AfgrødeNyt NR. 6 - 2 9. april 2 01 5
INDHOLD • Aktuelt • Svampebekæmpelse i korn • Se efter trips i rug, triticale og vinterbyg ved begyndende skridning • Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker • Tidligt sået korn • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Vejret er igen blevet køligere og mere regnfuldt, og det har indflydelse på behandlingerne i de forskellige afgrøder. De tidligst såede vårsædsmarker er langt fremme, og hvis ikke ukrudtsbekæmpelsen allerede er gennemført, kan det ske nu. Nogle steder kan der være behov for at tilføre mangan, men symptomerne må ikke forveksles med den forbigående kvælstofmangel, man ofte ser 1 – 2 uger efter fremspiring. I sent såede marker skal ukrudtsbekæmpelsen afvente, at ukrudtet er spiret frem.
Havrerødsot har længe været synlig i vinterbyg som områder med gullige planter med reduceret vækst. Tidligt smittede planter sætter næppe aks, og flere marker med kraftige angreb er sået om. Desværre bliver havrerødsot nu også synlig i en del hvede- og rugmarker. Symptomerne er gullige områder med reduceret vækst, og flere steder begynder røde bladspidser også at blive synlige. Udbyttenedgangen er mindre i hvede end i vinterbyg, men vil for planter angrebet tidligt i efteråret i nogle tilfælde være over 50 %. I rug vurderes udbyttenedgangen at være mindst og forventes at ligge på 15 – 20 %.
I vinterbyg ses bygrust i nogle sorter, og her kan det være aktuelt med f.eks 0,3 Orius. I kraftige marker, hvor man frygter lejesæd, kan det være aktuelt at iblande et vækstreguleringsmiddel. Rugen strækker sig voldsomt, og her skal man holde øje med især brunrust, skoldplet og meldug. I marker uden brødkontrakt har mange gennemført en vækstregulering tidligere, og man skal inden begyndende skridning vurdere, om der er behov for en supplerende vækstregulering. Udviklingen i hvedemarkerne er temmelig forskellig pga. forskellig såtid og forskel i sorternes
Aktuelt i marken Fortsat fra side 1
vækstrytme. Der er fundet gulrust i sorten Substance, ligesom der kan findes begyndende meldug i nogle marker. Markerne, der er længst fremme, er i stadie 32 - 33 (2 – 3 knæ), og med den fugtige vejrudsigt skal man nu påbegynde bekæmpelse af Septoria. Derfor bør der snarest behandles med en løsning med god effekt på Septoria. I marker, der i øjeblikket er i stadie 31 (1 knæ), bør behandlingen ske senest i første uge af maj. Er der endnu ikke gennemført en planlagt opfølgende ukrudtsbekæmpelse mod græsser bør den ske, så snart temperaturforholdene tillader det. Vinterraps er i begyndende blomstring, og bekæmpelse af glimmerbøsser er ikke længere aktuel. I år har man allerede på nuværende tidspunkt kunnet finde
2
en del skulpesnudebiller i nogle af knopperne, men bekæmpelse er tidligst aktuel, når skulperne begynder at blive synlige. I de senere års forsøg, har man i flertallet af forsøgene fået et positivt nettomerudbytte for at gennemføre én svampebekæmpelse i fuld blomstring, når de første gule blomsterblade begynder at falde. Kun i få tilfælde har en delt svampebekæmpelse været rentabel, og behovet for en deling vil være størst ved en lang og fugtig blomstringsperiode. Ved en deling skal første sprøjtning stadig ske i fuld blomst, der ved behov følges op 10 – 14 dage senere. I uge 17 blev der de varme dage set trips i spinaten, så vær opmærksom - og brug 0,15 Karate pr. ha ved angreb.
Ukrudtsbekæmpelsen fortsætter hver 5. – 7. dag, men pas på med olietilsætning, især ved 2. sprøjtning, da spinaten kan være meget følsom efter 1. sprøjtning. Asulox tilsættes ved korsblomstret ukrudt og lunt vejr med 0,4 l pr. ha, sammen med 1,0 – 1,25 l Betanal.
