AfgrødeNyt nr. 23 25. september 2013 Indhold • Aktuelt i marken • Pas på afdrift ved efterårssprøjtninger • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Vejret har været og ser ud til fortsat at være fint til at få sået det sidste vintersæd. Hvis du endnu mangler at få sået noget, kan vinterbyg sås måneden ud, mens de øvrige kornarter kan sås en uge eller to ind i oktober. Husk at regulere på udsædsmængden. Du kan se vores anbefalinger i AfgrødeNyt nr. 20 eller på hjemmesiden under landbrug/ planteavlsrådgivning/værktøjer/såtabel korn. Nu er de fleste rapsmarker ikke længere følsomme overfor sneglegnav, men nu er det til gengæld tid til at holde øje med vintersædsmarkerne. Husk at det er bedre at forebygge end først at sprede sneglekorn ud, når der er konstateret et angreb. Læg evt. en fugtig sæk eller andet med lidt fuldkornsmel under i marken for at se, om der er snegle.
Vi nærmer os sidste frist for at køre flydende husdyrgødning ud. I vinterraps og overvintrende fodergræs er det 30. september – i frøgræs 14. oktober. Det står fast, at der ikke vil blive givet dispensation for udbringningstidspunktet i år. Arter af frøgræs med et behov for kvælstof i efteråret, bør gødskes én gang fra nu og frem til midten af oktober. Hvis frøgræsset gødskes med svinegylle, kan man regne med en udnyttelse af ammoniumkvælstoffet på 90-100%. Rødsvingel uden eller med korte udløbere har et kvælstofbehov i efteråret på 50-65 kg N – rødsvingel med lange udløbere på 65-75 kg N. Det er også tid til en sidste afpudsning af frøgræsset. Afpudsningshøjden skal være 5-7 cm og 4-5 cm i engrapgræs.
Der er endnu ikke fundet bladlus i registreringsnettet i korn. Men du bør alligevel holde godt øje med vinterbyg og -hvedemarker sået inden 15. – 20. september. Finder du bladlus, bør de bekæmpes.
Det er tid til at indsende randzone ansøgninger i TastSelv. Det skal gøres senest 22. oktober. Hvis vi har udarbejdet Fællesskemaet for dig, vil vi meget gerne have besked, om vi også skal indsende ansøgning om kompensation til randzonerne.
Der er fundet lidt flere rapsjordlopper i registreringsnettet i denne uge. Vi følger situationen og giver en melding i næste nummer af AfgrødeNyt d. 9. oktober. En eventuel bekæmpelse af rapsjordloppens larver bør ske 2-3 uger efter flyvning af den voksne jordloppe.
Vi har fået besked om, at det bliver muligt at indsende forslag til ændringer af randzonekompensationskortet fra 1. november til 1. december.
Hvis du har korn liggende på lager, så husk at selvom det er tørret ned til ca. 15 %, så skal der stadig holdes øje med temperaturen. Først når temperaturen er nedbragt til 0 – 5 °C, kan kornet regnes for lagerfast.
-1 -
Pas på afdrift ved efterårssprøjtning Heldigvis stemmer ønsket om minimal afdrift og høj effekt godt overens. Er der risiko for afdrift, er der nemlig også stor risiko for en alt for ringe og uens afsætning af sprøjtevæsken i afgrøden eller på
jorden. Hvis sprøjtevæsken kommer på afveje, så kan selv meget små mængder af pesticider kan gøre skade eller måles. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige sprøjteteknik i forhold til vejrforholdene.
Pas på følsomme ’naboer’ Vandmiljø
Sprøjtning langs vandmiljø kræver opmærksomhed, fordi selv små koncentrationer af mange midler kan give påvirkning af de vandlevende organismer og vinddrift er en kilde til fund af pesticider i overfladevand. Det er vigtigt at holde afstand – tjek etiketten.
Plantager og frilandsgartneri
Mange af de midler, som anvendes i landbruget, er ikke godkendt i frugt- og grønsagskulturer. De har derfor en grænseværdi på 0. Det vil i praksis sige detektionsgrænsen, altså hvor lidt der kan måles. Hvis der findes rester af sådan et aktivstof, vil produkterne måske skulle destrueres, da aftagerne normalt ikke accepterer rester af ikke-godkendte midler, uanset hvor små mængderne måtte være.
Væksthuse
Væksthuse tæt på arealet bør for en ekstra sikkerheds skyld være lukket mens der sprøjtes, fordi mange kulturer er meget følsomme for sprøjtemidler. Dette gælder også, selv om vinden ikke er i retning af væksthusene.
Beboelse
Mange føler sig utrygge, når der sprøjtes på marker tæt på deres beboelse eller tæt på skoler, børneinstitutioner o.l. Det er godt naboskab at sørge for, at der ikke opstår den mindste tvivl om, at sprøjtevæsken kun lander i marken.
Økologiske arealer
Sker der afdrift til økologiske arealer, vil produktionen ikke længere være økologisk, og der bliver stillet krav om ny omlægning.
Følsomme nabomarker
Vær også opmærksom på ikke at skade nabomarker, der er følsomme for de anvendte midler.
Dysetyper og afdrift Sprøjtning af vintersæden sker på en årstid, hvor vejrforholdene ikke altid er perfekte, og der sprøjtes på næsten bar jord uden plantedække til at nedsætte vindhastigheden ved jordoverfladen. Der er derfor god grund til ekstra omhu med at vurdere vindforhold og valg af korrekt sprøjteteknik. Valg af dysetype har stor betydning for omfanget af vinddrift. Anvend som udgangspunkt lavdriftsdyser og skift under kritiske forhold til en kompakt luftinjektionsdyse. Ved brug af lavdrift- og refleksdyser nedsættes vinddriften med op til 50 % i forhold til en fladsprededyse af samme størrelse. I forsøg er der opnået lige så god effekt med lavdriftog refleksdyser som med brug af fladsprededyser. Ved brug af de kompakte luftinjektionsdyser og alm. luftinjektionsdyser reduceres vinddriften yderligere, så afdriftsreduktionen afhængig af dysestørrelse og tryk kan være helt op til 90-95 %. Kompakt luftinjektionsdyser giver en forstøvning, der i dråbestørrelse ligger imellem lavdriftsdyser og luftinjektionsdyser.
Luftinjektionsdyser har i forsøg vist nedsat effekt ved visse planteværnsopgaver og især ved ukrudtsbekæmpelse på meget småt ukrudt. Injektionsdyser kan derfor ikke anbefales ved anvendelse af bladmidler mod småt græsukrudt. Men effekttabet er dog så begrænset, at luftinjektionsdysen godt kan bruges i yderste sprøjtespor, hvis det dermed bliver muligt at udføre sprøjtningen rettidig. Ved brug af midler med primært jordvirkning som Boxer, Stomp og DFF vil det effektmæssigt være acceptabelt at anvende luftinjektionsdyser. Afdriftsreducerende teknik med konventionelle dyser – tommelfingerregler for afdriftsreduktion ved forskellig sprøjteteknik. Der er taget udgangspunkt i den tyske klassifikation af dyser fra JKI. Fortsættes side 7
-2 -
Aktuelle løsninger uge 39 - 2013 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH 0LGGHO
O NJ VWN SU KD
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
9nUE\J
9LQWHUV G
$JHUU YHKDOH DOP 5DSJU V KHMUH YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J O KD HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ 6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J O KD HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ *U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
O NJ VWN SU KD
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G (IWHU K¡VW KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V *O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU +YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J
NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU 0LGGHO
%HN PSHU
$OP 5DMJU V XGODJW L UHQEHVWDQG
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
')) 6SUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
(QnULJ UDSJU V WRNLPEODGHW XNUXGW
6WRPS
([SUHVV 67 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO
7RNLPEODGHW XNUXGW 7RNLPEODGHW XNUXGW
-3 -
%HP UNQLQJHU (IWHUnU I¡U IUHPVSLULQJ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH 8GVSU¡MWHV Sn IXJWLJ MRUG I¡U DIJU¡GHQV IUHPVSLULQJ 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ RYHUIRU NXOWXUJU VVHW DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG
(IWHUnU IUD VnQLQJ WLO VWDGLXP +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH RPIDWWHU 6WRPS RJ $FWLYXV :* 6W¡UVW GRVLV YHG PHJHW JU VXNUXGW Sn OHUMRUG 8GO J VnV L FP G\EGH 6SU¡MWQLQJ IUD VWUDNV HIWHU VnQLQLQJ RJ WLO UDMJU V KDU WR EODGH %HGVW HIIHNW RSQnV YHG IXJWLJ MRUG RJ XNUXGW L IUHPVSLULQJVIDVHQ
6HQHVW GHQ VHSWHPEHU
)U¡JU V
O NJ VWN SU KD *U VXNUXGW
0LGGHO ([SUHVV 67 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO 7ULPPHU 6* 6SUHGH NO EHPLGGHO '))
NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
)RFXV 8OWUD 'DVK )RFXV 8OWUD 'DVK )XVLODGH 0D[
6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH 6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
9LQWHUV G XGHQ XGO J
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
/LJH HIWHU VnQLQJ I¡U IUHPVSLULQJ %R[HU ')) 1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU %ULRWULO (& %R[HU %R[HU
6WHGPRGHU
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH 6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
9LQWHUV G PHG XGO J
0LGGHO
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
%HP UNQLQJHU
6SU¡MWQLQJ PHG MRUGPLGOHU OLJH HIWHU VnQLQJ HU HQ JRG VWUDWHJL Sn DUHDOHU KYRU GHW HUIDULQJVYLV NDQ EOLYH YDQVNHOLJW DW I UGHV VHQHUH RP HIWHUnUHW
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW
VW IUHPVSLULQJ 8QGODGHV HYW WLO YLQWHUE\J UXJ Sn OHW MRUG 2[LWULO %ULRWULO NHQ HYW XQGODGHV YHG XNUXGW Sn NLPEODGVW
6WRUNHQ E NRUQEORPVW In UDMJU V UDSJU V RJ HQ GHO YLQGDNV PDQJH UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
VW HYW JU VPLGGHO VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH
/LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ
VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ
/LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ VSU¡MWQLQJ
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
3ULV NU SU KD ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V 6WRPS 3HQWDJRQ YDOPXH HQnULJ UDSJU V
O NJ VWN SU KD
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU 0DNV J KD DI ([SUHVV 6; RJ 7ULPPHU 6*
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V VWHGPRGHU WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV
6WRU EHVWDQG DI UDMJU V WRGHOW VWUDWHJL %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW $OP UDSJU V HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V UDMJU V YLQGDNV ')) 7RSLN 5HQRO 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG VWRU EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH DJHUU YHKDOH ')) /H[XV :*
%R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) $WODQWLV 2'
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
%R[HU YDOPXHU RJ In YLQGDNV 6WRPS 3HQWDJRQ %R[HU NRUQEORPVW In U YHKDOH UDSJU V RJ YLQGDNV /H[XV :* (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV %R[HU )OLJKW ;WUD 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V 7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V HOOHU %R[HU PHJHW DOP UDMJU V 2WKHOOR
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %ULRWULO $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW $OOH SURGXNWHU NDQ EODQGHV PHG 0DQJDQ
-4 -
VW QnU NRUQHW KDU EODG
+YLV GHU HU EHKRY IRU RSI¡OJQLQJ Sn UDMJU V ,NNH 9LQWHUE\J VSU¡MWQLQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW VSU¡MWQLQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J VSU¡MWQLQJ
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
6YDPSHEHN PSHOVH 9LQWHUUDSV
0LGGHO
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
-XYHQWXV 5RGKDOVUnG )ROLFXU (& 2ULXV (: &DQWXV 3URVDUR (& 'RVLV K YHV YHG XGEUHGWH DQJUHE DI URGKDOVUnG
%HP UNQLQJHU O¡YEODGVVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW 0DNV EHK O¡YEODGVVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW 0DNV EHK ,QJHQ UHVWULNWLRQHU O¡YEODGVVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW 0DNV EHK
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
0LGGHO
O NJ VWN SU KD
.DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHU DIJU¡GHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)HUUDPRO 6PDUW%D\W 6OX[[
+YLGNO¡YHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)DVWDF
9LQWHUV G
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
5DSVMRUGORSSH ODUYHU
%HN PSHU 6QHJOH
%HN PSHU %ODGUDQGELOOHU
0LGGHO )DVWDF .DUDWH :* 1H[LGH &6 0DYULN &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ
EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUV G
'HQ YHMOHGHQGH EHN PSHOVHVW UVNHO HU JQV IDQJVW DI UDSVMRUGORSSHU SU IDQJEDNNH L GH UXQGH JXOH IDQJEDNNHU LQGHQIRU WUH XJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS
2II ODEHO JRGNHQGW L KYLGNO¡YHU
%HP UNQLQJHU 6NDGHW UVNOHQ IRU YLQWHUE\J RJ YLQWHUKYHGH HU YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW L DIJU¡GHU VnHW I¡U VHSWHPEHU
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ
9 NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
-XYHQWXV VW
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU 3ULV NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ O¡YEODGVVWDGLHW $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR RJ PHG Q\H DIJLIWHU
-5 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
-6 -
Afdriftsreduktion
Dysetyper/teknik
Tryk, bar
Ingen afdriftsreduktion
Fladsprededyser 03 og mindre
2-3
25 %
Lavdrifts- og refleksdyser 025 og 03
2
50 %
Lavdrifts- og refleksdyser 05
1,5-2
Kompakt luftinjektionsdyse 025 og 03
2-3
Luftinjektionsdyser 02
3,5-5
Hardi TWIN med fladsprededyse 02 og 03
2,5
Luftinjektionsdyse 03
3
Hardi TWIN med fladsprededyse 04
3
Luftinjektionsdyse 05
2
75 % 90 %
Kompakt luftinjektions- og luftinjektionsdyser er velegnede til sprøjtning med jordmidler under kritiske vindforhold. Det er en god sikkerhed at anvende de kompakte luftinjektionsdyser i yderste omgang, når der er vind imod følsomme ’naboer’. Hvis der i tripletten vælges samme dysestørrelse af f.eks. lavdriftdyser og kompakte luftinjektionsdyser, kan man blot dreje frem til de kompakte luftinjektionsdyser af samme størrelse uden at ændre tryk og kørehastighed. Det tager selvfølgelig nogle minutter at dreje dyseholderne, men det må holdes op imod risikoen for at gøre skade. Skifte til grovere forstøvning er ikke lige så enkelt ved brug af alm. luftinjektionsdyser, da de kræver højere tryk end de øvrige dysetyper.
I tabellen ovenfor ses, at det er meget lave tryk, der med luftinjektionsdyser skal til for at opnå 75 eller 90 procent reduktion. Normalt tryk er 5-6 bar, så det lave tryk vil kun være aktuelt i risikozonen langs følsomme ’naboer’. Desuden har det stor effekt mod afdrift: • at sænke kørehastigheden, • at holde en lav bomhøjde, • at sænke trykket og • at køre i medvind i køreretningen. En lav bomhøjde forudsætter en stabil bom. Sørg derfor for at den er strammet op og smurt samt, at dæktrykket ikke er for højt. Kør så vidt muligt i medvind, når der sprøjtes langs følsomme arealer.
Vejrforhold og sprøjteteknik Vind, m/s
Beskrivelse af vind
Dyseforslag
Bemærkninger
0-0,5
Stille, ingen påvirkning af vimpel
Lavdriftdyse 015 eller 020
Giver stor kapacitet.
0,5-2
Næsten stille, vimpel og løv Lavdriftdyse 015, 020 eller rører sig let 025
2-3
Svag, vimpel løftes
Lavdriftsdyse 020, 025 eller Acceptable sprøjteforhold 030
3-5
Let, vimpel strækkes
Lavdriftsdyse 025 eller 030 Mindre gode sprøjteforhold. Kompakt luftinjektionsdyse 020, 025 eller 030 Luftinjektionsdyse 015 eller 020
Mere end 5
Jævn vind, grene bevæger sig
Luftassistance og luftsprøjter Med Hardi Twin-systemet eller tilsvarende luftassistance giver den afdriftsreducerende effekt mulighed for at anvende små dysestørrelser med henblik på at opnå en stor sprøjtekapacitet. Vær også med denne sprøjteteknik opmærksom på, at de afdriftsreducerende dyser sammen med luftassistancen giver en reduktion af afdrift i forhold til fladsprededyser. Luftstrømmen skal ved sprøjtning på bar jord tilpasses, så der ikke bliver for stor turbulens ved jordoverfladen.
Ideelle sprøjteforhold.
Undlad sprøjtning.
Danfoil anbefaler følgende indstillinger ved sprøjtning på bar jord og kritiske vindforhold: • • • •
Lufttryk 10-13 cm vandsøjle Bomhøjde: 40-50 cm Vandmængde: 40-50 l/ha, Kørehastighed: 5-6 km/t
Også med Danfoil er det vigtigt nøje at vurdere, at der ikke bliver for stor turbulens ved jordoverfladen. På hjemmesiden www.topps-life.org kan du i få trin få et overblik over betydningen af alle faktorer, som påvirker risikoen for afdrift.
-7 -
Vigtige datoer • 1. august: På JB 5 – 11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. • 30. september: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. • 1. oktober: arealer, hvor der skal tilsås i foråret og hvor der ikke er efterafgrøde, må nedvisnes • 10. oktober: sidste frist for at konvertere mellemafgrøder til efterafgrøder i TastSelv • 14. oktober: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til frøgræs • 20. oktober: pligtige og frivillige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Gælder ikke for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha • 20. oktober – 15. november: Fast husdyrgødning må nedbringes på arealer med lovpligtige efterafgrøder, når det nedbringes inden 6 timer. Der er forbud mod udbringning på skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. • 1. november – 15. november: Fast husdyrgødning må udbringes på JB 5-11 på arealer, hvor der skal sås en vårafgrøde, når det nedbringes indenfor 6 timer.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 9. oktober 2013. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8 -