AfgrødeNyt nr. 16 8. august 2012 Indhold • • • • • • •
Aktuelt i marken Vinterbyggen er høstet, og høsten af raps er godt i gang. Som tidligere år vil resultaterne af sortsforsøgene blive lagt på Sortinfo løbende. Du finder et link til siden på vores hjemmeside. Som noget nyt kræver det i år, at du har et login til Landbrugsinfo, for at se resultaterne. Login’et er det samme, som du bruger på vores hjemmeside. De første vinterrapsmarker bliver sået i disse dage. Skal der køres gylle ud på sort jord før såning, så skal den nedfældes. Men vær forsigtig med at nedfælde gylle på lerjord, hvis jorden er våd – det kan give strukturskader, selvom der efterfølgende pløjes. Alternativet til nedfældning, er at køre gyllen ud med slæbeslanger, når rapsen har 3-4 blade. Udnyttelsen af gyllen vil være mindre ved udbringning efter, at afgrøden er kommet op. Der er mange snegle efter den fugtige sommer, så vær opmærksom i de nysåede vinterrapsmarker. Det kan være en idé at udsprede sneglekorn lige efter såning. Ellers gælder det om at holde jorden sort så længe som mulig med gentagne harvninger før såning. Miljøstyrelsen har godkendt Reactor 360 CS til bekæmpelse af ukrudt i vinterraps og kartofler. Reactor 360 CS indeholder aktivstoffet clomazon, som kendes fra Command CS. Læs mere om ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps i dette nummer af AfgrødeNyt. Der er givet dispensation til at anvende Kerb 400 SC i vinterraps til sæson 2012/13.
-1 -
Aktuelt i marken Såning af vinterraps Gødskning af vinterraps Ukrudsbekæmpelse i vinterraps Fakta om randzoner Vigtige datoer Aktuelle løsninger
HUSK at 20. august er sidste frist for at indberette ændringer i forbindelse med efterafgrøder og deres alternativer. Det gælder f.eks. hvis der er lagt mellemafgrøder ud i stedet for efterafgrøder. Det gælder også, hvis man ønsker at anvende overskydende kvælstofkvote, som alternativ til efterafgrøde eller hvis man ønsker at lave en opsparing af efterafgrøde. Du kan se mere i AfgrødeNyt nr. 14. Sprøjtejournalen for 2011/12 skal indberettes senest 31. marts 2013, men som sidste år giver vi 25 % rabat på indberetningen, hvis vi har materialet senest d. 20. august 2012. Der er nu åbent for ansøgning om brødhvedenorm til høst 2013. Ordningen er ikke ændret væsentligt i forhold til de seneste år. Første opgørelsesdag er den 15. august 2012. Ansøgningsskemaet til brødhvedenorm kan udfyldes på nettet, men det skal udskrives, underskrives og indsendes. Du kan også bestille ansøgningsskemaet hos Videncentret for Landbrug, Planteproduktion på tlf.: 87 40 54 88. Husk at hvis der skal etableres en forårssået afgrøde må ukrudt og spildkorn først nedvisnes 1. oktober. Der ikke må jordbearbejdes før 1. november på lerjord og 1. februar på sandjord. For blandt andet kartoffelavl er der nogle undtagelser. Du finder de sidste nye regler i en pjece, som vi linker til på vores hjemmeside.
Såning af vinterraps Det optimale såtidspunkt for vinterraps er 10. – 25. august. Vi anbefaler at etablere 40-50 planter pr. m2 ved linjesorter og 30-40 ved hybridsorter. Ved et normalt godt såbed kan der regnes med en fremspi-
ringsprocent på ca. 85 %. Hvis fremspiringsprocenten er 85 % og der ønskes 40 planter pr. m2, vil en unit med 1.500.000 frø række til ca. 3,2 ha.
Udsædsmængden i kg = plantetal x TKV / markspiring %
Udsædsmængden i kg ses i tabellen ved forskellige plantetal og TKV ved en markspiring på 85% Plantetal/ TKV
3
3,5
4
4,5
5
5,5
6
6,5
7
30
1,1
1,2
1,4
1,6
1,8
1,9
2,1
2,3
2,5
35
1,2
1,4
1,6
1,9
2,1
2,3
2,5
2,7
2,9
40
1,4
1,6
1,9
2,1
2,4
2,6
2,8
3,1
3,3
45
1,6
1,9
2,1
2,4
2,6
2,9
3,2
3,4
3,7
50
1,8
2,1
2,4
2,6
2,9
3,2
3,5
3,8
4,1
Vinterraps sætter pris på en dyb jordbearbejdning. Er der anvendt Monitor i foråret er en dyb bearbejdning eller pløjning nødvendigt for at undgå skader på
Gødskning af vinterraps
Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Optagelsen afhænger meget af såtidspunktet og af vejret fra såning til vinterens komme. En veludviklet vinterraps kan optage op til 100 kg kvælstof pr. ha om efteråret og stort set den samme mængde kalium. Jo mere kvælstof der tildeles om efteråret, jo mindre kvælstof er der til rådighed om foråret. Forsøg viser
rapsen. Vi anbefaler også en dyb jordbearbejdning efter anvendelse af Hussar, DFF og Zoom – for disse midler gælder det dog specielt efter en tør sommer.
dog, at størstedelen af den kvælstof, der optages i planterne om efteråret, er til rådighed for afgrøden det næste forår. Kvælstof om efteråret er vigtig ved sen såning for at få en hurtig vækststart og dermed sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. Vær dog opmærksom på ikke at give for meget kvælstof ved sen såning, fordi afgrøden ikke kan nå at udnytte det. Vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk jo senere, der sås.
-2 -
Forslag til tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret. Jordtype JB 4 og derover
JB 1-3
Husdyrgødning i tidligere år
Forfrugt
Kvælstofbehov, kg N/ha Sået før 20/8
Sået efter 20/8
Frøgræs eller halmnedmuldning
60
40
Anden forfrugt
40
30
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
Frøgræs, eller halmnedmuldning
30
40
Anden forfrugt
20
30
Ingen eller beskeden tilførsel
Frøgræs eller halmnedmuldning
50
40
Anden forfrugt
30
30
Frøgræs eller halmnedmuldning
40
40
Anden forfrugt
30
40
Ingen eller beskeden tilførsel
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret, samtidig med kvælstoftildelingen. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra. Ved lave fosfortal og/eller høje reaktionstal, bør der ligeledes suppleres med fosfor. Da der også er behov for magnesium, bør der ved lave magnesiumtal anvendes en magnesiumholdig gødning. Hvis der skal tildeles kvælstof i handelsgødning, skal tilførslen ske i en svovlholdig kvælstofgødning – f.eks. i form af en NS 26-14. Hvis der mangler fosfor og kalium, kan en NPK-gødning anvendes.
Vinterrapsen har ikke brug for tilførsel af mikronæringsstoffer om efteråret. Gylle Vinterraps kan udnytte gylle om efteråret, uden at det resulterer i et større tab af kvælstof ved udvaskning. Generelt kan gylle tilføres i en mængde svarende til den mængde ammoniumkvælstof, der svarer til kvælstofmængderne i tabellen ovenfor. Normalt er der ikke behov for at tilføre mere end 15-20 ton slagtesvinegylle - svarende til 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. På grovsandet jord med meget lave kaliumtal kan der være behov for at supplere med 30 kg kalium pr. ha i handelsgødning. Gyllen skal nedfældes på sort jord, men kan alternativt udbringes med slæbeslanger, når rapsen har 3-4 blade.
Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Nyt middel Reactor 360 CS er netop blevet godkendt til bekæmpelse af ukrudt i vinterraps. Midlet fra Cheminova svarer til Command CS, og afprøvning i landsforsøgene har vist samme effekt. Vi har fået oplyst, at midlet vil være på markedet til denne sæson. Maks. dosis er fastsat til 0,25 l pr. ha. Dispensation til Kerb Miljøstyrelsen har igen på baggrund af et stigende antal tilfælde af herbicidresistens givet dispensation til at anvende Kerb 400 SC. Brugsanvisning og erklæring om arbejdsmiljø skal underskrives ved køb. Der er vilkår om, at sprøjteføreren sidder i en lukket førerkabine med kulfilter, og at der ved udbringning bør anvendes afdriftsreducerende dyser. Endelig er det et vilkår, at Kerb 400 SC kun må anvendes på arealer med en stor forekomst af græsukrudt. Kerb
400 SC anbefales mod agerrævehale, rajgræs, hejrearter, væselhale, vindaks og store bestande af enårig rapgræs. Græsukrudt Mod enårig rapgræs har Command CS/Reactor 360 CS evt. i blanding med Stomp/Activus (pendimethalin-midler) vist sig at være en god løsning. Effekten kan dog variere, og gode jordfugtighedsforhold i august-september er givetvis betingelsen for at opnå høj effekt. Gold og blød hejre, rajgræs, almindelig rapgræs, agerrævehale og spildkorn kan bekæmpes effektivt med Agil eller Focus Ultra, såfremt der ikke er udviklet herbicidresistens. I demonstrationsforsøg er der set god effekt af Command CS mod væselhale.
-3 -
Tokimbladet ukrudt Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vinterraps bør primært rettes mod burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille og valmue. Bekæmpelse af agersennep er normalt ikke aktuel, da planterne nedvisner ved frost, men den kan optræde så voldsomt, at vinterrapsen strækker sig og efterfølgende udvintrer. Storkenæb kan også være meget generende for rapsen. Pløjefri dyrkning og grubbesåning Hvor der skal sås uden forudgående pløjning, skal stubmarkens ukrudt bekæmpes. Der bruges 1-2 l glyphosat pr. hektar - højeste dosis mod tokimbladede arter. For at sikre effekten bør der gå mindst et døgn fra sprøjtning til såning. Glyphosat kan udsprøjtes sammen med Command CS efter såning, men den strategi kan ikke anbefales, idet jordbearbejdningen i forbindelse med såning vil tildække en del af ukrudtet, som derfor ikke vil kunne rammes af sprøjteduschen ved sprøjtning med glyphosat lige efter såning. Ved grubbesåning direkte i stub sker der en betydelig opbrydning af jordoverfladen, som giver mulighed for at frøukrudt kan spire. Derfor vil behovet for at bekæmpe tokimbladet ukrudt ikke adskille sig væsentligt fra traditionelt sået raps. Der er set god effekt af Command CS, selv om der sprøjtes på en jordoverflade med mange stub- og halmrester. Bekæmpelse efter såning Command CS / Reactor 360 CS udsprøjtes fra umiddelbart efter såning og frem til tre dage efter såning. Command/Reactor er særdeles effektivt mod hyrdetaske og bekæmper desuden burresnerre, fuglegræs, storkronet ærenpris og tvetand. Samtidig opnås god effekt på enårig rapgræs, haremad, pengeurt og kornblomst. Effekten mod kamille har i forsøgene været meget varierende, men generelt må der forventes en beskeden effekt. Command/ Reactor bekæmper ikke stedmoder, storkenæb, valmue, agerrævehale, vindaks og rajgræs. Der ses ofte en vis effekt mod spildkorn. Effekten er nedsat, hvis jordens humusindhold er over 5 %. Command/Reactor bør anvendes, hvor der er burresnerre, så der ikke opstår behov for at anvende Galera i foråret.
Stomp, Activus 40 WG og Inter-Pendimethalin 330 har off-label/mindre anvendelse godkendelse til bekæmpelse af valmuer m.m. i vinterraps med hhv. 0,5 l Stomp, 0,5 kg Activus 40 WG eller 0,6 l InterPendimethalin 330 pr. ha. Midlerne skal anvendes efter såning og inden fremspiring og kan blandes med Command CS. Denne dosis vil give et bidrag til effekt mod enårig rapgræs, men langtidseffekten vil være begrænset. Husk at off-label/mindre anvendelse godkendelsen ikke omfatter Stomp Pentagon. Bekæmpelse efter fremspiring Hvor afgrøden er trængt, bør spildkorn og græsser bekæmpes med Agil/Focus Ultra allerede i september. Dette gælder ofte ved pløjefri dyrkning/grubbesåning. I september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større – og vejret mindre optimalt – fås en langsommere virkning. Logaritmeforsøg og praksis viser, at Agil er lidt bedre mod spildkorn end det normale 1:2 forhold mellem Agil og Focus Ultra. Ved pløjefri dyrkning bør spildkornet bekæmpes tidligt, inden det yder for kraftig konkurrence over for rapsen. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode. Græsser bør bekæmpes, når græsset har 2-3 blade. Dog skal en forholdsvis tidlig sprøjtning mod græsukrudt afbalanceres med risikoen for, at der fortsat sker fremspiring. Fox 480 SC, som er medtaget i nedenstående tabel, har god effekt mod ukrudtsarter som agerstedmoder, tvetand og ærenpris-arter og har en vis effekt mod hyrdetaske, burresnerre og markforglemmigej , men ikke mod betydende arter som bl.a. fuglegræs, kamille og valmue. Vi har set flere tilfælde af svidninger med midlet, så det er vigtigt at anvende det på tørre planter uden mange gnav af rapsjordlopper og andet stress. Fox bør anvendes, så snart de første rapsplanter har 4 løvblade, da midlet har bedst effekt på småt ukrudt. Midlet bør ikke blandes med Agil/Focus Ultra og Juventus/Folicur. Fox kan blandes med et vandbaseret pyrethroid, dvs. Karate WG og Nexide CS, når der samtidig er behov for at bekæmpe rapsjordlopper.
-4 -
Oversigt over midlernes effekt mod tokimbladet ukrudt Ukrudtsart
Command CS
Stomp
Fox 480 EC
0,25 l/ha
0,5 l/ha
0,75 l/ha
Agerstedmoder
**
*
****
Burresnerre
****
*
***
Fuglegræs
*****
**
*
Hyrdetaske
*****
*
***
Kamille
**
-
*
Kornblomst
***
-
*
Kornvalmue
-
****
*
Storkenæb
-
*
***
Tvetand
****
***
****
Ærenpris
****
**
****
Kamille kan ikke bekæmpes om efteråret. Om foråret er der mulighed for at anvende Matrigon. Under særlige omstændigheder, dvs. samtidig problemer med burresnerre, kan det være nødvendigt at bruge Galera og dermed løbe en risiko for afgrødeskade. Rækkesåning og radrensning Rækkesåning på 50 cm’s afstand med lavt plantetal giver kraftige rapsplanter, som er i stand til at give en stor konkurrence mod ukrudt inde i rækken. Forsøgene viser bl.a., at rapsen er i stand til at yde agersennep bedre konkurrence, når disse ukrudtsplanter kun optræder i rækken og ikke imellem rækkerne. Der bør stiles efter at etablere 20-25 planter pr. m række. For at opnå dette plantetal skal der anvendes
2,0-2,5 kg udsæd pr. ha, afhængigt af frøvægt, spiringsprocent, såteknik og såbedets tilstand. Laveste plantetal gælder for hybrider. Når rapsen er rækkesået, skal den radrenses. Radrensning udføres normalt to gange i løbet af efteråret. Første gang når ukrudtet har ca. 2 løvblade og anden gang, når nyt ukrudt er spiret frem. Radrensning om foråret er ofte unødvendig.
Fakta om Randzoner Hvor Langs alle vandløb og søer med et permanent vandspejl på over 100 m2. Gælder kun i landzone. Du skal ikke anlægge randzoner i din have, park eller skov. Vandløb, der ikke regelmæssigt er vandførende er undtaget. Er du i tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb på din bedrift skal have en randzone, kan du i første omgang ringe til NaturErhvervstyrelsen og rådføre dig med Randzoneteamet på telefon 33 95 80 00. Er du stadig i tvivl om det konkrete vandløb, kan du kontakte din kommune, der er den lokale vandløbsmyndighed. Kompensation For at opnå kompensation SKAL randzonen fremgå af det såkaldte kompensationskort. Du finder et link til kompensationskortet på vores hjemmeside www. centrovice.dk under landbrug/miljø/artikler. Ændringer skal som udgangspunkt foretages på papir eller elektronisk senest 30/9, men der vil sandsynligvis også blive åbnet for rettelser senere.
Kompensationen udgør 2100 kr pr. ha for arealer i omdrift og juletræer og 1200 kr pr.ha for arealer tilmeldt som permanent græs i 2011. Er der udlagt 2 m bræmmer, udbetales kun kompensation for 8 m´s bredde. Er der træer/markvej fratrækkes bredden af dette også ved beregning af kompensationsarealet. Kompensation søges i Fællesskemaet 2013 forbindelse med enkeltbetalingsansøgningen. Dispensation Såfremt randzoner udgør mere end 5 % af en bedrifts samlede areal, kan der senest 1. oktober 2012 søges dispensation til at nedsætte bredden på randzonen. Hvornår Randzonerne skal være udlagt senest den 1. september 2012. Hvis der er uhøstede afgrøder eller flerårige afgrøder den 1. september, skal randzonen udlægges efter høst af disse.
-5 -
Flerårige afgrøder Juletræer, bær, frugt og flerårige afgrøder må bevares, men der må ikke ske gødskning, plantebeskyttelse eller genetablering i randzonen. I særlige tilfælde kan søges dispensation for kravet om manglende gødskning og plantebeskyttelse. Hvordan Der udlægges 10 m randzone. Hvis der i forvejen er krav om 2-meter bræmmer, udlægges yderligere 8 m. Randzonen starter ved vandløbets eller søens øverste kant, den såkaldte kronekant, hvor kanten vil nærme sig vandret. Findes der ikke en egentlig kronekant er det overgangen i bevoksning mellem vand- og sumpplanter og egentlig landplanter, der er randzonens start. Hvis der er træer eller markvej mellem vandløb/sø og det dyrkede, fratrækkes bredden af markvejen/træerne de 10 m. En evt. bagatelgrænse er ikke afklaret.
Bevoksning Der må dyrkes vedvarende græs i randzonen, og plantedækket må omlægges, men højst hvert 7. år. For at få enkeltbetaling på arealet, skal bevoksningen bestå af min. 50 % græs- og foderplanter. Bevoksningen kan bestå af græs i renbestand, men iblanding af bælgplanter vil øge muligheden for at udnytte randzonerne samt være gavnlig for vildt- og insektlivet. Forslag til færdige græsblandinger til etablering i randzonen. Hvis randzonen forventes udnyttet til slæt eller afgræsning anvendes 20 kg pr. ha, ellers anvendes 7 – 10 kg pr. ha.
Der må jordbehandles ved såningen, også efter 1/9, hvis den tidligere afgrøde først høstes senere. I 2-meter bræmmen må der ikke jordbehandles.
Græsblanding
Arter
Bemærkninger
36
Strandsvingel, sildig Alm. rajgræs, sildig Timote afgr. type Engsvingel Rødsvingel Hvidkløver
Velegnet på alle jordtyper, også hvor der er tørre og fugtige perioder. Bør etableres inden midten af august.
24
Alm. rajgræs, sildig Timote afgr. type Engsvingel Engrapgræs Hvidkløver
Velegnet på alm. agerjord. Kan etableres indtil slutningen af august.
26
Alm. rajgræs, sildig Timote afgr. type Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Hvidkløver
Egnet på lave arealer uden længer perioder med overflade vand. Bør etableres inden midten af august.
44
Timote slæt. type Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Hvidkløver
Egnet på lave arealer, hvor der er risiko for overflade vand i perioder. Bør etableres inden midten af august.
