AfgrødeNyt nr. 22 9. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Havrerødsot i vintersæd Pas på fordampning af jordmidler, særligt Boxer Vigtige datoer
Aktuelt i marken Regnen er faldet meget uens i de sidste uger. Vi ser rapsmarker, der er kommet lidt skidt fra start, hvor der er faldet kraftig regn – dels er fremspiringen påvirket og dels har jordmidlerne virket meget hårdt. De fugtige forhold har også betydet, at der i enkelte marker er meget kålskimmel. Her er bladene specielt kimbladene gullige og har en ’meldug-lignende’ belægning på undersiden. Der er ingen mulighed for bekæmpelse, men lunt og solrigt vejr vil hjælpe. I vinterraps er de tidligst såede marker nu kommet rigtig godt i gang og har 4 eller flere løvblade. Det betyder, at gnav fra den voksne rapsjordloppe ikke længere har så stor betydning, da planterne ikke er så sårbare. Det er stadig vigtigt i disse marker at tage stilling til en eventuel bekæmpelse af rapsjordloppens larver omkring 1. oktober. Skal du så vinterbyg eller eventuelt vinterhvede på arealer, hvor du erfaringsvis
-1 -
har meget manganmangel, så husk at det kan være en god idé at placere gødning eller blande lidt gødning i udsæden svarende til 10-15 kg kvælstof pr. ha. Jo mere forsurende gødningstypen er jo bedre. Dvs. anvend gerne svovlsur ammoniak, NS 26/14 eller NP 18-20-0. Har du ikke en af disse gødninger til rådighed, så er f.eks. NS 27/5 bedre end ingenting. Boxer er en af hjørnestenene i vores ukrudtsbekæmpelse i vintersæd i efteråret. Hvis godkendelsen af Boxer skal bevares er det vigtigt at afdriften og fordampningen af midlet reduceres. Derfor er det vigtigt at læse og anvende de råd, vi giver i dette nummer af AfgrødeNyt. Vær også opmærksom på, at Boxer har fået ny etikette. Vi kan kun opfordre til at følge de nye anbefalinger, også når dunke med gammel etikette anvendes.
Havrerødsot i vintersæd Viruset havrerødsot overføres af bladlus i efteråret, og symptomerne viser sig i foråret fra begyndende vækst. Alle vintersædsarter kan angribes af havrerødsot, men angreb er oftest mindre udbredt
i rug og triticale, og her er bladlusbekæmpelse ofte ikke nødvendig. I hybridrug til fremavl er i milde områder dog set tilfælde af mere udbredte angreb.
Faktorer, der skal inddrages, når beslutningen om evt. forebyggelse af havrerødsot skal træffes Risikofaktor
Betydning for ens beslutning, 1-5 skala. 5 stjerner har størst vægt
Antallet af bladlus i marken i efteråret
*****
Sådato
*****
Erfaring for angreb i tidligere år
*****
Markens beliggenhed i landet
***
Mængden af græs og spildkorn i stubben af forfrugten
**
Vejrforhold efterår og vinter
**
Undersøg, om der er bladlus Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Kan du finde bladlus, anbefaler vi en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. I efteråret 2014 vil der igen i samarbejde med planteavlskonsulenterne være et registreringsnet, hvor forekomsten af bladlus bedømmes i tidligt såede marker i risikoområder, som fremgår af figuren på næste side. Første registrering foretages 22. september, og der bedømmes ugentligt i ca. 25 hvedemarker og 25 vinterbygmarker. Såtidspunktet har stor betydning Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka 15.- 20. september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Grundet den nye regel om, at 5 ha hvede sået senest 7. september 2014 kan erstatte 1 ha pligtig efterafgrøde samt den tidlige høst, forventes flere hvedemarker at blive sået tidligt i år. I hvilke områder skal man være opmærksom på evt. angreb? Risikoen for angreb af havrerødsot er størst i de mest milde områder af landet, fordi bladlusene her trives
