AfgrødeNyt NR. 12 - 1. juni 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Bladspætninger og gule bladspidser i hvede • Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd • Skadedyr i korn • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Det går rigtig stærkt i markerne lige nu. De tidligt såede vårbygmarker er nu i begyndende skridning. Normalt anbefaler vi en svampesprøjtning i vårbyg, når fanebladet er fuldtudviklet. Dyrker du sorten Evergreen, skal du overveje om den skal svampesprøjtes, da den er meget sund og nettomerudbyttet for svampesprøjtning er meget lille eller ikke eksisterende. Vær meget forsigtig med vækstregulering på nuværende tidspunkt. Mange steder er afgrøden tørkestresset, og en vækstregulering under tørre eller meget varme forhold kan få afgrøden til at gå helt i stå. Hvert år ser vi blandt andet vårbygmarker, der er behandlet
med Cerone, som aldrig skrider, men hvor akset kommer ud af siden. Der er endnu kun tale om et meget lille antal skadedyr i kornet. Vi har kun set ganske få bladlus og meget få kornbladbillelarver i kornet. Skadetæsklen for hvedegalmyg blev overskredet på en lokalitet på Sjælland i sidste uge. Husk at hveden kun er følsom for hvedegalmyg fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Det er vigtigt, at du går ud og kigger i dine vinterhvedemarker. Der er store sortsforskelle med hensyn til septoria. Mange har givet hveden en svampesprøjtning, hvor fane-
bladet har været fuldtudviklet. Hvis denne sprøjtning endnu ikke er kørt, afgrøden er sund og skadetærsklen ikke er overskredet efter sidste sprøjtning, så kan det overvejes at vente en 10 dage og satse på én akssprøjtning. Hvis det er en af de gulrust ramte sorter som Substance eller Benchmark, så skal den være dækket ind med svampemiddel. Hvis du dyrker vårhvede, så skal du også huske at holde øje med gulrust. I vinterrug har vi endnu kun set meget lidt brunrust. Mange steder blomstrer rugen i disse dage, så udsæt en eventuel sprøjtning 8-10 dage.
Husk vores tur til landbrugsmessen i Borgeby d. 29. juni. Prisen er nu sat ned til kr. 200,-. Sidste tilmeldingsfrist er d. 5. juni. Se mere på www.centrovice.dk.
Bladspætninger og gule bladspidser i hvede I de seneste dage har vi set bladspætninger og/eller gule bladspidser i flere forskellige hvedesorter. Ved bladspætninger ses talrige gule ”nister” eller spætninger på bladene. Nogle af de gule prikker kan blive større og blive brune. Pletterne kan herved komme til at ligne hvedebladplet (DTR). Det typiske ved spætningerne er, at der er mange
Bladspætninger 2
pletter pr. blad og pletter på mange blade. Ved angreb af hvedebladplet ses typisk færre pletter på bladene. Det har været diskuteret, om kraftig solindstråling måske kan være en årsag til spætningerne. Spætningerne og de gule bladspidser er fysiologisk betinget og er også set i tidligere år i forskellige sorter. De fysiologisk betingede pletter kan
DTR
se voldsomme ud, men tillægges mindre betydning end de ser ud til. Hvedebladplet kan derimod have stor betydning og optræder pt. også i flere marker hovedsagelig i marker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning eller i marker, hvor der på jordoverfladen ligger mange halmrester af hvede.
Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Vækstregulering i vårbyg Hvis et vækstreguleringsmiddel bliver kørt ud i begyndende strækning, så vil det være for at gøre strået kortere og stærkere, altså give en vækstregulering. Køres midlet ud i begyndende skridning, så vil det virke mod aks- og strånedknækning.
Vi anbefaler kun egentlig vækstregulering af vårbyg, hvis der er en meget frodig vækst. Tabellerne viser en oversigt over de mest solgte vårbygsorters tendens til lejesæd, aks- og strånedknækning. Sorternes tendens til
nedknækning varierer noget mellem årene, da de klimatiske betingelser og høsttidspunktet i den enkelte sæson har stor betydning. Tabellerne nedenfor er et sammendrag af de seneste sæsoners registreringer i både Landsforsøg og Observationsparceller.
Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til lejesæd Mest stråstive
Mindre stråstive
Evergreen, KWS Irina, Propino, Quench, Sanette, RGT Planet, Shada, Dragoon, KWS Hobbs, Laurikka, Melius
Columbus, Crossway, Odyssey
Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til aksnedknækning Mindst tendens
Middel tendens
Størst tendens
Laurikka, Odyssey, RGT Planet, Dragoon, KWS Hobbs, Melius, Quench,
Evergreen, KWS Irina, Shada
Columbus, Crossway, Propino, Sanette
Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til strånedknækning Mindst tendens
Middel tendens
Størst tendens
KWS Irina
Evergreen, Quench, Propino, RGT Planet, Sanette
Columbus, Crossway, Genie, Invictus, Odyssey, Tesla, Laurikka, Melius
Forebyggelse af lejesæd og stråog aksnedknækning i vårbyg Hvis formålet er at reducere nedknækning af strå og aks, så anbefaler vi den sene anvendelse af vækstreguleringsmidler og også en lavere dosering. I afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke, bør vækstregulering dog undlades. Under ’aktuelle løsninger’ kan du se vores løsningsforslag i vårbyg. Ved vækstregulering vælges doseringerne i de angivne intervaller, og behandling udføres relativt tidligt. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Det angives, at Terpal og Medax Top har samme effekt i vårbyg, men det har ikke været muligt at finde forsøgsresultater, hvor de to midler sammenlignes i vårbyg.
Svampesprøjtning nedsætter behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå. Vi vurderer, at der kun vil være behov for at forebygge aks- og strånedknækning via vækstreguleringsmidler i de mest følsomme sorter på ejendomme med store arealer, hvor høsten kan blive forsinket. Kun Terpal, Cerone og Medax Top har effekt på aks- og strånedknækning. Sideskudsdannelse, rodvækst og øget udbytte For Moddus M og Moddus Start nævnes det fra Syngenta, at hvis afgrøden behandles i buskning, kan det stimulere dannelsen af sideskud og øge antallet af aksbærende skud. De eneste forsøg med store positive
merudbytter stammer fra forsøg i Finland, hvor de har en meget kort vækstsæson. Der er dog ikke dokumentation for at antallet af sideskud øges under danske forhold, og at dette resulterer i et øget udbytte. Syngenta har flere forsøg i Danmark i år for at belyse en eventuel effekt. I de 10 Landsforsøg i nedenstående tabel er der anvendt Moddus i st. 31. Den gennemsnitlige sådato i forsøgene er 7. april, med en variation fra (20. marts – 21. april). Disse forsøg har ikke givet sikre merudbytter for tidlig vækstregulering.
3
Tidlig vækstregulering i vårbyg. 10 Landsforsøg fra 2008-2009. Vårbyg. Dosis i l/ha
Udbytte og merudbytte, hkg/ha
Ingen vækstregulering + (0,25 Amistar + 0,2 Proline)
65,3
0,4 l Moddus M + (0,25 Amistar + 0,2 Proline)
0,5 Lsd. 2,0
Vækstregulering i havre Der er normalt ikke behov for at vækstregulere havre, men ved meget kraftig vækst kan afgrøden vækstreguleres. Vær dog meget opmærksom på behandlingsfristen for CCC midler, som er st. 31 for Cycocel 750 og st. 32 for Cycocel Extra. Der har været fundet uacceptable restkoncentrationer af CCC i havre til gryn, så det er meget vigtigt at overholde sprøjtefristen. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder, og i sorter med størst risiko for lejesæd.
ing med bestemte midler, og disse forbehold bør respekteres. I de tilfælde, hvor der ikke er taget forbehold eller nævnt at bestemte midler kan blandes, så kan det være et udtryk for, at der ikke er erfaringer og undersøgelser til at anbefale eller afvise blanding. Hvis man vælger at blande midler, vil det derfor være på egen risiko. I situationer hvor der opnås en kraftig effekt af vækstreguleringsmidler, så vil blanding med ukrudtsmidler ofte forstærke denne effekt, og i nogle tilfælde påvirkes afgrøden for kraftigt.
For Moddus M/Trimaxx/Cuadro er behandlingsfristen st. 34, idet der ved senere anvendelse er risiko for kraftig afgrødepåvirkning. Behandlingsfristen for Moddus Start i havre er st. 32. Behandlingsfristen for Medax Top er st. 39.
Da havre generelt er meget følsom overfor vækstreguleringsmidler, bør der ikke blandes med ukrudtsmidler, når der vækstreguleres i havre.
Vækstregulering i vårhvede Generelt har de dyrkede sorter en lav tendens til lejesæd. Vårhvede dyrkes ofte på humusrige jordtyper, hvor kvælstofforsyningen nogle år kan være høj. Vækstregulering kan derfor være aktuel. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder. Behandlingsfristen for CCCmidlerne er st. 32. Vær opmærksom på, at brødkorn ofte ikke må vækstreguleres ifølge kontrakten med aftageren. Blanding med ukrudtsmidler Læs altid etikettens anbefalinger vedrørende blanding med ukrudtsmidler i vårsæd. På nogle etiketter er der taget forbehold for bland4
På Moddus Start/Moddus M/Trimaxx/ Cuadro og Medax Top etiketterne er der ikke forbehold overfor blandinger med ukrudtsmidler. Erfaringen viser dog, at nogle midler, især de midler som har græseffekt f.eks. Hussar OD, Hussar Plus OD, Foxtrot og Primera Super i nogle tilfælde kan påvirke afgrøden for kraftigt, hvis de medtages sammen med vækstreguleringsmidler i vårsæd. Der anbefales ikke blanding af vækstreguleringsmidler med Tombo og Broadway, som er godkendt i vårhvede. CCC midler kan normalt blandes med de fleste ukrudtsmidler. Terpal eller Cerone bør generelt ikke blandes med ukrudtsmidler. Stressede afgrøder I afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke, bør vækstregulering und-
lades, da det kan virke alt for hårdt og give udbyttetab. Sprøjteteknik For at opnå den bedste virkning bør der sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen. Anvend 150-200 l vand pr. ha. Den mindste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjtning på dugvåde planter. Der kan f.eks. anvendes 025 (lilla) lavdriftdyser eller 030 (blå) lavdriftdyser. Luftinjektionsdyser er også egnede. Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug.