Tilmeldes arealet som udyrket, må plantedækket endvidere etableres med spildfrø fra årets kornafgrøde. Det kræver i forhold til plantedækkereglerne, at spildfrøene etablerer et sammenhængende plantedække på arealet, og da det kan være vanskeligt, anbefales brug af spildkorn kun undtagelsesvis. Etablering med spildfrø kan desuden ikke anbefales på arealer med højt ukrudtstryk. Tilladte aktiviteter I randzonen må der ikke etableres vildtremisser, barjordsstriber eller skov. Der må opbevares halm og andre landbrugsprodukter i op til et år. Byggematerialer, brænde sand, grus og maskiner må opbevares
op til 28 dage, i perioden 1. april til 31. august dog højst 8 dage. Anvendelse Arealet må anvendes til slæt eller ekstensiv afgræsning, men der må ikke foretages gødskning, plantebeskyttelse eller jordbehandling ud over evt. omlægning. Eksisterende indhegning kan bibeholdes, og ny indhegning kan ske uden at randzonen holdes adskilt fra tilstødende mark. Anmeldes arealet som græs, skal det slås minimum 1 gang årligt, mens arealer tilmeldt som udyrket mark minimum skal slås hvert andet år.
-6 -
Offentlig adgang Offentligheden har først adgang til en randzone, når den fremtræder som en af naturtyperne beskrevet i adgangsreglerne i Naturbeskyttelsesloven, f.eks. ”udyrkede arealer”. Det betyder, at offentligheden ikke får adgang til alle randzoner, når loven træder i kraft. Det vil ske løbende, efterhånden som randzonerne kommer til at fremstå som udyrkede arealer, hvilket iht. NaturErhvervstyrelsen typisk er et areal, der har en alsidig plantevækst ud fra en botanisk vurdering.
Det skal endvidere bemærkes, at der iht. Naturbeskyttelsesloven skal være lovlig adgang til arealet, hvilket betyder, at man ikke må gå igennem et dyrket areal, f.eks. en korn- eller rapsmark, for at komme frem til randzonearealet. Det skal også bemærkes, at der ikke er offentlig adgang til arealer, hvor der går græssende dyr. Ridning må kun ske efter forudgående tilladelse fra landmanden.
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst 1 gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 20. august: frist for at så korsblomstrede efterafgrøder • 20. august: frist for at indberette ændringer til efterafgrøder • 1. september. Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning 2011/2012 • 1. september: frist for at udlægge 10 m randzoner
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 15. august 2012.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-7 -
Aktuelle løsninger uge 32 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse/nedvisning
8.58'76%(. 03(/6( 1('9,61,1* .RUQ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQ ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 5RGXNUXGW
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI EUHGEODGHW XNUXGW DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
&RPPDQG 6&
)XJOHJU V RJ K\UGHWDVNH
&RPPDQG 6&
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG RJ UHQSULV
8PLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ VHQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
(QnULJ UDSJU V YDOPXH P IO
XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ VHQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6WRPS NDQ HUVWDWWHV DI $FWLYXV HOOHU ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ GH KDU DOOH PLQGUH DQYHQGHOVH JRGNHQGHOVH
&RPPDQG 6& 6WRPS
*U V
3ULV NU SU KD
O J SU KD
0LGGHO +DUPRQ\ 6;
6SUHGH NO EHPLGGHO (DJOH 6SUHGH NO EHPLGGHO
%HN PSHU (QJEUDQGE JHU YnUEUDQGE JHU IXJOHJU V K\UGHWDVNH UDQXQNHO U¡OOLNH RJ VNU SSH
3ULV NU SU KD
5DQXQNHO RJ VNU SSH
$OOH SULVHU HU IUD ODQGEUXJVLQIR
-8 -
8PLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ VHQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%HP UNQLQJHU XJHU HIWHU DISXGVQLQJ 6HQHVW DXJXVW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH XJHU HIWHU DISXGVQLQJ +YLGNO¡YHU VY NNHV IRUELJnHQGH U¡GNO¡YHU SnYLUNHV NXQ VYDJW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH