AfgrødeNyt nr. 14 25. juni 2014 Indhold Aktuelt i marken Sorter til tidlig såning af vinterhvede Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Høst af vinterraps Svampebekæmpelse i majs Vigtige datoer
Aktuelt i marken De fleste sukker efter regn, og markerne modner hurtigt af nu. Har du vinterbyg, der skal nedvisnes er det tid nu. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. De fleste vinterhvedemarker er nu så langt fremme, at det ikke længere kan betale sig at bekæmpe bladlus. I de senest udviklede marker skal beslutningen om en eventuel bladlusbekæmpelse træffes i denne uge. Skadetærskelen er 40 % angrebne strå. I havre bør bladlus bekæmpes for at forsøge at sikre en gylden vare. De sidste par år har vi set et stigende antal marker, hvor kornafgrøderne har dårlig vækst og forkortede og fortykkede rødder - symptomer på lavt reaktionstal. Men vi ser også marker, hvor der er kalket uden forudgående jordprøve, og hvor
Mark med lavt reaktionstal
-1 -
reaktionstallet er kommet så højt op, at der bl.a. bliver problemer med manganmangel. Vi anbefaler derfor, at du får taget jordprøver ca. hvert 5. år eller når du får nye stykker jord med i driften. Du kan vælge at lade os tage jordprøverne eller gøre det selv, og du har mulighed for at tilmelde dig en pakkeløsning, hvor jordprøvetagning hvert 5. år er inkluderet – hør nærmere hos din planteavlskonsulent. Vi har netop fået at vide, at hvis du vil nøjes med grundbetalingen på de 70 % af støtten, så kan du i 2015 og sandsynligvis til og med 2017, undlade at opfylde de grønne krav (flere afgrøder, 5 % miljøfokusarealer, opretholdelse af permanente græsarealer).
Sorter til tidlig såning af vinterhvede I tabellen nedenfor er samlet de egenskaber, der er med til at afgøre om en given sort af vinterhvede er velegnet til tidlig såning. Vintersæd når først det reproduktive stadie, så det kan sætte aks, når det har været udsat for lave temperaturer i en periode. Det kalder man vernalisering. Hvis sorten kun har et lille krav til vernalisering, så betyder det, at en kort kuldeperiode vil få plante til at gå over i det reproduktive stadie. Kommer der efterfølgende kulde og frost vil der være stor risiko for udvintring. Sort
Egnethed tidl. såning
Vern. Krav
Væksttypen i efteråret er også afgørende for, hvor god sorten er til at overvintre. Bliver planterne for store og strækker sig for meget i efteråret, er de sårbare for udvintring. De forskellige faktorer er vejet sammen og egnetheden for tidlig såning er angivet. Jo flere +’er jo bedre er sorten til at så tidligt.