Svampebekæmpelse i korn Væksten i vinterhvede, vinterbyg, rug og triticale har ikke været helt så voldsom i år som sidste år. Men nu er der god vækst efter flere dage med højtryksvejr, som har givet masser af lys og god varme i dagtimerne. Nu er vejret i imidlertid slået om til mere ustadigt vejr med byger. Nedbør på denne tid af året i kombination med vind betyder, at flere af svampesygdommene får gode betingelser og kan spredes. Vinterhvede De fleste hvedemarker er nu i stadie 31-32 (1-2. knæ udviklet). For at få en indikation af en senere forekomst af septoria, er det netop i stadie 31-32 at optællingen af dage med nedbør starter. Med de seneste dages nedbør og det der er i vente er/bliver skadetærsklen med 4 dage med nedbør overskredet langt de fleste steder. For ikke at stå tilbage med marker, der bliver beskyttet for sent, gælder det derfor om at komme ud nu med den første af i alt 3 svampesprøjtninger. En effektiv løsning i langt de fleste tilfælde vil være 0,3 Prosaro eller
0,15 Proline + 0,2 Orius. Denne løsning vil virke mod rust, meldug og septoria. Er der store problemer med DTR (hvedebladplet), typisk pløjefri og hvede efterhvede, kan doseringen af Proline hæves lidt. Comet Pro Der bliver mange steder reklameret for at til tilsætte 0,4 Comet Pro til den svampesprøjtningen i stadie 30-32. Vi mener ikke der er forsøgsmæssig belæg for en sådan anbefaling og vi anbefaler derfor ikke at tilsætte Comet Pro til svampesprøjtningen i stadie 30-32 (kun hvis der dyrkes meget gulrustmodtagelige sorter. Se afgrødenyt nr. 4). Påstanden om Comet Pro´s fysiologiske effekter som vækststimulator er interessante og vi følger det komme års forsøg med midlet. Vinterbyg Vinterbyggen er nu mange steder i stadie 37 (spidsen af fanebladet synligt). Vi finder rust i sorterne Trooper, Sy Leo og Meridian. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter fra vækststadium 32 (2.
knæ udviklet) ved over 10 procent angrebne planter. Anvend f.eks. 0,3 Orius og følg op med en akssprøjtning omkring skridning ca. 14 dage efter 1. sprøjtning. Langt de fleste vinterbygmarker vil kunne nøjes med en enkelt svampesprøjtning omkring skridning med 0,25 Prosaro + 0,25 Comet eller 0,2 Proline + 0,25 Comet. Triticale Triticalen er nu i stadie 31-32 (1-2. knæ udviklet). Gulrust er nu udbredt mange steder i sorterne Gringo, Ragtac og Jura. Gulrust bekæmpes ved angreb med 0,3 l Orius. Vinterrug Vinterugen er mange steder i stadie 34-37. Der er indtil nu kun fundet svage angreb af sygdomme. Hold dog øje med angreb af især brunrust. Ved angreb anvendes 0,3 l Orius.
Se efter trips i rug, triticale og vinterbyg ved begyndende skridning Ved begyndende skridning af rug, triticale og vinterbyg skal marken kontrolleres for angreb af trips. Oftest optræder der flest trips i rug og triticale. Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne. Ved kraftige angreb kan bladskederne og fanebladene farves brune. Angreb i aksene er ikke særlig tabsvoldende. Vurdér angrebsstyrken inde i marken, da angreb oftest er kraftigere i randen af marken. Vær opmærksom på, at de sorte trips sidder under bladskederne. Bladskederne skal derfor åbnes, når marken undersøges for evt. tripsangreb. Senere fremkommer tripsenes
larver, der er 1-2 mm og hvide eller rødlige. Bekæmpelse anbefales ved fund af mere end 0,5 -1 mørk trips pr. bladskede. For at ramme tripsene inde i bladskederne, skal bekæmpelse udføres lige før begyndende skridning i vækststadium 45, hvor bladskederne åbner sig lidt. Anvend omkring 200 l vand, og sprøjt om morgenen. Tripsene kan også gøre skade senere, men så er det rent sprøjteteknisk ikke muligt at ramme dem.
Følgende pyrethroider kan anvendes til bekæmpelse af trips: 0,15 kg pr. ha Karate 2,5 WG eller 0,1 l Kaiso Sorbie eller 0,15 l pr. ha Cyperb 100/Cyperb 100 W eller 0,04 l pr. ha Cythrin. Ved indkøb af midler med nye afgifter er Karate 2,5 WG og Kaiso Sorbie de billigste midler.
