AfgrødeNyt nr. 16 8. juli 2014 Indhold
Aktuelt i marken Vejrudsigten følges tæt i disse dage, hvad enten man har brug for vand til markerne eller tørvejr til at høste frøgræs og tidlig vinterbyg. I skrivende stund ser det ud til at meget af det forudsagte regnvejr er forsvundet igen. På den lettere jord går det stærkt med afgrøderne. I en del hvedemarker vil kernerne snart være vanskelige at dele med en negl, og det er tid til en eventuel nedvisning. Hvis der samtidig skal bekæmpes kvik eller andet rodukrudt, så husk at det er vigtigt, at ukrudtet er grønt og friskt – ellers virker glyphosat for dårligt. Se mere om emnet i AfgrødeNyt nr. 14 Hvis du har planer om at nedvisne vinterraps, så er det ved at være tid i de fleste marker. Her er frøene, i de nederste skulper på hovedskuddet, ved at skifte farve fra brune til sorte. Planlægger du at skårlægge, så skal du typisk vente 2-4 dage længere til ca. halvdelen af frøene er sorte. Se mere i AfgrødeNyt nr. 14. Det er meget vigtigt at holde tæt øje med gnav i bladene hos de ny fremspirede
-1 -
Aktuelt i marken Rengøring af mejetærsker og høstmaskiner i høsten Såning af vinterraps Forbehold for ukrudtsmidler anvendt før vinterraps Gødskning af vinterraps Ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps Vigtige datoer
raps i år. Dels har vi ikke længere effektive bejdser, dels forventer vi relativt mange rapsjordlopper i denne sæson. Hvis vi skal hjælpe med at holde øje med vinterrapsen, så husk at tilmelde dig vores fokusbesøg i raps. Og så er der godt nyt til rapsavlerne: Miljøstyrelsen har meddelt, at der vil blive givet dispensation til anvendelse af Kerb i vækstsæson 2014/15 i vinterraps. Husk at hvis din egen planteavlskonsulent er på sommerferie, så kan du altid få fat på en af de planteavlskonsulenter, der er på arbejde, ved at ringe til hovednummeret 70 159 900. God sommer og god høst. Næste nummer af AfgrødeNyt kommer d. 6. august.
Rengøring af mejetærsker og høstmaskiner i høsten Normalt betragtes rengøring af mejetærsker og høstmaskiner som klargøring til vinterhi. Rengøring forebygger fugtsamlende snavs, samt indflytning af mus og rotter, der kan finde på at gnave i ledninger og lapper i elevatorer.
af mejetærsker http://www.bigbrute.dk/videos/1817/ big-brutes-i-landbruget.htm,1821. En sådan sug og blæs støvsuger koster små 20.000,- kr. Det er priser, som nok kan afskrække nogen. Men merudgifter til at bekæmpe græsukrudt som agerrævehale og væselhale om efteråret er henholdsvis ca. 233,- kr. og 517,- kr. pr. ha. Om foråret er der ofte behov for opfølgning på agerrævehale, som vil koste ca. 130 – 360 kr. pr. ha. Flyvehavre vil betyde en merudgift på ca. 220,- kr. pr. ha og gold hejre ligger på ca. 300,- kr. ha. Ovenstående priser er kun kemikaliepriser uden udkørsel og aflønning.
Dog er der stor grund til at have opmærksom på rengøring af høstmaskiner i selve høsten også, for at undgå spredning af flyvehavre, græsser som f.eks. goldhejre og især væselhale og agerrævehale. For at en rengøring af høstmaskiner giver mening, skal det kunne udføres inden for rimelig tid og samtidig være effektivt. Der skal meget luft til. En almindelig kompressor med rensepistol er ganske effektiv, men den flytter ikke store mængder materiale over større afstand. Stor mængde luft fås fra diesel drevne kompressorer. Diesel drevne kompressorer koster fra 600,- kr./dag at leje. En anden mulighed er en kraftig støvsuger, som både kan blæse og suge som de gamle Nielfisk.
Er der først vanskeligt græsukrudt i marken, er det meget vanskeligt af slippe af med igen. Med hensyn til bekæmpelsesmidler, mod f.eks. agerrævehale, er der ikke nogen nye midler i udsigt inden for de næste 10 år. Samtidig er der voksende problemer med resistens mod bekæmpelsesmidler. Endvidere er det ikke alle arter, der findes effektive ukrudtsmidler mod, f.eks. væselhale er vanskelig at bekæmpe i vintersæd.
Som eksempel kan nævnes Big Brute, der kan blæse med stor luftmængde. Følgende link viser rengøring
Såning af vinterraps Det optimale såtidspunkt for vinterraps er 10. – 25. august. Vi anbefaler at etablere 30-40 planter pr. m2. Ved et normalt godt såbed kan der regnes med en fremspiringsprocent på ca. 90 %. Vinterraps sætter pris på en dyb jordbearbejdning.
Hvis fremspiringsprocenten er 90 % og der ønskes 40 planter pr. m2, vil en unit med 1.500.000 frø række til ca. 4,0 ha.
Udsædsmængden i kg = plantetal x TKV / markspiring % HUSK, at plantetallet IKKE skal sættes op, hvis du sår sent!
Udsædsmængden i kg ses i tabellen ved forskellige plantetal og TKV ved en markspiring på 90% Plantetal/ 3 TKV
3,5
4
4,5
5
5,5
6
6,5
7
30
1,0
1,2
1,3
1,5
1,7
1,8
2,0
2,2
2,3
35
1,2
1,4
1,6
1,8
1,9
2,1
2,3
2,5
2,7
40
1,3
1,6
1,8
2,0
2,2
2,4
2,7
2,9
3,1
45
1,5
1,8
2,0
2,3
2,5
2,8
3,0
3,3
3,5
50
1,7
1,9
2,2
2,5
2,8
3,1
3,3
3,6
3,9
-2 -
Forbehold for ukrudtsmidler anvendt før vinterraps I denne artikel gennemgår vi den række ukrudtsmidler i korn, som har så megen jordvirkning, at der er visse begrænsninger, når der efterfølgende sås en følsom
1
afgrøde som vinterraps. I praksis ser vi flest skader efter brug af Monitor.
Aktivstof
Middel 1)
Forbehold på etikette
Praksis
Diflufenican
DFF, Diflanil, Legacy, Sempra m.fl.
Pløjning anbefales
Ingen rapporter om skade. Risiko er lav ved nedsat dosis og normale jordfugtighedsforhold hen over sommeren. En tør sommer kan betyde langsom nedbrydning af DFF.
Diflufenican + flupyrsulfuron Absolute 5
Pløjning anbefales
Diflufenican + mesosulfuron Othello + iodosulfuron
Pløjning anbefales
Diflufenican + metsulfuron
Accurate Delta Alliance
Vinterraps kan sås når der er anvendt mindre end 20 g pr. ha. Pløjning anbefales. Der må ikke sås før 120 dage efter behandling.
Iodosulfuron
Hussar OD, Cossack OD, LFS Iodosulfuron, Agros Iodosulfuron m.fl.
Grundig harvning efter normal sommer, pløjning efter en tør sommer.
Ingen bemærkninger.
Metsulfuron
Ally SX, Ally ST, Accurate, Finy, Isomexx, MiniMet, Nicanor, Ricorso, Rogon, Savvy m.fl.
Hvis der er anvendt mere end 1,07 tab. Ally ST eller mere end 20 g pr. ha af øvrige midler, kan der ikke sås raps inden for 6 måneder efter sprøjtning.
I praksis er der ikke set skader. Loftet for dosis med hensyn til forbeholdet er fastsat med en god sikkerhedsmargin.
Sulfosulfuron
Monitor, Sulfosulfuron
Der skal foretages grundig og dyb jordbearbejdning.
Flere eksempler på kraftig hæmning af raps ved for overfladisk harvning.
Triasulfuron
Zoom
Dyb og grundig jordbearbejdning eller pløjning.
Ingen bemærkninger.
) Ikke alle parallelprodukter er nævnt. Produkter med samme aktivstoffer vil have tilsvarende restriktioner.
På etiketten anbefales der oftest en pløjning for at minimere risikoen for afgrødeskade. Normalt vil en grundig, dyb harvning kunne erstatte pløjning. Monitor Før såning af vinterraps skal der foretages en grundig og dyb jordbearbejdning, dvs. pløjning eller harvning, der i intensitet svarer til pløjning. Der er set flere afgrødeskader, hvor der er sået vinterraps uden pløjning, også hvor der er etableret raps ved grubbesåning. Det kan derfor ikke anbefales at så vinterraps med grubbesåning - uden først at harve de arealer, der er sprøjtet med Monitor. Jorden blandes ikke nok, når der sås direkte i stubben. Hussar OD og Cossack OD Hussar OD og Cossack OD nedbrydes hurtigt i fugtig jord og en grundig harvning er tilstrækkeligt under normale forhold. Efter en tør sommer anbefales pløjning forud for vinterraps. Der kan være risiko for påvirkning af rapsen, når etablering sker ved
grubbesåning uden forudgående harvning. Det kan derfor tilrådes at harve lige efter høsten. DFF Hvis DFF er brugt i foråret, anbefales pløjning før såning af vinterraps. En grundig harvning kan sidestilles med pløjning. Atlantis OD Indholdet af iodosulfuron (aktivstoffet i Hussar OD) i Atlantis OD er så lavt, at der ikke er forbehold ved såning af vinterraps. Broadway Der er ingen restriktioner for efterfølgende afgrøde efter behandling med Broadway. Mustang Forte Der er ingen restriktioner for etablering af vinterraps.
-3 -
Gødskning af vinterraps Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Optagelsen afhænger meget af såtidspunktet og af vejret fra såning til vinterens komme. En veludviklet vinterraps kan optage op til 100 kg kvælstof pr. ha om efteråret og stort set den samme mængde kalium.
planterne om efteråret, er til rådighed for afgrøden det næste forår. Kvælstof om efteråret er specielt vigtig ved sen såning for at få en hurtig vækststart og dermed sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. Omvendt skal man dog opmærksom på ikke at give for meget kvælstof ved sen såning, fordi afgrøden ikke kan nå at udnytte det. Vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk jo senere, der sås.
Jo mere kvælstof, der tildeles om efteråret, jo mindre kvælstof er der til rådighed om foråret. Forsøg viser dog, at størstedelen af den kvælstof, der optages i Forslag til tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret Jordtype
Husdyrgødning i tidligere år
Forfrugt
Kvælstofbehov, kg N/ha Sået før 20/8
JB 4 og derover
Ingen eller beskeden tilførsel
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
JB 1-3
Ingen eller beskeden tilførsel
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret, samtidig med kvælstoftildelingen. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra. Ved lave fosfortal og/eller høje reaktionstal, bør der ligeledes suppleres med fosfor. Da der også er behov for magnesium, bør der ved lave magnesiumtal anvendes en magnesiumholdig gødning. Hvis der skal tildeles kvælstof i handelsgødning, skal tilførslen ske i en svovlholdig kvælstofgødning – f.eks. i form af en NS 26-14. Hvis der mangler fosfor og kalium, kan en NPK-gødning anvendes. Vinterrapsen har ikke brug for mikronæringsstoffer om efteråret.
tilførsel
Sået efter 20/8
Frøgræs eller halmnedmuldning
60
50
Anden forfrugt
40
30
Frøgræs, eller halmnedmuldning
30
40
Anden forfrugt
20
30
Frøgræs eller halmnedmuldning
50
40
Anden forfrugt
30
30
Frøgræs eller halmnedmuldning
40
40
Anden forfrugt
30
40
Gylle Vinterraps kan udnytte gylle om efteråret uden at det resulterer i et større tab af kvælstof ved udvaskning. Generelt kan gylle tilføres i en mængde svarende til den mængde ammoniumkvælstof, der svarer til kvælstofmængderne i tabellen ovenfor. Normalt er der ikke behov for at tilføre mere end 15-20 ton slagtesvinegylle - svarende til 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. På grovsandet jord med meget lave kaliumtal kan der være behov for at supplere med 30 kg kalium pr. ha i handelsgødning. Gyllen nedfældes med rigtig gode resultater på sort jord, men kan alternativt udbringes med slæbeslanger, når rapsen har 3-4 blade.
af
-4 -
Ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps Græsukrudt Miljøstyrelsen har meddelt, at de igen i år vil give dispensation til at anvende Kerb 400 SC. De endelige vilkår er ikke fastlagt. Kerb 400 SC anbefales mod agerrævehale, rajgræs, hejrearter, væselhale, vindaks og store bestande af enårig rapgræs. Mod enårig rapgræs har Command CS/Reactor 360 CS evt. i blanding med Stomp/Activus (pendimethalinmidler) vist sig at være en god løsning. Effekten kan dog variere, og gode jordfugtighedsforhold i augustseptember er givetvis betingelsen for at opnå høj effekt. Gold og blød hejre, rajgræs, almindelig rapgræs, agerrævehale og spildkorn kan bekæmpes effektivt med Agil eller Focus Ultra, såfremt der ikke er udviklet herbicidresistens. I demonstrationsforsøg er der set god effekt af Command CS mod væselhale. Tokimbladet ukrudt Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vinterraps bør primært rettes mod burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille og valmue. Bekæmpelse af agersennep er normalt ikke aktuel, da planterne nedvisner ved frost, men den kan optræde så voldsomt, at vinterrapsen strækker sig og efterfølgende udvintrer. Storkenæb kan også være meget generende for rapsen, men er ligesom agersennep ikke mulig at bekæmpe effektivt med kemiske midler. Pløjefri dyrkning og grubbesåning Hvor der skal sås uden forudgående pløjning, skal stubmarkens ukrudt bekæmpes. Der bruges 1-2 l 360 g’s glyphosat pr. ha - højeste dosis mod tokimbladede arter. For at sikre effekten bør der gå mindst et døgn fra sprøjtning til såning. Glyphosat kan udsprøjtes sammen med Command CS efter såning, men den strategi kan ikke anbefales, idet jordbearbejdningen i forbindelse med såning vil tildække en del af ukrudtet, som derfor ikke vil kunne rammes af sprøjteduschen ved sprøjtning med glyphosat lige efter såning. Ved grubbesåning direkte i stub sker der en betydelig opbrydning af jordoverfladen, som giver mulighed for at frøukrudt kan spire. Derfor vil behovet for at bekæmpe tokimbladet ukrudt ikke adskille sig
væsentligt fra traditionelt sået raps. Der er set god effekt af Command CS, selv om der sprøjtes på en jordoverflade med mange stub- og halmrester. Bekæmpelse efter såning Command CS / Reactor 360 CS udsprøjtes fra umiddelbart efter såning og frem til umiddelbart før fremspiring. Command/Reactor er særdeles effektivt mod hyrdetaske og bekæmper desuden burresnerre, fuglegræs, storkronet ærenpris og tvetand. Samtidig opnås god effekt på enårig rapgræs, haremad, pengeurt og kornblomst (se effektskema på næste side). Effekten mod kamille har i forsøgene været meget varierende, men generelt må der forventes en beskeden effekt. Der er bedre effekt mod lugtløs kamille end mod vellugtende kamille og skivekamille. Command/Reactor bekæmper ikke stedmoder, storkenæb, valmue, agerrævehale, vindaks og rajgræs. Der ses ofte en vis effekt mod spildkorn. Effekten er nedsat, hvis jordens humusindhold er over 5 %. Command/Reactor bør anvendes, hvor der er burresnerre, så der ikke opstår behov for at anvende Galera i foråret. De sidste par år har vi set, at Reactor giver lidt større grad af hvidfarvning af rapsens blade end Command. Dette kan skyldes, at kapselformuleringerne er lidt forskellige, og at Reactor-kapslerne tilsyneladende frigiver aktivstoffet lidt hurtigere end Command i fugtig jord. Stomp CS har en regelret godkendelse til anvendelse i vinterraps med en dosering på 0,44 l pr. ha. Den skal anvendes senest 3 dage efter såning. Stomp, Activus 40 WG og Inter-Pendimethalin 330 har off-label/ mindre anvendelse godkendelse til bekæmpelse af valmuer m.m. i vinterraps med hhv. 0,5 l Stomp, 0,5 kg Activus 40 WG eller 0,6 l Inter-Pendimethalin 330 pr. ha. Midlerne skal anvendes inden fremspiring og kan blandes med Command/Reactor. Denne dosis vil give et bidrag til effekt mod enårig rapgræs, men langtidseffekten vil være begrænset. Bemærk, at off-label/mindre anvendelse godkendelsen ikke omfatter Stomp Pentagon. Pendimethalin har en vis, men begrænset effekt mod storkenæb
-5 -
Oversigt over midlernes effekt mod tokimbladet ukrudt Ukrudtsart
Command CS / Reactor 360 CS
Stomp CS
0,25 l/ha
0,44 l/ha
**
*
Burresnerre
****
*
Fuglegræs
*****
**
Hyrdetaske
*****
*
Kamille
**
-
Kornblomst
***
-
Kornvalmue
-
****
Storkenæb
-
*
Tvetand
****
***
Ærenpris
****
**
Agerstedmoder
Kamille kan ikke bekæmpes om efteråret. Om foråret er der mulighed for at anvende Matrigon. Under særlige omstændigheder, dvs. samtidig problemer med burresnerre, kan det være nødvendigt at bruge Galera og dermed løbe en risiko for afgrødeskade. Bekæmpelse efter fremspiring Hvor afgrøden er trængt, bør spildkorn og græsser bekæmpes med Agil/Focus Ultra allerede i september. Dette gælder ofte ved pløjefri dyrkning/ grubbesåning. I september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større – og vejret mindre optimalt – fås en langsommere virkning. Logaritmeforsøg og praksis viser, at Agil er lidt bedre mod spildkorn end det normale 1:2 forhold mellem Agil og Focus Ultra. Ved pløjefri dyrkning bør spildkornet bekæmpes tidligt, inden det yder for kraftig konkurrence over for rapsen. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode.
græsukrudt afbalanceres med risikoen for, at der fortsat sker fremspiring. Rækkesåning og radrensning Rækkesåning på 50 cm’s afstand giver en mulighed for at radrense, og med et lavt plantetal vil det give kraftige rapsplanter, som er i stand til at give en stor konkurrence mod ukrudt inde i rækken. Forsøgene viser bl.a., at rapsen er i stand til at yde agersennep bedre konkurrence, når disse ukrudtsplanter kun optræder i rækken og ikke imellem rækkerne. Der bør stiles efter at etablere 20-25 planter pr. m række. For at opnå dette plantetal skal der anvendes 1,5-2,5 kg udsæd pr. ha, afhængigt af frøvægt, spiringsprocent, såteknik og såbedets tilstand. Laveste plantetal gælder for hybrider.
Græsser bør bekæmpes, når græsset har 2-3 blade. Dog skal en forholdsvis tidlig sprøjtning mod
-6 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 15. juli: Sidste frist for at indsende dokumentation for plantning af energiafgrøder med etableringstilskud. • 15. juli: Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efterårssået afgrøde. • 20. juli: Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder. • 31. juli: gødningsåret slutter. Afgrøder, som gødes i den forlængede planperiode (august og september) og høstes i efteråret, for eksempel græs, regnes dog med til planperioden 2013/2014. • 31. august: sidste frist for underskrift af B1-skema, hvor overførsel af husdyrgødning er sket som følge af harmoniproblemer • 1. august: sidste frist for såning af græs og korn som efterafgøder • 20. august: sidste frist for såning af korsblomstrede efterafgrøder
God sommer og god høst - næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 6. august 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-7 -
Aktuelle løsninger uge 28 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 1RYD%DODQFH
9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU
3ULV NU SU KD
1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( 0DMV
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
0DMVEODGSOHW RJ PDMV¡MHSOHW
2SHUD
%HN PSHOVHVW UVNOHU RJ EHP UNQLQJHU 9HG EHJ\QGHQGH DQJUHE , K¡MULVLNRPDUNHU GYV PDUNHU PHG NHUQH RJ NROEHPDMV PHG IRUIUXJW PDMV RJ UHGXFHUHW MRUGEHKDQGOLQJ RJ PHG PRGWDJHOLJH VRUWHU 'HQ PDNVLPDOH GRVLV HU O KD *RGNHQGW LQGWLO VW IUHP WLO IXOG EORPVWULQJ
6.$'('<5 6SLQDW
O NJ J SU KD
0DMV
O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* 0DYULN ) 3LULPRU * 7HSSHNL
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HGHEODGOXV
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
&\SHUE &\SHUE : %ODGOXV &\WKULQ
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-8 -
%HP UNQLQJHU 2II ODEHO 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 2II ODEHO 2II ODEHO 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 2II ODEHO 6\VWHPLVN PLGGHO YHG PDQJH OXV
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