Væksttype, efterår
Tidlighed, forår
Vinterfasthed
Buskning
Hereford
++
Højt
Middel
Middel
Middel
Stor
Mariboss
+++
Højt
Middel
Sen
Høj
Stor
--
Lavt
Opret
Tidlig
Lav
Middel
Middel
Middel
Middel
Høj
Stor
Pierrot Jensen
++
Højt
Middel
++++
Mgt. højt
Krybende
KWS Dacanto
+
Højt
Opret
Tidlig
Middel
Lav
Genius
0
Middel
Opret
Tidlig
Middel
Lav
Ellvis
++++
Højt
Krybende
Høj
Middel
Olivin
Julius
++++
Mgt. højt
Krybende
Høj
Middel
KWS Santiago
-
Højt
Krybende
Sen
Lav
Stor
Warrior
--
Lavt
Opret
Tidlig
Lav
Middel
Hybery
++
Middel
Middel
Middel
Middel
Stor
-2 -
Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Før høst af korn er kvik meget følsom over for glyphosatmidler, fordi kvikken har en stor bladmasse i forhold til mængden af underjordiske udløbere. Det giver en bedre transport af glyphosat ned i udløberne end ved sprøjtning i stub, hvor bladmassen er betydeligt mindre. Regler vedr. jordbearbejdning om efteråret betyder, at glyphosat først må anvendes i stub fra 1. oktober, hvor der skal etableres en vårafgrøde. Hvor det er muligt at anvende glyphosat mod kvik før høst, vil det betyde mulighed for en højere effekt, hvis kvikken er grøn og i vækst dvs. ikke tørkeskadet og sammenrullet. Sprøjtetidspunkt Pas på ikke at komme for sent. Generelt siger vi at der skal sprøjtes, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Dette udviklingstrin nås normalt 2-3 uger før forventet høsttidspunkt. Vandindholdet i afgrøden vil da være under 30 %. Men der er kun et beskedet udbyttetab ved sprøjtning 3-4 uger før forventet høsttidspunkt. Sprøjtning bør altid ske så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen på 10 dage. Korn til udsæd Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Glyphosat medfører en vis andel unormale spirer og der er risiko for at nedsætte vitaliteten. Derfor bør det heller ikke anvendes i korn til egen udsæd. Korn til brød/malt I kontrakter om levering af brødkorn eller maltbyg skal du være opmærksom på, om det er aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat. Forhold under sprøjtning Behandling bør udføres som morgensprøjtning for at udnytte luftfugtigheden - men ikke på drivvåde planter. For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Roundup Flex som optages hurtigere og angives at være regnfast efter 4 timer, er et velegnet middel i en periode med risiko for nedbør. Vandmængden bør, når forholdende tillader det, ikke være over 150 l pr. ha. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time, således at sprøjtevæsken kan trænge ned i afgrøden.
Vinddrift af glyphosatholdige midler til naboer, andre afgrøder, læhegn eller andre bevoksninger skal undgås. Vælg i stille vejr en ISO 02 eller 025 lavdriftsdyse. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/mini-driftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden. Kvikkens forholdsvise store bladmasse, og den systemiske virkning af glyphosat betyder, at der forventes samme effekt med kompakte injektionsdyser og injektordyser. Valg af middel og dosis En oversigt over alle glyphosat-midler kan findes i Middeldatabasen. Et sammendrag af middeloplysninger er vist i tabellen på næste side. Tidsler, svinemælk og andre rodukrudtsarter kan også bekæmpes med glyphosat, men tokimbladede arter kræver generelt en højere dosering af glyphosat end kvik. Ingen produkter har pt. vejledning om at anvende en højere dosis mod tidsler og andet tokimbladet rodukrudt. En forudsætning for god effekt mod tidsler og andre rodukrudtsarter er, at de er i aktiv vækst, ikke mindst når den mulige dosis (1080 g/ha) er i underkanten. Det vil sige, at plantematerialet ser friskt og grønt ud. Er planterne tørre og visne, vil en bekæmpelse med glyphosat på genvækst i stub ofte være et bedre valg. Additiver Under tørre forhold sikres effekten af 360 grams glyphosatprodukter ved at tilsætte 1,0-2,0 kg. teknisk ren ammoniumsulfat eller tilsvarende mængde flydende ammoniumsulfatopløsning (svovlsur ammoniak) + 0,2 liter spredeklæbemiddel pr. ha. Tilsætning af ammoniumsulfat kan endvidere ophæve den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand. Husk at hælde ammoniumsulfat i sprøjten før glyphosat. Nova Balance, pH-Fix 5 og X-Charge er eksempler på additiver, der ligesom ammoniumsulfat ophæver effekten af hårdt vand. Der er ikke udført forsøg til belysning af effektsikring for disse additiver under dårlige vejrbetingelser (primært lav luftfugtighed). Additivet tilsættes med 0,5-2 liter pr. 1000 liter sprøjtevæske afhængig af vandets hårdhed. Roundup Flex angives at være færdigformuleret. Nova Balance er et additiv, der ligesom ammoniumsulfat ophæver effekten af hårdt vand. Der er ikke udført forsøg til belysning af effektsikring under dårlige vejrbetingelser (primært lav luftfugtighed). Additivet tilsættes med 0,5-2 l pr. 1000 l sprøjtevæske afhængig af vandets hårdhed.
-3 -
Oversigt over glyphosatmidler Middel
Max. dosis mod kvik før høst, l/ha
Gram glyphosat pr. l
Afstand til vandmiljø, m
Regnfasthed, timer
Barday Gallup Super 360
3,0
360
Ingen
6
Clinic 360 SL
3,0
360
2
6
Dan-Kvik 360
3,0
360
2
6
Glyfonova 360 SL
3,0
360
10
6
Glyfonova Plus
3,0
360
Ingen
6
Glyfonova 450 Plus
2,4
450
Ingen
6
Glyfosate 360
3,0
360
2
6
Glyphogan
3,0
360
2
6
Glyphomax
3,0
360
2
6
Glyphomax Plus
3,0
360
2
6
Glyper
3,0
360
10
6
Jablo Glyfosat
3,0
360
2
6
ND Glyphosat 360
3,0
360
10
6
OK-500
3,0
360
10
6
Roundup Bio
3,0
360
2
6
Roundup Flex
3,0
480
2
4
Taifun 360 SL
3,0
360
2
6
Mod grønskud anbefales ca. 500 g aktivstof pr. ha. Mod kvik før høst anbefales ca. 1000 g aktivstof pr. ha.
Sideeffekter Samtidig med bekæmpelsen af kvik og rodukrudt vil behandlingen sikre nedvisning af bundgræs og grønskud. Erfaringerne har vist, at “den grønne bro” bliver brudt med mindre risiko for angreb af bladlus, der spreder havrerødsot i efterfølgende vintersædsafgrøder. Mod grønskud alene vil 1,5-2 l glyphosat (360 g/l) være tilstrækkelig.
Pas på markkanterne! Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser – vær omhyggelig og undgå at sprøjte markkanten. Brug kompakte injektionsdyser eller injektordyser, når du sprøjter langs markkanterne.
-4 -
Aktuelle løsninger uge 26 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU
3ULV NU SU KD
1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( 9nUKYHGH
O NJ J SU KD
5DMJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO %HOO VW %HOO VW
O NJ J SU KD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
3UROLQH (& %HOO VW &RPHW 3UROLQH (& VW 5XEULF 9LYHUGD VW 5XEULF VW 2VLULV VW 3UROLQH (& VW
0LGGHO
%HOO VW
UWHU
%HN PSHU
0LGGHO 'LWKDQH 17 $PLVWDU 6LJQXP :* 6ZLWFK :*
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW 6HSWRULD
%HN PSHU .URQUXVW QHWQHNURVH SOHWQHNURVH VRUWUXVW
%HN PSHU UWHVNLPPHO UWHVNLPPHO UWHV\JH *UnVNLPPHO UWHVNLPPHO *UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS UWHV\JH
-5 -
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 3UROLQH Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ &RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 3UROLQH Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ
3UROLQH KDU NXQ PRGHUDW HIIHNW PRG UXVW
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU 8GEULQJQLQJVWLGVSXQNW RPNULQJ EORPVWULQJ .XQ PRGHUDW HIIHNW NDQ IRUYHQWHV
0DMV
0LGGHO
O NJ J SU KD
%HN PSHU 0DMVEODGSOHW RJ PDMV¡MHSOHW
2SHUD
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
9HG EHJ\QGHQGH DQJUHE , K¡MULVLNRPDUNHU GYV PDUNHU PHG NHUQH RJ NROEHPDMV PHG IRUIUXJW PDMV RJ UHGXFHUHW MRUGEHKDQGOLQJ RJ PHG PRGWDJHOLJH VRUWHU 'HQ PDNVLPDOH GRVLV HU O KD *RGNHQGW LQGWLO VW KDQEORPVW QHWRS V\QOLJ
6.$'('<5 9nUE\J KDYUH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%ODGOXV 3LULPRU * 0DYULN ) %ODGOXV NRUQEODGELOOHU 3LULPRU * pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO
.DUDWH :* VW 0DYULN ) VW 0DYULN ) VW
O NJ J SU KD
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
+YHGHJDOP\J YnUKYHGH EODGOXV %ODGOXV
3LULPRU * )DVWDF &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 7HSSHNL
0LGGHO
.DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU *
0DMV
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU %HGHEODGOXV
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
&\SHUE &\SHUE : %ODGOXV &\WKULQ
UWHU
O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD UWHYLNOHU UWHEODGOXV 0DYULN ) VW &\WKULQ )DVWDF .DUDWH :* VW 1H[LGH &6 &\SHUE &\SHUE : 6N\JJHYLNOHU UWHYLNOHU UWHEODGOXV $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR 0LGGHO
