AfgrødeNyt NR. 1 8 - 1 0. august 2 01 6
INDHOLD • Aktuelt i marken • Endelige forsøgsresultater i vinterbyg • Foreløbige forsøgsresultater i vinterraps • Forebyggelse og bekæmpelse af snegle • Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps • Forbud mod jordbearbejdning efter høst • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Vejret driller, og det er vanskeligt at få høstet, så det kan blive nødvendigt at prioritere, hvilke afgrøder der skal høstes, når vejret tillader det. Der kan være grunde til at prioritere høstrækkefølgen anderledes, men en generel anbefaling må være: 1. Brødrug og –hvede pga. faldtal 2. Vinterraps – der er dog stor forskel på, hvornår de enkelte sorter er klar til høst 3. Vårbyg med udlæg 4. a. Moden vårbyg for at mindske risiko for nedknækning 4. b. Foderrug med lejesæd 4. c. Vinterhvede
Den fugtige sommer har givet idéelle betingelser for sneglene. Vi forventer derfor, at de vil drille meget i år. Det gælder også, hvis du udspreder efterafgrøder inden høst. Her så vi sidste år, at sneglene var meget hårde. Hvis du skal ud og købe sneglegift, så vær opmærksom på, at prisen er faldet en del til nu 30-35 kr pr. kg. Læs mere om emnet i dette nummer af AfgrødeNyt.
bruges til at opfylde MFO. Se mere i AfgrødeNyt nr. 13.
Efterafgrøderne, det gælder både de pligtige og MFO, skal etableres senest d. 20. august. SEGES forsøger at få denne frist skubbet. Husk at der skal etableres 2 arter i blanding, hvis efterafgrøderne skal
Hvis du har vækstreguleret i år og har lavet sprøjtevinduer, hører vi meget gerne om dine erfaringer. Jo flere meldinger, vi får ind, jo bedre kan vi rådgive til næste år.
Hvis du ikke opfylder kravet om pligtige efterafgrøder, så bliver du trukket i kvælstofkvote i 2016/17. For brug, der udbringer under 0,8 DE pr. ha, vil der blive trukket 93 kg N pr. ha manglende efterafgrøde. For brug, der udbringer over 0,8 DE pr. ha, er det 150 kg N.
Det er stadig muligt at tilmelde sig rapsovervågning, hvor vi holder øje med vinterrapsmarkerne fra såning og frem til ca. 1. oktober. Tilmeld dig gerne hurtigst muligt og meld ind så snart, at du har sået rapsen.
Ændringer til efterafgrøder og deres alternativer skal være indberettet senest 31. august. Dog skal tidligt sået vintersæd først være indberettet 10. september. Senest 31. august skal du desuden have indberettet, hvis du har videresolgt handelsgødning.
Vi modtager gerne allerede nu sprøjtejournaler eller ’det gule skema’, så vi kan få foretaget pesticidindberetningerne. Modtager vi dine data senest 31. august, så får du 25 % rabat på indberetningen.
Endelige forsøgsresultater i vinterbyg Sortsforsøgene er nu opgjort. Du kan finde resultaterne for de mest solgte sorter i nedenstående tabel, hvor vi desuden har medtaget FEsv,
der er opgjort i 2015. I AfgrødeNyt nr. 9 fra i år kan du finde sorternes sygdomsmodtagelighed, strålængde og lejesædskarakter samt hvilke
firmaer, der forhandler de enkelte sorter.
Oversigt over vinterbyg i landsforsøg (Sortinfo). Resultaterne er endelige – alle 7 forsøg er opgjort. Sortsnavn
Kerneudb. Forholdstal 7 forsøg
Kerneudb. Forholdstal Gns.
Merudb. for bladsvampebek.
FEsv pr. hkg, 15 % vand
Specielle egenskaber
Type af sort
fht
fht
hkg/ha
2016
2012-16 (antal år)
2016
2015
2016
KWS Kosmos
108
106 (4)
5,9
102,1
6-radet
Mercurioo
106
108 (2)
4,6
98,4
6-radet
KWS Meridian
105
104 (5)
6,1
102,1
6-radet
Quadra
105
107 (3)
5,5
102,7
6-radet
Hybrid
Trooper
103
107 (3)
2,2
101,7
6-radet
Hybrid
Wootan
102
105 (5)
6,4
100,3
6-radet
Hybrid
Hejmdal
102
105 (3)
4,2
99,8
2-radet
KWS Infinity
101
103 (3)
6,6
104,8
2-radet
Frigg
101
103 (4)
3,8
100,1
2-radet
Matros
95
99 (5)
5,6
101,5
2-radet
2
Hybrid
Foreløbige forsøgsresultater i vinterrraps Der er foreløbigt opgjort 7 sortsforsøg med vinterraps, som det fremgår af nedenstående tabel. I AfgrødeNyt nr. 8 fra i år kan du finde yderligere oplysninger om sorterne. Oversigt over vinterraps i landsforsøg (Sortinfo). Der er foreløbigt opgjort 7 forsøg. Sortsnavn
Frø¸udb. std.kval. Forholdstal
Frøudb. std. kval.
Frøudb. Std.kval. Forholdstal gns.
Pct.olie i tørstof
Afgrøde højde ved høst
Type af sort
fht
kg
fht
% af tørstof
cm
2016
2016
2012-16 (antal år)
2016
2016
Architect
110
4.661
-
50,5
163
Hybrid
DK Explicit
107
4.558
105 (5)
51,5
166
Hybrid
DK Exentiel
107
4.535
105 (2)
50,5
155
Hybrid
DK Exalte
106
4.507
107 (3)
51,1
160
Hybrid
DK Exception
106
4.502
105 (2)
50,0
156
Hybrid
Dalton
106
4.499
102 (2)
51,8
161
Hybrid
Wembley
106
4.492
105 (3)
50,9
154
Hybrid
Fencer
105
4.471
105 (2)
51,6
145
Hybrid
DK Exclusiv
104
4.412
105 (5)
50,8
151
Hybrid
SY Carlo
103
4.400
103 (5)
50,0
154
Hybrid
President
103
4.392
99 (2)
51,1
154
Hybrid
SY Saveo
103
4.387
102 (5)
50,1
145
Hybrid
PT256
103
4.364
105 (2)
50,8
152
Hybrid
Einstein
102
4.360
100 (2)
50,5
145
Hybrid
Quartz
102
4.449
106 (4)
50,5
140
Mantara
100
4.274
102 (4)
49,6
146
Hybrid
Nimbus
100
4.260
103 (3)
50,0
145
Hybrid
Incentive
100
4.248
100 (2)
50,4
154
Hybrid
Trinity
99
4.340
102 (4)
50,2
145
Trezzor
99
4.216
102 (2)
49,6
144
Hybrid
Arazzo
98
4.155
103 (5)
49,0
147
Hybrid
Archimedes
96
4.104
-
48,2
156
Hybrid, Kålbrokresistent
Mentor
94
4.000
98 (3)
51,1
141
Hybrid, Kålbrokresistent
3
Forebyggelse og bekæmpelse af snegle Sommerens regnfulde vejr har givet sneglene gunstige muligheder for at formere sig voldsomt. Allerede nu ses der store forekomster i markerne, så for at sikre vintersæd og -raps i år, skal der lægges en strategi for snegleforebyggelse og bekæmpelse. Forebyggelse – vær på forkant! Det er afgørende at opdage sneglene tidligt og bekæmpe dem før de skader afgrøderne. Undersøg derfor stubmarker efter høst og de nysåede marker før fremspiring. Kig efter snegle og æg i planterester og hulrum i jorden. Tidligere forsøg har konkluderet, at sneglefælder ikke kan give et retvisende billede af, hvornår der skal behandles. Vi anbefaler dog at sætte fælder op, da det er med til at vise, om der er snegle til stede i markerne. En plastsæk, en tallerken, en halmballe eller et fugtigt stykke pap udlagt med lidt fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner under, placeres flere steder i marken. Der findes ingen tærskel, men et praktisk bud er, at når der over et par dage er 8-10 snegle i en fælde på størrelse med et A4 papir, så er der mange snegle. Hvis det skal vurderes, om der er dræbersnegle
i forageren, vil 1-2 snegle pr. fælde være rigeligt til, at en randbehandling med sneglegift bør udføres. Hvor man ved, at der er store problemer med snegle, bør jorden fra høst og frem til såning af vintersæd holdes sort ved gentagne harvninger. Derved forstyrres sneglene, og deres fødegrundlag fjernes. I nogle tilfælde kan det udsætte såtiden lidt, men det kan være nødvendig ved store forekomster af snegle. På svær jord kan det være en fordel at stubharve flere gange frem for at pløje, da det kan være svært at få pakket jorden ordenligt efter pløjning og dermed fjerne sneglenes gemmesteder. Risikoen for kraftige snegleangreb efter grubbesåning af raps kan reduceres ved at harve før såning. I raps ses angrebene oftest efter fremspiring på kimbladene, eller ved at kimplanter bliver ædt under fremspiring. I vintersæd kan kernerne blive ædt inden fremspiring. Ved at ændre sådybden i korn fra 2 cm til 4 cm har forsøg vist at angreb på kernerne kan reduceres med ca. 70 %. Efter fremspiring er det bladene,
sneglene æder. Hvis ikke kernerne angribes, og kornet når at spire frem, uden det bliver ædt, så vil det have bedre mulighed for at vokse fra snegleangreb ved tidlig såning. Bekæmpelse I Danmark har vi kun et godkendt aktivstof til rådighed – ferrifosfat. I tabellen ses en oversigt over de godkendte midler og anbefalede doser. Agros Sneglekorn og Sluxx HP er identiske, mens SmartBayt er anderledes opbygget, så dosering kan ikke udledes på baggrund af indholdet af ferrifosfat. Forventer du angreb, så sørg for at få sneglemiddel hjem i god tid. Vær opmærksom på at sneglemiddel i år er billigere end tidligere, når der skal forhandles pris. Snegle-kornene spredes straks efter såning. Det er særlig vigtigt at sprede sneglekornene, på lerbanker samt langs hegn og markskel. Dræbersneglene vandrer ind i markerne om natten. De kommer fra huller/gange i jorden eller fra skel og hegn, hvor de lever/gemmer sig om dagen.
Oversigt over godkendte sneglemidler Middel
Indhold af aktivstof i %
Godkendt normaldosis, landbrug kg/ ha
Anbefalet dosis kg/ha
Granulater pr. m2 ved anbefalet dosis
Kr. pr. kg inkl. afgift ekskl. moms
Pris ved anbefalet dosis, kr./ ha inkl. afgift ekskl. moms
SmartBayt
1,6
50
8-10
30-40
28
224-280
Sluxx HP/ Agros Sneglekorn
3
7
4-5
30-40
38
152-190
4
Selvom der står anbefalede doser i tabellen, afhænger den ”rigtige” dosis af antallet af snegle, da det er en gift, som skal ædes af sneglene, for at den virker. Start evt. med en lavere dosis og gentag behandling, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Det er vigtigt at følge op på be-
handlingen, så man ikke kommer for sent med en evt. 2. behandling. Når afgrøderne har 6 blade, vil planterne ikke blive påvirket af snegleangreb i betydelig grad. Det er vigtigt at være på forkant. Kommer du for sent, er det svært
og ofte umuligt, at stoppe et angreb af snegle, når de er i gang med, at forårsage skader på afgrøden. Ved store forekomster af snegle bør det overvejes, om der skal sås vårsæd i stedet, da der kun sjældent er problemer med snegle her.
Sneglefælde
Korn med sneglegnav
Rapskim med sneglegnav
Kerne udhulet af snegle 5
Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Miljøstyrelsen har igen i år givet dispensation til at anvende Kerb 400 SC til bekæmpelse af enårig rapgræs og andet græsukrudt i vinterraps. Vær opmærksom på, at perioden, hvor Kerb må anvendes er ændret lidt i år. Dispensationen er givet på følgende vilkår: • sprøjteføreren sidder i en lukket førerkabine med kulfilter • der bør ved udbringning anvendes afdriftsreducerende dyser • Kerb 400 SC må kun anvendes på arealer med en stor forekomst af græsukrudt • behandlingsfristen er 120 dage • såning af korn må ikke finde sted før 7 måneder efter behandling • såning/plantning af grønsager og rodgrønsager må ikke finde sted før 6 måneder efter behandling.
Dispensationen er givet på baggrund af stigende problemer med herbicidresistens hos agerrævehale og rajgræs. Anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps mistede sin ordinære godkendelse i vinterraps som følge af, at danske modelberegninger viser, at der ved længere tids sprøjtearbejde med standard beskyttelsesudstyr, sker en større belastning af sprøjteføreren end den af Miljøstyrelsen fastsatte grænse. Derfor er der fastsat et vilkår om kulfilter i førerhus og anvendelse af dyser, der giver store dråber, for at nedsætte belastningen af sprøjteføreren. For at sikre, at brugerne har den nødvendige information til rådighed, skal køberen downloade (eller på anden måde fremskaffe)”Brugsanvisning og erklæring om arbejdsmiljø for anvendelse af Kerb 400 SC i vinter-
raps i vækstsæsonen 2016/17”. Ved køb af Kerb 400 SC afleveres et eksemplar til sælger, og køber opbevarer det andet eksemplar i sin sprøjtejournal. Dispensationen gælder kun i perioderne fra 1. oktober 2016 til 15. december 2016 og fra 15. januar 2017 til 1. marts 2017. I Middeldatabasen bliver Kerb vist som godkendt i vinterraps i den periode, hvor dispensationen er gældende. Det tilrådes at afstemme indkøbet helt nøjagtigt, så hele den indkøbte mængde bruges op. Efter dispensationens udløb kan rester kun anvendes i de få afgrøder, hvor Kerb 400 SC er ordinært godkendt.
Forbud mod jordbearbejdning efter høst Reglerne for jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder er ændret lidt. Nu gælder følgende: • På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. • På JB 5-6 og JB 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. • På JB 7-9 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. oktober.
6
Følgende er undtaget fra forbuddet: • autoriserede Økologiske bedrifter • arealer, der er omfattet af en skriftlig aftale med en offentlig myndighed med forbud mod sprøjtning, • arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968) samt frivillige efterafgrøder, • arealer, hvor der samme år har været dyrket roer, kolbe- eller kernemajs • arealer, hvor der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik, • arealer, hvor der har været og
hvor der det efterfølgende år skal dyrkes specifikke gartneriafgrøder, • arealer, hvor der har været og hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter. Desuden er der særlige forhold for arealer med restriktioner ift. bekæmpelse af kartoffelbrok og kartoffelcystenematoder samt ift. bekæmpelse af majshalvmøl.
VIGTIGE DATOER • 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. • 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. • 1. august: Brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og sås. • 1. august-15. september: brak skal slås mindst én gang i perioden. • 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5–6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er datoen 1. oktober og på JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. • 20. august: frist for at så pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg. • 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning. • 31. august: sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og deres alternativer. Fristen for indberetning af tidlig sået vintersæd er dog 10. september.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 17. august 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
7
Aktuelle løsninger uge 32 - 2016 8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQQH ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 7LGVOHU O SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI
)RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 7LGVOHU O SU KD
6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI
1RYD%DODQFH
6SUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW VLNUHU HIIHNWHQ 8QGHU PLQGUH JXQVWLJH IRUKROG
5RXQGXS )OH[
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
5RXQGXS 3RZHU0D[
7LOV WWHV LNNH DGGLWLYHU 'HU NDQ DQYHQGHV RS WLO O SU KD PRG WLGVOHU 5HJQIDVW HIWHU WLPHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
%HKDQGOLQJVIULVW GDJH O SU KD PRG WLGVOHU 1RYD %DODQFH RSK YHU YLUNQLQJ DI KnUGW YDQG 'RVLV WLOSDVVHV YDQGHWV KnUGKHG
(IWHUnU 9LQWHUUDSV I¡U VnQLQJ SO¡MHIUL RJ JUXEEHVnQLQJ O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 8NUXGW L VWXE 9 VHOKDOH SO¡MHIUL HWDEOHULQJ RJ JUXEEHVnQLQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV
0LGGHO
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
8NUXGW L DOP UDMJU V RP HIWHUnUHW XGODJW L UHQEHVWDQG O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU +¡MHVWH GRVHULQJ PRG WRNLPEODGHW XNUXGW )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ )RU DW VLNUH HIIHNWHQ E¡U GHU Jn PLQGVW HW G¡JQ IUD VSU¡MWQLQJ WLO VnQLQJ
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%R[HU 1nU DIJU¡GHQ HU L JRG Y NVW
(QnULJ UDSJU V YLQGDNV
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO JRGNHQGHOVH (YW VRP VSOLWVSU¡MWQLQJ PHG GDJHV LQWHUYDO %HVW HIIHNW RSQnV YHG DW VSU¡MWH Sn IXJWLJ MRUG .XQ HIWHU DIWDOH PHG IU¡ILUPD
6WRPS &6 VW
(QnULJ UDSJU V WRNLPEODGHW XNUXGW
2II ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV $FWLYXV :* KDU RII ODEHO WLO DQYHQGHOVH DI NJ KD 8GO J VnV L FP G\EGH 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ
2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG 0D[ JDQJ SU Y NVWV VRQ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
')) I¡U IUHPVSLULQJ 6SUHGH NO EHPLGGHO
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
.DUDWH :* .DLVR 6RUELH 0DYULN ) 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
8
0LGGHO
0LGGHO 6PDUW%D\W 6OX[[ +3 $JURV 6QHJOHNRUQ
%HN PSHU 5DSVMRUGORSSHU
%HN PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD 3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0DNV pQ EHKDQGOLQJ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ %HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHK +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS