Vækst nr. 5 - 2019 by Centrovice

SIDE 5

SIDE 6

Efteråret er lig med budgettid FLERE MÅLRETTEDE EFTERAFGRØDER I 2020 - MEN IKKE LÆNGERE "FØRST TIL MØLLE"-PRINCIPPET

SIDE 16

Den rentable slagtesvineproduktion SIDE 10

MILJØTEKNOLOGI 2019 MED 37 MIO. KR. I PULJEN TIL KVÆG ER ÅBEN

NR 5 • OKTOBER 2019

Vækst

INDHOLD Generationsskifte i landbruget................................... 3 Efteråret er lig med budgettid.................................... 5 Flere målrettede efterafgrøder i 2020 - men ikke længere "først til mølle"-princippet............................ 6 Frivillig momsregistrering - Særlige forhold for I/S'er og interessenter......................................................... 8 Miljøteknologi 2019 med 37 mio. kr. i puljen til kvæg er åben.......................................................... 10

HUSK DET SÆRLIGE BEFORDRINGSBEDRAG Der gælder særlige regler, hvis du eller din ægtefælle har nedsat funktionsevne eller anden kronisk sygdom. Læs mere om forskellige lovkrav om befordring for forskellige typer af skatteydere på side 15. VÆRD AT VIDE OM DELEØKONOMI

Værd at vide om deleøkonomi................................ 12

Deleøkonomi er et økonomisk princip, men er du klar over de skattemæssige regler? Læs mere om reglerne, og hvad du skal være opmærksom på når du lejer, låner, bytter eller køber af andre på side 12.

Græssets foderværdi til afgræsning og slæt........... 14 Husk det særlige befordringsbidrag........................ 15 Den rentable slagtesvineproduktion ....................... 16 Tank viden............................................................... 22

GRÆSSETS FODERVÆRDI TIL AFGRÆSNING OG SLÆT

„

Græssets foderværdi har stor betydning for kvaliteten af mælk. Du bør derfor være ekstra opmærksom på kvaliteten af foderet ved denne årstid.

For nogle kan det måske virke som et besværligt krav fra ens pengeinstitut, men et budget kan nærmere betragtes som et ledelesværktøj for den dygtige virksomhedsejer.

Side 5

Søren Bækholm Chefkonsulent, Driftsøkonomi

„

GENERATIONSSKIFTE I LANDBRUGET Gennemsnitsalderen er på nuværende tidspunkt 57 år for selvstændige landmænd og den stiger år for år ”

Generationsskifte er vel nok en af de største udfordringer, landbruget står over for lige nu. Gennem mit arbejde i bestyrelsen har jeg været en del af fokusgruppen Økonomi og generationsskifte, hvor vi har arbejdet med, hvordan får vi løst den udfordring, det er at få nye unge ind på de bedrifter, der helt uundgåeligt skal generationsskiftes inden for de kommende år. Gennemsnitsalderen er på nuværende tidspunkt 57 år for selvstændige landmænd og den stiger år for år. Hvorfor er det sådan? Det er der mange grunde til, som jeg vil komme ind på her. Finanskrisen satte spor I 2008 hvor finanskrisen var en realitet, blev verden pludselig en anden. Vi kom fra en situation, hvor jordprisen næsten fra den ene dag til den anden faldt til det halve. Det er klart, at når sådan noget sker, så udhuler det egenkapitalen for mange landmænd. Mange bedrifter gik fra at være velkonsoliderede det ene år til at være insolvente i det næste. Det gør, at mange ting bliver meget mere besværlige, når der skal udvikles på bedriften.

I dag har 60% af alle landmænd en gældsprocent på over 60%, og derudover er mange produktionsanlæg værdisat for højt i regnskaberne. Ved en handel er det med andre ord ikke muligt at få den pris, bygningerne står til i regnskabet. Der har været rigtig mange konkurser i kølvandet på finanskrisen. I 2018 var der således 178 konkurser i hele landet. Dette tal ser ud til at blive noget mindre i år på grund af den forbedrede indtjening i de fleste sektorer. Stadigvæk er der en del ejendomme, som er så hårdt ramt økonomisk, at den eneste løsning er en afvikling af ejendommen. Dette kan i nogle tilfælde være en mulighed for unge, der gerne vil ind i erhvervet. Mange gange kan der på disse bedrifter opnås en langt højere realkreditfinansiering, end der kan opnås på ejendomme, hvor gældsprocenten er lavere. Man skal så bare passe på, at man ikke overtager mere gæld, end ejendommen kan bære. For selvom renten er lav eller næsten ikke-eksisterende, må man ikke glemme, at den også skal afdrages, uden at det dræner kassen for likviditet, således at der fremadrettet ikke kan foretages de nødvendige investeringer i bedriften. Fremtidens landmænd Vi har i gruppen også været inde og snakke uddannelse. I den forbindelse havde vi en snak med forstander Jens Munk Kruse fra Dalum landbrugsskole. Vi fandt ved en hurtig beregning frem til, at der hvert år er brug for ca. 300 unge mennesker, hvis generationsskiftet skal foregå i det tempo, som det burde.

Men ser vi på antallet af unge mennesker, der går på agrarøkonomiuddannelsen, så er det på landsplan kun ca. 1/3 af dem, der har et ønske om at blive selvstændige. Det svarer til ca. 10% af de 300, der er behov for. Vi skal huske, at der er andre muligheder end agrarøkonomuddannelsen for at komme ind i landbruget. Er det så fordi, de opgiver på forhånd på grund af svær finansiering, eller er det på grund af stor risiko? Det kan være mange ting, men vi har i landbruget en opgave med at få italesat de mange gode ting, der er forbundet med at være selvstændig landmand. Det behøver heller ikke at være et must for en ung mand på 24 år at købe en bedrift til måske 40 eller 50 mio., når han er færdig med AØ. Det kan være, at han skal starte med at være driftsleder på en større bedrift, eller evt. leje produktionsbygninger og besætning, på en ejendom, hvor ejer er oppe i årene. På den måde kan han vise, at han kan skabe nogle resultater og styre både bedrift og økonomi. Dette ville gøre sagsgangen meget lettere, hvis den unge mand senere vil købe hele ejendommen og skal ud og låne mange penge. ...artiklen fortsætter på næste side

Af Finn Ekselund Bestyrelsesmedlem Tlf.: 4026 2501

NR 5 • OKTOBER 2019

at den ældre landmand lader noget kapital stå i bedriften i form af et sælgerpantebrev. Her er det så bare ærgerligt, at det lovforslag, som den tidligere regering havde fremsat, ikke nåede at blive stemt igennem. Måske skal vi også til at tænke andre ejerformer ind. I generationer har der i landbruget været tradition for, at selvejet er den eneste vej. I dag må vi bare erkende, at det er så store produktioner, der kræver så meget kapital, at selvejet er udfordret. Hvis vi kigger på andre erhverv, sidder en mand sjældent med en virksomhed til over 100 mio. Vi har i de senere år set investorer, der har noget kapital andre steder fra, gå ind og opkøbe nogle af de ejendomme, som kommer til salg. Det tror jeg, vi kommer til at se mere af i fremtiden. Her kan unge også komme ind som medejere, hvor investor hjælper med finansieringen. Endelig kan man også stille spørgsmål ved, om vores uddannelse er god nok til nutidens unge landmænd. Vi må erkende, at det er en helt anden opgave at lede en stor landbrugsbedrift i dag, end det var for bare få år siden. Jeg tror, at der skal være en overbygning på den nuværende uddannelse, som er målrettet de virkelig dygtige og ambitiøse unge, der brænder for at blive selvstændige. Udfordringer med finansiering I dag er renten næsten nul på realkreditlån, så det er ikke det, der er problemet, når man skal i gang. Det er mere det at få lov til at låne så mange penge, samt at det næsten er umuligt at opfylde egenkapitalkravet på 20%, som der mange gange stilles krav om. En løsning kunne være,

Det ville have betydet, at man som pantebrevshaver først skal beskattes af pengene, den dag de bliver afdraget og ikke som i dag ved salg af ejendomme. En anden ting som også rammer hårdt er, hvis den nuværende regering får arveafgiften hævet fra 5 til 15%. Dette vil mange steder gøre det sværere at få familieoverdraget en ejendom, da der skal betales mere arveafgift til staten. Ældre landmænd Mange ældre landmænd på lidt mindre ejendomme bliver i dag mange gange siddende som ejere på ejendommen, selvom de er gået på pension. Man afvikler husdyrproduktionen eller lejer den ud sammen med jorden. Dette sker dels, fordi der ikke er købere på markedet, men også fordi der tit er en god økonomi i at leje jord og evt. bygninger ud i forhold til salg af ejendom. Og hvad sker der så med disse ejendomme, når den nuværende ejer enten dør eller bliver så svækket, at han må flytte?

„

Ja så vil de komme til salg. Jeg tror måske også, at nogle bliver familieoverdraget, således at børn kommer til at sidde som udlejere. Jeg tror, vi i fremtiden vil se en stigning i forpagtninger, hvilket også letter kapitalkravet til de landmænd, der forpagter. Fremtidens landbrug Hvordan bliver fremtidens ejerformer? Jeg tror, vi vil se mange forskellige konstellationer i fremtiden. Selvejet vil bestå, det er der ingen tvivl om, men det bliver helt sikkert i mindre grad end i dag. Vi vil se erhvervsfolk, der vil gå ind og hjælpe unge med finansiering af enten udvidelser eller etablering. Jeg tror også, der vil blive flere, der lejer sig ind i ejendomme enten ejet at pensionerede landmænd eller af kapitalfonde eller lign. Er det så godt eller skidt? Jeg tror ikke, vi skal være så bange for det. Mange gange kan erhvervsfolk tilføre noget andet til erhvervet ved at deltage i en bestyrelse på bedriften, og samtidig har man flere at sparre med. Med dette vil jeg runde af og understrege, at det er vigtigt, at vi forbereder generationsskiftet mange år før, det er aktuelt. Faktisk bør det tænkes ind allerede ved etablering eller i hvert fald ved store investeringer.

Måske skal vi også til at tænke andre ejerformer ind. I generationer har der i landbruget været tradition for, at selvejet er den eneste vej. I dag må vi bare erkende, at det er så store produktioner, der kræver så meget kapital, at selvejet er udfordret.

EFTERÅRET ER LIG MED

BUDGET TID

Efteråret har meldt din ankomst, og inden længe rinder 2019 ud, og det er derfor også tid til at få lagt en plan for 2020. Planlægningen af det kommende år munder meget naturligt ud i et resultat og likviditetsbudget. For nogle kan det måske virke som et besværligt krav fra ens pengeinstitut, men et budget kan nærmere betragtes som et ledelsesværktøj for den dygtige virksomhedsejer. Et gennemarbejdet budget er nemlig et godt værktøj til at styre sin virksomhed ud fra og ikke mindst give sine samarbejdspartnere et indblik i virksomhedens udvikling de kommende 1-3 år. Udover at belyse trækket på kassekreditten, er der en lang række parametre, der kan skabes klarhed over, når budgettet udarbejdes. Herunder bl.a. • Hvilke områder skal der være særligt fokus i det kommende år, og hvilket resultat ønsker du at opnå i det kommende år? • Hvor stor bliver skattebetalingerne de kommende år? • Skal der indskydes på pension og hvor meget?

Nye muligheder holder dig opdateret på din økonomi Via de nye økonomistyringsprogrammer Dashboard og eOverblik kan du nu dagligt blive opdateret på den aktuelle status på udvalgte nøgletal og følge med i, hvordan økonomien udvikler sig i forhold til det lagte budget for året. Forudsætningen for at få fuldt udbytte af mulighederne i Dashboard er et godt grundlag i forbindelse med budgettet og ikke mindst med den løbende bilagshåndtering i f.eks. Summax. Jo oftere du bogfører dine bilag, jo mere aktuelle vil dine tal i Dashboard også være. Vil du vide mere om mulighederne ved Dashboard og eOverblik? Og om forudsætningerne for at for optimalt udbytte at programmerne? Så læs mere på vores hjemmeside eller kontakt din økonomiassistent- eller konsulent. Kom til mødet "Sæt fokus på finansiering" den 20. november kl. 19.00 og bliv klædt på til mødet med dine finansieringspartnere. John Jensen fra AgroMarkets giver dig en økonomisk vejrudsigt mens Centrovices konsulenter bl.a. stiller skarpt på finansoverblik og -strategi, omlægning af lån samt muligheder for alternativ finansiering. Læs mere og tilmeld dig på www.centrovice.dk.

• Hvilke investeringer skal der foretages, og hvordan er rentabiliteten i disse? • Hvor bliver investeringer finansieret?

Af Søren Bækholm Chefkonsulent, Driftsøkonomi

• Hvordan udviklinger afdragsprofilen sig?

Tlf.: 6340 7264

NR 5 • OKTOBER 2019

FLERE M EFTERA

- MEN IKKE LÆNGE

Efterafgrødeområdet er desværre blevet unødigt kompliceret. Vi har pligtige-, husdyr-, MFO- og målrettede efterafgrøder. Målrettede efterafgrøder indfases over 3 år 2019 var det første år med målrettede efterafgrøder på ca. 142.000 ha. 2020 er det andet år, hvor der forventes yderligere 140 – 150.000 ha på landsplan. Da udpegningen først forventes offentliggjort sidst i oktober, ved vi ikke, om vores område bliver over- eller underrepræsenteret. Det er altså betragtelige arealer eller alternativer, der skal planlægges ved den kommende mark- og gødningsplan. De målrettede efterafgrøder udlægges i de såkaldte ID 15 områder. Det er områder på gennemsnitligt 1.500 ha med forskelligt behov for efterafgrøder for at mindske udvaskning af kvælstof. Der forventes et tilskud på ca. 500 kr. pr. ha målrettede efterafgrøder, men i 2020 gives der ikke tilskud til nedsat kvælstofkvote og afbrænding af fiberfraktion.

Virkemiddel

= 1 ha målrettet efterafgrøde

Nedsat N-kvote

93 kg N (under 80 N)/ 150 kg N (over 80 N), Ikke tilskudsberettiget

Brak

1 ha

Brak langs vandløb og søer i max. 20 meters bredde

0,25 ha

Tidligt sået vintersæd

4 ha

Mellemafgrøder

2 ha

fordi man i mellemtiden har fået

Energiafgrøder

0,8 ha

god ide at tænke markplanen

Separering og forbrænding af fiberfraktion

870 kg N afbrændt, Ikke tilskudsberettiget

Vores erfaring for 2019 er, at det er forbundet med meget besvær, og dermed omkostninger, at flytte en planlagt mark med målrettede efterafgrøde, andre planer. Derfor er det en for efterfølgende år rigtig godt igennem.

MÅLRETTEDE AFGRØDER I 2020

ERE ”FØRST TIL MØLLE”-PRINCIPPET I 2020 er det ikke længere ”først til mølle”-princippet der gælder Efter ansøgningsfristen vil landmanden få besked, om de ansøgte målrettede efterafgrøder er godkendt.

Husk dog på, at der er behov for mere vårsæd i sædskiftet for at hæmme udbredelse af det meget dyrt bekæmpelige græsukrudt, hvilket giver mulighed for flere målrettede efterafgrøder.

Hvis landmanden ikke har opfyldt det krævede areal på sin ejendom, og dette areal ikke er dækket af andre, vil det medføre en kvotenedsættelse i det følgende år.

Nedsat N-kvote De 93N/150N skal forstås som den kvotereduktion, der skal reduceres med for at erstatte 1 ha efterafgrøder, hvis der tilføres mindre/større (eller lig med) 80 kg kvælstof i gennemsnit pr. ha fra husdyrgødning/slam/biokompost. For de fleste bliver en del af løsningen en reduktion af kvælstofkvoten, da en stor reduktion af vintersædsarealet bliver meget dyrt.

Som det ses i tabellen, kan der (på forhånd) også vælges en kvotenedsættelse i det indeværende år. Hvilket år, der bedst kan accepteres en kvotenedsættelse, må så være en vurdering. Man kan jo også håbe, at arealet er dækket af andre, så den efterfølgende kvotenedsættelse bliver mindre, end hvis man selv vælger den på forhånd. Altså en helt ny måde vi skal til at tænke på. Alternativer til målrettede efterafgrøder Det er heldigvis andre muligheder. Se tabellen hvor der kan aflæses, hvor meget der alternativt skal til for at erstatte 1 ha med målrettede efterafgrøder. Hvad skal der vælges? Det er selvfølgelig en vurdering på den enkelte ejendom, men efterfølgende er de målrettede efterafgrøder og de væsentlige alternativer diskuteret. Målrettede efterafgrøder Der etableres målrettede efterafgrøder på alle arealer, hvor det er muligt uden de store ændringer i det økonomisk optimale sædskifte.

Som nævnt tidligere bliver der automatisk trukket i kvoten det følgende år, hvis efterafgrødekravet ikke er dækket. Brak Ukurante arealer med lavt dækningsbidrag bør braklægges, hvis arealet kan undværes som harmoniareal. Brak langs vandløb og søer Da dette alternativ tæller med faktor 4, kan det være en del af løsningen. Hvis dette vælges, vil det være en god ide at så f.eks. rødsvingel ved første gode lejlighed, så arealet ikke gror til i ukrudt. Tidlig sået vintersæd Bruges i det omfang det er muligt, men husk på at tidlig sået vintersæd er lig med mere græsukrudt, lejesæd og havrerødsot!

Mellemafgrøder Ved mellemafgrøder forstås, at der senest 20. juli skal udsås gul sennep eller olieræddike i den foregående afgrøde, og der så tidligst må etableres vintersæd den 20. september. Det er ”bøvlet” og i øvrigt teknisk svært at få bredspredt de små frø på 24 og 36 meters afstand. Samtidig ødelægges en del af efterafgrøden ved transport i afgrøden efter høst, eller den kan blive spist af snegle. Endeligt kan efterafgrøden i våde år blive for kraftig med høstproblemer til følge, så selv om ”omregningsfaktoren” umiddelbart er god, skal der nok etableres et merareal til kompensation for ødelagt efterafgrøde. Når al det negative er omtalt, må det alligevel overvejes, om mellemafgrøder er en del af løsningen, da arealet med efterafgrøder er blevet så stort, at det også kan være nødvendigt at bruge denne mulighed. Frøgræs der henligger efter høst, hvor der tidligst den 20. september etableres vintersæd, tæller også med som mellemafgrøde. Denne mulighed er attraktiv, og bør selvfølgelig benyttes.

Af Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7124

NR 5 • OKTOBER 2019

FRIVILLIG MOMSREGIS

- SÆRLIGE FORHOLD FOR I/S'ER OG INTERESSENTE Som udgangspunkt er udlejning af fast ejendom, f.eks. jord og bygninger, fritaget for moms. Udlejer du fast ejendom, kan du dog lade din virksomhed frivilligt momsregistrere, hvilket vi anbefaler i de fleste situationer. Kravene for at kunne opnå en frivillig momsrwegistrering for udlejning af fast ejendom er: • at udlejningen er erhvervsmæssig • at udlejer påtager sig en økonomisk risiko • at udlejningen sker med det formål at opnå en vedvarende indtægt

Såfremt lejer er en landmand, der ønsker at bortforpagte jord og udleje bygninger opfyldes ovenstående krav til frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Men du skal være opmærksom, hvis du har et I/S (interessentskab), fordi der er flere momsmæssige problemstillinger. Moms og skat ved I/S Momsmæssigt behandles I/S’et anderledes end skattemæssigt. Skattemæssigt er det de enkelte interessenter, som indberetter årets indkomst til SKAT, men når vi taler om moms, anses I/S’et som en selvstændig (afgiftspligtig) person. Dvs. at I/S’et er en selvstændig enhed, når der skal indberettes moms.

Har du I mange om frivil fradrag vedligeh ejendom I/S, er d være sæ

Kontakt registre spørgsm Både ve

Tre forskellige scenarier: Ejendommen ejes ligeligt og stilles vederlagsfrit til rådighed for I/S Her er det kun I/S’et, der kan momsregistreres. Interessenterne opfylder ikke kravene til en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Baggrunden er, at der ikke drives økonomisk virksomhed, fordi ejendommen stilles vederlagsfri til rådighed. Idet interessenterne ikke kan momsregistreres, har de heller ikke momsfradrag på de udgifter i eget navn, de afholder. Dog kan momsen på f.eks. forbedringer/nybyggeri vedrørende interessenternes ejendom placeres i I/S’et og ikke hos de enkelte interessenter.

Ejendommen ejes ligeligt og udlejes til I/S´et mod et fast vederlag Her er det igen kun I/S’et, der kan momsregistreres. Interessenterne opfylder ikke kravene til en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, selvom der udlejes mod et fast vederlag. Baggrunden er, at når ejer og lejer er identisk, er der personsammenfald, og derfor drives der ikke økonomisk virksomhed med udlejning af fast ejendom.

Ejendo mod et I denne menfald ne). Her momsre interess i fast eje

STRERING

spørgsmål? e situationer giver det god mening at ansøge llig momsregistrering, så du kan få momspå udgifter som f.eks. revisorhonorar, holdelse, forbedringer og nybyggeri af fast m mv. Men er din virksomhed oprettet som et der som beskrevet en række forhold, du skal ærligt opmærksom på.

t os hvis du vil vide mere om frivillig momsering eller ønsker en vurdering i forhold til mål om moms ved udlejning af fast ejendom. ed I/S og andre selskabsformer.

Af Monika Frick Økonomikonsulent Tlf.: 6362 2501

ommen ejes ikke ligeligt og udlejes til I/S´et fast vederlag e situation er der ikke fuldstændig personsamd mellem lejer (I/S´et) og udlejer (interessenterr opfyldes kravene for at kunne opnå en frivillig egistrering for udlejning af fast ejendom. Dvs. at senterne har momsfradrag, f.eks. ved investering endom.

Er det tid til at forny dit bevis til transport af farligt gods? Ejere og medarbejdere inden for landbrug, skovbrug og gartneri transporterer ofte gods, der kategoriseres som farligt gods, herunder eksempelvis diesel, benzin, spraydåser, planteværn mv. Transport af farligt gods i erhvervsmæssig sammenhæng kræver et ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis. Bliver man stoppet under transport med farligt gods uden uddannelsesbevis og relevante transportdokumenter, kan det medføre store bøder til både chaufføren og virksomheden. ADR-beviset skal fornyes hvert 5 år, og du bør som virksomhedsejer derfor være opmærksom på, at dine medarbejdere har et opdateret bevis. Udløbsdatoen fremgår på beviset. Beviset kan anskaffes gennem deltagelse i kurset Sikker håndtering af farligt gods. Proceduren er ens, uanset om det er første gang, man skal have beviset, eller om beviset skal fornyes. På kurset lærer man bl.a. om de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods og vejledning til opfyldelse af de nødvendige krav til afmærkning og transportdokumentation. Der undervises yderligere om risici og farer, som forbindes med forskellige typer farligt gods, samt kendskab til regler omkring brandslukningsmateriel og fastgørelse af gods på ladtransporter. Har du spørgsmål vedrørende kurset og kommende arrangementer, kan du læse mere på hjemmesiden eller kontakte miljøkonsulent Søren Boe Rasmussen på tlf. 6340 7138 eller sbr@centrovice.dk.

NR 5 • OKTOBER 2019

MILJØTEKNOLOGI 201 MED 37 MIO. KR. I PU TIL KVÆG ER ÅBEN Ansøgningsrunden for tilskud til miljøteknologi åbnede 1. oktober 2019 og løber til 3. december 2019. Står du overfor investeringer, der kan reducere ammoniakudledningen eller spare energi, bør du undersøge, om der er mulighed for at få tilskud til dit projekt. Der er afsat 19 mio. kr. til reduktion af ammoniakudledningen hos malkekvæg, og minimumsinvesteringen skal være på 300.000 kr. Til samme formål er der afsat 3 mio. kr. forbeholdt slagtekalve. Til reduktion af energiforbruget (el) er der afsat 15 mio. kr. Her er minimumskravet til investeringen 100.000 kr. Der kan opnås 40% tilskud på fastsatte standardomkostninger, og der skal ikke indhentes 2 tilbud på projekterne i denne omgang, da tilskuddet er baseret på standardomkostninger. Der kan søges tilskud til en lang række teknologier, bl.a. gylleforsuring i stalde, fasefodring baseret på mælkemåling, teltoverdækning til gylletanke, aktivitetsmålere, udstyr til automatisk fodring med fuldfoder, brovægt, LEDlys, frekvensstyret vakuumpumpe, brøndvandskøling samt varmegenindvinding fra mælkekøling.

Bemærk følgende: • Projekterne må ikke påbegyndes, før der er indsendt ansøgning om tilskud. • Der kan kun indgives en ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nummer • Der kan højest søges om tilskud til en investering på 5 mio. kr. pr. CVR-nummer • Der skal installeres nyt udstyr, og du skal selv eje det • De ansøgte teknologier skal være installeret/ monteret, når afsyningen i forbindelse med udbetalingsanmodningen foretages Ansøgningerne prioriteres efter omkostningseffektiviteten, som beregnes ud fra standard miljøeffekt, antal enheder der indgår og teknologiens levetid sat i forhold til standardomkostningen. Projektperioden er afkortet til 1 år med mulighed for 1 års forlængelse. Udbetalingsanmodningen skal være indsendt ved udløbet af projektperioden, hvilket er en opstramning i forhold til tidligere.

Læs mere om teknologilisten her. Vil du vil vide mere? Kontakt Søren Boe Rasmussen tlf. 6340 7138 sbr@ centrovice.dk eller Laurits Rasmussen tlf. 4040 2349 lar@centrovice.dk, hvis du vil have mere at vide om ordningen eller have assistance til at få udarbejdet en ansøgning. Læs vejledningen om den nye tilskudsordning her.

19 ULJEN

Af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7164

NR 5 • OKTOBER 2019

VÆRD AT VIDE OM

DELEØKONOMI Deleøkonomi opstår, når privatpersoner deler deres aktiver og køber tjenesteydelser af hinanden, og både herhjemme og ude i verden er dele- eller platformsøkonomi et område i hastig udvikling. Interessen for deleøkonomi giver dog nye udfordringer i forhold til, hvordan man skattemæssigt skal agere og selvangive sin indtægt. Hvis du lejer, låner, bytter eller køber opgaver af andre, er der en række skattemæssige regler, du skal være opmærksom på. Reglerne gælder for privat udlejning af bil, båd, campingvogn og værelser samt din bolig en del af året og fritidsboliger. Det er derfor ikke regler, som påvirker din erhvervsmæssige indkomst. Alt efter hvor stor indkomsten ved udleje er, kan det dog påvirke momsregistreringen. Udleje af bil, båd, campingvogn m.v. Hvis du udlejer din bil, båd, campingvogn m.v, gælder der to regelsæt, du kan vælge imellem. Der gælder en bundfradragsregel, hvor du betaler 60 % i skat af den indtægt, der ligger over et bundfradrag som i 2019 er 10.200 kr. Du kan også vælge den regnskabsmæssige metode, hvor der skal føres regnskab over samtlige indtægter og udgifter samt kørebog.

Udgifterne fratrækkes som en forholdsmæssig andel af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med udlejningen. Denne metode kræver, at der bliver lavet et regnskab, og er derfor noget mere besværlig end bundfradragsmetoden. Hvis der beregnes et underskud, kan dette ikke fratrækkes i anden indkomst og skal i stedet angives som 0 kr. For udlejning af bil, båd, campingvogn m.v. kan man frit vælge at skifte metode fra år til år. Værelsesudlejning Ved udlejning af et værelse eller hele ens bolig i en del af året, gælder der også særlige regler. Reglerne gælder, hvis du er ejer af boligen, hvis du er lejer af boligen, og hvis du er andelshaver og udlejer din bolig. Der er igen to metoder, du kan benytte alt efter lejens størrelse, og om du er ejer eller lejer af din bolig. Du kan igen anvende bundfradragsreglen eller opgøre resultatet efter en regnskabsmæssig metode. Fælles for metoderne er, at indtægten er lig med den samlede lejeindtægt inklusive betaling for el, vand, varme og internet. Fradrag for udgifter beregnes forskelligt, alt efter om du ejer din bolig, eller om du er lejer af boligen.

Ved udleje af værelser eller udleje af din bolig en del af året, er der det første år frit valg af metode. Hvis du her vælger at opgøre dit resultat efter den regnskabsmæssige metode, er du bundet af denne. Hvis der lejes værelser ud i mindre end 30 dage pr. udlejning, skal der betales moms af indkomsten ved udlejning før fradrag, hvis den – sammen med øvrig momspligtig omsætning – overstiger 50.000 kr., indenfor 12 måneder. Dette gælder ikke, hvis det er hele boligen, der udlejes Udlejning af fritidsbolig Ved udlejning af fritidsboliger kan der også vælges mellem en bundfradragsmetode, og en regnskabsmæssig metode. Ved bundfradragsmetoden er det afgørende, om udlejningen sker gennem et bureau. Når udlejningen sker gennem bureau, er fradraget noget højere, end hvis du udlejer din fritidsbolig privat. Ved udlejning gennem bureau er fradraget, inden skatten bliver beregnet, 40.900 kr., hvorimod det kun er 11.200 kr. ved privat udlejning. Resultatet efter bundfradraget bliver beskattet med 60 %. Den regnskabsmæssige metode kan også vælges. Her gælder det på samme måde, at du er bundet af metoden og ikke kan vælge bundfradrag senere.

Spørg din konsulent Vi anbefaler at søge råd og vejledning og få lavet de forskellige beregninger, så du kan se, hvilken beregning der er den bedste for dig. Der er fokus på området, og reglerne kan være svære at tolke, så vi anbefaler, at du tager en snak med din konsulent, hvis du begynder på udlejning af dine private aktiver. DELEØKONOMI

Af Rikke Skov Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7232

Skal du have en handelsstrategi? Handelsstrategi på 20 sekunder En handelsstrategi er et sæt regler, der er uafhængig af det aktuelle prisniveau. Strategien foreskriver, hvornår der skal købes og sælges, hvor store mængder der handles og hvornår.

Omdrejningspunktet i en handelsstrategi er, at man træffer beslutninger om køb og salg i overensstemmelse med markedstrenden frem for på mavefornemmelsen, og at man delkøber frem for at sætte alt på ét bræt. På den måde øger man sine chancer for på den lange bane at få en bedre og stabil pris.

Kom til infomøde og bliv klogere på, om en handelsstrategi vil være en god investering for dig. Tirsdag den 5. november kl. 17.0019.30 på Centrovice, Damsbovej 11, i Vissenbjerg Tirsdag den 26. november kl. 17.00-19.30 på Centrovice, Statene 8, 5970 Ærøskøbing

NR 5 • OKTOBER 2019

HUSK DET SÆ

GRÆSSETS FODERVÆRDI TIL AFGRÆSNING OG SLÆT Ved denne årstid falder græssets foderværdi, og man bør derfor være ekstra opmærksom på, om græssende kreaturer kan klare sig, eller om de bør på stald. Hvis man gerne vil beholde dyrene på græs, plejer et tilskud af majsensilage og evt. mineraler at være godt, da vommen har godt af andet end proteinrigt græs. Især når vejret er regnfuldt. Det kan også være svært at få taget slættene rettidigt, da dage med godt vejr også kan bruges til meget andet i marken mm. Hvis der er gået ekstra lang tid mellem to slæt, kan græsset blive slemt gult i bunden. Det gule græs er død af for lidt lys, og især ved denne fugtige årstid bliver det hurtigt angrebet af svampe. Man kan faktisk fornemme, at afgrøden lugter ”jordslået ”, hvis der har været ekstra længe mellem slættene. Den slags ensilage bryder malkende køer sig sjældent om. På analysen fra Eurofins ser ensilagen blot tungtfordøjeligt ud. Det kan måske godt gå an til malkende køer på lille græsandel, men svampene fra det gule bundgræs fremmer ikke mælkeproduktionen, så vær kritisk om kvaliteten er god nok til malkende køer, eller om ensilagen i stedet bør opfodres til kvier.

BEFORDR

Befordringsfradraget har i mange år givet for den del af befordringen, der dagligt ove 24 km til og fra arbejde. Men har du eller d tefælle nedsat funktionsevne eller anden k sygdom, gælder særlige og lempelige regl

Generelt anses udgifter til befordring melle og arbejde som en privat udgift. For at sikr liteten i arbejdsstyrken, er der forskellige lo om befordring for forskellige typer af skatte

Almindelige regler Alle har ret til et befordringsfradrag, hvis tr ten til og fra arbejde tilsammen overstiger dagligt. Fradraget kan opnås for den del a dringen, som dagligt overstiger de 24 km p

Fradraget beregnes ud fra den normale tra vej via bil mellem hjem og arbejdsplads. D uden betydning, hvorledes transporten fore så længe at den ikke er arbejdsgiverbetalt dringsfradraget udgør for indkomståret 201 udgangspunkt 1,98 kr. pr. kørte km op til 1 pr. dag, derefter er satsen 0,99 kr. pr kørte

SKAT udregner et forhøjet fradrag for pers visse udkantskommuner samt for personer lav indkomst.

Dette almindelige fradrag er et ”ligningsmæ fradrag” hvilket i praksis betyder, at skatte er lavere end selve fradraget, i 2019 udgø teværdien af fradraget er ca. 26 %.

Af John Jensen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7163

Regler for invalide og kronisk syge Hvis du lider af nedsat funktionsevene eller a kronisk sygdom, er reglerne mere fordelagtig vil du være omfattet af særregler, som beret til et højere fradrag. Der er dog en række be er, som skal være opfyldt,

ÆRLIGE

RINGSFRADRAG

fradrag erstiger din ægkronisk ler.

em hjem re mobiovkrav eydere.

ranspor24 km af beforpr. dag.

ansportDet er etages, t. Befor19 som 120 km e km.

soner i r med

æssigt værdien ør skat-

anden ge. Her ttiger dig etingels-

1. Invalide og kronisk syge Ifølge loven gælder særreglen for personer med ”varigt nedsat funktionsevne eller kronisk syge med særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads”. For at denne regel finder anvendelse, skal der være tale om uhelbredeligt eller længerevarende sygdomsforløb, der nødvendiggør en særlig og dyrere transportform end normalt. Typisk vil sygdommen umuliggøre brugen af offentlig transport, så den eneste mulighed for at opretholde sit arbejde er ved at benytte egen bil.

Der ydes nu også fradrag for de første 24 km, i modsætning til de almindelige regler. Endvidere kan der opnås fradrag for de ”faktiske udgifter”, som overstiger den normale befordringsudgift. De faktiske udgifter kan opgøres efter køreregnskab, hvis der foreligger dokumentation for dette, eller efter SKAT’s kilometersatser for brug af egen bil til erhvervsmæssig kørsel (3,56 kr. pr. km. i 2019).

Eksempler på nødvendigheden af at anvende egen bil til og fra arbejde har fra praksis b.la. været: Meget dårligt gående. Psykiske lidelser der medfører, at man ikke er i stand til at benytte offentlig transport samt hjertesygdomme, der medfører, at man ikke kan varetage sit job, hvis man ikke har mulighed for at komme hurtigt til og fra arbejde.

”Den skattepligtige kører i alt 6.000 km mellem hjem og arbejdsplads i løbet af et år. De faktiske udgifter udgør 21.360 kr. (6.000 km x 3,56 kr.). Offentlig transport anses ikke for anvendelig.”

2. Nødvendighedskravet Det er et ufravigeligt krav, at der er afholdt særlige udgifter til befordring som følge af invaliditeten eller den kroniske sygdom. Dette betyder, at det skal være nødvendigt at afholde udgifterne for at sikre lønindkomsten.

I SKAT’s egen vejledning er nedenstående eksempel på opgørelsen af det særlige befordringsfradrag angivet:

Fradraget opgøres sådan: Normal befordringsudgift (6000 km x 1,98 kr.)

11.880 kr.

Fradrag for den del, der overstiger bundfradrag

9.880 kr.

Fradrag for faktiske udgifter ud over normal befordringsudgift (21.360 kr. - 11.880 kr.)

9.480 kr.

Fradrag i alt (9.880 kr. + 9.480 kr.)