bedst. Af figuren på næste side fremgår det, at det mildeste efterårsklima er i de sydlige og kystnære områder. Udbredelsen af havrerødsot i lokalområdet i tidligere år, blandt andet i 2007 (år med kraftige angreb), giver et godt billede af, hvor udsat ens område er. Hvad betyder en grøn stub? Jo mere grøn stubben er med spildkornsplanter eller græs (græs, frøgræs eller græsukrudt), jo mere attraktiv er stubben for bladlusene. Ved forfrugt frøgræs og anden græs vil der således ofte være flere bladlus i stubben. Roundup før høst og stubkultivering vil derfor begrænse risikoen for angreb i den efterfølgende vintersæd. Da bladlusene også kan komme flyvende til vintersæden, kan der dog selv uden en grøn stub komme kraftige angreb. Engelske undersøgelser tyder på, at en fugtig sommer er mere gunstig for bladlusene end en tør sommer. Dette skyldes, at de alternative værter (græsser og spildkornsplanter) her er i bedre vækst og derfor er mere attraktive værtplanter for bladlusene, der forlader kornet i juli. Vejrforhold efterår og vinter Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om evt. bekæmpelse ofte skal træffes fra omkring 2.-3.- bladstadiet, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage denne faktor i sin vurdering.
-2 -
Middeltemperatur i efterårene 1961-90. (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut).
Bekæmpelse For at kunne vurdere behovet for bekæmpelse og indkredse det optimale bekæmpelsestidspunkt, foretager planteavlskonsulenter fra ultimo september registreringer af bladlusangreb i tidligt såede vinterbyg- og hvedemarker i risikoområder i Danmark. Det optimale bekæmpelsestidspunkt afhænger af indflyvningstidspunktet og ikke af vækststadiet. Sker indflyvningen tidligt, bekæmpes der tidligt.
Sorbie og Mavrik de billigste løsninger. Tab ved angreb I vinterbyg udvintrer angrebne planter ofte, så 1 procent angrebne planter er lig med 1 procent udbyttetab. I hvede resulterer angreb i færre og kortere aks, mindre rodudvikling samt nødmodning og dermed mindre kerner. 1 procent angrebne planter resulterer derfor i ca. 0,5 procent udbyttetab.
Til bekæmpelse kan anvendes: 0,125 l Fastac, 0,1 kg Karate 2,5 WG, 0,05 kg Kaiso Sorbie (midlet indeholder samme aktivstof som Karate 2,5 WG, men i dobbelt koncentration), 0,1 l Cyperb 100/100W, 0,025 l Cythrin 500, 0,025 l Nexide CS eller 0,05-0,1 l Mavrik pr. ha. Cyperb 100/100W, Cythrin 500 og Kaiso Sorbie må maks. anvendes én gang pr. vækstsæson i korn. Mavrik må i korn bruges med 1x0,2 l pr. ha eller med 2x0,15 l pr.ha pr. vækstsæson. Med de nye afgifter er Karate, Kaiso
-3 -
Pas på fordampning af jordmidler, særligt Boxer Som det vil være mange bekendt, sker der en afdrift og fordampning af prosulfocarb (aktivstoffet i Boxer, Fidox, Roxy m.fl.), som derefter kan transporteres over større afstande og ved nedfald føre til målbare restkoncentrationer i bl.a. æbler. For at bevare muligheden for at anvende prosulfocarb i fremtiden, er det helt afgørende, at der gøres alt, hvad der er muligt for at nedbringe risikoen for afdrift, og at prosulfocarb fordamper efter udbringning.
Når du anvender jordvirkende ukrudtsmidler som prosulfocarb (Boxer, Roxy EC, Fidox EC) og pendimethalin (Stomp CS, Activus m.fl.), er det vigtigt, at du forebygger vindafdrift og fordampning. Dette gør du ved at tage følgende forholdsregler – i prioriteret rækkefølge:
Handling
Forklaring / uddybning
Undgå små dråber i sprøjtedouchen
Ved konventionel sprøjteteknik bør du anvende kompakte luftinjektionsdyser (025 og større). Almindelige luftinjektionsdyser (02 og større), der arbejder ved større tryk, kan også anvendes.
Kør langsomt med lav bom og god vandmængde
Kør med maks. 8 km/t, og hold gerne bommen i 45 cm højde over jorden. Anvend gerne en forholdsvis stor vandmængde, f.eks. 150 liter pr. ha eller mere.
Indstil luftsprøjter korrekt
Danfoil-sprøjter kan give særlig risiko for afdrift. Anvend ved Danfoil-sprøjte et nedsat vandsøjletryk og en større vandmængde. Ved udbringning med luftassisterede sprøjter bør der enten anvendes kompakte luftinjektionsdyser eller lavdriftdyser/refleksdyser.
Sprøjt når det er køligt og ved høj luftfugtighed
Der er mindst risiko for fordampning, når temperaturen er lav (under 15 °C), luftfugtigheden er høj og jordoverfladen er let fugtig. Undgå at sprøjte, når det er over 15 °C.
Sprøjt om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen
Ønsket om lav temperatur og høj luftfugtighed nås bedst ved sprøjtning om aftenen efter solnedgang, om natten eller tidligt om morgenen. Dette giver færre sprøjtetimer, men nedsætter risikoen for fordampning betragteligt.
Tjek vejrudsigten
Vejret i dagene efter sprøjtning er vigtigt. Let nedbør efter sprøjtning kan forbedre nedtrængningen af ukrudtsmidlerne i det øverste jordlag og reducere fordampning fra jordoverfladen. Kraftigere nedbør efter sprøjtning er dog uønsket, idet det kan fremme fordampningen. Det samme gælder, hvis det er meget tørt, varmt og blæsende i dagene efter sprøjtningen. Det kan være vanskeligt at navigere, når man er oppe mod vejrliget, men vejret kan betyde meget.
Sprøjt så sent som muligt på året Jo senere på efteråret du kan gennemføre indsatsen med jordmidlerne, desto - men dog rettidigt mindre risiko vil der generelt være for fordampning af midlerne. Omvendt skal du sikre dig, at der sprøjtes rettidigt, så du får den ønskede effekt af midlerne. Det vil i praksis være et kompromis. Vis nabohensyn
Hvis du bor i nærheden af frugt- eller grønsagsproducenter, bør du vise særlige hensyn. Små rester af ukrudtsmidlerne på f.eks. æbler kan give øgede omkostninger for producenten og i yderste konsekvens gøre frugten usælgelig, uanset, at det ikke har nogen sundhedsmæssig effekt for forbrugerne. Selv om pesticider via fordampning kan transporteres over store afstande, vil risikoen for afsætning på naboafgrøder være størst ved mindre afstande. Overvej om ukrudtssprøjtningen kan udsættes, til æblerne er plukket.
Læs den nye etikette
Der udarbejdes for tiden nye etiketter for midler indeholdende prosulfocarb. Disse etiketter vil være tilgængelige via Middeldatabasen. Den reviderede etikette for Boxer er allerede tilgængelig både i Middeldatabasen og på Syngenta’s hjemmeside. Læs altid nyeste reviderede etikette, inden du sprøjter!
-4 -
Aktuelle løsninger uge 37 - 2014 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU *O\SKRVDW J
Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW NYLN JUnEXQNH I¡OIRG .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW *O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU *O\SKRVDW J
1HGYLVQLQJ DI VWXE HIWHU )U¡JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
*O\SKRVDW J
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
%HN PSHU
&RPPDQG &6 &RPPDQG &6
)XJOHJU V K\UGHWDVNH %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV
&RPPDQG &6 6WRPS &6 &RPPDQG &6 6WRPS &6
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQYDOPXH WYHWDQG UHQSULV IRUYHQWQLQJ RP YLV HIIHNW PRG Y VHOKDOH
9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU EODGH O NJ J SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
9nUE\J VSLOGNRUQ
9LQWHUV G VSLOGNRUQ
)RFXV 8OWUD 'DVK $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V KHMUH YLQGDNV $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
-5 -
1nU JHQY NVW RJ NYLNNHQ KDU DNWLYH EODGH NDQ GHU EHKDQGOHV 1HGVYLQLQJ DI IU¡JU VVHU OLWHU KD DQYHQGHV WLO EHN PSHOVH DI U¡GVYLQJHO HQJUDSJU V HOOHU DQGUH VPDOEODGHGH IU¡JU VDUWHU
(IWHUnU XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ RJ LNNH VHQHUH HQG I¡U IUHPVSLULQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6HQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 6WRPS $FWLYXV RJ ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ KDU RII ODEHO 6WRPS &6 KDU HQ UHJHOUHW JRGNHQGHOVH O 6WRPS &6 VYDUHU WLO O 6WRPS NJ $FWLYXV HOOHU O ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU *U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
9LQWHUV G XGHQ XGO J 7LGOLJ VnQLQJ O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH 9L DQEHIDOHU WRGHOW VWUWHJL YHG WLGOLJ VnQLQJ %XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM 6WRPS &6 IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH PDQJH YLQGDNV ')) VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG UHQSULV %R[HU
2[LWULO &0 %R[HU
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IRUJOHPPLJHM IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH UDMJU V VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV
')) 7RSLN 5HQRO
9LQWHUV G XGHQ XGO J 1RUPDO VnWLG O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
1nU N¡UHVSRUHQH HU QHWRS V\QOLJH 9L DQEHIDOHU WRGHOW VWUDWHJL YHG WLGOLJ VnQLQJ $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH O¡VQLQJHU %ULRWULO (& 6WRUNHQ E NRUQEORPVW In UDMJU V UDSJU V RJ HQ GHO YLQGDNV %R[HU PDQJH UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV %R[HU %R[HU YDOPXHU RJ In YLQGDNV 6WRPS &6 NRUQEORPVW In U YHKDOH UDSJU V RJ YLQGDNV %R[HU /H[XV :* (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV %R[HU )OLJKW ;WUD 6WRU EHVWDQG DI UDMJU V %R[HU 2WKHOOR
7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V LWDO UDMJU V HOOHU PHJHW DOP UDMJU V
6WRU EHVWDQG DI UDMJU V WRGHOW VWUDWHJL 7RNLPEODGHW XNUXGW $OP UDSJU V HQnULJ UDSJU V %R[HU LWDO UDMJU V UDMJU V YLQGDNV ')) 7RSLN 5HQRO $JHUU YHKDOH 7RNLPEO XNUXGW HQnULJ UDSJU V YLQGDNV %R[HU DJHUU YHKDOH $EVROXWH 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG VWRU EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH 7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH %R[HU LNNH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH ')) /H[XV :* 7RSLN 5HQRO
%R[HU
%R[HU
7RNLPEODGHW XNUXGW UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH UHVLVWHQWH DJHUU YHKDOH
')) 7RSLN 5HQRO
6WRPS &6 ')) $WODQWLV 2'
9LQWHUV G PHG XGO J O NJ J SU KD
0LGGHO
7RNLPEODGHW XNUXGW Y VHOKDOH DJHUU YHKDOH UDSJU V NRUQYDOPXH YLQGDNV
VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 7LGOLJ VnQLQJ 5DMJU V HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH
%HP UNQLQJHU
VW IUHPVSLULQJ 8QGODGHV HYW WLO YLQWHUE\J UXJ Sn OHW MRUG 2[LWULO %ULRWULO NHQ HYW XQGODGHV YHG XNUXGW Sn NLPEODGVW
VW HYW JU VPLGGHO VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODG
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW , RPUnGHU PHG OXQW HIWHUnU RJ IRUnUVNROGH HJQH ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
*U V IUHPVSLUHW 2SI¡OJQLQJ HIWHU EHKRY PHG 7RSLN 3ULPHUD 6XSHU RP IRUnUHW
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ VW IUHPVSLULQJ
VSU¡MWQLQJ /LJH HIWHU VnQLQJ VHQHVW VW IUHPVSLULQJ
3ULV NU SU KD $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW HQnULJ UDSJU V ')) $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V 6WRPS &6 YDOPXH HQnULJ UDSJU V
-6 -
VSU¡MWQLQJ VW 7LGOLJ VnQLQJ 9LQGDNV HQnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW
%HN PSHU
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %ULRWULO (& $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW
%HP UNQLQJHU
VSU¡MWQLQJ +YLV GHU HU EHKRY IRU RSI¡OJQLQJ Sn UDMJU V ,NNH 9LQWHUE\J
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLN L VW 2SI¡OJQLQJ PHG $WODQWLV WLGOLJW IRUnU
VSU¡MWQLQJ VW QnU NRUQHW KDU EODG ,NNH L YLQWHUE\J
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ VW IUHPVSLULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ 2II ODEHO VW QnU NRUQHW KDU EODGH
)U¡JU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6;
*U VXNUXGW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
NLPEODGHW XNUXGW
%HP UNQLQJHU DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 1nU XNUXGW HU L Y NVW HIWHU K¡VW RJ LQGHQ GHQ VHSWHPEHU ([SUHVV Pn NXQ DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ RJ XGHOXNNHU DQYHQGHOVH DI +XVVDU
'))
DJHUVWHGPRGHU
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
6SLOGNRUQ
5¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO 1nU PDQ IRUYHQWHU DW VW¡UVWHGHOHQ DI VSLOGNRUQHW HU VSLUHW IUHP
6SLOGNRUQ
/DY GRVLV GHU LNNH NDQ YHQWH WLO DW DOW VSLOGNRUQHW VSLUHU IUHP 2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP 5DMJU V
6YDPSHEHN PSHOVH 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO -XYHQWXV )ROLFXU (& 2ULXV (: &DQWXV 3URVDUR (&
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 5RGKDOVUnG
%HP UNQLQJHU O¡YEODG VWDGLHW Y NVWUHJXOHUHQGH HIIHNW O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH 0DNV EHK
O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW Y NVW UHJXOHULQJ 0DNV EHK
6.$'('<5 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
5DSVMRUGORSSHU .DUDWH :* 1H[LGH &6 &\WKULQ &\SHUE &\SHUE : .DLVR 6RUELH
9LQWHUDIJU¡GHU O NJ J SU KD
0LGGHO
$JURV 6QHJOHNRUQ $JURV 6QHJOHJLIW 6PDUW%D\W 6OX[[ +3
9LQWHUV G O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
0LGGHO )DVWDF
%HN PSHU 6QHJOH
%HN PSHU EODGOXV KDYUHU¡GVRW L YLQWHUV G
.DUDWH :* .DLVR 6RUELH 1H[LGH &6 0DYULN &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ
%HP UNQLQJHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS
6NDGHW UVNOHQ IRU YLQWHUE\J RJ YLQWHUKYHGH HU YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW L DIJU¡GHU VnHW I¡U VHSWHPEHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ
9 NVWUHJXOHULQJ 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO
&DU\[ -XYHQWXV
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
9 NVWUHJXOHULQJ
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-7 -
%HP UNQLQJHU )UD O¡YEODG VWDGLHW VLGHHIIHNW URGKDOVUnG
O¡YEODG VWDGLHW YLUNHU PRG URGKDOVUnG
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT Leif Hagelskjær Afdelingschef, Planteavl Tlf. nr. 6362 1602 Mobil nr. 2961 5002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 2511 Mobil nr. 2321 3192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 2585 Mobil nr. 2321 3195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 6362 1609 Mobil nr. 3058 8819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6362 1682 Mobil nr. 2321 3369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 6362 1604 Mobil nr. 2961 5008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Mobil nr. 4028 5805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7123 Mobil nr. 4033 2774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1607 Mobil nr. 3056 1094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Assistent Tlf nr. 6340 7231 Mobil nr. 2114 9828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6362 1605 Mobil nr. 2961 5005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7122 Mobil nr. 4020 6332 Email mm@centrovice.dk
Michael Wang Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7120 Mobil nr. 4040 2398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 6362 1608 Mobil nr. 2481 7518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7124 Mobil Nr. 2022 8097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7127 Mobil nr. 4040 2428 Email thw@centrovice.dk
Torben Bo Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7128 Mobil nr. 2029 1097 Email tbj@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Tlf nr. 6340 7125 Mobil nr. 2616 6116 Email slh@centrovice.dk
-8 -
Fordampning – hvorfor er det et problem? De fleste kemikalier har en evne til i begrænset omfang at fordampe, selv om de er på væskeform eller fast form. Når faste og flydende materialer afgiver lugt, er det tegn på en fordampning fra materialet.
• Udbringe prosulfocarb-midler i så koldt vejr som muligt • Sprøjt efter solnedgang, så fordampningen er mindre i de kølige nattetimer
De seneste år er fordampning af jordvirkende ukrudtsmidler kommet i fokus i Danmark. Det skyldes, at der i flere år er fundet små rester af aktivstoffet prosulfocarb (kendt fra ukrudtsmidlerne Boxer, Roxy EC og Fidox EC) på æbler. Dette er et problem for økologiske producenter, fordi der ikke må kunne måles pesticidrester i økologiske produkter, og det er også et problem for konventionelle producenter, fordi EU-grænseværdien for f.eks. prosulfocarb i konventionelt producerede æbler er sat til 0,01 mg/kg, som i praksis også svarer til detektionsgrænsen. Ikke alle fund af prosulfocarb på æbler kan tilskrives vindafdrift i traditionel forstand, altså at sprøjtning af nabomarken leder til, at der driver sprøjtetåge ind i frugtplantagen. Blandt andet er der i et tilfælde fra 2010 fundet rester af prosulfocarb på æbler, hvor nærmeste vintersædsmark lå ca. 400 meter væk. En del af fundene skyldes efter Videncentrets vurdering, at prosulfocarb kan fordampe, enten direkte fra små dråber i sprøjtedouchen eller fra blade eller jord efter sprøjtningen. Efter fordampning til atmosfæren, kan prosulfocarb transporteres over kortere eller længere afstand, måske mange kilometer, og derefter afsættes på æbler eller anden frugt via nedbør.
• Om muligt sprøjte på fugtig jord. Let nedbør efter sprøjtning kan forbedre nedtrængningen af ukrudtsmidlerne i det øverste jordlag og reducere fordampning fra jordoverfladen. Kraftigere nedbør efter sprøjtning er dog uønsket, idet det kan fremme fordampningen. Det samme gælder, hvis det er meget tørt, varmt og blæsende i dagene efter sprøjtningen. Sprøjteteknik Der skal anvendes kompakte luftinjektionsdyser eller luftinjektionsdyser, som giver en grov forstøvning. De kompakte luftinjektionsdyser er mest praktiske, fordi de kører ved samme tryk som almindelige lavdriftsdyser. Begge dyser giver meget få helt små dråber, som kan fordampe og bidrage til, at prosulfocarb bliver spredt til omgivelserne. Ved udbringning med Danfoil-sprøjte, skal der anvendes nedsat vandsøjletryk og en større vandmængde. Ved udbringning med luftassisterede sprøjter, bør der enten anvendes kompakte luftinjektionsdyser eller lavdriftsdyse/refleksdyse. Husk at grov forstøvning er velegnet til udbringning af jordmidler, da det giver sikkerhed for en ensartet fordeling. Følg etikettens anvisning som er: • Der skal anvendes enten kompakte injektionsdyser eller alm. injektionsdyser med grov forstøvning. For at minimere afdrift må der ikke sprøjtes ved vindhastigheder over 4 m/s.
Afdrift og fordampning af prosulfocarb Derfor skal du især ved tidlig såning, så godt som overhovedet muligt, sørge for at følge disse forholdsregler:
• Bomhøjden bør holdes til maks. 50 cm over jorden/afgrøden.
• Bruge en sprøjteteknik, der begrænser små dråber
Her anvendes luftinjektionsdyser
-9 -
N책r du bruger Boxer...
-10 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. august: Det er ikke tilladt at foretage jordbearbejdning i perioden fra høst og til 1. november på lerjord (JB 5-11) og til 1. februar på sandjord (JB 1-4). • 1. august: forbud mod jordbearbejdning på landbrugsarealer med minimum 12 grader hældning og et sammenhængende areal på mindst 5000m2 frem til 15. februar. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning tillades dog. • 10. september: Sidste frist for indberetning af tidligt sået vinterhvede og frivillig brak langs vandløb som alternativ til efterafgrøder • 15. september: Alle græsmarker både permanente og i omdrift skal være græsset og/eller slået så de fremstår med plantedække, der er maks. 40 cm • 20. september: Mellemafgrøder må nedmuldes • 30. september: Sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning til fodergræs og raps • 1. oktober: Arealer uden efterafgrøder, hvor der skal sås vårsæd, må nedvisnes med glyphosat • 14. oktober: Sidste frist for at udbringe flydende gødning på frøgræs • 20. oktober: Arealer med efterafgrøder må nedvisnes og jordbearbejdes
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 16. september 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-11 -
FOKUSBESØG Etablering af vinterhvede I foråret tilbød vi fokusbesøg i forbindelse med etablering af vårsæd. Nu følger vi op med et tilbud om fokusbesøg i vintersæd. Det er vigtigt, at man får etableret hveden optimalt, så udbyttepotentialet er i top, når såmaskinen forlader marken. God etablering af vinterhvede kan give det samme merudbytte som tildeling af 50 kg ekstra kvælstof. Udfordringen er at få etableret vinterhveden optimalt efter en passende forudgående jordbearbejdning både i pløjede og reducerede systemer. Sådybden skal være korrekt, og udsædsmængden skal være tilpasset forhold og dato, så der opnås en ensartet fremspiring, og planterne kommer godt fra start. Udbytte for dig Under fokusbesøgene stiller vi skarpt på såarbejdet i form af bl.a. sådybde og fremspiringsprocent og registrerer også de forskelige sorters vækst og vinterfasthed. På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for, at du opnår et optimalt udbytte af din vinterhvede og bliver samtidig sammen bedre til at vurdere hvilke forhold og sorter, der egner sig bedst til tidlig såning i fremtiden. Fokusbesøgene indeholder • Tjekliste for succes ved etablering af vinterhvede, som du udfylder ved såning. • Et markbesøg efter fremspiring, hvor såarbejdet evalueres: Er det ønskede plantetal realiseret, og er fremspiringen jævn over hele marken? • Er der synlig eller evt. ikke synlig strukturskade? • Er den ønskede sådybde realiseret, og er den ens i hele marken? • Er etableringen tilfredsstillende eller kunne noget være gjort anderledes? • Et markbesøg i foråret hvor overvintringen samt buskningen vurderes. • En samlet tilbagemelding til alle der har deltaget med kommentarer og analyse af, hvad der har været observeret. • Eventuelt også et gratis besøg ved selve såningen, hvor vi dog kun kan besøge et begrænset antal. Pris Alm. timepris ved besøg, intet kørselsgebyr. Har ovenstående vakt din interesse, så kontakt din planteavlskonsulent og aftal dit næste fokusbesøg samt få tjeklisten til en succesfuld etablering udleveret. Kontakt Søren Lykkegård Hansen, planteavlskonsulent tlf.: 2616 6116, mail: slh@centrovice.dk Hanne Pontoppidan, planteavlskonsulent tlf.: 2321 3369, mail: hap@centrovice.dk -12 -