Aktuelle løsninger uge 22 - 2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Svampebekæmpelse Skadedyr
Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( 5RGXNUXGW L NRUQ O NJ J SU KD
$JHUP\QWH $JHUVQHUOH $JHUVYLQHP ON *HGHUDPV *UnE\QNH . UJDOWHWDQG
0 VW $PPRQLXPVXOIDW 6SUHGH NO EHPLGGHO 0 VW $PPRQLXPVXOIDW 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 0DM MXQL 0 7RPDKDZN (& 0DM MXQL 6WDUDQH +/ 0DM MXQL
$JHUSDGGHURN
([SUHVV 6; 0DM MXQL 6SUHGH NO EHPLGGHO
6SLQDW
0LGGHO
O NJ J SU KD
%HN PSHU
0 VW
0LGGHO
$JHUWLGVHO
)¡OIRG .UXVHW VNU SSH .UXVHW VNU SSH 9DQGSLOHXUW
%HN PSHU
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW 3UROLQH (& VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW 2ULXV (: VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 9LYHUGD VW %HOO VW 9LYHUGD VW %XPSHU (& VW 3UROLQH (& VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %HOO VW 5XEULF VW 9LYHUGD VW 8OWLPDWH 6 %HOO VW 3UROLQH (& VW
9LQWHUUXJ
O NJ J SU KD
9nUE\J
O NJ J SU KD
0LGGHO 2ULXV (: VW
0LGGHO 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW 2ULXV (: VW 3UROLQH (&
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
%HN PSHU %UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW
%HN PSHU 5XVW 0HOGXJ %ODGSOHW 6NROGSOHW
%HP UNQLQJHU 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP $QGUH 0&3$ PLGOHU NDQ DQYHQGHV , PDM MXQL QnU DJHUSDGGHURN HU FP RJ HQGQX KDU IULVNH O\VHJU¡QQH EODGH 6HQHVW L NRUQHWV VWDGLXP *HQWDJHOVH DI EHKDQGOLQJ L V VRQHU KDU VW¡UUH EHW\GQLQJ HQG GRVLV 1nU WLGVHOVNXG HU FP 'HU E¡U Y UH RPNULQJ GDJHV DIVWDQG PHOOHP XNUXGWVVSU¡MWQLQJ PHG PLQLPLGGHO RJ 0&3$ Vn WLGVOHUQH HU L JRG Y NVW 6HQHVW L NRUQHWV VW ([SUHVV RJ 0&3$ KDU KYHU IRU VLJ YLVW XWLOVWU NNHOLJ ODQJWLGVHIIHNW L IRUV¡J 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ 1nU VNU SSH HU FP K¡MH *RG WHPS 0D[ GRVLV HU O KD L YnUV G RJ O KD L YLQWHUV G 6SU¡MW QnU YDQGSLOHXUW HU FP JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG 1nU VN SSHU HU FP K¡MH $QGUH ([SUHVV PLGOHU WULEHQXURQ NDQ DQYHQGHV 0LQLPLGGHO UHVWULNWLRQ
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD VSU¡MWQLQJ 6SLQDW PHG O¡YEODGH RJ SHULRGHU PHG K¡MH WHPSHUDWXUHU 'HU Pn L DOW K¡MHVW DQYHQGHV O KD $VXOR[
3ULV NU SU KD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW '75 KYHGHEODGSOHW PHOGXJ 6HSWRULD 3O¡MHIUL KYHGH HIWHU KYHGH
.UXVHW VNU SSH
NLPEODGHW XNUXGW LQNO VQHUOHSLOHXUW RJ UDSV NRUVEORPVWUHW
$VXOR[ 2OLH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ IRUGHOW Sn HQ HOOHU HQ VSOLW EHK
0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNVLPDOW WR EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ
0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ 0DNV O KD SU V VRQ 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ 0DNV JDQJH SU nU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ $QEHIDOHV NXQ JDQJ YHG GHQ GHOWH DNVEHVN\WWHOVH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
2ULXV O KD 0DNV VSU¡MWQLQJ SU V VRQ IRUGHOW Sn HQ HOOHU HQ VSOLW EHKDQGOLQJ 6HQHVW L VW
0RGHUDW HIIHNW PRG VNROGSOHW RJ ODY HIIHNW PRG E\JEODGSOHW 0RGHUDW HIIHNW PRG E\JEODGSOHW O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O 2ULXV 3URVDUR (& PDNV JDQJH SU Y NVWV VRQ PLQLPXP GDJH PHOOHP EHKDQGOLQJHUQH
5
HOOHU HOOHU
&RPHW VW
+DYUH
O NJ J SU KD
0LGGHO
2ULXV (: VW )ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU &RPHW VW &RPHW 3UR VW $SURDFK VW
9nUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
O NJ J SU KD
0LGGHO %HOO VW &RPHW 3UR VW %HOO VW
