AfgrødeNyt NR. 22 - 9. september 2 01 5
INDHOLD Aktuelt Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps Ændring i sædskiftet Vigtige datoer
Aktuelt i marken Den første tredjedel af september er allerede gået, og den sene høst har skubbet såtidspunktet for vintersæd for mange. I den forbindelse skal du huske at få tilpasset udsædsmængden til såtidspunkt. Du kan finde vores anbefalinger i AfgrødeNyt nr. 20 eller på vores hjemmeside. De sidst såede vinterrapsmarker er væsentlig længere om at komme i gang end de først såede. Hvis det ikke allerede er sket, anbefaler vi en tildeling af 30-50 kg kvælstof pr. ha snarest.
En del vinterrapsmarker er påvirket af Command/Reactor. Den megen nedbør har givet en ualmindelig god effekt af ukrudtsmidlerne. Specielt i overlap har planterne blade med marmorerede hvid-gule områder. Plantene er sat tilbage, men vil normalt komme sig. Typisk ser vi større påvirkning af Reactor end af Command. Det generelle billede er, at rapsjordlopper og skulpesnudebiller ikke udgør et problem i rapsmarkerne. I nogle marker ser vi hvide områder på bladene, hvor det grønne plantevæv er spist og der
sidder en lille larve inde i bladet. Det er kålminérlarver, der er uden betydning. Vi finder stadig angreb af snegle i en del rapsmarker. Selvom du har udbragt sneglegift, så hold øje med marken – én tildeling er ikke altid nok. Sneglekornene kan være blevet ædt op eller kraftig regn have opløst dem. Sidste år lykkedes det med fokus på anvendelsen af Prosulforcarb (Boxer m.fl.) at undgå, at stoffet blev fundet på æbler i efteråret. Det var en succeshistorie. Så husk det
nu, når du skal ud at sprøjte mod ukrudt i din vintersæd, at Boxer bl.a. ikke bør anvendes ved temperaturer over 15°C. Se mere på side 8. Husk at brakarealer og permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås hvert år senest 15. september. For græsarealerne kan slåning dog erstattes med afgræs-
ning, hvis mere end 50 % af arealet er præget af afgræsning og under 40 cm højt. Og husk at vintersæd sået senest d. 7. september kan omregnes til pligtige efterafgrøder, men ikke MFO, i forholdet 1:4, hvis de anmeldes til NaturErhverv senest d. 10. september.
Der er givet mulighed for at søge om dispensation til forhøjelse af kvælstofkvoten ved angreb af havrerødsot, der har resulteret i omsåning, under nogle bestemte forudsætninger. Vi hjælper gerne med indsendelse af dispensationsansøgningen, når vi udarbejder gødningsplan.
Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps Vækstregulering Vækstreguleringen medfører, at vækstpunktet forbliver tættere på jordoverfladen, og dermed er det mindre udsat for frostskade. Evt. vækstregulering er derfor først og fremmest aktuelt i tidligt såede marker og i andre marker med meget kraftig vækst, hvor der er risiko for at planterne strækker sig i efteråret. Foruden tidlig såning kan mildt vejr, god næringsstofforsyning, god etablering og højt plantetal give en kraftig vækst. Kun Juventus og Caryx er godkendt til vækstregulering. Orius og Folicur Xpert er godkendt mod rodhalsråd, men har også en vækstregulerende effekt. Rodhalsråd En målrettet bekæmpelse af rodhalsråd (Phoma) anbefales kun ved
Phoma 2
kraftige angreb, hvor der er angreb på næsten alle blade. Symptomerne er hvide pletter med små sorte prikker i. Bladangreb tillægges ikke udbyttemæssig betydning, men angrebet kan brede sig fra bladene gennem bladstilken til rodhalsen, med nødmodne eller væltede planter næste forår og sommer som resultat. 0,7 l Caryx indeholder 0,25 l Juventus (metconazol), der har effekt på rodhalsråd, og vækstreguleringsmidlet mepiquatchlorid. Ved meget rodhalsråd anbefales det dog at iblande et af de øvrige midler med effekt eller vælge en anden løsning. Cantus og Prosaro har lidt bedre effekt mod rodhalsråd end de øvrige midler, men har til gengæld ingen hhv. kun mindre vækstregulerende effekt.
Bekæmpelse udføres i 4-6 løvbladstadiet med 0,25 kg Cantus, 0,6 l Folicur Xpert, 0,75-0,85 l Orius eller 0,5 l Prosaro pr. ha. I kraftigt udviklede marker foretrækkes Orius for samtidig at få vækstregulerende effekt. Orius må kun anvendes enten efterår eller forår. Lys bladplet Lys bladplet kan også forekomme om efteråret, men de senere år har angrebene ikke været så udbredte. Alle de nævnte midler i tabellen bortset fra Cantus har relativ god effekt på lys bladplet. Husk at Folicur Xpert, Orius og Prosaro er omfattet af de nye triazolregler, så der er en begrænsning på mængden, der må køres ud i løbet af en vækstsæson.
Godkendte midler Oversigt over godkendte vækstreguleringsmidler/svampemidler til efterårsbrug i vinterraps.
Middel
Normal- Anbe-falet dosis, dosis l/kg l/kg pr. pr. ha ha
Kr. pr. ha Godkendt ved anbe- til om efteråret* falet dosis, inkl. afgift, ekskl. moms 128-160 Vækstregulering i 3-10 løvbladstadiet (st. 13-20)
Virker mod
Caryx
1,4
0,4-0,5
Juventus
1,0
0,35-0,4 **
112-128
Folicur Xpert
1,0
0,6-0,78***
180-234
Rodhalsråd i 4-10 løvbladstadiet (st. 14-20)
Rodhalsråd, vækstregulering
Orius
1,25
0,5-0,6**
91-109
Rodhalsråd i 4-8 løvbladstadiet (st. 14-18)
Rodhalsråd, vækstregulering
Cantus Prosaro
0,5 1,0
0,25 0,5
188 181
Rodhalsråd Rodhalsråd i 4-10 løvbladstadiet (st. 14-20)
Rodhalsråd Rodhalsråd, (sideeffekt vækstregulering)
Maks. antal behandlinger pr. vækstsæson
Vækstregulering Hvis der behandles (sideeffekt efterår, må der rodhalsråd) maksimalt anvendes 0,7 l pr. ha efterår og 0,7 l pr. ha forår Vækst-regulering Rodhalsråd, 2 væksti 5-9 løvbladstadiet (st. 15-19) regulering 2 (maks. 0,78 l pr.ha efterår og maks. 1,1 l pr. ha/sæson hvis der startes efterår og mindst 14 dage mellem to behandlinger) 2****
Ingen restriktioner 2*****
* Bedst effekt ved tidlig anvendelse. ** Dosis hæves ved udbredte angreb af rodhalsråd. *** Angivne dosis har både vækstregulerende effekt og effekt på rodhalsråd. **** Firmaet oplyser, at der ikke vil være dunke med nye etiketter på markedet dette efterår. På de nye etiketter må Orius kun bruges efterår eller forår, og der må maks. bruges 0,875 l efterår. Læs altid etiketten. ***** Firmaet oplyser, at der både vil være gamle og nye etiketter på markedet, hvor maks. antal behandlinger i begge tilfælde er 2 behandlinger. På den nye etikette står yderligere: ”Maks. 1 behandling i efteråret. Maks. 2 behandlinger pr. sæson. Hvis behandlet i efteråret: anvend højst 1,4 l/ha fordelt på efterår og forår”. Læs altid etiketten.
3
Ændring i sædskiftet? Vi oplever, at problemer med græsukrudt er stærkt stigende på mange ejendomme, hvor vintersæd er fremherskende i sædskiftet. Et af virkemidlerne til at få styr på problemet, inden vi når engelske tilstande, er at have en større andel af vårafgrøder i sædskiftet. Vårafgrøder kan være fravalgt af flere årsager, men for mange et det givetvis ud fra præmissen om, at vårafgrøder har svært ved at genererer den samme forrentning af landbrugsjorden som vintersæd. Kemiforbruget ved bekæmpelse af problemgræsser har dog ændret præmissen på flere ejendomme, og flere er på vej, hvis sædskiftet ikke tages op til revurdering. Generelt anbefales det, at 1/3 af sædskiftet som minimum er vårsæd, også selvom det kun er tænkt som en forebyggende foranstaltning. Hvis vi ser på vores løsningsforslag til bekæmpelse af problemgræsser, så koster det fra 669-774 kr. pr. ha alene i efteråret at bekæmpe agerrævehale, væselhale og ital. rajgræs i marker med massive problemer. Dertil kan der typisk som minimum lægges 300 kr. pr. ha til i foråret som opfølgning, uanset om det hedder 220 g Broadway pr. ha, 0,93 l Cossack pr. ha eller noget tredje. Samlet vil der måske bruges 1100 kr. pr. ha eller mere til bekæmpelse af græsukrudt, og alligevel oplever vi, at der slipper nok igennem til at opretholde frøpuljen eller endda øge den. Mere vårbyg? For mange vil det mest oplagte
være at øge arealet af vårbyg, da setup’et i afsætning, maskine og lagerfacilitet typisk kræver ingen eller kun få ændringer. Vårafgrøder, og herunder vårbyg, er typisk også billigere i maskinomkostninger, hvilket også bør indgå i ens kalkulationer. Hvis vi lidt simpelt regner med, at udgangspunktet er, at det koster det samme at etablere, og høste vårbyg og vinterhvede, så er forskellen kun antallet af behandlinger. Ved problemer med græsukrudt vil der ofte være behov for to ukrudtssprøjtninger i efteråret. Lus og eller f.eks. manganmangel vil måske endda kunne udløse en ekstra, såfremt at det ikke har kunnet kombineres. Foråret vil typisk kræve en tidlig opfølgning på bekæmpelsen af græsukrudt og herefter som minimum 3 yderligere sprøjtningen med kombinationer vedr. svampe, vækstregulering og skadedyr. Det betyder, at vinterhvede som minimum kræver 6 sprøjtninger, og ofte endda et par mere. Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg selv med græsproblemer vil ofte kunne klares ad én gang, men i nogle tilfælde kan én delt strategi dog være aktuel. Svampe, vækstregulering og evt. lus kan normalt klares i yderligere to sprøjtninger. Det betyder, at vårbyggen typisk vil kræve 3 sprøjtninger i alt.
samt 1 udbringning af gødning mindre end vinterhvede. Hvis omkostningen sættes til henholdsvis 100 kr. pr. ha for en sprøjtning og 140 kr. pr., ha for udbringning af gødning, er besparelsen på maskinomkostninger til vårbyg som minimum 440 kr. pr. ha mindre i forhold til vinterhvede. I tabellen på side 9 er det vist 3 afgrødekalkuler på henholdsvis vårbyg til foder og malt, samt vinterhvede, hvor der er behov for massiv bekæmpelse af græsukrudt. Afregningspriserne, der er anvendt, er de aktuelle priser i markedet på nuværende tidspunkt, hvor foderhvede og byg handles til 105 kr. pr. hkg, og der er en maltbygpræmie på 15 kr. pr. hkg, således at maltbyggen koster 120 kr. pr. hkg. Omkostninger til næringsstoffer og udsæd er ud fra aktuelle budgetkalkuler, mens omkostningen til kemi, udover bekæmpelse af græsukrudt også rummer det almindelige øvrige kemiforbrug til f.eks svampe og skadedyrsbekæmpelse, hvor vintersæd i øvrigt også er mere omkostningstungt.
Vinterhvede vil normalt få tildelt gødning i en delt strategi, uanset om der indgår husdyrgødning, eller udelukkende anvendes handelsgødning. Vårbyggen fuldgødes typisk ad en gang. Samlet betyder det, at vårbyggen kræver 3 sprøjtninger
Fortsættes side 9
4
Aktuelle løsninger uge 37 - 2015 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse
Svampebekæmpelse
Skadedyr
Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( (IWHUnU 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU *O\SKRVDW J
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
*O\SKRVDW J
%HN PSHU U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
9nUE\J VSLOGNRUQ
9LQWHUV G VSLOGNRUQ
)RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V KHMUH YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
9LQWHUV G XGHQ XGO J 7LGOLJ VnQLQJ O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH 9L DQEHIDOHU WRGHOW VWUDWHJL YHG WLGOLJ VnQLQJ %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM 6WRPS &6 IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH PDQJH YLQGDNV ')) VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG UHQSULV %R[HU 2[LWULO &0 %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM %R[HU IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH UDMJU V ')) VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV 7RSLN 5HQRO , YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGV WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
%HP UNQLQJHU
VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 9LQGDNV HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 7LGOLJ VnQLQJ 5DMJU V HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW 3DV Sn IRUGDPSQLQJ VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH
5
9LQWHUV G XGHQ XGO J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH 9L DQEHIDOHU WRGHOW VWUDWHJL YHG WLGOLJ VnQLQJ $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU %ULRWULO (& 6WRUNHQ E NRUQEORPVW In UDMJU V UDSJU V RJ HQ GHO YLQGDNV %R[HU %R[HU PDQJH UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV YDOPXHU RJ In YLQGDNV %R[HU 6WRPS &6 %R[HU NRUQEORPVW VWRUNHQ E In U YHKDOH UDSJU V RJ YLQGDNV /H[XV :* (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV %R[HU )OLJKW ;WUD 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V %R[HU 2WKHOOR
7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V HOOHU PHJHW DOP UDMJU V
6WRU EHVWDQG DI UDMJU V WRGHOW VWUDWHJL 7RNLPEODGHW XNUXGW $OP UDSJU V HQnULJ UDSJU V %R[HU LWDO UDMJU V UDMJU V YLQGDNV ')) 7RSLN 5HQRO $JHUU YHKDOH 7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V YLQGDNV %R[HU DJHUU YHKDOH $EVROXWH 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG VWRU EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH LNNH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH ')) /H[XV :* 7RSLN 5HQRO
7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH
%R[HU ')) 7RSLN 5HQRO
%R[HU ')) $WODQWLV 2'
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
%R[HU 6WRPS &6 ')) $WODQWLV 2'
9LQWHUV G PHG XGO J
3ULV NU SU KD
VW IUHPVSLULQJ 9LQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ O KD ')) 2[LWULO %ULRWULO NDQ HYW XQGODGHV YHG XNUXGW Sn NLPEODGVW
VW HYW JU VPLGGHO VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
*U V IUHPVSLUHW 2SI¡OJQLQJ HIWHU EHKRY PHG 7RSLN 3ULPHUD 6XSHU RP IRUnUHW
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
3ULV NU SU KD $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V 6WRPS &6 YDOPXH HQnULJ UDSJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW %ULRWULO (& , YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ QHGV WWHV ')) GRVHULQJHQ WLO O KD
6
%HP UNQLQJHU
VW QnU NRUQHW KDU EODG
VSU¡MWQLQJ +YLV GHU HU EHKRY IRU RSI¡OJQLQJ Sn UDMJU V ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW ,NNH 9LQWHUE\J 2SI¡OJQLQJ PHG $WODQWLV WLGOLJW IRUnU
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J 9LQWHUUXJ PDNV O KD $WODQWLV
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO VW QnU NRUQHW KDU EODGH
)U¡JU V
0LGGHO
O NJ J SU KD
([SUHVV 6;
*U VXNUXGW
%HN PSHU NLPEODGHW XNUXGW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
')) ')) ')) %ULRWULO (&
DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG DJHUVWHGPRGHU WYHWDQG (QnULJ UDSJU V Q\IUHPVSLUHW WRNLPEODGHW XNUXGW
2II ODEHO JRGNHQGW VPnIU¡HW DUWHU +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU 2II ODEHO JRGNHQGW VWRUIU¡HW DUWHU +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU 1nU XNUXGW KDU O¡YEODGH 2II ODEHO ')) /HJDF\ 6HPSUD RJ 'LIODQLO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0D[ JDQJ SU V VRQ
+XVVDU 2' 5HQRO
(QnULJ UDSJU V
0n DQYHQGHV IUHP WLO VHSWHPEHU 7LGOLJW IRUnU NDQ GHU HIWHU EHKRY I¡OJHV RS PHG O +XVVDU 2' SU KD 0LQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRUGUHV $QYHQGHOVH DI +XVVDU XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI ([SUHVV
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO $JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
$OP UDSJU V KHMUH NQ E¡MHW U YHKDOH VSLOGNRUQ
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI JU V VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO
6SLOGNRUQ 6SLOGNRUQ
6SLOGNRUQ
5DMJU V XGODJW L UHQEHVWDQG 1nU VSLOGNRUQHW KDU EODGH L VHSWHPEHU PnQHG *RGNHQGW WLO PLQGUH DQYHQGHOVH +DOP Pn LNNH RSIRGUHV /DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
6YDPSHEHN PSHOVH 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO -XYHQWXV )ROLFXU ;SHUW 3URVDUR (& 2ULXV (: &DQWXV
%HN PSHU 5RGKDOVUnG O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG
5RGKDOVUnG O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG 5RGKDOVUnG O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU O¡YEODGVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW O¡YEODGVWDGLHW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH 0DNV EHK O¡YEODGVWDGLHW VLGHHIIHNW Y NVW UHJXOHULQJ 0DNV EHK O¡YEODGVWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH .XQ HIWHUnU HOOHU IRUnU O¡YEODGVWDGLHW
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO .DUDWH :* .DLVR 6RUELH
5DSVMRUGORSSHU VNXOSHVQXGHELOOH 5DSVMRUGORSSHU
1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE :
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD 9 NVWUHJXOHULQJ O KD SU XGYLNOHW O¡YEODG $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU
%HN PSHU 6QHJOH
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS
9 NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
&DU\[ -XYHQWXV
%HN PSHU
)UD O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW URGKDOVUnG
O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU PRG URGKDOVUnG
7
N책r du bruger Boxer...
8
Fortsat fra side 4
Beregningerne tager deres udgangspunkt i god jord, hvor udbyttepotentialer er stort i hvede. Her vil vinterhvede ved et udbytte på 95 hkg kerne pr. ha opnå et bruttoudbytte, der er næsten 2500 kr. pr. ha større end i vårbyg til malt, hvor der kalkuleres med et udbytte på 65 hkg pr. ha. Men de 2500 kr. pr. ha bliver næsten spist op af udgifter til kemi, gødning og øgede maskinomkostninger. Hvis udbytteforventningerne f.eks. er 70 hkg kerne pr. ha i vårbyg og 80 hkg pr. ha i hvede, vil forskellen i bruttoudbytte være 1310 kr. pr. ha, og så vil vårbyg, allerede inden overvejelser om sædskifte, have en fordel.
I marker med problemgræsser skal udbyttet i vinterhvede altså være mere end 30 hkg pr. ha større end i maltbyg for at betale for de primært øgede kemi omkostninger til bekæmpelse af græsukrudt. Hvis alternativet er foderbyg vil det være ca. 20 hkg pr. ha med de nuværende afgrødepriser. Det er klart, at når afgrødepriserne forhåbentligt stiger igen, vil det skubbe lidt til forholdet. Men selvom vinterhvede prisesættes til 120 kr. pr. hkg og maltbyggen til 135 kr. pr. hkg vil kravet til merudbytte i vinterhvede stadig være mere end 25 hkg pr. ha i forhold til vårbyg for at opnå samme resultat.
Samtidig skal ”investeringen” i et fornuftigt og alsidigt sædskifte ikke kun betales på ét år, men gennem hele sædskiftet. Det betyder forhåbentlig, at på de ejendomme/marker, hvor græsset er løbet fra os, kan et ændret sædskifte, i kombination med øvrige tiltag gøre at frøpuljen af problemgræsser langsomt reduceres. Således at vi igen kan dyrke vintersæd med mere moderat kemiforbrug.
REV. MAR 2015
IPM
ARTER MED STØRST RISIKO
FOREBYG RESISTENS MOD UKRUDTSMIDLER Udfordring Det kan være fristende ikke at forebygge udvikling af resistens mod ukrudtsmidler, for du opdager ikke noget, før det er for sent. Men får du først resistens hos ukrudtet i dine marker, kan det blive en lang og kostbar vej igen at få styr på ukrudtsbestanden.
Sådan forebygger du resistens • Et sædskifte med flere forskellige afgrøder forebygger ensidig opformering af ukrudtsarter, og giver de bedste muligheder for at bruge midler med forskellig virkemekanisme. Det har særlige stor effekt, at der er både vinter- og vårafgrøder i sædskiftet. • Giv ukrudtet så stor konkurrence fra afgrøderne som muligt. Derfor er en god etablering af afgrøden vigtig. • Brug midler med forskellig virkemekanisme i blanding eller på skift i de forskellige afgrøder. Så undgår du, at ukrudtsbestanden påvirkes i én bestemt retning. • Brug mekanisk bekæmpelse, hvis det er muligt. • Der er størst risiko for udvikling af ALS- og ACCase-resistens (virkningsklasse B og A). Brug derfor en effektiv dosis af et middel med en anden virkemekanisme i sekvens eller som blandingspartner, når det er muligt.
FOTO: POUL HENNING PETERSEN
Agerrævehale er den art, der volder de fleste problemer med resistens. Men der er nu også mange tilfælde af resistens hos ital. rajgræs og nogle få hos vindaks.
Valg af midler med forskellig virkemekanisme VIRKNINGSVIRKEMEKANISME KLASSE
A
B
ACCase-hæmning
Agil, Foxtrot, Primera Super, Topik, (alle fop-midler), Aramo, Focus Ultra, (dim-midler)
ALS-hæmning
Accurate, Ally, Atlantis, Cossack, Express, Express Gold, Harmony, Hussar, Lexus, MaisTer, Monitor, Nuance, Safari, Titus, Trimmer m.fl. (alle SU), Broadway, Primus, Saracen (triazolpyrimidin)
C1
PSII-hæmning (a)
Betanal, Goltix
C3
PSII-hæmning (c)
Fighter 480, Briotril, Oxitril, Xinca (også gruppe M)
D
PSI-hæmning
Reglone
F1
PDS-hæmning
DFF, Pico
F2
HPPD-hæmning
Callisto
F3
Carotenoid-hæmning
Fenix
F4
DOXP-synthase hæmning
Command CS, Reactor CS, Centium
G
EPSPS-hæmning
Glyphosat-midler (Roundup m.fl.)
I
DHPS-hæmning
Asulox (anvendes på dispensation)
K1
Mitose-hæmning (a)
Stomp/Activus, Kerb
M
Afkoblere
Briotril, Oxitril, Xinca (også gruppe C3)
N
Lipid-syntese (-ACC)
Boxer, Roxy, Fidox, Ethosan/Nortron
O
Auxin-virkning
MCPA-midler, Starane/Tomahawk/Lodin, Matrigon, Loncid, Ariane FG, Galera
FOTO: OLE HANSEN, LANDBRUGSRÅDGIVNING SYD
Hos tokimbladede arter er fuglegræs mest udsat for udvikling af resistens, men også valmue og kamille er med i højrisikogruppen.
VIDSTE DU? Størst risiko for resistens ved pløjefri dyrkning
B+O
Flere
Catch, Starane XL, Mustang forte, Primus XL, Tombo
B+F1
Flere
Absolute 5, Othello
C3+M
Flere
Briotril, Oxitril
C3+O
Flere
Basagran M75
F1+K1
Flere
Flight Xtra
F3 + F4
Flere
Novitron
Læs mere: www.dansk-ipm.dk
10
EKSEMPLER PÅ MIDLER
I alle populationer af ukrudt er der ganske få planter, der kan tåle et givet ukrudtsmiddel. Ved år efter år kun at bekæmpe ukrudt med midler med samme virkemekanisme, vil disse få planter langsomt blive opformeret. Ved pløjefri dyrkning vil opformeringen i princippet gå dobbelt så hurtigt, fordi ukrudtsfrø fra de resistente ukrudtsplanter får chance for at spire hvert år. Ved pløjning vil de derimod ligge i bunden af furen et år, inden de får chance for at spire. Imens vil mange frø dø.
KONTAKT Poul Henning Petersen, landskonsulent Planter & Miljø php@seges.dk +45 8740 5443 / +45 2010 2297
SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N
T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
11
VIGTIGE DATOER • 1. juni – 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 10. september: sidste frist for at indberette tidligt sået vintersæd samt efterafgrøder og deres alternativer i TastSelv • 15. september: Der skal være et lavt, tæt plantedække på græsmarker. • 20. september: mellemafgrøder må nedmuldes. • 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på vinterraps og overvintrende fodergræs. Husk at til fodergræs skal gyllen være forsuret. • 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø er tilladt, hvor der skal sås vårsæd. • 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter på frøgræs til høst 2016. • 27. oktober: MFO og pligtige efterafgrøder må destrueres. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha og pligtige efterafgrøder i majs. • 1. november: fast gødning må udbringes på arealer med lerjord (JB 5-11), hvor der skal sås vårsæd – skal nedbringes inden 6 t. • 1. november: Der må ske jordbearbejdning på lerjord (JB 5 – 11), hvor der skal sås vårsæd. Specielle regler for kartofler og en række andre specialafgrøder. • 15. november: der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning frem til 1. februar.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 16. september 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12