19.360 kr. Kilde: www.skat.dk

3. Fradragets størrelse Der kan fradrages det beløb af de ”normale befordringsudgifter”, som overstiger 2.000 kr. Normale befordringsudgifter opgøres som udgifter til billigste offentlige transportmiddel. Hvis det ikke er muligt at benytte offentlig transport, beregnes fradraget ud fra SKAT’s normale satser for befordringsfradrag (1,98 kr. for de første 120 km mv.). Af Mathias Olskjær Holm Juniorøkonomiassistent Tlf.: 6340 7239

NR 5 • OKTOBER 2019

DEN RENTABLE SLAGTESVINEPRODUKTION For at kunne tjene penge på slagtesvineproduktion gælder det om at have et dækningsbidrag, der kan dække både de kontante kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostningerne og endeligt give et overskud til slagtesvineproducenten. I 2019 er de gennemsnitlige kontante kapacitetsomkostninger samt omkostninger til finansiering skønnet til at udgøre 136 kr. pr. slagtesvin og de 25 % med laveste omkostninger udgør 116 kr. pr slagtesvin. I Business-Check blev de kontante kapacitetsomkostninger skønnet til 80 - 90 kr. pr. slagtesvin. De 80 - 90 kr. kr. pr. slagtesvin dækker omkostninger til energi, vedligehold, løn/ejeraflønning, forsikringer samt diverse omkostninger. Regnes baglæns er der således 36 - 46 kr. pr. slagtesvin til at betale husleje (=kapitalomkostninger) med.

Indtjeningskravet pr. slagtesvin sammenholdt med investeringer betegnet som kr. pr. stiplads er stigende, jo dyrere stipladsen er. I DB-tjek for første halvår af 2019 havde den bedste fjerdedel af slagtesvineproducenterne et dækningsbidrag på 213 kr. pr. svin og gennemsnitlig et DB på 155 kr. pr slagtesvin.

Optimering på staldgangen Ønsker du rådgivning om, hvor på staldgangen forandring og nye vaner kan gøre en positiv forskel og bidrage til opnå et bedre dækningsbidrag på dine slagtesvin? Så er vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig. Kontakt din svinebrugskonsulent for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

Skal der gang i tingene, skal tre fjerdedele af slagtesvinene i Danmark produceres med overskud på bundlinjen. Kr. pr. stiplads

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

Kapitalomkostning, kr. pr. slagtesvin

Kontante kapacitetsomkostninger, kr. pr. slagtesvin

Krav til dækningsbidrag, kr. pr. slagtesvin

123

130

140

153

166

Godt management kan gøre forskellen: • Sæt et mål for produktionen og forfølg det • Lad ejer og personale trække på samme hammel (=kendt målsætning) • Lad det umulige være muligt

Af Jan Brochstedt Olsen Chefkonsulent, Svin Tlf.: 6340 7140

Foredrag: Hemmeligheden bag 'Hammerslag' med Christian Degn Kom med, når Christian Degn den 28. oktober gæster Centrovice med foredraget Hemmeligheden bag 'Hammerslag'.

Foredraget afholdes mandag d. 28. oktober fra kl. 19.00 - 21.00. Billetterne koster 200,00 kr. og kan bestilles på tlf. 7015 9900.

I det spændende foredrag tager Christian dig bagom kameraerne på DRs folkekære tv-program. Christian vil på aftenen afsløre hemmeligheden bag Hammerslag og dele alle de gode og sjove historier fra optagelserne. Derudover fremviser han også nogle af de flotte boliger, som der blev vist på TV.

TAPAS MENU Som noget ekstraordinært til arrangementet kan du bestille tapas. Ring ind, hvis du vil nyde en omgang tapas inden foredraget til 135,00 kr. pr. person.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Pernille Salling og Mejse Petersen Foto: Colourbox.dk

Ansættelser / 8. oktober - Nataliia Kharchenko, Juniorkonsulent / 1. november - Jesper Kidi Abrahamsen, Økonomiassistent Jubilæum / 40 år / 1. november - Laurits Rasmussen, Kvægkonsulent Fratrædelser / 30. november - Jens Kristian Ege Olsen, Teamchef Planteavl / 30. november - Ahmed Adan, Økonomiassistent

NR 5 • OKTOBER 2019

Tank viden... OKTOBER Inspirationsmøde: Styrk biodiversiteten på dit landbrug 01.10.2019 kl. 14.00 - 16.30 HandelsErfa efterår 2019 - Hold 1 og 2 08.10.2019 kl. 09.45 - 14.45 09.10.2019 kl. 09.45 - 14.45 Solceller som ny afgrøde 10.10.2019 kl. 18.00 - 21.30 En-dagskursus - R2-autorisation (Bekæmpelse af rotter) 23.10.2019 kl. 08.30 - 16.30 Foredrag med Christian Degn: Hemmeligheden bag 'Hammerslag' 28.10.2019 kl. 19.00 - 21.00 Kursus i sikker håndtering af farligt gods 30.10.2019 kl. 08.30 - 12.00 Økonomistyring i praksis - Kursus 31.10.2019 kl. 14.00 - 16.00 Infomøde - Få styr på økologireglerne 31.10.2019 kl. 09.30 - 18.00

NOVEMBER Gratis infomøde om handelsstrategi 05.11.2019 kl. 17.00 - 19.30 Fyraftensmøde om maskinanalyse 12.11.2019 kl. 17.00 - 19.00 Opfølgende sprøjteførerkursus 20.11.2019 kl. 08.30 - 16.00 Møde: Sæt fokus på din finansiering 20.11.2019 kl. 19.00 - 21.30 Gratis infomøde om handelsstrategi - Ærø 26.11.2019 kl. 17.00 - 19.00

Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg