AfgrødeNyt nr. 18 13. august 2014 Indhold
Aktuelt i marken De første rapsmarker er sået i ugen, der er gået. I AfgrødeNyt nr. 16 kan du læse om såning, ukrudtsbekæmpelse og gødskning af vinterraps. I sidste nummer omtalte vi bekæmpelse af snegle. Vi er blevet opmærksom på, at Agros Sneglegift er blevet erstattet af Agros Sneglekorn. Agros Sneglekorn har ligesom Sluxx HP en anbefalet dosis på 4-5 kg pr. ha, men er noget billigere. Og HUSK at holde øje med de voksne rapsjordloppersgnav i vinterrapsen lige fra fremspiring – 10 % bortgnavet areal udløser en bekæmpelse. Husk at du allerede nu skal tage stilling til, hvordan du skal opfylde kravet om 5 % miljøfokusareal i 2015, hvis du har mere end 15 ha omdriftsareal. Vil du opfylde kravet med efterafgrøder udlagt i 2015 og/eller skal
Aktuelt i marken Sortsvalg vinterbyg Sortsvalg vinterhvede Meldrøjer i forskellige rugsorter Sæson for udtagning af jordprøver Kommende arrangementer Vigtige datoer
du planlægge at braklægge et areal ? Du kan læse mere om Reform 2015 i AfgrødeNyt nr. 12. Desværre er en række forhold bl.a. krav til plantedække i brak uafklarede. Husk at planteavlskontoret er kommet på Twitter. Her kommer vi bl.a. med aktuelle råd og linker til relevante artikler på vores hjemmeside. Du finder os, hvis du søger på @planteavlfyn. Rettelse AfgrødeNyt nr. 17 I artiklen om udlæg af frøgræs havde der indsneget sig en fejl. Mængden af Express SX stod til 7,5 tabl. pr. ha – der skulle have stået 7,5 g pr. ha.
Skal vi holde øje med din vinterraps ? Pga. forbud mod effektive bejdsemidler i vinterraps, er det nu vigtigt at holde øje med rapsen allerede fra kimbladsstadiet. Hvis de voksne rapsjordlopper bortgnaver mere end 10 % af bladarealet, bør der iværksættes en bekæmpelse. Planteavlskontoret tilbyder at hjælpe med at holde øje med rapsen, når den er sået og frem til oktober for 75 kr. pr. ha. Du skal dog mindst betale for 10 ha og maksimalt for 100 ha. Hvis du vil tilmeldes ordningen, som du kan læse mere om i AfgrødeNyt nr. 13, så ring til din planteavlskonsulent eller Michael Lønbæk på 63 40 71 20.
-1 -
Sortsvalg vinterbyg Alle 9 Landsforsøg med vinterbygsorter er nu opgjort. Du kan se mere om de enkelte sorter i AfgrødeNyt nr. 8.
Sort
Kerneudb. forholdstal
Wootan 6rd (hybrid)
106
KWS Meridian 6rd
104
Padura
103
SY LEOO 6rd (hybrid)
101
Apropos
100
Matros
99
Sortsvalg vinterhvede Endnu er alle forsøg i Landsforsøgene ikke opgjort, men vi har samlet resultaterne fra de første 10 forsøg i tabellen. Du kan se mere om de enkelte sorter i AfgrødeNyt nr. 8.
Når du vælger sort, så husk at Hereford er den, der spirer mest villigt i akset, hvis det er vådt omkring høst. Du bør derfor ikke så et større areal end, at du kan høste det på et par dage.
Desuden viser observationer fra sæsonen, at flere sorter nu angribes af gulrust. Af sorterne i nedenstående tabel er der observeret udbredte angreb i 2014 i JB Asano, Jensen, KWS Dacanto, KWS Cleveland, Hereford, Elixir, Nakskov, Substance og Torp.
Sort
Kerneudb. forholdstal
Torp
107
Substance
106
Hybery
102
Elixir
101
Nakskov
101
KWS Cleveland
101
KWS Dacanto
101
Hereford
99
Jensen
99
Mariboss
98
JB Asano (brød)
95
Vinterfasthed Specielt hvis du har jord i kolde områder, bør du have sorternes vinterfasthed med i dine overvejelser. Desværre har vi ikke data på alle sorter, men Mariboss, Jensen og Hereford har gennem de
sidste 5 år vist en god vinterfasthed. KWS Dacanto og specielt Nakskov har ikke haft en lige så god vinterfasthed i de 2-3 år, karakteren er opgjort for dem.
-2 -
Hvedesorters modtagelighed overfor aksfusarium Du bør kigge på sorternes modtagelighed for angreb af fusarium, hvis du dyrker hvede efter majs eller hvede efter hvede pløjefrit. Størst risiko for angreb er der i hvede efter majs pløjefrit, derefter hvede efter majs pløjet, men også hvede efter hvede pløjefrit har en øget risiko for fusariumangreb. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg har igen i år via et projekt delvis støttet af forædlerne undersøgt 23 vinterhvedesorters modtagelighed for aksfusarium.
Sorterne er under blomstring smittet kunstigt 4 gange (9/6, 11/6,14/6 og 17/6) og vandet 2 gange om dagen for at fremme angreb af Fusarium. Angivelsen i figuren er en vægtning af antallet af angrebne aks samt graden af angreb. En del sorter angribes kun med et enkelt eller to angrebene småaks, mens andre får udbredte angreb i hele akset.
-3 -
Sorterne indgrupperet i 3 modtagelighedsklasser på baggrund af resultater fra i år og tidligere år. Lidt modtagelig
Moderat til høj modtagelighed
Meget modtagelig
Benchmark, Hybery, Skalmeje, Olivin,
Creator,Gedser, Hereford, JB Asano, Jensen, Julius, Oakley, Ritmo, Torp, KWS Cleveland, KWS Dacanto, KWS Esko, KWS Magic, Mariboss, Nuffield. Nakskov, Panacea, SU Anapolis, Substance, Tuareg, Genius
Meldrøjer i forskellige rugsorter Hvis du dyrker rug, enten for selv at fodre det op eller sælger det til foder eller brød, er det interessant at have forskellene i modtageligheden for meldrøjer med, når der vælges sort. Aarhus Universitet, Flakkebjerg har i 2013 i samarbejde med KWS undersøgt en række rugsorters modtagelighed for meldrøjer - se figuren. Forsøget er gentaget i 2014, men resultaterne foreligger pt. ikke. I forsøget er der udført kunstig smitte 4 gange.
Flere sorter sælges iblandet 10 procent af en sort med stor pollenproduktion, hvilket reducerer risikoen for angreb. I forsøgene nedenfor er der kun iblandet 10 procent af en anden sort i sorterne Festus og Rasant
Antal meldrøjer pr. parcel (1m2) i juli.
-4 -
Sæson for udtagning af jordprøver Høje udbytter kræver en optimal næringsstofforsyning fra jord og gødning. Udnyt efteråret til at få udtaget jordprøver i de marker, hvor det er længe siden, jorden sidst er analyseret. Det gælder også for forpagtede eller nyerhvervede marker. Jordprøver hvert 5. til 7. år Jordbundsanalyser viser, hvor store mængder næringsstoffer jorden kan stille til rådighed for planterne. Med et præcist billede af jordens næringsstoftilstand, kan du gøde planterne korrekt og opnå det bedste økonomiske resultat i markdriften. Det anbefales, at få ejendommens marker analyseret hvert 5.år. Det er vigtigt, at jordbundsanalyserne udtages korrekt og analyseres for de relevante næringsstoffer. Marker med flere jordtyper eller sammenlagte marker Hvis der er flere jordtyper i en mark, eller hvis marken består af flere ”gamle marker” med hver sin dyrkningshistorie, vil der sandsynligvis være varierende behov for kalk og næringsstoffer i marken.
Hvor mange prøver er der brug for? De udtagne jordprøver indenfor marken skal repræsentere det faktiske næringsstofindhold i jorden. Det betyder, at prøverne skal fange så stor en del af markvariationen som muligt. Meget ensartede marker, med en lille variation i jordtype og samme dyrkningshistorie, kan nøjes med en jordprøve pr. 2-3 ha, mens marker med en større markvariation og eller forskellig dyrkningshistorie vil øge prøveantallet til 2 prøver pr. ha. Husk kvægbrug med 2,3 DE pr. ha skal udtage jordprøver 4. år For at have tilladelse til at udbringe husdyrgødning fra mere end 1,7 dyreenheder pr. ha på kvægbrug, skal der udtages jordbundsanalyser til bestemmelse af kvælstof og fosfor hvert 4. år. Der skal udtages mindst én prøve pr. 5 ha. Der er god økonomi i at udnytte disse lovpligtige analyser til også at tildele kalk og andre næringsstoffer efter.
Pris på udtagning af jordprøver Hvis du selv udtager jordprøven, koster det kr. 150 pr. prøve incl. kommentering og indtastning i gødningsplan. Du kan låne et jordspyd hos os og får naturligvis en vejledning med. Hvis vi skal udtage jordprøverne koster det kr. 500 i startgebyr + kr. 220 pr. prøve incl. kommentering og indtastning i gødningsplan. Deltagere i udvidet markstyring får automatisk udtaget prøver hvert 5. år.
-5 -
Kommende arrangementer Stil skarpt på dit såbed Kom med til en spændende demodag med fokus på afgrødeetablering under forskellige vanskelige vilkår: Torsdag d. 2. oktober 2014 kl. 10-15 Hos Eskelund, Gaunbygård, Assensvej 45, 5560 Aarup Baggrunden for arrangementet er, at et godt etableret såbed er den allervigtigste faktor for at avle et højt udbytte i marken. Det vil vi gerne stille skarpt på samt bidrage til nyeste viden og praksis. Der er anvendt forskellige typer såudstyr på henholdsvis harvet og ikke harvet, pløjet og ikke pløjet jord, Der er sået med og uden snittet halm, samt på brakjord. Ud over de maskiner, som har deltaget i markarbejdet, vil der være udstilling af mange andre relevante maskiner på dagen. Alle interesserede er velkomne ved arrangementet, som er gratis at deltage i. I løbet af dagen bydes på pølser, øl og vand i laden.
-6 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. august: det er ikke tilladt at foretage jordbearbejdning i perioden fra høst og til 1. november på lerjord (JB5-11) og til 1. februar på sandjord (JB 1-4). • 1. august: forbud mod jordbearbejdning på landbrugsarealer med minimum 12 grader hældning og et sammenhængende areal på mindst 5000m2 frem til 15. februar. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning tillades dog. • 20. august: sidst frist for at etablere korsblomstrede efterafgrøder • 31. august: I miljøordningerne ’Pleje af græsarealer’ skal betingelserne om lavt, tæt plantedække være opfyldt medmindre der er valgt fast græsningstryk • 1. september: frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 20143/20154 (skulle der ikke stå 2013/14 ?). • 2. september: sidste frist for at indberette efterafgrøder eller deres alternativer. Sent sået vinterhvedesæd samt frivillig brak langs vandløb kan dog indberettes frem til 10. september.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 20. august 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-7 -
Aktuelle løsninger uge 33 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
5DSVMRUGORSSHU .DUDWH :* 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 6QHJOH
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-8 -
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
%HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS