at være med. Der er messe i kirken kl. 10.00 med Biskop Czeslaw – og dagen slutter kl. 14.00. Lørdag den 19. november i Sankt Ansgar Kirke i København og lørdag den 26. november i Vor Frue Kirke i Aarhus afholdes inspirationsdage om mulighederne for at gøre en indsats for flygtninge ud fra sognene. Få viden om, hvorfor flygtninge kommer til Danmark – og få inspiration til at gøre en indsats, der kan hjælpe flygtninge til at vinde fodfæste i vores land.
Du kan læse mere om årets fasteindsamling på www.caritas.dk.
CARITAS NYT 2015 | 3
19
id nr.: 46663
STØT OFRENE FOR BOKO HARAM
Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"
www.caritas.dk
Afrives inden betaling
86214318
86214318
Caritas Danmark
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V
Caritas Danmark
2981
Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V