3
Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Forebyg at ukrudtet breder sig på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift. Arealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede til grundbetaling, hvis aktivitetskravet opfyldes. Det vil sige, at arealerne skal enten afgræsses eller slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Pletter større end 100 m2, som ikke er slået i ovennævnte periode, er ikke støtteberettigede. Ved afgræsning skal arealerne fremstå som afgræssede den 15. september. Det betyder, at mere
end 50 pct. af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Pletter under 100 m2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan accepteres, mens pletter større end 100 m2, der ikke bærer præg af afgræsning, ikke er støtteberettiget. Som noget nyt i 2015 er der ikke krav til artssammensætning, dvs. at der også må være arter som lysesiv, brændenælder, tidsler mv. Ukrudt i vedvarende græs- og kløvergræs I ældre, varige marker, hvor der afgræsses, kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den
mest effektive pleje består i, at der gennemføres et eller flere slæt eller afpudses, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter. De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse. En kraftig ukrudtsbestand af fuglegræs og stor nælde er tegn på overgødskning med kvælstof på varige græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor dyretætheden er størst, dvs. nær ledåbninger eller foderpladser.
Kemisk ukrudtsbekæmpelse Se forslag til løsninger i Aktuelle løsninger for græs og kløvergræs.
Fortsættes side 9
4
Aktuelle løsninger uge 18 - 2015 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Skadedyr • Svampebekæmpelse • Vækstregulering
8.58'76%(. 03(/6( 9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J DI JU V O NJ J SU KD
0LGGHO
([SUHVV 6; 2[LWULO &0 ')) ([SUHVV 6; ')) pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 7RPDKDZN (& 6WDUDQH ;/ 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; 6WDUDQH ;/ ')) pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 2[LWULO &0 ([SUHVV 6; 7RPDKDZN (& ([SUHVV 6; %ULRWULO (& 3ULPXV %ULRWULO (&
%HN PSHU )XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VQHUOHSLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
0LGGHO
)LJKWHU 2OLH HYW pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 6WRPS &6 6WRPS +DUPRQ\ 6;
0LGGHO
$OO\ 6; 2[LWULO &0 ([SUHVV *ROG 6; 2[LWULO &0
0XVWDQJ IRUWH
+XVVDU 2' 2[LWULO &0 ')) 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO ([SUHVV 6; ')) 7RPDKDZN (& 3ULPHUD 6XSHU VW 6SUHGH NO EHPLGGHO
,NNH ')) L KDYUH *RG HIIHNW Sn DJHUVWHGPRGHU RJ DOOH UHQSULVDUWHU %ULRWULO NDQ HUVWDWWH 2[LWULO 0D[ GRVLV HU O 2[LWULO O %ULRWULO SU KD
$IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG
(QnULJ UDSJU V RJ WRNLPEODGHW XNUXGW
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW KHMUHQ E VWRUNHQ E
$QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V )U¡HW VNDO G NNHV DI FP MRUG ')) KDU QRJHQ HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V YHG JRG MRUGIXJWLJKHG RJ JU V XQGHU IUHPVSLULQJ 6SOLW HYW Vn ')) XGVSU¡MWHV OLJH HIWHU VnQLQJ PHQV 2[LWULO RJ ([SUHVV XGVSU¡MWHV Sn XNUXGW PHG EODGH
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V JXOXUW KHMUHQ E NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VRUW QDWVN\JJH VWRUNHQ E
VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH
%HN PSHU
%OHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW DJHUVWHGPRGHU DJHUVWHGPRGHU KDQHNUR
9nUV G 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ J SU KD
%HP UNQLQJHU
9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J DI NO¡YHUJU V O NJ J SU KD
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW JXO RNVH¡MH )XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU VWRUNHQ E WYHWDQG UHQSULV
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUQYDOPXH NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
)O\YHKDYUH
$JHUU YHKDOH
9LJWLJW DW VSU¡MWH QnU SODQWHU HU VPn VSOLWVSU¡MWQLQJ NDQ DQEHIDOHV PHQ Y UH RSP UNVRP Sn DW ([SUHVV P IO NXQ Pn DQYHQGHV HQ JDQJ SU V VRQ
%HP UNQLQJHU $QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI NO¡YHUJU V OXFHUQH
/LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW IU¡ VNDO Y UH G NNHW DI MRUG /LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW IU¡ VNDO Y UH G NNHW DI MRUG /LGW KnUGHUH PRG XGO JJHW %¡U LNNH DQYHQGHV L NO¡YHU WLO IU¡
%HP UNQLQJHU *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V 7RNLPEODGHW XNUXGW 0HJHW EUHG YLUNQLQJ GRJ LNNH EXUUHVQHUUH 0n L KDYUH LNNH DQYHQGHV HIWHU VW *XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP .DQ EUXJHV L YnUE\J PHG XGO J DI IU¡JU V 0n LNNH DQYHQGHV L KDYUH HOOHU YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V )RUV¡J YLVHU JQV HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V 7LOV W HYW ')) PRG VWHGPRGHU RJ UHQSULV .DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU IO\YHKDYUHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP .DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU DJHUU YHKDOHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP .RUQHW DIEOHJHV PHQ YLO NRPPH VLJ
5
9nUKYHGH 0n LNNH DQYHQGHV KYLV GHU HU XGO J
O NJ J SU KD
0LGGHO
7RSLN VW 5HQRO
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO *O\SKRVDW J O &RPPDQG &6 *ROWL[ 6& %HWDQDO 2OLH %HWDQDO $VXOR[ %HWDQDO $VXOR[
$OP 5DMJU V RJ U¡GVYLQJHO O NJ J SU KD
0LGGHO
6WDUDQH ;/ &DWFK 3ULPXV $ULDQH )* 6 3ULPXV I¡OJHQGH PXOLJKHGHU '))
5HQW JU V XGHQ NO¡YHU O NJ J SU KD
0LGGHO
3ULPXV DSULO PDM 6WDUDQH ;/ DSULO PDM 7RPDKDZN (& PDM $ULDQH )* 6 PDM
5HQW JU V XGHQ NO¡YHU O NJ J SU KD
0LGGHO
)LJKWHU PDM 2OLH
%HN PSHU
$JHUU YHKDOH
%HN PSHU $OW XNUXGW %XUUHVQHUUH KYLGPHOHW JnVHIRG NLPEODGHW XNUXGW NLPEODGHW XNUXGW LQNO VQHUOHSLOHXUW RJ UDSV NRUVEORPVWUHW
%HN PSHU 6WRUNHQ E 6NU SSH 5RGXNUXGW NDPLOOH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW YDOPXH EUDQGE JHU IRUJOHPPLJHM EXUUHVQHUUH KDUHPDG RJ VSLOGUDSV VWRUNH RJ KHMUHQ E DJHUVWHGPRGHU UHQSULV WYHWDQG
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH $JHUWLGVHO
%HN PSHU )XJOHJU V NDPLOOH
9LQWHUV G RSI¡OJQLQJ DI HIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW O NJ J SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
$OO\ 6;
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO 6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 6; $OO\ 6;
.DPLOOH UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V
6
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
.DQ DQYHQGHV IUD DIJU¡GHQV VWDGLXP KYRU DJHUU YHKDOHQ YLO Y UH VSLUHW IUHP
,QGHQ VSLQDWHQV IUHPVSLULQJ 6QDUHVW HIWHU VnQLQJ RJ VHQHVW GDJH HIWHU JHV WLO O KD Sn IRUKROGVYLV W¡U MRUG )¡UVWH XNUXGW XQGHU IUHPVSLULQJ XDQVHW RP VSLQDW HU VSLUHW VSU¡MWQLQJ 'HU Pn L DOW K¡MHVW DQYHQGHV O KD $VXOR[ $VXOR[ WLOV WWHV YHG VQHUOHSLOHXUW RJ NRUVEORPVWUHW XNUXGW XQGHU OXQH IRUKROG &
%HP UNQLQJHU
2II ODEHO 7HPS 7HPS
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
1nU XNUXGW HU L JRG Y NVW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 1nU XNUXGW HU L JRG Y NVW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 1nU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 0D[ GRVLV L nUV PDUNHU O KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
%HKDQGOLQJVIULVW XJHU )LJKWHU NDQ HUVWDWWHV DI DQGUH EHQWD]RQ PLGOHU
2SI¡OJQLQJ 3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU $OO\ 6; Pn LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J HIWHU EHJ\QGHQGH VWU NQLQJ VW
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW 0LGGHO
O NJ J SU KD
3ULPHUD 6XSHU 6SUHGH NO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU ')) +XVVDU 2' VW 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' VW 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' VW ')) 2[LWULO &0 6SUHGH NO EHPLGGHO $WODQWLV 2'
%HN PSHU )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD $JHUU YHKDOH 5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV
*U VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU $JHUU YHKDOH DOP UDSJU V HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J .U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW /LOOH EHVWDQG DI HQnULJ UDSJU V RJ UDMJU V
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
%URDGZD\ VW 3* 1
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
8NUXGW L Y NVW KYLGH U¡GGHU RJ MRUGWHPSHUDWXU RYHU JUDGHU & 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
$JHUU YHKDOH DOP UDSJU V EXUUHVQHUUH IO\YHKDYUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH UDMJU V YLQGDNV
& 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J +YLV GHU NXQ HU EUXJW %R[HU 6WRPS RJ ')) 2[LWULO L HIWHUnUHW ,NNH UXJ
$WODQWLV 2' %URDGZD\ VW 3* 1 &RVVDFN 2' 3HQHWUHULQJVROLH
5DMJU V EXUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW YLQGDNV
.U YHU JRG Y NVW L XNUXGWHW 0LQGVW & L JHQQHPVQLWOLJ G¡JQWHPSHUDWXU RJ LQJHQ QDWWHIURVW 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV O NJ J SU KD
0LGGHO 3URVDUR (& VW (ILORU VW )ROLFXU ;SHUW VW 2ULXV (: VW
O NJ J SU KD
0LGGHO
%HOO VW &HDQGR VW )OH[LW\ VW 3UROLQH (& VW 6WHUHR (& VW
9LQWHUKYHGH O NJ J SU KD
9LQWHUE\J
O NJ J SU KD
.QROGE JHUVYDPS .QROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS *UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS
$PLVWDU
9LQWHUKYHGH 9LQWHUUXJ 7ULWLFDOH
%HN PSHU
0LGGHO
)OH[LW\ VW 2ULXV (: VW &RPHW VW %XPSHU (& VW 3URVDUR (& VW 2ULXV (: VW
%HN PSHU .Q NNHIRGV\JH
%HN PSHU +YHGHPHOGXJ *XOUXVW %UXQUXVW JXOUXVW '75 KYHGHEODGSOHW
%UXQUXVW JXOUXVW '75 KYHGHEODGSOHW KYHGHPHOGXJ 6HSWRULD
3UROLQH (& 3UROLQH (& VW
0LGGHO 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW &RPHW 3UROLQH (& &RPHW
%HN PSHU %\JUXVW %\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWnU 6SU¡MWHIULVW GDJH 0DNV DQYHQGHV JDQJ SU V VRQ 0DNV DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWnU
/DY HIIHNW PRG PHOGXJ )RU DW PLQGVNH ULVLNRHQ IRU UHVLVWHQVXGYLNOLQJ KRV PHOGXJ DQEHIDOHV GHW NXQ DQYHQGW pQ JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ
%HN PSHOVHVW UVNOHU )OH[LW\ &HDQGR DQEHIDOHV NXQ DQYHQGW JDQJ SU V VRQ
.XQ PRGHUDW HIIHNW Sn PHOGXJ RJ KYHGHEODGSOHW
$QEHIDOHV NXQ JDQJ YHG GHQ GHOWH DNVEHVN\WWHOVH
%HN PSHOVHVW UVNOHU 9HG RYHU SURFHQW DQJUHEQH SODQWHU O 3URVDUR LQGHKROGHU O 3UROLQH O )ROLFXU
7
9LQWHUUXJ
O NJ J SU KD
0LGGHO 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW 2ULXV (: VW
%UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW
3UROLQH (&
7ULWLFDOH
O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO )OH[LW\ VW 2ULXV (: VW 3UROLQH (& VW &HDQGR VW )ROLFXU (& VW )ROLFXU ;SHUW VW 5XEULF VW
%HN PSHU 0HOGXJ *XOUXVW %UXQUXVW JXOUXVW PHOGXJ 6HSWRULD
%UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHOVHVW UVNOHU
0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU
$QEHIDOHV NXQ DQYHQGW JDQJ SU V VRQ 0DNV JDQJH SU nU 0RGHUDW HIIHNW PRG UXVW 0DNV JDQJH SU nU $QEHIDOHV NXQ DQYHQGW JDQJ SU V VRQ 0DNV JDQJH SU nU 7LOODGW LQGWLO 0DNV JDQJH SU nU 0LQGVW GDJH PHOOHP WR EHKDQGOLQJHU 0DNV JDQJH SU nU
6.$'('<5 9LQWHUUDSV IRUnU O NJ J SU KD
6SLQDW
O NJ J SU KD
0LGGHO
$YDXQW VW %LVFD\D 2' VW
*OLPPHUE¡VVHU
0DYULN ) 3OHQXP :* VW
0LGGHO
.DUDWH :*
5XJ 7ULWLFDOH 9LQWHUE\J O NJ J SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
.DUDWH :* VW .DLVR 6RUELH &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ
%HN PSHU 7ULSV
%HN PSHU 7ULSV
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
%HP UNQLQJHU
0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0D[ EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
9 .675(*8/(5,1* 5DMJU V
O NJ J SU KD
0LGGHO
0RGGXV 0 VW 0HGD[ 7RS VW 0RGGXV 6WDUW
5¡GVYLQJHO O NJ J SU KD
0LGGHO
&\FRFHO VW 0RGGXV 6WDUW VW 0HGD[ 7RS VW
9LQWHUNRUQ O NJ J SU KD
0LGGHO 0HGD[ 7RS VW 0HGD[ 7RS VW &\FRFHO 0RGGXV 6WDUW 0RGGXV 0 VW 7HUSDO VW &HURQH VW
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
%HN PSHU 9 NVWUHJXOHULQJ
0DNV GRVLV HU O KD 0DNV GRVLV HU O KD
0DNV GRVLV DI &\FRFHO O KD RJ 0RGGXV 0 O KD +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 0DNV GRVLV HU O KD +DOP Pn LNNH RSIRGUHV
7LGOLJW VnHGH RJ NUDIWLJH DIJU¡GHU VXQGH RJ L JRG Y NVW
%HKDQGOLQJVIULVW VW 0DNV GRVLV HU O %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP %HKDQGOLQJVIULVW Y NVWVWDGLXP
Oversigt over midler og sprøjtefrister
Middel
Afgrøde
Tidspunkt
Harmony SX
Græs/kløvergræs
Fighter 480/Troy SL/ Bentazon 480 Primus Tomahawk/Lodin/Starane 180S/Fluxpyr 200 EC/ Lodin 200 EC Starane XL Ariane FG S
Græs/kløvergræs
Kun sensommer, 14 dage aldrig i begyndelsen af vækstperiode (senest 31. august) Forår 14 dage
Græs Græs
Forår Forår
Græs Græs
Forår 14 dage Forår (ikke senere end 1. 30 dage august)
Græs uden kløver Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. Græs med kløver I foråret er der kun mulighed for at anvende bentazonmidler, hvilket sjældent er aktuelt, da midlet kun har effekt mod få aktuelle arter i græs. I foråret hæmmer Harmony SX græsvæksten meget. Derfor skal midlet anvendes i juli/august. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger
efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. Midler, der normalt kun anvendes i rent græs, kan også anvendes i græs med kløver, hvis det vælges at prioritere at få ryddet op i ukrudtet, og man accepterer, at kløveren sprøjtes bort. Brandbæger Vårbrandbæger og engbrandbæger er giftige og derfor uønskede – især hvor græsafgrøder skal opfodres som ensilage eller hø. Hvor der er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt flyvehavre, hejrearter, tidsler eller giftige ukrudtsarter som vårbrand-
Behandlingsfrist
7 dage 14 dage
bæger forekommer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i april-maj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger. Omlægning i sommerperioden Hvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og begyndelsen af august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at tage hensyn til eventuel kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august. Der er kløvergræsblandinger, som er målrettet våde arealer. Blanding nr. 26 er en blanding til lavbundsarealer og blanding nr. 36, der indeholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige og tørre forhold.
