Caritas Nyt #3 2017

Caritas Caritas Nyt Danmark #3

3 4

September 2017

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

Åbning af Caritas Center Caritas Danmark 70 år

6-17

UGANDA TEMA

16 Økonomi & Regnskab 18 Kort Nyt

Caritas Danmark NR#3 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen jsu@caritas.dk Redaktør: Naja Mammen Nielsen nmn@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Papir: 90g silk.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#3 - September 2017 Forside- og bagsidebillede: Naja Mammen Nielsen Trykoplag: 3.500 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #3 blev afsluttet den 8. september.

UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange årligt.

Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas’ arbejde samt samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer i december 2017.

Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Partnerskab med Caritas Kære læser, Caritas Danmark fik i juli en strategisk partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet. En hektisk proces med såkaldt konkurrenceudsættelse blandt danske NGOer, en prækvalifikationsrunde, en ansøgningsrunde med scoringsvægte på 16 udvalgte områder, der endeligt førte til aftalen og en bevilling på kr. 160 mio. for 2018-2021.

Hvis ovenstående lyder arbejdskrævende og en anelse bureaukratisk, så er det helt rigtigt. Bevillinger kommer ikke for organisationernes blå øjnes skyld, men fordi de gør det godt i forhold til at skabe håb for fremtiden for fattige mennesker og nødstedte, der har brug for hjælp, der rækker langt ud over det lokalsamfund og udviklingslande selv kan præstere.

Med den strategiske partnerskabsaftale er Caritas Danmark blevet anerkendt for sit arbejde først og fremmest i ”felten”. Men også i forhold til den måde skatteborgernes midler forvaltes på og det faktum, at Caritas’ folkelige forankring og evne til selv at samle penge ind lægger et solidt fundament for indsatsen.

Det er 70 år siden Caritas Danmark blev stiftet af pastor Ballin. Det har gjort en forskel for millioner af mennesker. Det ville ikke være sket uden den enorme støtte Caritas gennem årene har modtaget i form af frivilligt arbejde og private bidrag og stadig forbøn for, at arbejdet må lykkes blive velsignet.

Sådan er det fortsat, partnerskabsaftale eller ej. Tak for din støtte og partnerskab med Caritas.

Flere oplysninger om Caritas Danmark

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

2

CARITAS NYT 2017| 3

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

Nationalt

Caritas Center

Tre af de fire socialrådgivere, som står for rådgivningstilbuddet. Fra højre Bent Stelsberg (leder af rådgivningen), Kamilla Golubowski og Marcel Stelsberg med sin søn Mathæus.

CARITAS ÅBNER CENTER FOR SOCIALE AKTIVITETER Tekst & fotos: Naja Mammen Nielsen

Tæt på 70-års dagen for Caritas Danmark, slog dørene for første gang op for Caritas Center Stenosgade.

Det har længe været et ønske, at starte et sted til rådgivning og sociale aktiviteter, så da jesuiterordenen for godt to år siden, valgte at donere bygningerne i Stenosgade til bispedømmet, takkede Caritas ja til nogle af lokalerne. Resten skal huse biskoppen og præsterne for Jesu Hjerte menighed.

Bygningerne har gennemgået en omfattende renovering og mens det har stået på, har Caritas haft tid til at planlægge, hvad lokalerne skal bruges til.

Centret vil fungere som samlingssted for karitativ og socialt arbejde og har et engageret korps af frivillige, som er klar til at tage lokalerne i brug. Til at starte med vil Caritas Center Stenosgade tilbyde åben rådgivning for familier, børn og unge, som varetages af en gruppe erfarne rådgivere. Et samlingssted for au pairs og som et frirum til stilhed og stille bøn.

Biskop Czesław velsignede de nye lokaler på åbningsdagen den 8. september.

ÅBNINGSTIDER: Åben Rådgivning Onsdage fra 17:00-21:00 Stilhed i Kirken Søndage fra 21:00-24:00 Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade Løbende aktiviteter for au pairs.

Læs mere på caritas.dk For nærmere information, kontakt: projektkoordinator Naja Mottelson: nmo@caritas.dk / 3818 0003

CARITAS NYT 2017 | 3

3

Nationalt

Caritas' Fødselsdag

Caritas Danmarks bestyrelse under det seneste møde i august 2017.

Christa Bonde 2017

•

Caritas blev stiftet i 1947 af Pastor Knud Ballin, der ledte organisationen til sin død i 1982

•

Anne Lise Timmermann var formand/generalsekretær fra 1982 til 1998

•

Jan Lange var formand fra 1996-2012

•

Christa Bonde har været formand siden 2012.

•

Caritas blev alene drevet af frivillige frem til 1984

•

Sognerepræsentanterne og deltagere fra de katolske menigheder udgør årsmødet. Foreningen af Katolske Skoler og Danmarks Unge Katolikker er også repræsenteret.

•

Sekretariatet har 17 ansatte og er placeret på bispekontoret i København.

•

Den årlige omsætning er kr. 50-60 mio.

•

Caritas Danmark arbejder i Zimbabwe, Uganda, Niger, Tchad, Sydsudan, Jordan, Myanmar og Nordøstindien og lokalt i Danmark.

Fhv. bestyrelsesformand Jan Lange på sit sidste projektbesøg i Uganda i 2012 4

CARITAS NYT 2017| 3

Fhv. generslsekretær Anne Lise Timmermann deltog i mange internationale møder

Pastor Knud Ballin grundlagde Caritas Danmark i 1947 Fotos: Arkiv / Andreas Riis (bestyrelsesbillede)

FORMANDENS VISION:

CARITAS SKAL SKABE RUM FOR MØDET Det er en grundtanke i Kirken, at vi skal være barmhjertige og gøre godt for næsten. I den forstand er 70 år ikke meget. Caritas er en del af den katolske kirke og vil altid være det, svarer Christa Bonde meget kontant, da hun bliver mødt med spørgsmålet om Caritas Danmark med sine 70 år er blevet for gammel. Alligevel er den runde fødselsdag en anledning til at reflektere lidt over historien siger bestyrelsesformanden, der selv har siddet i spidsen for Caritas Danmark i fem år.

Af Jann Sjursen, generalsekretær

PASTOR BALLIN STARTEDE - Det hele begyndte med Pastor Ballin, der grundlagde Caritas’ arbejde i Danmark i 1947 og siden var med til at stifte Caritas Internationalis i 1957. Det var de tyske flygtninge i efterkrigstidstidens Danmark, der var årsagen. De burde have hjælp, mente Ballin, og den katolske kirke går i front, selvom det også var lidt kontroversielt. Det er tankevækkende i forhold til, hvordan vi tager imod flygtninge i dag i Danmark og det faktum, at Caritas i dag støtter sogne, der vil gøre en indsats for flygtninge, siger Christa Bonde.

Formanden lægger ikke skjul på, at bestyrelsen gerne ser at arbejdet i Danmark bliver styrket i de kommende år. Det hænger sammen med forståelsen af det at være kirke og Caritas.

- At være kirke er at skabe rum for mødet med Gud og mellem mennesker. At være Caritas er at være med til at gøre en forskel men også at få noget værdifuldt igen i mødet med mit medmenneske. Fordi vi er ligeværdige som hinandens næste.

Det er min vision, at Caritas skal være med til at åbne døre for mennesker og skabe rum for det fælles møde. Derfor er den lokale forankring vigtig.

- Det er også det, der inspirerer mig som formand. Både de få gange jeg har været med internationalt og når jeg nu ser, at Caritas Center Stenosgade er ved at blive realiseret. Når menigheder bygger bro til bl.a. flygtningefamilier med støtte fra Caritas gennem diakonipuljen.

EN ANDEN ORGANISATION MED SAMME MÅL Selvfølgelig er Caritas anno 2017 en anden organisation end i 1947 og de første mange år, hvor Pastor Ballin sammen med frivillige drev arbejdet fra i præstegården på Amager.

Men udgangspunktet er det samme. Det er arbejdsformen,

behovene og mulighederne, der har ændret sig ifølge Christa Bonde: - Først og fremmest er arbejdet organiseret på en anden måde i dag både internationalt i Caritas-regi men selvklart også i forhold til, at det ikke alene hviler på frivillige bidrag.

Caritas er en anerkendt organisation, der får betydelige statslige midler til udvikling og nødhjælp. Det er senest understreget med den strategiske partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet, som de kommende år vil formidle hjælp for kr. 160 mio. gennem Caritas.

- Udviklingsministre og folketingsmedlemmer har besøgt flygtninge i Jordan, der får hjælp af Caritas, for at nævne et eksempel på, at Caritas på en eller anden måde også er blevet mere synlig. Det gælder også i forhold til Verdens Bedste Nyheder, hvor Caritas mobiliserer frivillige som få andre organisationer. Og vores arbejde gennem Au Pair Network. ÅRSMØDET ER RYGRADEN Christa Bonde ser frem til årsmødet og Caritas Dagen, der afholdes på henholdsvis Hornstrup Kursuscenter den 7.oktober og i Sankt Norberts Kirke og Hus i Vejle den 8. oktober. For Christa Bonde, der i det daglige er skoleleder på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby, er det ikke bare et af de mange kalendersatte møder. Det er noget særligt: - Det er rygraden i Caritas og meget vigtigt for bestyrelse og sekretariat. Vi har en fælles sag, og vi skal inspirere og motivere hinanden og bidrage til, at Caritas arbejdet lokalt bliver styrket. Der er opgaver nok, der kalder på at blive løst i Danmark og internationalt.

CARITAS NYT 2017 | 3

5

TEMA

Uganda

F otos af Jesper Juel R asmussen: Emmanuel K asibante og hans familie i 2017

Fakta om KATUKA

Fakta om fasteaktionen 2001

KATUKA var et landbrugsprojekt, der startede i 2001 og var starten på programmet UGOPAP, som Caritas har i Uganda i dag.

Projektet omhandlede landbrugsudvikling i form af introduktion til nye teknologier og organisering af bondegrupper.

KATUKA er senere blevet til CAPCA, som Caritas Danmark stadig samarbejder med.

I 2001 gik fasteaktionen til projekter i landdistrikterne i Bolivia, Vietnam og Uganda. I Uganda gik indsamlingen til indkøb af malkekøer og materialer til indhegning og vandforsyning til køerne. Projektet skulle blandt andet bekæmpe underernæring hos skolebørn og lokalsamfundet gennem gensidig forpligtelse til pasningen af kvægbruget.

6

CARITAS NYT 2017| 3

KATUKA ÆNDREDE MIT LIV Under overskriften "Forsoning og barmhjertighed" prydede ugandiske Emmanuel Kasibante og hans familie plakaten ved fasteaktionen i 2001. Plakaten med familien hænger stadig på sekretariatet på Gl. Kongevej. Men hvad skete der med familien, efter at billedet var taget?

Det satte programkoordinator Jesper Juel Rasmussen sig for at finde ud af, og under et projektbesøg til Uganda lykkedes det ham at finde frem til Emmanuel Kasibante.

Af Naja Mammen Nielsen & Jesper Juel R asmussen

Emmanuel bor med sin familie i landsbyen Bivamuntuuyo i Nakaseke-distriktet i det centrale Uganda. Det gjorde han også i 2001, men han er sidenhen flyttet ind i et andet hus.

Han kan huske, at billedet blev taget af en meget høj ugander.

Det var i hvert fald ikke en hvid mand fra Danmark, slår han fast. Sandsynligvis var det Grace Iwanga, der var koordinator for KATUKA-projektet på daværende tidspunkt. Billedet blev taget det år, hvor projektet startede, og Emmanuel var med i én af de første bondegrupper, som projektet nåede ud til. Fasteaktionen var med til at en finansiere en del af projektet, som siden har kørt videre under Caritas’ program i Uganda.

SPLID OM EN KO Udover træning i gruppedannelse og landbrug fik gruppen tildelt en ko. "Det var meningen, at koen skulle reproducere sig og forsyne gruppen med mælk. Jeg blev valgt til at huse koen, da jeg havde et lille stykke jord, hvor der var plads nok til en kostald. Koen voldte dog større og større problemer i gruppen, og jeg blev træt af at være i fokus for konflikten," fortæller han. I stedet overdrog han ansvaret for koen til et andet medlem, som imidlertid valgte at sælge den. Gruppen gik efterfølgende i opløsning.

På trods af, at koen ikke fik den betydning for gruppen, som var tiltænkt, så havde KATUKA-projektet alligevel en afgørende betydning for medlemmerne. De mest dedikerede, herunder Emmanuel, oprettede en ny gruppe under et andet navn, Agaliawamu (”fællesskab giver styrke”), som fungerer den dag i dag.

Også Emmanuels ægteskab tog en drejning. "Cirka et år efter at fotoet blev taget, forlod min kone Annet mig og flyttede til Kampala med en anden mand. Han havde flere penge, og hun var træt af at bruge så mange penge på vores børns skolegang. Jeg blev tilbage og sørgede for børnene,” fortæller han. Sidenhen har han fået en ny kone, som han har fået fem børn med. Desuden tager han sig af sit barnebarn, hvis mor døde i barselssengen.

liv. "Jeg lærte at arbejde sammen med andre i en gruppe, det havde hverken jeg eller de andre prøvet før," fortæller han og fortsætter: "Gensidig hjælp er nu en integreret del af vores liv - sådan var det ikke før. Nu sparer vi op sammen i en spare-låne gruppe og sælger vores kaffe sammen, så vi får en bedre pris for den."

Den viden, Emmanuel fik om landbrug, betød desuden, at han i en periode var ansat hos regeringens rådgivningstjeneste NAADS til at træne flere bønder i området. Indtjeningen fra jobbet gav ham mulighed for at investere i et stykke jord, købe et hus og endda et solcelleanlæg til huset, der forsyner hjemmet med elektricitet om aftenen. "Nu har jeg to acres jord, hvor jeg dyrker kaffe, som jeg sælger sammen med gruppen," fortæller han. Derudover låner hans svigermor dem yderligere fem acres jord, hvor de dyrker deres mad til husholdningen (majs, bønner, matoke osv.).

METODERNE LEVER VIDERE Det er ikke kun spare-låne-grupperne, der fortsat fungerer.

Det gælder også de såkaldte "sack-mounds", som var en køkkenhave-teknik, der blev udbredt af KATUKA, som Emmanuel bruger til at dyrke grøntsager. Hans kone bruger også stadig det "fuel saving stove," et brændebesparende og mere miljøvenligt komfur, som KATUKA også introducerede tilbage i 2001.

Da Emmanuel bliver spurgt, om han gerne vil beholde kopien af billedet fra fasteaktionen, takker han pænt nej. Det minder ham om en del af hans liv, som sluttede, da hans kone forlod ham og tog til Kampala, og det er tydeligt, at han ikke finder nogen glæde ved at rippe op i det.

"Men jeg er glad for, at jeg takket være den træning, jeg fik under KATUKA-projektet, trods alt har kunnet give mine børn fra mit første ægteskab en uddannelse," fortæller han og fortsætter: "Og jeg er glad for, at jeg også kan forsørge min nye familie, takket være indtægterne fra mit lille landbrug."

DET KAN BETALE SIG AT SAMARBEJDE KATUKA-projektet har haft stor betydning for Emmanuels CARITAS NYT 2017 | 3

7

TEMA

Uganda

Fakta Bidi Bidi Bidi Bidi åbnede i august 2016 og er den største flygtningelejr i verden, der huser tæt på 300.000 flygtninge. Bidi Bidi er den største af fem flygtningelejre og var tidligere en lille landsby, som er blevet opslugt. Området strækker sig over 250 km2 og er inddelt i 5 zoner.

I BIDI BIDI LEVER FLYGTNINGENE ET VÆRDIGT LIV Den voksende sultkatastrofe og væbnede konflikter i Sydsudan har sendt millioner af mennesker på flugt internt i landet og til nabolandene og især Uganda, der har taget imod 1,1 millioner flygtninge og tallet vokser stødt.

Men frem for at placere de mange flygtninge i små telte, får de tilbudt et stykke jord ved ankomsten.

Tekst og foto: Naja Mammen Nielsen

”Ved første øjekast ligner flygtningelejren i Bidi Bidi en traditionel afrikansk landsby med små runde jordhytter, legende børn, kvinder der bærer vand og mindre landbrug.

Men de hvide presenninger med UNHCR's logo (FN's Flygtningehøjkommissariat), der omkranser flere af hytterne samt de velorganiserede veje og inddelinger af haverne, afslører at der er tale om en flygtningelejr. Endda verdens største. ”Jeg har besøgt rigtig mange flygtningelejre, men jeg har aldrig besøgt en lejr, hvor der er så stor afstand mellem husene. Det giver flygtningene mulighed for at lave køkkenhaver, som kan være et vigtigt supplement til deres ernæring. Mange af de flygtninge, som jeg talte med, fremhævede desuden, at deres kost var blevet mere alsidig i forhold til det, som de spiste i Sydsudan,” fortæller Betina Gollander-Jensen, teamleder for internationalt team, der besøgte Bidi Bidi i august.

Bidi Bidi-lejren i det nordvestlige Uganda er inddelt i fem zoner, hvoraf Caritas støtter zone 2 og 3. Flygtningene bor fredeligt side om side og deler alle samme skæbne. Nogen har været i direkte kontakt med oprørsgrupperne, som har brændt deres hjem ned og dræbt deres nærmeste, andre har oplevet at familiemedlemmer og venner er blevet kidnappet og mange har skyndt sig at flygte over grænsen med deres familier af frygt for, hvad der kunne ske. De fleste i lejrene er unge, kvinder og børn, som har haft kræfterne til at flygte.

8

CARITAS NYT 2017| 3

Der er ganske få ældre mennesker. Selvom det er svært at se nogen ende på konflikten, har de fleste drømme for fremtiden og håber på, at der en dag bliver fred, så de kan vende tilbage.

David Mutamuta flygtede til fods sammen med sin kone og to små børn fra Nimule, som ligger tæt på grænsen til Uganda.

Undervejs tog parret sig af fire forældreløse børn, som er blevet en del af familien. I Sydsudan arbejdede han på et hospital, men chikaner mod ham og hans familie, gjorde det usikkert at blive boende. Familien kom til Uganda i september 2016 og tilbragte én nat i Bidi Bidis opsamlingslejr, hvorefter de blev flyttet til zone 2. Her fik de tildelt et stykke jord, hvor de har bygget et lille hus og opdyrket jorden. "Hjælpen har givet os et værdigt liv. Vi føler os trygge her,” fortæller han og peger på sin lille grund bed. Han har modtaget landbrugstræning af Caritas og rådgiver nu andre flygtninge i landbrug.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP Caritas, er blandt de organisationer, der opererer i området og er med til at sørge for, at flygtningene får et værdigt liv i lejrene.

Deres basale behov er dækket (adgang til vand, sikkerhed, tag over hovedet og grundlæggende hygiejniske forhold) og ved ankomsten får de tildelt et stykke jord på 30x30 meter samt redskaber og materialer til at dyrke jorden og få skabt sig et lille hjem. Derudover får de tildelt et stykke jord på 50x50 meter nogle kilometer fra lejren. Det giver dem mulighed for at dyrke flere afgrøder, såsom majs, søde kartofler, kassava, etc., så de bedst muligt kan forsørge sig selv. Caritas hjælper flygtningene

David Mutamuta sammen med sin kone Jane Acia og deres seks børn.

Bidi Bidi er den største flygtningelejr i verden og åbnede i august 2016

Fakta Caritas Danmark støtter indsatsen i Bidi Bidi-lejren med 3,5 mio. kroner og indsatsen i Sydsudan med 1,6 mio. kroner. Bevillingen til Uganda kommer fra en særpulje hos UM, mens midlerne til Sydsudan kommer fra UM’s flexmidler. Caritas Danmark forventer desuden, at Uganda bliver et nyt humanitært partnerskabsland, så der fortsat kan støttes op om flygtningekrisen.

Caritas Uganda koordinerer indsatsen fra kontorerne i Arua og Yumbe. Udover aktiviteterne i lejrene støtter Caritas også unge i at få en teknisk uddannelse.

Det bugner af grøntsager i Bidi Bidi.

med at udnytte jorden bedst muligt gennem uddeling af såsæd og træning, som et supplement til nødhjælpsrationerne. ”Mange af de flygtninge, som jeg har talt med, fremhævede, at deres kost var blevet mere alsidig i forhold til det, som de spiste i Sydsudan, og de sætter stor pris på den træning og såsæd, som de har fået fra Caritas,” fortæller Betina Gollander-Jensen.

For David Mutamuta, har det betydet, at familien har mad nok til at forsyne sig selv og endda sælge noget af det videre.

"Støtten fra Caritas, har betydet alt for mig og min familie og jeg er dybt taknemmelig," fortæller han.

IKKE UPROBLEMATISK AT UDDELE LAND Det er ikke problemfrit at tage imod over en million flygtninge i et område, hvor den lokale befolkning for størsteparten er fattige og det kan synes, at flygtningene får bedre behandling end værtsbefolkningen. Lokale myndigheder beretter således, at der potentielt kan opstå konflikter over adgangen til vand, jobs og andre ydelser eller goder. Det er derfor et krav, at værtsbefolkningen bliver inkluderet i indsatsen. De modtager 30% af støtten, mens de 70% går til flygtningene.

Mange flygtninge står allerede overfor udfordringer i forhold

til at få adgang til den ekstra jord uden for lejrene. Ikke alle fra værtsbefolkningen er indforstået med at afgive deres jord, og flere hævder, at de ikke har fået nogen kompensation fra de lokale myndigheder.

"De lokale jordejere, gør det rigtig svært at få adgang til det ekstra stykke jord, som vi har fået stillet i udsigt," fortæller Godfrey Vuzara, flygtning og feltarbejder for Caritas, og tilføjer: "Flere oplever, at de tidligere jordejere stiller sig i vejen, når vi skal hen til vores jord. De frarøver vores planter."

En del af Caritas’ indsats handler derfor også om konflikthåndtering mellem værtsbefolkningen og flygtningene samt flygtningene imellem, som repræsenterer flere etniske grupper.

Men flygtningene kaster også positive ting af sig. "Det stigende fokus på regionen betyder, at vejene bliver forbedret, adgangen til vand bliver øget og flere børn kommer i skole," fortæller Acacio Jafar Juliao, Head of Field Office, UNHCR og fortsætter: "Hvis værtsbefolkningen og flygtningene kan leve fredeligt sammen, kan det få en stor betydning, når de vender hjem igen, da de kan tage de nye færdigheder med sig tilbage og på den måde være med til at genopbygge Sydsudan."

CARITAS NYT 2017 | 3

9

TEMA

Uganda

INTERVIEW: MAN SKAL STARTE I DE SMÅ Dr. Jjuuko Fulgensio står bag én af Caritas Danmarks stærkeste partnere, CIDI, i Uganda, som han har bygget op fra bunden og opnået stor succes med. Det har været en lang rejse, som har givet vigtige erfaringer og samtidig styrket Caritas Danmarks udviklingsarbejde i Uganda.

Dr. Jjuuko kan fejre 20 års jubilæum med CIDI til næste år.

Tekst og foto: Naja Mammen Nielsen

Oprindeligt er han uddannet dyrlæge, og selvom det ikke er blevet hans levevej, har lysten til at forbedre forholdene for dyr og mennesker været den røde tråd gennem hele hans karriere. Bag det venlige ydre, gemmer sig en benhård forhandler, der altid er klar til at tage kampen op i de svagestes tjeneste og han når langt med mine mærkesager. Det har givet ham respekt og inspiration fra sine landsmænd, den katolske Kirke, internationale donorer og samarbejdspartnere, og på væggene i hans kontor hænger flere udmærkelser og diplomer.

Det hele startede i 1986, da Dr. Jjuuko for en stund arbejde-

10 CARITAS NYT 2017| 3

de som dyrlæge på landet i den centrale del af Uganda. Her fik han førstehåndskendskab til bøndernes landbrug, husdyr og leveforhold. Gennem sit arbejde kom han i kontakt med den katolske Kirke og et unikt samarbejde opstod. Det var ellers ret usædvanligt. ”Jeg var én af de første, som arbejdede under den katolske Kirke, som ikke religiøs person, dvs. hverken præst, munk, eller nonne. Men det gik rigtig godt og jeg var meget innovativ,” fortæller han og lyser op i et stort smil.

På det tidspunkt arbejdede Kirken primært med nødhjælp og

Dr. Jjuukos første større projekt handlede om at give køer til fattige bønder, som flere valgte at opkalde efter ham.

ne formerede sig, skulle bønderne give kalvene og deres viden videre til andre familier med behov for en håndsrækning – og dermed videregive gaven. Det gav dem en god selvfølelse at kunne give noget videre til andre, selvom de selv ejede så lidt,” fortæller han.

Det åbnede op for et samarbejde med en irsk donor, der donerede 150 køer, som blev fragtet fra Irland til Uganda, som Dr. Jjuuko selv havde været med til at udvælge. Han købte et stykke jord, hvor køerne kunne græsse og sørgede for vaccinationer og frø, til dyrkning af foder. Men det var ikke en helt ukompliceret proces, da køerne havde svært ved at tilpasse sig det tropiske klima og senere gik han over til køer fra Uganda. Senere udvidede projektet til også at inkludere grise og geder og blev spredt til det sydlige og nordlige Uganda. ”Bønderne var så glade for at være en del af projektet, at de begyndte at opkalde deres køer efter mig,” fortæller han og griner.

maduddeling og han fik ansvaret for at lede nødhjælps- og rehabiliteringsarbejdet. Han var ung og fuld af energi og kørte rundt i felten på sin motorcykel. Senere fik han ansvaret for en række indkomstgenererende aktiviteter, der skulle hjælpe krigsenker, hvis mænd var blevet dræbt under borgerkrigen, til et værdigt liv. Situationen var rigtig dårlig, særligt infrastrukturen. Vejene var ødelagte og hospitalerne og skolerne var nærmest ikke eksisterende. Der var stort behov for midler udefra.

HJÆLP DIN NÆSTE MED EN KO Dr. Jjuuko fik mere og mere ansvar og tog initiativ til et foderprojekt, der skulle hjælpe bønderne med at opnå en indtjening ved salg af æg. Hans erfaring som dyrlæge kunne her komme i spil og sidenhen kom projektet også til at omfatte køer. Formålet var at give en ko til en familier med en lav indkomst, dårlige sanitetsforhold og mange børn. Bønderne fik derudover træning i næringsrig foder, dyrkning af græs, vaccinationer og sygdomme. Projektet inkluderede over 1000 køer. ”Når køer-

ET VENDEPUNKT Efter tolv års arbejde i den katolske Kirkes tjeneste, havde han brug for en pause og tiden var moden til at komme videre og prøve noget nyt. Han ønskede at lede sit eget projekt og her begyndte ideen til CIDI (Community Integrated Development Initiative) at opstå. Året var 1998.

De mange års erfaringer fra felten, havde formet et ønske om at mobilisere og styrke befolkningen i at få lettere adgang til mad, forbedret sundhed og hygiejne og styrke deres indkomster gennem landbrug. ”Jeg startede i de små og i begyndelsen var vi syv personer. Vi havde ikke noget kontor, ingen løn og det var svært at gisne om fremtiden. Efter noget tid, fandt jeg et kontor, hvor jeg lejede et halvt rum. Her sad jeg alene, da jeg ikke havde midlerne til at betale nogen ansatte,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg brugte hele min opsparing og alle mine vågne timer på at få det til at lykkes, men jeg kunne ikke have gjort det uden mit team, som troede på mig.”

De første fem år blev brugt på at sælge ideen til donorer og starte mindre projekter op. Det første projekt omfattede vandog sanitet i slummen i Kampala, som blev stablet på benene med få midler. Hen ad vejen lykkedes det at skaffe donationer og flere medarbejdere kom til.

Fortsættes på næste side > CARITAS NYT 2017 | 3

11

TEMA

Uganda

Tekst og foto: Naja Mammen Nielsen

”Den største succes er, at vi stadig er her efter alle disse år.”

SAMARBEJDET MED CARITAS DANMARK På et tidspunkt viste MISEREOR (de tyske katolske biskoppers organisation for udvikling) interesse. De kendte Dr. Jjuuko fra hans tidligere arbejde og var så begejstret for hans nye organisation, at de valgte at finansiere et helt projekt og så begyndte arbejdet at tage fart.

Dr. Jjuuko har en særlig egenskab til at inkludere folk omkring sig og fra starten sørgede han for, at projektet ikke kun nåede ud til lokalsamfundet, men også omfattede ledere og myndigheder. ”De følte sig inkluderet og fik øjnene op for problemerne med de dårlige sanitetsforhold i slummen,” fortæller han.

Erfaringerne fra Kampala, bredte sig til andre egne af landet.

Blandt andet Soroti i den nordlige del af Uganda, hvor befolkningen havde lidt under den 15 år lange borgerkrig.

I flygtningelejrene var der mangel på mad, dårlige sanitetsforhold, sygdomme og en eskalerende vold. Udover at sætte fokus på sanitetsforholdene, begyndte CIDI at undervise i konflikthåndtering mellem flygtningene og lokalsamfundet, så de på sigt kunne blive genetableret. Og her kom Caritas Danmark ind i billedet. Først med et landbrugsprojekt i tre kommuner og føjede efterfølgende to kommuner til, som fokuserede på de hjemvendte flygtninge.

Med støtte fra Caritas Danmark, fik de tidligere flygtninge tildelt frø og redskaber til at dyrke jorden og blev undervist i fred og forsoning. Det gik rigtig godt og efter den 2-årige pilotfase, var CIDI klar til et 3-årigt projekt med Caritas Danmark. Først og fremmest handlede den nye fase om at sikre mad og de tidligere flygtninge blev undervist i at dyrke 12 CARITAS NYT 2017| 3

jorden og at kræve deres rettigheder. Tidligere fik de fleste kun et dagligt måltid mad, men da projektet fik sit fodfæste, kunne de fattige bønder nu få råd til to måltider. Aktiviteterne dannede grundlaget for indkomstgenererende aktiviteter, selvhjælps- og marketingsgrupper og samtidig starten på landbrugskooperativerne, som Caritas Danmark har stort fokus på i dag. ”Gennem kooperativerne, opnåede bønderne at få en stemme.

De blev i stand til, at få myndighederne i tale og få dem til at sætte fokus på deres mærkesager,” fortæller Dr. Jjuuko og tilføjer: ”Troen på, at bønderne kan mere, når de står sammen, har betydet, at de har ændret mentaliteten fra: ”Giv os” til ”Vi kan godt klare det selv”.

CIDI I DAG Til næste år kan CIDI fejre 20 års jubilæum og råder i dag over 10 afdelinger rundt om i landet. Det halve kontor er skiftet ud med en toetagers bygning i hjertet af Kampala, hvor pladsen er begyndt at blive trang. ”Vi startede med at være et team på syv – i dag er vi 70. Det er sådan, at vi arbejder,” fortæller han og slår ud med armene.

Spørger man CIDI’s ansatte, har de kun rosende ord at sige om Dr. Jjuuko. ”Han er ikke blot en direktør, men en far. Han er åben, jordnær, giver rum til at alle kan deltage og prioriterer at komme i felten, frem for at sidde bag sit skrivebord i Kampala,” fortæller Jesca Omodo, der arbejder hos CIDI i Soroti, og fortsætter: ”Mange af os startede i organisationen lige efter, at vi blev færdige med vores uddannelser, og har alle rykket os, på grund af hans tilgang og inspirerende lederskab.” ”Den største succes er, at vi stadig er her efter alle disse år.

Vores styrke er, at vi hele tiden har udviklet os og været i stand til at kapacitetsudvikle bønderne. Folk regner med os og vi har fået betydning for deres liv. Det er meget succesfuldt,” fortæller Dr. Jjuuko og tilføjer: ”Men det vigtigste er, at bønderne er glade. Vi kan se, at vi hjælper dem til at hjælpe sig selv. Til at starte med, var vi ikke sikre på, om de ville værdsætte vores indsats. Men det gør de, for nu har de opnået den viden, der skal til for at ændre på deres liv. Hvad vi også har opnået er, at de lokale ledere vil støtte os. Det havde vi ellers ikke forventet.

Men indsatsen har også hjulpet dem, fordi de har fået en ny viden og nu ved, hvordan de skal varetage problemerne i de små lokalsamfund.”

Mød Dr. Jjuuko Fulgensio I forbindelse med Caritas’ årsmøde og Caritas Dagen den 7.-8. oktober, gæster Dr. Jjuuko Fulgensio Danmark.

Derudover holder han foredrag i Jesu Hjerte Kirke i København den 5. oktober kl. 17.30 – 19.30.

CIDI og Caritas Danmark har i mange år samarbejdet om at støtte lokale kooperativer, bl.a. OJOFACOS gruppen i Soroti.

Eleverne fra Takaramiam skolen var den første skole, der deltog i skolehaveprojektet, bl.a. var støttet af Pastoralenhed IV, som i dag forsyner dem med et måltid mad.

Projektet udvides nu til ni andre skoler med støtte fra årets Danmarks Indsamling.

CARITAS NYT 2017 | 3

13

TEMA

Uganda

”AT ARBEJDE FOR CARITAS, ER SOM AT KOMME HJEM” Betty Rose Aguti fra Caritas Uganda har arbejdet samarbejdet med Caritas Danmark i mange år. I juni gæstede hun Danmark i forbindelse med deltagelsen i et Danida Fellowship kursus omkring styrkelse af civile organisationer.

Tekst og foto: Naja Mammen Nielsen

”Nogen vil mene, at jeg er en sten i skoen, da jeg aldrig bliver træt og bliver ved med at stille kritiske spørgsmål.”

Betty Rose Aguti er en karismatisk kvinde, som brænder for sit job. Hendes hænder bevæger sig energisk, når hun taler om sit arbejde og har svært ved at stoppe talestrømmen.

Gennem de sidste fem år, har hun arbejdet med fortalerskab hos Caritas Uganda. Desuden er hun national koordinator for Uganda Farmers Common Voice Platform (UFCVP), et landsdækkende netværk af 35 ugandiske civilsamfundsorganisationer, ledet af Caritas Uganda og finansieret med midler fra Caritas Danmark. Platformen arbejder på at påvirke den nationale lovgivning, der skal gavne småbønderne, og har siden etableringen i 2012 fået indflydelse og opnået bemærkelsesværdige resultater.

14 CARITAS NYT 2017| 3

Oprindeligt er hun uddannet lærer, men har sidenhen taget en master i menneskerettigheder og ledelse. Derudover har hun både været skoleleder, arbejdet i anti-korruptionsbevægelsen og som radiovært. Det er således ikke uvant for hende at tale og blive hørt, som det kræves i hendes stilling.

Kirkens talerør Den katolske Kirke står stærkt i Uganda og som katolik betyder det meget for Betty at være en del af Caritas. ”Alle kender til Caritas og det giver en særlig respekt at arbejde for organisationen. Der bliver lyttet til én,” fortæller hun. Egentligt er der ikke tradition for at arbejde med fortalerskab i Kirken, men det er der hos Caritas. Det kræver derfor stort engagement og gåpåmod, men for det meste, bliver hun mødt med forståelse og åbenhed.

Caritas Uganda blev stiftet i 1958 og er ligesom Caritas Danmark en del af Caritas Internationalis. Organisationen er placeret i det katolske hovedsæde i Nsambya i Kampala og arbejder gennem bispedømmerne og sognene for at nå ud til de forskellige befolkningsgrupper. Tidligere var målgruppen primært katolikker, men i dag skelnes der ikke, så hjælpen når ud til dem med størst behov.

BØNDERNES VAGTHUND Caritas Uganda arbejder for at få indflydelse på de politikker, der berører de fattige bønder i Uganda, der udgør størstedelen af befolkningen samt fortalervirksomhed på nationalt plan, rettet

Betty Rose Aguti har stor fokus på verdensmålene i sit arbejde.

mod regeringen. Bønderne har ofte begrænset uddannelse og erhvervskompetencer, er dårligt organiserede og de færreste kender til deres rettigheder. Caritas Uganda har derfor fokus på landbefolkningens rettigheder. Det gør de blandt andet ved at træne småbønderne i at påvirke lokalpolitikere og ledere til at give dem adgang til serviceydelser, deltage i dialogmøder og lægge pres på beslutningstagerne. ”I Uganda er der en stigende frygt for at sige sin mening og kræve sin ret. Men det er langt værre at tie, så vi forsøger at klæde bønderne på til at tale deres sag,” fortæller Betty Rose Aguti.

Som policy og advocacy specialist, kræves der stor vedholdenhed og mod. ”Nogen vil mene, at jeg er en sten i skoen, da jeg aldrig bliver træt og bliver ved med at stille kritiske spørgsmål,” siger hun med et smil. For andre er hun en stor støtte, særligt for bønderne, der har fået en direkte kontakt, når de løber ind i problemer.

”Det betyder rigtig meget for dem at kende til deres rettigheder.

De bliver glade, når de får den bevidsthed, men det betyder også, at de føler sig uretfærdigt behandlet, når virkeligheden går op for dem. Omvendt så ved de, hvad de kan forvente og hvem de skal gå til og hvis ikke, så ringer de til mig,” fortæller hun med et smil.

Fortalerarbejdet har nemlig betydet, at Betty modtager rigtig mange opkald med spørgsmål om bøndernes rettigheder. Men hun er kun glad for at have det ekstra at lave og tager sig altid tid til at tale, når nogen søger råd. Hun erkender dog, at hun godt kunne bruge en kollega at spare med, men det er svært at rekruttere medarbejdere til hendes område. ”Man skal være gjort at et særligt stof, ikke være bange for at sige sin mening og være vedholdende,” slår hun fast.

CARITAS NYT 2017 | 3

15

Nationalt

Resultater og regnskab

CARITAS HAR HJULPET 361.610 PERSONER I 9 LANDE I 2016 Økonomi og regnskab handler selvfølgelig om penge og tørre tal. Men det handler for Caritas først og fremmest om de ressourcer, der gør, at vi kan hjælpe mennesker i nød, og om solidaritet med mennesker, der har brug for hjælp. Et tilbageblik på organisationsøkonomien i 2016 handler derfor også om taknemmelighed i forhold til de mange bidragydere, der trofast støtter Caritas, og så selvfølgelig skatteyderne generelt, der er en forudsætning for den støtte, Caritas modtager fra Udenrigsministeriet.

Af: Mariann Uhrlund Due, Administrationschef

Caritas Danmarks omsætning var i 2016 på godt 55 mio. kr., hvilket er ca. 5 mio. kr. mindre end i 2015. Det skyldes, at Caritas i lighed med andre NGO’er blev negativt påvirket af finanslovsaftalen for 2016. Konsekvenserne heraf har været, at udviklingsprogrammerne i Bolivia og Niger blev lukket i første kvartal af 2016, dog undtaget de aktiviteter i Niger, der er finansieret af indsamlede midler. Ligeledes har det betydet en udfasning af udviklingsprogrammet i Zimbabwe, som afsluttes ved udgangen af 2017. Caritas’ udviklingsprogrammer i Uganda, Nordøstindien og Myanmar har kunnet videreføres på uændret niveau.

Kirke til fordel for Caritas’ nationale arbejde tillige med private bidrag udgør grundfinansieringen. Arbejdet med au pairs gennem Au pair Network (APN) blev videreført i samarbejde med fagforeningen FOA og Kirkernes Integrationstjeneste og på baggrund af en flerårig satspulje-finansiering på 2 mio. kr. i 2016, der var slutåret for det hidtidige finansieringsgrundlag.

Endvidere blev der modtaget vigtige bidrag fra Sankt Benedikts Stiftelse, Stiftelsen Hoffmanns Minde, Hans-Vilhelm Saxild og Inger Hedemark Saxilds Fond, samt Asta og Jul. P. Justesens Fond, og der blev indledt et særligt samarbejde med Sankt Benedikts Stiftelse/Vor Frue Kloster (Aasebakken).

Caritas fik i 2016 tilsagn fra Udenrigsministeriet (UM) om to ekstra bevillinger på henholdsvis 5,8 mio. kr. til syriske flygtninge og udsatte jordanere i Jordan og 4,9 mio. kr. til sudanesiske flygtninge i Tchad. Midlerne bliver dog primært anvendt i 2017 og indgår ikke i årsregnskabet for 2016.

FORVENTNINGER TIL 2017 De økonomiske forventninger til 2017 ligger på niveau med 2016. Dog forventer vi godt 500.000 kr. mindre i indtægter, dels fordi Hans-Vilhelm Saxild og Inger Hedemark Saxilds Fond er afviklet, og dels fordi satspulje-finansieringen af au pair-projektet udløb i 2016. De budgetterede udgifter er dog tilsvarende blevet nedjusteret, så vi forventer, at årets resultat af driften i 2017 vil ligge tæt på nul.

Læs det fulde årsregnskabet for 2016 på caritas.dk.

OVERRASKENDE FLOT OVERSKUD I 2016 Caritas kom mod forventning ud af 2016 med et driftsmæssigt overskud på 710.976 kr., hvoraf 700.000 kr. blev hensat til fremtidige aktiviteter og 10.976 kr. overført til egenkapitalen, der ved udgangen af 2016 udgjorde 5,4 mio. kr. Bestyrelsen er meget tilfreds, da der var budgetteret med et resultat før hensættelser på oprindeligt -12.970 kr. og i det reviderede budget på -93.943 kr. At overskuddet blev så meget større end forventet, skyldes bl.a. uventede ekstra indtægter fra Kulturstyrelsen og Asta og Jul P. Justesens Fond samt højere indtægter end forventet fra rammeaftalen med UM. VIGTIGE BIDRAG TIL CARITAS’ ARBEJDE På det nationale område har frivillige ildsjæle i flere sogne gennemført forskellige aktiviteter, finansieret af Diakonipuljen.

Bidrag fra flere fonde og den årlige kollekt i Den katolske 16 CARITAS NYT 2017| 3

Sekretariatsudgifter, herunder udgifter i forbindelse med oplysning, fundraising, husleje og administration, udgjorde i alt 9,5 millioner kroner. Heraf dækker Udenrigsministeriet 7,1millioner kroner, som vedrører gennemførelse af de Danidastøttede projekter.

HER KOM PENGENE FRA • Fra rammeaftalen med UM modtog Caritas 21,4 mio. kr. til arbejdet med bæredygtig udvikling i landområder i Afrika og Asien.

• På nødhjælpsområdet blev det humanitære partnerskab med UM videreført via en bevilling på 18 mio. kr. til indsatser

for længerevarende kriser i Syrien, Myanmar, Sudan og Mali • Bidrag fra enkeltpersoner, sogne, skoler, institutioner, virksomheder, fonde og arv nåede godt 4,8 mio. kr. Det er lidt mindre end i 2015 og skyldes lavere indsamlingsresultater, mens der ses en stigning i bidrag fra enkeltpersoner.

• Fasteindsamlingen nåede et resultat på ca. 700.000 kr. til bondeforeninger i Uganda • Caritas Kollekten, indbragte ca. 200.000 kr. til flygtningearbejde i menighederne i Danmark, • Juleindsamlingen gav det hidtil bedste resultat på ca.

486.000 kr., til flygtningefamilier i Tchad.

HER KOM PENGENE FRA:

DET GIK PENGENE TIL:

0,5 %

3,1 %

Danida, udvikling

8,6 %

DET GIK PENGENE TIL • Ca. 54,7 mio. kr. blev brugt på aktiviteter i ind- og udland • 23,1 mio. kr. gik til udviklingsprojekter i Afrika og Asien, mens knap 28,5 mio. kr. blev brugt til katastrofe- og flygtningehjælp i verdens brændpunkter. Resten gik bl.a. til Katastrofefonden og det nationale diakonale arbejde • Sekretariatsudgifter, herunder udgifter til oplysning, fundraising, husleje og administration, udgjorde i alt 9,5 mio. kr., svarende til 17 % af den samlede omsætning. Heraf dækker UM knap 6,8 mio. kr. til at gennemføre de Danida-støttede projekter

0,4 % 5,3 % Udvikling

Danida, nødhjælp

38,7 % 49,1 %

Nødhjælp

Landsdækkende indsamlinger Andre indtægter Private bidrag

42,2 %

Diakoni i DK

52,1 % Caritas’ generelle arbejde

SÅ MANGE HAR VI HJULPET I 2016: UDVIKLING: Nordøstindien: 102.300 bønder Myanmar: 4.533 bønder Uganda: 58.158 bønder Zimbabwe: 23.000 personer Niger: 64.680 indbyggere NØDHJÆLP: Jordan: 25.933 syriske flygtninge Libanon: 16.909 flygtninge syriske flygtninge Myanmar & Thailand: 12.030 internt fordrevne og flygtninge fra Myanmar Niger: 1.569 flygtninge fra Mali og ofre for Boko Haram 20.526 Tchad: 46.175 flygtninge fra Sudan og værtsbefolkningen.

Rwanda: 8.797 flygtninge fra Burundi

CARITAS NYT 2017 | 3

17

KORT NYT

Fra ind- og udland

NY HJEMMESIDE

Caritas Danmarks hjemmeside har skiftet udseende og forbedret brugervenligheden. Så nu er det nemmere at navigere rundt på siden, hvad enten man bruger sin smartphone, tablet eller computer. Tag en tur rundt på hjemmesiden på www.caritas.dk

VERDENS BEDSTE NYHEDER 2017

Arrangementer Kom til Årsmøde og Caritas Dag i Vejle Sct. Norberts hus danner i år rammerne for Caritas Dagen søndag den 8. oktober. Dagen starter med messe med biskop Czesław i Sct. Norberts Kirke.

Efterfølgende vil bl.a. bestyrelsesformand Christa Bonde, ansatte fra Caritas og Dr. Jjuuko Fulgensio, direktør i CIDI, Caritas’ samarbejdspartner i Uganda, holde oplæg.

Caritas’ årsmøde holdes på Hornstrup Kursuscenter lørdag den 7. oktober.

Se programmet for begge arrangementer på caritas.dk Tag på Caritas retræte I lyset af pave emeritus Benedikts rundskrivelse Deus Caritas Est, holder Caritas retræte den 10.-12. november på Aasebakken, Vor Frue Kloster. For tilmelding (senest 30. oktober) og nærmere info, kontakt national koordinator Andreas Riis: ari@caritas.dk.

Opdag Caritas Interesserede i Vestdanmark får mulighed for at lære mere om Caritas’ arbejde, når Ømborgen den 17. – 19. november åbner dørene op for en weekend med spændende oplæg. For tilmelding (senest 29. oktober) og nærmere info, kontakt national koordinator Andreas Riis: ari@caritas.dk.

I Maribo blev morgentrafikken mødt af friske elever fra 9. x fra Sankt Birgitta skole, som delte Verdens Bedste Nyheder ud.

Foto: Vagn Nielsen

Frivillige for Caritas mødte igen i år talstærkt op til uddelingen af Verdens Bedste Nyheder den 8. september. Caritas blev således repræsenteret i Lyngby, Randers, Ringsted, Maribo, Århus, Kalundborg, Køge, Gentofte, København på 15 forskellige uddelingssteder med omkring 200 frivillige.

18 CARITAS NYT 2017| 3

”Jeg er glad for, at der stadig er så stor opbakning fra vores bagland og at eventen stadig kan tiltrække nye og gamle frivillige,” siger Josefine Sochacka-Ebbesen, kampagnekoordinator hos Caritas.

Traditionen tro, var det frivillige fra Caritas, som uddelte aviser på Hovedbanen i København og fik i år selskab af Mogens Lykketoft (fhv. formand for FN’s generalforsamling), Holger K. Nielsen (SF) og Trine Bramsen (A).

Det er 8. år, at Verdens Bedste Nyheder eventen finder sted og Caritas har været med alle år.

Indsamlinger Fasteindsamling 2017 Årets fasteindsamling slog rekord og nåede op på 820.000 kr.

Det er 120.000 kr. mere end sidste år og betyder, at Caritas kan nå ud til endnu flere byer og bygge brønde, da resultatet er langt højere end forventet.

Kollekt Caritas Kollekten er ved at blive talt op og er ved redaktionens afslutning nået op på 65.500 kr. (pr. 8/9). Kollekten går til Caritas nationale arbejde med særligt fokus på lokale aktiviteter.

Tak for alle de flotte bidrag og opbakningen til Caritas’ arbejde.

Personalenyt Betina Gollander-Jensen, Teamleder for Internationalt Team, er blevet udpeget til formand for Caritas Internationalis Humanitaria Committee.

Komiteen er det ledende organ for Caritas-netværkets samlede humanitære respons og sikrer, at Caritas Internationalis’ strategiske mål opfyldes.

Satspuljebevillingen til au pair området er endelig gået igennem. Naja Mottelson skal fremover varetage opgaverne og kontakten til KIT og FOA. Ved siden af, skal hun stå for kontakten til de frivillige i Caritas Center i Stenosgade.

Elise Nimand Madsen er sekretariatets nye grafiske medarbejder og skal løse Caritas’ grafiske opgaver.

Share the Journey Caritas Danmark tager del i Caritas Internationalis’ migrationskampagne “Share the Journey.” Kampagnen sætter fokus på flygtninge og migranters historier og lanceres af pave Frans den 27. september og løber over de næste to år.

Strategisk partnerskab Caritas Danmark er udvalgt som strategisk partner af Udenrigsministeriet for humanitære og udviklingsmæssige indsatser (2018-2021). Det nye partnerskab erstatter de tidligere aftaler for humanitærog udviklingsbistand. Partnerskabet betyder, at Caritas Danmark årligt vil modtage 40 mio. kroner. Fordelt med 22 mio. kroner til nødhjælpsindsatser og 18 mio. kroner til udviklingsarbejdet.

Natasja Vestmø er startet som praktikant til erfaringsopsamling i Uganda. Hun studerer International Development & Management i Lund og vil være tilknyttet Caritas resten af året.

Nye sognerepræsentanter: Køge: Irene Deshaies erstatter Gabriela Pedersen Odense: Marianne Larsen erstatter Michael Arbirk

ADVENTSINDSAMLING 2017 Caritas’ juleindsamling har ændret navn til adventsindsamling og starter allerede den 19. november i år. Det er den samme dag, som pave Frans har udnævnt til ”World Day of the Poor”. I år skal indsamlingen sikre skolegang til piger i Nordøstindien.

CARITAS NYT 2017 | 3

19

id nr.: 46663

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE

Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

82224009

82224009

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V