AfgrødeNyt NR. 2 0 - 2 6. august 2 01 5
INDHOLD Aktuelt Foreløbige forsøgsresultater i vinterhvede Foreløbige forsøgsresultater i vinterrug Etablering af vintersæd Gødskning af vintersæd om efteråret Vigtige datoer
Aktuelt i marken Der er nu endeligt givet en generel dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, så fristen for såning af efterafgrøder er udsat til 3. september. Samtidig er tids-punktet, hvor efterafgrøden må nedvisnes og pløjes op, rykket til 27. oktober. Fremspiringen af de nysåede rapsmarker går stærkt i den varme og fugtige jord. Det betyder, at også spildkornet er hurtigt fremme. I nogle marker med reduceret jordbearbejdning kan det blive nødvendigt med to behandlinger mod
spildkorn. Hvis du afventer, at alt spildkornet er fremme, kan det først fremspirede nå at hæmme rapsen og blive vanskeligt at bekæmpe effektivt.
såede marker gødes med min. 30-40 kg N pr. ha ved såning. Og husk at det stadig er vigtigt at få udlagt sneglekorn lige efter såning i risikomarker.
Hvis din nysåede vinterraps ikke er bejdset med Cruiser Raps eller Modesto, så bør du allerede fra fremspiring holde øje med gnav i bladene af den voksne rapsjordloppe. Indtil ca. 4 løvblade er udviklet, er den vejledende bekæmpelsestærskel 10% bortgnavet areal.
Hvis du skal så vårsæd i en mark, så husk at der først må bekæmpes kvik i stub efter 1. oktober. Jordbearbejdning må først ske fra 1. november på lerjord (JB 5-11) og fra 1. februar på sandjord (JB 1-4). Der findes dog undtagelser fra forbuddet mod jordbearbejdning for visse specialafgrøder.
Generelt bør såning af vinterraps afsluttes i denne uge, og de sent
Græs og naturarealer med plejetilsagn skal være afgræsset eller der skal være taget slæt senest d. 31. august. Datoen er dog 15. september for tilsagn, der først træder i kraft i år samt på alle græsarealer uden plejetilsagn.
Oxitril/Briotril er afmeldt og må derfor kun sælges indtil fredag d. 28. august. Midlerne må anvendes 1 år fra sidste salgsdato. Vi anbefaler derfor, at du indkøber Oxitril/Briotril til brug i dette efterår og foråret 2016.
Foreløbige forsøgsresultater i vinterhvede Vær opmærksom på, at der kun er høstet 8 sortsforsøg i hvede. Udbytteniveauet er generelt meget højt i år. I de forsøg, der er høstet indtil nu, ligger de 7 bedste sorter over 10 t pr. ha i gennemsnit.
gennemsnittet 90 dækker over, at der i et af forsøgene kun er opnået et forholdstal på 69. Hvis man undlader dette forsøg, vil Mariboss have et gennemsnitligt forholdstal på 94.
For nogle af sorterne er der ret stor forskel på, hvilket forholdstal en sort opnår i de enkelte forsøg. Størst forskel er der på Mariboss, hvor
Substance har i de 4 forsøg, hvor der er opgjort merudbytte for svampesprøjtning, givet næsten dobbelt udbytte i de parceller, der
var svampesprøjtede, i forhold til de usprøjtede pga. angreb af gulrust. I AfgrødeNyt nr. 8 kan du finde oplysninger om sorternes højde og karakter for lejesæd i 2014.
Foreløbige data fra sortsforsøg med vinterhvede (Landsforsøg 2015, Sortinfo).
Sortsnavn
Benchmark Torp Substance Pistoria Hereford KWS Cleveland KWS Dacanto Nakskov Jensen JB Asano Creator Mariboss
2
Kerne Merudb. for udb. i 2015 svampebekæmpelse (8 forsøg) 2015 (4 forsøg)
Kerne udb. gns. 2010-2014
Meldug Septoria Gulrust Firma
Fht.
Hkg pr. ha
Fht (antal år)
Dækning i % 2015 11 8 9 0,1 1,0 50 3,8 0 16 0,5 15 0,08
107 106 103 101 101 100
6,3 3,3 36,7 3,4 13,4 9,4
106 (2) 103 (3) 105 (3) 103 (2) 100 (5) 101 (3)
2,4 7 1,0 0,3 4,6 1,2
97
8,4
101 (5)
7
7
0,01
96 95 93 91 90
7,2 3,6 29,4 8,7 6,6
100 (3) 100 (5) 97 (5) 100 (1) 99 (5)
2,8 0,6 1,8 2,2 4,8
10 7 6 2,0 10
0,08 1,4 35 5 0
DLG DA, Ewers DLG DLG DLG DLG, Ewers DLG, Ewers DA DA, Ewers DA DLG DA, Ewers
Foreløbige forsøgsresultater i vinterrug Der er foreløbig kun høstet 3 forsøg med vinterrugsorterne. Det ser ud til, at angreb af brunrust har kostet udbytte i sorterne KWS Magnifico og Palazzo.
I AfgrødeNyt nr. 9 kan du finde sidste års karakterer for lejesæd og strålængden i 2014.
Foreløbige data fra sortsforsøg med vinterrug (Landsforsøg 2015, Sortinfo).
Sortsnavn
SU Performer* SU Bonelli* SU Mephisto* KWS Bono KWS Magnifico Palazzo
Kerneudb. Merudb. For Forholdstal vækstregulering 2015 2015 (2 forsøg) (3 forsøg) Fht Hkg pr. ha 116 -2,2
Forholdstal gns. 2010-14
Meldug
Fht (antal år) 119 (1)
0
Skoldplet
Brunrust Firma
% dækning i 2015 11 4,3
DA
112 111
2,8 1,0
127 (2) 121 (4)
0,3 0
8 12
3,3 4,0
DA DA
110
2,1
122 (3)
0
13
8
100
-2,8
118 (5)
0,03
11
31
DLG, Ewers DLG
100
-0,6
119 (5)
0,2
13
24
DA, Ewers
* incl. 10 % populationssort
3
Etablering af vintersæd En god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte. Derfor kræver etableringen, at man har fokus på, at såbedet er i orden, og det starter lang tid før at såmaskinerne kommer i marken. Har man den ønskede stublængde i forfrugten?Er halm og avner fordel jævnt? Har man fået bekæmpet ukrudt, hvis der har været behov, og har man kunne pløje jævnt også i foragre? Den jævne mark begynder med en korrekt pløjning, hvor alle furer har samme bredde. Vær navnlig opmærksom på bredden af den forreste fure. Man skal ikke kunne se de enkelte træk, når man pløjer med vendeplov! Dog kan den første fure godt ligge lidt lavere, hvis traktorens brede dæk har trykket jorden i furen. Den lavere fure skyldes ikke manglende jord, men pakket jord.
For at kunne holde ensrettet sådybde skal marken være jævn. Det gælder selvfølgelig især, hvor der køres med såmaskiner, der ikke har individuel dybdestyring. Hvis der er behov for at jævne marken med en harve, skal det ske på sned af pløjningen. I pløjede systemer er det vigtigt at få pakket jorden ordentligt, og såmaskinens egen pakvalse er ikke altid nok. Derfor er jorden oftere løsere imellem traktorhjulene, hvilket kan give en uens sådybde på tværs af såmaskinen. En pakning af jorden enten i forbindelse med selve pløjningen, eller ved en forudgående jordpakning inden eller under såning, kan være med til at løse problemet.
Sidste år havde flere glæde af at få besøg af planteavlskonsulent Aksel Nielsen, der kan hjælpe med at få indstillet ploven korrekt – kun ca. hver femte plov er indstillet korrekt.
Kør ikke hurtigere end såmaskinen kan holde en ens sådybde. Såmaskiner med relativt lavt skærtryk har svært ved at holde en ens sådybde ved hastigheder over 8-9 km pr. time. Maskiner med højt skærtryk kan bedre arbejde ved hastigheder på over 10 km i timen.
Det er normalt lettere at opnå jævne marker i pløjefrie systemer. Her vil det især i begyndelsen være aktuelt, at jævne marken ved at harve på sned af såretningen.
Husk løbende at tjekke, at der udsås den ønskede mængde, samt at sådybden er korrekt. Navnlig når man skifter til andre jordtyper, kan sådybden ændre sig. På stærkt le-
4
rede eller knoldene pletter i marker, eller hvor der er risiko for kraftige angreb af snegle, kan det være nødvendigt at øge udsædsmægden til det dobbelte eller så arealet to gange. En ekstra såbedsharvning er også meget gavnlig. For al vintersæd gælder det, at udsæden skal dækkes godt af jord, så der ikke er en åben vej for sneglene. Husk at være kritisk i forhold til såbedets karakter, når du vurderer den forventede markspiring. Vi oplever oftere steder, hvor der er regnet med en for høj markspringsprocent end for lav. Derfor har vi i år nedjusteret forventningerne til markspiringen i tabellen nedenfor. Vejledende plantetal De anbefalede mængder finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside under landbrug/planteavlsrådgivning/ værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved forskellige TKV og plantetal.
Retningsgivende plantetal pr. m2
Sådato Hvede Vinterbyg* V.byg hybr Vinterrug V.rug, hybr Triticale
1/9-6/9
7/9-12/9
13/9-18/9
19/9-24/9
25/9-30/9
31/9-5/10
6/1011/10 420 -
12/1015/10 440 -
200 130
240 220 140
280 240 150
320 280 -
360 340 -
400 -
180 150
200 160
220 180
240 190
260 200
280 (200)
300 (200)
-
180
220
240
280
320
360
-
-
* For 6-radet vinterbyg sænkes plantetallet med 40 planter pr. m2 i forhold til det angivne.
Markspiringsprocent
Beregning af udsædsmængde
Ønsket plantetal x TKV ---------------------------------- = Udsæd (kg pr. ha.) % forventet markspiring
Såbed Godt Middel Dårligt
September 90 % 80 % 60 %
Oktober 85 % 75 % 50 %
Vinterhvede Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet, i ikke mindst for vinterhvede og i ældre forsøg har det kostet 3,8 hkg pr. ha at så i 6 cm’s frem for 4 cm’s dybde. I nyere landsforsøg er der dog lidt mindre forskel på udbyttet ved de to sådybder, men stadig 1,8 hkg i forskel i gennemsnit. I samme forsøgsserie har der i et enkelt forsøg været et udbyttetab på 5,1 hkg pr. ha. En for øverligt såning vil medfører at vækstpunktet vil være mere udsat for barfrost i løbet af vinteren, hvilket kan medføre øget risiko for udvintring. Til sammenligning viser gødningsforsøgene med kvælstof til vinterhvede i gennemsnit over 5 år, at der er opnået et merudbytte på 3,4 hkg pr. ha ved at øge kvælstof tildelingen fra 150 kg pr. ha til 200 kg pr. ha ved forfrugt korn. Vi anbefaler generelt at så vinterhvede mellem d. 10. og 20. september, men den kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Tidlig såning giver generelt det største, men også det mest usikre udbytte. I efteråret 2014 blev megen vintersæd sået tidligt. Den tidlige såning i kombination med et varmt efterår og en varm vinter har givet store problemer med bl.a. havrerødsot, knækkefodsyge og lejesæd i nogle marker. Ingen ved hvordan vejret bliver i den kommende
sæson, men hvis du har problemer med græsukrudt, så bør du udsætte såningen. I år har vi ikke set meget goldfodsyge, men det kan stadig være relevant i flerårshvede på den lettere jord at bruge Latitudebejdset udsæd mod goldfodssyge ved såning før 20. september. Har du kold og stiv jord, har du de bedste chancer for at opnå en fordel af tidlig såning. Start såningen af hvede, hvor der er 1. års hvede, og hvor der bliver sået direkte. Nyere forsøg bekræfter, at for hver uge sådatoen bliver fremrykket, stiger vintersædens kvælstofoptagelse i efteråret med 5-7 kg N pr. ha og udvaskningen reduceres tilsvarende. Således må det forventes, at vinterhvede, sået første uge af september, inden vinteren vil havde optaget ca. 20 kg N mere, end tilsvarene sået til normaltid 20. september. Igen i år kan vinterhvede sået senest 7. september konverteres til lovpligtige efterafgrøder. I år i forholdet 4: 1. Dvs. at der skal sås 4 ha vinterhvede (eller anden vintersæd) senest 7. september for at erstatte 1 ha efterafgrøde. Hvis du har flere efterafgrøder eller alternativer end du har brug for til pligtige efterafgrøder, og dermed sætter dem i ’banken’, vil de kunne konverteres til en øget kvælstofkvote. I det tilfælde kan 1 ha efterafgrøder konverteres til 32 kg N på bedriften ved udbringning af mindre end 0,8