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark: 1. Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger tæt på jordoverfladen. Ved gentagende afpudsninger bør man anvende modsat kørselsretning ved den næste afpudsning for at komme så tæt på bunden af siv som muligt. Skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk. 2. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene. 3. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt. 9
Tidligt sået korn I efteråret 2014 blev sået mere vintersæd i slutningen af august og begyndelsen af september end vi normalt er vant til. Vi valgte at følge vinterafgrøderne hos Lars Storm, som bor tæt ved Allesø nord for Odense. Vi besøgte hans tidligt såede vinterafgrøder hver uge for at følge afgrødernes udvikling og deres behov for ukrudts-, sygdoms- og insektbekæmpelse samt næringstofttildeling. Resultatet af registreringerne blev hver uge bragt i efterårets AfgrødeNyt. Oversigt over efterårs behandlingerne kan ses i AfgrødeNyt nr. 1 s. 8. Vi har her i foråret igen været på besøg hos Lars Storm for at følge op på hvorledes afgrøderne har klaret vinteren og foråret. Vinterhvede Hvede er nu i st. 31. Der er ukrudtssprøjtet midt i april med 0,6 l/ ha Cossack + 0,5 l/ha Renol. Der er ikke observeret svampe af betydning. Afgrøden har klaret vinteren godt. De er ingen symptomer på havrerødsot. Vinterrug Vinterrugen er i st. 37. Der er vækstreguleret midt i april med 0,25
Vinterhvede 10
l Moddus S + 0,5 l CCC. Der findes nu både brunrust og skoldplet i afgrøden. Der blev den 24. april behandlet med 0,3 l Orius + 0,1 l Proline sammen med 0,5 l Starane XL + 2 g Accurate. Rugen er meget kraftig, har mange sideskud, men har som hveden klaret vinteren godt. Ingen symptomer på havrerødsot. Vinterbyg Vinterbyggen er i stadie 37. Der er vækstreguleret med 0,3 l Moddus S midt i april. Der findes nu bygrust i afgrøden. Der blev sprøjtet den 25. april med 0,3 l Orius + 0,5 l Starane XL. Vinterbyggen er meget kraftig, har mange sideskud og har klaret vinteren godt. Dog er enkelte pletter, hvor der er sket en kraftig gødningstilførsel, udvintret. Desuden findes der sporatiske forekomster af havrerødsot. Dog ikke i en størrelsesorden, som betyder omsåning. Konklusion Det er ikke uden problemer at så vintersæd tidligt. Især ikke når efteråret og vinteren viser sig fra den milde side, som vi så i det i år. Sås tidligt så hav især fokus på følgende:
Vinterrug
• Det er yderst vigtigt at gå ned i udsædsmængde og at følge såtabellernes anbefalinger. Desuden skal jordtemperaturen følges. Rug skal først sås når jordtemperaturen kommer under 15 grader. • Hav fokus på græsukrudt. Har man marker med græsproblemer er det er dårlig ide at så tidligt. Det kan blive dyrt i ukrudtsbekæmpelse. • Vær opmærksom på lus i efteråret, der kan give risiko for overførsel af havrerødsot. Det er vigtigt at sprøjte på de rigtige tidspunkter. En lusesprøjtning samtidig med den ”normale” ukrudtssprøjtning når køresporerne netop kan ses, er ofte for tidligt. Der vokser hurtigt nye blade frem, som er ubeskyttet. Det kan i år med forekomst af mange lus være nødvendigt at supplere med yderligere lusesprøjtninger. Vær især opmærksom på lus i vinterbyg. Denne afgrøde er mest følsom for havrerødsot.
Vinterbyg
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk
11
Kommende arrangementer Stil skarpt på dit såbed
Kom til opfølgning på efterårets faglige arrangement på Eskelund, Assensvej 45, 5560 Aarup Sæt X i kalenderen allerede nu: Torsdag d. 28. maj 2015 kl. 10.00 – 15.00
VIGTIGE DATOER • 15. marts – 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. • 1. maj – 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. • 11. maj: sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort • 18. maj: sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 6. maj 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
12