%HN PSHU
-6 -
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0 0HG 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG EL ELP U P UNH P U NH NH 0 0H 0HG 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG ELP U HG ELLP E P P U UUNH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL ELP UNH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP P U P NH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLLP P P UNH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG G EL ELP UNH NH NH 0 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG E HG ELLP P U P UUN UN H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL ELP ELP P UNH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP U LP P NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL 0HG ELP ELP P NH P U H
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0 0HG 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ HG EL ELP U P UNH P U NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG 0 0H HG EL HG ELP U P P UUNH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLP UNH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG GE ELLP U P NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG EL 0HG ELP P P U UNH H
%HP UNQLQJHU 2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
%HP UNQLQJHU 0DNV O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ O KD WR VSU¡MWQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG 0 HG G EL ELP U P UNH P U NH NH 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG HG EL ELP LP UN P U P P UUNH 0HG ELP U P NH P H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG E ELLP P U NH H 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG 0 HG EL ELP U ELP U P P UNH NH H
-7 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
-8 -
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Høst af vinterraps Vinterrapsen ser fortsat lovende ud langt de fleste steder. Som udgangspunkt anbefaler vi, at vinterrapsen høstes direkte. Forsøg, gennemført af Svensk Raps i 2012, viser en gennemsnitlig tilvækst pr. døgn på 88 kg frø pr. ha i dagene op til høsttidspunktet. Hertil kommer, at olieindholdet steg med samlet 0,7 % i løbet af de sidste 4 dage før høst. Denne udbyttetilvækst får man ikke: • hvis man høster direkte og for tidligt • hvis man nedvisner • hvis man skårlægger Der kan dog være forhold og erfaringer som gør, at det kan være en fordel at skårlægge eller nedvisne. Direkte tærskning Hvis arealet er ensartet og rapsen modner jævnt, kan der tærskes direkte.
Skårlægning af uens afmodnende afgrøder I marker med uens modnende afgrøder kan skårlægning gennemføres i op til 1 uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø. Hvis rapsen når at blive for moden inden den skårlægges, kan skårlægningen med fordel gennemføres efter, at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op. Prisen for skårlægning af raps ligger ifølge Farmtal Online på omkring 475 kr. pr. ha. I f.eks. grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, kan skåret falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge. Rapsen skal skårlægges, når afgrøden har et gulligt skær og ca. halvdelen af frøene er blevet sorte. Det ideelle billede af frøenes udvikling er følgende:
Der bør som minimum være monteret sidekniv i den ene side af skærebordet. Nye forsøg fra Frankrig og Sverige indikerer, at spildet kan reduceres med op til 80 % eller op til 100 kg frø pr. ha, hvis der anvendes et forlænget skærebord i forhold til et standard skærebord. Spildet sker hovedsageligt midt på skærebordet, og risikoen for spild øges med afgrødens størrelse.
-9 -
Nedvisning af vinterraps Nedvisning af vinterraps vil være aktuel, hvis: • rapsen er uens moden • der er lejesæd • der er væsentlige problemer med kamiller, valmuer, kornblomster, kvik eller andet græsukrudt • der er meget grønt bundmateriale, som kan fremme sneglene. Det kan være relevant på stive jorde og på jorde, hvor der anvendes reduceret jordbearbejdning forud for etablering af vintersæd • det er ønskeligt at kunne regulere høsttidspunktet Nedvisning af rapsen giver ofte en lavere vandprocent, mindre frøspild og en øget høstkapacitet på 15 til 20 % og kan af den grund være en rigtig god idé. De fleste af de landmænd, som har prøvet at nedvisne vinterrapsen, fortsætter derfor år efter år. Men fordelene skal afvejes med risikoen for ikke at opnå rapsens fulde høstpotentiale som omtalt i indledningen. Tyske forsøg viser udbyttetab som følge af køreskade på mellem 3,2 og 1,7 % efter nedvisning ved henholdsvis 18 og 24 m sprøjtespor. I en 3-årig forsøgsserie, hvor nedvisning med glyphosat og Reglone skete samtidig, har der ikke været forskel på tabet, som har været på 2-3 hkg pr. ha for begge behandlinger. I otte danske forsøg har tilvæksten i den sidste uge inden skårlægning været godt 4 hkg pr. ha. Det antages, at glyphosat langsomt efter behandling stopper tilvæksten. Når Reglone anvendes en uge senere, skulle det således give mulighed for større tilvækst. Argumenter for at anvende glyphosat vil være, at disse produkter arbejdsmiljømæssigt er bedre at arbejde med og at der opnås effekt mod kvik og eventuelt rodukrudt. Reglone kan anvendes til nedvisning. Det giver mulighed for en uges ekstra tilvækst. Der skal 6070 kg frø pr. ha til at dække meromkostningen til Reglone. Nedvisning med Reglone kan typisk ske et par dage efter optimalt skårlægningstidspunkt. Der kan tærskes direkte ca. 7-14 dage efter nedvisning. Anvend 2-2,5 l pr. ha tilsat 0,1 l spredeklæbemiddel pr. 100 l vand. Der bør anvendes 150-200 l vand pr. ha og køres med lav hastighed, så sprøjtevæsken kan komme ned i afgrøden. Glyphosat-midler giver også en god nedvisning. Nedvisning med glyphosat-midler kan ske 2-4 dage før normalt skårlægningstidspunkt, altså når skulperne i den nederste del af hovedskuddet, skifter farve fra brun til sort. Den behandlede
afgrøde høstes direkte typisk 2-3 uger efter sprøjtning. Glyphosat-midlerne kan med fordel bruges, hvor kvik er til stede. Behandlingsfristen er 10 dage, og raps til udsæd må ikke behandles. Vær opmærksom på, at dosis for nogle af midlerne skal sættes op i forhold til normal “kvikdosis” for at sikre god effekt på afgrøden og tokimbladet ukrudt. Der anvendes ca. 1.200 g aktivt stof pr. ha. Vær opmærksom på tilladt dosis af det enkelte produkt. Glyphosat-midler kan tilsættes 2,0 l pr. ha ammoniumsulfat + 0,1-0,2 l pr. ha spredeklæbemiddel for at sikre effekten under mindre gunstige forhold og for at modvirke effekten af eventuelt hårdt vand. Alternativt kan der anvendes additivet NovaBalance i en dosering afhængigt af vandets hårdhedsgrad, jfr. anvisninger på etiketten. Additiver tilsættes før glyphosat-midlet hældes i tanken. Normalt anbefales en vandmængde på 150 l pr. ha ved nedvisning af raps. I grønne eller ukrudtsbefængte afgrøder, hvor dosis af glyphosatmidlet øges, kan vandmængden samtidig øges til 200 liter pr. ha. Brug af Spodnam, Podstick og Aventrol? På markedet findes Aventrol, Podstik og Spodnam, der alle skulle forbedre skulpestabiliteten. Midlerne er planteolier, som skulle styrke midtlamellerne i skulperne, så de ikke så let springer op. Den anbefalede dosering er 1,2 l pr. ha for Aventrol og Spodnam (ca. 160-180 kr./ha) samt 1,0 l pr. ha for Podstick (ca. 130 kr./ha). Der er udført 2 års landsforsøg i vinterraps med Spodnam og Aventrol, ligesom der foreligger udenlandske forsøg. I de danske forsøg er der oftest opnået små og usikre merudbytter, hvilket også gælder flere udenlandske forsøg, selv om høsten har været forsinket i forsøgene. I enkelte udenlandske forsøg med forsinket høst i 10 dage til 4 uger er der dog opnået bruttomerudbytter op til omkring 4-5 hkg/ ha. Da spildet ved høst i høj grad afhænger af, om afgrøden er ensartet moden, vejrforholdene og høsttidspunktet, må brug af produkter som Podstick, Aventrol og Spodnam betragtes som en forsikring mod skulper, der springer op. Ved uensartet modning foretrækkes dog glyphosat eller Reglone, fordi der her yderligere opnås en øget høstkapacitet og en lavere vandprocent samt ved brug af glyphosat yderligere en bekæmpelse af kvik og rodukrudt. Det har i 4 landsforsøg ikke været en fordel at blande glyphosat med Aventrol eller Spodnam. Tyske forsøg har også vist, at svampebekæmpelse er bedre til, at reducere skulpernes tendens til at springe op, end behandling med skulpeklæber.
-10 -
Svampebekæmpelse i majs Majs kan angribes af majsøjeplet og majsbladplet. Majsøjeplet trives under kølige (ca.15-22 °C) og fugtige forhold, mens majsbladplet trives bedst ved lidt højere temperaturer (ca. 20-28 °C) og bladfugt. Svampesygdomme i majs bekæmpes ved 5-10 % angrebne planter indtil sprøjtefristen. Risikomarker Marker, der er mest udsatte for angreb, er: • Marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning med mange planterester, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. • Kernemajs og kolbemajs er mere udsatte for angreb end majshelsæd, fordi vækstperioden er længere, og svampene derfor har længere tid til at brede sig. • Marker som er pløjet, men hvor der alligevel ligger mange planterester af majs. Kun Opera er godkendt Kun Opera er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Den maksimale dosis er 1,5 l pr. ha, men omkring 0,7 l pr. ha anbefales. I to forsøg ved Aarhus Universitet i 2011 var der kun meget lille forskel på nettomerudbyttet med 0,75 l og 1,5 l Opera trods usædvanlig tidlige og kraftige angreb. Opera har ikke effekt mod Fusarium.
Majsbladplet
Sprøjtefrist Beslutningen om evt. bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som pt. er st. 51 (hanblomsterstand ikke synlig, men mærkbar). Firmaet oplyser dog, at de indenfor få dage forventer, at Opera får udvidet sin godkendelse til st. 65 (fuld blomstring), hvilket ofte er omkring 1. august. Anbefaling Bekæmpelse anbefales: • i alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. • i øvrige marker ved over 5-10 % angrebne planter (flere bladpletter pr. plante). • anvend omkring 0,7 l Opera pr. ha. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera pr. ha med 2-3 ugers mellemrum være aktuel. • anvend med en konventionel sprøjte omkring 200-250 l vand pr. ha. Finder man 5-10 % angrebne planter, behandler man snarest derefter. Har man en risikomark, som skal behandles, vil det i praksis ofte ske i midten af juli. Bemærk dog sprøjtefristen.
Majsøjeplet
-11 -
Planteavl på inspirationstur til Polen
Vigtige datoer • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må som hovedregel ikke slås. • 1. juli – 15. september: udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 15. juli: Sidste frist for at indsende dokumentation for plantning af energiafgrøder med etableringstilskud. • 15. juli: Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efterårssået afgrøde. • 20. juli: Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 2 juli 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-12 -