DE pr. ha og 69 kg N, hvor der udbringes mere end 0,8 DE/Ha. Efterafgrøder i ’banken’ kan ikke bruges til at opfylde kravet om MFO. Det anbefalede plantetal i vinterhvede afhænger af sådatoen og ligger på omkring 200 planter pr. m2 ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger plantetallet med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september. Ved tidlig såning er der en betydelig risiko for, at plantebestanden bliver for tæt, og planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, sneskimmel og lejesæd i afgrøden det følgende år. En tidlig sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, hvilket resulterer i stærke planter, som har optimale forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Det er derfor vigtigt at vælge den rette og lave udsædsmængde ved tidlig såning. Derfor skal man ved gode forhold ikke være bange for, at udsædsmængden i nogle tilfælde vil være på 100 kg pr. ha eller endda mindre.
Som en tommelfingerregel vil 14 dages udsættelse af såtidspunktet føre til en halvering af bestanden af græsukrudt.
6
Vinterbyg Vi anbefaler at så konventionel vinterbyg mellem d. 15. og 20. september. Generelt kan den sås fra d. 7. september til udgangen af september. Husk at holde øje med bladlus – vinterbyg bliver hårdere skadet af havrerødsot end hvede. Sådybden for konventionel vinterbyg bør være ca. 3-4 cm.
du for kraftige planter med lejesæd, knækkefodsyge og sneskimmel.
Hybrid vinterbyg bør pga. den dyre udsæd sås i første halvdel af september. For at sikre optimal buskning bør hybrid vinterbyg sås i 2-3 cm’s dybde.
Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen. Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. m2 og 90 % fremspiring, så skal der sås 1,7 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. m2 og 90 % fremspiring giver 2 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,7 unit svarer til 60 kg udsæd pr. ha.
Vinterrug Vinterrug kan sås fra 1. september til 11. oktober, men husk at vi generelt anbefaler, at jordtemperaturen er under 15°C ellers risikerer
Er det hybridrug, der skal sås, anbefaler vi at så fra 1. – 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. m2 1. september – for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m2.
Vær opmærksom på, at antal kerner i én unit kan være beregnet som spiredygtige kerner. I så fald er der taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken. Det betyder, at man bør kunne forventer en fremspiring, der er 2-5 % større. Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord. Triticale Triticale kan sås i hele september. Sådybden bør være ca. 3-4 cm.
Gødskning af vintersæd om efteråret På jorder med stor risiko for manganmangel og især for vinterbyg, kan dette forebygges ved placering af 10-15 kg kvælstof pr. ha i svovlsur ammoniak eller NS 26-14 ved såning. Der er også gode erfaringer med at iblande dette i udsæden. Iblanding i udsæden kan give risiko for spireskader fra ammoniak eller syreskade, men i praksis har vi ikke set skade ved så små mængder. Ellers er der generelt ikke behov for at tilføre vintersæd kvælstof eller fosfor om efteråret ved såning. Det gælder også på lerjord, der ikke tildeles husdyrgødning, og hvor
kvælstoffrigørelsen fra jorden er lav. Forsøg på sådanne jorder i vinterhvede har i gennemsnit vist et signifikant merudbytte på 2,5 hkg pr. ha for placering af 20 kg kvælstof ved såning udover markens kvælstofkvote. Men i praksis skal kvælstoftilførsel om efteråret tages fra markens kvote. For tilførsel af 20 kg kvælstof pr. ha om foråret opnås normalt mindst lige så stort et merudbytte som 2,5 hkg pr. ha.
anbefaler derfor kun placering af diammoniumfosfat NP18-20-0 om efteråret, hvis gødningen er billig, eller hvis der er mistanke om kraftig fosformangel. På let sandjord med lave kaliumtal kan cirka 40 kg kalium være aktuelt. NP 18-20-0 forebygger også manganmangel. På let sandjord med lave kaliumtal kan tildeling af ca. 40 kg kalium pr. ha være aktuelt.
Selv ved lave fosfortal er der ikke opnået sikre merudbytter for placering af fosfor om efteråret i forhold til bredspredning om foråret. Vi
7
Bekæmp væselhale i frøsædskiftet Læs mere: www.dansk-ipm.dk Revideret 11.11.2013
Udfordring Væselhale er et stigende problem i frøavlen. Specielt i rødsvingel er væselhale et meget alvorligt problem. Frøene kan kun meget vanskeligt og med store omkostninger renses fra frøvaren. Væselhale kan ikke bekæmpes effektivt i frømarken, og derfor skal den bekæmpes i resten af sædskiftet.
Væselhales biologi Væselhale spirer primært frem om efteråret. Vernalisering, det vil sige kuldepåvirkning om vinteren, er afgørende for evnen til at danne frø. Spireevnen reduceres kraftigt med fremspiringsdybden og væksthastigheden om efteråret er svag. De fleste frø lever kun 2-3 år i jorden. Væselhale konkurrerer dårligt med anden vegetation. Væselhale er derfor mulig at bekæmpe, hvis det gøres rigtigt.
Sådan gør du • Planlæg et sædskifte, der er effektivt mod væselhale. Det betyder 25 procent vårsæd i sædskiftet. • Gennemgå dine marker i juni-juli måned. Der er væselhale let at kende. • Indtegn områder med væselhale på et kort. Du kan alligevel ikke huske pletterne. • Sørg for veletablerede afgrøder. Væselhale får chancen i hullede, dårligt etablerede afgrøder, ofte foragre. • Pløj markerne omhyggeligt. • Rengør høstmaskiner og halmpresser grundigt, hvis der er kørt i en mark med væselhale. • Planlæg dit valg af ukrudtsmidler i hele sædskiftet, så det er målrettet væselhale. • Dyrk ikke frø på arealer, hvor der forekommer væselhale.
Væselhale optræder typisk i områder, hvor afgrøden konkurrerer dårligt. Her en forpløjning. Kilde: DLF-Trifolium.
8
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
9
VIGTIGE DATOER • 1. juni – 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. • 31. juli: brakarealer må pløjes, hvis der skal etableres en vinterafgrøde. • 31. august: sidste frist for at ændre efterafgrøder i TastSelv bortset fra tidligt sået vintersæd • 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning • 31. august: der skal være lavt, tætplantedække på arealer under ordningen ’Pleje afgræs- og naturarealer’. Dog undtaget arealer, hvor tilsagn starter 1. september 2015, og arealer, hvor der er valgt fast græsningstryk. • 1. september: tilsagnsperioden begynder for nye aftaler om ’pleje af græs og naturarealer’. • 7. september: sidste frist for at så tidligt sået vintersæd som alternativ til pligtig efterafgrøde. • 10. september: sidste frist for at indberette tidligt sået vintersæd i TastSelv • 15. september: Der skal være et lavt, tæt plantedække på græsmarker
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 2. september 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
10
Aktuelle løsninger uge 35 - 2015 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU *O\SKRVDW J
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
9nUE\J VSLOGNRUQ
9LQWHUV G VSLOGNRUQ
)RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V KHMUH YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU (IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
11
)U¡JU V
0LGGHO
O NJ J SU KD
([SUHVV 6;
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
NLPEODGHW XNUXGW
%HP UNQLQJHU DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
DJHUVWHGPRGHU
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU
(QnULJ UDSJU V
0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD 0LQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
6SLOGNRUQ
')) *U VXNUXGW +XVVDU 2' 5HQRO
6SLOGNRUQ
5DMJU V XGODJW L UHQEHVWDQG 1nU VSLOGNRUQHW KDU EODGH L VHSWHPEHU PnQHG *RGNHQGW WLO PLQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRGUHV /DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH
12
5DSVMRUGORSSHU VNXOSHVQXGHELOOH 5DSVMRUGORSSHU
1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
%HN PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
%HP UNQLQJHU 'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS