Elevhæfte om Udvikling

ELEVHÆFTE OM

UDVIKLING I dette hæfte kan du læse mere om den forskel, Caritas gør for fattige mennesker i Afrika, Asien og Sydamerika. Du kan lære mere om FN's 2015 Mål og afprøve din viden om udvikling.

1/2

DENS AF VER DET N E L E D VUN H A LV R FORS E E G I T FAT

Caritas Danmark C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

1

CARITAS DANMARK er Den katolske Kirkes humanitære hjælpeorganisation.

CARITAS DANMARK blev grundlagt i 1947 og er én af Danmarks ældste nødhjælpsorganisationer med mere end 65 års erfaring.

CARITAS DANMARK skaber bæredygtig udvikling i fattige landområder i Afrika, Asien og Sydamerika ud fra princippet om hjælp til selvhjælp.

CARITAS DANMARK yder hurtig og effektiv nødhjælp som medlem af det verdensomspændende Caritas-netværk.

CARITAS DANMARK tilbyder kurser, som styrker parforholdet samt giver støtte til lokale netværksgrupper for au pairs.

CARITAS DANMARK hjælper mere end halv million mennesker om året.

[CHRISTA BONDE, FORMAND FOR CARITAS & SKOLELEDER FOR SANKT KNUD LAVARD SKOLE]

[JANN SJURSEN, GENERALSEKRETÆR I CARITAS]

[Foto: Toke F. Nyborg] 2

C A R I TA S N Y T 2 012 | 32

DU kan lære mere om kampagnen

HER A

VERDENS BEDSTE NYHEDER på

!

RBEJD ER CA RITAS

verdensbedstenyheder.dk

DET NYTTER D

e fleste danskere forbinder u-landene med negative ting som sult, malaria og borgerkrig. I virkeligheden har de mange års udviklingsbistand gjort en kæmpe forskel. Fire ud af FN’s 2015 Mål er opfyldt, og resten af målene er godt på vej!

Kampagnen VERDENS BEDSTE NYHEDER - som dette hæfte er en del af - skal give danskerne mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom. Folk skal vide, at hjælpen faktisk gør en forskel.

Og der er grund til at glædes. Mest iøjefaldende er det, at den ekstreme fattigdom er halveret fra 1990 til i dag. Ekstrem fattigdom betyder, at man har mindre end syv kroner at leve for om dagen.

I samme periode er antallet af mennesker, der har adgang til rent drikkevand, steget med to milliarder. Den positive tendens kan man også finde på uddannelsesområdet, hvor

90 % af børnene i u-lande nu går i skole.

Oven i købet er der lige så mange piger som drenge, der går i skole i u-landene. Og så er HIV/AIDS-empidemien bremset.

Caritas har gennem mange år arbejdet med udvikling af fattige landområder og har sammen med andre danske og udenlandske organisationer og regeringer været med til at skabe bedre levevilkår for verdens fattigste.

Det ser vi nu resultaterne af.

I dette hæfte kan du læse mere om den forskel, som Caritas gør for fattige mennesker i Afrika, Asien og Sydamerika . Du kan lære mere om 2015 Målene og afprøve din viden om udvikling.

RIGTIG GOD LÆSELYST Toke Nyborg Redaktør

C A R I TA S N Y T 2 012 | 32

3

VIDSTE Hver eneste ko i EU modtager 2 dollars om dagen i landbrugsstøtte.

Det svarer til det beløb, som halvdelen af verdens befolkning har at leve for dagligt.

2015

MÅLENE HVAD ER DET? Konkret knytter kampagnen VERDENS BEDSTE NYHEDER an til FN’s 2015 Mål. 2015 Målene er en køreplan for hvordan, verden kan bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder inden 2015.

Køreplanen blev vedtaget af verdens statsledere og regeringschefer i 2010, og består af otte konkrete mål.

Sidste år kunne FN konkludere, at 4 delmål allerede er nået: • Fattigdommen er halveret • Lige mange piger og drenge går i skole • HIV/AIDS-epidemien er bremset • To miliarder mennesker har adgang til rent drikkevand

4

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

8

[Foto: Toke F. Nyborg]

8

enkle mål mod en bedre verden Halvere fattigdom og sult Få hele verden i skole Styrke kvinders rettigheder Mindske børnedødeligheden Mindske mødredødeligheden Bekæmpe HIV/AIDS og andre sygdomme Sikre et bæredygtigt miljø

LÆS MERE OM MÅLENE PÅ 2015.DK

Skabe øget globalt samarbejde

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

5

Caritas & miljøet Hvert år svinder verdens skove ind med et areal, der svarer til knap tre gange Danmarks størrelse. Samtidig forsvinder der hvert år 30 millioner hektar landbrugsjord på grund af miljøskader eller bymæssig bebyggelse. Verdens fattigste er for langt størstedelens vedkommende afhængige af jordens ressourcer for at kunne brødføde sig selv. For dem er konsekvenserne dramatiske. I arbejdet med udvikling har Caritas derfor fokus på skovbevarelse og træplantning.

ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG

BESKYTTER SKOVEN [Foto: Karen Kasmauski]

6

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

VIDSTE

10.000 km2 skov er fældet i delstaten Manipur i Nordøstindien gennem de sidste 10 år.

Det svarer til 1/4 af Danmarks samlede areal!

Nordøstindien indeholder mere end 1/3 af landets biodiversitet.

H

eftig træhugst i Nordøstindien har markant indvirkning på klimaet i den isolerede bjergregion. Det beretter projektkoordinator hos Caritas’ lokale partner DSSS i Nordøstindien, Lily Rose Jajo. Hun besøger jævnligt de små landsbysamfund og er førstehåndsvidne til den gradvise degradering af naturen: ”Det regner mindre, temperaturerne er steget, der er flere insekter, og floderne tørrer ud,” forklarer Lily Rose Jajo, som var i Danmark sidste år for at sætte fokus på problemerne i Nordøstindien. Lily er ikke i tvivl om årsagen til de markante klimaforandringer i regionen: "Svedjebrug og træindustrien er de to helt store årsager til skovrydningen og derfor et område, vi har stor fokus på i arbejdet med bæredygtig landbrugsudvikling.

Alene i delstaten Manipur hvor jeg arbejder, forsvinder ca. 1000 km2 skov hvert år,” forklarer Lily Rose Jajo.

Ved svedjebrug fældes og bræn-

des skov af for at give plads til ny landbrugsjord. Et område som er svedet af på denne måde, giver afgrøder et eller højst to år. Derefter må familierne rydde et nyt stykke jord for træer. Med et voksende befolkningstal er denne landbrugsform ikke bæredygtig.

På blot et årti er et skovareal svarende til tre gang Fyns størrelse forsvundet alene i delstaten Manipur. Tilbage er endeløse græsarealer uden udsigt til nogensinde at få genskabt den oprindelige skov. Bønderne kan se problemet, men mangler et alternativ. Og det er her, Caritas' partner kommer ind i billedet: ”Siden 2005 har DSSS målrettet arbejdet for at introducere og træne bønderne i bæredygtige landbrugsmetoder. Metoder, som skal fastholde jordens frugtbarhed og undgå udpining og derved forhindre fortsat træfældning. Det har foreløbig mindsket omfanget af skovfældning i de områder, hvor DSSS arbjeder," forklarer Lily Rose Jajo.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

7

1 UDVIKLING, PROCENTREGNING OG INDEKSTAL

1.

Hvor meget er Verdens befolkning steget i alt fra 1750-2000?

2.

Hvor stor er den gennemsnitlige årlige stigning i procent i perioden 1750-2000?

3.

Hvilken verdensdel har haft den største stigning i befolkningen i alt?

4. Hvilken verdensdel har haft den største stigning i befolkningen i procent?

5.

6.

8

Hvilken verdensdel forventes at få den største procentvise stigning i perioden 2000-2050?

Diskuter hvilke implikationer befolkningstallet har for fattigdom.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

Verdens befolkning 1750-2050

1750

1850

1950

2000

2050

Millioner Verden

791

1.262

2.529

6.115

9.150

Afrika

106

111

227

819

1.998

Asien

502

809

1.403

3.698

5.231

Europa

163

276

547

727

691

Latinamerika

16

38

167

521

729

Nordamerika

2

26

172

318

448

Oceanien

2

2

13

31

51

NB: Prognosen 2000-2050 er baseret på en ”medium variant” af forholdet mellem fødselshyppighed og dødshyppighed. Dvs. at den samlede fertilitet forventes at falde fra ca. 2,8 børn pr. kvinde til ca. 2,1. Gennemsnitlig levealder forventes at stige fra ca. 65 år til ca. 76 år. Og befolkningstilvæksten falder fra ca. 1,3 procent pr. år til ca. 0,4 procent pr. år.

(Fertilitet betyder graden af din mulighed for at reproducere. De vil sige, det er din sandsynlighed for at blive gravid).

Kilde: UN: World Population Prospects 1995 og 2000 samt UN: undata 8/2009. Udarbejdet for Danida af Geografforlaget/Karsten Duus.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

9

VIDSTE

Fattig

Ifølge en opgørelse fra Verdensbanken bruger kvinder 90 procent af deres indtjening på familiens sundhed, mad og uddannelse, mens mænd bruger 30 procent.

indisk kvinde bliver

præsident

For første gang nogensinde i Nordøstindien er en fattig kvinde blevet valgt til præsident for den lokale regering. Vejen til politik gik via en sparelånegruppe

H

jælp en kvinde og hun hjælper familien – giv en kvinde magten og hun hjælper folket. Det er indiske Cecilia Hemrom et levende eksempel på. Hun er blevet valgt til præsident for den lokale regering i Nawgaon-distriktet i Assam-provinsen i det nordøstlige Indien.

Før Cecilia blev præsident, kendte lokalsamfundet ikke til den lokale regering. Familierne på landet passede deres, mens den lokale regering passede sit. Men med Cecilia ved magten inddrages alle nu i den lokale udvikling – både mænd og kvinder, landmænd og jordløse, unge og gamle.

Cecilia har som andre kvinder fundet vej ind i politik via en spare-lånegruppe, hvor hun var engageret, før hun stillede op til lokalvalget. Grupperne trænes i selv 10

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

at håndtere opsparing og udlån, og lærer om lokaludvikling. Der er stor respekt om spare-lånegrupperne, som giver kvinderne identitet og stigende magt i husholdningen og lokalsamfundet. Mange af grupperne støtter deres medlemmer i at stille op til lokalvalgene.

Efter nu to år på posten som præsident er fremskridtene allerede synlige i lokalområdet. 250 fattige familier har fået tag over hovedet. Tusind familier har fået indlagt elektricitet, og Cecilia har bidraget til forbedringen af hygiejnen gennem opførslen af 210 latriner: ”Jeg har altid haft en fast tro på, at stærke civilsamfundsorganisationer kan skabe forandringer i livet for fattige og analfabeter,” forklarer Cecilia.

[Foto: Lily Rose Jajo]

[Til venstre i billedet ses Cecilia Hemrom sammen med en gruppe kvinder fra hendes lokalsamfund]

Caritas & organisering Gennem træning og organisering gør Caritas fattige mennesker i stand til selv at kæmpe for deres rettigheder. Dermed kan de udnytte mulighederne for at deltage i og øve indflydelse på lokale beslutningsprocesser, der har betydning for deres levevilkår. Der er mange måder at organisere sig på, og Caritas støtter både producentsammenslutninger, kvindegrupper, kooperativer, spare-lånegrupper og bondeforeninger.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

11

2 UDVIKLING I BNP PR. INDBYGGER

1.

2.

Udvælg tre verdensdele eller landegrupper i nedenstående tabel (tabellen viser gennemsnittet pr. år i US Dollar) og beregn udviklingen i BNP pr. indbygger i procent fra 1990-2005.

Omregn fra US Dollar til danske kroner, og find ud af hvor meget en person fra Sydasien har at leve for om dagen i forhold til en person fra Danmark. Udregn den procentmæssige forskel mellem de to resultater?

3. I international statistik er grænsen for absolut fattigdom sat til 1 US Dollar om dagen at leve for – det er under syv danske kroner om dagen. Er der nogle lande grupper eller verdensdele, som ligger under fattigdomsgrænsen i gennemsnit pr. person pr. dag?

4.

Diskuter de bagvedliggende årsager til de forskellige landes økonomiske situation. Hvad kan være medvirkende faktorer til landets økonomi?

12

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

Udvikling i BNP pr. indbygger Faste priser – US Dollar 1980

1990

2000

2005

2008

Verden

4.001

4.587

5.265

5.666

6.007

I-lande

16.826

21.359

25.754

27.581

28.654

U-lande

858

954

1.186

1.440

1.711

Mellemindkomstlande

957

1.077

1.361

1.665

1.990

Lavindkomstlande

…

261

284

330

376

Afrika syd for Sahara

587

531

510

561

618

Europa og Centralasien

…

2.221

2.003

2.598

3.096

Latinamerika og 3.681 Caribien

3.379

3.972

4.227

4.759

Mellemøsten og 1.284 Nordafrika

1.293

1.538

1.709

1.910

Sydasien Østasien og Stillehavet Tanzania Egypten Kina Vietnam Nicaragua Brasilien Polen USA

238 274

325 481

446 953

564 1.360

673 1.760

…

867 186 …

995 3.539 …

22.568

275 1.135 392 227 682 3.355 3.097 28.263

274 1.423 949 402 772 3.701 4.454 34.606

330 1.539 1.452 539 843 3.975 5.224 37.003

373 1.786 1.965 647 905 4.448 6.222 37.867

Danmark

19.716

24.102

29.993

31.460

32.208

Kilde: Verdensbankens online database 6/2010. Udarbejdet for Danida af Karsten Duus.

CARITAS C A R I TA SNYT N Y T2013 2 012 || 32

13

VIDSTE Hvis alle verdens børn skal gå i skole, koster det ca. 50 mia. danske kroner ekstra hvert år de næste 10 år.

Det svarer til ét års forbrug af is i Europa!

[Foto: Toke F. Nyborg]

[Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang hver dag. Også i weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole]

Caritas & landbrug Hvert 7. menneske sulter! Mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter menneskers fysiske, mentale og åndelige udvikling og hindrer deltagelse i et aktivt samfundsliv. Caritas hjælper bønderne med at forbedre deres landbrugsproduktion. Det gør det muligt for familierne at brødføde sig selv, betale for medicin og sende deres børn i skole.

14

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

NÅR DRØMMEN OM EN UDDANNELSE BESTEMMES AF

HØSTEN Ocura slider i marken fra solopgang til solnedgang. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuniform og skolebøger

D

et er tidlig morgen i Gweri – en landsby i det nordøstlige Uganda.

Røgen siver lige så stille ud fra de lerklinede hytter. Der er ved at komme liv i landsbyen. Et par piger er på vej efter vand. De slentrer stoisk henover bushen med retning mod brønden. Solen slipper hurtig grebet i horisonten og mændene skynder sig i marken, inden det bliver for varmt. Uganda ligger ved ækvator, og solen brænder unådigt ned over bushen ved middagstid.

Ocura John Albert har allerede slænget sin hakke over skulderen. Der skal luges i dag. Han har fem hektar jord, hvor han dyrker kassava, hirse, kartofler samt lidt grøntsager. Fem hektar svarer til syv fodboldbaner, så det er hårdt arbejde, når man kun har en hakke.

Ocura er 51 år, men slider i marken fra solopgang til solnedgang - hver dag. Også i

weekenden. Der skal tjenes mange penge, hvis alle hans børn skal i skole. I Uganda er skolegang hverken gratis eller en selvfølge. Der skal betales skolepenge, skoleuniform og skolebøger. Men Ocura ser sit hårde slid som en investering i fremtiden. Når hans børn er færdiguddannede, kan de hjælpe familien økonomisk og være med til at uddanne de andre fra landsbyen: ”Det jeg tjener ved at sælge varer på markedet, bruger jeg til at sende mine børn i skole, betale kladdehæfter, skoleuniformer og skolepenge. De skal ikke ende som mig uden uddannelse,” fortæller Ocura John Albert, som er glad for at Caritas har hjulpet med at gøre hans lille landbrug mere effektivt: "Havde det ikke været for Caritas, ville mine børn ikke være i skole," smiler han.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

15

3 STORE FORSKELLE I BEFOLKNINGSTILVÆKST 1.

2.

16

Undersøg og forklar de store regionale forskelle i fødselshyppighed, dødshyppighed og naturlig befolkningstilvækst ud fra tabellen. Inden for de enkelte regioner er der også store forskelle.

Find oplysninger om fødselshyppighed og dødshyppighed for forskellige lande.

Beregn selv den naturlige befolkningstilvækst.

Prøv at sammenligne følgende lande i Latinamerika: Chile, Argentina, Brasilien, Colombia, Bolivia, Nicaragua og Mexico. Forsøg at forklare forskellene.

Find selv andre lande.

Diskuter hvilke årsager der kan ligge til grund for de store forskelle i fødselshyp- pighed, dødshyppighed og naturlig befolkningstilvækst.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

Naturlig befolkningstilvækst (=fødselsrate ÷ dødsrate) Fødselsrate, promille 1980 1990 2000

2008

Dødsrate, promille 1980 1990 2000 2008

Verden

27

26

21

20

10

9

9

8

I-lande

15

14

12

12

9

9

9

8

U-lande

30

28

23

21

11

9

9

8

Mellemindkomstlande

28

26

21

19

10

9

8

8

Lavindkomstlande

43

40

35

32

16

14

12

11

Afrika syd for Sahara

47

44

41

39

18

16

16

Europa og Centralasien

20

18

13

14

10

10

12

Latinamerika og 32 Caribien

27

23

19

8

7

6

Mellemøsten og 42 Nordafrika

34

25

24

11

8

6

Sydasien

36

32

27

24

14

10

9

Østasien og Stil- 22 lehavet

23

16

14

8

7

7

Tanzania

47

44

42

42

16

15

14

Egypten

40

33

26

25

12

8

6

Kina

18

21

14

12

6

7

6

Vietnam

36

31

20

17

12

8

5

Nicaragua

44

37

28

25

11

7

5

Brasilien

32

24

21

16

9

7

6

Polen

20

14

10

11

10

10

10

USA

16

17

15

14

9

9

9

Danmark

11

12

13

12

11

12

11

Verdensbankens online database 5/2010. Udarbejdet for Danida af Karsten Duus.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

17

hjalp Amrita fattigdommen

I

ndiske Amrita har succes. Sammen med sin mand driver hun et lille landbrug, hvorfra hun sælger betelnødder, grøntsager, ris og kokosnødder. Indtægterne har givet hende mulighed for at bygge et nyt hus til familien, og i dag betragtes hun som en af lederne i landsbyen Christian Bastian, der ligger i det nordøstlige Indien.

Sådan har det ikke altid været. Tidligere var tilværelsen en kamp for overlevelse, og trods familiens lille jordlod var sulten og gældshajerne aldrig langt væk. Faktisk var Amrita og hendes familie så forgældede, at de ikke kunne se nogen vej ud af gælden.

Det ændrede sig, da Amrita med hjælp fra Caritas fik oprettet en spare-lånegruppe. Sammen med kvinder fra landsbyen begyndte Amrita at spare op i en fælles pulje.

Amritas første lån blev brugt til at købe en gris, det næste til en ko. Derefter gik det stærkt. I dag har Amrita et nybygget hus, fire køer og et solidt indtægtsgrundlag fra salget af sine afgrøder. Lånene til pengeudlånerne er betalt ud, og dermed er den gode cirkel i gang.

18

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

VIDSTE Flere børn dør af underernæring, vitaminmangel og sygdomme, end der dør i krige og ved sult- og naturkatastrofer!

[Foto: Caritas Internationalis] [Amritas Surin er idag en driftig forretningskvinde og har lagt et liv i fattigdom bag sig]

Caritas & mikrofinans Adgang til kredit, teknologi og finansielle ressourcer er afgørende for økonomisk vækst og udvikling og i sidste ende reduktion af den globale fattigdom. Men det er svært for fattige bønder at optage lån i banker. Små familielandbrug udgør et segment, der på én gang er mindre rentabelt og mere risikabelt. Caritas arbejder for at fremme fattige menneskers adgang til finansielle ydelser gennem spare-lånegrupper og mikrofinansinstitutioner.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

19

4 HIV/AIDS

1.

2.

3.

20

Hvor stort er antallet af mennesker, der lever med HIV/AIDS i henholdsvis Namibia og Malawi?

Hvis 30 procent af menneskerne med HIV/AIDS i Sydafrika blev kureret, hvor stort et antal mennesker ville sĂĽ stadig vĂŚre smittet?

Diskuter hvordan man kan forhindre smitte og udbredelse af HIV/AIDS.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

HIV/AIDS Land

Procentdel af den voksne befolkning

Antal mennesker

Botswana

38,60

330.000

Zimbabwe

33,73

2.300.000

Swaziland

33,44

170.000

Namibia

22,50

230.000

Sydafrika

20,10

5.000.000

Kenya

15,01

2.500.000

Malawi

15,00

850.000

Mozambique

13,00

1.100.000

Kilde: FN. www.mdgs.org 9/2009. Udarbejdet for Danida af Geografforlaget/ Karsten Duus

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

21

INDIANSKE KVINDER HAR SUCCES PÅ VERDENSMARKEDET Organisering og forbedret kaffeproduktion baner vejen til internationale markeder for Indianske kvinder i Bolivias højland

F

attige bønder får ofte dårlige priser for deres varer, fordi opkøbere og mellemhandlere napper hovedparten af avancen. I Bolivias højland har indianske kvinder med støtte fra Caritas stiftet et kooperativ, der ved at dyrke kvalitetskaffe og stå sammen slipper uden om mellemhandlere. Kooperativet kalder de Pachamama.

Pamela Rocha fra Caritas-organisationen i Bolivia, forklarer kooperativets succes med kløgtig organisering, arbejdsomhed og fokus på høj kvalitet: “Det er nemmere som gruppe end som enkeltperson at få adgang til markedet, ligesom den skærpede konkurrence på verdensmarkedet betyder, at en høj produktkvalitet ofte er en forudsætning for salg.”

Kooperativet er på fem år vokset fra 25 til 230 medlemmer og kvinderne sælger i dag deres kaffe til det amerikanske marked til en pris, som ligger syv gange over den lokale pris på kaffe: ”Vi har i dag råd til at give vores børn en uddannelse, købe mad og betale for læge| 3| 2 22 CARITAS C A R I TANYT S N Y2013 T 2 012

hjælp, forklarer Susanna Portugal Osz, som er medstifter af kooperativet. Hun viser stolt indholdet af de halvtreds kilo tunge sække med tørrede kaffebønner. De er resultatet af mange års intens arbejde og træning i produktion af kvalitetskaffe.

Kooperativet dyrker kaffe efter økologiske principper, og der er bud efter Pachamamakooperativets kvalitetskaffe. Udover salget til det amerikanske marked har en række supermarkeder i Bolivia vist interesse for kaffen og flere hoteller i de mere turistede dele af Bolivia har Pachamama-kaffe på menukortet.

Men Caritas og kvinderne er ambitiøse, og drømmer om at eksportere under eget brand til blandt andet Danmark. Og det er muligt, mener Pamela Rocha. Hun fremhæver Pachamama-kaffens merværdi: ”Vi sælger mere end god kaffe. Vi sælger en historie – en fortælling om hvordan en gruppe kvinder har taget kampen op mod fattigdom."

VIDSTE Caritas samarbejder med Fairtrade-mærket om at etablere kontakt mellem produktopkøbere i Vesten og Caritas´ kooperativer, landbrugsgrupper og producentsammenslutninger i programlandene.

SAMMENHOLD STYRKER [Foto: Toke F. Nyborg] [Susanna Portugal Osz er 50 år gammel. Hun har dyrket kaffe, så længe hun kan huske]

Caritas & værdikæder Forarbejdning og certificering tilfører landbrugsprodukterne en merværdi og åbner op for adgang til nationale og internationale markeder. Det sikrer, at også fattige mennesker får en økonomisk gevinst ud af deres landbrugsindsats.

Caritas træner bønderne i forarbejdning af deres afgrøder og omlægning af deres landbrug til økologisk og bæredygtig produktion. På den måde kan de sælge deres kaffe til en højere pris, og deres produkter kan opnå Fair Trade eller økologisk certificering og på den måde få adgang til amerikanske og europæiske markeder.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

23

5 KVINDER OG UDVIKLING

1.

2.

3.

24

Udregn forskellen mellem kvinders og mænds læse- og skrivefærdigheder i henholdsvis Sydasien og Europa.

Sammenlign de to og diskuter hvordan uddannelse spiller en rolle for kvinder nes rolle i samfundet samt for fattigdom generelt.

Udvælg et af landende og vurder sammenhængen mellem kvindernes position og landenes økonomiske stade.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

Gennemsnitlig levealder, år

KvindeAndel der kan læse og skrive, andelen af de procent HIV-smittede +15-årige, procent

Kvinders andel af de nationale parlamenter, procent

Kvinders adgang til videregående uddannelse i forhold til mænd, indeks mænd = 100

Kvinder

Mænd

Kvinder

Kvinder

Mænd

Kvinder

2008

2008

2007

2008

2008

2008

Kvinder/ Mænd 2007

Verden

71

67

33

76

87

18

108

I-lande

83

77

25

..

..

22

125

U-lande

69

65

34

76

87

17

102

Mellemindkomstlande

71

67

33

77

88

17

106

Lavindkomstlande

60

58

39

63

76

19

69

Afrika syd for Sahara

53

51

57

57

74

18

..

Europa og Centralasien

75

66

31

97

99

15

123

Latinamerika og 77 Caribien

70

33

91

92

22

125

Mellemøsten og 73 Nordafrika

69

29

65

82

9

..

Sydasien

65

63

35

50

73

20

69

Østasien og Stillehavet

74

70

29

90

96

18

..

Tanzania

56

55

58

66

79

30

48

Egypten

72

68

29

..

..

2

..

Kina

75

71

29

91

97

21

100

Vietnam

76

72

27

90

95

26

..

Nicaragua

76

70

28

..

..

19

..

Brasilien

76

69

34

..

90

9

129

Polen

80

71

29

99

100

20

140

USA

81

76

21

..

..

17

141

Danmark

81

77

23

..

..

38

141

Kilde: Verdensbankens online database 5/2010. Udarbejdet for Danida af Karsten Duus.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

25

VIDSTE For 1/3 af EU’s landbrugsstøtte kunne alle børn i verden få uddannelse og alle mennesker i verden kunne få rent vand!

[Foto: Toke F. Nyborg]

Caritas & kvinder Størstedelen af verdens en milliard fattige er kvinder og piger. Stor ulighed mellem mænd og kvinder medvirker til at fastholde mange udviklingslande i en ond cirkel med fattigdom og mangel på økonomisk vækst. Caritas har fokus på kvinder i arbejdet med udvikling, og kvinders rettigheder indgår i alle Caritas' udviklingsprogrammer.

26

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

"Vi kan i dag brødføde vores familier under tørken, og vores børn er blevet sundere."

KVINDER

Niger

GRØN

Med vejledning i nye og bedre dyrkningsmetoder dyrker en gruppe kvinder grøntsager under nogle af de hårdeste klimatiske forhold på jorden

D

e små lerklinede huse i ørkenlandsbyen Dantchandou har samme rødbrune farve som sandet i gaderne.

Her er støvet og goldt, og den varme harmattan-vind blæser konstant som en evig påmindelse om den ørken, der omgrænser landsbyen. I denne del af verden skal der slides for at overleve, og alle hjælper til.

Vi befinder os i det sydlige Niger. Det er høsttid, og både mænd og kvinder knokler i solen. Med sammenbidte tænder og svedperler på panden mejes, tærskes og males hirsen. Tørkeperioden er på vej, og familierne ved, at de skal leve af høstudbyttet indtil næste år.

Mændene drager snart ind til byen for at finde arbejde, men det er fåtallet, som finder et. Familiens overlevelse i tørkeperioden afhænger derfor af kvinderne. Alligevel rynker kvinderne i Dantchandou ikke øjenbrynene af bekymring. Med støtte fra Caritas i Niger er de begyndt at dyrke grønsager. Det har ændret deres liv: "Vi kan i dag brødføde vores familier under tørken, og vores børn er blevet sundere. Vi producerer i dag så mange grøntsager, at vi kan sælge nogle af dem på markedet. Vi er blevet økonomisk uaf-

hængige,” fortæller Fati Boubacar, mens hun vander sin mark. Med hule kinder og stærke arme hiver hun spanden op af brønden og hælder det livgivende vand ud over grøntsagerne.

Fati Boubacar og de andre grøntsagsdyrkere er i dag rollemodeller for landsbyens andre kvinder - en slags kvindesagsforkæmpere i et land, hvor kvinder ikke tæller lige så meget som mænd.

Kulturen er patriarkalsk, og de fleste kvinder er afhængige af mandens indtægt. De må ikke eje jord eller husdyr og får sjældent en uddannelse. Men i Danchandou er det kvinderne, der bestemmer, og Fati Boubacar bruger størstedelen af indtægten fra salg af grøntsager på at sende sine tre piger i skole: "Jeg køber skolemateriale og uniformer til mine døtre. De skal have en uddannelse. Det er den eneste måde, de kan forme deres egen fremtid,” forklarer hun, og fortsætter med at hive vand op af brønden. For der er ikke tid til at hvile, hvis Fati Boubacar og de andre kvinder skal sikre den næste generation af ørkenbørn en bedre tilværelse.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

27

1. I hvilket parlament i verden sidder der flest kvinder?

Bolivia, Rwanda, Sverige 2. I 1960 var den gennemsnitlige levealder for mænd i Botswana 49 år. Hvor gamle bliver mændene i Botswana i gennemsnit i dag?

47, 56, 61 3. Hvilket land har fået ca. 14 millioner færre sultne siden 1990?

Bangladesh, Malawi, Mozambique 4. Hvor mange børn i u-landene går nu i skole?

1 ud af 4, 1 ud af 2, 9 ud af 10 5. Hvilket kontinent oplever lige nu det største fald i børnedødeligheden der nogen sinde er set - noget sted i verden?

Asien, Afrika, Sydamerika 6. Hvor mange har fået adgang til vand siden 1990? ½milliard, 1 milliard, 2 milliarder 7. I hvilket land har relativt flest indbyggere prøvet at gå i banken over mobiltelefonen?

Frankrig, Kenya, Tyskland 8. I hvilket land er antallet af piger der kommer i skole steget med 762% Bangladesh, Afghanistan, Burkino Faso Se rigtige svar på quizzen på næste side 28

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

VIDSTE Det årlige statsbudget i Bangladesh svarer til de årlige udgifter i Københavns Kommune.

[Foto: Toke F. Nyborg]

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

29

HVOR LANGT ER VI NÅET MED

MÅLENE 30

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

VIDSTE DU? Den årlige omsætning inden for menneskesmugling ligger på mellem 50 og 170 milliarder kroner?

[Foto: Toke F. Nyborg]

Rigtige svar på quizzen 1. Rwanda: Rwanda er det parlament i verden, hvor der sidder flest kvinder. Ikke færre end 56% er kvinder. Det er 10% flere end der sidder i for eksempel det svenske parlament.

2. Botswana: I begyndelsen af 60erne var Botswana et fattigt udviklingsland, men er siden blevet et rigt mellemindkomstland med en forventet levealder, der ikke er langt fra det globale gennemsnit på 68 år.

3. Bangladesh: Bangladesh har ført en politik, der tilgodeser de fattigste. Det betyder, at landet har reduceret andelen af befolkningen, som lever under sultegrænsen fra 28% til 19,5% 4. 9 ud af 10: Mange u-lande har gjort grundskole gratis og det har haft en stor effekt: 90% af alle børn begynder nu i grundskole og 90% fuldfører. Ligeså mange piger som drenge kommer nu i skole.

5. Afrika: Lige nu oplever Afrika det største fald i børnedødeligheden, der nogensinde er set noget sted i verden. Siden 1990 er børnedødeligheden blevet halveret, og i alt dør der nu 12.000 færre børn om dagen.

6. To milliarder: Siden 1990 har ikke færre end to milliarder mennesker fået adgang til rent vand. Det betyder, at langt færre børn nu dør af smitsomme sygdomme som kolera.

7. Kenya: Mobiltelefonen har været med til at skabe meget høj vækst i Afrika. Den har for eksempel givet millioner adgang til en bankkonto.

8. Afghanistan: Fra 2001-2008 steg antallet af piger, som kommer i skole i Afghanistan fra 15.000 til 2,2 millioner. Men 40% af alle børn i Afghanistan mangler stadig at komme i skole.

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

31

VIDEN OM

?

UDVIKLING [Foto: Toke F. Nyborg]

Hvad er et u-land?

Et u-land er et land, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom.

U-land betyder ”udviklingsland”.

Der findes ikke en bestemt definition af, hvad der gør et land til et u-land.

En afgørende faktor er, hvor meget landets indbyggere i gennemsnit tjener om året. Andre faktorer kan være, hvor gamle indbyggerne bliver, hvor mange nyfødte, der dør, og hvor mange børn og unge, der går i skole.

Man kan også sige, at et u-land er det modsatte af et i-land.

Et i-land er et ”industrialiseret land” med fabrikker, gode veje, computere og butikker med masser af varer. Selv om der også er fattige mennesker i i-landene, så har langt de fleste indbyggere over 1 dollar at leve for om dagen.

Et u-land er derimod et land, hvor en stor del af landets befolkning arbejder med landbrug, og der ikke er meget industri. Fordi der mangler fabrikker, må u-lande ofte sælge deres råvarer uforarbejdet og til en meget lav pris.

Der er stor forskel på u-lande. Både i forhold til hvor mange indbyggere, der lever i fattigdom, og hvilke levevilkår indbyggerne har i forhold til f.eks. uddannelse, arbejde, boliger og adgang til skole- og sundhedssystemer.

32

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

?

Hvad er Danida?

Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Danida er altså ikke en selvstændig organisation, men en betegnelse for den del af Udenrigsministeriet, der arbejder med bekæmpelse af fattigdom i u-landene.

Det er Danidas opgave at administrere de penge, som Folketinget årligt sætter af til udviklingsbistand på Finansloven. Danidas arbejde styres af den politik, Folketinget har vedtaget for udviklingsbistanden, som overordnet handler om bekæmpelse af fattigdom i u-landene. Det er udviklingsministeren, der har det politiske ansvar for Danida.

Navnet Danida er oprindeligt opstået som en forkortelse af ”Danish International Development Assistance”, som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. I dag er navnet ikke længere en forkortelse, og derfor skrives det normalt ikke med versaler, men med store og små bogstaver.

Hvad er udviklingsbistand?

Udviklingsbistand er støtte, der gives fra de rige lande til de fattige lande.

Udviklingsbistand kaldes også u-landsbistand.

Det overordnede formål med dansk udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom i u-landene og skabe varige forbedringer af livsvilkårene for den fattigste del af befolkningen i det enkelte u-land.

Den danske udviklingsbistand støtter det enkelte u-lands egen indsats for at give de fattige bedre vilkår. På den måde er udviklingsbistanden en ”hjælp-til-selvhjælp”, der på længere sigt skal hjælpe befolkningen i u-landene til at klare sig selv.

Udviklingsbistanden er ikke et lån fra et i-land til et u-land og skal derfor ikke betales tilbage. Danskerne betaler til den danske udviklingsbistand via skatten.

I Danmark er udviklingsbistanden på ca. 0,8 % af BNI. C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

33

I mange udviklingslande er kirker og trosbaserede organisationer særdeles vigtige for udviklingen af stærke civilsamfund. I arbejdet med udvikling er der brug for at styrke de menneskelige værdier, som er grundstenen i udvikling af stærke civilsamfund.

Kirkesamfund og civile aktører spiller en central rolle, når det gælder demokrati og menneskerettigheder, fred og forsoning med videre. Udvikling bliver kort og godt opfattet som et kirkeligt ansvar.

Den katolske Kirkes størrelse har en kæmpemæssig betydning for arbejdet med udvikling og nødhjælp.

Med mere end en million frivillige og ansatte er Caritas en af de største aktører i verden inden for nødhjælps- og udviklingsarbejde.

Caritas betyder kærlighed og barmhjertighed, og grundlaget for Caritas’ arbejde er: RESPEKT FOR MENNESKEVÆRD Ethvert menneske er unikt, skabt i Guds billede. Uanset hvem vi er, og hvad vi tror på, har vi alle sammen værdi. Derfor kæmper Caritas for, at alle menneskers ligeværd respekteres og beskyttes.

FÆLLESSKAB FORPLIGTER Vi er skabt til at leve i fællesskab, og derfor har vi ansvar for hinanden. Fællesskabets forpligtelse gælder især over for de svageste. Derfor taler Caritas for at styrke familien som samfundets grundlæggende fællesskab.

SOLIDARITET KRÆVER HANDLING Vi er sat til at tage vare på skaberværket og sikre en retfærdig fordeling af dets goder. Derfor arbejder Caritas på at ændre de politiske og økonomiske strukturer, som er årsag til fattigdom og nød.

34

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

- ET KIRKELIGT ANSVAR [Foto: Pascal Deloche]

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2

35 35

Caritas Danmark HÆFTET er udgivet af: Caritas Danmark Gl. Kongevej 15,3.

1610 København V. Printed in Denmark 1. udgave, 1. oplag 2013 (500 eks.) © Caritas Danmark ISSN 1397-8578 Tekst: Toke F. Nyborg Grafisk design: Nanne Ørsted & Toke F. Nyborg Elevopgaver produceret af Danida Tryk: Stenby Tryk A/S Forsidefoto: Caritas Internationalis

36

C A R I TA S N Y T 2 012 | 2