Vækst - nr. 12 - 2016

Page 1

SIDE 4

DET SI´R KUNDERNE: FARMTRACKING GØR HVERDAGEN NEMMERE

SIDE 11

NR 12 • DECEMBER 2016

Vækst MÆLKEANLÆG SKAL VÆRE RENTABELT

SIDE 8

SUMMAX: DIGITALISERET BILAGSHÅNDTERING - HELE VEJEN!

SIDE 6

VI ARVER DA HINANDEN - GØR VI IKKE?


INDHOLD

KVÆGRÅDGIVNINGDANMARK: VI VIL SKABE VÆRDI HOS MÆLKEPRODUCENTERNE Læs om det nye kvægsamarbejde mellem kvægkonsulenter fra Gefion, Bornholms Landbrug og Centrovice på side 18.

Med kløgt ind i fremtiden........................................... 3 Det si’r kunderne: FarmTracking gør hverdagen nemmere................................................................... 4 Vi arver da hinanden - gør vi ikke?............................ 6 Summax: Digitaliseret bilagshåndtering - hele vejen! ........................................................................ 8

SKAL DU MED PÅ GULDKORNSKURSUS I 2017? Igen i år udbyder planteavlsafdelingen to spændende Guldkornskurser, som dygtiggør deltagerne inden for styring af planteavlen og fokuserer på den bedst mulige indtjening. Læs mere på side 14.

Ung planteavler tester håndtering via mobilen........ 10 Mælkeanlæg skal være rentabelt.............................11 Sådan er reglerne for told og moms, når du bestiller varer fra udlandet....................................... 12 Skal du med på Guldkornskursus i 2017?............... 14 We Grow Business-spil på SDU.............................. 16 Nytårsønske for 2017.............................................. 17 KvægrådgivningDanmark: Vi vil skabe værdi hos mælkeproducenterne.............................................. 18 Vi holder dig opdateret!........................................... 19 Tank Viden............................................................... 20

SÅDAN ER REGLERNE FOR TOLD OG MOMS, NÅR DU BESTILLER VARER FRA UDLANDET Bestiller du varer på udlandet? Er du så klar over, at der gælder særlige regler for told og moms alt efter, om varerne kommer fra et land inden eller uden for EU? På side 12 kan du læse, hvad du skal være opmærksom på.

Lige om hjørnet venter julen og et nyt år, og jeg ser frem mod 2017 med ønsket om, at det bliver et år, hvor du vil gøre din indflydelse gældende og dele dine tanker om fremtiden med os.

Side 17

2

Louise Helmer Adm. direktør


MED KLØGT IND I FREMTIDEN Der er flere måder at anskue fremtiden på, fuld af trusler - fuld af muligheder eller en kombination af disse. Fødevare- og Landbrugspakken gav håb om muligheden for rentabel landbrugsdrift i Danmark. I mod dette kommer så de øgede krav til reduktion af en beregnet kvælstofsbelastning af vores farvande rundt omkring Fyn. Fakta har trange vilkår i de krav, der stilles op, baseret på div. Modelberegninger - nogle mere uforklarlige end andre - men alle dog med manglende målbarhed til fælles. Skal vi sige nej til at medvirke? Hvad skal vi så gøre ved det? Sige nej - vi vil ikke være med. Tja, det er der nogle, som mener, men det kan jeg ikke stå inde for. Jeg er overbevist om, at vi skal angribe det fra to sider. Løse opgaven efter de bedste muligheder, vi har, og samtidig ad andre kanaler angribe præmissen og de modeller, der ligger til grund for indsatskravet. Der er afsat 1 milliard kroner til tiltag til kvælstof regulering. Dem skal vi bruge offensivt og vise, at landbrugserhvervet er løsningsorienteret. Vådområder hvor det er muligt Skal vi alle så lave vådområder? Ja, hvor det er muligt, og nej, ikke nødvendigvis. Hvis man ikke har et optimalt område til vådområder, så skal man vælge andre løsninger, f.eks. minivådområder, intelligente randzoner og skovrejsning. For slet ikke at nævne maritime virkemidler…

Så hvis man f.eks. må melde nej tak til sin kommune til et vådområde, så husk at gøre opmærksom på, at man gerne vil lave andre løsninger, lige så snart de bliver godkendt. Og at man har brug for kommunens hjælp til at få det fremskyndet, så vi i fællesskab får lavet de optimale løsninger.

Verden er i bevægelse - vi skal bevæge os hurtigere for at blive ved med at være i front.

Vi skal - selv om vi arbejder på at få et mere realistisk billede af belastningen og det indsatsbehov, der ønskes - være konstruktive og løsningsorienterede. Vi skal kort sagt være kløgtige, når vi går i dialog med vores omverden. For mig er der ikke tvivl om, at vi gennem en løsningsorienteret adfærd får mulighed for at lave de rigtige løsninger. Alternativet er, at vi bliver tvunget ud i løsninger, vi ikke kan se os selv i. Tiltag er ikke spildt Jamen, hvad nu hvis vi får entydigt ret i, at de opstillede reduktionskrav er helt hen i skoven, har vi så ikke lavet nogle tiltag til ingen verdens nytte. Jo... og nej. For vi har så vist, at vi er løsningsorienterede, at vi går all in for at styrke miljøet. Det er så gjort med økonomisk kompensation. Og det er ikke landbrugssektoren, der i givet fald har brugt midlerne forfejlet, det er de forskere, der har opstillet horrible modeller for virkeligheden.

Og hvis det viser sig, at vi ikke kan få ændret målsætningerne, så er det bydende nødvendigt, at vi får lavet så mange virkemidler som muligt uden for eller i kanten af dyrkningsfladen, hvis vi på Fyn skal få gavn af en fuld gødningskvote.

I godt 25 år har den ene restriktion efter den anden regnet ned over vores og andre erhverv i Danmark. Nu er der nye vinde: målrettet miljøregulering, ny husdyrlov, PSO afgiften afskaffes - blot for at nævne det, som lige nu er fremme.

Verden er i bevægelse - vi skal bevæge os hurtigere for at blive ved med at være i front.

Vi skal stå sammen Hvis vi som erhverv stiller os tilbage og er utilfredse med de tiltag, der trods alt er positive for landbruget, fordi vi vil noget andet eller mere, så fejler vi. Vi skal stå sammen om at være løsningsorienterede, være proaktive og ville skabe en ny normal, der giver plads til godt og frit landmandskab. Står vi sammen og viser, at vi vil fremtiden, så kan vi også opnå en sådan fremtid. Så med bedre vilkår som målet, så skal vi med kløgt og forståelse fortsætte frem mod en bedre fremtid.

Af Torben Povlsen Konstitueret formand Tlf.: 4027 2755

NR 12 • DECEMBER 2016

3


DET SI’R KUNDERNE: FARMTRACKING GØR HVERDAGEN NEMMERE Landmand: Torben Bang, svineproducent Bedrift: Ørelykkegård ved Gelsted, Aarup, 280 ha Medarbejdere: 3

maskinerne. Nu virker det på både Iphone og Android, men det fungerer rigtig fint med tablets. De sidder i en lader i traktoren og er altid lige ved hånden.

Hvor længe har du brugt FarmTracking, og hvad bruger I app’en til? Vi har brugt FarmTracking det sidste år, og registrerer alt hvad vi laver i marken i app’en, uanset om vi sår, gøder eller sprøjter. Og så kan min planteavlskonsulent lægge oplysninger direkte ind i dyrkningsjournalen.

Hvornår bruger I FarmTracking? Vi bruger faktisk app’en, hver gang vi er i marken. Når vi skal sprøjte foreslår den f.eks., hvordan tanken skal blandes, og hvis der skal bruges flere tankfulde i en mark, får vi en udregning på, hvor meget vand og hvor mange gram af hvert enkelt kemikalie, vi skal hælde i tanken. Det er meget lettere at arbejde med, end dengang jeg skulle skrive det hele ned flere steder. Og så er det let at rette til, hvis vi vælger at køre med et andet middel, end vi egentlig havde planlagt at køre med.

Hvordan bruger I FarmTracking på Ørelykkegård? Jeg har FarmTracking-app’en på min telefon, og så har vi tablets i sprøjtetraktoren og de traktorer, vi kører mest med i marken. Flere af medarbejderne havde en Iphone, men det kunne FarmTracking ikke køre på i starten, derfor købte vi tablets til

4

FarmTracking kører over en app. Hvordan fungerer det? Det er meget nemt at have med at

gøre, og koderne er tastet ind, så er det let at starte op. De unge er kvikke til det med computer og telefon, så det finder de hurtigt ud af, og jeg synes, det er rimelig nemt at have med at gøre. Hvis man kan bruge en smartphone, er det ikke værre end så meget andet. App’en har bl.a. en Hotspot-funktion. Bruger I den? Ja, det gør vi. Vi havde et par store sten, som eleven skulle ud og finde. Dem havde jeg plottet ind, og så kunne han køre direkte ud i marken og hente dem. Om foråret markerer vi alle de våde pletter i marken, og tager et billede af stedet, som ryger ind i systemet. Så har vi styr på, om der er nogle dræn eller brønde, vi skal have spulet.   Vil du anbefale andre at investere i FarmTracking? Ja, det vil jeg. Det er en stor fordel, at


VIL DU PRØVE FARMTRACKING BASIC? FarmTracking er en app, som henter data fra Mark Online, det program din planteavlskonsulent bruger, når han udarbejder din mark- og gødningsplan. man får registreret tingene med det samme, og jeg synes app’en virker rigtig godt. Både medarbejderne og jeg synes, det er fedt, at de aldrig skal huske at have markbogen med ud i traktoren. Man har det altid ved hånden, når man skal registrere, og glemmer ikke bogen, så man skal hjem og sidde og rode med det ved skrivebordet bagefter. Og så er det nemt, når man skal have lavet sprøjtejournal. Jeg trækker bare tallene direkte fra app’en, og så er det klaret. Når vi har lavet en markplan for dyrkningsåret kommer alle data direkte ind i app’en. Det betyder, at det er lettere at lave økonomi på hver enkelt mark, fordi vi har de præcise data.

Med et FarmTracking Basic abonnement, får du: • fri adgang til app’en ’Farm Tracking’ • adgang til din dyrkningsplan uanset hvor du befinder dig • nem ajourføring af din sprøjtjournal • mulighed for at ajourføre alle markopgaver direkte i app’en, så din konsulent kan følge med Uanset hvor mange medarbejdere I er på bedriften, har du kun brug for ét FarmTracking-abonnement. Farm Tracking app’en kan nemlig anvendes af flere brugere samtidig, hvilket er fordel, hvis I er flere, der arbejder i marken.

Når vi bruger FarmTracking, kan vi regne ud, præcis hvor meget vi tjener på den enkelte mark, fordi alt er registreret rigtigt fra starten. Af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1682

Via GPS-funktionen i din telefon eller på din tablet udvælges den mark, du befinder dig i, så du hurtigt får overblik over behandlingerne og kan foretage nye registreringer. Derudover har du mulighed for at oprette ”hotspots” på bedriften, som kan ses i MarkOnline, så du og din konsulent får det perfekte overblik. FarmTracking app’en er let at anvende og kan anvendes på både Android- og iOS platformen. Priser FarmTracking Basic kræver abonnement. Det koster kr. 1350 i købspris + et årligt abonnement, som er afhængig af antal ha. Har du f.eks. fra 50-199 ha koster FarmTracking Basic kr. 1.350 i købspris + kr. 1.450 pr. år. Passer du jord for andre, har du mulighed for at få adgang til flere bedrifter.

Prøv Far mTrackin g Basic gr atis frem ti l 1. maj 20 17 din plante . Kontakt avlskons ulent, hvis du vil hø re mere.

NR 12 • DECEMBER 2016

5


VI ARVER DA H - GØR VI IKKE? Mange par lever sammen uden at være gift. Det kan der være mange gode grunde til, men valget kan have en lang række utilsigtede konsekvenser, som man bør være opmærksom på. Tilhører du og din partner den voksende del af befolkningen, der tænker, at det ikke er nødvendigt at gifte sig for at vise sin udkårne sin kærlighed, er det vigtigt, at I er ekstra opmærksomme, hvis I ønsker at sikre jer selv og hinanden. Som ugifte bør I nemlig altid overveje jeres juridiske stilling og forholde jer til, om den kan forbedres. Vær især opmærksom på følgende: • Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden! Det kræver, at I i tide får oprettet et testamente. • Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo – hverken med stedbørn eller fælles børn. • Ugifte samlevende kan ikke udnytte overførselsregler i skattelovgivningen, som ægtefæller kan. • Ugifte samlevende har ingen gensidig forsørgelsespligt. Man kan altså heller ikke opnå eventuelt ægtefællebidrag ved en samlivsophævelse. Tilpas når livet skifter retning Da livets forhold jo sjældent forbliver

6

de samme, som årene går, er det en god ide med jævne mellemrum at tænke sin situation igennem. Det er langt fra nok at gøre det en enkelt gang i livet. Derimod er det en god idé, at I ind imellem tager jeres situation op til overvejelse og forholder jer til følgende: • Vil indgåelse af ægteskab være løsningen for os? • Bør vi oprette et testamente, uanset om vi gifter os eller ej? Hvilke konsekvenser har det at lade være? • Er det en god idé, at indsætte hinanden som begunstiget i kapitalog ratepensioner? • Skal vi tegne en krydslivsforsikring? • Skal vi købe aktiver i fællesskab eller oprette samejeoverenskomst? Ugifte samlevende arver ikke hinanden Uden testamente arver din samlever ikke. Ugifte samlevende kan imidlertid ved at oprette testamente lade den anden arve alt, forudsat at de ikke efterlader sig børn. Har de børn, kan de dog stadig flytte op til 7/8 af alt, hvad de efterlader sig, til deres samlever ved at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Oprettelsen af et udvidet samlever-


HINANDEN ? testamente kræver navnligt: • Der er tale om et gensidigt testamente, hvor begge parter arver hinanden, som var de ægtefæller, og • parterne venter, har eller har haft fælles barn og bor sammen, eller • parterne har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet. Det kan være en god ide at få kigget sit testamente efter for at se, om samleveren kan sikres bedre, hvis testamentet er oprettet, før man fik børn. Hvem modtager pension og forsikringer? Har du har pensions- eller forsikringsordninger, der er tegnet før 1. januar 2008, skal du kontakte dit pensionseller forsikringsselskab, hvis din samlever skal være begunstiget.

Er ordninger tegnet efter den 1. januar 2008, er din samlever automatisk ”nærmeste pårørende” forud for børn ved udbetalingen af forsikringssummer og pensionsordninger ved død. I begge situationer gælder, at du skal overveje, hvem der skal modtage dine pensionsopsparinger og dine forsikringer. Er tingene ikke, som du ønsker, de skal være, skal du sørge for at få noteret den begunstigelse, du ønsker. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp Kontakt Centrovices juridiske rådgivere, hvis du spørgsmål om reglerne for ugifte samlevende, ønsker at få lavet et testamente, eller har brug for hjælp til at få ændret begunstigelsen i dine pensions- og forsikringsordninger.

VIDSTE DU? Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden og kan ikke sidde i uskiftet bo. Den bedste måde at sikre hinanden på, er ved at oprette testamente.

NR 12 • DECEMBER 2016

7


SUMMAX: DIGITALISERET BILAGSH - HELE VEJEN! Udelukkende at håndtere sine bilag digitalt er for mange landmænd lig med tab af kontrol. Hvor ligger bilagene, hvis ikke jeg har det i hænderne, og hvordan får jeg overblik? Mange modtager efterhånden størstedelen af deres bilag på e-mail, e-boks eller e-faktura, og for mange er de forskellige digitale indbakker sværere at forholde sig til end en stak papir. Derfor er det tit nødvendigt at printe regninger ud, hvis man vil være sikker på ikke at overse eller glemme betalingen, og vigtige e-mails kan hurtigt forsvinde i mængden. Men når bilagene både findes som print og som e-mails i indbakken, der senere skal i SUMMAX indbakken i forbin-

Log ind på e-boks

delse med bogføring, bruger du flere arbejdsgange på håndteringen af det samme bilag end nødvendigt. Digital bilagshåndtering kræver disciplin, og processen kan med fordel tages i etaper, men bruger du de rigtige værktøjer, behøver det ikke være en besværlig opgave. Har du i forvejen en smartphone eller en tablet, er den nemlig et rigtig godt redskab til den indledende bilagshåndtering. Håndter bilag med smartphone eller tablet Både banker, e-boks, Betalingsservice og mailtjenester tilbyder i dag apps til mobilen, hvor man får notifikationer, når der er ’nyt i indbakken, men at få

bilagene ind i SUMMAX kræver ofte, at de samme indbakker åbnes på PC’en. Hvorfor ikke håndtere bilagene på mobilen med det samme? Den digitale bilagshåndtering kan, afhængig af styresystem, foregå ved brug af en cloud service som Dropbox eller Google Drev. Bilagene overføres ved at placere SUMMAX’s automatiske uploader-mappe i din ’cloud service mappe’ og gemme dokumenter fra forskellige apps i mappen direkte på mobilen. Næste gang du starter din computer for at arbejde i SUMMAX, vil Java-uploaderen sørge for, at dokumenter, som er lagt i DLBR-arkiv indbakken, overføres til SUMMAX.

Åbn bilag og tryk

Vælg ”åbn i”

”Kopier til dropbox”

Vælg DLBR indbakken

(på iOS) som destination

8


HÅNDTERING Brug kameraet på din mobil Selv fysiske bilag kommer nemt ind i arkivet ved hjælp af kameraet på din smartphone. Med de samme app’s, som sørger for at flytte dine bilag fra mobilen til SUMMAX, kan du scanne fysiske bilag ved hjælp af kameraet. I

Vælg ”Scan

Af Peter J. Norrild Økonomiassistent Tlf.: 6340 7244

dag er kvaliteten af kameraet i de fleste smartphones så god, at et billede kan erstatte det scannede bilag, og app’en sørger selv for at skære det overskydende fra billedet, inden der oprettes en PDF-fil. Bruger du dit kamera til at håndtere

dine fysiske bilag, undgår du filhåndtering på computeren. Den skal fremover kun bruges til at logge på SUMMAX for at tage stilling til bilagets afsender, kontrollere beløb og betalingsdato og flytte det til regnskabsbilag.

Tag billede

dokument”

Betaling med udgangspunkt i SUMMAX-indbakken Regningerne skal selvfølgelig stadig betales. Det vil oftest foregå i netbanken på din computer, men ligger bilagene allerede i arkivet, kan de nu nemmere betales med udgangspunkt i SUMMAX-indbakken og samtidig med eventuelle e-fakturaer. SUMMAX tilbyder desuden flere markeringsværktøjer, som gør det nemt at

Se resultat (tilføj evt.

Navngiv fil

flere sider)

overskue, om hvert enkelt bilag er modtaget og betalt. Når du håndterer dine bilag via din smartphone eller tablet, ensretter du måden hvorpå bilagene kommer ind i arkivet. Og så kan du klare håndteringen i traktoren, på sofaen eller i venteværelset hos tandlægen. Der findes mange måder at håndtere

Arkiver i DLBR indbakke

dine bilag på digitalt, og brugen af smartphone og tablet er bare én af dem. En smartphone er ikke et krav, når du bruger SUMMAX. Men den kan være et godt redskab, hvis du vil lette bilagshåndteringen. Kontakt økonomiassistent, Peter Norrild, hvis du vil høre mere om de digitale muligheder og brugen af SUMMAX.

NR 12 • DECEMBER 2016

9


UNG PLANTEAVLER TESTER HÅNDTERING VIA MOBILEN Daniel Straarup er 33 år og har det sidste år drevet en planteavlsbedrift på Sydlangeland. For nylig fik han installeret Dropbox på sin mobiltelefon, så han kan overføre bilag til Summax fra mobilen. Læs med og find ud af, hvad Daniel synes om løsningen. Hvad vil det betyde for dig og dit arbejde med SUMMAX, at du kan håndtere dine bilag med mobilen? Det skulle gerne gøre det nemmere. Før blev fysiske bilag scannet ind på computeren og sendt til SUMMAX. Nu har jeg både adgang til uploader-mappen på computeren, men også på min mobil. Det betyder, at jeg ikke både skal have fat i min mail på mobilen og på computeren, så faktisk får jeg ikke rigtig brug for min scanner fremover, og jeg undgår at skulle håndtere PDF filerne på computeren. Udfordringen er selvfølgelig stadig, at få bilagene lagt i arkivet løbende, men her gør mobiltelefonen det lettere, for den har man jo på sig hele tiden. Hvordan holder du styr på, hvilke regninger der er betalt? Indtil nu bliver regningerne betalt ud fra en bunke og ideen om at betale dem med udgangspunkt i indbakken i SUMMAX er ny for mig, men jeg kan sagtens se fordelen i det, frem for en bunke regninger på bordet. Brugen af SUMMAX-værktøjerne, hvor man kan

10

markere om bilaget er modtaget eller betalt manuelt i banken, vil selvfølgelig hjælpe mig med at holde styr på, hvilke regninger, der er betalt, og hvilke der ikke er. Jeg sætter gerne bilag til betaling frem i tiden, så jeg ikke behøver koncentrere mig mere om dem. Man kan selvfølgelig ikke ændre alle sine rutiner på én gang. Men det er godt at kende mulighederne, og tage dem i brug lidt af gangen. Tror du også at dine landmandskolleger vil kunne have glæde af håndtering af bilag med mobilen? Det tror jeg helt sikkert. Det er jo også den vej det går. Selv om man har en

smartphone, er det ikke sikkert, man bruger den til andet end at ringe og skrive fra, men telefonen bliver mere og mere et arbejdsredskab. Brugen af smartphone til håndtering af bilag betyder, at jeg har tingene lige ved hånden, så jeg kan klare en del af kontorarbejdet i løbet af dagen.


MÆLKEANLÆG SKAL VÆRE RENTABELT Af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7144

Der er mange forhold, du som svineproducent skal være opmærksom på, inden investering i et mælkeanlæg. Vigtige parametre at være opmærksom på Nogle af de vigtige parametre er rørføring, hygiejne og valg af mælkepulver. For rørføring gælder det, at det har stor betydning at få det planlagt rigtigt og vælge gode materialer, så du ikke hurtigt kommer ud for eventuelle brud. Hygiejnen er altafgørende, fordi det minimerer risikoen for såvel nedbrud som sygdom i besætningen. Valg af mælkepulver bliver et centralt emne, når du skal have gang i

mælkeanlægget, og her kan du prøve dig frem ud fra de behov, du har, og den kvalitet, som du ønsker. Samtidig skal du være opmærksom på, at ikke alle typer mælk fungerer i et mælkeanlæg. Desværre opleves det, at mange forhandlere af mælkeanlæg primært ønsker at få solgt lige netop deres mælkeprodukt, eller efterhånden også de startblandinger, der kan bruges i anlægget. Opstil mål med mælkeanlægget Når du overvejer et mælkeanlæg, er det vigtigt at have nogle mål, og her er en reduceret dødelighed og øget udbytte oplagte mål. Så gælder det om at have skarpt fokus på at nå disse mål. Kræver management at få positivt udbytte af anlægget Ud over det rent logistiske spørgsmål med at få anlægget installeret, bør du være opmærksom på de store managementkrav, der kræves for at passe anlægget. Alt dette er overvejelser, der skal stilles skarpt på for at få et positivt udbytte ud af en stor investering i både anlæg, mælk og tid.

Mælkeanlæg redder ikke dårlig management Mælkeanlæg er ikke nogen god lappeløsning for dårligt management i farestalden. Det er vigtigt, at der er styr på alle andre procedurer, og søerne skal stadig fungere godt på trods af et mælkeanlæg. Mælkeanlæg kan heller ikke klare råmælksforsyningen. Så en optimal pasning af so og grise - især efter faring - må der ikke slækkes på. For det bedste ”mælkeanlæg” for grisen er stadig soen. Forventer du at kunne lægge flere grise til hver so på grund af mælkeanlægget, skal du være opmærksom på stistørrelsen og især pattegrisehulens størrelse, der i nogle tilfælde kan være den begrænsende faktor. Kontakt os, hvis du overvejer mælkeanlæg Går du med overvejelser om at investere i mælkeanlæg til dine pattegrise, er det en god idé at kontakte os på svinebrugskontoret, tage kontakt til én der har et anlæg i brug, og som kan dele sine erfaringer og/ eller informere dig på VSP’s hjemmeside.

NR 12 • DECEMBER 2016

11


Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

Køber du julegaverne på nettet? Så husk at tjekke, hvor varen sendes fra. 12


SÅDAN ER REGLERNE FOR TOLD OG MOMS, NÅR DU BESTILLER VARER FRA UDLANDET Hvor meget du kan tage med hjem fra en ferietur til udlandet uden at skulle betale told og moms af dine indkøb, afhænger af, hvor i verden du har været.

Når du køber varer på nettet Når det drejer sig om varer, du ikke selv fysisk bringer ind i landet, for eksempel varer, du har bestiller på nettet, gælder andre regler.

Går ferien til et land inden for EU, må du have varer med hjem til eget forbrug uden at skulle betale yderligere told eller moms. For visse varer, f.eks. tobak og spiritus, vin, øl, er der dog fastsat retningslinjer for, hvor store mængder ”eget forbrug” kan dække over.

Er der tale om varer til eget forbrug fra et andet EU-land, vil der ikke blive lagt yderligere moms, told eller andre omkostninger på varen. Det glæder dog ikke varer, som er omfattet af EU-punktafgifterne, dvs. spiritus, vin, øl, tobaksvarer, slik, kaffe, m.v.

Har du holdt ferie i et land uden for EU, er reglerne mere strikse og afhænger af, hvordan du kommer tilbage til Danmark: • Kommer du hjem med fly eller skib, må du have varer med for maksimalt kr. 3.250,• Kommer du hjem via andre transportformer, må du maksimalt medbringe varer for kr. 2.250,I begge tilfælde gælder særlige regler og begrænsninger for varer som tobak, spiritus og lignende.

Bestiller du varer fra et land uden for EU, skal du betale moms, told og eventuelt punktafgifter efter følgende regler: • Moms: Hvis prisen på varen (eks. fragt) er mere end 80 kr., skal du betale moms af varens pris + fragt + eventuel told * • Told: Hvis varen koster mere end kr. 1.150,- (eks. fragt), skal du betale told af varens pris + fragt * • Særlige afgifter (punktafgifter): Du skal, uanset varens pris, betale særlige afgifter på en række varer, f.eks. vin, øl, spiritus, tobaksvarer, slik, dæk, engangs-

service, mineralolier m.v. • Gebyr: Den transportør (f.eks. PostNord), som skal beregne og opkræve moms, told, afgifter m.v., opkræver som regel et gebyr i forbindelse med toldbehandlingen. Vær opmærksom på, at ovennævnte beløbsgrænser for opkrævning af moms og told ikke gælder ved køb af varer som øl, vin, spiritus, tobak, parfume m.v. Køber du denne type varer, skal du, uanset varens pris, foruden eventuel punktafgift betale både moms og told. Hvor sendes varen fra? Det afgørende for, om det er reglerne for handel inden for eller uden for EU, der finder anvendelse, er, hvilket land varen sendes fra. Når du bestiller varer på nettet, er det derfor vigtigt, at du ved, hvor leverandøren afsender varen fra. Selv om hjemmesiden er på dansk, er det langt fra sikkert, at varen sendes fra Danmark - eller et andet EU land - og de varer, du troede var billige, kan vise sig at blive en dyr fornøjelse, fordi leverandøren sender varen fra f.eks. Kina.

NR 12 • DECEMBER 2016

13


SKAL DU MED PÅ GULDKORNSKURSUS I 2017? Af Kirsten Larsen Planteavslkonsulent Tlf.: 6362 1605

Igen i år udbyder planteavlsafdelingen to spændende Guldkornskurser, som dygtiggør deltagerne inden for styring af planteavlen og fokuserer på den bedst mulige indtjening. Kurserne afholdes i hhv. uge 2 og uge 4 og løber over 3 dage. 1. kursusdag på Centrovice og 2. og 3. kursusdag på Dalum Landbrugsskole inkl. overnatning. Der er således rig mulighed for erfaringsudveksling og socialt samvær. Fremtidens landbrug, rentable sprøjtninger og besøg hos Strøjer Tegl På første kursusdag tegner vi bl.a. omridset af fremtidens landbrug, når Landbrug & Fødevarers forbrugersociolog Nina Preus giver os et kig ind i krystalkuglen. Hvad efterspørger forbrugerne, og hvad skal man som producent forberede sig på inden for de næste 5-10 år? Dagen byder desuden på tips og tricks til økonomien i markbruget, og vi ser på, hvordan man opnår en højere ”top-

14

linje”. Afslutningsvis giver Morten Leth Bilde fra AGCO A/S os indsigt i det digitale landbrug. Vi ser på den nyeste teknologi inden for landbrugsmaskiner og bliver klogere på, hvordan data kan udnyttes til at optimere bedriften nu og i fremtiden. På anden kursusdag ser vi på omkostningerne til planteværn, som er steget markant de sidste 5 år, og landskonsulenter ved SEGES, Githa Cordsen Nielsen og Jens Erik Jensen, klæder deltagerne på til at vurdere, hvornår det kan betale sig at ’forsikringsprøjte’. Tidligere planteavlskonsulent ved Centrovice, Søren Lykkegaard Hansen, er nu ansat ved Monsanto og kigger forbi og gør os klogere på forædling af vinterraps. Eftermiddagen byder på virksomhedsbesøg hos Strøjer Tegl, en innovativ, fynsk virksomhed, hvor Jørgen Strøjer, som er 5. generation på værket, har en klar vision om, at teglværket skal være

det mest innovative afsin art i Danmark. På tredje og sidste kursusdag bliver vi bl.a. klogere på rodudvikling, når Kristian Thorup-Kristensen, professor ved KU-life, forklarer, hvilken indflydelse rodudviklingen har på udbyttet i afgrøderne, og hvordan vi gennem dyrkningen kan sikre optimal rodudvikling. Kurset følges op af en udflugt i juni måned. Guldkornskurser er for alle Guldkornskurserne bygger videre på tidligere års kurser, og mange deltagere er med fra år til år, men nye deltagere er meget velkomne. Det er muligt at søge VEU-godtgørelse til kurserne. Tilmeld dig på hjemmesiden Du finder et detaljeret program for kurserne på www.centrovice.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Guldkorn til marken 2017 Dato: 9., 12. og 13. januar 2017 Kursusleder: Mads Munkegaard, planteavlskonsulent Guldkorn til marken 22: Dato. 23., 26. og 27. januar 2017 Kursusleder: Kirsten Larsen, planteavlskonsulent


TEMADAG: HESTEBØNNER For alle interesserede afholder Centrovice temadag om dyrkning af og fodring med hestebønner onsdag den 11. januar 2017 kl. 9.00 - 12.30. Vi har samlet erfaring og er meget nysgerrige efter jeres erfaringer – kom og del! Der bliver gennemgået: 1. Dyrkning af hestebønner – herunder sortsvalg og udsædsmængde, såmetode og rækkeafstand, ukrudtsbehandling, svampesygdomme, forsøg med svampemidler, skadedyr og virus, nedvisning før høst. 2. Udbytter! Hovedsageligt fra dyrkere på Fyn.

3. Lager og fodring. Behov for tørring. Valg af mølle til formaling, sold, snegle osv. Foderværdi og sundhed. 4. Pris på hestebønner – kan vi beregne en fremstillingspris – bliver hestebønner værdisat tilstrækkeligt – hvorfor er der ikke flere planteavlere, der dyrker hestebønner? 5. Erfagruppe 2017 Pris: 350 kr. inklusiv frokost og eksklusiv moms. Tilmelding: Senest den 3. januar 2017 på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

For mere information Helle Bundgaard Elander, Planteavlskonsulent Tlf. 6340 7121 Mail: hbe@centrovice.dk

NR 12 • DECEMBER 2016

15


WE GROW BUSINESS SPIL PÅ SDU

We Grow Business spil på SDU Torsdag den 10. november var Afdelingschef for økonomi, Niels Raasthøj, virksomhedskonsulent, Torben Aamand, og økonomirådgiver, Mads Søndberg, sammen med andre syddanske medlemmer af We Grow Business familien (DLBRs rekrutteringssamarbejde) på SDU, hvor 20 økonomistuderende på forhånd havde tilmeldt sig We Grow Business spillet The Career Game. Spillet består af en case om et landbrug, der står overfor et generationsskifte, og nogle forskellige relaterede opgaver og scenarier, de studerende skal tage stilling til og løse i hold, som

De studerende fik nyt kendskab til landbrug og til arbejdsopgaverne i en DLBR virksomhed.

kæmper mod hinanden. Undervejs i spillet kastes forskellige yderligere opgaver og spørgsmål på bordet, så de studerende oplever, hvordan det er at løse opgaver under pres og med ’kolleger’, som ikke nødvendigvis ser de samme løsninger som en selv. Præmien til vinderholdet er en middag på restaurant med administre-

rende direktør i LandboSyd, Klaus Andersen, og afdelingschef i økonomi, Niels Raasthøj, fra Centrovice. De studerende gav efterfølgende udtryk for, at det havde været en god og spændende proces, hvor de havde fået nyt kendskab til landbrug og til arbejdsopgaverne i en DLBR virksomhed. For Centrovice handler deltagelsen dels om markedsføring af os som spændende arbejdsplads, og dels at spotte særlige talenter blandt deltagerne, som det kunne være interessant at tage en dialog med henblik på eventuel ansættelse.

På billedet ses vinderholdet af The Career Game sammen med Klaus Andersen fra LandboSyd og Niels Raasthøj fra Centrovice.

16


NYTÅRSØNSKE FOR 2017 Andelstanken, det deltagende folkestyre, foreningsliv og frivillighed, den korte afstand til magten og plads til forskellighed. Det er 5 af de 20 værdier, som er i spil til Kulturministeriets nye Danmarkskanon. Værdier som i høj grad er båret frem af landbruget – og som stadig lever i bedste velgående i dansk landbrug. Det var ikke mindst tydeligt på dette års Delegeretmøde, hvor der både blev debatteret og diskuteret, og hvor alle snakkede med alle. Lige om hjørnet venter julen og et nyt år, og jeg ser frem mod 2017 med

ønsket om, at det bliver et år, hvor du vil gøre din indflydelse gældende og dele dine tanker om fremtiden med os. Med din rådgiver, med bestyrelsen eller med mig. Centrovice er ejet af landmænd. Vi er din rådgivningsvirksomhed, vi vil gerne være en del af din forretning, og vi lever af dialogen med jer. Derfor glæder jeg mig altid over konstruktive input fra vores medlemmer, og derfor er du altid velkommen på mit kontor til en kop kaffe og en god snak om vejen frem - for Centrovice og for landbruget.

Af Louise Helmer Adm. direktør Tlf.: 6340 7133

God jul og godt nytår!

NR 12 • DECEMBER 2016

17


KvægrådgivningDanmark: Vi vil skabe værdi hos mælkeproducenterne I september 2016 gik en ny kvægrådgivning i luften. KvægrådgivningDanmark er navnet på den fælles kvægrådgivning, som er et formaliseret samarbejde mellem kvægkonsulenter fra Gefion, Bornholms Landbrug og Centrovice. De tre kvægafdelinger kender i forvejen hinanden godt og har samarbejdet på det uformelle plan igennem flere år. Når man nu formaliserer samarbejdet og rykker endnu tættere sammen, er det for at styrke både specialiseringen og de brede kompetencer inden for kvægrådgivningen, og det kræver en vis størrelse at kunne det. ”Vi er sikre på, at det nye samarbejde vil være til gavn for vores kunder. Både i kraft af muligheden for øget specialisering, som sikrer mælkeproducenterne den skarpeste rådgivning og optimering ud i alle hjørner af produktionen. Og fordi vi fremover er så store, at vi kan tilbyde en second opinion, hvis landmanden – eller hans samarbejdspartnere - ser et behov for det”, udtaler administrerende direktør i Gefion, Mads Birk Kristoffersen. Også administrerende direktør i Centrovice, Louise Helmer, ser stor værdi for landmanden i det nye samarbejde. ”Som situationen ser ud for mælkeproducenterne, er det vigtigt at samle alle gode kræfter og idéer for at sikre fremtiden for dansk kvægbrug. Og der er vi både flere til at få de gode ídéer og flere til at føre dem ud i livet i det nye

18

setup. Vores tilgang til rådgivningen passer godt sammen. Vi har alle stærkt fokus på Kvægnøglen og på at bruge den som rådgivningsværktøj til at opnå en bedre bundlinje. Og samtidig blander vi nogle rådgivningskulturer på tværs, så de egnsspecifikke staldtips og gode løsninger kommer en større kreds af mælkeproducenter til gode”. Timingen er rigtig Direktørerne for de tre rådgivningsvirksomheder er enige om, at timingen i samarbejdet er helt rigtig. Det gælder dog i særlig grad for Bornholms Landbrug, hvor direktør Thomas Bay Jensen er meget tilfreds på sine kunders vegne. ”Vi ved, at vores landmænd efterspørger en høj grad af specialistrådgivning, og de efterspurgte kompetencer har vi ikke selv i Bornholms Landbrug. Så det er meget tilfredsstillende, at vi med det nye samarbejde kan betjene alle bornholmske mælkeproducenter med både den løbende kvægrådgivning og med særlige specialer, som vi henter til øen og deler med landmændene efter behov.” Også medarbejderne i de tre virksomheder er glade for det nye samarbejde. De giver blandt andet udtryk for, at den øgede mulighed for at dygtiggøre sig inden for særlige interesseområder er spændende, ligesom den nye, stærke organisation er et godt udgangspunkt for at tiltrække flere og større projekter - blandt andet i samarbejde med Seges - til gavn for både kunder og konsulenter.

Hvordan mærker kunderne det nye samarbejde? Kvægbrugere og mælkeproducenter vil hurtigt mærke de forenede kræfter i KvægrådgivningDanmark, da de fra første færd kan trække på flere rådgivere, nye øjne og flere specialister. Ligeledes vil der blive inviteret til nye erfa-grupper og arrangementer, der går på tværs af landet. Der vil også blive arbejdet med forskellige pakkeløsninger til kunderne med rådgivere fra både Gefion og Centrovice. Som en særlig indsats vil der i forstærket grad blive lagt vægt på den tværfaglige rådgivning mellem kvægrådgiverne og de økonomiske rådgivere i alle 3 rådgivningshuse, og dermed skabt den nødvendige forandring og effekt, som landmændene har behov for. ”Vi er sikre på, at vidensdelingen og den nye inspiration vil være en styrke, som vil skabe tiltrængt værdi hos mælkeproducenterne,” slutter Mads Birk Kristoffersen.

Få faglighed, gode råd og arrangementer direkte i dit nyhedsfeed. ’Synes godt om’ KvægrådgivningDanmark på Facebook!

Synes godt om


VI HOLDER DIG OPDATERET! Vil du have spændende nyheder fra landbruget direkte i din indbakke? Så hop ind på Centrovices hjemmeside og tilmeld dig vores gratis nyhedsbreve. LandbrugsNyt LandbrugsNyt er nyhedsbrevet til dig, der vil holde dig opdateret. Udsendes hver torsdag og opsamler interessante artikler og spændende arrangementer fra Centrovices hjemmeside. Få dem serveret samlet direkte i din indbakke. HR-Nyt HR-Nyt er til dig, der har ansatte. Løn- og HR-rådgiverne stiller skarpt på personalejura, løn, feriepenge og refusioner. Udsendes efter behov. Tilmeld dig Centrovices nyhedsbreve på www.centrovice.dk.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk

Jubilæer / 10 år / 1. december - Leif Hagelskjær, Afdelingschef Planteavl

Fødselsdage / 5o år / 19. december - Karin Hansen Lillemark, Økonomirådgiver

Redaktion: Marianne Hedelund, Nina Bjørnskov, Pernille Salling Foto: Colourbox.dk

NR 12 • DECEMBER 2016

19


Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Nordea Bank Danmark A/S

Tank viden... DECEMBER 2016 Sikker håndtering af farligt gods Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for, at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder. Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 13.12.2016 - kl. 08.30 - 12.00 Skab værdi med naturpleje Centrovice inviterer i samarbejde med Smag på Landskabet til seminar med fokus på, hvordan der skabes værdi med naturpleje. Deltagerne kan bl.a. høre om hvordan naturpleje kan være med til at øge jagtværdien på arealer, hvordan du sikrer god kødkvalitet og hvilke afsætningsmuligheder, der er. 14.12.2016 - kl. 16.00 - 19.00

JANUAR 2017 Temadag om hestebønner Centrovice inviterer til temadag om hestebønner. Der vil bl.a. blive stillet skarp på dyrkning af hestebønner, lagring og fodring samt fremstillingspris. 11.01.2017 - kl. 09.00 - 12.30 Lederkursus for personaleledere På kurset, som forløber over 5 kursusdage, vil skarpe og erfarne oplægsholdere sætte fokus på person- og lederprofiler, medarbejdermotivation, god kommunikation, person-, leder- og medarbejderudvikling samt effektivitet og situationstilpasning. Fordi god ledelse giver gode resultater. Kurset starter med internatophold den 17. - 18. januar. 17.01. -18.01.2017 Nutrifair Mød os på stand A-1048 18.01. - 19.01.2017 - kl. 09.00-17.00 Tilmeld dig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.