AfgrødeNyt NR. 2 - 22. mar ts 2017
INDHOLD Aktuelt i marken Ukrudt i vintersæd Glimmerbøsser i vinterraps Lys bladplet Talius – nyt svampemiddel mod meldug Kvælstofprognosen Kommende arrangementer Vigtige datoer
Aktuelt i marken Efter en tør vinter har regnvejret nu sat en midlertidig stopper for markarbejdet. Når det igen bliver til at færdes i markerne, så bør du få sprøjtet mod græsukrudt i vintersæden inden, du går i gang med såning af vårsæden. Det er ikke muligt at bekæmpe væselhale i foråret i vintersæd, kun hæmme den. Hvis du har marker eller områder i marker med massive forekomster af væselhale, så bør du overveje om de skal sprøjtes ned med min. 1000 g glyphosat pr. ha og sås om. Hvis du har vintersæd i marker, hvor der erfaringsmæssigt altid kommer manganmangel eller der allerede
er symptomer på manganmangel, så bør du, så snart det er muligt udbringe lidt svovlsur ammoniak og/ eller mangan, hvis det ikke allerede er sket. Hvis du har områder i vinterrapsen, der ser sløje ud, så kan der være flere ting galt. Desværre ser vi mange steder i år kålbrok, der ses som knuder på rødderne. Men også angreb af rapsjordloppelarver kan sætte rapsen helt i stå. Hvis der er brune gange i bladstilke og hovedskud, er det rapsjordloppens larve. I enkelte marker ser vi også, at hovedskuddet er råddent pga. gråskimmel. Hverken kålbrok, rapsjordloppelarver eller gråskimmel kan bekæmpes i foråret.
I 2016 havde vi det mest voldsomme angreb af lys bladplet i vinterrapsen, der er set de sidste 25 år. Derfor er der god grund til at være opmærksom på sygdommen i år. Det er nu, at rapsmarkerne skal tjekkes for udbrud. Læg eventuelt blad med mistænkelige pletter i en plasticpose med et stykke let fugtig køkkenrulle ved stuetemperatur 3-4 dage. Se symptomerne på fotoet på denne side og læs mere i artiklen i dette nummer af AfgrødeNyt. Generelt anbefaler vi ikke at vækstregulere rapsen. En passende gødningsstrategi, hvor gødningen ikke bliver tildelt for tidligt og kun i en begrænset mængde til en start, vil have stor effekt på højden af rapsen
til høst. Undtagelsen kan være rapsmarker med en meget tæt plantebestand. Hvis du har været på Landmand.dk og set forslag til tildeling af kvælstof til dine rapsmarker ud fra CropSAT foto, så vær opmærksom på at anbefalingen kun gælder første tildeling. De tidligste rugmarker har allerede et knæ. Vinterbyg og –hvede er knap så langt. Fra vintersæden begynder at strække sig kan der være behov for svampebekæmpelse. Det gælder specielt for gulrust i meget modtagelige hvedesorter som f.eks. Substance og for meldug
og bygrust, som vi finder en del af i specielt hybridvinterbyg. Hvis du har Flexity eller Ceando på lager, så husk at virkningen på meldug i hvede er faldet grundet resistens, men midlerne virker stadig på meldug i byg. Mod meldug i hvede er der netop givet dispensation til at bruge et nyt middel Talius – se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Miljøministeriet har endnu en gang givet dispensation til at anvende Asulox i bl.a. spinat. Der må anvendes max. 2 l Asulox pr. ha eventuelt som splitbehandling med 2 x 1 l pr. ha. Dispensationen
udløber 4. juli 2017. Herefter må midlet ikke længere bruges eller findes på ejendommen. Titus WSB har også fået en dispensation til anvendelse i kartofler fra 15. marts til 12. juli 2017, hvorefter det er ulovligt at anvende og opbevare. Der må max. bruges 30 g pr. ha, og Titus må ikke anvendes senere end 30 dage før høst. Kvælstofprognosen er kommet. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt.
Ukrudt i vintersæd Generelt har efterårets ukrudtssprøjtninger virket rigtig godt. Der er derfor ikke noget hastværk med en eventuel opfølgning, hvad angår tokimbladet ukrudt. I marker, hvor der ikke er sprøjtet i efteråret eller det er græsukrudt, der skal bekæmpes, bør der bekæmpes, så snart vi igen kan køre på markerne, og der ikke er udsigt til nattefrost. Afgrødens tilstand har stor betydning for behovet for at supplere efterårsbekæmpelsen af ukrudt. Når afgrøden kommer godt fra start og kan forventes at blive tæt, vil nogle overlevende planter af arter som agerstedmoder, ærenpris og enårig rapgræs ikke påvirke udbytte eller give besvær til høst. Det vil også være uden praktisk betydning for jordens frøbank. Derimod er kamille og burresnerre vigtige at få bekæmpet, og der kan være behov for at bekæmpe senere fremspiring af f.eks. snerlepileurt og hanekro.
2
Rajgræs og almindelig rapgræs er blandt de ukrudtsarter, der ofte er utilstrækkeligt bekæmpet i efteråret. Bekæmpelsen af agerrævehale skal normalt også suppleres om foråret for at undgå opformering. Det samme gælder vindaks, når der er anvendt forholdsvis lave doser af Boxer om efteråret. På arealer med meget enårig rapgræs kan det være nødvendigt med en ekstra indsats, selv om der er sprøjtet med god effekt om efteråret. Hejrearterne kan ikke bekæmpes om efteråret, så de skal altid bekæmpes tidligt om foråret. Væselhale er forhåbentlig forsøgt bekæmpet om efteråret, ellers gælder det også her om at være tidligt ude for at hæmme væksten af væselhale mest muligt. Enårig rapgræs, hejrearter og væselhale Er enårig rapgræs det væsentligste græsukrudt, giver 0,12 l Hussar Plus OD + 0,5 l olie pr. ha Atlantis OD den mest målrettede og billigste bekæmpelse, men det er ikke så bred en løsning. Derfor vil de noget dyrere men bredere løsninger f.eks.
0,5-0,75 l Cossack OD eller 130150 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD pr. ha ofte være at foretrække. Gold hejre bør bekæmpes ved splitbehandling med første sprøjtning, når så snart væksten er i gang og igen ca. 14 dage efter. En løsning kan være at anvende Broadway tidligt og følge op med Monitor. Blød hejre er lettere at bekæmpe, så én behandling er normalt tilstrækkelig. Væselhale lader sig ikke bekæmpe tilfredsstillende med hverken Atlantis OD, Broadway, Cossack OD eller Monitor. En tidlig sprøjtning med en ikke for grov forstøvning og forholdsvis stor vandmængde, så der kan opnås en god dækning, giver størst chance for at opnå en rimelig effekt. En tromling inden ukrudtssprøjtningen, så væselhalen nemmere rammes, kan også give en lidt bedre effekt. Der er ingen mulighed for at reducere dosis. Ved meget tætte bestande af væselhale bør nedvisning og omsåning med vårsæd stærkt overvejes.
Flyvehavre Vinteren 2016/17 har været meget mild uden længerevarende frostperioder, så det kan ikke forventes, at flyvehavre, som er spiret frem i efteråret, vil være udvintret. Temperaturforhold Behandling før en frostperiode kan forringe virkningen og evt. skade afgrøden. Den bedste effekt opnås, når der i de første døgn efter sprøjtningen er gode temperaturforhold både dag og nat. Let frost i morgentimerne (i en ellers mild periode) har ringe betydning for virkning og skånsomhed. Under kølige vejrforhold med en gennemsnitstemperatur ned til 2-4 °C virker Ally, Express, Lexus,
Primus, Topik og Zypar ret sikkert, når blot der er vækst i ukrudtet. Temperaturer omkring 7-8 °C vil dog være optimalt. Temperaturkravet til Hussar og Atlantis er 8-9 °C som gennemsnitlig døgntemperatur omkring sprøjtetidspunktet, mens temperaturkravet til Broadway og Cossack OD ifølge etiketten er lidt lavere. Temperaturen ved anvendelse af Mustang forte, Pixxaro og Tombo må gerne være over 10 °C. Midler som Primera Super/Foxtrot, Starane XL og Starane/Tomahawk bør først tages i brug hen i april, når temperaturen er højere. Blandinger Ved blanding er det vigtigt at følge eventuelle anvisninger på etiketterne. Blanding af
vækstreguleringsmidler og græsukrudtsmidler frarådes generelt. I næste nummer af AfgrødeNyt kommer der lidt mere om emnet. Anbefalinger og additiver Under ’Aktuelle løsninger’ kan du finde vores anbefalede løsninger incl. eventuel tilsætning af olie eller spredeklæbemiddel. Afgrødetålsomhed Det er ikke alle græsukrudtsmidler, der har samme skånsomhed over for de forskellige kornarter, og derfor er de ikke godkendt i alle vintersædafgrøder. Oversigten i tabellen viser, hvor midlerne er godkendt.
Afgrøder, hvor midler med effekt mod græsser kan anvendes om foråret
M
Middel
Vinterhvede
Vinterbyg
Triticale
Rug
Atlantis OD
+
-
+
maks. 0,45 l
Broadway
+
-
+
+
Cossack OD
+
-
+
maks. 0,6 l
Hussar OD
+
maks. 25 ml
+
+
Hussar Plus OD
+
maks. 50 ml
+
+
Lexus
+
-
-
-
Monitor
+
-
+
-
Othello
+
-
+
+
Primera Super/ Foxtrot
+
+
+
+
Serrate
+
-
+
+
Topik
+
-
+
+
Tombo
+
-
+
+
Begrænsninger for SU-midler En række sulfonylurea-midler (SUmidler) er pålagt den begrænsning, at de kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Teksten på etiketten er følgende: ’For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre
produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl, triasulfuron eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Express, Hussar, Ally, Zoom og Harmony.
Begrænsningerne i anvendelsen er illustreret i tabellen på næste side. Læs altid etiketten og tjek maks. dosis.
3
Lovlig anvendelse af SU-midler. Midler, som giver samme metabolit, er vist med rødt og må ikke blandes.
H
Hvis der i efteråret er brugt:
Må der tidligt forår bruges:
Og senere følges op med:
Lexus eller ingen SU-midler
Hussar, Hussar Plus, Atlantis, Cossack, Ally, Accurate, Express, Express Gold, Nuance, Trimmer, Broadway, Monitor, Primus, Saracen, Serrate, Tombo, Lexus, Zypar
Broadway, Monitor, Primus, Primus XL, Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA, Zypar
Atlantis, Othello, Express, Nuance, Trimmer
Broadway, Monitor, Lexus, Primus, Saracen, Serrate, Tombo, Zypar
Broadway, Monitor, Starane XL, Primus XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte, MCPA, Zypar
Glimmerbøsser i vinterraps Forekomsten af glimmerbøsser er stærkt styret af temperaturen. Glimmerbøsserne kommer frem fra deres vinterhi i hegn o.lign. ved ca. 9º C, mens kortere flyveture kræver 12-13º C, og længere flyveture kræver ca. 15º C. Glimmerbøsserne gør størst skade i det helt tidlige knopstadie, hvor løvbladene endnu dækker knopperne. De vejledende bekæmpelsestærskler er:
P
Plantebestand, planter/m2
Bekæmpelsestærskel, antal glimmerbøsser pr. plante
Tidlige knopstadie 30-50
8
50-70
6
Sene knopstadie 30-50
10
50-70
8
Ved begyndende blomstring er bekæmpelse kun aktuel ved meget kraftige angreb – i størrelsesordenen 20 glimmerbøsser pr. plante.
Vær opmærksom på, at skadedyrssprøjtning under blomstring også bekæmper snyltehvepse. Snyltehvepse parasitterer i stort omfang glimmerbøssens larver, og mængden af snyltehvepse har derfor betydning for angrebsstyrken af glimmerbøsser året efter. Der er kun 4 aktuelle midler til bekæmpelse af glimmerbøsser, da der er udviklet resistens mod de øvrige godkendte midler. De 4
midler, som er Avaunt, Biscaya OD 240, Mavrik/Mavrik Vita og Plenum 50 WG, har hver sin virkemekanisme – kun Avaunt har bimærke. Det har ikke været muligt at finde forsøg med afgørende forskelle mellem midlerne. Mavrik Vita er en ny formulering af Mavrik 2F med samme indhold af aktivstof. Firmaet oplyser, at effekten af Mavrik Vita og Mavrik 2F ligger på samme niveau, men Mavrik
Vita er mere blandbar med Solubor og andre mikronæringsstoffer Mht. blandingsmuligheder er det vanskeligt at få firmaerne til at sige god for flerkomponentblandinger, da der er mange kombinationsmuligheder. Doseringer og virkningstid Vores anbefalede doseringer ses under ’Aktuelle løsninger’. Fortsættes på side 9
4
Aktuelle løsninger uge 12 - 2017 8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO *DOHUD VW 3* 1
%HN PSHU %XUUHVQHUUH NDPLOOH NRUQEORPVW
3ULV NU SU KD
O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6; ([SUHVV 6; $OO\ 6; $OO\ 6; pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 3ULPXV ')) 6WDUDQH ;/ 3ULPXV ;/ 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%URDGZD\ VW 3* 1 0RQLWRU VW
%HN PSHU .DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY *nVHIRG PHOGH
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V
3ULV NU SU KD
EXUUHVQHUUH ¡JHW HIIHNW Sn VWRUNHQ E VWRUH VWHGPRGHU %XUUHVQHUUH VQHUOHSLOHXUW
9LQGDNV DOP UDSJU V IO\YHKDYUH
%HN PSHU $OP 5DSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NRUQEORPVW NYLN UDMJU V YLQGDNV
6SUHGH NO EHPLGGHO
6SU¡MWQLQJ VHQHVW VW GYV LQGHQ NQRSSHUQH EOLYHU V\QOLJH VHW RYHQIUD 'HW HU RJVn YLJWLJW DW DIJU¡GHQ LNNH HU VWUHVVHW
7LGOLJ LQGVDWV ,NNH HIWHUnUVEHKDQGOHW
9LQWHUV G KYRU GHU LNNH HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW 7RNLPEODGHW XNUXGW
%HP UNQLQJHU
%HP UNQLQJHU 6WRUW XNUXGW ([SUHVV DQYHQGHV KYLV $OO\ LNNH NDQ Sn JUXQG DI 6PnW XNUXGW HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GH 6WRUW XNUXGW 6PnW XNUXGW
,NNH Q¡GYHQGLJ YHG $OO\ 6;
0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 6SOLW EHKDQGOLQJ HU Q¡GYHQGLJ PRG JROG KHMUH ¡JHU HIIHNWHQ PHG SFW &D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ 0RQLWRU LNNH L UXJ RJ YLQWHUE\J
3* 1
*RG HIIHNW Sn YLQGDNV UDMJU V DUWHU DOP 5DSJU V DJHUU YHKDOH RJ HQ ODQJ U NNH WRNLPEODGHGH XNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNW Sn DUWHU VRP IO\YHKDYUH RJ KHMUH DUWHUQH
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$WODQWLV 2' '))
$JHUVWHGPRGHU DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V In UDMJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J 0DNV O KD $WODQWLV 2' L UXJ
$WODQWLV 2' '))
$JHUU YHKDOH DOP HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJU V VWHGPRGHU YLQGDNV UHQSULV
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J 0DNV O KD $WODQWLV 2' L UXJ
7RSLN VW
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V IO\YHKDYUH
2OLH &RVVDFN 2' ')) 5HQRO
$JHUU YHKDOH 'RVLV HU WLOSDVVHW DW EHN PSHOVH HU LQGOHGW L HIWHUnUHW PHG /H[XV $EVROXWH HOOHU $WODQWLV ,NNH 9LQWHUE\J
+XVVDU 2' ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO
*U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V *RG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU NRUQYDOPXH UDMJU V VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
/LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
+XVVDU 3OXV 2' ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO
*U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V *RG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU NRUQYDOPXH UDMJU V VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
/LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU 0DNV O +XVVDU 3OXV 2' SU KD L YLQWHUE\J
%URDGZD\ VW
5DMJU V DJHUVWHGPRGHU DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV 'HOYLV HIIHNW Sn DJHUU YHKDOH
9LQWHUV G KYRU GHU HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW 7RNLPEODGHW XNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
$OO\ 6;
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPXV ;/
.DPLOOH UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V
6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 6; $OO\ 6;
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J 0DNV O KD &RVVDFN 2' L UXJ
2SI¡OJQLQJ 3ULV NU SU KD
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU
YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
%HP UNQLQJHU
$IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG 0D[ GRVLV HU LQGWLO VW O KD RJ IUD O KD
5
7RNLPEODGHW XNUXGW *UÂ VXNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
0RQLWRU VW 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO 0RQLWRU VW 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO 0RQLWRU VW 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO +XVVDU 2' VW 5HQRO +XVVDU 2' VW 5HQRO +XVVDU 3OXV 2' VW 0HUR (& +XVVDU 3OXV 2' VW 0HUR (& +XVVDU 2' VW ')) 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO +XVVDU 3OXV 2' VW ')) 6SUHGH NOÂ EHPLGGHO
&D GDJH PHOOHP VSU¡MWQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 8QGHU JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW ƒ& L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 2S WLO O NDQ DQYHQGHV IUD VW RJ O IUD VW 0DNV O +XVVDU 3OXV 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW ƒ& L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0D[ GRVLV HU O KD 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J /LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V
0DNV O +XVVDU 3OXV 2' SU KD L YLQWHUE\J /LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJUÂ V RJ UDMJUÂ V
$JHUUÂ YHKDOH DOP UDSJUÂ V HQnULJ UDSJUÂ V IXJOHJUÂ V NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
ƒ& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J PDNV O KD L UXJ
%URDGZD\ VW 3* 1
$JHUUÂ YHKDOH DOP UDSJUÂ V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJUÂ V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJUÂ V YLQGDNV
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUUÂ YHKDOH DOP UDSJUÂ V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJUÂ V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJUÂ V YLQGDNV
ƒ& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J PDNV O KD $WODQWLV 2' L UXJ +YLV GHU NXQ HU EUXJW %R[HU 6WRPS RJ ')) 2[LWULO L HIWHUnUHW
$WODQWLV 2' VW %URDGZD\ 3* 1 &RVVDFN 2' 5HQRO
O NJ J SU KD
5¡GVYLQJHO
0LGGHO
5DMJUÂ V EXUUHVQHUUH IXJOHJUÂ V NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
%HN PSHU $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
3ULPXV ')) 3ULPXV '))
O NJ J SU KD
0LGGHO
+XVVDU 2' 5HQRO
+XVVDU 3OXV 2' 5HQRO HYHQWXHOW I¡OJHQGH PLGGHO '))
6
*UÂ VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUUÂ YHKDOH RJ DOP UDSJUÂ V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJUÂ V Â UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
%HPÂ UNQLQJHU
$WODQWLV 2' YHG YÂ NVW
$OP 5DMJUÂ V
(OOHU
3ULV NU SU KD *ROG KHMUH VSOLWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G KHMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG J 0RQLWRU VSUHGHNO EHPLGGHO 9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD 5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V  UHQSULV SLOHXUWHU UDSV *U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V  UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
%HNÂ PSHU
%HNÂ PSHU %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJUÂ V IXJOHJUÂ V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJUÂ V YLQGDNV
DJHUVWHGPRGHU Â UHQSULV WYHWDQG
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW ƒ& L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J RJ PDNV O KD L UXJ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU +DOP Pn LNNH RSIRGUHV YHG EUXJ DI ')) /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ
3ULV %HPÂ UNQLQJHU NU SU KD 2II ODEHO 6n VQDUW YÂ NVWHQ VWDUWHU L PDUWV DSULO 0DNV O KD VDPOHW HIWHUnU IRUnU $IWDO PHG )LUPD
2II ODEHO +YLV GHU LNNH HU EUXJW +XVVDU 2' HIWHUnU 6n VQDUW Y NVWHQ VWDUWHU L PDUWV DSULO $IWDO PHG )U¡ILUPD 2II ODEHO
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO
)ROLFXU ;SHUW 3URVDUR (&
/\V EODGSOHW L PDUWV
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD (U GHU DQYHQGW 2ULXV )ROLFXU ;SHUW HOOHU 3URVDUR HIWHUnU Pn GHU KHOH V VRQHQ PDNV DQYHQGHV J WHEXFRQD]RO +YLV GHW LNNH HU WLOI OGHW Pn GHU L IRUnUHW DQYHQGHV L DOW J WHEXFRQD]RO
2ULXV (: VW
*UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS
9LQWHUKYHGH 9LQWHUUXJ 7ULWLFDOH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HOO &HDQGR )OH[LW\ 3UROLQH (& 3UROLQH ;SHUW 6WHUHR (&
9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO 7DOLXV VW
9LQWHUUXJ 7ULWLFDOH O NJ J SU KD
0LGGHO
7DOLXV VW
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO $YDXQW VW %LVFD\D 2' VW 0DYULN ) VW 0DYULN 9LWD VW 3OHQXP :* VW
%HN PSHU
%HN PSHU
0HOGXJ
%HN PSHU 0HOGXJ
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD " "
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD " "
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUUDSV
O NJ J SU KD
0LGGHO &DU\[ VW
9LQWHUE\J RJ 9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ PHG OLOOH HIIHNW
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
'HU NDQ NXQ VSU¡MWHV HQWHQ HIWHUnU SKRPD HOOHU IRUnU )RUnU PDNV O KD
3ULV NU SU KD
.Q NNHIRGV\JH
%HN PSHU
/DY HIIHNW PRG PHOGXJ )RU DW PLQGVNH ULVLNRHQ IRU UHVLVWHQVXGYLNOLQJ KRV PHOGXJ DQEHIDOHV GHW NXQ DQYHQGW pQ JDQJ SU Y NVWV VRQ 0RGHUDW HIIHNW PRG UXVW 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ /DY HIIHNW PRG 6HSWRULD RJ NXQ PRGHUDW HIIHNW PRG UXVW
'LVSHQVDWLRQ PDUWV MXQL
'LVSHQVDWLRQ PDUWV MXQL
0HG ELP UNH 0DNV EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
0LGOHW VNDO DQYHQGHV YHG EHJ\QGHQGH VWU NQLQJVY NVW YHG PHUH HQG SODQWHU SU P RJ K¡MH VRUWHU
%HP UNQLQJHU 3ULV NU SU KD 9HG VSOLWEHKDQGOLQJ PDNVLPDOW O KD SU EHKDQGOLQJ 0DNVLPXP EHKDQGOLQJHU PHG PLQLPXP GDJHV LQWHUYDO
0RGGXV 6WDUW VW
0R[D VW
"
"
0DNV O 9HG VSOLW PDNV O KD SU EHK 0DNV WR EHKDQGOLQJHU PHG PLQLPXP GDJHV LQWHUYDO
0HGD[ 0D[ VW
"
"
0DNV WR EHKDQGOLQJHU PLQ GDJH PHOOHP %HK IULVW VW
9LQWHUKYHGH
O NJ J SU KD
0LGGHO
&\FRFHO VW 7UHFH VW
&\FRFHO ([WUD VW 0HGD[ 0D[ VW
9LQWHUUXJ
O NJ J SU KD
0LGGHO
0RGGXV 6WDUW VW
0R[D VW
&\FRFHO VW &\FRFHO ([WUD VW
0HGD[ 0D[ VW 7UHFH VW
0RGGXV 0 &XDGUR 17 0HGD[ 7RS VW
%HN PSHU
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 0DNV GRVLV O $G JDQJ HOOHU L VSOLW 0DNV O (QNHOWEHKDQGOLQJ VW 6SOLWEHKDQGOLQJ O KD L VW RJ O KD L VW "
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
"
0DNV O 0DNV WR EHKDQGOLQJHU PLQ GDJH PHOOHP %HK IULVW VW
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9HG VSOLWEHKDQGOLQJ PDNVLPDOW O KD SU EHKDQGOLQJ 0DNVLPXP EHKDQGOLQJHU PHG PLQLPXP GDJHV LQWHUYDO "
"
"
"
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
0DNV O 9HG VSOLW PDNV O KD SU EHK 0DNV WR EHKDQGOLQJHU PHG PLQLPXP GDJHV LQWHUYDO 0DNV GRVLV O $G JDQJ HOOHU L VSOLW 0DNV O 0DNV WR EHKDQGOLQJHU PLQ GDJH PHOOHP %HK IULVW VW 0DNV O (QNHOWEHKDQGOLQJ VW 6SOLWEHKDQGOLQJ O KD L VW
%HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP 0DNV GRVLV HU O
7
OnFarm forsøg Bliv klogere på hvad der virker i din mark
Hvad er OnFarm forsøg ? OnFarm forsøg er et nyt set up, der er beregnet til at lave egentlige, men enkle forsøg hos landmænd. Hvis du tidligere har lavet ’forsøj’ i dine marker, så bliver det nu muligt på en overskuelig måde at lave egentlige forsøg. OnFarm forsøg er begrænset til to forsøgsled. Derfor kan du f.eks. afprøve: • Alt gødning ved såning af vårbyg eller delt gødskning • +/- placeret/iblandet gødning ved såning • +/- vækstregulering eller svampebekæmpelse • To forskellige svampestrategier • Eller …… Vi sørger for, at der bliver regnet statistik på forsøgene. Dvs. at det bliver muligt at sige om, der er forskel på to behandlinger. Hvad kræver det af dig ? Du skal selv sørge for arbejdet i marken og opgørelse af udbyttet. Derfor er det er nødvendigt, at du enten har udbyttemåler på mejetærskeren eller har adgang til en brovægt tæt på forsøget. Der skal være minimum 3 gentagelser, og høstparcellerne skal være 500-1000 m2. Kom godt i gang Har du en god idé, du ønsker at afprøve, så hjælper vi med at sætte forsøget af og sørger for, at der bliver regnet statistik på høstudbytterne. Hvis du vil høre mere så ring til vores juniorkonsulent Lennart Banke tlf 6362 1603 eller send ham en mail på lba@centrovice.dk. 8
Fortsat fra side 4
Som tommelfingerregel kan ved kraftige angreb og høje temperaturer forventes omkring 5 dages virkningstid. Ved lavere temperaturer og lavere angrebsstyrke, er virkningstiden længere. Sprøjteteknik og vandmængde Udenlandske forsøg med vandmængder har vist bedre effekt med 200 l vand end med 100 l vand pr. ha. Anvend 200 l vand pr. ha med f.eks. en 025 lavdrift/refleksdyse med 3,5 atm. og 6,5 km/t eller en 03 lavdrift/refleksdyse med 3,5 atm. og 7,7 km/t. pH i sprøjtevæsken Halveringstiden (tiden hvor halvdelen bliver nedbrudt) for Mavrik 2F/ Mavrik Vita er afhængig af pH i
sprøjtevæsken. Ved pH 9 er halveringstiden 1,25 dage og ved pH 7 er halveringstiden 22,5 dage. Normalt udsprøjtes Mavrik straks efter påfyldning, og tilsætning af syre er derfor ikke nødvendigt. Bliver man derimod stoppet i at udføre sprøjtning grundet vejrforhold eller andet, og sprøjtning må udsættes til næste dag, så anbefales det at tilsætte syre til blandingen. Der kan tilsættes 50 -100 g citronsyre pr. 100 l vand for at sænke pH. Bladribbesnudebiller Bladribbesnudebillen dukker tidligt op om foråret og ofte før glimmerbøsser. Bladribbesnudebillen ligner skulpesnudebillen, men ser lidt spættet ud
grundet en uregelmæssig hvidgrå behåring og har en hvidlig plet øverst på ryggen. Bladribbesnudebillen har derudover rødgule fødder. Larverne kan findes inde i stænglerne fra slutningen af april til begyndelsen af juni. Stængelmarven er brunfarvet af larvernes gnav og afføring. Ved kraftige angreb kan planterne nødmodne. Behov for bekæmpelse af bladribbesnudebiller kan fastlægges via gule fangbakker. I 2017 er der oprettet et nyt registreringsnet for bladribbesnudebiller. Til bekæmpelse af bladribbesnudebiller anbefales andre midler end til bekæmpelse af glimmerbøsser.
Lys bladplet Angreb af lys bladplet var udbredt mange steder i 2016, og da der er en vis sammenhæng mellem angreb det ene år og det følgende år, bør vi have ekstra fokus på sygdommen i år. En eventuel bekæmpelse af lys bladplet bør ske ved svage angreb for at være effektiv. Da planterne godt kan være angrebet uden at vise symptomer allerede, bør du tjekke dine vinterrapsmarker jævnlig for eventuelle angreb af lys bladplet. Vi er i den forløbne uge netop begyndt at finde angreb i nogle marker. Men vær opmærksom på, at der lige nu er talrige bladpletter i vinterrapsmarkerne, som ikke skyldes lys bladplet men f.eks. frost. I mindre omfang ses også bladpletter forårsaget af skulpesvamp og Phoma (rodhalsråd), hvilket ikke tillægges
betydning. Hvis det er lys bladplet så er der ’snefnug’ rund om pletterne, som det er vist på billedet på forsiden. Læg evt. bladene i en plastpose ved stuetemperatur i 3-4 dage for at få sporerne frem ved mistanke om evt. angreb. Bekæmpelse I England er lys bladplet den mest betydende svampesygdom i vinterraps, og her er fundet en sammenhæng mellem procent angrebne planter i foråret i strækningsfasen og udbyttetab. Procent tab = 0,33 x procent angrebne planter Ved 10 % angrebne planter i foråret vil udbyttetabet således være 3,3 % eller ca. 1,5 hkg pr. ha ved et udbytteniveau på 45 hkg pr. ha. Omkostningerne til f.eks. 0,5 l Prosaro og
udbringning er 0,9 hkg pr. ha ved en rapspris på 280 kr. pr. hkg. I tabellen på næste side ses en oversigt over midler med effekt mod lys bladplet, anbefalede doser og regler for midlernes anvendelse. Bemærk, at Orius og Juventus ikke må anvendes tidligt forår, men først fra st. 60 (begyndende blomstring) hhv. st. 65 (blomstring). Seges har søgt en såkaldt ”mindre anvendelse” til anvendelse af Orius fra tidlig forår, men har fået afslag herpå. Bemærk, at kun få midler har lys bladplet på etiketten, men ofte vil der også være angreb af andre svampe. Der kan derfor anvendes Prosaro, Folicur Xpert og Folicur EW ved bekæmpelse tidligt forår. Dog har vi fået at vide, at der ikke er solgt Folicur EW i Danmark.
9
Oversigt over midler godkendt i raps og med effekt mod lys bladplet
Middel
Normaldosis, l/ ha (= maks. dosis) 1,0
Anbefalet Godkendt g/l dosis, l/ forår i tebuconaha stadium zol, triazolregler*
Effekt mod lys bladplet, 4 bedst
Sygdom- Maks. Bemærkme på antal ninger etiketten beh. forår
0,4-0,5
31-69
125
***(*)
Folicur EW
0,5
0,4-0,5
31-69
250
***
Gråskim- 2 mel, skulpesvamp, knoldbæLys 1 bladplet m.fl.
Folicur Xpert
0,32 i st. 31-32 hvis brugt efterår, ellers 0,78
0,4-0,5
31-69
160
***
Lys bladplet m.fl.
Orius
1,25 forår og 0,875 efterår
0,5-0,6
60-69
200
***
0,5-0,6
65
0
**(*)
Gråskim- mel, skulpesvamp, knoldbæSkulpe2 svamp, knoldbæ-
Prosaro
Juventus 1,0
2
Min. 14 dage mellem Maks. 1,0 l/ha pr. sæson, men hvis behandlet i efteråret maks. 0,7 l/ha pr. sæson Højst 1,1 l/ ha fordelt på efterår og forår og maks. 2 x 0,78 l/ ha, hvis der først startes forår. Må kun bruges enten efterår eller forår
* OBS Hvis tebuconazol er brugt efterår, må der bruges 175 g tebuconazol hele sæsonen. Hvis tebuconazol kun bruges forår, må der bruges 250 g tebuconazol hele sæsonen.
10
Vækstregulering Vækstreguleringsmidlet Caryx indeholder også Juventus. I 1,0 l Caryx indgår 0,33 l Juventus. Hvis der både er behov for vækstregulering og bekæmpelse af lys bladplet kan et svampemiddel tilsættes til Caryx. Svampemidlet vil også øge den vækstregulerende effekt, så dosis af Caryx kan reduceres. Alle midler i tabellen har vækstregulerende effekt, men effekten af Prosaro er
begrænset. I 1,0 l Prosaro indgår 0,5 l Folicur + 0,5 l Proline, hvor sidstnævnte ikke har vækstregulerende effekt. Sortsforskelle Der er kun viden fra England om nogle af de dyrkede sorters modtagelighed. Af de sorter, der dyrkes i Danmark, er Einstein, Fencer og Quartz de mest modtagelige, Wembley og DK Exalte de mindst
modtagelige. Jo mindre modtagelig sorten er, jo langsommere udvikler lys bladplet sig. På nuværende tidspunkt kan vi ikke i marken se at den forskel på sorterne, så hold øje med alle sorter.
Talius - nyt svampemidlet mod meldug Miljøstyrelsen meddeler 13. marts, at der på anmodning fra Seges er givet dispensation til at bruge svampemidlet Talius (proquinazid) i perioden 25. marts til 25. juni 2017 til meldugbekæmpelse i hvede, rug og triticale. Midlet må maks. anvendes én gang pr. sæson, og der må maks. bruges 0,25 l pr. ha. Talius må i hvede anvendes til og
med st. 65 (blomstring halvvejs) og i rug og triticale til og med st. 49 (første stak synlig). Afstandskravet til vandmiljøet er 10 m. Efter den 25. juni må der ikke bruges eller opbevares restmængder af Talius, så der skal kun indkøbes de mængder, som der er brug for. Talius sælges i 1 liters dunke.
Talius er mere effektiv til meldugbekæmpelse i hvede end Flexity og triazolerne. Ved en tidlig meldugbekæmpelse kan Talius anvendes alene, mens der fra omkring st. 31 (1 knæ udviklet) anbefales bredspektrede løsninger, dvs. triazoler blandet med Talius. Vi kender endnu ikke prisen på Talius.
Kvælstofprognosen 2017 Kvælstofprognosen for 2017, der er beregnet på grundlag af N-min målinger på 143 marker, viser et mindre kvælstofbehov end ”normalt”. Resultaterne af målingerne viser, at N-min-indholdet i foråret 2017 på lerjord og på blandede sand- og lerjorder er højere i hele landet end gennemsnittet af de foregående 11 år. Det vil sige, at der er basis for en lille besparelse på gødningen, da der er lidt mere kvælstof i jorden. Årsagen, til at kvælstofprognosen ser ud, som den gør, er, at nedbøren fra 1. september 2016 til
udgangen af februar 2017 har været mindre end normalt.
Prognosen gælder for både vandede og uvandede jorder.
Prognosen for Fyn og omliggende øer viser, at der på JB 1 og 3 er et uændret kvælstofbehov, mens der på de øvrige jordtyper skal trækkes 5 kg N pr. ha fra i korn og forårssåede afgrøder.
Du skal huske at korrigere din gødningsplan og dit skema A. Kontakt eventuelt din planteavlskonsulent, hvis du er i tvivl.
Prognosen gælder ikke for overvintrende afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren - dvs. græs, vinterraps o. lign., men prognosen gælder altså for vinterkorn.
11
Kommende arrangementer Kommende arrangementer Kom godt i gang med FarmTracking
Onsdag d. 29. marts kl. 17.00 -19.00 Så er der endnu en chance for at lære mere om FarmTracking – vi har allerede haft 82xx på kursus. FarmTracking er et program, du kan anvende på din smartphone eller tablet. Med det har du bl.a. adgang til at se og registrere i din mark- og gødningsplan incl. sprøjteplan i MarkOnline på en nem og everskuelig måde. Kurset er både for dig, der allerede bruger Farmtracking og for dig, der overvejer at få det. Frem til 1. maj er der mulighed for en gratis prøveperiode. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Planteavlsassistent Vibeke Nebber tlf. 6340 7231 eller du kan læse mere og tilmelde dig på www.centrovice.dk.
Sikker håndtering af farlig gods
Tirsdag d. 4. april kl. 13.00 – 16.30 Se mere og tilmeld dig på www.centrovice.dk eller ring til miljøkonsulent Michala Thomassen tlf. 5114 1596.
VIGTIGE DATOER • 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2015/16 • 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2015/16. • 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. • 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2016/17 • 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) • 21. april: sidste frist for indsendelse/rettelse af ansøgning om frivillige/målrettede efterafgrøder • 21. april: sidste frist for overdragelse af betalingsrettigher • 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve • 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak • 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort • 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 5. april 2017. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12