AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold • • • •
Aktuelt i marken Etablering af vintersæd Udtagning af jordprøver Gødskning af vintersæd om efteråret • Vigtige datoer
Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse marker må vi sidestille med sent såede marker, og derfor bør der sættes skub i rapsen med ekstra gødning, for at de kan opnå en passende størrelse inden vinteren. I de sent såede rapsmarker bør der tildeles gødning snarest. Hvis der er nedpløjet gylle, bør der tilføres 20-30 kg N pr. ha. Hvis der ikke er nedfældet gylle, så bør mængden være 40-50 kg N pr. ha. Hvis rapsen er sået efter frøgræs, bør der tilføres 50-60 kg N pr. ha. Hvis der skal slangeudlægges gylle, så bør rapsen have 3-4 blade for at minimere risikoen for svidningsskader. I sent sået raps, bør der derfor tilføres 20-30 kg N pr. ha i handelsgødning nu, da det bliver for sent at sætte skub i rapsen, når den først har 3-4 blade. Før du gøder rapsmarken, skal du naturligvis sikre dig, at der er spiret nok planter frem til, at marken skal bevares. Hvis der er tynde områder i marken, bør du være ekstra opmærksom på snegle.
-1 -
Der er kun fanget meget få eller ingen rapsjordlopper i de gule fangbakker i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Det betyder, at niveauet generelt er lavt, men derfor kan der stadig være angreb lokalt. Hold godt øje med specielt de marker, hvor udsæden ikke er bejdset mod skadedyr. Vi har i år hørt om lidt flere rugmarker med meldrøjer end i et normalt år. Ifølge tyske undersøgelser er der ingen grund til at skyde skylden på de mest dyrkede hybridsorter i Danmark Palazzo og KWS Magnifico. De ligger ifølge tyskerne på niveau med linjesorten Kapitän, hvad angår modtagelighed for meldrøjer. Der er kommet resultater fra flere sortsforsøg, men det ændrer ikke ved det billede, som de foreløbige resultater, vi allerede har medtaget i AfgrødeNyt, har givet. For vinterhvede og rug finder du dem i AfgrødeNyt nr. 18, for vinterbyg i nr. 17.
Etablering af vintersæd Vejledende plantetal Vi har ikke ændret på det anbefalede plantetal de sidste år. De anbefalede mængder finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside under landbrug/planteavlsrådgivning/ værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved forskellige TKV og plantetal.
En god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte. Der skal fokus på såbedet. På arket ’Giv såbedet karakter’, som du finder på side 6 i dette nummer af AfgrødeNyt, er der opstillet en række spørgsmål, som du kan bruge som inspiration til at få mere fokus på etableringen.
Retningsgivende plantetal pr. m2 i vintersæd Sådato
1/9-6/9
7/9-12/9
13/9-18/9
19/9-24/9
25/9-30/9
31/9-5/10
6/10-11/10
12/1015/10
Hvede
200
240
280
320
360
400
420
440
Vinterbyg*
-
220
240
280
340
-
-
-
Vinterrug
180
200
220
240
260
280
300
-
V.rug, hybr
150
160
180
200
210
220
240
-
Triticale
180
220
240
280
320
360
-
-
*
For 6-radet vinterbyg sænkes plantetallet med 40 planter pr. m2 i forhold til det angivne.
Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal x TKV (TusindKornsVægt) ---------------------------------------
= Udsæd i kg pr. ha
% forventet markspiring
Vinterhvede Vi anbefaler, at så vinterhvede mellem d. 10. og 20. september, men den kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Sådybden bør være ca. 4 cm – hellere lidt til den dybe side end for øverligt. Tidlig såning giver generelt størst udbytter. Størst fordel af tidlig såning vil der være på den kolde, stive jord. Så start der, hvor der er 1. års hvede og hvor der bliver sået direkte. Ulemperne ved tidlig såning er risikoen for havrerødsot, der overføres med bladlus, risikoen for goldfodssyge, samt et højere ukrudtstryk. I flerårshvede på den lettere jord kan det være relevant at bruge Latitudebejdset udsæd mod goldfodssyge ved såning før 20. september. Og det kan være relevant at udsætte såning i marker med meget græsukrudt. Vinterbyg Vi anbefaler at så vinterbyg mellem d. 15. og 20. september. Generelt kan den sås fra d. 7. september til udgangen af september. Husk at holde
Forventet markspiring Såbed
September
Oktober
Godt
90-95 %
85-90 %
Middel
85 %
80 %
Dårligt
80 %
75 %
øje med bladlus – vinterbyg bliver hårdere skadet af havrerødsot end hvede. Sådybden for vinterbyg bør være ca. 4 cm. Vinterrug Vinterrug kan sås fra 1. september til 11. oktober. Er det hybridrug, der skal sås, anbefaler vi at så den fra 1. – 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. m2 1. september – for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m2. Hybridrug sælges i poser med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen. Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. m2 og 90 % fremspiring, så skal der sås 1,7 unit pr. ha. Såning 15 september, med 180 planter pr. m2 og 90 % fremspiring giver 2 units pr. ha. Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord. Fortsættes side 7
-2 -
Aktuelle løsninger uge 36 - 2013 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
9nUE\J
9LQWHUV G
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& $JHUU YHKDOH DOP 5DSJU V KHMUH YLQGDNV )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J O KD HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ 6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J O KD HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
0LGGHO %HN PSHU %HP UNQLQJHU 3ULV O NJ VWN SU KD NU SU KD 9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH (IWHU K¡VW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V *O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU +YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU *O\SKRVDW J
$OP 5DMJU V XGODJW L UHQEHVWDQG 0LGGHO O NJ VWN SU KD ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
(QnULJ UDSJU V WRNLPEODGHW XNUXGW
6WRPS
([SUHVV 67 6SUHGH NO EHPLGGHO
7RNLPEODGHW XNUXGW
-3 -
%HP UNQLQJHU (IWHUnU I¡U IUHPVSLULQJ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH 8GVSU¡MWHV Sn IXJWLJ MRUG I¡U DIJU¡GHQV IUHPVSLULQJ 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ RYHUIRU NXOWXUJU VVHW DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG
(IWHUnU IUD VnQLQJ WLO VWDGLXP +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH RPIDWWHU 6WRPS RJ $FWLYXV :* 6W¡UVW GRVLV YHG PHJHW JU VXNUXGW Sn OHUMRUG 8GO J VnV L FP G\EGH 6SU¡MWQLQJ IUD VWUDNV HIWHU VnQLQLQJ RJ WLO UDMJU V KDU WR EODGH %HGVW HIIHNW RSQnV YHG IXJWLJ MRUG RJ XNUXGW L IUHPVSLULQJVIDVHQ
6HQHVW GHQ VHSWHPEHU
)U¡JU V
O NJ VWN SU 0LGGHO KD ([SUHVV 67 6SUHGH NO EHPLGGHO
*U VXNUXGW
%HN PSHU NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
%HP UNQLQJHU DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
'))
6WHGPRGHU
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU
)RFXV 8OWUD 'DVK )RFXV 8OWUD 'DVK )XVLODGH 0D[
6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH 6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
6SLOGNRUQ PD[ EODGH
6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP UDMJU V 2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
$JLO (& $JLO (&
9LQWHUV G XGHQ XGO J
O NJ VWN SU 0LGGHO KD /LJH HIWHU VnQLQJ I¡U IUHPVSLULQJ %R[HU ')) 1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU %ULRWULO (& %R[HU %R[HU
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
%R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) $WODQWLV 2'
%HP UNQLQJHU
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V VWHGPRGHU WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV
6SU¡MWQLQJ PHG MRUGPLGOHU OLJH HIWHU VnQLQJ HU HQ JRG VWUDWHJL Sn DUHDOHU KYRU GHW HUIDULQJVYLV NDQ EOLYH YDQVNHOLJW DW I UGHV VHQHUH RP HIWHUnUHW
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW
VW IUHPVSLULQJ 8QGODGHV HYW WLO YLQWHUE\J UXJ Sn OHW MRUG 2[LWULO %ULRWULO NHQ HYW XQGODGHV YHG XNUXGW Sn NLPEODGVW
6WRUNHQ E NRUQEORPVW In UDMJU V UDSJU V RJ HQ GHO YLQGDNV PDQJH UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
VW HYW JU VPLGGHO VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
/LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ
%R[HU YDOPXHU RJ In YLQGDNV 6WRPS 3HQWDJRQ %R[HU NRUQEORPVW In U YHKDOH UDSJU V RJ YLQGDNV /H[XV :* (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV %R[HU )OLJKW ;WUD 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V WRGHOW VWUDWHJL %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW $OP UDSJU V HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V UDMJU V YLQGDNV ')) 7RSLN 5HQRO 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG VWRU EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH DJHUU YHKDOH ')) /H[XV :*
3ULV NU SU KD
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
+YLV GHU HU EHKRY IRU RSI¡OJQLQJ Sn UDMJU V ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ
VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ
/LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ
9LQWHUV G PHG XGO J
3ULV O NJ VWN SU 0LGGHO %HN PSHU KD NU SU KD ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V 6WRPS 3HQWDJRQ YDOPXH HQnULJ UDSJU V
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %ULRWULO $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW $OOH SURGXNWHU NDQ EODQGHV PHG 0DQJDQ
-4 -
VW QnU NRUQHW KDU EODG
VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW VSU¡MWQLQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J VSU¡MWQLQJ
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ VW QnU NRUQHW KDU EODGH
6YDPSHEHN PSHOVH 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU 0LGGHO %HN PSHU KD -XYHQWXV 5RGKDOVUnG )ROLFXU (& 2ULXV (: &DQWXV 3URVDUR (& 'RVLV K YHV YHG XGEUHGWH DQJUHE DI URGKDOVUnG
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
O¡YEODGVVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW 0DNV EHK O¡YEODGVVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW 0DNV EHK ,QJHQ UHVWULNWLRQHU O¡YEODGVVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW 0DNV EHK
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHU DIJU¡GHU
O NJ VWN SU 0LGGHO KD )HUUDPRO 6PDUW%D\W 6OX[[
+YLGNO¡YHU
O NJ VWN SU 0LGGHO KD )DVWDF
%HN PSHU 5DSVMRUGORSSHU
%HN PSHU 6QHJOH
%HN PSHU %ODGUDQGELOOHU
5HWWHW PRG EODGJQDY %HN PSHOVHVW UVNHO HU ERUWJQDYHW EODGDUHDO IUHP WLO DW FD O¡YEODGH HU XGYLNOHW
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS
2II ODEHO JRGNHQGW L KYLGNO¡YHU
9 NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU 0LGGHO KD -XYHQWXV VW
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ O¡YEODGVVWDGLHW $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR RJ PHG Q\H DIJLIWHU %HN PSHU
-5 -
-6 -
Triticale Triticale kan sås i hele september. Sådybden bør være ca. 4 cm.
For al vintersæd gælder det, at udsæden skal dækkes godt af jord, så der ikke er en åben vej for sneglene.
Udtagning af jordprøver Så er sæsonen for udtagning af jordprøver startet hos os. Der er allerede tilmeldt rigtig mange ha, men vi skal stadig nå at udtage flere. Vi anbefaler, at du får udtaget jordprøvet ca. hvert 5. år. Husk også at få udtaget jordprøver, hvis du køber eller forpagter ny jord. Hvis du selv udtager jordprøven, så koster det kr. 150,- pr. prøve incl. indtastning i gødningsplanen, rapport og kommentering. Du kan låne et jordspyd
hos os og får en vejledning med. Hvis vi skal udtage jordprøverne bliver prisen kr. 220,- pr. prøve + et startgebyr på kr. 500,-. Også her er prisen incl. indtastning, rapport og kommentering. Der bør tages en prøve for hver ca. 2-3 ha. Deltagere i udvidet markstyring får automatisk udtaget prøver hvert 5. år. Hvis du er med i denne ordning, så sig til hvis du har forpagtet eller købt ny jord.
Gødskning af vintersæd om efteråret Generelt er der ikke behov for at tilføre vintersæd kvælstof eller fosfor om efteråret ved såning. Det gælder også på lerjord, der ikke tildeles husdyrgødning, og hvor kvælstoffrigørelsen fra jorden er lav. Forsøg på sådanne jorder i vinterhvede har i gennemsnit vist et signifikant merudbytte på 2,5 hkg pr. ha for placering af 20 kg kvælstof pr. ha ved såning udover markens kvælstofkvote. Men i praksis skal kvælstoftilførsel om efteråret tages fra markens kvote. For tilførsel af 20 kg kvælstof pr. ha om foråret opnås normalt mindst lige så stort et merudbytte som 2,5 hkg pr. ha. Kvælstoffrigørelsen fra jorden har hidtil været lav på grund af udtørring af jorden i pløjelaget. Der må imidlertid forventes en stor kvælstoffrigørelse, når der på et tidspunkt kommer tilstrækkeligt med vand til at opfugte pløjelaget. Vi vurdere derfor, at det tørre vejr ikke giver behov for efterårstilførsel af kvælstof.
De meget tørre forhold forøger derimod risikoen for manganmangel. På jorder med stor risiko for manganmangel anbefaler vi, at dette forebygges ved placering af 15-30 kg kvælstof pr. ha i svovlsur ammoniak ved såning. Der er også gode erfaringer med at blande svovlsur ammoniak i udsæden. Iblanding i udsæden giver en risiko for spireskader, men der er ikke i forsøg eller i praksis observeret problemer med iblanding af mindre mængder svovlsur ammoniak. Selv ved lave fosfortal er der ikke opnået sikre merudbytter for placering af fosfor om efteråret i forhold til bredspredning om foråret. Vi anbefaler derfor kun placering af diammoniumfosfat om efteråret, hvis gødningen er billig, eller hvis der er mistanke om kraftig fosformangel.
-7 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Alle udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år • 1. juli – 15. september: Alle arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. august: På JB 5 – 11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Dette gælder, hvor der skal sås en vårafgrøde. • 20. september: efter denne dato må mellemafgrøder nedmuldes • 30. september: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. • 1. oktober: arealer, hvor der skal tilsås i foråret og hvor der ikke er efterafgrøde, må nedvisnes. • 10. oktober: sidste frist for at konvertere mellemafgrøder til efterafgrøder i TastSelv. • 14. oktober: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs. • 20. oktober: pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Gælder ikke for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og for efterafgrøde udlagt i majs. • 20. oktober – 15. november: Fast husdyrgødning må udbringes på arealer med pligtig efterafgrøder, når det nedbringes indenfor 6 timer. Der er forbud mod udbringning på skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. • 1. november: Fast husdyrgødning må udbringes på JB 5-11 på arealer, hvor der skal sås en vårafgrøde, når det nedbringes indenfor 6 timer.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 11. september 2013. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-8 -