Caritas Nyt #4 2016 by Caritas Danmark

Caritas Caritas Nyt Danmark #4 September 2016

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

3 Nej til menneskehandel 4 Interview med Christa Bonde TEMA Myanmar s. 6-9 10 Zimbabwe - Vi er bange! 12 Jesu Hjerte Kirke - Frivilligprojekt 14 Kort Nyt

Caritas Danmark NR#4 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen

Moder Teresa – kærlighedens missionær Kære læser,

jsu@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 90g silk. DETTE NUMMER

Caritas Nyt#4 - September 2016 Forsidebillede: Nanna G. Rosenørn Ørsted

Helgenkåringen af Moder Teresa har været fyldigt omtalt. Den verdensberømte kvinde var nemlig et ”ikon”, længe før hun blev helgenkåret af Pave Frans. Det, hun gjorde i en menneskealder i Calcutta, talte sit eget sprog om kærlighed og omsorg for de mindste og mest udsatte. Og det, hun sagde, vidnede klart om, at vi skal elske, fordi Jesus har elsket os først.

Tryk oplag: 2500 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt nr#4 blev afsluttet den 14 September. UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer November 2016 Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516

UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3

Moder Teresa tog sine kampe for menneskers rettigheder. For retten til liv – også for det ufødte – og retfærdighed for mennesker, der er ringeagtet, udstødte og uønskede. De fattigste af de fattige ikke mindst. Og hun kæmpede med sig selv og sin tvivl, som hendes breve og optegnelser fortæller. Da Moder Teresa modtog Nobels fredspris i Oslo i 1979, var hun i audiens hos Kong Olav. Han, der fulgte hende til slottet, spurgte, hvordan det egentlig føltes at besøge konger og andre høje personer? Moder Teresas svar var kontant: ”Jeg møder Kongernes Konge hver eneste morgen.” Vi kan lære meget af Moder Teresa, som fortsat er til så stor inspiration for mange både i og uden for Kirken.

1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

CARITAS NYT 2016 | 4

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

Caritas Internationalis

Konference i Nigeria

Foto: A ndreas Riis

Nej til menneskehandel

Foto: Caritas Internationalis

Kardinal Tagle i forbindelse med konferencen i Nigeria

Tekst af: A ndreas Riis , National Koordinator

ere end 130 deltagere fra 43 lande mødtes den 5.-7. september i Abuja for at tale imod menneskehandel inden for og fra Afrika og finde fælles måder at bekæmpe problemet på. Konferencen med titlen One Human Family, One Voice, No Human Trafficking var arrangeret af Caritas Internationalis og det pavelige råd for migranter og omrejsende folk. Den Afrikanske Union, ILO og mange andre organisationer deltog også. Caritas Internationalis’ formand, kardinal Luis Tagle, beskrev menneskehandel som ”en forbrydelse mod menneskeheden” og et ”symptom på et forvrænget forhold til menneskelighed” og opfordrede til at være ”samfundets samvittighed”. MIGRATION, DER GIK GALT ”Menneskehandel er ofte migration, der er gået galt,” sagde juraprofessor Joy Ezelio i en af konferencens mange paneldebatter, hvor hun understregede behovet for samarbejde mellem myndigheder, ngo’er og lokalsamfund, så man undgår at forfølge ofrene.

skab og relationer kan være afgørende for at opdage og forebygge, at menneskehandel finder sted, og her er kirkens netværk en styrke. Samtidig er menneskehandel ofte et usynligt problem, for eksempel foregår der meget tvangsarbejde på havet, hvor det er let at isolere folk i længere perioder. Erfaringer fra fx Santa Marta-gruppen, et britisk samarbejdsinitiativ mellem politichefer og biskopper med støtte fra paven, og NAPTIP, en styrelse i den nigerianske regering, blev brugt som gode eksempler på, hvordan statslige og kirkelige kræfter kan skabe resultater sammen. OPFORDRINGER I en fælles udtalelse forpligtede de deltagende organisationer sig bl.a. til at øge indsatsen for oplysning om menneskehandel og til at arbejde for at fjerne det, der skaber efterspørgslen. De opfordrede desuden regeringer til at ratificere relevante konventioner fra FN og ILO, og også til at ”udvikle humane og imødekommende politikker for indvandring og integration, herunder sikre kanaler for arbejdsmigration”.

Netop samarbejde, også mellem de lande, hvor mennesker smugles til og fra, var et hovedtema. Lokalt kend-

CARITAS NYT 2016 | 4

Nationalt

Interview med Christa Bonde

DET NYTTER! Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær

”Den største oplevelse var da jeg besøgte en lejr for burmesiske flygtninge i Thailand. Jeg var dybt rørt over den taknemmelighed, jeg mødte fra flygtningene, og glad for at se, hvor stor en forskel Caritas gør for mennesker i nød,” siger Christa Bonde, der gør status efter sine første fire år som formand for Caritas Danmark. Biskop Czeslaw har netop udnævnt skolelederen fra Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby til endnu en formandsperiode, og årsmødet står for døren. Besøget i Thailand fandt sted sammen med bestyrelsesmedlem Christian Noval i 2014 og drejede sig også om Caritas’ arbejde i Myanmar. ”Det er jo fantastisk gennem Caritas at kunne hjælpe mennesker helt konkret, og forhåbentlig hjælpe befolkningen i Myanmar til at betræde den demokratiske vej. Det kan godt være, at det er skolelæreren i mig, der kommer frem, men det er altså stort. Det nytter noget, at vi i Danmark samler ind til konkrete projekter. Det skaber forandring, at vi sammen med Caritas og Kirken i andre lande skubber på for rettigheder og demokrati for menneskers skyld. Jeg er stolt over den kvalitet og effektivitet, vi gennemfører arbejdet internationalt med, sammen med vores partnere. Det er gennemtænkt og professionelt fra sekretariatets side, og derfor er Caritas i dag på finansloven med to bevillinger og årlig støtte fra Udenrigsministeriet på over kr. 45 mio. Det kommer ikke af sig selv, ligesom de 6-8 millio-

4 CARITAS NYT 2016 | 4

ner kroner, der årligt indsamles, heller ikke gør det.” TÆT PÅ BAGLANDET Christa Bonde glæder sig over at have fået lov til at opleve det med egne øjne, og at det med brobyggerkonceptet er blevet muligt for frivillige i Caritas at kunne opleve og berette om det samme. I det hele taget vil formanden fortsat arbejde på, at Caritas kommer tættere på den enkelte i baglandet: ”Beslutningen om at holde årsmøde og Caritas Dag rundt omkring i landet hænger sammen med dette: Caritas er for Kirken i hele Danmark. De kommende års store udfordring er ikke alene, at flere hører om Caritas’ arbejde internationalt, men at menigheder i endnu højere grad sætter aktiviteter i gang, som kan hjælpe mennesker i vort eget land. Det er her, Caritas i de kommende år skal udvikle sig og med sekretariatet i spidsen i højere grad blive et ressourcecenter, der uddanner frivillige og bistår lokalt med forskellige projekter og karitativt arbejde. Igennem Au Pair Network er vi allerede nået langt i forhold til at gøre en indsats for au pairer.” FRIVILLIGE SKAL STYRKES Formanden understreger, at samarbejdet med de katolske skoler og DUK er vigtigt i forhold til at styrke det, der dybest set handler om organisations folkelige forankring. Bestyrelsen vil i den kommende tid

Fotos: Jann Sjursen

drøfte nogle organisatoriske aspekter i forhold til, hvordan arbejdet kan styrkes, siger Christa Bonde: ”Hvad betyder f.eks. det nye katolske Danmarkskort? Ja umiddelbart, at Caritas får færre sognerepræsentanter! Men vi vil jo gerne have flere frivillige med i arbejdet. Det samarbejde, der glædeligvis opstår nu i form af Caritasgrupper, tror jeg er en af de veje, vi skal gå. Måske med mulighed for at lade sig repræsentere af flere på årsmødet? Det vigtigste er dog, at vi i højere grad kan tilbyde en form for uddannelsesprogram for frivillige. For det karitative arbejde i menighederne skal primært bæres af frivillige. Uanset det har vi også på dette område brug for engagerede medarbejdere på sekretariatet, der kan inspirere og sikre kvaliteten i det, vi gør”. ALLE KAN VÆRE MED De seneste to paver, Benedikt og Frans, har på hver deres måde understreget, at Caritas er et redskab. Ikke bare for Kirken, men først for fremmest for mennesker, der har brug for støtte og hjælp. Det har været til stor inspiration, siger Christa Bonde:

Christian Noval og Christa Bonde fra bestyrelsen på besøg i Myanmar.

”De har tydeligt vist vejen i forhold til det at være kirke. At Evangeliet skal være virksomt i kærlighed og i dagligdagen. Ja, Pave Frans har vel nærmest skabt en folkelig bevægelse ved selv at engagere sig helt konkret i forhold til f.eks. flygtninge og hjemløse. Og han har opfordret til at bede konkret, f.eks. på bededagen for skaberværket 1. september. Det gode er, at vi alle kan være med, for vi skal ikke gøre det samme eller lige meget. Først og fremmest skal vi række ud – og ikke kun til katolikker.” BLÆST OM UDVIKLINGSBISTANDEN På den baggrund havde Christa Bonde også gerne været fri for regeringens besparelser på udviklingsbistanden, som ramte Caritas såvel som andre udviklingsorganisationer hårdt sidste år. ”Det har begrænset vores muligheder for netop at række ud. Den politiske blæst om udviklingsbistanden er ikke slut, ej heller spørgsmålet om NGO’ernes rammevilkår. Det skal vi fra Caritas’ side følge tæt,” slutter formanden.

CARITAS NYT 2016 | 4

Internationalt

Myanmar

BUTIK OG MOTORCYKEL ER VEJEN

Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær

”Vi mødte hinanden i Yangon. Men fem år med arbejde som sælger i et varehus med air-condition sled på mit helbred. Derfor besluttede vi at flytte til min hjemby. Nu lever vi af at købe produkter til videresalg i vores butik, og min mands motorcykel-taxa.” Sådan fortæller 30-årige Naw Muu Eh, siddende på gulvet i det, man kunne kalde butikkens baglokale. Der er bare det ved det, at butikkens baglokale også er stuen i hjemmet. Her er ingen air-con, men varm, fugtig luft i huset, der er bygget af bambus. Hendes mand Nay Lin Aung, der også er 30 år, er også hjemme. Han har opgivet at gøre forretninger, mens Caritas Nyt er på besøg. Hans kone derimod kan godt passe forretningen samtidig. Et par kunder stikker hovedet ind under taget for at købe grøntsager og madvarer, mens spørgsmålene besvares. Alt imens sover den kun 8 måneder gamle datter. RAMT AF ORKANEN NARGIS Zeegone hedder landsbyen, som vi mødes i. Den ligger godt 2 timers kørsel fra hovedstaden Yangon i 6

CARITAS NYT 2016 | 4

Myanmar i det, der også kaldes delta-området, hvor Yangon-floden deler sig for at nå ud til havet. Da orkanen Nargis hærgede i 2008, hvor over 100.000 mennesker omkom og mere end en million blev hjemløse, var det især delta-området, der blev ramt. Situationen var så alvorlig, at militærregimet erkendte, at man ikke kunne klare nødhjælpsarbejdet og genopbygningen selv. Man åbnede for hjælp udefra. FN-organisationer og NGO’er fik adgang og kunne bistå. Herunder Caritas-netværket, der sammen med Kirken i Myanmar gjorde en stor indsats. Delta-området er i dag forvandlet, og nu arbejder Caritas Danmark sammen med Caritas i Myanmar på at skabe udvikling og befæste det spæde demokrati, der vokser frem. SPAR OP OG LÅN Arbejdet består først og fremmest i at oprette grupper, hvor man sparer op sammen og yder lån til gruppens medlemmer. Så kan de øge produktionen inden for fiskeri og især landbrug, som de fleste lever af, men også ved etablering af små butikker, som den,

Fotos: Nanna G erd Rosenørn Ørsted

FAKTA

Naw og Nay har: ”Det var ved hjælp af lån fra vores spare-lånegruppe, at vi kunne etablere forretningen og senere få råd til at købe en ny motorcykel til min mand, som bruges til transportformål,” fortæller Naw. Hun sælger grøntsager, kartofler og ris samt lidt køkkenudstyr og ting til den personlige hygiejne som shampoo i den lille butik. Hun anslår, at kundegrundlaget er 25-30 personer pr. dag og fortæller, at fortjenesten er 1.500 kyat pr. dag, svarende til 10 kroner. Alle varerne må de købe, da de ikke selv har nogen jord til huset. Netop jord håber de at kunne købe i fremtiden for at øge indtjeningen og forbedre deres liv i landsbyen, hvor mange unge ellers rejser til hovedstaden Yangon for at arbejde, præcis som Naw og Nay også gjorde det som helt unge. DRØMMER OM BEDRE INDTJENING ”Vi er glade for vores liv her i Zeegone, men det er hårdt. Jeg kunne godt forestille mig, at vi senere kunne købe og sælge ris – måske endda i Yangon,” siger Naw, som tydeligvis drøm-

•

Caritas Danmark har siden 2009 arbejdet sammen med Caritas i Myanmar eller Karuna Myanmar, som er det rigtige navn.

•

Samarbejdet omfatter nationalkontoret i Yangon og syv bispedømmeorganisationer.

•

Fra 2017 er det alene langsigtet udvikling, der er fokus på.

•

Budgettet for arbejdet i Myanmar er i 2016 omkring kr. 4 mio. Forventes at vokse i de kommende år.

•

Myanmar er et prioriteret land i regeringens udviklingsstrategi, og Danmark åbnede i 2014 en ambassade i landet.

•

Over 50 millioner mennesker bor i Myanmar, hvor nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi efter valget i år blev særlig statsrådgiver og udenrigsminister.

mer om et liv med lidt flere penge. Han har også indset, at vejen til bedre indtjening for bønderne går gennem storsalg af landbrugsprodukter på markederne i Yangon. Netop fælles markedsføring er en del af den langsigtede strategi bag Caritas’ arbejde med bønderne. Men indtil videre er det fra Zeegon, at verden går. De fleste er buddhister. Da vi tidligere på dagen mødte repræsentanter for byen og nabolandsbyen, samt ikke mindst de spare-låne-grupper, som Caritas har været med til at etablere, så foregår mødet i det buddhistiske kloster. Det er samtidig et slags forsamlingshus for møder i byen. Alternativt kan møder holdes i baptistkirken. Naw er i øvrigt baptist og Nay buddhist, og ægteparret repræsenterer derfor på en særlig måde den sameksistens, der er nødvendig i landsbyen på tværs af religion. Det er ikke alle steder i Myanmar, at det er tilfældet. Både religiøse og etniske skillelinjer skaber konflikter tillige med et repressivt styre, hvor militæret ikke har sluppet den egentlige magt, men dog åbnet for valg og øget frihed.

CARITAS NYT 2016 | 4

Internationalt

Myanmar

UNG DESIGNER OG SYERSKE Fotos: Nanna G erd Rosenørn Ørsted

Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær

”Lige siden jeg blev student, har jeg talt om og haft lyst til at designe og sy tøj. Takket være Caritas har jeg nu kunnet realisere min drøm.” Ordene er Myat Su Khaings, der er 21 år og i fuld sving med en karriere som syerske og tøjdesigner. Og som hun står der i sit eget tøj – i bogstaveligste forstand - så forstår man det godt! KURSUS ET VENDEPUNKT Det, der har sat gang i karrieren, er et to måneders sy-kursus i Yangon og en symaskine (overlooker), der for alvor har kunnet øge produktionen og give muligheder for at udvikle Myat Sus eget design af bl.a. skjorter. ”Jeg sælger til de kunder, der alligevel kommer i mine forældres butik for at proviantere eller for at få repareret motorcykler. Jeg syer på bestilling, men sælger også tøj, hvor jeg på forhånd har bestemt størrelse og design. Ideerne til

CARITAS NYT 2016 | 4

design får jeg fra kunderne selv, men i nok så høj grad fra internettet og Facebook, og hvad jeg selv synes”. UNG ROLLEMODEL Myat Su er på den måde blevet en ung rollemodel, og mange af hendes venner vil gerne kunne gøre det samme. Men det kræver både evner og så selvfølgelig adgang til en ordentlig symaskine. Der skal i givet fald spares op. Et vis lager af stof i metermål er også nødvendigt for, at det kan lade sig gøre at producere tøj. ”Min familie hjælper mig, og vi er fælles om husholdningen. Med fem søskende skal der lidt til, og vi er afhængige af både butikken, ”motorcykelværkstedet”, vores lille landbrug og så mit arbejde som syerske.” Familien er for nylig flyttet uden for landsbyen Zeelong til en mere befærdet vej, hvor flere kommer forbi til fods, på cykel og på motorcykel – og nogle få i bil. Og

familien er ikke de eneste, der har fået den idé. Flere flytter til, fordi handelsmulighederne er større og adgangen til hovedstaden Yangon nemmere. Et velkendt mønster, men familien bor dog fortsat på landet i deltaområdet, i modsætning til så mange andre, der er rykket til hovedstaden. SPÆNDENDE FREMTID På spørgsmålet om, hvilken fremtid Myat Su ser foran sig, er svaret at den helt klart står på syning og tøj. Dygtig som hun er, vil hun dog ikke udelukke, at fremtiden kunne ligge i Yangon. Som syerske er der flere muligheder, ikke mindst for en stabil indtægt.

Forældre ser ud til at være enige. Tøjproduktionen forekommer at være et ikke uvæsentligt bidrag til familiens samlede underhold. Og endnu er Myat Su single. Et giftermål vil nok også ændre billedet for hende og familien. Myat Su og forældrene er med i grupper, hvor opsparing og lån er med til fremme udviklingen i indkomsten for familien som helhed, men også give muligheder for de unge medlemmer af familien. Det at være en del af Caritas’ program har også betydet, at Myat Su fik sykurset i Yangon og den ballast, det har givet hende til at komme videre i livet.

”Måske kunne jeg godt tænke mig at arbejde på en af tekstilfabrikkerne i Yangon. Men lige nu er jeg bare glad for de muligheder, jeg har fået her”.

Foto: Nanna G erd Rosenørn Ørsted

BROBYGGERE FRA MYANMAR I november måned bliver der mulighed for at høre mere om udviklingen i Myanmar. Marcel og Joseph kommer på besøg i Danmark. De to unge på 26 og 23 år skal på en tre-ugers turné og besøge skoler og sogne. De vil fortælle om levevilkårene i Myanmar, tidligere Burma, hvor millioner lever i fattigdom, og om Caritas’ indsats for at forbedre levevilkårene og understøtte den spæde demokratiske udvikling, der er i landet. Se mere på caritas.dk om turnéen, og hvordan I kan få besøg af Marcel og Joseph. Eller send en e-mail til Josefine på jse@caritas.dk. Caritas har inden for de sidste ti år haft besøg af Christina, Samuel og Lily fra Nordøstindien (2008) samt Shariffa og Adrian fra Uganda (2009). Desuden har Caritas selv sendt brobyggere til Zimbabwe (2014) og Uganda (2015).

CARITAS CARITAS NYT NYT 2016 2015 || 4 1

Internationalt

Zimbabwe

VI ER BANGE!

Tekst af: Jann Sjursen , G eneralsekretær

”Vi er bange”! Sådan lød svaret stille, men også meget intenst, da jeg spurgte, hvordan hun oplevede situationen i Zimbabwe, som jeg besøgte i juli. I hovedstaden Harare slog jeg et smut inden om et lille lokalt marked for tøj og sko. Første del af samtalen med kvinden, der stod for et lille skoudsalg, havde handlet om, hvorvidt jeg havde brug for et par tennissko. I hvert fald mente den gravide sælger, at jeg skulle købe tennisskoene, for hun havde brug for pengene! Ikke et eneste par sko havde hun solgt den dag – og jeg havde ingen grund til at tro, at det bare var et salgstrick. Meget få kunder og mange handelsstader bekræftede indtrykket. ZIMBABWE I ØKONOMISK KAOS Det samme gjorde de lange køer foran banker og deslige, som jeg så. Folk må i Zimbabwe stå i kø i timevis for at hæve en lille del af opsparingen eller lønnen for at kunne betale for mad – og måske tennissko. Der er simpelthen ikke US-dollars nok i omløb i Zimbabwe. Og dollars er den ”lokale” valuta. Selvom man altså har råd, så er det svært at få penge nok i kontanter at købe for. Zimbabwe er nemlig igen på randen af økonomisk kaos. 10 CARITAS NYT 2016 | 4

”Vi er bange”! Bemærkningen og udtrykket blev hængende. Frygten for fremtiden var forståelig nok for den kommende mor og hendes familie, der skal bære ansvaret for et nyt liv. Uden nævneværdig indkomst, hvilket er situationen for de fleste i Zimbabwe, hvor arbejdsløsheden er enorm (80%), så bliver det ikke nemmere at skulle mætte endnu en mund. Og for mere end fem millioner mennesker i Zimbabwe lider i øjeblikket nød og sulter, fordi landet er ramt af tørke! MUGABE FORTSÆTTER Frygten og modløsleden kom også direkte til udtryk i forhold til, at der ikke er udsigt politiske løsninger, der kan bringe håb. Den 92-årige præsident Mugabe sidder fortsat på magten og har sagt, at han genopstiller til posten ved valget i 2018. Selvom Mugabes parti, ZANU-PF, er mere splittet end længe set, så er man ikke indstillet på at dele magten og slippe privilegier. Der bliver slået hårdt ned på oppositionen, når der lyder protester fra bl.a. kirkelige ledere og opfordringer til ”at lukke Zimbabwe ned” for at presse forbedringer igennem for almindelige mennesker.

Foto: Caritas Internationalis

Damen på skamlen ved siden af den gravide konkluderer uden opfordring på samtalen. Det eneste, de efter hendes opfattelse kunne gøre, var at bede til Gud. TROEN SYNLIG Der er der givetvis mange kristne i Zimbabwe, der gør sig håb om forandringer. Troen er synlig i det offentlige rum. Det kan man bl.a. se på butikker, busser og taxaer. Frisøren kan f.eks. reklamere for en særlig velsignet hårklipning! Men kristne og kirkeledere gør mere end at bede. Samme dag som jeg mødte de bange kvinder, udsendte kirkeledere i Zimbabwe – herunder den katolske bispekonference, som Caritas hører under – en appel til regeringen om at lytte til befolkningen, der lider under den poliske, sociale og økonomiske nedsmeltning i landet. Og de økumeniske ledere fordømte den brutalitet, hvormed myndighederne farer frem mod borgere. De opfordrede også til bøn for Zimbabwe.

Godt, at kirkeledere i Zimbabwe tillige med bange kvinder opfordrer til at bede. Men også godt, at de tør tale regeringen og Mugabe imod. At være et fyrtårn midt i modløsheden. HÅB OM FORANDRING Ovenstående viser, hvilken betydning, tro har for mennesker og for et samfund. Der er både trøst og styrke at hente i troens verden, sådan som kvinderne og kirkelederne i Zimbabwe gør i håbet om at skabe forandring. Religion og religiøse ledere har det med at blive betragtet som en stopklods for både menneskelig og samfundsmæssig udvikling i Danmark, hvorfor religion er en privatsag. Jeg vil hævde, at det tværtimod er en drivkraft. Så meget desto mere bør regeringens nye udviklingsstrategi, der skal behandles her i efteråret, også adressere spørgsmålet om religion og udvikling.

CARITAS NYT 2016 | 4

Nationalt

Jesu Hjerte Kirke

HJÆLP FRA HJERTET AF VESTERBRO Frivillige skal sørge for at tage hånd om socialt udsatte på Vesterbro og i resten af Københavnsområdet. Projektet skal foregå ved Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade i samarbejde med Caritas.

Tekst af: Peter A ndreas Munck Niselsen , Studentermedarbejder

”Vi må bekæmpe ensomheden!” lyder det beslutsomt fra Bent Stelsberg, der er socialrådgiver og tovholder for rådgivningsgruppen i Jesu Hjerte Centeret i Stenosgade. Bygningen, hvor projektet skal finde sted, er en del af Jesu Hjerte Kirke og er under renovation – derfor har der været god tid til at forberede projektet. ”Når centeret bliver klar, håber vi at kunne tilbyde anonym vejledning og rådgivning, hvor vi lytter til de udsattes problemer,” fortsætter han. ”Mange udlændinge og ældre har ingen kontakter og kan have svært ved at orientere sig i systemet – vi kan derfor hjælpe dem ved at henvise dem til forskellige samfundsinstanser – i særlige tilfælde måske en præst eller psykolog”. Han har dog også indtryk af, at mange unge i København har behov for støtte. ”En del i det sociale system får ikke ordentlig rådgivning, f. eks. får enlige mødre ofte ikke berettiget støtte i det offentlige – og måske har de ikke råd til at føre en forældremyndighedssag” tilføjer han. Ifølge Bent af-

12 CARITAS NYT 2016 | 4

hænger projektet i høj grad af antallet af frivillige, men han ser også projektet som en stor motivation for unge socialrådgivere: ”Unge studerende kan blive tilbudt at prøve socialrådgiverstudiet ud og kan derved få god erfaring gennem studierelevant praksis.” ET PROJEKT MED MANGE FORMÅL Bent gør det dog klart, at rådgivningsarbejdet kun er én mulighed. Jesu Hjerte Center skal også tjene som samlingspunkt for au pairs, og i kirken kan der holdes vågenætter for de afrikanske kvinder, der er i kvarteret om natten. Bent giver udtryk for, at stedet endda kan fungere som et værested med adgang til internet for hjemløse. ”Centeret er drevet af unge og katolikker, men er selvfølgelig åbent for alle. Den store målgruppe gør, at vi er åbne over for nye ideer”. Han fastslår, at Jesu Hjerte Kirke har en god strategisk placering i København og at projektet netop derfor tillader at favne bredt: ”Centeret vil jo ligge lige ved siden af Københavns Hovedbanegård,

Fotos: Jann Sjursen & Nanna G erd Rosenørn Ørsted

og det gør, at det vil være let tilgængeligt for de mange udsatte grupper i samfundet.” KIRKEN PÅ MISSION I DET DANSKE SAMFUND Sognepræsten for Jesu Hjerte Kirke, Niels Engelbrecht, som er med i projektets styregruppe på 10-15 medlemmer, ser også med forhåbning på oprettelsen af Jesu Hjerte Center: ”Stedet ligger virkelig godt i forhold til det diakonale arbejde.” Han understreger, at stedet vil få en vigtig betydning for Den katolske Kirke i Danmark: ”En af Kirkens store opgaver er først og fremmest at tage sig af folk i materiel nød og danne rammer for, at alle mennesker kan være en del af fællesskabet. Formålet med projektet er, at udsatte, socialt som økonomisk, skal have hjælp til

praktiske ting i livet og at de kan være i et fællesskab, hvor de føler sig hjemme.” Han fastslår, at stedet også skal være med til at synliggøre Den katolske Kirke: ”Kirken skal stå til rådighed for dem, der har brug for det.” Ifølge Niels spiller frivilligheden en stor rolle for det karitative projekt: ”Frivilligheden er essentiel i det sociale arbejde, da det danner grundlag for en venskabelig og næstekærlig relation og ikke blot en byttehandel,” forklarer han og afslutter: ”Og næstekærlighed må siges at være et kernepunkt i Kirkens lære. På den måde viser vi samfundet Kirkens centrale budskab.” Der afholdes møde for frivillige d. 25 oktober. Se mere på caritas.dk.

CARITAS NYT 2016 | 4

KORT NYT

Fra ind- og udland

Foto: Nanna G erd Rosenørn Ørsted

VERDENS BEDSTE NYHEDER Sammen med flere end 100 andre danske organisationer var over 150 Caritas-frivillige fra sogne, skoler og DUK på gaden fredag den 9. september kl. 7-9. Caritas havde ansvaret for uddeling af VBN-avisen, juice og chokolade på i alt 13 uddelingssteder: S-togsstationerne Lyngby, Bernstoffsvej, Gentofte og Svanemøllen, metrostationen ved DR, Københavns Hovedbanegård, gågaden i Århus og stationerne i Kalundborg, Sorø, Nykøbing Falster og Odense. Over 1500 frivillige over det ganske land markerede, at ulandsbistanden nytter, og at de 17 nye globale bæredygtighedsmål skal tages alvorligt. Verdens Bedste Nyheder gennemføres som et samarbejde mellem danske NGO’er, Udenrigsministeriet og FN’s UNDP. Omkring 100 danske virksomheder bakker op.

ÅRSMØDET DEN 1. OKTOBER I DALUM Caritas’ årsmøde 2016 holdes på Dalum Landbrugsskole ved Odense. Bestyrelsen, sognerepræsentanterne for Caritas samt inviterede gæster fra Foreningen af Katolske Skoler og Danmarks Unge Katolikker deltager, tillige med alle sekretariatets medarbejdere. Formand og generalsekretær aflægger beretninger til drøftelse, ligesom der er indslag om arbejdet både internationalt og nationalt. I år medvirker Ben Mendoza, der er direktør for Caritas’ samarbejdspartner i Thailand. Årsmødet (sognerepræsentanterne) skal i år vælge et medlem til Caritas’ bestyrelse. Foto: Naja Mammen Nielsen

14 CARITAS NYT 2015 | 4

PERSONALENYT Programkoordinator Peter Blum Samuelsen er fratrådt pr. 31. maj i forbindelse med, at han er blevet ansat som sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.

Foto: Naja Mammen Nielsen

VELKOMMEN TIL CARITAS DAG DEN 2. OKTOBER I ODENSE Kl. 08.15 Vietnamesisk messe og kl. 10.00 messe med biskop Czeslaw i Sankt Albani Kirke. Kl. 11.15-11.30 Velkomst på Sankt Albani Skole Kl. 11.30-12.30 Frokost forberedt af frivillige Kl. 13.10-13.45 Flygtninge globalt og lokalt Kl. 13.45-14.00 Kalejdoskop – rundt om Caritas Kl. 14.00-14.30 Kaffe og afrunding af dagen med biskop Czeslaw og bestyrelsesformand Christa Bonde Der vil være aktiviteter for børn dagen igennem. Tilmelding ikke nødvendig. Mad og drikke er gratis.

CONVENTION DEN 15. OKTOBER: Det er nu anden gang at Caritas gennem Au Pair Network (APN), er med til at afholde Convention for landets au pairs med titlen ”Au Pairs Speak Out!”. Au Pair Convention vil finde sted d. 15. oktober på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og har til formål at skabe en platform, hvor au pairs har mulighed for at lægge deres synspunkter frem. Programmet vil bestå af workshops, sociale aktiviteter, paneldebat og en masse andet. Gennem APN arbejder Caritas på at forbedre au pairs' vilkår og position, modvirke isolation og ensomhed samt bidrage positivt til deres fremtid.

INSPIRATIONSDAGE OM FLYGTNINGE DEN 19. OG 26. NOVEMBER Lørdag den 19. november er der inspirationsdag i Sankt Ansgar Kirke i København og lørdag den 26. november i Vor Frue Kirke i Aarhus. Inspirationsdagene er for alle, der har lyst til at høre om og drøfte, hvordan menigheder og Caritas sammen kan gøre en indsats for flygtninge i vort land. Se mere om alle de nævnte programmer på caritas.dk og følg Caritas på Facebook

David Vincent Nielsen er fratrådt som programkoordinator den 31. juli, idet han Foto: har Naja M fået ammen stilling Nielsen som konsulent i Ældre sagen. Programkoordinatorerne Lars Iskjær og Berit Gade er blevet ansat. Kamilla Golubowski er tiltrådt stillingen som au pair-koordinator pr. 1. september. Samme dag har Andreas Riis ændret stilling til national koordinator. Dyana Andreasen stopper som bogholder med udgangen af september. Lisbeth Holm Gundesen er begyndt i samme stilling pr. 1. september. En stor tak til de medarbejdere, der er fratrådt og velkommen i Caritas til de nye. Endelig er generalsekretær Jann Sjursen af bestyrelsen blevet udpeget til at repræsentere Caritas i Pastoralrådet. NYE SOGNEREPRÆSENTANTER Sankt Pauls Kirke, Sønderborg: Samuel Kolandavelu afløser Urszula Grazyna Fiori Sct. Mariæ Kirke, Aalborg: Sten Erik Løvgren afløser Ingerid og Pablo Cristoffanini Vor Frue Kirke, Næstved: Bodil Kjær afløser Gabriella Szirmai Velkommen til de nye sognerepræsentanter og en stor tak til de afgåede for indsatsen.

CARITAS NYT 2015 | 4

id nr.: 46663

HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE Udfyld kuponen og send i en lukket kuvert til:

BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER

Navn

Jeg ønsker at bidrage:

Adresse

Hver måned

50kr.

Hvert kvartal

150kr.

Telefon

Hvert år

300kr.

E-mail

Andet:

Postnr.

Caritas Danmark Caritas Danmark Gammel kongevej 15, 3 1610 København V

Pengeinstitut Reg. nr.

Konto nr.

CPR. nr Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

Dato Underskrift

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V