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO 2SHUD 6LJQXP :* &DQWXV
+HVWHE¡QQHU
O NJ J SU KD
0LGGHO 6LJQXP :* VW
$PLVWDU VW 2ULXV (: VW +YLV GHU YÂ OJHV DW VSOLWWH 2ULXV (: VW 6LJQXP :* VW $PLVWDU VW $PLVWDU VW 2ULXV (: VW
O NJ J SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) 3LULPRU * HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
6
0DNV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
%\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW %\JUXVW PHOGXJ VNROGSOHW E\JEODGSOHW
%HNÂ PSHU +DYUHEODGSOHW 0HOGXJ +DYUHEODGSOHW 0HOGXJ
,NNH YHG PHOGXJ
0DNV JDQJH SU VÂ VRQ 0LQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ 0DNV JDQJH SU VÂ VRQ 0LQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV JDQJH SU VÂ VRQ 0LQ GDJH PHOOHP EHK
3ULV %HPÂ UNQLQJHU NU SU KD .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW
%HNÂ PSHU
%HNÂ PSHU .URQUXVW
%HNÂ PSHU 6SLQDWVNLPPHO
%HN PSHU &KRNRODGHSOHW KHVWHE¡QQHEODGSOHW KHVWHE¡QQHUXVW
+HVWHE¡QQHUXVW &KRNRODGHSOHW KHVWHE¡QQHEODGSOHW KHVWHE¡QQHUXVW +HVWHE¡QQHUXVW
%HNÂ PSHU %ODGOXV %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
6WURELOXULQKROGLJH O¡VQLQJHU DQEHIDOHV NXQ YHG PHJHW KDYUHEODGSOHW 9HG PHJHW PHOGXJ K YHV GRVLV DI 2ULXV
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
+HVWHE¡QQHUXVW
6.$'('<5
9nUE\J KDYUH
2ULXV (: VW %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHPHOGXJ )ROLFXU ;SHUW VW 3URVDUR (& VW
5DMJUÂ V
&RPHW 3UR VW
$SURDFK VW HQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 5XEULF VW %HOO VW 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW 3UROLQH (& VW 3UROLQH ;SHUW VW )ROLFXU ;SHUW VW
G NQLQJ PHG DQJUHE 9HG IXQG N¡UHV GHU
2II ODEHO 9HG EHJ 6WRNO¡EQLQJ FD GDJH VHQHUH 0DNV JDQJH SU V VRQ FD GDJH VHQHUH LJHQ
2II ODEHO .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VYDPSHV\JGRPPH 0DNV EHK SU YÂ NVWVÂ VRQ
2II ODEHO .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG VYDPSHV\JGRPPH 2ULXV PHG HWLNHWWH IUD I¡U MXQL KDU HQ
2II ODEHO
0LQ GDJH PHOOHP EHK 0DNV EHK SU YÂ NVWVÂ VRQ 6DPOHGH PÂ QJGH DI DNWLYVWRI Pn DOGULJ RYHUVNULGH J DV KD SU nU 2II ODEHO 0DNV EHK SU YÂ NVWVÂ VRQ 2II ODEHO &D GDJH PHOOHP EHKDQGOLQJHUQH 6H 2ULXV EHPÂ UNQLQJ RYHQRYHU
3ULV NU SU KD
/DY HIIHNW PRG 6HSWRULD 0DNV JDQJH SU YÂ NVWVÂ VRQ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG 6HSWRULD 0DNV JDQJH SU VÂ VRQ 0DNV JDQJ SU YÂ NVWVÂ VRQ
%HP UNQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ EHK RJ O KD YHG VSU¡MWQLQJHU 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHK SU V VRQ 0DNV O KD 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
)DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
6SLQDW
O NJ J SU KD
O NJ J SU KD
.DUDWH :* 0DYULN ) 0DYULN ) )DVWDF .DUDWH :* .DLVR 6RUELH &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 7HSSHNL 0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU *
+HVWHE¡QQHU
0LGGHO
UWHU
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU * 0LGGHO
0DYULN ) )DVWDF .DUDWH :* )DVWDF .DUDWH :* )DVWDF .DUDWH :* 0DYULN ) 0DYULN ) 3LULPRU *
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
+YHGHJDOP\J %ODGOXV
%HN PSHU %HGHEODGOXV
%HN PSHU %ODGOXV
%HN PSHU %ODGUDQGELOOHU
UWHYLNOHU UWHEODGOXV UWHYLNOHU UWHEODGOXV
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
O NJ J SU KD
O NJ J SU KD
+DYUH
O NJ J SU KD
9nUKYHGH
O NJ J SU KD
%HN PSHU
&HURQH VW
5DMJU V
9nUNRUQ
0LGGHO
0LGGHO 0RGGXV 0 VW 0LGGHO 0RGGXV 6WDUW VW 0RGGXV 0 VW 0HGD[ 7RS VW $PPRQLXPVXOIDW 7HUSDO VW &HURQH VW 0LGGHO &\FRFHO VW &\FRFHO ([WUD VW 0LGGHO &\FRFHO VW &\FRFHO ([WUD VW
%HN PSHU
%HN PSHU /HMHV G /HMHV G 6WUn RJ DNVQHGNQ NQLQJ
/HMHV G
%HN PSHU /HMHV G
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV JDQJH SU Y NVWV VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
0HG ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV WR EHK 0LQGVW GDJH PHOOHP EHK 8GHQ ELP UNH 0DNV EHK SU Y NVWV VRQ
1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV O KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV JDQJ SU Y NVWV VRQ
%HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP .XQ YnUE\J RJ KYHGH
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0DNV GRVLV HU O KD %HK L VW Pn KDOP RSIRGUHV
9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU
0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %HKDQGOLQJVIULVW VW KDYUH VW 0DNV O KD %HKDQGOLQJVIULVW VW KDYUH VW 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW VWDGLXP %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP .XQ YnUE\J %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP .XQ YnUE\J RJ KYHGH
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW 0DNV GRVLV O KD 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW 3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
7
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
8
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 231 Email vne@centrovice.dk
Skadedyr i korn Vi har endnu kun set ganske få bladlus, så der er ingen aktuelle behov. De vejledende skadetærskler for skadedyr i korn har ikke ændret sig, men vi har valgt at bringe dem, så beslutningen om en eventuel bekæmpelse kan støtte sig til dem.
De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre er: Vinterhvede og vårsæd frem til og med st. 73 (tidlig mælkemodent stadium):
Vinterhvede og vårsæd st. 74-75 (kerneindhold mælket og let grynet):
• 40 pct. angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse. • 25 pct. angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse.
Undersøg marken I hvede er bladlusene lette at opdage oppe i akset. I vårbyg og havre sidder bladlusene i bunden af afgrøden ved stråbasis over jordoverfladen. Undersøg planterne flere steder i marken specielt i læ og i lavninger, så eventuelle angreb opdages i tide. Sprøjteteknik Indret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering. I vårsæd køres
• 100 pct. angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister.
langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 l vand pr. ha. Kornbladbiller I visse år er kornbladbillens larve meget udbredt i vårbyg og havre, mens betydende angreb i vinterhvede er meget sjældne. Endnu har vi kun set ganske få. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Små larver er lettest at bekæmpe.
Sprøjtefrister Ved en sen sprøjtning er det vigtigt at være opmærksom på midlernes sprøjtefrister, der ses i tabellen, hvor maks. antal behandlinger pr. sæson også angivet. Husk at medregne evt. sprøjtning fra efteråret.
Oversigt over godkendte skadedyrsmidler i korn Middel
Sprøjtefrist
Maks. antal behandlinger pr. sæson
Vejledende pris Kr. pr. l/kg
Fastac
42 dage
2
642
Karate
30 dage
3
475
Kaiso Sorbie
28 dage
1
950
Nexide CS
21 dage
3
6541
Cyperb 100/100 W
21 dage
1
1680
Cythrin 500
21 dage
1
8021
Mavrik
30 dage
Vintersæd: 1 efterår og 2 forår. Vårsæd: 2 gange
560
Pirimor
30 dage
1
825
Teppeki
28 dage
2
1175
Kun Teppeki er ikke godkendt i både byg, hvede, rug og triticale. Teppeki er kun godkendt i vinterhvede.
9
Midler og doser Mod bladlus og kornbladbiller kan anvendes pyrethroider. Pirimor har KUN effekt mod bladlus. Pyrethroider har en virkningstid på ca. 3 uger, mens Pirimor virker i ca. 2 uger.
I marker med kraftige bladlusangreb kan der forekomme bier, der søger honningdug. I sådanne marker bruges kun Pirimor eller Mavrik, da det er de eneste midler uden bimærke.
I tabellerne får du en oversigt over alle godkendte midler til bekæmpelse af skadedyr i vinterhvede og vårbyg. Nogle midler sælges ikke længere, men da der kan være lagre af dem, er de medtaget her.
Løsningsforslag til skadedyr i vinterhvede Skadegørere
Løsning
Dosis pr. ha.
Pris
Bemærkninger
Bladlus
Fastac 50
0,125
80
Normaldosis efter revurdering er 0,15 l/ha mod før 0,25 l/ha. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson.
Bladlus, hvedegalmyg
Karate 2,5 WG 0,1 - 0,2
48-95
0,1 kg anbefales mod bladlus og 0,15-0,2 kg mod hvedegalmyg. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson.
Bladlus
Kaiso Sorbie
0,075
71
Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus
Cyperb 100, Cyperb 100 W
0,125
210
Halv dosis er angivet. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus
Nexide CS
0,025
164
Halv dosis er angivet. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson.
Bladlus, hvedegalmyg
Mavrik 2F
0,05 - 0,15
28-84
0,05-0,1 l anbefales mod bladlus og 0,1-0,15 l anbefales mod hvedegalmyg. Må i korn maks. anvendes to gange om foråret og i vintersæd yderligere 1 gang om efteråret. Der skal være minimum 10 dage mellem to behandlinger med Mavrik.
Bladlus
Pirimor G
0,05 - 0,125
41-103
Kvart til halv dosis er angivet. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus
Teppeki
0,1
118
Normaldosis er 0,14 kg. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson.
Løsningsforslag til skadedyr i vårbyg Skadegørere
Løsning
Dosis pr. ha. Pris
Bemærkninger
Bladlus, kornbladbiller
Fastac 50
0,15
96
Normaldosis efter revurdering er 0,15 l/ha mod før 0,25 l/ha. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Karate 2,5 WG 0,15
71
0,2 kg pr. ha er normaldosis. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Kaiso Sorbie
0,1
95
Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Cyperb 100, Cyperb 100 W
0,2
336
0,2 l pr. ha er normaldosis mod kornbladbiller og 0,25 l pr. ha er normaldosis mod bladlus. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Nexide CS
0,04
262
0,05 l pr. ha er normaldosis. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson.
10
Løsningsforslag til skadedyr i vårbyg - fortsat Skadegørere
Løsning
Dosis pr. ha.
Pris
Bemærkninger
Bladlus
Mavrik 2F
0,1
56
Halv dosis er angivet. Angivet dosis har kun svag effekt på kornbladbiller. Må i korn maks. anvendes 2 gange om foråret. Der skal være minimum 10 dage mellem to behandlinger med Mavrik.
Bladlus
Pirimor G
0,125
103
Halv dosis er angivet. Ingen effekt mod kornbladbiller. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Fastac 50 + Pirimor G
0,125 + 0,05
122
Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Karate 2,5 WG + Pirimor G
0,1 + 0,05
89
Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Kaiso Sorbie + Pirimor G
0,075 + 0,05
113
Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Cyperb 100 eller Cyperb 100 W + Pirimor G
0,125 + 0,05
250
Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Bladlus, kornbladbiller
Nexide CS + Pirimor G
0,025 + 0,05
205
Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson.
Baggrunden for de anbefalede doser er følgende Hvede: I forsøg med bladlusbekæmpelse er der opnået god effekt med nedsatte doseringer. Det er muligt at reducere dosis af Mavrik og Pirimor til kvart eller halv dosis. De øvrige pyrethroider anbefales i halv dosering. Vårbyg: I vårbyg er der ikke så gode muligheder for at anvende nedsatte doser som i hvede. Dette skyldes nok bladlusenes placering i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i hvedeaksene. I vårbygforsøg med bladlusbekæmpelse er der med Mavrik og Pirimor opnået lavere nettomerudbytter end med Fastac og Karate. På baggrund af forsøgene anbefales omkring trekvart dosering af disse midler, og denne dosis har også tilstrækkelig effekt mod kornbladbillens larve. De højeste nettomerudbytter med Mavrik og Pirimor er opnået med omkring halv dosis.
Manglende visuel effekt Ved anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. Ved brug af pyrethroider forbliver bladlusene ofte længe i marken, uanset den anvendte dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om ”utilstrækkelig” effekt af pyrethroider mod bladlus i ”bladlusår”. Dette ses især, hvis bekæmpelse først iværksættes, når angrebene er meget kraftige. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i vårsæd. Ved mange kornbladbiller anbefales godkendte pyrethroider. Evt. kan ved forekomst af begge skadedyr anvendes 0,05 kg Pirimor pr. ha blandet med halv dosering af pyrethroiderne, dvs. blandet med 0,125 l Fastac, 0,1 kg Karate, 0,075 kg Kaiso Sorbie, 0,125 l Cyperb 100/100 W, 0,025 l Cythrin 500 eller 0,025 l Nexide CS pr. ha. Bekæmpelse af hvedegalmyg Det allerbedste udgangspunkt for at vurdere bekæmpelsesbehovet
af den orange-gule hvedegalmyg er at have feromonfælder i egen mark. De bør sættes op senest, når fanebladet er synligt. I registreringsnettet følges flyvning af hvedegalmyg i ca. 70 marker i Danmark. Størst risiko for angreb af hvedegalmyg findes i områder med megen hvededyrkning. En eventuel bekæmpelse er kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Galmyggene har de bedste betingelser for at komme op af jorden, hvis den er fugtig op til skridning. Vindstille og lunt vejr ”grillvejr” giver de bedste betingelser for galmyggens æglægning. Den eneste sort, der er resistent, er KWS Cleveland. Kun Karate og Mavrik er godkendt til bekæmpelse af hvedegalmyg.
11
Erfagruppe om hestebønner Følg dyrkningssæsonen - skal der køres mod bladlus, chokoladeplet, Round-up før høst? Erfaring med høst – hvad er høstkapaciteten, er det sejt at køre i, skal der rapsplader i skærbordet? Håndtering, tørring og lager af hestebønner – er gennemløbstørreri tilstrækkeligt, skal snegl til planlager monteres anderledes? Fodring med hestebønner – tommelfingerregel siger, at 10% hestebønner kan erstatte 6% korn og 4% soyaskrå. Passer det? Centrovice starter en markbesøgsgruppe (min. 4 deltagere) og lægger op til 2 besøg i juni med aktuelt i hestebønnemarken, derefter et markbesøg i august for at komme ind på ovenstående spørgsmål. Deltagerne bestemmer, hvad der skal fokus på. Centrovice koordinerer forbindelserne til rådgivere, firmaer og andre erfarne dyrkere af hestebønner. Fakturering: Udgift til én konsulent pr gang fordeles til deltagerne på den enkelte besøgsdag. Jo flere jo billigere :-)
VIGTIGE DATOER • 1. maj – 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. • 1. maj – 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejrearter, giftige eller aggressive plantearter. • 15. maj- 31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 8. juni 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12